Social tryghed i de nordiske lande 2006/07

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social tryghed i de nordiske lande 2006/07"

Transkript

1 Social tryghed i de nordiske lande 2006/07

2

3 Social tryghed i de nordiske lande 2006/07 Omfang, udgifter og finansiering

4 Social tryghed i de nordiske lande Omfang, udgifter og finansiering 2006/07 Version 32.3:2008 Nordisk Socialstatistisk Komité 2008 Udgivet af Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) Islands Brygge 67, DK 2300 København S Tlf Fax Website: Redaktør: Johannes Nielsen Omslag: Sisterbrandt designstue, København Layout og grafik: Liv Mølgaard Mathiasen ISBN

5 BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Forord Nordisk Socialstatistisk Komité (NOSOSKO) er en permanent komité under Nordisk Ministerråd. Nordisk Socialpolitisk Komité har til formål dels at koordinere de nordiske landes statistik på det sociale område, dels at foretage sammenlignende udredninger og beskrivelser af de sociale tryghedsforanstaltningers indhold og omfang. Komitéen er sammensat således, at hvert land har tre repræsentanter og et antal suppleanter. Formandskabet går på skift landene imellem. Der skiftes formandskab hvert tredje år. I perioden er det Sverige, der har formandskabet. Fra og med 2005 er Færøerne ligeledes blevet fuldgyldigt medlem af komiteen og data for Færøerne indgår nu også i publikationen. NOSOSKO offentliggør sine resultater vedrørende den løbende udvikling i de sociale forhold i rapporten Social tryghed i de nordiske lande. Da alle nordiske lande som følge af deres EU-medlemskab eller som deltagere i EØS-samarbejdet er forpligtet til at indrapportere data om social sikring til EU's statistiske kontor, EUROSTAT, har NOSOSKO valgt at følge opstillingerne og definitionerne i EUROSTAT's nomenklatur, ESSPROS. I forbindelse med udfærdigelsen af nærværende rapport har NOSOSKO nedsat en redaktionsgruppe til at bistå Komitéens sekretariat med arbejdet. Denne udgave af publikationen er kun tilgængelig elektronisk på vores hjemmeside sammen med supplerende informationer. NOSOSKO vil i de kommende år kun udgive centrale temaer inden for den nordiske socialpolitik i en trykt bogudgave. I 2008 drejer det sig om en belysning af de nordiske landes pensionssystemer. Da det er et ønske at publikationen indeholder det seneste tilgængelige data er der medtages data for 2007 der hvor det har været muligt ligesom der er anvendt 2007 lovgivningen for typetilfældene. På hjemmesiden findes en oversigt over NOSOSKOs medlemmer (klik her) og dets arbejdsgrupper (klik her). Sekretariatsleder Johannes Nielsen, NOSOSKO's sekretariat, er redaktør af denne rapport og fungerede som redaktionsgruppens sekretær. Nordisk Socialstatistisk Komité

6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Ændringer i den nordiske socialpolitik siden Kapitel 2. Befolkning og indkomstfordeling...18 Kapitel 3. Familier og børn...23 Kapitel 4. Arbejdsløshed...54 Kapitel 5. Sygdom...75 Kapitel 6. Ældre, funktionshæmmede og efterlevende Kapitel 7. Boligydelser Kapitel 8. Andre sociale ydelser Kapitel 9. De sociale udgifter Bilag 1. Metode Bilag 2. Grundlaget for reguleringen af de sociale ydelser Bilag 3. Den nordiske socialpolitik Bilag 4. Yderligere informationer Bilag 5. Supplerende tabeller Publikationer udgivet af NOSOSKO Symboler anvendt i tabellerne: Oplysninger foreligger ikke..... Tal kan ifølge sagens natur ikke forekomme.... Mindre end halvdelen af den anvendte enhed... 0 eller 0,0 Nul

7 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 Kapitel 1 Ændringer i den nordiske socialpolitik siden 2006 DANMARK: Den danske økonomi befinder sig i den sidste fase af en kraftig højkonjunktur. Efter en økonomisk vækst på næsten 4 pct. i 2006 faldt væksten til 1,8 pct. i Væksten ventes yderligere at aftage til 1,1 pct. i 2008 og 0,5 pct. i Den forventede afdæmpning er udtryk for en nødvendig normalisering af konjunkturerne i en situation, hvor der i dansk økonomi er tydelige tegn på overophedning. Også den vigende vækst i den internationale økonomi medvirker til den gradvise afdæmpning af væksten i Danmark. Beskæftigelsen steg med personer fra 2004 til 2007 og ventes yderligere at stige med personer i I løbet af 2008 ventes væksten i beskæftigelsen at flade ud og derefter at blive negativ i slutningen af året. I 2009 ventes beskæftigelsen at falde med personer. Ledigheden har været faldende i de senere år og nåede i juni 2008 ned på personer, svarende til 1,6 pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret). Den faldende ledighedskurve ventes at flade ud i løbet af sommeren, hvorefter ledigheden ventes at stige i resten af 2008 og i Det indebærer en ledighed på knap personer i 2008 og godt personer i 2009 mod ca personer i Den faldende ledighed og deraf følgende mangel på arbejdskraft fik lønstigningerne til at accelerere i løbet af For arbejdere i den private sektor nåede lønstigningerne op på omkring 5 pct. i slutningen af 2007, og samtidig er der udsigt til høje lønstigninger for offentligt ansatte i 2008 som følge af overenskomstfornyelsen på de offentlige områder. Inflationen var 1,7 pct. i 2007, men ventes forøget til 3,5 pct. i 2008 som følge af højere priser på især energi og fødevarer. For 2009 ventes en afdæmpning af inflationen til 2,7 pct., hvilket dog forudsætter, at olie- og fødevarepriserne stabiliseres, og at de aktuelle prisstigninger ikke medfører forøgede lønkrav og deraf følgende lønstigninger i større omfang. 7

8 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 Overskuddet på de samlede offentlige finanser blev 81,1 mia. kr. i 2007, svarende til 4,8 pct. af BNP. I lyset af den ventede normalisering af konjunkturerne skønnes overskuddene at aftage til 64,5 mia. kr. i 2008 (3,6 pct. af BNP) og 55,8 mia. kr. i 2009 (3,0 pct. af BNP). Den 1. januar 2007 gennemførtes en gennemgribende kommunalreform i Danmark. 98 kommuner afløste de hidtidige 271 kommuner, og 5 regioner erstattede de hidtidige 16 amtskommunale enheder (14 amter samt København og Frederiksberg). Med kommunalreformen er kommunerne blevet større, idet den gennemsnitlige kommunestørrelse steg fra knap indbyggere før reformen til ca indbyggere efter kommunalreformen. Derved er kommunerne blevet mere bæredygtige og har på den baggrund fået overdraget et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære, offentlige opgaver. På det sociale område har kommunerne nu det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar, og på beskæftigelsesområdet har staten og kommunerne indgået et forpligtende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i nye fælles jobcentre i alle kommuner. Desuden har kommunerne overtaget hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, samt det samlede ansvar for al genoptræning, som ikke foregår under hospitalsindlæggelse. Regionernes vigtigste ansvarsområder er sygehusvæsenet, psykiatrien og sygesikringen. Regionerne står desuden for driften af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på det sociale område. Kommunerne betaler regionerne for de driftsopgaver, som de varetager for dem. En kommune kan til enhver tid overtage regionernes sociale tilbud, der er beliggende i kommunen. I forbindelse med kommunalreformen oprettedes en statslig videns- og specialrådgivnings-organisation, VISO, med henblik på at yde specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner m.fl. Desuden oprettedes en tilbudsportal, som indeholder oplysninger om kommunale, regionale og godkendte private tilbud på det sociale område. Registrering af tilbud i Tilbudsportalen er en betingelse for, at kommunen må anvende tilbuddet. Det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder på overførselsindkomster er faldet i de senere år især som følge af den faldende arbejdsløshed og stigende beskæftigelse. I 2007 var der omkring helårspersoner på overførselsindkomster, svarende til godt 20 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Der er tale om et fald på omkring helårspersoner siden

9 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 Sygefraværet har været stigende og svarer nu til godt fuldtidsbeskæftige eller ca. 5 pct. af arbejdsstyrken. Antallet af modtagere af sygedagpenge er steget fra knap i 2004 til godt i Stigningen hænger bl.a. sammen med den højere beskæftigelse, som betyder, at flere bliver berettiget til sygedagpenge, og at svagere grupper med større risiko for sygdom er kommet i arbejde. Arbejdsgiverperioden på sygedagpengeområdet er forlænget fra 15 til 21 dage fra juni Formålet er at give den enkelte arbejdsgiver et større økonomisk incitament til at føre en aktiv sygefraværspolitik og forebygge det kortvarige sygefravær på arbejdspladsen. Regeringen har desuden nedsat et tværministerielt udvalg om sygefravær, som i 2008 skal udarbejde en handlingsplan til nedbringelse af sygefraværet. Målsætningen er at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem til Nedbringelse af sygefraværet skal være med til at afhjælpe den store mangel på arbejdskraft, som har præget det danske arbejdsmarked i de senere år, og som også fremover med den demografiske udvikling vil være en af de store udfordringer. For yderligere at afhjælpe manglen på arbejdskraft har regeringen i foråret 2008 indgået en aftale om en jobplan, der både skal øge udbuddet af arbejdskraft inden for landets grænser og tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, vil få bedre mulighed for at arbejde, der indføres et særligt skattenedslag til de 64-årige i arbejde, og reglerne om supplerende arbejdsløshedsdagpenge strammes for at få flere i beskæftigelse på fuld tid. For folkepensionister indføres et bundfradrag på kr. for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent, og beskæftigelseskravet ved opsat pension nedsættes fra til timer årligt. Hertil kommer, at den såkaldte pensionspligtige alder (den alder, hvor man er tvungen til at gå på pension) blev sat op fra 65 år til 70 år den 1. januar 2008 både på det private og det offentlige område, og at det fra 1. januar 2009 bliver muligt at udskyde udbetalingen af ATP til man fylder 75 år mod nu 70 år. I forhold til udenlandsk rekruttering vil bl.a. servicen til virksomheder og arbejdssøgende blive forbedret, og velkvalificeret arbejdskraft vil få lettere ved at komme til Danmark. Endelig har regeringen nedsat en arbejdsmarkedskommission, som skal komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen og arbejdsudbuddet kan øges yderligere fremover. Kommissionen skal bl.a. analysere mulighederne for 9

10 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 højere beskæftigelse gennem et mere rummeligt arbejdsmarked, bedre integration af indvandrere og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. I øvrigt kan nævnes, at: - der er vedtaget en hjemløsestrategi med henblik på at ingen borger skal leve et liv på gaden. Der er afsat 500 mio. DKK over 4 år; - børnefamilieydelsen til børn under 3 år forhøjes med kr. om året fra 1. juli 2008; - arbejdsgivernes betaling af arbejdsløshedsdagpenge til lønmodtagere ved afskedigelse, hjemsendelse mv. forlænges fra 2 til 3 dage fra den 1. juli 2008; - den særlige servicebetaling for førtidspensionister på gammel ordning, der bor på botilbud eller plejehjem, afskaffes den 1. juli Dette medfører en forhøjelse af de pågældendes rådighedsbeløb på kr. årligt; - den supplerende pensionsydelse forhøjes fra til kr. årligt fra af kommunalreformen vedtog regeringen i august 2007 en strategi for høj kvalitet i den offentlige service. (den såkaldte kvalitetsfornyelse). Med 180 initiativer vil regeringen de kommende år sikre en fortsat fornyelse og udvikling i børnepasningen, i ældrepleje, på sygehusene og i andre dele af den offentlige velfærdsservice. FÆRØERNE: Bortset fra en mindre tilbagegang i 2003 til 2005 har udviklingen i den færøske økonomi været gunstig siden midten af 1990 erne. Det færøske samfund har i 2006 og 2007 været præget af en kraftig fremgang med en årlig vækst på ca. 9 pct. I 2008 forventes væksten at aftage og reduceres til 4,7 pct. Dette viser sig bl.a. ved, at væksten i lønudbetalingerne i 2008 er mindre end de foregående to år. I de første fire måneder af 2008 er væksten i lønudbetalingerne på 4 pct. mens væksten i den samme periode i 2006 og 2007 var henholdsvis 7 pct. og 9 pct. Derimod fortsætter arbejdsløsheden med at falde til et rekordlavt niveau på 1,3 pct. Der er mangel på arbejdskraft indenfor de fleste erhverv, hvilket vurderes til at være en hindring for fortsat vækst. Drivkraften bag væksten de sidste par år er i høj grad indenlandsk efterspørgsel. Der har været en markant stigning i huspriserne, hvilket har påvirket husholdningernes økonomi. De færøske pengeinstitutters udlån til husholdninger er steget med 40 pct. i perioden fra juni 2005 til juni

11 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 Indbetalingerne til den særlige arbejdsmarkedspension, der administreres af parterne på arbejdsmarkedet, er siden 1. januar 2006 steget fra 0,75 af alle lønudbetalinger til pr. 1. januar 2008 at være 1,75 pct. af alle lønudbetalinger, hvilket giver en højere udbetaling til folkepensionister. Derved steg folkepensionisternes garanterede indtægt for enlige pr. 1. januar 2008 med 6,4 pct., mens stigningen for gifte pensionister var på 6,8 pct. Folkepensionisternes garanterede indtægt er i perioden 2004 til 2008 steget med i alt 27 pct. for enlige og 31,5 pct. for gifte, hvilket er en del højere end lønudviklingen i samfundet. Stigningen i de sociale bidrag har haft begrænset påvirkning på en typisk færøsk husholdnings disponible indtægt, idet regeringen også har gennemført skattelettelser. Pr. 1. januar 2008 skete der en række forbedringer i førtidspensionssystemet. Førtidspensionen er opdelt i henholdsvis højeste- mellemste- og laveste førtidspension. Personer med laveste førtidspension, som i denne publikation henføres under særlige alderspensioner, får et ekstra tillæg, således at satsen bliver den samme som mellemste førtidspension. Ordningen bliver indført over to år, således at der pr. 1. januar 2009 i realiteten kun bliver to niveauer. Reglerne for nedsættelse af førtidspension er også ændret. Tidligere nedsattes pensionen med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, hvilket pr. 1. januar 2008 er ændret til 30 pct. af indtægtsgrundlaget efter fradrag af fradragsbeløbet. Reglerne for støtte under barsel er ændret pr. 1. juni 2008, således at moderens ret til barselsdagpenge er forlænget med 6 uger. Ifølge de nye regler indeholder barselsperioden for kvinders vedkommende en ret til barselsdagpenge indtil 4 uger før fødsel og indtil 30 uger efter fødslen. Faderens ret til barselsdagpenge forlænges med 2 uger til at være 4 uger. Dog kan forældrene aftale, at moderen overtager 2 uger fra faderen. Enlige forsørgere kan pr. 1. september 2008 få et ekstra børnetilskud. Børnetilskuddet, som er skattefrit, er kr pr. år pr. barn. FINLAND: Den ekonomiska tillväxten i Finland har fortsatt länge. Den totala produktionen ökade med 4,4 procent år Under de närmaste åren bromsas tillväxten i produktionen upp och hamnar under 3,0 procent. På mellanlång sikt förutspås den ekonomiska tillväxten växla ner ytterligare till i genomsnitt 2 procent per år. Överskottet i den offentliga ekonomin uppskattas bli närmare 3 procent i förhållande till bruttonationalprodukten. Finland har huvudsakligen arbetspensionsfonderna att tacka för sitt överskott. Den goda utvecklingen av sysselsättningen har fortsatt. År 2007 steg sysselsättningsgraden till 69,9 procent och utvecklingen fortsätter år 2008 och 11

12 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 höjer sysselsättningen till 70,6 procent. Sysselsättningsgraderna för framför allt åringar har stigit. Arbetslöshetsgraden har sjunkit till 6,9 procent och den förutspås sjunka till 5,9 procent år Förutom det goda sysselsättningsläget har även pensionsreformen från år 2005 inverkat på den gynnsamma utvecklingen av sysselsättningen, vilken sporrar människor till att fortsätta i arbetslivet längre än tidigare. Den nya regeringen utsågs under våren Dess mål är att öka välbefinnandet bland finländarna genom att förbättra förutsättningarna för en betydande höjning av sysselsättningen och påskynda produktivitetstillväxten. Målet på lång sikt är att höja sysselsättningsgraden till 75 procent. Man ska göra det mer lönsamt att arbeta och eliminera flitfällor genom att minska skatten på arbete och reformera socialskyddet. För att genomföra detta har man tillsatt en kommitté för en reform av den sociala tryggheten med målet att göra det mer lönsamt att arbeta, minska fattigdom och trygga en tillräcklig grundtrygghet i alla livssituationer. Syftet är att förbättra ställningen för personer som får stöd genom att förenkla och förtydliga det nuvarande systemet. Kommitténs mandattid varar till utgången av år Regeringen främjar offentliga, privata och tredje sektorns partnerskap vid serviceproduktion. Därför ska man utvidga bl.a. systemet med servicesedlar successivt. Tidigare har systemet endast täckt hemservice. Från ingången av år 2008 omfattar det även hemsjukvård. Syftet är att utvidga användningsområdet för servicesedeln ytterligare. Klientavgiftssystemet inom social- och hälsovården reformeras 1 augusti Målet är att skapa ett system där avgifterna följer kostnadsutvecklingen. Till exempel stiger den högsta avgiften inom barndagvården från 200 euro till 233 euro i månaden. Skiljelinjerna mellan primärvården och den specialiserade sjukvården ska bli mindre skarpa och folkhälsolagen och lagen om specialiserad sjukvård slås ihop. Samtidigt förstärks primärvårdens ställning. Även det s.k. statsandelssystemet reformeras från ingången av 2010 och det ska göras enklare, tydligare och mer genomskinligt än i dag. För att säkerställa en likvärdig social- och hälsovårdsservice för alla finländare även i framtiden har man inlett kommun- och servicestrukturreformen. Målet är att stärka kommunstrukturen och finansieringsunderlaget samt koncentrera kommunernas samarbete. Dessutom måste man reformera arbetsformerna. Från ingången av år 2008 slopades kommunernas s.k. dyrortsklassificering på basis av vilken till exempel folkpensionens storlek varierade beroende på kommun. Samtidigt gjordes en nivåförhöjning av folkpensionen med 20 euro. På det sättet fick vissa mottagare av folkpension en höjning med 40 euro. Folkpensionen för en ensamstående är nu 558 euro i månaden och för 12

13 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 den som lever i ett parförhållande 495 euro. Dessutom betalas folkpensionen till oförminskat belopp till personer i institutionsvård. Födelsetalet har förblivit bra och den totala fruktsamheten är 1,83. Regeringens mål är att minska ohälsa och risken för social utslagning bland barn, unga och familjer. Fattigdomen bland barnfamiljer ska minskas. Från ingången av år 2008 höjdes barnbidragets ensamförsörjartillägg med 10 euro per månad till 46,60 euro. Moderskaps, faderskaps- och föräldradagpenning samt sjukdagpenningens minimibelopp höjs till nivån för arbetsmarknadsstödet fr.o.m. 1 januari Samtidigt höjs nivån för stödet för privat vård av barn till 160 euro i månaden och stödet för hemvård av barn med 20 euro i månaden. Dessutom höjs barnbidraget från och med tredje barnet med 10 euro i månaden. Faderskapsledigheten förlängs med 2 veckor år Trots ökad efterfrågan på pensionsskydd samt social- och hälsovårdstjänster har den totala utvecklingen av socialutgifterna varit måttlig. Åren stannade socialutgifterna i relation till bruttonationalprodukten vid 25 procent, vilket fortfarande underskrider genomsnittet i EU-länderna. ISLAND: Den ekonomiska utvecklingen har varit mycket gynnsam i Island från mitten av 1990-talet med undantag för år Under åren 2004 och 2005 var tillväxten uppe på 7,7 pct respektive 7,5 procent. Tillväxten under 2006 var 4,2 procent. och den beräknas ha blivit 3,8 procent under 2007, men prognoser tyder på att den kommer att sjunka till 0,5 procent under Under de senaste tio åren har tillväxten i genomsnitt legat på 4,5 procent i Island. Enligt Finansdepartementet var inflationen i genomsnitt 5,0 procent under år Kronans devalvering, ökande efterfråga på varor och tjänster och situationen på arbetsmarknaden har resulterat i att man nu tror att inflationen under år 2008 kommer att bli 8,3 procent i genomsnitt. Inflationstrycket fortsätter under år 2009, men man tror att inflationen i genomsnitt kommer att ligga på 3,9 procent under året. Centralbanken räknar med att man kan få ner inflationen till 2,5 procent under senare delen av 2009 och att den kan hållas den på denna nivå under Den växande spänningen på arbetsmarknaden under de senaste åren kulminerade år 2007 och man räknar med att trycket avtar stegvis de närmast kommande åren. Arbetslösheten var i genomsnitt 1,0 procent under 2007 och beräknas bli 1,9 procent i år. Enligt prognoser för 2009 och 2010 blir arbetslösheten 3,8 procent respektive 3,5 procent under dessa år. Ny hälso- och sjukvårdslag blev godkänd av Althinget den 17 mars 2007 och den trädde i kraft den 1 september. Lagen bygger på de grundläggande synpunkterna att alla invånare har samma rätt till hälso- och sjukvård oberoende av ekonomi och bostadsort. I lagen har man definerat sjukhusens upp- 13

14 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 gifter och roll. Bland utgångspunkterna för den nya lagstifningen är att allmän hälso- och sjukvård skall upprätthållas i hemorten och primärvården bör vara första stället man söker sig till. Dessutom har man infört en ny sjukvårdsdistriktsordning och delat upp landet i sju distrikt. Lagstifning beträffande medicinaldirektören och hans ämbete blev också godkänd av Althinget den 17 mars 2007 och trädde i kraft den 1 september. I många avseende är denna lag en komplettering till hälso- och sjukvårdslagen, där man har infört tydligare bestämmelser om Medicinaldirektoratets ställing och roll som tillsynsmyndighet. Dessa omfattar bl.a. medicialdirektörens skyldighet att utöva tillsyn över hälsopersonalen och för övrigt hela hälso- och sjukvården samt avsnitt beträffande registrering, meddelande av misstag och olyckor, och kvalitetsutveckling inom vården. Läkemedelsfrågorna har varit i centrum under den senaste tiden. I början av år 2007 blev en läkemedelspolicy för perioden antagen av hälsoministern. Den omfattar tillgänglighet till läkemedel, kvalitet av läkemedel, säkerhet, samarbete om inköp, läkemedelspriser och flera saker som har att göra med genomförandet av läkemedelspolicyn. Från Islands sida har man på nordiskt plan tagit initiativ för att förverkliga en bättre fungerande nordisk marknad med läkemedel och även andra varor och tjänster på hälso- och sjukvårdsområdet. Detta för att samtidigt styrka den gemensamma europeiska marknaden. Uppmärksamheten har speciellt riktas på de mindre marknaderna i Norden och de problem som man till exempel har med att säkra anskaffningen av olika sorters läkemedel till rimliga priser. Den nationella folkhälsoplanen, som gäller till 2010, bygger delsvis på prioriteringar av olika områden i hälso- och sjukvårdsarbetet och delsvis på WHO:s pandokument. Under år genomfördes en omfattande revidering av handlingsplanens mål på sju prioriterade områden och en statusrapport publicerades under På de områden där man redan uppnått målen har man satt upp nya och mer ambitiösa mål och dessutom har man infört nya mål på områden som har aktualiserats. Dessa gäller bl.a. att reducera övervikten i alla åldersgrupper och öka förebyggandet av cancer. Nyligen har en ny reviderad plan om Kvalitet i vården till år 2010 blivit presenterad. Huvudmålet är att stödja kvalitetsutvecklingen inom hälso- och sjukvården och säkra att man upprätthåller kvalitet och säkerhet i verksamheten på alla nivåer. Kvalitetsplanen innehåller bl.a. definition av institutionernas roll och arbetsfördelning, kvalitetskrav, kvalitetsindikatorer, kliniska instruktioner och elektronisk registrering. Omkring årskiftet 2006/2007 publicerade hälsodepartementet en rapport som innehåller en prognos om behovet av hälso- och sjulvårdspersonal fram 14

15 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 till år Prognosen omfattar läkare, sjuksköterskor, fysioterapeauter och undersköterskor. För närvarande råder det stor brist på sjuksköterskor och undersköterskor. Bland de åtgärder som redan vidtagits är att öka antalet sjuksköterskestuderande med 50 procent. Motsvarande prognoser kommer att publiceras reglbundet under de kommande åren. Mot slutet av 2007 undertecknades ett avtal mellan psykologer och hälsodepartementets förhandlingskommission. Detta är första gången i Island som självständigt arbetande psykologer fått ett avtal med staten som ger dem mjögligheter att få ersättning från det offentliga för sina tjänster. Denna åtgärd är ett första led i att öka och förbättra servicen för barn och unga som brottas med psykologiska problem. Den regering som tillträdde till makten i Island under våren 2007 beslöt om en ny arbetsfördelning mellan några av departementen och att flytta vissa arbetsuppgifter från det ena departement till det andra. Det innebar bl. a. att socialförsäkringen och äldrefrågorna flyttade från Hälsodepartementet till Socialdepartementet som från den 1 januari 2008 heter Social- och socialförsäkringsdepartement. På grund av dessa förändringar hör Statens försäkringsverk från samma tidspunkt under Social- och socialförsäkringsdepartementet. I början av år 2008 tillsatte social- och socialförsäkringsminstern en samarbetskommitté som fått som uppgift att vara rådgivande för ministern och hela regeringen i äldrefrågor. Dessutom skall de fungera som kontaktpersoner mellan departementen, institutionerna och de äldres organisationer. NORGE: Norsk økonomi har vært inne i en sterk konjunkturoppgang siden 2003 og veksten har tiltatt de to siste årene. I 2007 økte bruttonasjonalproduktet (BNP) for fastlandsnorge (ekskl. Oljeinntekter og utenriksfart) med hele 6 prosent sammenliknet med året før. Dette er den høyeste veksten siden begynnelsen av 1970-tallet. Veksten i BNP i alt var 3 pst. Lavere vekst for BNP totalt sett skyldes i all hovedsak fall i petroleumsutvinningen. Konjunkturoppgangen har vært drevet fram av sterk vekst i næringslivets investeringer, god vekst i norske eksportmarkeder og høy vekst i husholdningenes etterspørsel. Oppgangen i norsk økonomi har ført til en rekordhøy vekst i sysselsettingen de to siste årene, og arbeidsledigheten har gått ned til et nivå man ikke har hatt på 20 år. Arbeidsstyrken var i 2007 i gjennomsnitt på personer som er en vekst på 2,5 pst. fra Den sterke sysselsettingsveksten de siste årene henger blant annet sammen med en betydelig økning i arbeidsinnvandringen. Det er vanskelig å anslå eksakt hvor stor del av sysselsettingsveksten som kan tilskrives arbeidsinnvandring, men tall for 2006 gir et anslag på om lag 30 pst. Foruten arbeidsinnvandring kom veksten i sysselsettingen fra økt befolkning i yrkesaktiv alder og en høyere sysselsettingsandel. Yr- 15

16 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 kesdeltakelsen er høy i Norge sammenlignet med de fleste andre industriland. Blant personer i alderen år var yrkesdeltakelsen i Norge i 2007 på 72,8 pst. Nedgangen i ledigheten fortsatte i I gjennomsnitt var det ledige i 2007, tilsvarende 2,5 pst. av arbeidsstyrken. Ledigheten ble redusert med 25 prosent fra 2006 og hele 46 pst. fra sommeren De langtidsledige utgjorde 24 pst. av alle ledige i 2007, mot 30 i Stortinget vedtok i juni 2006 Lov om arbeids- og velferdsforvaltningen. Den angir de formelle rammene for en ny organisering av arbeids- og velferdsforvaltningen. I hver kommune skal det etableres felles arbeids- og velferdskontor (NAV-kontor) basert på samarbeidsavtale mellom Arbeids- og velferdsetaten og den enkelte kommune. NAV-kontoret skal være brukernes kontaktpunkt til arbeids- og velferdsforvaltningen. Kontoret skal dekke statsetatens oppgaver og som et minimum kommunens oppgaver knyttet til økonomisk sosialhjelp, kvalifiseringsprogrammet med tilhørende kvalifiseringsstønad, råd og veiledning. Kommunene kan velge å legge flere oppgaver til NAV-kontoret. Ved utgangen av 2007 var det etablert 146 NAV-kontor og det gjenstår å etablere 320 NAV-kontor i 2008 og Pensjonssystemet i Norge er under omforming. Det overordnede målet med forslaget er å gjøre pensjonssystemet økonomisk bærekraftig på lang sikt. Pensjonsmodellen skal stimulere til økt arbeidsinnsats, samtidig som den skal bidra til inntektsutjevning. Det åpnes for fleksibelt uttak av alderspensjonen fra fylte 62 år, og det skal være mulig å kombinere alderspensjon og arbeid uten at pensjonen avkortes. Alderspensjon skal bestå av en inntektspensjon og en minstesikring i form av garantipensjon. Inntektspensjonen tjenes opp av arbeidsinntekt fra første krone, og alle år teller med. Pensjonen blir justert i forhold til forventet levealder for aldersgruppen på uttakstidspunktet. Det er forutsatt at det nye pensjonssystemet trer i kraft i I desember 2005 inngikk regjeringen og partene i arbeidslivet en ny intensjonsavtale (IA-avtale) om å videreføre arbeidet med å forebygge sykefravær, få flere personer som ikke har et arbeidsforhold inn i ordinært arbeidsliv og øke den gjennomsnittlige avgangsalderen. Sykefraværet 4. kvartal 2007 var på 6,9 målt i tapte dagsverk på grunn av sykefravær for arbeidstakere år i prosent av avtalte dagsverk. Dette er 7,6 pst. lavere enn i 4. kvartal Målet i IA-avtalen er en reduksjon på 20 pst. SVERIGE: Efter flera år med god tillväxt har en viss avmattning skett i den svenska ekonmin under Avmattningen beror till stor del på att exportutvecklingen har försvagats. Under 2007 uppmättes en BNP-tillväxt på 2,6 procent och under 2008 förväntas tillväxten hamna på samma nivå för att därefter stiga något. 16

17 ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK SIDEN 2005 Sedan sommaren 2005 har läget på den svenska arbetsmarknaden kontinuerligt förbättrats och antalet sysselsatta har ökat kraftigt. Under 2007 ökade antalet sysselsatta i åldern år med personer eller 2,5 procent. Under 2008 och 2009 bedöms sysselsättningen fortsätta att öka men i en allt lägre takt. Sysselsättningen beräknas öka med personer under 2008 och personer under Sjukfrånvaron har sedan 2002, då sjukfrånvaron var som högst, minskat kraftigt. Mellan 2007 och 2002 har antalet utbetalda sjukpenningdagar nästan halverats. Minskningstakten kommer dock att avta 2008 och Antalet personer som försörjs med sociala ersättningar och bidrag såsom sjukpenning, sjuk- och aktivitetsersättning, arbetsmarknadsstöd samt ekonomiskt bistånd beräknas minska kraftigt de närmaste åren. År 2006 var det drygt 1 miljon helårsekvivalenter som försörjdes med dessa ersättningar. En helårsekvivalent motsvarar en person som försörjs med full ersättning ett helt år, dvs två personer som varit arbetslösa i ett halvt år var blir en helårsekvivalent tillsammans. År 2009 beräknas antalet helårsekvivalenter ha minskat till vilket är en minskning med 14 procent. Minskningen förklaras både av den förhållandevis gynnsamma utvecklingen på arbetsmarknaden och den beräknade effekten av regeringens sysselsättningsstimulerande åtgärder samt andra åtgärder som syftar till att minska utgifterna i sjukförsäkringen. År 2007 sänktes ersättningsnivån i arbetslöshetsförsäkringen till 70 procent efter 200 dagars arbetslöshet och till 65 procent efter 300 dagar. Den tidigare förhöjda arbetslöshetsersättningen under de 100 första ersättningsdagarna avskaffas och en enhetlig högsta nivå för ersättningen på 680 kr infördes. Den 1:a juli 2008 har regeringen föreslagit att införa ett vårdnadsbidrag och en jämstäldhetsbonus. Vårdnadsbidraget ska ge föräldrar möjlighet att tillbringa mer tid med sina barn. De kommuner som så önskar kommer att kunna erbjuda ett skattefritt vårdnadsbidrag på maximalt kr per barn och månad till alla barn från det att barnet fyllt ett år upp till treårsdagen. Jämställdhetsbonusen ska förbättra förutsättningarna för jämställdhet vad gäller såväl föräldraledighet som deltagande i arbetslivet. Jämställdhetsbonusen kommer att beräknas utifrån hur föräldrarna fördelar dagarna med föräldrapenning. De föräldrar som delar helt lika på föräldraledigheten erhåller maximal bonus, vilken är cirka kr per månad. Regeringen planerar att fördubbla det statliga tandvårdsstödet till sex miljarder årligen från den 1:a juli Reformen riktar sig mot personer över 20 år och innehåller ett allmänt tandvårdsbidrag somt ett skydd mot höga kostnader som ska göra det billigare att gå till tandläkaren. Andra halvåret 2008 skall även sjukskrivningsprocessen reformeras för att öka återgången till arbete. En rehabiliteringskedja med proeciserade tidsgränser för de olika momenten införs. Genom detta kommer insatser att tidigareläggas vilket ökar förutsättningarna för en återgång till arbete och risken för att många männinskor fastnar i utanförskap ska därigenom minskas. 17

18 BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Kapitel 2 Befolkning og indkomstfordeling Tabel 2.1 Samlet fertilitetsrate i EU, Færøerne, Island og Norge 2006 Danmark 1,83 Cypern 1,47 Letland 1,35 Slovenien 1,31 Færøerne 2,57 Estland 1,55 Litauen 1,31 Spanien 1,38 Finland 1,84 Frankrig 2,00 Luxemburg 1,65 Storbritannien 1,84 Island 2,08 Grækenland 1,39 Malta 1,41 Tjekkiet 1,33 Norge 1,90 Holland 1,70 Polen 1,27 Tyskland 1,32 Sverige 1,85 Irland 1,90 Portugal 1,35 Ungarn 1,34 Belgien.. Italien.. Slovakiet 1,24 Østrig 1,40 Kilde: EUROSTAT: New Cronos; Færøernes Statistik Befolkning Befolkningernes sammensætning er noget forskellig fra land til land, hvilket har betydning, både når det gælder pasningsbehovet for småbørn, aktiviteter for børn og unge, størrelsen og alderssammensætningen af de arbejdsløse, antallet af alderspensionister og behovet for omsorg og pleje i de ældste aldersklasser. Den samlede fertilitetsrate har været relativt stabil i de seneste år i de nordiske lande, med de højeste fertilitetsrater på Færøerne og i Island og de laveste i Finland. Samtidig er antallet af personer i de ældste aldersklasser øget i alle landene og dermed også behovet for omsorg og pleje. Der er dog markante forskelle både fra land til land og mellem de to køn. Det gælder for alle landene, at der i de ældste aldersklasser er flest kvinder, hvilket alt andet lige medfører at mange lever alene i de sidste år af deres liv. 18

19 BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Blandt de nordiske lande har Sverige den ældste befolkning, mens Island og Færøerne har den yngste. Set i relation til det øvrige Europa finder man i gennemsnitstallene for EU-landene et markant fald i befolkningen i de yngste aldersklasser, og tendensen mod flere personer i de ældste aldersklasser, specielt for kvinders vedkommende, findes også i EU-landene som helhed. Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af de markant lave fødselstal, særligt i de sydeuropæiske lande. Af figur 2.1 er der medtaget en fremskrivning af de nordiske befolkninger frem til 2050 ud fra de nationale befolkningsfremskrivninger. Det skal bemærkes at der er forskelle på de forudsætninger, som de enkelte lande ligger til grund, både når det gælder udviklingen i fertiliteten, den forventede middellevetid og migrationen jævnfør tabel 2.2. Tabel 2.2 Oversigt over forudsætningerne for befolkningsfremskrivningen for de nordiske lande Danmark 1) Finland Island Norge Sverige Forventet middellevetid Mænd 75,9 83,0 75,8 85,8 79,0 82,1 78,2 84,7 78,8 83,8 Kvinder 80,4 86,0 82,9 89,7 82,4 84,8 82,7 88,9 83,0 86,3 Fertilitetskvotient 1,85 1,90 1,83 1,84 1,99 1,99 1,90 1,85 1,85 1,85 Forventet netto migration Fertiliteten sættes som stigende fra og er herefter konstant. Kun fertilitet for personer med dansk oprindelse. 19

20 BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Figur 2.1 Middelfolketallet procentvis fordelt på aldersgrupper og fremskrivning Denmark 100 Finland Island 100 Norge Sverige 80 Over 65 år år år Anm.: Supplerende tabelinformation findes i bogens bilag 5. 20

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Social tryghed i de nordiske lande 2007/08

Social tryghed i de nordiske lande 2007/08 Social tryghed i de nordiske lande 2007/08 Social tryghed i de nordiske lande 2007/08 Omfang, udgifter og finansiering Social tryghed i de nordiske lande Omfang, udgifter og finansiering 2007/08 Version

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2

Selskabsmeddelelse nr. 12/2010 1/2 NASDAQ OMX København A/S - Jyske Bank har ingen problemer med at klare EU-stresstest Kernekapitalprocenten er 12,5% eller derover i hele stressperioden Jyske Bank har aldrig modtaget statsligt kapitalindskud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 17 Indhold: Ugens tema Ugens analyse I Ugens analyse II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Bred politisk aftale Bred politisk aftale om kontanthjælpsreform

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere