Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet"

Lars Laugesen
7 år siden
Visninger:

1 Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen

2 Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og kompetenceprofil Kompetenceprofil En overordnet beskrivelser af uddannelsen, rette mod omverden/aftagerne Kompetencemål Udarbejdes for bachelor- og, kandidatniveau, samt tilvalgsfag. Opsummere den kunnen (kompetencerne) den studerende har opnået gennem uddannelsens forskellige kurser og fag Målbeskrivelser Udarbejdes for hvert fag/kursus Beskriver præcise mål, samt kriterier for målopfyldelsen

3 Sammenhængen mellem kompetencebeskrivelserne og målbeskrivelserne. Pensum Målbeskrivelser Kompetencemål (kompetenceprofil) Hvad skal læses Hvad skal læres Hvad skal kunnes

4 Målbeskrivelser Målbeskrivelserne beskriver de mål som den studerende skal opnå i et givent fag, karakteren gives efter i hvor høj grad læringsmålene er opnået (eller på hvilket niveau læringen er sket). Målbeskrivelserne skal udfærdiges på en sådan måde, at der kan gives karakter i relation til i hvor høj grad den studerende har opnået de beskrevne mål. Det påhviler studienævnene at udarbejde præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen Målbeskrivelsen skal bl.a. fortælle de studerende, hvad der kræves af dem til eksamen, og kan ideelt set ligeledes være en indikator for hvorledes de gennem undervisningsformen trænes i det, de senere skal testes i Målbeskrivelser kan således medvirke til at sikre, at der er sammenhæng mellem læringsmål, eksamesform og undervisningsform

5 Ændring af fokus Fokus flyttes fra hvad undervisningen/underviseren skal give/tilføre den studerende og til hvad den studerende skal kunne Fra pensumtænkning til lærings- og kompetencetænkning Fra hvad den studerende måtte vide til, hvad vedkomne bør kunne med sin viden. Målene vil derfor hensigtsmæssigt kunne udtrykkes i kompetenceorienterede termer Fokus er således flyttet fra underviseren til den studerende. Vigtigt at tænke i udsagnsord (+ navneord), når målet for de studerende skal beskrives

6 Eksempler på nuværende beskrivelser af mål i studieordningerne på humaniora De to kurser skal give de studerende et overblik over de lange linier. Undervisningens udgangspunkt er gennemgang og diskussion af et eller flere værker Undervisningens mål er at give den studerende indgående kendskab til Samt at give den studerende et overblik over sprogets historie. Denne gennemgang vil danne udgangspunkt for styrkelsen af den studerendes skriftlige..

7 Blooms taksonomi (Fra Damberg et al.: Gymnasiepædagogik) Hovedkategori Underkategorier Læreplansbegreber Adfærdsverber 6. Vurdering (Evaluering) At kunne bedømme baseret på (evt. selv) opstillede kriterier 6.20 Eksterne kriterier 6.10 Interne kriterier Fagets metodekrav Formålet Argumentationens logik Nøjagtighed, konsistens Vurdere, bedømme, graduere, udvælge, estimere, kritisere, kontrastere, evaluere 5. Syntese At kunne sammensætte og sammenfatte dele til nye helheder. Kreativt skabe ny betydning 5.30 Sæt af abstrakte relationer 5.20 Plan eller projekt 5.10 Selvstændig kommunikation eller produkt For at forklare særlige relationer, nysystematisere F.eks. Til afprøvning af hypoteser Ved videregivelse af ideer og erfaringer Sammensætte, konkludere, designe, konstruere, kombinere, generalisere, samle 4. Analyse At forstå strukturen af noget, kunne se mønstre, identificere og skelne mellem kendsgerninger og tolkninger. Kunne se inkonsistenser 4.30 Organisatoriske principper 4.20 Relationer 4.10 Elementer Principper og forudsætninger som grundlag for en redegørelse Redegørelse for forholdet mellem hypoteser, kendsgerninger og konklusioner Identifikation af hypoteser, konklusioner, værdiudsagn Analysere, diagnosticere, kategorisere, differentiere, sammenligne, kontrastere, relatere, eksaminere, teste, bestemme

8 Blooms taksonomi (fortsat) 3. Anvendelse At kunne overføre kundskaber på nye situationer Identifikation af situationer eller problemer af bekendt art og derefter anvendelse af hensigtsmæssig viden og metode Anvende, oversætte, bruge, demonstrere, illustrere, prktisere, skitsere, vælge, tolke, løse 2. Forståelse At kunne forklare betydningen af noget, fortolke eller konkludere 2.30 Ekstrapolering 2.20 Fortolkning 2.10 Oversættelse Drage konsekvenser, opstille prognoser af givent materiale Forklaring, nyordning, omstrukturering Sammenfatning og gengivelse i anden form eller symbolik Forklare, udtrykke, beskrive, udpege, klassificere, omskrive, genkende, reformulere 1. Viden At genkende eller gengive et indhold 1.30 Begreber og abstraktioner 1.20 Metoder 1.10 Fakta Teorier og strukturer Principper og generalisationer Opskrive, nævne, reproducere, definere, kende, huske, gentage, citere

9 SOLO-taksonomien - Structure of the observed Learning Outcome. Frit gengivet overblik over Biggs SOLO-taksonomi Solo niveau Kapacitet Relationer Konsistens og lukning Verber Den studerende kan: Udvidet abstrakt Evne til omskrivning og perspektivering. Den studerende generalisere strukturen til et nyt emne/område Inddrager: spørgsmål + relevante data + sammenhænge + hypoteser Deduktion og induktion. Kan generalisere til andre situationer Ingen behov for lukkede beslutninger åbne konklusioner eller flere alternativer Opstille teorier, generalisere, generere hypoteser, perspektivere, reflektere videnskabsteoretisk Relationelt Beherskelse af overgribende sammenhænge. Den studerende demonstrere en konsistent forståelse af feltet ved at integrere flere relevante aspekter til en helhed Inddrager: spørgsmål + relevante data + sammenhænge Induktion. Kan generalisere inden for given kontekst ved brug af tilsvarende aspekter Konsistens inden for det givne system som lukkes, men måske inkonsistens med systemeksterne forhold Integrere, sammenligne, årsagsforklare, analysere (kritisk), relatere

10 SOLO-taksonomien (fortsat) Flersidigt struktureret Beherskelse af mangfoldighed Den studerende er opmærksom på flere rigtige og relevante aspekter som behandles rigtigt, men integrerer dem ikke Inddrage spørgsmål + Isolerede relevante data Kan kun generalisere ved brug af få og uafhængige aspekter Forståelse for konsistens, men pga. for tidlig lukning af systemet baseret på utilstrækkelig data kan der være inkonsistenser Strukturere, beskrive, registrere, udregne, kombinere Ensidigt struktureret Beherskelse af enkeltdele. Den studerende fokusere på ét aspekt af opgaven som behandles korrekt. Inddrage spørgsmål el. relevante data Kan kun generalisere ved hjælp af et enkelt aspekt Pga. manglende behov for samlet konsistens lukkes feltet for hurtigt konkludere for hurtigt og måske inkonsistent Identificere, udføre, benævne, parafrasere (over pensumtekst), anvende simple procedure Ikke-struktureret Opgaven gribes ikke hensigtsmæssigt an. Den studerende arbejder med irrelevante aspekter og/eller arbejder forkert med relevante aspekter Spørgsmål og svar hænger ikke sammen Benægtelser, tautologier Ikke noget behov for konsistens. Lukker uden at se problemet Misforstå Under minimums målene for læring!

11 Eksempel: Matematikkens Videnskabsteori fra Aarhus Universitet Læringsdelmål 12 (fremragende) Den fremragende besvarelse 7 (god) Den gode besvarelse 2 (tilstrækkelig) Den tilstrækkelige besvarelse Forståelse af fagets særpræg og akademiske relation Perspektivere matematikkens og statistikkens faglighed under behørig hensyntagen til andre akademiske discipliner og aktuelle problemstillinger Sammenligne og diskutere matematikkens og statistikkens placering i en akademisk tradition, især i forhold til (andre) naturvidenskaber Præsentere og analysere matematikkens og statistikkens særpræg i forhold til andre discipliner ved det naturvidenskabelige fakultet Indsigt i og perspektiv på profession Diskutere etiske perspektiver på matematikkundskaber i forskning og uddannelse Diskutere begrundelsesspørgsmål for matematikundervisning og matematikkens og statistikkens rolle i et demokratisk, teknologisk samfund Præsentere i nogen detalje konkrete historiske svar på begrundelsesspørgsmålet og behov for matematiske og statistisk kompetence i et demokratisk samfund Diskutere videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger Reflektere over fag, historie og samfundsbetydning Diskutere og perspektivere matematikkens udvikling som akademisk disciplin, dens motivationer, fremskridt, og tænkning omkring anvendelser Analysere matematikkens udvikling ud fra en kritisk undersøgelse af fremskridt og anvendelighed Præsenterer i nogen detalje forskellige syn på matematikkens og statistikkens udvikling og anvendelse

12 Målbeskrivelsen Den samlede sum af faglige krav skal matche kursets placering i studieforløbet. Målbeskrivelserne er således en mulighed for at indbygge en tydelig progression i studieforløbet Antallet af delmål skal være realistisk i forhold til kursets omfang Det kan f.eks. tilstræbes at en målbeskrivelser max fylder ½ A4 side Vigtigt at der i udarbejdelsen af målbeskrivelserne skæres ind til de vigtigste overordnede mål for kurset/faget Start f.eks. med at lave en (lang) liste med alle de mål man umiddelbart kan komme i tanke om for kurset/faget. Gennemgå så denne liste hvilke mål er de mest kendetegnende for kurset/faget - er der delmål, der kan samles til mere overordnede mål osv. De enkelte mål vil ofte være krævet i forskellig grad (eller på forskellige måder) Her kan evt. hentes inspiration i taksonomiteorien Vigtigt når der formuleres mål, at den fulde karakterskalaen skal kunne anvendes.

Relaterede dokumenter

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på