Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn"

Transkript

1 Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn RÅDET for FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE

2 Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund - en udgangsbøn Layout: Visual Angels Illustratoner: Dorte Andersson/www.visualangels.com Oplag 1000 stk. Udgivet 2008 Udgivet af: RÅDET for FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Nytorv 19, 3. sal 1450 København K Telefon:

3 Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde slutter sin første udpegningsperiode pr. 31. marts Dette papir er en overlevering til det nye Råd. Papiret giver en samlet oversigt over, hvor Rådet ser den frivillige sociale verden anno 2008, samt hvor Rådet vil pege på behov for indsatser og opmærksomhedspunkter for arbejdet i det kommende råd.

4 Indhold 1.00 Frivillig indsats er godt hvordan bliver det endnu bedre? Velfærdsbetragtninger Social kapital og sammenhængskraft Den mangfoldige frivillige Det inkluderende foreningsliv Leverandør eller samarbejdspartner? Regler om udbud og annoncering Feltet mellem den offentlige myndighed og den frivillige organisation Et tættere samarbejde med erhvervslivet og offentlige arbejdspladser Det lokale samarbejde Hvordan lærer vi af indsatsen og bliver bedre? Hvordan skabes gode vækstbetingelser? Videndeling og netværksdannelse viden på tværs af den frivillige sociale verden. 29

5 Frivillige sociale organisationers rolle i fremtidens velfærdssamfund En fornyelse af velfærden forudsætter styrket inddragelse af borgerne. En moderne velfærdspolitik bør sætte fokus på civilsamfund og social kapital og anerkende den rolle, som organisationslivet spiller for fremme af livskvalitet samt som innovativ kraft i udvikling af velfærdstilbud, der kan matche nutidens sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Organisationerne bør ikke mødes med en instrumentel tilgang, der definerer dem som leverandører på markedsbetingelser. Det frivilligt baserede organisationsliv bidrager på mange andre måder til et samfund med høj grad af gensidig tillid, inddragelse og ansvarstagen. Den frivillige indsats skal derfor gives vækstbetingelser, der ikke kvæler engagementet, men tværtom skaber grundlag for fortsat social innovation. Krav om dokumentation og effektmåling bør være rimelige og tilpasses de mange roller, som de frivillige organisationer og lokale initiativer udfylder. S i d e

6 1.00 Frivillig indsats er godt hvordan bliver det endnu bedre? skud til at tænke nyt er en forudsætning for, at samfundet kan imødekomme nutidens behov og udvikle nye veje til at løse sociale problemer. En dynamisk velfærdsmodel er afhængig af et godt samspil mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer, og en bæredygtig velfærd beror på, at borgerne får mulighed for at tage medansvar. Skal engagementet bevares, er det afgørende, at der er reel mulighed for at påvirke beslutninger, og at der er gode rammer for en fortsat indsats. Den samarbejdende frivilligsektor, der kan række ud i forhold til både det offentlige og erhvervslivet, er i dag en aktiv part i at sikre fornyelse af velfærden og løsning af fremtidens velfærdspolitiske udfordringer. De frivillige sociale organisationer anerkendes i vid udstrækning for deres bidrag til at sikre en velfærd, vi kan være bekendt. Tilmed er der flere og flere, der har fokus på, at en levende frivillig sektor med over S i d e

7 1.01 Velfærdsbetragtninger Velfærd handler om mere end service og ydelser Der er gennem tiden sket en bevægelse i forståelsen af velfærd. Fokus er flyttet fra tidligere tiders klientgørelse og er i dag særligt på medborgerskab og netværk (jf. boks 1). Dette betyder dog ikke, at de øvrige roller er forsvundet. Såvel rollen som klient, kunde og medborger indtager vi på forskellige tidspunkter og i forskelligt samspil med det offentlige. Men det fokus, der nu er på medborgerskab og netværk, øger den rolle, den frivillige sociale verden naturligt indtager i velfærdsdebatten, og den rolle den frivillige sociale verden kan spille i den proces, hvor velfærden udvikles. For frivillige sociale organisationer har en masse at byde på i løsningen af velfærdens udfordringer. En af de helt centrale værdier i den frivillige indsats er uafhængigheden og rollen som fortaler for udsatte mennesker. Det er her, medborgerskabet kommer i spil. For mennesker, der kommer i klemme, skal altid kunne finde nogen, der vil vejlede og støtte op. Det er derfor, der er uafhængige rådgivninger, og det er derfor, at mennesker med handicap søger sammen i foreninger for at kæmpe for deres ret og bane vej for et samfund for alle. Netværkstilgangen bliver her det bærende element for civilsamfundets indsats. Boks 1: Velfærdsmodeller Gammel velfærd Dagens velfærd Ny velfærd Borgerens rolle Klient Kunde Medborger Velfærd Ydelse Vare Proces Det offentliges rolle Velfærdsproducent Fordeler af midler Producent på markedsvilkår Inspirator Investor Styring Top-down hierarki Management Markedsstyring Netværk Mandag Morgen: Velfærdsbevægelsen 2001 S i d e

8 Der vil til enhver tid være mennesker, der kommer i klemme i samfundet, og som den offentlige indsats ikke evner at række ud til. Det er her afgørende, at foreningslivet kan rejse offentlig debat om krænkelser af menneskers værdighed, velfærd og rettigheder. Dette skal altid kunne ske uden, at det, der kan opleves som en kritik, indskrænker dialog og samarbejde med offentlige instanser. Det er en del af civilsamfundets udlevelse af medborgerskabet at kunne råbe vagt i gevær. Frivillige sociale organisationers rolle i velfærdssamfundet er således meget mere end at være supplement til den offentlige sektor, entreprenører for gennemførelse af offentlige opgaver eller laboratorier for social udvikling. Den frivillige sociale verden er civilsamfundets organiserede røst og netværksbaserede udlevelse af det aktive medborgerskab, der i en fortløbende proces og dialog med det offentlige er med til at etablere bedre sociale tilbud og bedre velfærd. Det er ikke kun i Danmark, den frivillige sociale sektor anerkendes som en vigtig part i udviklingen af velfærdssamfundet. I Sverige tildeles frivillige sociale organisationer et organisationsbidrag, som gives til organisationerne som anerkendelse af deres eksistens og uden, at man S i d e

9 stiller modkrav 1, mens det i Norge fremgår af regeringsgrundlaget, at man ønsker at respektere organisationernes egenart 2. I Storbritannien viser erfaringer, at den frivillige sektor i England har haft stor glæde af et målrettet og strategisk samspil med regeringen. Det har skabt både kreativitet og empowerment i den frivillige verden, der gennem samarbejdet ligeledes har opnået anerkendelse for den værdi, foreningslivet har for en moderne velfærdsstat. Men samtidig har man i England set en uhensigtsmæssig polarisering mellem små og store foreninger, hvor kun de store er i stand til at klare sig på det frie marked. Dette skærper opmærksomheden på, at vi i Danmark må finde en model for et tæt samarbejde, der giver foreningerne et incitament til at samarbejde frem for at konkurrere. 1 Utredningen om den statliga folkrörelsepolitiken i framtiden ; Stortinget Soria Moria-erklæringen ; regeringsgrundlag for Arbeiterpartiet, Sosjalistisk Venstreparti og Senterpartiet d. 13. oktober Lars Skov Henriksen m.fl.: Welfare State Regime and Voluntarism. Or Why Changing the Welfare Mix Means Different Things in Different Contexts Paper for the CCWS international conference: Welfare State Change. Conceptualisation, Measurement and Interpretation ; St. Restrup Herregård, januar Social kapital og sammenhængskraft Foreningslivet som vej til tillid og samarbejde Social kapital og sammenhængskraft skabes i civilsamfundet, og her udgør foreningslivet et afgørende parameter. Ser man på definitionerne af social kapital, lægges der vægt på de ressourcer og sociale relationer, der knytter sig til etableringen af varige netværk. Social kapital kan her forstås som det tillidsbærende samarbejde, der hver dag finder sted på kryds og tværs borgere imellem og mellem borgere og velfærdsstat. Social kapital opbygges, når vi møder hinanden i foreningerne på kryds og tværs som frivillige og brugere. Der er forskningsmæssigt belæg for, at de nordiske lande kendetegnes ved en stærk medlemsbaseret foreningstradition 3. Det foreningsbårne engagement har en særlig betydning, ikke blot i forhold til det generelle værdifællesskab i samfundet, men særligt i forhold til inddragelse af udsatte grupper og minoriteter, der ofte er ekskluderede fra de net S i d e

10 værk, der er primære kilder til skabelsen af positiv social kapital. I Danmark må vi dog være opmærksomme på, at den sektoropdeling, vi har mellem forskellige frivillige sektorer, kan være begrænsende for at frisætte de fulde ressourcer i civilsamfundet. Frivillige sociale foreninger er værdibårne fællesskaber, der netop danner grundlag for etableringen af sociale relationer, netværk, fælles normer og værdier. Deltagelse i frivilligt socialt arbejde kan derfor være med til at fremme udviklingen af social kapital, og dermed er frivilligt socialt arbejde med til at skabe ikke blot et engageret civilsamfund men ligeledes sammenhængskraft i samfundet. I foreningerne skabes fællesskaber mellem særligt udsatte grupper og andre borgere, der typisk ikke indgår i fælles sociale relationer. Særlig vigtigt er den demokratiske rolle, organisationerne udfylder gennem varetagelse af fortalerrollen for udsatte og svage grupper. Organisationerne repræsenterer her interessefællesskaber, der kan ses som en modstrøm til det etablerede system. Der er i denne form for repræsentation fokus på nærdemokrati og forhold, der er tæt på den enkelte borgers hverdag, typisk i mødet med det offentlige system. Frivillige sociale organisationer fungerer ikke blot på interessepolitisk plan som fortalere for deres målgruppe. Det sker ligeledes i det daglige som bl.a. bisiddere for foreningens brugergruppe i forhold til sagsbehandlere, læger m.v. Organisationerne udgør således centrale parter i repræsentationen af udsatte grupper, hvor de så at sige fungerer som civilsamfundets talerør. I udspil fra den engelske regering understreges denne rolle i forhold til advocacy og som katalysator for meningsdannelse, inddragelse og ansvarstagen på alle niveauer 4. 4 HM Treasury: The future role of the third sector in social and economic regeneration: final report July 2007 ; 5 Thomas P. Boje m.fl.: Den frivillige sektor i Danmark omfanget og betydning ; Socialforskningsinstituttet Befolkningens opbakning til et levende og organiseret foreningsliv som grundlag for medborgerskab kommer til udtryk på mange måder. Dels gennem aktiv deltagelse, dels via medlemskab eller økonomisk støtte både som gaver, arv og ved indsamling. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at der fortsat sker en betydelig nydannelse af foreninger, således at hver fjerde forening er stiftet siden , at de frivillige foreninger på det almennyttige område opnår stigende antal bidrag via indsamlinger, og at der synes at være en vis vækst i antallet af danskere, der arbejder frivilligt. Til gengæld er det ikke sikkert, at de rammer, der findes omkring de frivillige organisationer, og de forventninger, der stilles fra det offentlige, befordrer, at befolkningens opbakning omsættes på en måde, der kan frisætte det fulde velfærdsmæssige potentiale i de frivillige organisationer Den mangfoldige frivillige Hvordan fremmes engagementet Der er mange forskellige typer frivillige, og frivillige motiveres af forskellige incitamenter. Når man ser på alle frivilligsektorer, viser Johns Hopkins frivilligundersøgelsen fra 2006, at den typiske frivillige er en person på år og lidt oftere en mand end en kvinde. Ser vi udelukkende på det sociale område, er der dog en klar overvægt af kvinder. Den typiske frivillige har børn, en videregående uddannelse og arbejder mere end 40 timer om ugen. Den typiske frivillige har boet i den samme kommune i mere end 5 år, oftest i provinsen, går i kirke og er meget interesseret i politik. Derudover har den typiske frivillige en stor tillid til frivillige organisationer og tradition for frivilligt arbejde i familien. Men i virkeligheden er det helt forkert at tale om en typisk frivillig. Pointen er, at det er forskellige ting, der motiverer forskellige grupper til at arbejde frivilligt. S i d e 1 0

11 Unge motiveres ofte af at kunne bruge deres kompetencer bl.a. i forhold til at kunne synliggøre dem på deres cv, da det kan være en hjælp ind i såvel uddannelsessystemet som på arbejdsmarkedet. Her kan realkompetenceværktøjet, hvor man kan få papir på de kompetencer, man har tilegnet sig gennem frivilligt arbejde, være en hjælp. Etniske minoriteter motiveres som regel af et fokus på det sociale arbejde og arbejde relateret til nærmiljøet og lokalområdet. Her er netværk særlig vigtigt. Medarbejdere involveres ved at få lov til at bruge deres kompetencer i frivillige organisationer i arbejdstiden, hvilket for nogle bliver til et varigt engagement. Det vil omvendt kunne tænkes, at udvidet adgang til at arbejde frivilligt i arbejdstiden kan være en vej til at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at foreningslivet er opmærksom på de forskellige motivationsfaktorer hos potentielle frivillige for at bevare et aktivt civilsamfund og et mangfoldigt foreningsliv - og ikke mindst at udvikle de netværk, der her skabes på tværs af samfundsgrupper. S i d e 1 1

12 1.04 Det inkluderende foreningsliv Uudnyttede muligheder i foreningslivet Civilsamfundet og foreningslivet har mange muligheder for at sikre inddragelse af minoritetsgrupper. Brugerfrivilligheden er et element, som vi særligt ser i forhold til misbrugsgrupper. En særlig indsats for handicappede, også i forhold til arbejdsmarkedstilknytning er et andet, hvor man også har fokus på handicappede med etnisk minoritetsbaggrund. Foreningslivet kan spille en betydelig rolle i styrkelse af både enkeltpersoner og grupperinger med anden etnisk baggrund end dansk, og her har foreningslivet måske en særlig forpligtelse. Her viser foreningslivet sin særlige styrke i udviklingen af social kapital og skabelsen af netværk og sammenhængskraft på tværs af samfundsgrupper. Traditionelle danske foreninger på social og sundhedsområdet kan her være en god arena for at skabe netværk og opnå viden, som er værdifuld i integrationen. Der skal tages udgangspunkt i en ressourcetankegang, der vægter de ressourcer, etniske minoriteter bidrager med, samt at man ser social kapital som det tillidsbærende samarbejde, der dagligt finder sted på kryds og tværs borgere imellem og mellem borgere og det offentlige. Etniske minoriteter bør som en selvfølgelighed med deres indsigt være med til at kvalificere udvikling af for eksempel tilpassede tilbud til ældre etniske medborgere eller bidrage til styrket sundhedsoplysning og forebyggelsesindsats i egne grupper, på samme måde som det tidligere er sket i udvikling af nutidens tilbud til ældre Frivillige sociale organisationer kan være med til at etablere netværk for såvel brugere som frivillige med etnisk minoritetsbaggrund. Disse netværk kan fremme sociale relationer, der kan være vejen til arbejdsmarked eller uddannelse for etniske minoriteter, der ikke har fundet fodfæste her. Men frivillige sociale organisationer kan ligeledes være med til at skabe netværk og sociale relationer på tværs mellem forskellige grupper i civilsamfundet, hvilket er med til at skabe sammenhængskraft og et styrket civilsamfund. Et styrket fokus på de tværgående netværksrelationer og de ressourcer, der ligger hos borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan give betydelig gevinst. Pigeklubber, fælles madlavning, cykelkurser for kvinder og multikulturelle arrangementer kan danne afsæt for en styrket identitet og stolthed i lokalområdet. Men et inkluderende foreningsliv handler ikke kun om at inddrage minoritetsgrupper i arbejdet. Det handler ligeledes om at rumme andre grupper end foreningens traditionelle frivillige i arbejdet. Ikke alle foreninger er i dag gearede til at inddrage f.eks. unge frivillige, der ofte har en mindre formaliseret tilgang til foreningsarbejdet. Her arbejdes ofte i netværk og shoppes rundt mellem forskellige frivillige foreninger i projekter, enkeltaktiviteter m.v. Samtidig ønsker unge ofte en smidigere adgang til at tage del i foreningens demokratiske beslutningsprocesser 6. Ved at favne også de unge i arbejdet gives mulighed for ikke blot at skabe innovation og udvikling af nye tilbud, men ligeledes for at skabe netværk på tværs af aldersgrupper. For at sikre og kunne rumme en bredt sammensat frivilliggruppe er det vigtigt, at man som forening er bevidst om den interne frivilligog organisationskultur. Skaber den måde, man gør tingene på, utilsigtede og uhensigtsmæssige barrierer i forhold til rekrutteringen af unge, ældre, karrierekvinder, etniske minoriteter eller ledige, som ville kunne bidrage konstruktivt til foreningens arbejde? Den inkluderende forening får glæde af en mangfoldigt sammensat frivilliggruppe ved en øget kreativitet og idérigdom ved udviklingen af aktiviteter, hvilket giver mulighed for mere kvalificerede tilbud, udvikling af tværgående netværk, social kapital og dermed øget sammenhængskaft i det nære samfund. 6 Jf. Rådets projekt Medborgerskab eller unge som aktive frivillige, der dels har til formål at motivere unge til at blive frivillige, dels at klæde foreningerne på til at rumme, motivere og fastholde unge som aktive frivillige. S i d e 1 2

13 S i d e 1 3

14 1.05 Leverandør eller samarbejdspartner? De frivillige organisationers potentiale som leverandører af offentlige ydelser Frivillige sociale organisationer oplever i stigende grad at blive set på som leverandører og dermed skulle byde ind på opgaver, de enten varetager i forvejen eller er oplagte parter i. Det kan f.eks. handle om aktiveringsprojekter eller opgaver relateret til ældreomsorg. Frivillige sociale organisationer har mulighed for at udvikle gode tilbud på sådanne områder, som ikke findes tilsvarende i andre sammenhænge. For eksempel kan en frivillig organisation have nemmere ved at nå ud med beskæftigelsesfremmende tilbud til visse målgrupper frem for eksempelvis kommunale aktiveringsprojekter i de situationer, hvor organisationerne i forvejen udgør trygge steder for målgruppen. Dermed kan målgruppen flyttes tættere på en afklaring af en mulig selvforsørgelse eller pension 7. Omvendt kan de krav, der i denne forbindelse stilles til organisationerne, være uhensigtsmæssige. Organisationerne behandles her bl.a. på lige fod med andre aktører, og hermed stilles NGO er over for krav omkring likviditet, bemanding m.v., som ikke er mulige at leve op til for organisationer uden en stor egenkapital 8. Det er oplagt at give frivillige sociale organisationer gode muligheder for at deltage i udformning af f.eks. aktiverings- og uddannelsestilbud i forhold til udsatte grupper, hvor organisationerne i forvejen har kontakt med målgruppen og hermed har etableret et tillidsforhold. Organisationerne vil her ligeledes kunne bidrage til etableringen af social kapital blandt målgrupperne, særligt ved at forskellige grupper bringes sammen. Det vil dog være vigtigt, at det offentlige ikke kun ser frivillige organisationer som leverandører, da det skaber store problemer for organisationerne at skulle spille ind i en markedstankegang, der ligger langt fra organisationernes værdisæt. Derudover skaber det en manglende smidighed og institutionalisering, der gør, at organisa 7 Et eksempel er KFUM s sociale arbejde, der i et værested for misbrugere har gennemført et aktiveringsprojekt med en meget høj succesrate i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. 8 Jf. Rådets korrespondance med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i december 2005 februar 2006 om bekendtgørelse om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. S i d e 1 4

15 S i d e 1 5

16 S i d e 1 6

17 tionerne risikerer at miste netop deres særegne kompetencer på området og dermed i for høj grad ligne andre aktører på markedet. Et af de særlige kendetegn ved frivillig organisering om velfærdsproblemer er, at tilbud hurtigt udvikles og afprøves i forhold til problemstillinger, som i et vist omfang har været uerkendte af det offentlige. Nyere eksempler på dette kan være indsats i forhold til ensomhed hos børn og unge, spiseforstyrrelser eller problematikker omkring adfærdsmæssige forstyrrelser (for eksempel DAMP). De frivillige organisationer er således en arena for social innovation. Organisationerne kan bidrage med bud på nye løsninger, tilbud og indsatsområder, da de i det daglige arbejder tæt på borgerne. Organisationerne kan derfor hurtigt identificere nye behov og kan i deres natur ligeledes hurtigt reagere på disse behov ved at etablere nye tilbud. Frivillige sociale organisationer agerer således her som en komplementær aktør og initiativtager, som ofte efterhånden bliver en vigtig samarbejdspartner for kommunerne, der typisk møder de samme borgere, eksempelvis som ydelsesmodtagere. De frivillige sociale organisationer kan her udfordre samt være med til at kvalificere og udvikle kommunens socialpolitiske prioriteringer. De frivillige organisationer bør støttes i at blive bedre til at synliggøre deres tilbud og kompetencer for omverden. Kommunerne kan i forbindelse med formulering af forebyggelsesstrategier have stor glæde af at søge samarbejde omkring de erfaringer og ressourcer som findes i foreningslivet i forhold til styrket information, selvhjælp og mestring som det for eksempel kendes blandt mange grupper med kroniske sygdomme, selvhjælpsinitiativer eller organisationernes livskvalitets- og tryghedsfremmende tilbud i forhold til ældre borgere. Samarbejde med lokale foreninger kan være med til at skabe empowerment og ny udvikling i belastede boligområder, hvor en fædregruppe eller en særlig indsats omkring et misbrugsproblem kan være med til at vende udviklingen. Der er forekommet situationer, hvor en kommune har oplevet sig selv som værende i konkurrence med de tilbud, lokale frivillige sociale organisationer står for. Herved mister man den komplementaritet, der kan være mellem offentlige og frivillige tilbud. Problemet er set i forbindelse med statslige puljer, hvor kommuner og frivillige sociale organisationer kan søge midler til ensartede aktiviteter, hvorved kommunen, uden at det har været hensigten med den statslige støtte, udkonkurrerer det frivillige tilbud, der dermed må lukke ned. En yderligere problemstilling opstår, når kommuner inddrager frivillige i det kommunale tilbud, uden at der omkring de frivillige er en frivillig organisering, der kan støtte op om rammerne for deres arbejde. Det er ikke befordrende for den lokale indsats, når kommuner og frivillige sociale organisationer på forskellig vis oplever sig i en konkurrencesituation frem for en situation, hvor samarbejde er udgangspunktet. Det kan blandt andet få konsekvenser for den vidensdeling mellem kommune og det frivillige foreningsliv om lokale behov og udvikling af nye indsatser, som ellers kunne være fremmende for den samlede lokale sociale indsats Regler om udbud og annoncering Når samarbejdet skal udsættes for konkurrence Reglerne for udbud og annoncering er en yderligere udfordring for særligt det lokale samarbejde, når foreninger oplever, at driftsaftaler, partnerskaber og projekter sendes i udbud eller annonceres af en kommune. Pludselig skal man ind og byde på den opgave, man troede sig sikker på, og som man måske allerede har varetaget i flere år. Udbudsreglerne nedfældet i såvel EU s udbudsdirektiv som i national lovgivning, kan være en udfordring for såvel kommune som frivillige sociale foreninger. For på begge sider giver det øget administrativt arbejde, det tager tid, det gør et samarbejde mindre smidigt, og det koster penge for såvel S i d e 1 7

18 kommune som organisationer, der ofte må købe bistand til at udforme tilbudsskrivelser m.v. Der er derfor en fælles interesse i at sikre smidige regler og fortolkninger, der kan sikre et godt og konstruktivt samarbejde Feltet mellem den offentlige myndighed og den frivillige organisation Hvor går grænsen for engagementet? Der er i forbindelse med drøftelserne af velfærdssamfundets udvikling og fremtid et særligt fokus på at inddrage andre aktører i velfærdsopgaver, herunder frivillige sociale organisationer. Det er meget positivt set i lyset af mange frivillige sociale organisationers ønske om at spille en aktiv rolle i løsningen af velfærdens udfordringer. Men det bliver problematisk, når det har som konsekvens, at man langsomt lægger velfærdsopgaver, der tidligere har været et ansvar for det offentlige, over i frivillige hænder. Bevægelsen sker, når det offentlige så at sige holder op med at løfte en velfærdsopgave, således at opgaven herefter ikke bliver varetaget, såfremt andre ikke tager over. For at gentage en floskel: Frivillige skal ikke være hjemmehjælpere men besøgsvenner. Dette stiller frivillige sociale organisationer i et dilemma, da organisationerne ofte er involverede i aktiviteter i forhold til den samme borgergruppe. Skal man dække det behov, der som konsekvens er opstået hos en af samfundets svage grupper, som man i forvejen har en tæt kontakt med, eller skal man stå fast på, at det er et offentligt ansvar og i stedet søge at varetage gruppens interesser ved at gøre opmærksom herpå? Debatten bliver yderligere aktualiseret i tider, hvor kvaliteten i den offentlige service er genstand for debat. Hvis organisationerne vælger at overtage opgaven, kan det, ud over dilemmaet for organisationerne, skabe et retssikkerhedsproblem for borgeren i forhold til at være sikret den samme ydelse i alle kommuner. Der er stor forskel på, hvad foreninger kan og vil i forhold til de forventninger, der opstilles, og de muligheder der ligger f.eks. i forhold til varetagelse af leverandøropgaver for det offentlige. Det er ikke alle lokale frivillige foreninger, der kan se sig selv som leverandører. Mange ønsker blot at få mulighed for at sikre deres kerneaktiviteter og på den måde udgøre et vigtigt bidrag til sammenhængskraften i samfundet. Samtidig kan denne tendens være med til at øge en polarisering mellem store og små organisationer, og konsekvensen kan dermed i sidste ende være et mindre mangfoldigt foreningsliv til skade for de mange brugere, der finder stor støtte også i de mindre foreninger. Det er vigtigt, at organisationerne får mulighed for at sige til og fra på egne præmisser og ikke stilles i en situation, hvor de føler sig pressede til at gå ind i en opgave for at sikre varetagelse af en brugergruppes umiddelbare behov. Organisationerne kan supplere og komplementere, men der er grænser for engagementet, som organisationerne selv skal sætte. Skal frivillige sociale organisationers inddragelse i velfærden styrkes, bør man derfor gå fra en velfærdsstrategi, der primært har ydelserne i fokus, til en mere værdi- og netværksorienteret tilgang, som kan kvalificeres og komplementeres i samarbejdet med de frivillige organisationer. Et vigtigt hensyn er, at der i mange livssituationer er behov for adgang til uafhængig rådgivning og støtte, hvor man er i stand til at møde brugernes behov, uden henvisning, ofte anonymt og uden at det gør den enkelte til en sag i systemet. Dette er baggrunden for mange telefonrådgivninger, for kvindekrisecentre og mødrerådgivninger, for S i d e 1 8

19 mange tilbud til de mest udsatte mv. Der vil derfor altid være behov for indsatser, der er komplementære til det offentliges tilbud Et tættere samarbejde med erhvervslivet og offentlige arbejdspladser Den frivillige ansatte Frivilligt arbejde for ansatte og forskellige former for personalepolitikker på området er endnu en måde hvorpå, civilsamfundet kan engageres. Her giver en virksomhed sine medarbejdere fri til et antal timer om ugen, måneden eller året til at arbejde for en frivillig social organisation, mens de i samme tidsrum modtager løn fra deres arbejdsplads. Der er efterhånden mange gode erfaringer i Danmark med denne form for frivilligt arbejde. Evalueringer fra Storbritannien viser, at medarbejdere, der har deltaget i programmer med frivilligt arbejde for ansatte, har et stigende frivilligt engagement i deres fritid. Knap 40 % engagerer sig faktisk i frivilligt arbejde i lokalsamfundet efter, at de har arbejdet for en frivillig social organisation i deres arbejdstid 9. Enslignende erfaringer fra Danmark viser, at denne type frivilligt engagement kan både styrke virksomhedernes reelle sociale ansvar og inddragelse i lokalsamfundet samt øge den sociale kapital og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Dette sker særligt ved, at medarbejderne får en større fornemmelse 9 Michael Wulff: Frivilligt arbejde for ansatte samarbejde med private virksomheder ; Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, juni Jf. gode råd til virksomhed og frivillig forening i Michael Wulff: Frivilligt arbejde for ansatte samarbejde med private virksomheder, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, juni og ansvarsfølelse for de problemer, der viser sig. Erfaringer viser, at det er vigtigt, at medarbejderne selv er med til at definere den opgave, de skal varetage i en frivillig social organisation. Et tæt samspil med civilsamfundet kan også fremmes ved at sikre, at arbejdspladserne vedtager seniorpolitikker, der giver mulighed for, at ældre medarbejdere kan etablere en glidende overgang mellem et aktivt arbejdsliv og en pensionisttilværelse. Dette kan ske ved, at medarbejderen uden lønnedgang får lov til f.eks. en dag om ugen at arbejde i en forening, hvor medarbejderen som pensionist gerne vil lægge nogle kræfter. Det kan for det første være med til at fastholde ældre medarbejdere længere på arbejdsmarkedet. Det kan være med til at skabe en glidende overgang mellem et aktivt arbejdsliv og en aktiv pensionisttilværelse. Det kan være med til at sikre et tæt samspil mellem arbejdspladsen og det lokale foreningsliv. Og det kan være med til at skabe et aktivt civilsamfund. Det offentliges arbejdspladser kan med fordel integrere tilsvarende muligheder i egne personalepolitikker. På offentlige arbejdspladser inden for sundheds- og socialområdet vil der i tillæg til de gevinster, som er nævnt ovenfor, kunne opnås et bedre kendskab til og bedre samspil med tilbud i den frivillige sektor. Det vil kunne styrke muligheden for bedre samarbejdsflader og henvisning, for eksempel af den ensomme ældre til aktivitetstilbud organiseret af en frivillig forening. Det er dog vigtigt, at man i samarbejdet mellem frivillige sociale foreninger og private virksomheder er opmærksom på de potentielle faldgruber og problemfelter, der er i et samarbejde 10. Typisk er udgangspunktet for virksomheden og den frivillige organisation forskellige værdisæt og betingelser for at kunne indgå i et samarbejde, og endvidere kan man utilsigtet komme til at forvente mere eller andet af hinanden, end den modsatte part er interesseret i at levere. Det er derfor nødvendigt med eksempelvis en indledende forventningsafstemning og tæt analyse af det samarbejde, der skal indgås, i den indledende fase. S i d e 1 9

20 Et stigende frivilligt engagement blandt grupper i samfundet, der ikke typisk er engagerede i frivilligt socialt arbejde, vil være med til at styrke et aktivt, engageret og sammenhængende civilsamfund. Et civilsamfund der kompetent kan komme med nye løsninger på velfærden. Det vil derfor være vigtigt i en politisk drøftelse at indtænke elementer omkring, hvordan man skaber mulighed for, at forskellige typer af frivillige kan engagere sig. En meget vigtig forudsætning er, at kendskabet til de frivillige organisationer og de muligheder, der er for at engagere sig i dem, styrkes. Derfor er fortsat synlighed lokalt vigtig, blandt andet gennem frivilligcentrenes indsats, og ved at samarbejdet med kommunen løftes op. Dette kan ske ved at oprette frivilligråd i kommunerne, der herefter skal inddrage disse råd i formulering af politiske udspil for eksempel på forebyggelsesområdet Det lokale samarbejde Frivilligråd og frivilligpolitikker version 2.0 Det lokale samarbejde mellem kommunen og lokale frivillige sociale foreninger kan være med til at engagere det lokale civilsamfund. Men et samarbejde er andet og mere end økonomisk støtte gennem 18- midler. Det ambitiøse samarbejde indbefatter tæt dialog om kommunens politik og indsats på det sociale område samt rammer for samarbejdet. Frivilligråd i kommunerne et rigtigt godt forum til at sikre et samarbejde. Det formelle forum sikrer for det første gennemsigtighed, så alle frivillige foreninger gamle som nye ved, hvor de kan få indflydelse og skabe fælles dialog med kommunen 11. For det andet sikres en tæt dialog mellem kommunen og de frivillig, der kan være med til at skabe positiv udvikling i socialpolitikken, da kommunen herigennem kan få indsigt i bl.a. nye lokalt opståede sociale problemstillinger, som foreningerne gennem deres tætte brugerkontakt har mulighed for hurtigt at opfange. Endvidere kan kommunen bl.a. få en viden om, hvordan socialpolitikken virker i praksis. De frivillige kan på den anden side få indsigt i kommunens prioriteringer. Udarbejdelse af en frivilligpolitik, hvor de frivillige er tæt involverede i formuleringen, er et andet element i et udvidet samarbejde mellem kommunen og lokale frivillige foreninger. Frivilligpolitikken skal mere og andet end at fastlægge rammerne for uddelingen af 18-midler. Den skal ligeledes indeholde elementer om politiske prioriteringer, roller, pligter og rettigheder for såvel kommune som frivillige. En frivilligpolitik kan være der, hvor man konkret nedskriver accepten af de frivilliges autonomi og rolle som kritisk vagthund og fortalere for kommunens socialt udsatte borgere. Frivilligpolitikken kan dermed være den ramme, hvor kommunen anerkender og søger at fremme civilsamfundets engagement. Frivilligpolitikken kan være startskuddet for at udvikle lokale charters og generelle principper for det lokale samspil mellem frivillige sociale foreninger og kommunen og med andre aktører som f.eks. erhvervslivet. Frivilligcentrene er helt centrale aktører i det lokale samarbejde, og mange steder er de omdrejningspunktet i forhold til at etablere frivilligråd og udvikle frivilligpolitikker. Og som tidligere nævnt er de vigtige spillere i forhold til at sikre mangfoldigheden blandt såvel frivillige som frivillige aktiviteter, bl.a. gennem støtte, rådgivning og kapacitetsudvikling af lokale frivillige foreninger. Frivilligcentrene er ligeledes centrale samarbejdspartnere for kommunen i bl.a. at sikre overblikket over den lokale frivillige indsats. Et udfoldet samarbejde mellem kommunen og frivillige sociale foreninger kan ligeledes være med til at forebygge den tidligere omtalte problemstilling omkring konkurrencelignende forhold mellem kommu 11 Det er vigtigt at slå fast, at frivilligrådet ikke erstatter dialogen mellem kommunen og den enkelte forening. S i d e 2 0

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

- for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner

- for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner Frivilligstrategi - for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig primært til ansatte i Silkeborg Kommune. På Idræts- Kultur- og Fritidsområdet henvises til

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne. Frivillighedspolitik vedtaget 11. december 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Lovgrundlag Formål Centrale begreber Frivillig indsat Frivillig organisation Frivilligt socialt arbejde Visioner

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere