ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 Folkepension Der er næsten 1,1 mio. folkepensionister i Danmark. Antallet af folkepensionister er vokset med godt siden 2016, men stigningen er aftaget de sidste år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde. Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 17 % får den fulde ældrecheck. Samlet har lidt over 40 % af folkepensionisterne en sammensat marginalskat, der er højere end topskatten, fordi enten ældrechecken eller pensionstillægget bliver nedsat i forhold til det fulde beløb. Antallet af folkepensionister er steget I januar 2017 boede der folkepensionister i Danmark 1, jf. tabel 1. Det er en stigning på lidt over i forhold til Stigningen er lidt mindre end sidste år, hvilket skyldes, at antallet af nye 65-årige falder. 2 Fra 2007 til 2017 er antallet af folkepensionister i Danmark steget med knap svarende til en stigning på 30 % på 10 år. På 20 år er antallet af folkepensionister steget med 52,8 %, fra i 2007 til i 2017, men en stor del af denne stigning skyldes, at folkepensionsalderen blev sat ned til 65 år fra Antallet af folkepensionister på 67 år eller mere er kun steget med Set i forhold til hele befolkningen er andelen af folkepensionister steget fra 15 % i 2007 til knap 19 % i Stigningen i antallet af folkepensionister skyldes, at de store årgange fra 1940 erne er gået på pension, og at vi lever længere. Stigningen i antallet af folkepensionister fortsætter ikke i samme takt. Fra 2019 hæves folkepensionsalderen gradvist til 67 år. Herefter bliver folkepensionsalderen reguleret i takt med udviklingen i den forventede levetid. Folketinget hævede i efteråret 2015 folkepensionsalderen til 68 år fra Dvs. at de, der er født i 1963, først kan på pension som 68-årige. Forudsat at Folketinget fortsat hæver pensionsalderen efter de principper, der blev indført med velfærdsreformen i 2006, vil andelen af folkepensionister ikke stige væsentligt i forhold til det nuværende niveau, fordi folkepensionsalderen stiger, og fordi den samlede befolkning også vokser, jf. figur 1. Andel af folkepensionister kommer derfor ikke over 20 %, og i 2050 forventes andelen af folkepensionister at være lidt lavere end i dag. Folkepensionens sammensætning 3 Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 17 % får den fulde ældrecheck, jf. figur 2. 1 Udover de folkepensionister, der bor i Danmark, var der i januar personer, der modtog dansk folkepension i udlandet. Disse pensionister indgår ikke i analysen. 2 Jf. Antal ældre, https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/2017-aeldre-i-tal-antal-aeldre 3 I 2016 og 2017 har Danmarks Statistik ikke offentliggjort tal for antal pensionister fordelt på beløbsart i statistikbanken (PEN33). Derfor er opdelingen af folkepensionen på beløbsart foretaget på grundlag af en 30 % stikprøve af pensionsregistret (SOCP), men efter samme metode, som Danmarks Statistik hidtil har anvendt 1

3 Da pensionstillægget afhænger af indkomsten, giver andelen af folkepensionister, der modtager fuldt pensionstillæg, et billede af pensionisternes indkomstforhold. 4 Andelen, der får fuldt pensionstillæg, har været faldende siden 2007, jf. figur 3. Faldet i andelen af folkepensionister, der får fuldt pensionstillæg, afspejler i høj grad en ændret sammensætning af pensionistgruppen. Folkepensionisterne er i gennemsnit blevet yngre, og andelen af par er steget, mens andelen af enlige folkepensionister er faldet, jf. tabel 2. Der er betydeligt flere enlige end ikke-enlige, der modtager fuldt pensionstillæg, og andelen af kvinder, der får fuldt pensionstillæg, er højere end for mænd, jf. figur 4. Den høje andel kvinder med fuldt pensionstillæg afspejler, at en større del af de kvindelige folkepensionister er enlige. Enlige kvinder udgør 28 % af folkepensionisterne, mens enlige mænd kun udgør 13 %, jf. figur 6. Andelen med fuldt pensionstillæg stiger med alderen fra 44 % af de årige til 65 % af de 80+årige mens andelen, der ikke får pensionstillæg, tilsvarende falder fra 22 % til 6 %. Der er flere kvinder end mænd, der får fuldt pensionstillæg, men når man ser på samme aldersgruppe og civilstand er forskellene i andelen af mænd og kvinder, der får fuldt pensionstillæg hhv. ikke får pensionstillæg, små, jf. tabel 3. Regler og satser i 2017 Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt en ældrecheck (supplerende pensionsydelse). Betingelsen for at få folkepension er, at man har opholdt sig 40 år i Danmark mellem 15 og 65 år. Hvis man har opholdt sig kortere tid i Danmark, nedsættes folkepensionen forholdsmæssigt (brøkpension). Grundbeløbet er på kr. årligt. Det nedsættes kun, hvis man har indkomst ved personligt arbejde på mere end kr. Pensionstillægget er på kr. årligt for enlige og kr. til hver for par. Pensionstillægget nedsættes, hvis den personlige indkomst (bortset fra folkepension) tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (med et bundfradrag for udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat) overstiger kr. for enlige og kr. tilsammen for par. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af den overskydende indkomst for enlige og 32 % af den overskydende indkomst for par. Ældrechecken er på kr. Ældrechecken bortfalder, hvis den likvide formue er over kr., og den nedsættes, hvis den personlige tillægsprocent er under 100 %. Den personlige tillægsprocent aftrappes, når indkomsten er over kr. for enlige og kr. tilsammen for par. Særligt om ældrechecken Ældrechecken udbetales til folkepensionister med lav indkomst, som samtidig har lav likvid formue. Ca personer, svarende til godt 27 % af folkepensionisterne i Danmark, var berettiget til at modtage fuld eller reduceret ældrecheck i januar Det er ca flere end i 2016, men da det samlede antal folkepensionister også er steget, er andelen, der modtager ældrecheck faldet lidt. Samtidig sker der gradvist et fald i andelen, der får den fulde check, mens andelen, der får en reduceret check stiger. I 2013 mod- 4 En enlig folkepensionist med fuldt pensionstillæg har i 2017 en skattepligtig indkomst inklusiv folkepension på mellem kr. ( kr. hvis den likvide formue er over kr.) og kr., svarende til mellem kr. og kr. efter skat (med en gennemsnitlig kommune- og kirkeskat på 25,606 % og forudsat, at den supplerende indkomst består af ATP, privat pension og renteindtægter). 2

4 tog 20 % af folkepensionisterne fuld ældrecheck, og 7 % fik en reduceret ældrecheck, mens de tilsvarende andele var 17 % og 10 % i Hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten, ville antallet af modtagere have været betydeligt højere. Ca. 53 % af alle folkepensionister ville kunne få fuld eller reduceret ældrecheck, hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten. Loftet over den likvide formue begrænser antallet af ældrecheckmodtagere langt mere end indkomstgrænsen 26 % af folkepensionisterne får ikke ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue, mens det kun er 10 %, der mister ældrechecken, fordi de har for høj indkomst. De resterende 37 % har både for høj indkomst og for høj formue til at kunne få ældrecheck, jf. figur 5. Andelen af pensionister, der får ældrecheck, stiger med alderen fordi andelen af enlige stiger med alderen. Andelen af enlige, der får ældrecheck, er næsten dobbelt så høj som for par. 39 % af de enlige folkepensionister får ældrecheck, mod kun 21 % af de ikke-enlige. 6 Der er dog tale om en modsatrettet udvikling for enlige og par. Isoleret set stiger andelen af enlige pensionister, der får ældrecheck ikke med alderen, fordi andelen af enlige, der har for høj likvid formue til at få ældrecheck, stiger, mens andelen med for høj indkomst falder. Andelen af pensionistpar, der får ældrecheck, stiger derimod lidt med alderen, fordi andelen af par, der har en indkomst under indkomstgrænsen for ældrecheck, stiger med alderen, jf. tabel 4. Den sammensatte marginalskat Indkomstaftrapningen af ældrechecken og pensionstillægget virker som en ekstra skat på ekstra indkomst som fx udbetalingen fra ATP eller en arbejdsmarkedspension, når indkomsten udover folkepensionen overstiger grænsen for modregning, jf. Regler og satser For en enlig, der modtager en reduceret ældrecheck, er den sammensatte marginalskat ca. 58,9 %, mens den er ca. 56,9 % for en enlig, der modtager reduceret pensionstillæg. 7 Til sammenligning er topskatten ca. 52,6 %. 5 Jf. https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/2013-folkepension 6 Beregningen af ældrecheck bygger på oplysninger i pensionsregistret for januar Ved beregningen af ældrechecken til folkepensionister, der er samlevende med ikke-folkepensionister, er parrets samlede likvide formue muligvis ikke opgjort korrekt, fordi ikke-folkepensionisters likvide formue ikke indgår i parrets samlede likvide formue. Det betyder at det beregnede antal modtagere af ældrecheck bliver for højt. Da andelen af denne gruppe, der får ældrecheck, er lille (under 10 %), og da andelen af folkepensionister, der er samlevende med ikke-folkepensionister er relativt lille (under 10 % af alle folkepensionister), har fejlen begrænset betydning for beregningen af andelen af alle pensionister, der får ældrecheck. 7 Den sammensatte marginalsket er beregnet med en gennemsnitlig skatteprocent på 37,7 %. For en enlig nedsættes ældrechecken med 34,0 % og pensionstillægget med 30,9 %. Den sammensatte marginalskat for en enlig med ældrecheck under aftrapning er: 1-(1-0.34)*( )=58,9 % (skatte- og aftrapningsprocenter er afrundet), og for en enlig med pensionstillæg under aftrapning er marginalskatten: 1-(1-0,309)*(1-0,377)=56,9 % (skatte- og aftrapningsprocenter er afrundet). Der er regnet med gennemsnitlig kommuneskat og med kirkeskat som gennemsnit for medlemmer og ikke-medlemmer. 3

5 I 2017 modtager ca. 40 % af folkepensionisterne enten reduceret ældrecheck eller reduceret pensionstillæg og har således en sammensat marginalskat, der er højere end topskatten, pga. indkomstaftrapningen af den social pension, jf. figur 2. Marginal henviser til, at man ser på virkningen af en lille ændring, fx hvor meget staten tager, når udbetalingen fra den private pension stiger med kr. om året. Sammensat henviser til, at man ser på den samlede virkning af skat og modregning i ældrecheck/pensionstillæg. Når lønnen stiger, skal man også betale mere i skat, dvs. man får ikke lov til at beholde hele lønstigningen selv. På samme måde skal en pensionist betale mere i skat, hvis udbetalingen fra den private pensionsordning stiger (udbetalingen er personlig indkomst), men herudover sker der ofte modregning i enten ældrechecken eller folkepensionens pensionstillæg. Den sammensatte marginalskat viser den samlede virkning på det beløb, pensionisten har tilbage. I denne analyse indgår alene folkepension og ældrecheck, men der kan også være andre ydelser, der indkomstaftrappes, fx boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg, grøn check og nedslag i ejendomsværdiskat. Hvis disse ydelser inddrages, kan den sammensatte marginalskat være højere end vist her, og der kan være flere pensionister, der har en høj sammensat marginalskat, jf. fx Bilag 5A i https://www.fm.dk/publikationer/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden. Folkepensionister i kommunerne Folkepensionisterne er ikke jævnt fordelt på kommuner, men da langt den største del af de 65+årige er gået på folkepension (i gennemsnit 98 %), skyldes forskellen i pensionistandelen i forhold til det samlede indbyggertal hovedsagelig alderssammensætningen i de enkelte kommuner. Kun i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal ligger andelen af 65+årige, der er gået på folkepension, under 95 %. Hvis man alene ser på den yngste del af folkepensionisterne, dvs. de årige, er forskellen i andelen af folkepensionister noget større, jf. kort 2. I Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Furesø og Fredensborg er mere end 10 % af indbyggerne i alderen år ikke folkepensionister. På Langeland er andelen af årige, der ikke er folkepensionister, ca. 2 %. Udover forskel i andelen af folkepensionister er der betydelig forskel i pensionisternes indkomstforhold fra kommune til kommune. Det afspejler sig fx i andelen af 65+årige, der modtager fuldt pensionstillæg, hvor Morsø med 69 % er den kommune, hvor der er relativt flest 65+årige, der modtager fuldt pensionstillæg, mens Rudersdal med ca. 25 % har den laveste andel med fuldt pensionstillæg, jf. kort 1. 8 Det er fortrinsvis kommunerne vest for Storebælt og i Vest- og Sydsjælland, der har en høj andel af pensionister med fuldt pensionstillæg, mens kommunerne i hovedstadsregionen har en lavere andel med fuld pensionstillæg, jf. kort 1. Hvis man i stedet ser på andelen med ældrecheck, ændres billedet. Andelen af ældrecheckmodtagere er relativt lav i mange jyske kommuner, mens andelen af ældrecheckmodtagere er høj i København og en del kommuner på vestegnen. Andelen med ældrecheck er dog højest på Lolland, jf. kort 3. 8 Bemærk, at andelene i kort 2 og kort 3 er opgjort i forhold til det samlede antal indbyggere på 65 år og derover i kommunen, og ikke kun i forhold til antallet af folkepensionister. 4

6 Tabeller og figurer Tabel 1. Folkepensionister opdelt på køn Køn Antal i alt Procent af befolkningen Ændring I alt ,3% 15,1% 18,4% 18,6% 29,9% Mænd ,9% 13,2% 16,7% 16,9% 36,5% Kvinder ,6% 17,1% 20,1% 20,3% 25,0% Køn Antal 67-årige og derover Procent af befolkningen Ændring I alt ,3% 13,2% 16,2% 16,5% 32,0% Mænd ,9% 11,3% 14,6% 14,9% 40,3% Kvinder ,6% 15,1% 17,8% 18,1% 25,9% Kilde: PEN3 og PEN11 (opgjort pr. 1. januar) Anm.: Vedører kun folkepensionister bosat i Danmark Figur 1. Udviklingen i antal folkepensionister i forhold til hele befolkningen % 20% 15% 13% 16% 19% 19% 19% 19% 17% 16% 15% 15% 15% 14% 10% 5% 0% Kilde: PEN1, FOLK2, samt DREAM, befolknings- og arbejdsstyrkefremskrivning Tal er medioficeret. 5

7 Tabel 2. Folkepensionister opdelt på alder Alder I alt 100% 100% 100% 100% 100% år 0% 12% 15% 12% 11% år 18% 17% 19% 19% 18% år 29% 24% 24% 27% 29% år 24% 19% 18% 18% 19% år 16% 14% 12% 12% 12% år 9% 9% 8% 7% 7% år 3% 3% 3% 3% 3% 95+ år 1% 1% 1% 1% 1% Andel under 75 år 47% 54% 58% 59% 58% Andel af enlige 53% 47% 43% 42% 41% Kilde: PEN1, PEN33 og PEN3 samt egne beregninger for 2017 på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Der er usikkerhed i udviklingen af enlige, da data fra 2015 og før kommer fra statistikbanken og altså indeholder den fulde population, mens data i 2016 og frem kommer fra en 30 % stikprøve, jf. note 4. Figur 2. Folkepensionister med fuldt, reduceret eller ingen udbetaling Ældrecheck 17% 10% 73% Pensionstillæg 53% 32% 14% Grundbeløb 96% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fuldt Reduceret Ingen udbetaling Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Da stikprøven er en simpelt tilfældig udvælgelse af den samlede population, er der en vis usikkerhed der, hvor antallet af observation er lille, fx udgør det reducerede grundbeløb kun knap 4 % af den samlede stikprøve. 6

8 Figur 3. Udviklingen i pensionstillægget % 13% 13% 14% 14% 14% 14% 15% 14% 14% 14% 14% 80% 27% 28% 29% 29% 30% 30% 30% 31% 31% 32% 32% 60% 40% 60% 58% 58% 57% 57% 56% 55% 55% 55% 54% 53% 20% 0% Fuldt pensionstillæg Reduceret pensionstillæg Intet pensionstillæg udbetalt Kilde: og fra 2016 egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Figur 4. Pensionstillæg opdelt på samliv og køn % 5% 21% 18% 11% 80% 60% 32% 33% 32% 32% 40% 20% 63% 47% 50% 56% 0% Enlige Ikke-enlige Mænd Kvinder Samliv Køn Fuldt pensionstillæg Reduceret pensionstillæg Intet pensionstillæg udbetalt Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) 7

9 Tabel 3. Pensionstillæg opdelt på køn, alder og samliv Mænd Fuld Enlige Par med to folkepensionister Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet Fuld Folkepensionist samlevende med ikke-folkepensionist Reduceret år 62% 31% 7% 43% 37% 20% 22% 30% 47% år 59% 33% 8% 47% 35% 18% 22% 29% 49% år 60% 32% 8% 55% 31% 14% 25% 29% 46% 80+ år 64% 30% 6% 62% 28% 10% 28% 24% 49% Gennemsnit 61% 32% 7% 51% 33% 16% 22% 30% 48% Kvinder år 57% 38% 6% 45% 36% 19% 16% 23% 61% år 59% 36% 5% 50% 34% 16% 17% 24% 60% år 65% 31% 4% 58% 30% 13% 18% 25% 57% 80+ år 68% 29% 3% 62% 29% 10% Gennemsnit 64% 32% 4% 51% 33% 16% 16% 24% 60% Kilde: Egne beregninger på 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Vedrører kun folkepensionister bosat i Danmark Intet Tabel 4. Ældrecheck opdelt på samliv og alder Enlige år år år 80+ år I alt Får ældrecheck 39% 41% 41% 37% 39% Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj 19% 20% 25% 32% 25% Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj 14% 11% 8% 5% 9% Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj 27% 28% 26% 25% 26% Par med to folkepensionister Får ældrecheck 17% 21% 24% 25% 21% Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj 25% 28% 32% 38% 30% Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj 9% 7% 5% 3% 6% Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj 49% 45% 39% 34% 43% Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) 8

10 Figur 5. Ældrecheck opdelt på alder % 90% 80% 43% 39% 34% 28% 37% 70% 60% 50% 40% 17% 10% 24% 7% 29% 5% 34% 10% 26% 30% 19% 20% 10% 21% 27% 31% 33% 27% 0% år år år 80+ år I alt Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj Får ældrecheck Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Figur 6. Pensionstillæg opdelt på køn og samliv % 13% Mænd - enlige 25% Mænd - par hvor begge er folkepensionister Mænd - sammenlevende med ikke-folkepensionist 25% Kvinder - enlige 28% 7% Kvinder - par hvor begge er folkepensionister Kvinder - sammenlevende med ikke-folkepensionist Kilde: Egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) 9

11 Kort 1. Andel 65+årige med fuldt pensionstillæg Kilde: samt egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Kommuner markeret med grøn er kommuner, hvor andelen med fuldt pensionstillæg ligger omkring gennemsnittet på 52 %

12 Kort 2. Andelen af folkepensionister blandt de årige Kilde: Anm.: Kommuner markeret med grønt er kommuner, hvor andelen af folkepensionister blandt de årige er omkring gennemsnittet på 94 % 1

13 Kort 3. Andel modtagere af ældrecheck blandt de 65+ årige Kilde: samt egne beregninger på baggrund af en 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) Anm.: Kommuner markeret med grønt er kommuner, hvor andelen af modtagere af ældrecheck ligger omkring gennemsnittet på 27 % 2

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100

C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 604 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 Vedlagt følger cirkulære om regler om samordningsfradrag til brug for sammenlignende

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2009-10 L 149 Bilag 2 Offentligt Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg 16. marts 2010 Vedrørende L 149 Skatteministeren har fremsat lovforslag om digital kommunikation, køretøjsregistrering,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 6 Folke- og førtidspensionister, 2-6 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939

Læs mere

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder

Udfordringer forude. Demografisk udfordring små årgange. Risiko / lavrentemiljø. Stigende levealder. Opsparingsmuligheder Udfordringer forude Demografisk udfordring små årgange Risiko / lavrentemiljø Stigende levealder Opsparingsmuligheder 1 Udviklingen går stærkt Ændringen i Finanstilsynets forventede restlevetid for aldersklasserne.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer

Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2017 Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer

Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Ældres anvendelse af internet 2016 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere