HSK - NYT Nr. 2 September 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSK - NYT Nr. 2 September 2008"

Transkript

1 HSK - NYT Nr. 2 September 2008 Siden sidst Af Gitte Lindeløv HSK afholdte konference med titlen Det tilgængelige arbejdsmarked - et forhindringsløb? Konferencen blev til i samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede og Spastikerforeningen. Der var vigtige emner vedrørende beskæftigelse til debat og mange fagfolk var blevet inviteret til at holde oplæg. Direktør Anne Holm Hansen, Spastikerforeningen indledte konferencen, hvor hun bl.a. satte fokus på, at Danmark står overfor en kolossal mangel på arbejdskraft. Herefter var der indlæg om FN s Handicapkonvention. Herudover blev beskæftigelsesområdet belyst fra andre synsvinkler, af Departementschef Bo Smith, Beskæftigelsesministeriet, Jobkonsulent Kai Lundsteen, Jobcenter København og Klaus Christensen, Spastikerforeningen, som holdt oplæg afholdte HSK fyraftensmøde om CepaCom - Mobil kommunikator. Softwareudvikler Per Rasmussen fra CepaCom præsenterede og demonstrerede den dansk-udviklede mobile kommunikator 'CepaCom', en revolutionerende nyhed for mennesker, der bl.a. benytter el-kørestol og har en meget begrænset mobilitet. 'CepaCom' er et helt unikt produkt, der kan bidrage til en mere selvstændig livsførelse, da man som svært motorisk handicappet selv kan SMS'e, telefonere, bruge talemaskine-funktionen til at få oplæst tekst og SMS'er samt lytte til sine favoritnumre og lydbøger på MP3. På er det muligt at få mere information. Husk at HSK onsdag 8. oktober afholder et fyraftensmøde om FN s handicapkonvention, hvor fhv. landsdommer og formand for PTU, Holger Kallehauge, kommer og holder oplæg. Der kan læses om arrangementet og hvordan tilmeldingen foregår på bagsiden. Det skal oplyses, at konventionen er udkommet i en foreløbig dansk udgave, der kan findes på: er under "handicap" / "handicappolitik" / "FN s-handicapkonvention". HSK har en del medlemmer, der benytter sig af en hjælpeordning efter Servicelovens 96, derfor en kort orientering om, at hjælpeordningerne i fremtiden vil blive benævnt som Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Fra 1. januar 2009 træder nye regler i kraft, som betyder, at mennesker med borgerstyret personlig assistance (de nuværende hjælpeordninger) kan vælge at afgive arbejdsgiveransvaret enten til en nærtstående person eller til et privat firma eller til en borgerstyret organisation.

2 Den enkelte borger bevarer fordelene i form af en fleksibel hjælp, hvor man selv vælger sine hjælpere og planlægger sin hverdag, men kan frasige sig de administrative pligter, der ligger i arbejdsgiverrollen. Herved vil flere mennesker få mulighed for hjælp i form af borgerstyret personlig assistance (BPA). På initiativ af Danske Handicaporganisationer (DH) er en non-profit borgerstyret organisation nu oprettet af en række enkeltpersoner med tilknytning til blandt andet Dansk Handicap Forbund, RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, Muskelsvindfonden, Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede, Spastikerforeningen og Scleroseforeningen. Den nye organisation hedder Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA). Formålet er umiddelbart at overtage det formelle arbejdsgiveransvar for de, der ønsker det, men dernæst er planen at udvikle en samlet service til borgere og hjælpere, der blandt andet omfatter rekruttering af hjælpere, vikarservice, løn- og skatteadministration og uddannelse. Som medlemmer kan alle optages, der på nuværende tidspunkt har en hjælpeordning efter servicelovens 96. Læs mere på På uddannelsesområdet er der sket et nyt tiltag, idet der er blevet grundlagt en landsdækkende uddannelse for mennesker med autisme og aspergerssyndrom. Vejle Handelsskole har som et forsøg kørt en uddannelse for disse personer og det er blevet så stor en succes, at handelsskolerne i henholdsvis København, Århus, Odense og Skive også udbød uddannelsen fra august Uddannelsen benævnes AspIT. Uddannelsen har rod i de specielle funktioner som mennesker med autisme og aspergers-syndrom er gode til, nemlig strukturerede gennemgange og test. En god matematisk sans og en god hukommelse. Alt sammen er det noget, som virksomheder i IT-Branchen er meget interesserede i, især til test af computerprogrammer. Der kan læses mere om AspIT - uddannelsen på: Indholdsfortegnelse Siden sidst Jeg vil anerkendes som en ressource Ligestilling med handicap Kronik: En FN-julegave fra 2006 Fyraftensmøde om FN s Handicapkonvention

3 Jeg vil anerkendes som en ressource Portræt. Jens Oluf er studerende og psykisk handicappet. Starten på studietiden blev hård, fordi SU-styrelsen afviste hans ansøgning om handicaptillæg. Ti lange måneder og et studieskift senere, vandt han kampen. Af Journaliststuderende Bolette Frydendal Jeppesen Studerende med psykiske handicaps kan ende med at vente månedsvis på svar fra SU-styrelsen, når de ansøger om handicaptillæg. Ventetiden kan få konsekvenser for deres uddannelse. Jens Oluf er en af dem, der måtte vente længe. Han er 23 år, og har siden de tidlige teenageår kæmpet med en OCD- lidelse, der i perioder har invalideret hans tilværelse. Med rette behandling er sygdommen i dag under kontrol, og Jens Oluf har taget hul på sit voksne liv. Med en drøm om en karriere som zoolog, begyndte han i august 2007 forventningsfuld med at læse biologi på Københavns Universitet. Allerede inden han begyndte på studiet, var han klar over at han var afhængig af SU-styrelsens handicaptillæg. Det tildeles studerende, der på grund af et fysisk eller psykisk handicap ikke er i stand til at arbejde ved siden af studierne. Jens Olufs OCD-lidelse forhindrer ham ikke fysisk i at arbejde, men betyder at han ikke har det psykiske overskud og overblik, det kræver. - I løbet af en dag bruger jeg mange ressourcer på at klare de forhindringer, jeg møder. Det kræver rigtig meget energi, der gør at jeg på ingen måde har overskud til både at læse og arbejde. Det vil simpelthen gå for meget ud over mit studie. Med udtalelser fra læge, psykolog og psykiater, der alle erklærede Jens Oluf uegnet til at passe et fritidsjob, ventede han ikke, at det ville blive problematisk at få tildelt tillægget. Det er ikke muligt at ansøge om SU og handicaptillæg, før man er tilbudt en studieplads, og da kommende studerende først modtager svar om optagelse i slutningen af juli, er et handicaptillæg ikke bevilliget allerede ved studiestart. I modsætning til den almindelige SU, der hurtigt falder på plads, er der ved en ansøgning om handicaptillæg tale om en længere vurdering af ansøgningerne. De første to måneder efter ansøgningen var afsendt, hørte Jens Oluf ikke noget fra SU-styrelsen. - Da de endelig kontaktede mig, var det for at indhente yderligere oplysninger om mit sygdomsforløb. Dem skaffede jeg selvfølgelig med det samme. I mellemtiden faldt Jens Oluf godt til på studiet, og han begyndte at vænne sig til en tilværelse om universitetsstuderende. Men fire måneder inde i første semester havde han endnu ikke hørt mere fra SUstyrelsen. Han blev efterhånden urolig for, hvordan fremtiden ville tegne sig. - Jeg kontaktede SU-styrelsen for at spørge, hvordan det gik med min ansøgning, og jeg fik at vide, at de havde mistet mine oplysninger og måtte begynde forfra igen. Jens Oluf fremsendte endnu engang udtalelser fra læge, psykolog og psykiater til sin ansøgning. Men med et krævende studie, en økonomi der hang i laser, og uvisheden om, hvorvidt han ville får tillægget bevilliget, fik han sværere og sværere ved at få sin hverdag til at hænge sammen. Af familie, venner og sin kæreste fik han hjælp til faste udgifter som medicin og psykologhjælp. Ventetiden var frustrerende, og følelsen af mindreværd forfulgte ham.

4 - Det største problem for mange af os med psykiske handicaps er, at vi føler os som en belastning for andre. Så det at jeg følte mig som en endnu større belastning for mine omgivelser end sædvanligt var uholdbart. Ventetiden fik konsekvenser Hvor stor betydning ventetiden på SU s handicaptillæg har for de studerende, er svært at sige. Men Jens Oluf er ikke i tvivl om, hvad den betød for ham. Det første halve år begyndte han at få depressioner. En følgevirkning af sin OCD, som han ellers ikke havde kæmpet med længe. Han var ofte syg og gik glip af undervisning. Oplevelsen af en generel forværring af sin tilstand tilskriver han det pres og den usikkerhed i hverdagen, som den lange ventetid på handicaptillægget medførte. Uvisheden og en dårlig økonomi gjorde hverdagen ustruktureret og utryg, og det fjernede fokus fra biologistudiet. Undervejs dukkede dårlige tanker op, og han følte at han ligeså godt kunne kaste håndklædet i ringen. - Jeg synes, at det er min borgerpligt at tage en uddannelse for senere at kunne bidrage til samfundet. Jeg følte, at det var det op til SU-styrelsen at afgøre, om jeg fik lov til at leve op til mine egne forventninger om en uddannelse, eller om jeg bare skulle være en ufaglært med psykiske problemer, der måske kunne få et job. For Jens Oluf var svaret på ansøgningen derfor helt afgørende for, om han kunne fortsætte sin uddannelse og udnytte det råstof, han kalder sin hjerne. Et par måneder mere gik, og i januar 2008 kom brevet. Afslag. - Min verden brast sammen, jeg var simpelthen grædefærdig. Da jeg åbnede brevet, snørede min mave sig sammen, jeg var helt nede i kulkælderen. Afslaget kom som et chok for Jens Oluf, da han inderst inde havde troet, han ville få tillægget bevilliget. SU-styrelsen fandt ham ikke berettiget, med den begrundelse, at han nogle år tidligere havde været ansat i en 30 timers stilling som pædagogmedhjælper og dermed havde været i stand til at arbejde. Jens Oluf mener dog ikke, at et fuldtidsstudie og et fritidsjob kan sidestilles med hans tidligere arbejde. Han stod nu med afslaget og var ikke i tvivl om, at den eneste mulighed var at klage. Han skrev et brev med modargumenter for hvert af de punkter, SU-styrelsen brugte som begrundelse for afslaget. Men det var ikke nok. Han måtte indhente nye udtalelser, der kunne forbedre ansøgningen. Hans psykolog skrev i skrappe toner en ny erklæring, hvor hun uddybede sygdomsforløbet. Desuden hjalp Jens Olufs mor med at kontakte en chefpsykolog på et hospital, der i et brev til SU-styrelsen bekræftede, at Jens Oluf på grund af sin psykiske tilstand ikke er i stand til at passe et fritidsjob ved siden af studiet. - Det var egentlig ikke svært at skrive klagen, for jeg følte at afslaget var langt ude. Fra tidligere i forløbet havde jeg lært, at man skal aflevere vigtige papirer personligt og få en kvittering for det, så det sørgede jeg for at gøre. I februar modtog Jens Oluf et brev fra SU-styrelsen, der på baggrund af hans klage, havde besluttet at genoptage sagen. De bad om en samtale mellem Jens Oluf og en uvildig psykiater, de stillede til rådighed. På dette tidspunkt havde Jens Oluf efterhånden svært ved at følge med på studiet. Selvom han havde afleveret alle sine opgaver på første semester, begyndte han langsomt at komme bagud. Ved vintereksaminerne dumpede han, og tanken om at droppe det hele svirrede i hans hoved. - Jeg begyndte at mærke, at jeg var så langt væk fra studiet mentalt, at jeg ikke ville kunne følge med lige meget hvad. Mit overskud og gå på mod blev ædt væk af sagen om handicaptillægget.

5 I marts måned blev Jens Oluf indkaldt til et interview med SU-styrelsens psykiater. Efter en halv time fastslog han, at Jens Oluf var berettiget til handicaptillæg. Jens Oluf blev både glad og lettet, men samtidig lurede usikkerheden om, hvorvidt SU-styrelsen alligevel vil afvise ham. Det næste stykke tid ventede han på det endelige svar fra SU-styrelsen, og i løbet af foråret tog han samtidig beslutningen om, at han ikke kunne gennemføre biologistudiet. Banken var begyndt at hive i ham, da han havde optaget forbrugslån med den aftale, at det kun var for en kort periode, indtil tillægget faldt på plads. Perioden havde på daværende tidspunkt varet 9 måneder, og bankrådgiveren pressede på. - I april accepterede jeg for alvor, at jeg ikke længere kunne følge med på studiet. Jeg var nødt til at tage tingene op til revidering i forhold til, om jeg overhovedet skulle læse. Jeg måtte vente og se, om jeg fik handicaptillægget bevilliget, før jeg vidste om jeg kunne være studerende. Et par uger efter tog Jens Oluf atter kontakt til SU-styrelsen. Han var efterhånden utålmodig efter en endelig afgørelse. De oplyser, at de vil sende svaret med det samme. Dagen efter ligger brevet i entréen. Der er godt nyt. SU-styrelsen har besluttet at bevillige handicaptillægget, og et par måneder efter modtager Jens Oluf sit tillæg med tilbagevirkende kraft. Der er gået 11 måneder, og Jens Oluf måtte droppe studiet. Men han har endelig modtaget den anerkendelse, han har efterspurgt. Anerkendelse af, at han er værd at uddanne. For lidt viden om psykiske handicaps Jens Oluf tror særligt, det er de studerende med de psykiske handicaps, der kommer i klemme i systemet. Selv læste han sammen med flere fysisk handicappede, der fik den hjælp som de naturligt har krav på. Undervejs i forløbet fik han hjælp og støtte af OCD-foreningen, der i forvejen kendte til problematikken. Når Jens Oluf oplevede lang ventetid og et afslag på sin ansøgning, mener han blandt andet, det skyldes en forvrænget opfattelse af psykiske handicaps. - Et psykisk handicap er jo noget, der er svært at putte i en boks. Et fysisk handicap er derimod noget mere konkret, som ofte er synligt. Problematikken opstår ifølge Jens Oluf i synet på det normale og det unormale, hvilket ikke altid er hvad øjet ser. Der er ved at komme mere fokus på området, men der mangler stadig information om, hvad det konkret betyder for den enkelte, der har et psykisk handicap. Noget Jens Oluf mener, de ansatte i SU-styrelsen mangler indsigt i. - Jeg kan jo komme ind på kontoret i SUstyrelsen og sige hej, jeg hedder Jens Oluf og jeg lider af OCD, men i praksis ved de ansatte jo ikke hvad det indebærer. Det er problematisk fordi det jo er dem, der skal vide det, ligesom de skal vide noget om epileptikere, skizofrene og spastikere. Siden Jens Oluf i juni 2008 modtog sit handicaptillæg, har han tilbagebetalt sin bankgæld, fået sin psykiske stabilitet igen, og er nu i gang med at læse til sygeplejerske. Selvom drømmen om uddannelse var en anden, er han glad for at opleve en helt anden og roligere tilværelsen som studerende, efter handicaptillægget er faldet på plads. Samtidig handlede bevillingen om mere end økonomi. - Jeg har aldrig nasset på samfundet, og jeg prøver at holde mig så rask som muligt. Det er mit sidste ønske at være et problem. Hvis jeg ikke havde fået den støtte fra staten, som jeg har brug for under min uddannelse, og dermed blevet anerkendt som en ressource for samfundet, ville det have været et fantastisk nederlag.

6 Ligestilling med handicap Studerende med handicap har generelt gode fysiske forhold på KUA, men studievejen er belagt med fordomme, mangel på ligestilling og udsigten til arbejdsløshed Indlægget er skrevet til og har været bragt i Universitetsavisen nr. 23. maj HSK har fået tilladelse til at bringe det her. Af Sune Engel Rasmussen Er man handicappet i forhold til sine medstuderende bare fordi man har et fysisk handicap? Er der ligestilling på universitetet bare fordi elevatorerne har plads til kørestole? Det er nogle af de spørgsmål Danske Studerendes Fællesråd søger at få besvaret i en igangværende undersøgelse. Og at spørgsmålene ikke er helt hypotetiske fremgår af Sarah Glerups og Toke Vadstrups oplevelser. De læser begge på Københavns Universitet og fortæller at de som studerende med handicap føler sig mere hæmmet af fordomme end af deres egne fysiske betingelser. Skæres over én kam "For mig er det en drivkraft at forsøge at ændre på opfattelsen af hvad folk med et handicap kan og ikke kan." 23-årige Toke Vadstrup læser dansk på tredje semester, er spastiker og benytter sig derfor af to albuestokke når han skal rundt på universitetet. Det gør gåturene mellem lokaler lidt mere besværlige og pauserne lidt kortere, men Toke Vadstrup er alligevel fuld af lovprisninger over forholdene på KUA. "Da jeg startede på universitetet, blev jeg positivt overrasket over hvor gode forholdene er for studerende med handicap," siger han og undrer sig over hvorfor der er så få handicappede på universitetet? Årsagen er han dog ikke i tvivl om. "Kommunen og myndighederne opfordrer ikke handicappede til at tage en uddannelse. De fleste bliver bare proppet på pension hvis ikke de selv finder på at studere videre efter niende klasse," siger Toke Vadstrup og understreger at han har en solid social ballast og på den måde er privilegeret. "Det er naturligvis ikke alle handicappede som har muligheden for at tage en uddannelse, men der er en tilbøjelighed til at skære alle over én kam," siger han og tilføjer at det derfor for eksempel er langt sværere for folk med handicap at bryde den sociale arv. Vær beredt På gangene på det gamle KUA er forholdene knap så gode som bag glasfacaderne i de nye bygninger. Sarah Glerup der læser Film- og Medievidenskab, har muskelsvind og sidder i kørestol og

7 er derfor afhængig af elevatorerne op til første sal hvor hendes studie holder til. Hun har prøvet at sidde fast i elevatorerne som ind imellem bliver sat ud af drift om aftenen og har oplevet at nogle auditorier ikke er tilgængelige for kørestolsbrugere. Til trods for nogle dårlige oplevelser er det dog heller ikke universitetets fysiske rammer der bekymrer Sarah Glerup mest. Det er snarere universitetets manglende beredskab overfor studerende med handicap. "I Danmark er uddannelsesstederne ikke ret opmærksomme på studerende med særlige behov, eksempelvis på ruskurser og introforløb," fortæller hun og forklarer at man er nødt til hele tiden selv at være opsøgende for at få oplysninger om for eksempel dispensation til eksamen og om hvilke studietilbud - for eksempel udlandsophold - der er for folk i kørestol. Stor arbejdsløshed En anden bekymring er jobsituationen efter studietiden. Statistikker viser ifølge Sarah Glerup en arbejdsløshed på 42 procent blandt færdiguddannede kandidater med handicap. Et handicap kan kræve meget tid, og mange studerende med handicap har ofte ikke tid til at få erhvervserfaring gennem studiejobs. Desuden kan det danske samfund være svært fremkommeligt. "Danmark er langt mindre tilgængeligt for folk med handicap end mange af de lande vi ellers sammenligner os med," vurderer Sarah Glerup og fortæller at der næsten ikke er nogen lovgivning på handicapområdet, kun retningslinjer. "Der er ganske vist et EU-direktiv som forbyder diskrimination i forbindelse med jobansættelse, men det er uden reel betydning når mange ældre bygninger er svært tilgængelige," siger hun. Desuden skal man ikke give begrundelser for ikke at ansætte en jobansøger, og det kan derfor være svært at påvise indirekte diskrimination. Sarah Glerup mener at der er brug for en generel holdningsændring. Det er Toke Vadstrup enig i. "Jeg tror i høj grad der er tale om fordomme om hvad folk med handicap kan og ikke kan, men forhåbentlig har det rykket sig når jeg selv engang er færdiguddannet," siger han. Et nyt tiltag, som tilgodeser studerende med handicap, er et tillæg til SU'en som skal frigive mere tid til studierne. Tillægget svarer næsten til det fribeløb man ellers må tjene på erhvervsarbejde ved siden af sin SU. Tidligere fik studerende med handicap invalidepension, og Sarah Glerup mener at tiltaget har en vigtig signalværdi. "Men ordningen skal være mere fleksibel. Handicap ses ikke som en sygdom, men hvis man bliver ramt af en sygdom som kun opstår på grund af ens handicap, er det meget kompliceret at søge om dispensation til flere SUklip. Og tillægget gælder som SU'en kun for normeret tid plus et år," siger hun. Mangel på ligestilling Hjælpen til studerende med handicap afhænger ifølge Sarah Glerup meget af den enkelte studerende som hele tiden skal være på forkant. Det mener hun er symptomatisk for Danmark. "Der er en tendens til at se handicap som noget personligt og noget individuelt, men et handicap er kun et handicap i forhold til mødet med resten af samfundet," mener Sarah Glerup. "Et handicap er altid kontekstafhængigt, og i Danmark er der desværre en tendens til ikke at se handicap som en mangfoldighedsfaktor, men derimod som noget defekt." Ved siden af studierne sidder Sarah Glerup i programudvalget for Copenhagen Gay

8 & Lesbian Film Festival og har skrevet for kønscentret Kvinfo. Og hun ser en klar sammenhæng mellem ligestilling på køns- og seksualitetsområdet og for personer med handicap. "Folk tror vi er ligestillede i Danmark, og det forstyrrer billedet hvis man siger noget andet. Derfor er det svært at trænge igennem, og det er den samme mur man løber panden mod uanset om det drejer sig om handicap, køn eller seksualitet," siger hun. Toke Vadstrup er også politisk aktiv og har meldt sig ind i et parti for blandt andet at være med til at kæmpe for velfærdssamfundet. Han er derimod ikke aktiv i handicapforeninger. "Jeg vil naturligvis gerne være sammen med andre handicappede, men ikke fordi de har et handicap," siger han og fremhæver endnu en fordom han gerne vil ændre: "Der er stor forskel på folks handicap, så hvorfor skulle det nødvendigvis give et fællesskab?".

9 Kronik: En FN-julegave fra 2006 FN's Handicapkonvention blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 12. december Så det var en julegave, ikke blot årets bedste julegave til handicapbevægelsen, men årtiers længe og højt ønskede gave til alle mennesker med handicap. Og lørdag trådte konventionen i kraft, 30 dage efter, at land nr. 20 har foretaget ratifikation af konventionen. Tidligere bragt i Jyllandsposten, Af Holger Kallehauge, tidligere landsdommer og formand for PTU Men hvornår træder den så i kraft i Danmark? Hvor ville jeg gerne kunne svare på det spørgsmål, men regeringen er tavs som graven. Danmark skrev konventionen under den 30. marts 2007 og lovede dermed at foretage ratifikation ved at få den godkendt i Folketinget. Det kunne næsten ikke have været hurtigere eller bedre. Men derefter er der nu i godt et år ikke sket mere, bortset fra at første udkast til en oversættelse til dansk blev sendt til høring for en måned siden. Det kan i hvert fald ikke kaldes ekspresfart. Hvad værre er: Danmark har ikke underskrevet Den Frivillige Tillægsprotokol til konventionen. Det er den, som giver både enkeltpersoner og handicaporganisationer ret til at klage over konventionsbrud begået her i landet. Hvad tænker regeringen dog på? Skal vi have rettigheder uden klageadgang? Hvad er man bange for? Vist er der mange krav i konventionen, som ikke er opfyldt, men det er kun de borgerlige og politiske rettigheder, som træder i kraft straks, og dem klarer vi vel nok at opfylde. De økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som det kniber meget mere med, skal opfyldes progressivt efter landets bæreevne. Det får vi rimelig tid til, og det klarer Danmark som et af verdens rigeste lande utvivlsom også. Vi fik en julegave for 16 måneder siden. Hvornår må vi pakke den ud og tage den i brug? Hvis Danmark ikke ratificerer konventionen inden for de næste seks måneder, kan Danmark ikke deltage i den statskonference, som skal vælge de 12 internationalt anerkendte eksperter, som skal overvåge konventionens overholdelse. Hvorfor dog overlade dette vigtige spørgsmål til andre og opgive chancen for at få medindflydelse? Mennesker med handicap er en minoritet - ja vist, men det er verdens største og samtidig mest usynlige mindretal. Netop fordi vi ikke er mere synlige og ikke bedre inkluderede i samfundslivet, tog det godt 25 år at slå så meget igennem på internationalt plan, før FN i 2001 vedtog en resolution om, at man skulle undersøge mulighederne for, om man kunne udarbejde en konvention om beskyttelse af vore menneskerettigheder. For at gøre historien kort, tog det et par år at samle enighed i FN om at påbegynde egentlige forhandlinger om udarbejdelse af en handicapkonvention, få nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af New Zealands ambassadør John

10 Don MacKay og derefter et ad hocudvalg, som var åbent for alle FN's dengang 192 medlemslande. Fra 2004 til 2006 lykkedes det via seks samlinger, hver af et par ugers varighed, at samle enighed om en særdeles brugbar tekst, hvilket efter forhandlingsforløbet ellers meget længe forekom overordentlig tvivlsomt. Mange gode kræfter bidrog, men uden ambassadør John Don MacKays fremragende ledelse var det ikke lykkedes på reelt kun tre år og med et for handicapbevægelsen så godt resultat. Forhandlingerne om Børnekonventionen tog i sammenligning 10 år. I august 2006 sluttede forhandlingerne - ikke ved afstemning - men som en konsensusvedtagelse, og i december vedtog FN's Generalforsamling så konventionen. Hvad er det for en konvention handicapbevægelsen har fået? Det er en tematisk menneskerettighedskonvention, som opfylder samme funktion som FN's Kvindekonvention, Børnekonventionen og konventionen om vandrende arbejdere og deres familie. Det drejer sig om beskyttelse af grupper af mennesker, som er særlig udsatte for diskrimination og andre menneskerettighedskrænkelser. Det har mennesker med handicap i meget høj grad været, hvilket er dokumenteret igennem mange internationale rapporter, bl.a. Leandre Despouys FNrapport fra Hvad indeholder konventionen så? Dens hovedbudskab er, at alle menneskerettigheder også gælder for mennesker med handicap, og at regeringerne skal sikre, at de bliver effektivt overholdt. Var det virkelig nødvendigt at vedtage en ny konvention for at fastslå dette? Mange vil nok mene, det er en selvfølge. Ja - stop lige et øjeblik. Det kan godt nok virke selvindlysende rigtigt, men dels stod det ingen steder, og det krævede en retlig fortolkning og argumentation at komme til dette resultat, dels blev vore menneskerettigheder i vidt omfang krænket. Synlige rettigheder er altid bedre end usynlige, og selvom en konvention ikke i sig selv afskaffer alle overtrædelser, øger den dårlige samvittighed, som konventionsbrud heldigvis fremkalder hos alle regeringer, også i slyngelstater. Dårlig samvittighed skal man aldrig undervurdere, hverken hos regeringschefer eller andre mennesker, for det er den første erkendelse af, at noget er galt, og det er jo forudsætningen for at slå ind på dydens smalle sti. Konventionens virkninger bliver omfattende, når den træder i kraft her i landet. Først og fremmest må enhver form for diskrimination på grund af handicap, uanset årsag, forbydes ved lov. Det kræver konventionen, og det er vel også på tide, at vi ikke kun er beskyttede imod diskrimination på arbejdsmarkedet. I dag er det lovligt at bortvise en blind med førerhund fra en restaurant, hvilket forekommer ganske ofte. Det er også lovligt at diskriminere mennesker med handicap, som søger bolig. Der kan gives mange eksempler af den art. Det er naturligvis altid moralsk forkert at diskriminere, men ikke retsstridigt, hvilket det selvsagt bør være. Men hvad betyder diskrimination? Usaglig negativ forskelsbehandling. Så enkelt er det. Saglig begrundet forskelsbehandling vil altid være lovlig. Det er sagligt velbegrundet, at en blind ikke kan få kørekort, at en døv ikke kan blive sanglærer og at en kørestolsbruger ikke kan blive brandmand. Positiv særbehandling er derimod stadig lovlig ifølge konventionen. Positiv særbehandling kan efter omstændighederne være et både velegnet og nødvendigt middel til at skabe lige muligheder for et mindretal eller en underprivilegeret gruppe, f.eks. mennesker af fremmed herkomst som politiaspiranter eller kvinder som bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende aktieselskaber. Det gælder naturligvis også for mennesker med handicap i forskellige sammenhænge, hvor kompen-

11 sation for vor funktionsnedsættelse er nødvendig for at give os lige muligheder. F.eks. en handicapparkeringsplads nær hovedindgangen til et supermarked, en biograf eller koncertsal. Konventionen skal sikre vores ret til fuld og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet på lige fod med vore medborgere. Men har mennesker med handicap da ikke allerede det, vil mange nok spørge? Svaret er desværre bestemt - nej. Inklusionsprocessen er sat i gang og har også stået på længe, men det går langsomt, uhyggeligt langsomt. Jeg har gjort turen med, siden jeg var 16 år, hvor jeg blev kørestolsbruger som følge af polio i 1951, for en menneskealder siden. Heldigvis er der gjort fremskridt, en hel del, men vi er nok nærmest kun godt og vel halvvejs. Konventionen får ikke, som mange tror, kun betydning i udviklingslandene, men også i de rige vestlige lande, herunder i Norden. Når det gælder sociale ydelser i vid forstand er Danmark nok godt med set i et internationalt perspektiv. Men sammenlignet med resten af befolkningen her i landet har mennesker med handicap - uden anden indkomst end deres pension - et betydeligt efterslæb. Vi ønsker derfor overenskomstforhandlinger for at opnå samme levestandard som vore medborgere. Det hører vel også med til deltagelse på lige fod med andre. På områder som rehabilitering, skoler og uddannelse, tilgængelighed og arbejde er mennesker med handicap langt bagud. Her skal konventionen føre til landsdækkende planer med tidsfæstede mål og tilhørende budgetter. Vi er på disse og en lang række andre områder ringere stillet end vore medborgere. Det er på høje tid, at vi får konventionen sat i kraft og skabt lige muligheder for mennesker med handicap. Julegaven er vel ikke blot til pynt. Hvor gammel må en julegave blive, før den tages i brug og gør nytte? Vi vil ikke blive ved med at være velfærdssamfundets stedbørn. Holger Kallehauge var som repræsentant for Danske Handicaporganisationer medlem af den danske delegation, der deltog i forhandlingerne om FN's Handicapkonvention. Han er tidligere landsdommer og formand i mere end 30 år for PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede).

12 Sæt X i kalenderen Invitation til fyraftensmøde om FN s Handicapkonvention Onsdag 8. oktober 2008 mellem kl og Københavns Universitet, Amager Njalsgade 130, lokale København S. Formand for PTU Holger Kallehauge, forhenværende landsdommer, holder oplæg i om FN s Handicapkonvention. I den forbindelse sættes der særlig fokus på forhold i forbindelse med uddannelsen, det første job og beskæftigelse i det hele taget. Mødet vil blive "krydret" med eksempler på handicapdiskrimination, hvor konventionen vil få betydning for fremtiden i forhold til mennesker med handicap - og der vil være mulighed for debat. Der vil i pausen blive serveret sandwich og sodavand. Deltagelse er gratis, dog er det af praktiske hensyn nødvendigt med forudgående tilmelding - og senest mandag 6. oktober kl på HSK s Redaktion af dette nummer af HSK-Nyt, Lotte Pehrsson Næste nummer forventes udsendt i december Indlæg kan sendes til: Handicappede Studerende & Kandidater - HSK Københavns Universitet, Njalsgade 130, lokale , 2300 København S. Kontortid: Mandag, onsdag og fredag ml. kl. 10 og 12 Telefon: Girokonto Hjemmeside

Hjerneskadeforeningen Lokalforeningen Nordsjælland

Hjerneskadeforeningen Lokalforeningen Nordsjælland Hjerneskadeforeningen Lokalforeningen Nordsjælland Nyhedsbrev 2. Årgang nummer 3 - oktober 2008 Ligesom os har blomster sommetider en svær tilværelse, hvis de ikke finder støtte og hjælp. Lad os hjælpe

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Revalidering og Handicaptillæg

Revalidering og Handicaptillæg og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.

Inden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget. Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap?

Mener du, det er rimeligt, at der ikke er et forbud imod at diskriminere mennesker med handicap? 4. juni 2015 SO/jsk/br Folketingsvalget 18. juni 2015 Valgspørgsmål og baggrund Overordnede principper Danmark har tiltrådt FN s handicapkonvention. Dermed har vi forpligtet os til at sikre en fortsat

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Kommunalvalg 2009. Naturligvis kan man få indflydelse, men kun hvis du selv gør noget for det.

Kommunalvalg 2009. Naturligvis kan man få indflydelse, men kun hvis du selv gør noget for det. Kommunalvalg 2009 Kommunalvalget afholdes den 17. november 2009. - Hvordan får vi indflydelse på kommunalvalget? - Hvordan får vi opmærksomhed? - Hvordan kommer handicapspørgsmål på dagsordenen? - Hvad

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen.

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen. Danske Handicaporganisationer Kolding v/ formand Ida Merethe Jørgensen Mobil: 61867915 E-mail: idjo50@hotmail.com Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/kolding Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

Hvordan vælger du at løse dette dilemma? 13-dilemaspil.indd 1 06-08-2009 19:14:06

Hvordan vælger du at løse dette dilemma? 13-dilemaspil.indd 1 06-08-2009 19:14:06 Du læser sammen med en pige, der har diabetes. Det sidste halve år har hun slet ikke passet sin sygdom. Hun er flere gange besvimet på grund af lavt blodsukker, og hun er tit meget irritabel, fordi hun

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN

GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN For mig betyder Ledsageordningen alt. Da jeg hele mit raske liv har været meget aktiv og udadvendt, kunne jeg ikke se mig selv sidde hjemme det meste af

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Find vej til dine muligheder

Find vej til dine muligheder Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Find vej til dine muligheder Vejviser til unge med særlige behov Hvad betyder de fine ord? Hvordan gør jeg, når jeg skal i kontakt

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger Statsforvaltningens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at det er i strid med lighedsgrundsætningen, at Frederiksberg Kommune som et af kriterierne for tildeling af voksenelevløn

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet.

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt. Tak for ordet. Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 280 Offentligt Tak for ordet. Jeg har valgt at besvare spørgsmålene samlet. Men før jeg gør det, vil jeg gerne lige starte med at slå fast

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Bring virkeligheden ind i undervisningen Få besøg af en. en personlig fortælling om konsekvenserne af et forkert valg

Bring virkeligheden ind i undervisningen Få besøg af en. en personlig fortælling om konsekvenserne af et forkert valg Bring virkeligheden ind i undervisningen Få besøg af en Trafikinformatør en personlig fortælling om konsekvenserne af et forkert valg Man sidder lige og vrikker lidt med sine ben og føler efter om de nu

Læs mere