LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere"

Transkript

1 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedshjælpere Januar

2 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Bekendtgørelse 1514 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse 836 bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse 1272 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 generelt for skolen 4 Værdigrundlag Pædagogiske og didaktiske overvejelser 6 Læringsmiljø Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Vurdering af elevens kompetencer 8 2 social- og sundhedsuddannelsen 10 Optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen 10 Fritagelse for dele af uddannelsen Undervisningen i hovedforløbet 11 Skoleundervisning 11 Skoledage og praksisdage 12 Uddannelsens organisering Bedømmelsesplan Overgangsordninger Praktikuddannelsens opbygning 15 3 læringsaktiviteter Del 1 - relationer og samarbejde 16 Tema 1: At være under uddannelse 16 Tema 2: Anerkendende kommunikation 1 18 Tema 3: Fag- og myndighedsperson 1 19 Tema 4: Arbejdsmiljø og ergonomi 23 Tema 5: Mødet med sektoren Del 2 - motivation, refleksion og samarbejde 26 Tema 6: Fag- og myndighedsperson 2 26 Tema 7: Mødet med sektoren 2 29 Tema 8: Rehabilitering og sundhedspleje 30 Tema 9: Anerkendende kommunikation 2 33 Del 2 - engelsk på trin 1 34 Del 2 specialefag Del 3 fagidentitet trin 1 36 Del 3 fagidentitet Trin 1 37 Bilag om specialefag 38 3

4 1 GENERELT FOR SKOLEN Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg er en selvejende erhvervsskole, der varetager almen uddannelse og kompetenceudvikling af de uddannelsessøgende, så de kvalificeres til at varetage opgaver inden for social- og sundhedsområdet. Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg udbyder grundforløb og hovedforløb inden for Erhvervsuddannelsernes indgang Sundhed, omsorg og pædagogik og andre erhvervsfaglige indgange. Skolen består af følgende lokaliteter: Skive afdeling Arvikavej Skive Tlf.: Thisted afdeling Lerpyttervej Thisted Tlf.: Viborg undervisningssatellit Reberbanen Viborg Tlf.: Læs mere om skolen på hjemmesiden: 4

5 Værdigrundlag Vores fælles bestræbelser er at sætte SPOR hver dag. Derfor står vi for at: Forskellighed giver styrke Engagement skaber energi Humor bliver livgivende oxygen Faglighed danner grobund - og det står vi op for. Skolen hviler på en anerkendende tilgang. Det betyder at: Forskellighed er omdrejningspunktet for arbejdet på skolen Engagement i det daglige arbejde er drivkraften i gode læreprocesser hos os selv og eleverne Arbejdsmiljøet er præget af en nærværende omgangstone Høj faglig viden, færdigheder og reflekterede holdninger er forudsætningen for en inspirerende og udfordrende dagligdag. Skolens ansatte, elever og kursister tager i fællesskab ansvar for læring, skolens udvikling og miljø. 5

6 1.1 Pædagogiske og didaktiske overvejelser Social- og Sundhedsskolen STV arbejder fokuseret på at skabe et målrettet, rummeligt og eksperimenterende læringsmiljø. Indenfor social- og sundhedsområdet har skolen fokus på innovation og kreativitet, så vi til stadighed kan imødekomme nye krav og forventninger. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på aktiv deltagelse i et arbejdsliv, hvor det at indgå i andre menneskers hverdagsliv er vigtigt, og hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Eleven skal udvikle etik i forhold til at arbejde med andre mennesker. Dette indbefatter forståelse og respekt for det enkelte menneske, menneskelig rummelighed samt accept af borgerindflydelse og forskellighed. Eleven skal udvikle evnen til selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et samfundsliv, der hviler på et demokratisk grundlag. Endvidere skal eleven udvikle forståelse for, samt eventuelt opnå interesse i, videreuddannelse. Pædagogisk og didaktisk fundament Vores tilgang til læring hviler på en konstruktivistisk forståelse, hvor læring opstår, når handling, opmærksomhed, følelser, hukommelse, tænkning og omgivelsernes udformning i en bred betydning spiller sammen. Læring fordrer således både en individuel og en social proces for at lykkes: En individuel proces, hvor læring ses som egne konstruktioner. Læring er en aktiv proces, noget man gør selv. Denne forståelse og tolkning af nye erfaringer påvirkes af tidligere erfaring og af den lærendes aktuelle interesser og hensigter En social proces, hvor læring altid sker i forhold til en praksis og i et samspil med omverdenen. Læringsmiljø Vi tror på, at læring bedst sker i et miljø, der indeholder: Anerkendende relationer, der er præget af ligeværd og respekt for den andens oplevelsesverden Forpligtende sociale fællesskaber Interesserede samt fagligt og personligt udfordrende vejledere og undervisere 6

7 Undervisning, der tager hensyn til den enkelte. Skolen etablerer et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for eleven er alsidige og fleksible. Eleven skal have mulighed for at arbejde med passende læringsaktiviteter i forhold til udfordring, indhold, niveau og måder at lære på, samt indgå i et forpligtende fællesskab. Læringsaktiviteter tilrettelægges med progression, så eleven hele tiden udvikler allerede erhvervede kompetencer. I tilrettelæggelsen af uddannelsen anvendes forskellige metoder og undervisningsmidler i et samarbejde mellem underviser, praktikvejleder og elev. Uddannelsen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem skole- og praktikperioder. Vekselvirkningen giver eleven mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt at arbejde med teori og medtænke denne i konkret praksis. Både skole- og praktikperioder tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs motivation, erfaringer og forudsætninger. Den enkelte elevs læring står i centrum, og der lægges vægt på udviklingen af elevens personlige og faglige kompetencer og gennem disse elevens fagidentitet. Eleven skal opleve sammenhængen mellem skole- og praktikperioder som meningsfuld, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. Der lægges vægt på, at eleven får mulighed for at udpege og drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og modsætninger med henblik på at reflektere over uddannelsens indhold, lære at agere i og håndtere komplekse valgsituationer. Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser, og udvikle bevidsthed om læreprocessernes mening, mål og indhold, understøttes aktivt i uddannelsen gennem arbejdet med den personlige uddannelsesplan, den personlige uddannelsesbog samt individuel vejledning i skole- og praktikperioderne. Undervisningen tilrettelægges i temaer, der tager udgangspunkt i praksisrelaterede situationer, som bearbejdes med henblik på at styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge samt udvikle personlige kompetencer. I den tematiske undervisning indgår to eller flere fag. Temaerne beskrives, så det tydeligt fremgår, hvilke fag og mål, der indgår i temaperioderne. Temaerne for de enkelte skoleperioder lægger op til den efterfølgende praktik. 1.2 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Bedømmelsesplanen har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles til løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. 7

8 Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem Inspirere eleven til yderligere læring På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. I skoleuddannelsen vil der være bedømmelser i form af Løbende evaluering Skolevejledninger Standpunktsbedømmelser i praktikken Standpunktsbedømmelse eller prøve i områdefag og grundfag Afsluttende bedømmelse Se endvidere skolens bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. 1.3 Vurdering af elevens kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af 8

9 faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. 9

10 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen Elever, der har gennemført grundforløbet til indgangen sundhed, omsorg og pædagogik, eller elever, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsen. Fritagelse for dele af uddannelsen Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Fritagelse meddeles af skolen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (hjemmeplejen eller plejehjem) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning eleven fritages for (BEK stk.4). 10

11 2.1 Undervisningen i hovedforløbet SOSU Hjælperuddannelsen tilrettelægges som en vekseluddannelse bestående af 24 ugers skoleuddannelse og ca. 32 ugers praktikuddannelse 1. skoleperiode 11 uger 1. praktikperiode 15 uger 2. skoleperiode 9 uger 2. praktikperiode Ca. 15 uger 3. skoleperiode 4 uger Skoleundervisning Skoleundervisningen består af: Grundfag Dansk D niveau (incl. E-niveau) Sosu-naturfag E niveau Engelsk E niveau 4 uger 2 uger 2 uger Områdefag Social- og sundhedssektoren 2 uger Pleje og dokumentation 5 uger Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 3,5 uge Psykologi og kommunikation 2,5 uge Arbejdsmiljø og ergonomi 1 uge Specialefag Specialefag vælges ud fra følgende fag: Borgere med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 Velfærdsteknologi 1 Specialefag er særlige for SOSU uddannelserne og bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleven vælger mellem specialefagrækken. Specialefagene er af en uges varighed og afsluttes med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Se målene for specialefagene i bilag om specialefag. 11

12 Valgfag Vælges fra skolens valgfagskatalog. Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling og giver eleven mulighed for at præge sit uddannelsesforløb. Valgfag giver mulighed for fordybelse i afgrænsede temaer og interesseområder og kan således være rettet mod såvel fortsat uddannelse som fremtidig erhvervsfunktion. Aktivt velvære Formålet med faget er at øge elevens forståelse for betydningen af fysisk aktivitet som en del af en sund livsstil, samt hvordan dette valg kan understøtte et godt arbejdsliv og de krav arbejdet stiller til den færdiguddannede sundhedsmedarbejder. Mål: At eleven bliver introduceret til fysisk aktivitet og er aktivt deltagende At eleven kan tage det hensigtsmæssige valg med særlig fokus på fysisk udviklende aktiviteter At eleven udvikler kendskab til, hvordan eleven kan vedligeholde og udvikle sig fysisk i relation til det kommende arbejde Skoledage og praksisdage I løbet af uddannelsesforløbet vil der i skoleperioderne være praksisdage, og i praktikperioderne vil der være skoledage. Skolen er ansvarlig for afvikling og indhold på skoledagene. Praktikken er ansvarlig for afvikling og indhold på praksisdagene. Formål Skole- og praksisdagene skal understøtte den vekselvirkning uddannelsen er tilrettelagt ud fra, således at eleven får mulighed for at gøre konkrete faglige og praktiske erfaringer, reflektere over disse samt arbejde med teori og medtænke teorien i konkret praksis. Skole- og praksisdagene skal understøtte elevens oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis. Skole- og praksisdagene skal give mulighed for at styrke elevens udvikling af personlige og 12

13 faglige kompetencer. Praksisdage Mål At eleven bliver introduceret til praktikstedet som uddannelsessted At eleven bliver introduceret til personalet og kulturen på praktikstedet At eleven bliver introduceret til social- og sundhedshjælperens arbejdsområde, samt får mulighed for at følge, observere og eventuelt deltage i arbejdsopgaverne At eleven får et første indtryk af de borgere, der er målgruppen på praktikstedet, samt får mulighed for at indsamle data til brug i undervisningen At eleven får mulighed for at reflektere over praksisoplevelser i logbogen Skoledage Mål At eleven får mulighed for at arbejde aktivt og målrettet med at udvikle faglige og personlige kompetencer i det sociale fællesskab på skolen At eleven arbejder med at koble teori og praksis med afsæt i praksisnære oplevelser At eleven arbejder med mundtlig og skriftlig refleksion og tilegner sig viden i et læringsmiljø uden handletvang At eleven via metarefleksion arbejder med at udvikle sig som fagperson At eleven udvikler sine kompetencer til at håndtere at være i elevrollen, som indebærer et samarbejde med vejleder og at være i rollen som omsorgsperson, som indebærer et samarbejde med kollegaer, borgere og pårørende At der på skoledagene sker en koordinering af forskellige praktiske forhold for at skabe sammenhæng i det fremadrettede uddannelsesforløb herunder de afsluttende eksaminer Uddannelsens organisering Uddannelsen er organiseret i tematiske koblingspunkter temaer, der er fælles i både skoleperiode og praktikperiode. Hensigten er at skabe de bedste forudsætninger for genkendelighed og sammenhæng mellem teori og praksis. Uddannelsen er delt i 3 dele, der indeholder: Del 1: 1. skoleperiode og 1. praktikperiode Del 2: 2. skoleperiode og 2. praktikperiode Del 3: 3. skoleperiode Uddannelsens dele består af følgende koblingspunkter: 13

14 Del 1 relationer og samarbejde Temaer: At være under uddannelse Anerkendende kommunikation Fag- og myndighedsperson Arbejdsmiljø og ergonomi Mødet med sektoren Del 2 motivation, refleksion og samarbejde Temaer: Fag- og myndighedsperson Mødet med sektoren Rehabilitering og sundhedspleje Anerkendende kommunikation Del 3 fagidentitet Trin 1 Temaer: Fagidentitet Trin 1 Projekt 2.2 Bedømmelsesplan Der foretages løbende bedømmelse af elevens standpunkt, og ved afslutningen af skoleperioden gives en skolevejledning. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. Skolevejledningen og standpunktsbedømmelsen afgives af den fagansvarlige underviser i faget og afgives ved afslutning af faget. Hvis et fag fortsætter på en senere skoleperiode, får eleven en delkarakter, som angiver elevens standpunkt i forhold til den del af faget, der er gennemført. Faglæreren holder løbende eleven orienteret om standpunkt i faget. Standpunktsbedømmelser i områdefag afgives på grundlag af fagmålene for det enkelte 14

15 områdefag og bedømmer udelukkende det faglige standpunkt inden for faget. Standpunktsbedømmelser i grundfag afgives på grundlag af de fastsatte mål for det enkelte grundfag. Standpunktsbedømmelser i grundfagene bedømmer udelukkende det faglige standpunkt. I hver skoleperiode afholdes individuelle eller gruppesamtaler med elever. I disse samtaler arbejdes der med uddannelsesplan og referat fra samtalen. Ved behov for justering af elevens uddannelsesforløb gennemføres en helhedsevaluering. Afhængigt af årsagen til helhedsevalueringen vil der blive taget stilling til eventuel forlængelse af uddannelsen med nyt skole- eller praktikforløb med efterfølgende standpunktsbedømmelse, omprøve, aktuelle støttemuligheder, eller eventuelt ophør af uddannelse. I helhedsevalueringen deltager elev, repræsentant(er) fra skolen, praktikken og ansættende myndighed. Eleven er velkommen til at tage en bisidder med. 2.3 Overgangsordninger Overgangsordningens målgruppe er de elever, der er påbegyndt uddannelse inden og af forskellige årsager har afbrudt uddannelsesforløbet og som ønsker at færdiggøre dette. For disse elever vurderes deres muligheder for at færdiggøre deres uddannelse på ny uddannelsesordning individuelt. I den individuelle vurdering lægges der vægt på hvornår eleven sidst har været i uddannelse, hvor mange perioder, der er gennemført og hvorledes perioderne er forløbet. Dette danner basis for det kommende uddannelsesforløb. 2.4 Praktikuddannelsens opbygning Se Praktikuddannelsens organisering. 15

16 3 LÆRINGSAKTIVITETER Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på 37 ugentlige arbejdstimer. Foruden lektioner i skoleperioden skal der bruges tid på færdiggørelse af opgaver, forberedelse, logbogsskrivning, opgaveskrivning og evaluering. Eleven har mulighed for at forberede sig på skolen med lektiestøtte. I det følgende er de enkelte læringsaktiviteter på de tre skoleperioder beskrevet. 3.1 Del 1 - relationer og samarbejde Oversigt over 1. skoleperiode Relationer og samarbejde Temaer: At være under uddannelse Anerkendende kommunikation 1 Fag- og myndighedsperson 1 Arbejdsmiljø og ergonomi Mødet med sektoren 1 Valgfag se valgfagskatalog Caseopgave 43 lektioner 38 lektioner 97 lektioner 33 lektioner 29 lektioner 28 lektioner 16 lektioner Tema 1: At være under uddannelse Formål Formålet med dette tema er bl.a., at eleven bliver fortrolig med at være i uddannelse. Eleven vil blive kendt med uddannelsens forskellige dele, dens indhold, struktur og kompetencemål samt hvordan uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Eleven vil opnå viden om og få færdigheder i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Eleven bliver introduceret til rollen som fag- og myndighedsperson. Varighed 43 lektioner. 16

17 Indhold Introduktion til betydningen af relationer og samarbejde, bl.a. gennem gruppearbejde og aktiviteter der kan opbygge klassekulturen og øve samarbejdsevne. Afdækning af elevens egen læringsstil, hvilket kan støtte elevens videre læring. Introduktion til arbejdet med refleksiv skrivning, logbog og studieteknik samt IT, bl.a. gennem Skolekom og Elevplan. Kursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Hvad vil det sige at være ansat som myndighedsperson, herunder viden om demokratiske rettigheder, tavsheds- og oplysningspligt samt skærpet indberetningspligt. Særligt for dansk: Studieteknik Diverse skriveøvelser Metoder Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, test, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Ligeledes kommer eleven til at arbejde med førstehjælpsteori, førstehjælps- og brandbekæmpelsesøvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet, skal eleven: kunne forklare, hvad det vil sige at være en myndighedsperson, herunder kendskab til tavshedspligt og oplysningspligt. have opnået et Førstehjælpsbevis dokumentere indsigt i uddannelsen ved at have udfyldt sin uddannelsesplan på Elevplan, skrevet i sin logbog og være fortrolig med sin uddannelsesbog. Fagmål Pleje og dokumentation Eleven opnår teoretisk viden og praktiske færdigheder svarende til grundfaget førstehjælp og elementærbrandbekæmpelse 0,5 uge jvf. Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Social- og sundhedssektoren 17

18 Eleven kan forklare, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer. Dansk D niveau Eleven kan forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt til regler og normer for sprogbrug i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Tema 2: Anerkendende kommunikation 1 Formål Formålet med dette tema er, at eleven skal have viden om Kommunikationens betydning i relationer og samarbejde med kolleger og borgere. Normer, holdninger og fordomme, og hvilken påvirkning disse har i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Refleksionens betydning for at arbejde professionelt. Varighed 38 lektioner + praksisdage. Indhold Arbejde med forskellige kommunikationsformer og -strategier, bl.a. anerkendende kommunikation, da eleven skal blive bevidst om sprogets betydning, og dermed få fokus på sin egen andel i kommunikationen. Hvorledes eleven med en anerkendende tilgang og en bevidsthed om egne kommunikationsstrategier, bliver i stand til at kommunikere professionelt både mundtligt og skriftligt. Teorier om etik og moral, identitet, holdninger, normer og fordomme, så eleven kan inddrage disse i sit arbejde med borgere, pårørende og kolleger. Særligt for dansk: Sproget som kommunikativt redskab, den svære kommunikationssituation. Novelle- og filmarbejde. Metoder Temaet er tværfagligt. Du kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering 18

19 Når temaet er afsluttet skal eleven: kunne redegøre for begreber i forhold til identitet, normer og egne holdningers betydning kunne redegøre for en anerkendende tilgang, forskellige kommunikationsmetoder og kommunikationsstrategier i forskellige kontekster (borgere, pårørende og kolleger). Fagmål Psykologi og kommunikation Eleven kan forklare, hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper, og kan reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper kommunikerer med borgere og patienter, og kan forklare betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper anvender en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Dansk D niveau Eleven kan læse med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en rimelig grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet. Eleven kan anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre. Tema 3: Fag- og myndighedsperson 1 Formål Formålet med dette tema er, at eleven får indsigt i den professionelle fag- og myndighedspersons rolle i forbindelse med pleje- og omsorgsopgaver. Varighed 97 lektioner. Indhold Indsigt i teorier i forhold til at kunne observere, planlægge, udføre og evaluere pleje og omsorg i forhold til menneskets grundlæggende psykiske, fysiske og sociale behov. 19

20 På baggrund af viden om kroppens opbygning og funktion, skal eleven kunne identificere tegn på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand, f.eks. anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. Indsigt i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde, herunder hvordan man med respekt for borgerens selvbestemmelse, livshistorie, behov og egenomsorgsevne planlægger, udfører og evaluerer ADL, praktisk hjælp og støtte til træningsplaner. Indsigt i en pædagogisk tilgang til at motivere og understøtte borgerens sundhed, trivsel og funktionsevne. Ernæringsrigtig kost til ældre og udsatte borgere. Viden om hygiejniske principper og forebyggelse af smittespredning i forbindelse med varetagelse af pleje- og omsorgsopgaver. Særligt for naturfag: Kemiske forbindelser i relation til sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge. Kostens sammensætning, de energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Enzymers virkning ved tøjvask og ph-værdier, syrer og baser ved rengøring. Mikroorganismer: hvor findes de, deres vækstbetingelser, udbredelse og smitteveje. Hvad dette betyder for sundheden, og hvordan eleven kan afbryde smittevejene bl.a. ved fødevarer. Søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder. Særligt for dansk: Analyse af forskellige teksttyper. Skriftlig fremstilling af forskellige teksttyper. Metode Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven: kunne forklare hvordan man observerer, planlægger, udfører og evaluerer pleje og omsorgsopgaverne i en konkret case. I casebesvarelsen skal eleven inddrage viden om kroppens opbygning og funktion, viden om kostens betydning, viden om hygiejniske principper og smittespredning og viden om sundhedsfremme og forebyggelse, samt hvordan man indtænker ADL, praktisk hjælp og træningsplaner. 20

21 I besvarelsen skal eleven have fokus på en pædagogisk tilgang og respekt for borgerens selvbestemmelse. Fagmål Pleje og dokumentation Rehabilitering og social- og sundhedsfagligt indsats Eleven kan forklare principperne for observation af borgerens almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, og kan forklare hvorfor der skal reageres på observationerne, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. Eleven kan forklare, hvordan man skifter linned og rede seng ud fra viden om hygiejniske principper og borgerens ønsker, vaner og behov. Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper forebygger smittespredning ud fra en forståelse af de generelle hygiejniske retningslinjer og af grundlæggende mikrobiologi. Eleven kan identificere pleje- og omsorgsopgaver ud fra en forståelse af menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov. Eleven kan forklare, hvordan ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning kan anvendes i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 21

22 Naturfag E niveau Dansk D-niveau Eleven kan forklare hvordan praktisk hjælp planlægges og evalueres, herunder håndtering af post, bank og penge, samt hvordan social og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring. Eleven kan forklare, hvordan praktisk hjælp tilrettelægges og evalueres ud fra borgerens behov for og evne til egenomsorg og kan forklare, hvordan borgeren inddrages. Eleven kan forklare, hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgeren, herunder hvordan borgeren støttes i at følge træningsplaner. Eleven kan forklare, hvordan man med en pædagogisk tilgang herunder inddrage borgerens livshistorie, når social- og sundhedshjælperen skal motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. Eleven kan anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde. Eleven kan arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse. Eleven kan forholde sig til naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. Eleven kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier. Eleven kan anvende relevante it-værktøjer til f.eks. informationssøgning, beregninger og dokumentation. Eleven kan udvælge og anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare centrale problemstillinger inden for erhvervs- og samfundsmæssige områder. Eleven kan foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer. Eleven kan formulere sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt. 22

23 Tema 4: Arbejdsmiljø og ergonomi Formål Formålet med dette tema er at eleven får viden om arbejdsmiljø og ergonomi. Varighed 33 lektioner. Indhold Kendskab til arbejdsmiljølovgivningen. Afdække årsager til psykiske og fysiske problemer i arbejdsmiljøet og reflektere over egen indflydelse på arbejdsmiljøet. Hvordan tilrettelægger og udfører man arbejdsopgaver, forflytnings- og lejringsopgaver hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsstillinger og arbejdsmiljø, herunder hvordan man kan inddrage velfærdsteknologi. Særligt for dansk: Analysere, vurdere, læse og skrive faglige tekster. Metoder Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet, skal eleven gennem en konkret case kunne forklare, hvordan man vil planlægge, udføre og evaluere en konkret arbejdssituation, herunder inddrage viden om arbejdsmiljølovgivningen og refleksioner over egen indflydelse. 23

24 Fagmål Arbejdsmiljø og Ergonomi Eleven kan forklare relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social- og sundhedshjælper og kan reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Eleven kan forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet, herunder betydningen af god fysisk og psykisk form, og kan anvende viden om relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. Eleven kan forklare, hvilken betydning tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver har for det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø. Eleven kan forklare, hvordan velfærdsteknologi kan forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker. Eleven kan tilrettelægge og udføre forflytnings- og lejringsopgaver herunder anvende relevante hjælpemidler. Naturfag E niveau Eleven kan udvælge og anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare centrale problemstillinger inden for erhvervs- og samfundsmæssige områder. Eleven kan dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner. Dansk D-niveau Eleven kan indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk form. Tema 5: Mødet med sektoren 1 Formål Formålet med dette tema er, at eleven får viden om Serviceloven, Sundhedsloven samt socialog sundhedspolitiske målsætninger og lokale kvalitetsstandarder. Varighed 29 lektioner. Indhold Social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven: 24

25 Kendskab til det danske velfærdssamfund og den socialpolitiske udvikling. Kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder samt refleksion over deres betydning for den pleje og omsorg, eleven yder hos borgeren Hvordan dokumenterer og videregiver eleven relevante oplysninger til tværfaglige samarbejdspartnere, herunder opmærksomhed på den skærpede underretningspligt Særligt for dansk: IT og informationssøgning. Procesorienteret skrivning. Metoder Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet skal eleven kunne inddrage og reflektere over relevant lovgivning samt relevante social- og sundhedspolitiske målsætninger og kvalitetsstandarder i en konkret case. Fagmål Social- og sundhedssektoren Dansk D- niveau Eleven kan forklare social- og sundhedshjælperens opgaver ud fra Serviceloven og Sundhedsloven. Eleven kender de social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer og kan reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. Eleven kan styre en skriveproces fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter. Eleven kan anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. Del 1 valgfag Vælges fra skolens valgfagskatalog. Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling og giver eleven 25

26 mulighed for at præge sit uddannelsesforløb. Valgfag giver mulighed for fordybelse i afgrænsede temaer og interesseområder og kan således være rettet mod såvel fortsat uddannelse som fremtidig erhvervsfunktion. Del 1 caseopgave Varighed: 16 lektioner. Formål: At eleven gennem en case demonstrerer sine erhvervsfaglige kompetencer i samarbejdsrelationer og opgaveløsninger, der tager udgangspunkt i koblingspunkterne; relationer og samarbejde. Indhold: Casebevarelsen skal indeholde dele af de præsenterede teorier fra områdefagene Social- og Sundhedssektoren, Pleje og dokumentation, Psykologi og kommunikation, Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats samt Arbejdsmiljø og ergonomi. Metode: Casebevarelsen udarbejdes selvstændigt eller i gruppe. 3.2 Del 2 - motivation, refleksion og samarbejde Oversigt over 2. skoleperiode. Motivation, refleksion og samarbejde Temaer: Fag- og myndighedsperson 2 Mødet med sektoren 2 Rehabilitering og sundhedspleje Anerkendende kommunikation 2 Engelsk Specialefag se specialefagskatalog + bilag om specialefag Caseafslutning 51 lektioner 27 lektioner 37 lektioner 33 lektioner 46 lektioner 28 lektioner 30 lektioner Tema 6: Fag- og myndighedsperson 2 Formål Formålet med dette tema er, at eleven får viden om den professionelle fag- og 26

27 myndighedspersons rolle i forbindelse med pleje- og omsorgsopgaver, med særligt fokus på livsstil, aldring, kroniske lidelser, psykiske adfærdsændringer, den døende og sorg/kriseforløb. Varighed 51 lektioner. Indhold De hyppigst forekommende kroniske lidelser: Demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. Den basale palliative indsats, herunder elevens rolle i forbindelse med pleje, samarbejde med pårørende, samt ritualer i forbindelse med døden. Elevens rolle i forbindelse med støtte i sorg/kriseforløb. Tegn på en psykotisk, depressiv eller selvmordstruet adfærd. Hvordan eleven observerer, planlægger, udfører og evaluerer pleje- og omsorgsopgaver i forhold til mennesker med kroniske lidelser, herunder hvilke opgaver, der knytter sig til at hjælpe en borger med at indtage medicin. Egen rolle i tværfagligt professionelt samarbejde. Hvordan eleven kan motivere og støtte borgeren i forhold til sundhedsfremme på baggrund af KRAM-faktorer. Særligt for dansk: Analyse af fiktionstekster Metoder Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet, skal eleven kunne forklare hvordan man observerer, planlægger, udfører og evaluerer pleje- og omsorgsopgaver i en konkret case, hvor eleven anvender sin viden om kroniske lidelser, palliation, sorg/krise samt tegn på psykiske adfærdsændringer og livsstil. 27

28 Fagmål Pleje og dokumentation Eleven kender den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kan forklare socialog sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og hvordan afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. Eleven kan forklare, hvordan personlig hygiejne og pleje planlægges, udføres og evalueres med omsorg og respekt for det enkelte menneske og med udgangspunkt i en forståelse af den alderssvækkedes borgers behov og med et kendskab til de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi. Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen hjælper borgere med at indtage medicin. Eleven kan forklare, hvilke tegn der kan være på, at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruede adfærd. Eleven kender forskellen på komplekse og ikkekomplekse borgerforløb og reflekterer over sin egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. Psykolog og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Dansk D-niveau Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen kan støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. Eleven kan forklare, hvordan man motiverer og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme ud fra en forståelse af, hvordan livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion påvirker sundheden. Eleven kan identificere, forholde sig til og anvende viden om sprogets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. 28

29 Tema 7: Mødet med sektoren 2 Formål Formålet med dette tema er, at eleven får forståelse for at dokumentere fagligt og professionelt i overensstemmelse med lovgivningen og demokratiske rettigheder. Varighed 27 lektioner. Indhold Hvordan eleven arbejder ud fra lovgivningen om tavshedspligt, videregivelse af oplysninger og patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser. Hvordan eleven bruger anvender mundtligt og skriftligt fagsprog. Hvordan eleven dokumenterer og evaluerer sit arbejde i pleje- og handleplaner samt modtager og videregiver informationer til kolleger. Hvilke regler knytter sig til magtanvendelse, og hvordan respekteres borgerens demokratiske rettigheder. Særligt for dansk: Arbejde med forskellige dokumentationsformer Metoder Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når teamet er afsluttet, skal eleven kunne redegøre for relevant lovgivning og sine forpligtelser i forhold til dokumentation. 29

30 Fagmål Social- og sundhedssektoren Eleven kan forklare reglerne for magtanvendelse, og hvordan borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social- og sundhedshjælperens arbejde. Eleven kan forklare kravene til faglig dokumentation, og hvordan relevante dokumentationssystemer anvendes i overensstemmelse med gældende regler. Eleven kan forklare det, der er relevant for social- og sundhedshjælperen at vide om lovgivning og vejledninger inden for området så som videregivelse af oplysninger, tavshedspligt, patientsikkerhed, herunder utilsigtede hændelser og sygeplejefaglige optegnelser. Pleje og dokumentation Eleven kan forklare principperne for at dokumentere udført pleje, evaluering af pleje og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner samt forklare betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Dansk D-niveau Eleven kan anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart og præcist i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Tema 8: Rehabilitering og sundhedspleje Formål Formålet med dette tema er, at eleven får indsigt i betydning af en tværprofessionel rehabiliterende indsats med respekt borgernes egen opfattelse af livskvalitet. Varighed 37 lektioner. Indhold Hvordan eleven arbejder tværprofessionelt og kender sin egen rolle i den rehabiliterende 30

31 indsats. Hvilken betydning netværket har i den rehabiliterende indsats. Hvordan eleven arbejder støttende og vejledende med respekt for borgerens trivsel og livskvalitet. Hvordan velfærdsteknologi kan fremme borgerens funktionsevne. Hvilken betydning det hat at kunne mestre hverdagslivet med fysiske, psykiske og sociale handicaps. Hvordan borgerens behov for aktiviteter inddrages i den rehabiliterende indsats. Hvordan eleven støtter borgeren til at være aktiv i forbindelse med plejeopgaver. Særligt for dansk: Læsning af forskellige teksttyper Metoder Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet, skal eleven kunne forklare, hvordan man vil planlægge, udføre og evaluere en rehabiliterende indsats med respekt for borgerens ønsker, behov, trivsel og funktionsniveau. 31

32 Fagmål Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Dansk D-niveau Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Eleven kan forklare, hvordan relevant velfærdsteknologi anvendes for at fremme borgeres funktionsevne med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet. Eleven kender til fysiske, psykiske og sociale handicap og betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Eleven kan forklare netværkets betydning for borgerens rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats og kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen vejleder borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. Eleven kan forklare opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren, og hvordan social- og sundhedshjælperen indgår i det sammenhængende borger-/patientforløb. Eleven kan anvende viden om, hvornår social- og sundhedshjælperen skal henholdsvis udføre plejen eller støtte borgeren i selv at udføre den. Eleven kan anvende relevante læsestrategier i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. 32

33 Tema 9: Anerkendende kommunikation 2 Formål Formålet med dette tema er, at eleven får viden om kommunikationens betydning i mulige konfliktsituationer. Varighed 33 lektioner Indhold Hvordan eleven kan forebygge eventuelle konflikter og vold i sit arbejde med borgere med demens, psykisk sygdom eller misbrug. Hvordan eleven forebygger konflikter i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Hvilke faktorer på jobområdet kan føre til konflikter og vold og hvordan dette kan indgå i voldspolitik. Hvilken betydning egen og andres kultur har i relationer og samarbejde. Arbejde mundtligt og skriftligt med forskellige kommunikationsstrategier i forhold til uddannelsesmæssige, erhvervsfaglige og almene sammenhænge. Metoder Temaet er tværfagligt. Eleven kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Når temaet er afsluttet, skal eleven kunne forklare hvordan man vil tilrettelægge en kommunikationssituation, der viser, at eleven har viden om anerkendende og konfliktdæmpende kommunikation. Fagmål Pleje og dokumentation Arbejdsmiljø og ergonomi Eleven kan forklare, hvordan konflikter og vold kan undgås i forbindelse med pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. Eleven har kendskab til faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold, og har kendskab til elementerne i voldspolitik og kriseberedskab. 33

34 Psykologi og kommunikation Dansk D-niveau Eleven kan reflektere over betydningen af egen og andres kultur i relationen til borgere, pårørende og kolleger. Eleven kan forklare, hvordan kommunikation kan anvendes til at forebygge konflikter i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan redegøre for sprogets opbygning, brug og funktion i konkrete erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Del 2 - engelsk på trin 1 Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige, almene og personlige sammenhænge. Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår, og for at kunne fungere som medarbejder og borger i et internationaliseret erhvervsliv og samfund. Faget styrker dermed forudsætningerne for mobilitet på et internationalt arbejdsmarked. Indhold og metode Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter således både fiktion, sagprosa og billeder. Undervisningen omfatter følgende indholdsområder: Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold. Samfund og kultur. Almene og personlige forhold. Eleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem underviser og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i 34

35 undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det. Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Der arbejdes med mundtlige og skriftlige oplæg, oplæsning samt rollespil. Evaluering Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Når faget er afsluttet, gives en afsluttende standpunktskarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. Fagmål Eleven kan anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og samfundsmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier. Eleven kan anvende såvel verbale som nonverbale strategier. Eleven kan dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på fremmedsproget. Eleven kan læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster på fremmedsproget. Eleven kan skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget. Eleven kan redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget. Eleven kan genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur. Eleven kan anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. Eleven kan anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. 35

36 Del 2 specialefag Specialefag Specialefag vælges ud fra følgende fag: Borgere med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 Velfærdsteknologi 1 Specialefagene er af en uges varighed og afsluttes med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Se målene for specialefagene i bilag om specialefag. Del 2 case Varighed: 30 lektioner. Formål: At eleven gennem en case demonstrerer sine erhvervsfaglige kompetencer i samarbejdsrelationer og opgaveløsninger, der tager udgangspunkt i koblingspunkterne; motivation, refleksion og samarbejde. Indhold: Casebevarelsen skal indeholde dele af de præsenterede teorier fra områdefagene Social- og Sundhedssektoren, Pleje og dokumentation, Psykologi og kommunikation samt Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Metode: Casebevarelsen udarbejdes selvstændigt eller i gruppe. 3.3 Del 3 fagidentitet trin 1 Oversigt over 3. skoleperiode Fagidentitet Trin 1 Temaer: Fagidentitet Puljetimer/områdefagsprøve Projekt 36 lektioner 36 lektioner 40 lektioner 36

37 Del 3 fagidentitet Trin 1 Formål og indhold Formålet med denne del er, at eleven får mulighed for at koble sin tilegnede viden og kompetencer gennem skoleperioder og praktikperioder, så eleven bliver bevidst om sin viden og færdigheder inden for: Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg. Professionel omsorg, pleje og sygepleje. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion. Koordinering, administration og styring. Svarende til kompetencemålene på Trin 1. Varighed 112 lektioner. Metode Delen er tværfaglig. Du kommer til at arbejde med teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, skriftlige og praktiske øvelser. Evaluering Skoleperioden evalueres med: Prøve i område- eller grundfag. Afsluttende prøve. 37

38 Bilag om specialefag Specialefag: Borgere med psykisk sygdom Fagmål Eleven kender psykiatriens organisering i Danmark og kan forklare, hvordan den kommunale og regionale psykiatriske indsats varetages i forhold til borgere med psykisk sygdom i hjemmeplejen og på plejecentre. Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen udfører praktiske opgaver og pleje hos borgere med psykoser, depression og/eller misbrug, og kender til medicinske, psykologiske og sociale behandlingsmetoder. Eleven kender principper for støtte til borgere med psykisk sygdom og kan forklare, hvordan disse anvendes i samarbejde med borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. Eleven kan forklare, hvornår der er behov for at inddrage andre samarbejdspartnere for at understøtte borgeres recoveryproces og mulighed for at mestre hverdagslivet. 38

39 Specialefag: Palliation 1 Fagmål Eleven kender, hvilke samarbejdspartnere herunder social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoog fysioterapeuter, læger, psykologer og fx præster der kan indgå i det palliative forløb. Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen i plejen til borgere, der er uhelbredeligt syge og døende, kan udvise empati og tage hensyn til den enkeltes livshistorie, livskvalitet og kulturelle og religiøse behov. Eleven kan forklare symptomerne på smerte hos borgere og kan forklare, hvornår observationer skal videreformidles til kolleger med kompetence i smertelindring. Eleven kan forklare, hvordan social- og sundhedshjælperen anvender almen lindring og omsorg i plejen til borgere, der er uhelbredeligt syge og døende, og hvordan de pårørende inddrages i forløbet. Eleven kender de belastninger, der kan være forbundet med at arbejde med borgere, der er svært syge og døende, og kan forklare betydningen af kollegial støtte. 39

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1. Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt

Læs mere

Skoleperiode 1 = 7 uger

Skoleperiode 1 = 7 uger Side: Side 1 af 11 5.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN Skoleperiode 1 = 7 uger Velkomst Fronter Godskrivning/PIU Praktik Brandøvelse Mentorordning Motion Hvorfor fysisk aktivitet Muligheder

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION... 5 PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION... 10 REHABILITERING OG SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGLIG INDSATS...

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Revideret den 20.august 2015 Indhold 2.0 Uddannelsen...

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Lokal undervisningsplan trin 1

Lokal undervisningsplan trin 1 Lokal undervisningsplan trin 1 3.0 Læringsaktiviteter for EUD og EUV 14 mdr. Afdelingen for social og sundhedsuddannelserne Aarhus Social og sundhedsskole August 2015 Indhold 3.0 Læringsaktiviteter - social-

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013

Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013 Lokal undervisningsplan Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013 Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt for SOSU C... 3 1.1 Praktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsplan Læringsaktiviteter For dig over 25 år (EUV) Gældende for elever der starter efter 1. august 2015 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 3 SKOLEPERIODE 1...

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR Opdateret 11. maj 2011 Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 GENERELT FOR SKOLEN 4 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 6 1.2 BEDØMMELSESPLAN

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsplan Læringsaktiviteter EUV1 Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015 LÆRINGSAKTIVITETER... 4 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 4 SKOLEPERIODE 1... 7 TEMA 1: DEN KOMPETENTE

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter EUD. Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter EUD. Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015 Undervisningsplan Læringsaktiviteter EUD Gældende for elever der er startet efter 1. august 2015 Side 2 af 105 Læringsaktiviteter SOSU EUD 28 10 15 LÆRINGSAKTIVITETER... 4 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN...

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Uddannelsen... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3. Gældende fra 1. januar 2013 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 3 9 uger Skoleperiode 3. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 2.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 2. Gældende fra 1. januar 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 2 10 uger Skoleperiode 2. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR Opdateret 11. maj 2011 Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 GENERELT FOR SKOLEN 4 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 6 1.2 BEDØMMELSESPLAN

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Lokal uddannelsesplan

Lokal uddannelsesplan Februar 2016 LUP Social og sundhedshjælperuddannelsen (Trin 1) Lokal uddannelsesplan 0 Indhold Lokal undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen (Trin 1)... 3 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen Undervisningsplan Læringsaktiviteter 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN... 3 TEMAER I SKOLEPERIODE 1... 5 TEMAER I SKOLEPERIODE 2... 11 TEMAER I SKOLEPERIODE 3... 19

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Lokal Undervisnings- Plan. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2013

Lokal Undervisnings- Plan. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2013 Lokal Undervisnings- Plan Social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2013 Indholdsfortegnelse 2.0 Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen... 2 2.1 Didaktiske og metodiske overvejelser...

Læs mere

Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen ved Randers Social- og Sundhedsskole

Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen ved Randers Social- og Sundhedsskole Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen ved Gældende fra 1. januar 2014 1 RANDERS SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLE 4 1.1 Praktiske oplysninger om skolen 4 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser

Læs mere

Bilag - Praktikmål trin 1

Bilag - Praktikmål trin 1 Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, ikrafttrædelse januar 2013 Udgave: August 2014 Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag Gældende for hold startet efter 1. august 2015 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Lokal Undervisnings- Plan. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2013

Lokal Undervisnings- Plan. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2013 Lokal Undervisnings- Plan Social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2013 Indholdsfortegnelse 2.0 Undervisningsplan for social- og sundhedshjælperuddannelsen... 2 2.1 Didaktiske og metodiske overvejelser...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10) Side 1 af 14 Fag fælles for hovedforløb 270 Praktikmål social og sundhedshjælper, trin 1 Uden niveau 0,0 uger Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde støttende,

Læs mere

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter Marts 2013 Revideret 16. april 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 149 bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, ikrafttrædelse januar 2013 Udgave: September 2015 Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Temaoversigt for Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelsen

Temaoversigt for Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelsen Temaoversigt for Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelsen Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløbet SOSU 20 uger April 2014 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 af 20/07/2012 Bekendtgørelse om uddannelsen i den

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Læringsaktiviteter Sprog & kultur Læringsaktiviteter Sprog & kultur målrettet social- og sundhedsuddannelsen 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET SPROG & KULTUR - 40 UGER... 3 1.2 TEMAER FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 4 1.3 TEMAER

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 32 uger. April 2014

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 32 uger. April 2014 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløbet SOSU 32 uger April 2014 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 af 20/07/2012 Bekendtgørelse om uddannelsen i den

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udkast til uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen 30.07.2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse BEK nr 298 af 24/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.05T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1638 af

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Uddannelsesordning for. Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for. Social- og sundhedsuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Generelt om overgangsforløb fra GF2 PAU til GF2 SOSU.

Generelt om overgangsforløb fra GF2 PAU til GF2 SOSU. Generelt om overgangsforløb fra GF2 PAU til GF2 SOSU. Overgangsforløb fra GF2 PAU til GF2 SOSU tilbydes til elever der har gennemført et GF2 PAU forløb, men som ikke er blevet optaget til videre uddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 13. august 2014 Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1. Gældende fra 1. januar 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 1 10 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Redigeret 17 03 2014 1 GENERELT FOR UDDANNELSERNE... 3 1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SOSU SJÆLLAND... 3 1.2 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 3 1.2.1 Læringssyn...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 1. Velkommen... 2 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6 1.3 Fordeling af skole- og praktikperioder... 7 1.4 Fag og niveauer... 8 2. Personlig uddannelsesplan 2.1 Den personlige

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØBET LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR GRUNDFORLØBET GF PAKKE 32 UGER SOSU

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØBET LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR GRUNDFORLØBET GF PAKKE 32 UGER SOSU LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR GF PAKKE 32 UGER SOSU INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 5 2 DEN ERHVERVSFAGLIGE FÆLLESINDGANG SUNDHED, OMSORG OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet pædagogisk assistentuddannelse Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens Undervisningsplan for Hovedforløbet Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens A4 arkiv 610 uddannelsesplan tilrettet version 11.01.2010

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR August 2012 Revideret nov. 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4 Uddannelsesplan for Social- og Sundhedsassistentelever i psykiatrisk praktik ved Sociale forhold og beskæftigelse, Socialpsykiatri og udsatte voksne, Center for bostøtte i eget hjem (CBH), Aarhus Kommune.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Dato: jan 2016

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Dato: jan 2016 Uddannelsesbog for grundforløbet GF2 Side: Side 21 af 63 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Dato: jan 2016 Grundforløb 2 (GF2) Tema 0: Intro til GF2 Velkomst Godskrivning/bibliotek Elevplan Personlig uddannelsesplan

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR GRUNDFORLØBET SOSU 20 UGER

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR GRUNDFORLØBET SOSU 20 UGER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR SOSU 20 UGER Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 GENERELT FOR SKOLEN 3 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 5 2 DEN ERHVERVSFAGLIGE FÆLLESINDGANG

Læs mere