grobund Fiber slår halm og sand 12 Dyster overlevelses-analyse 8 Så-demonstration 18 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grobund07 2012 Fiber slår halm og sand 12 Dyster overlevelses-analyse 8 Så-demonstration 18 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET"

Transkript

1 grobund MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Dyster overlevelses-analyse 8 Så-demonstration 18 Fiber slår halm og sand 12

2 grobund 2 GROBUND Grobund nr INDHOLD Foto: Jens Tønnesen Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken Billund Tlf John Tranums Vej Esbjerg Ø Tlf Naturgas Fyn ind i jysk biogas 5 Sydvestjysk Biogas får Naturgas Fyn som investor Husdyrbedrifter truet på 5 års sigt 8 Se dyster overlevelsesanalyse jlbr.dk Spar penge fiberstrøelse 12 Slår halm og sand i store stalde Majs næsten uden kemi 16 Ny miljøteknologi er en gave for miljøet Frø skal placeres korrekt 18 Lærerig så-demonstration i Gamst REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose NÆSTE GROBUND: 26. oktober OPLAG: stk. LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe Fra kritiske og aktivistiske dele af landbruget hører vi hele tiden, at den dialogsøgende linje, som Landbrug & Fødevarer altid har fulgt, har spillet fallit. De siger, at 25 år dén linje kun har ført til stadig dårligere rammevilkår. Bank i bordet, afbryd al kontakt, vend ryggen til fødevareministeren og stop al dialog. Regeringen fatter alligevel ikke en brik og er kun ude på at ødelægge og lukke dansk landbrug, lyder det fra de vrede og frustrerede kolleger/landmænd. Men vis mig, hvilken samfundsgruppe, der i vore dage har opnået noget gennem strejke, boykot, protester og korslagte arme? Slap vognmændene af fartskiverne? Kom fiskerne af kvoterne? Lykkedes det at forhindre homovielser? I Danmark kan man ikke demonstrere sig til mere magt. Ingen enkeltgruppe

3 Formanden grobund Dialog og indflydelse kan få det, den allerhelst vil have det gælder da vist heldigvis også for Danmarks Naturfredningsforening. Og hvad var sandsynligheden for, at nogen protestaktion kunne få den forhadte randzonelov til at forsvinde, når vi ved, at først blå blok og siden rød blok altså næsten hele Folketinget på skift har stået faddere til loven? Landbrug & Fødevarer har i den situation valgt at gå rettens vej vores argumenter om krænkelsen af ejendomsretten, problemerne den manglende effekt samt påstanden om, at 5% loftet er sat alt for højt. Hvis der er retfærdighed til, så vinder vi den sag! I begyndelsen af september gennemførte Sydvestjysk Landboforening i et godt og tæt samarbejde Jysk Landbrug et debatmøde fødevareminister Mette Gjerskov. Det er deltagermæssigt det største, vi har haft i vores nye huse. Fra landboforeninger syd på og i et vist omfang fra egne lemmer blev der lagt pres på os for at aflyse mødet og dele Mette Gjerskov, at hun ikke var velkommen. Men vi ønskede mødet, og vi gennemførte det. Det er jeg glad for. Jeg mener faktisk, at landmændene havde grund til at være mere optimistiske, da de gik, end da de kom. Vi fik ikke taget randzoneloven af bordet men det var der vel heller ingen, der havde ventet. Vi fik til gengæld klare udmeldinger fra Mette Gjerskov om, at hun intet har imod store landbrug og flere I Danmark kan man ikke demonstrere sig til mere magt. dyr i produktionen, blot det kan ske uden at belaste miljøet. Hun var også positiv overfor at åbne op for mere kvælstof på de robuste dyrkningsflader. Hun sagde rent ud, at hun ønsker at regulere landbruget på udledningen fremfor på produktionen, og at hun gerne ser landbruget skabe flere arbejdspladser. Det er synspunkter, jeg klart kan tilslutte mig, og som hun vil blive holdt op på. På samme måde er der basis for videre dialog om randzonerne, fordi ministeren klart erklærede, at hun er parat til at målrette randzonerne, når det faglige grundlag foreligger. Og hun gav en garanti for, at ændringerne bliver lavet sammen os! Hun viste på Billund-mødet, at det har hendes højeste prioritet at skabe en balance mellem landbrug og natur, og at hun er påvirkelig over for faglige argumenter også fra landbruget. Her kan du være. Læs her i bladet om den nye drænvandsundersøgelse, som jeg vil opfordre så mange som muligt til at deltage i, så vi kan dokumentere, hvor lidt vi rent faktisk udleder. af Claus Christensen Formand for Sydvestjysk Landboforening

4 grobund politisk arbejde I felten for lemmerne Lilli Snekmose Redaktør Tlf Task force om Markvanding Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug har udvidet den fælles task force om markvanding formænd fra nabo-landboforeningerne fra Vestjysk Landboforening, Heden & Fjorden, Landbrugsrådgivning Syd og Familielandbruget Vestjylland. Gruppen har været samlet i Billund til møde Søren Kolind Hviid, landskonsulent i VFL, henblik på at udarbejde et faktaark til brug for at lægge en strategi i forhold til arbejdet kommunerne. Faktaarket indeholder følgende fem punkter: - Brug af rullende gennemsnit. - Mere vand pr. ha til såkaldt grønne områder (områder hvor grundvandsressourcen ikke er under pres). - Man skal kunne pulje boringer i samme indvindingsopland. - Mere vand til JB 3-jord (som til JB 1). - Mulighed for omfordeling af markvand inden for samme opland. Det overordnede mål er mere smidighed og mere vand. De fem formænd skal finde ud af, hvordan det skal præsenteres for kommunerne på møde i september. Randzoner Utilstrækkelige svar Mange lemmer har fået utilstrækkelige svar retur på henvendelser til kommunerne vedr. vurdering af, om konkrete vandløb er omfattet af vandløbsloven. Svarene er præget af, at der ikke er foregået en reel sagsbehandling. Problematikken er nu taget op på embedsmandsniveau i Esbjerg, Billund, Varde og Vejen Kommuner, mens det bliver et tema på dialogmøder Kolding, Vejle og Ikast-Brande Kommuner. Foretræde vedr. randzoner Landboretskonsulent Per Vinther har deltaget i en delegation, der i begyndelsen af september havde foretræde for Folketingets fødevareudvalg vedr. randzoner. Udvalget blev gjort opmærksom på fejl og det utilstrækkelige kortgrundlag, og at det vil vare år at afklare alle usikkerhedspunkter. En afklaring, som i øvrigt skal foregå i kommunerne. Principsager Jysk Landbrugsrådgivning har indstillet to lokale ejendomme fra Nr. Nebel Mærsk som egnede som principsager, der kan bruges i Landbrug & Fødevarers stævning mod staten. Den endelige udvælgelse foretages af Landbrug & Fødevarer. Holme Å På initiativ af Sydvestjysk Landboforening har Varde Kommune indkaldt lodsejerne til møde om projektet, hvor vandet fra Holme Å Kanal føres tilbage til gammel Holme Å. Mødet finder sted efter dette blads deadline. Varde Kommune er informeret om, at Sydvestjysk Landboforening kan bakke op om forslaget, forudsat at der ikke følger en udpegning til habitatområde af jordarealer ved Holme Å. Habitatsudpegningen kan kun vedrøre selve vandløbet. Landboforeningen har også understreget, at der er behov for yderligere belysning af konsekvenserne af projektet, og at det skal være baseret på frivillighed for lodsejerne. Broer langs Esbjerg- Lunderskov I forbindelse elektrificeringen af jernbanestrækningen Esbjerg- Lunderskov har der blandt landmænd været bekymring for, om det ville koste nogle vejbroer livet. En avisartikel skabte usikkerhed angående en vejbro ved Tømmerby, hvor mange lodsejere skal ud på en omvej på op til 8 km, hvis broen slettes. Landboretskonsulent Per Vinther har imidlertid fået bekræftet ved BaneDanmark, at broen bevares. Også Esbjerg Kommune havde opfordret til, at broen bevares. Øvrige broer på strækningen bevares også, erfarer Per Vinther. Banelinjerne graves dybere under broerne for at skabe den fornødne plads til køreledninger, eller broerne udskiftes.

5 biogas grobund Naturgas Fyn går ind i sydvestjysk biogasprojekt Det fynske naturgasselskab får aktiemajoriteten i det nye biogasanlæg ved Esbjerg, der bliver landets største over DE tilsluttet Lilli Snekmose Redaktør Tlf Sydvestjysk Biogas tog til Fyn for at finde en samarbejdspartner og ejer af det kommende, store biogasanlæg, som skal opføres ved Korskro ved Esbjerg. Beslutningen blev truffet på en ekstraordinær generalforsamling i Sydvestjysk Biogas først på måneden. Med sine foreløbig 130 leverandører og tilmeldte DE bliver anlægget Danmarks største. - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi længe har haft kontakt til Syd Energi, men vi oplevede selskabet som fodslæbende i forhold til vores projekt. Og vi er jyder og landmænd, så vi ville videre, og det haster for os, hvis vi skal gøre os håb om at få del i det statslige anlægstilskud. Derfor tog vi kontakt til Naturgas Fyn, og det er dem, der er kommet det bedste tilbud, forklarer Kaj Kristensen, formand for Sydvestjysk Biogas. Naturgas Fyn får aktiemajoriteten i det nye biogasselskab, mens landmandslemmerne ejer resten. - Det har været nødvendigt at få en stor virksomhed i ryggen for at få realkreditlån til projektet, oplyser Kaj Kristensen. Men på længere sigt, hvis og når økonomien i landbruget forbedres, er det hensigten, at Naturgas Fyns aktier kan handles. Det er et ønske, Naturgas Fyn har vist forståelse for, forklarer biogasformanden, og spørgsmålet vil indgå i de endelige forhandlinger. Invitation til nye leverandører Med Naturgas Fyn bliver der nu sat turbo på biogasprojektet. Det betyder samtidig, at de ca. 20 landmænd, der deres DE står på venteliste til at komme i projektet, nu bliver inviteret til møde. Også landmænd, der ikke er på venteliste, bliver der nu åbnet op for. Det skyldes, at det er vigtigt at få så præcist og stort et grundlag, som muligt, nu hvor man går ind i projekteringsfasen. En projektgruppe deltagelse af Naturgas Fyn og bestyrelseslemmer fra Sydvestjysk Biogas går som det første i gang at forhandle Esbjerg Kommune om køb af jord ved Korskro. Biogasanlægget vil koste ca. 180 mio. kr. at opføre. Økologi-linje Kaj Kristensen understreger, at det sydvestjyske biogasanlæg også vil rumme en økologisk linje. - Det er der åbenbart opstået tvivl om, men jeg kan slå fast, at der kommer en særskilt linje i anlægget I slutningen af 2014 kan det nye biogasanlæg stå klar. Billedet her viser Danmarks seneste biogasanlæg i Måbjerg ved Holstebro. til økologisk gylle, siger formanden. - Nu ved vi i det hele taget, hvor vi står. Men vi har travlt. Inden 1. september SKAL vi have en VVMgodkendelse og en færdig tilskudsansøgning for at komme i betragtning til et statsligt anlægstilskud. Vi tror på det, og jeg regner, at vi har vores anlæg i drift i 2014, slutter Kaj Kristensen. På baggrund af driftserfaringerne fra det nye biogasanlæg ved Korskro er det meningen, at der senere skal opføres et tilsvarende anlæg en placering nær Varde. Foto: Jens Tønnesen

6 grobund MENINGSUDVEKSLING Enige var de ikke! Claus Christensen (tv), Bjarne Larsen og Mette Gjerskov. En ny begyndelse, lover Mette Gjerskov Håndslag fra fødevareministeren til en bedre dialog landbruget Lilli Snekmose Redaktør Tlf Vi er nået et skridt fremad, og jeg oplever mødet her i Billund som en ny begyndelse! Jeg hører jeres frustrationer, men jeg hører også, at I vil demokratiet i modsætning til de, der ikke overholder lovene. Dialog er vejen frem! Med den afskedssalut sluttede Mette Gjerskov et halvanden time langt og intenst møde 350 landmænd i Billund hos Jysk Landbrugsrådgivning. Men at der stadig er en grøft mellem landbruget og regeringen, ændrede aftenens debat ikke på: - En rød regering bliver aldrig vores venner, slog Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening fast. Om randzoneloven sagde Mette Gjerskov, at hun godt er klar over, at det er unaturligt for landmænd ikke at dyrke en del af deres jord. - Jorden er hjerteblod for jer, det anerkender jeg. Men derudover var der ingen indrømmelser fra en minister, der stod fast på, at randzonerne lige nu er den bedste og billigste metode til at nedsætte kvælstofudvaskningen. Dog tilføjede hun: - Det er klart, at når vi kommer til næste skridt, og det faglige grundlag er på plads, så kan vi målrette indsatsen, så vi når målene uden at det skal koste skatteborgerne ekstra det er sund fornuft. Flere indlæg fra salen viste, at landmændene grundlæggende ikke forstår, hvorfor randzoneloven ikke kan udsættes i hvert fald et år når nu ministeren anerkender, at det faglige grundlag er utilstrækkeligt. Som Karsten Villumsen sagde: - Vi er sindssygt skuffede over, at vi skal leve randzoner, som ikke giver mening. Vi skal nok overholde loven, men det er vigtigt, at det fremadrettet bliver fagligt funderet. I aften har du været dygtig til at beklage en uoverlagt udtalelse vi beder til, at du også ender at beklage randzoneloven. Den omtalte beklagelse drejer sig om, at Mette Gjerskov undskyldte, at hun tidligere har udtalt, at landmænd hælder gylle og gift i vandløbene. - Det er jeg engang kommet til at sige. Det står jeg ved men jeg mente det naturligvis ikke. Det var en kæk bemærkning, der kame over. Det undskylder og beklager jeg. Jeg ved, at I gerne vil

7 aktuelt grobund - Jeg har 40 mio. kr. i gæld, men jeg ved ikke, om jeg får lov at producere. Går jeg ned, går mindst 10 arbejdspladser tabt, sagde Jeppe Bomann, der efterlyste langsigtede rammevilkår. passe på miljøet, og I har bevist, at I både kan og vil den grønne omstilling. Det er den vej, vi skal - vi skal Drænvandsundersøgelse Ønsker du at deltage i drænvandsundersøgelsen i dette efterår, kan du tilmelde dig hos Per Ramsgård, Jysk mark & Miljø, mobil eller bedst pr. mail inden 5. oktober. Herefter sørger vi for det administrative og udtagning efter aftale dig. Prisen for analyse mv. er 1050 kr. ekskl. moms. Pr. udtagning er prisen 600 kr. pr. gang inkl. kørsel, adm. mv. Der er tre udtagningstidspunkter i efterår og vinter, hvorfor den samlede udgift for landmanden er kr. ekskl. moms pr. prøvested. Alternativt kan man selv stå for prøveudtagningen. Fakta bare trykke lidt på speederen, sagde ministeren. Læs mere på jlbr.dk. De valgte dræn bør opfylde følgende kriterier: l Du skal vide, hvor drænvandet stammer fra (kik på et drænkort) l Der må ikke ledes spildevand til drænet l Drænet må ikke afvande naturområder l Drænvandet skal, så vidt det er muligt, stamme fra et ensartet område mht. jordtype og dyrkningsforhold, dvs. helst fra én bestemt mark. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at vælge dræn, der afvander et større område. Randzoner lige nu! Brian Jacobsen Advokat TELLUS Advokater Tlf Randzoneloven indeholder stadig mange åbne spørgsmål, men efterhånden er der ved at være klarhed over definitionerne af de centrale begreber. Hvad er et vandløb? Hvor skal randzonen være? Hvad er kravene til plantedække og så videre. NES (Natur og Erhvervstyrelsen) har udgivet en fyldig vejledning om randzonerne, som interesserede kan downloade fra hjemmesiden, naturerhverv.fvm.dk, (klik på Randzoner Mere om randzoner Vejledning). Mulighed for dispensation Fra 1. september 2012 må man ikke længere gøde, sprøjte og dyrke i randzonerne. Fra 1. oktober kan man ansøge om dispensation, hvis man er hårdt ramt. Det er stadig uklart, hvad denne mulighed indebærer. Det ligger øjensynligt fast, at bedrifter højværdiafgrøder som fx bær og juletræer kan opnå dispensation i kraft af det ekstremt høje dækningsbidrag, disse afgrøder giver. Men randzoneloven giver også mulighed for dispensation til husdyrbrugere, der rammes særlig hårdt på grund af harmoniforhold. I øjeblikket kender vi ikke den præcise afgrænsning for, hvad der skal til for at udløse en dispensation, men Jysk Landbrugsrådgivning er i gang dialogen om disse spørgsmål NES. Inden udgangen af oktober 2012 skal man have indberettet eventuelle korrektioner til kompensationskortet via Tast Selv-service. Bemærk at man ikke har en særlig pligt til at indberette korrektioner, men det vil naturligvis være klogt at indberette fejl, hvis fejlen fører, at man ikke får en kompensation, man har ret til. Fristen for at søge om reduktion af randzonerne (5%-reglen) er 15. november Fra februar 2013 kan man ansøge om kompensation i forbindelse, at man søger tilskud efter enkeltbetalingsordningen. Randzone-team i Jysk Landbrugsrådgivning Jysk Landbrugsrådgivning nedsatte for flere måneder siden et randzoneteam, som nu har opnået stor rutine i at besvare tvivlsspørgsmål. Kontakt Laurids Knudsen, tlf Peter Aalykke Jensen, tlf Peder Chr. Thomsen, tlf Har du brug for en juridisk vurdering, står undertegnede til rådighed.

8 grobund overlevelse Mange husdyrbedrifter er truet på 5 års sigt Vi mangler et mere robust fundament til at imødegå negative ændringer i de nuværende priser, renter og gældsniveauer. Bjarke Poulsen Chef for Jysk Økonomi & Strategi Tlf Jysk Landbrugsrådgivning har analyseret 200 repræsentative mælke- og svinebedrifter henblik på deres overlevelsesevne på et 5 års sigte. Resultaterne er både bekymrende og overraskende, og gælden er faktisk ikke det største problem. Fremfor at stikke hovedet i busken og håbe på bedre tider, har vi valgt at kaste lys på nogle af de faktiske forhold og udfordringer, vi rent faktisk står. Der er en del truende skyer, men det gode budskab er, at relativt små prisforbedringer betyder mere end store ændringer i gæld og rente. Det gælder desværre også omvendt. Videncentret for Landbrug har analyseret for os, og vi har taget udgangspunkt i regnskabsresultaterne for 2010 og Vi har valgt at stille skarpt på bedrifternes indtjenings- /overlevelsesevne i forhold til ændringer i følgende tre faktorer: Afregningspriser, renteniveau og gældsbelastning. Afdrag og reinvesteringer belaster Forlanger vi, at indtjeningen også skal række til afdrag og reinvesteringer, falder andelen til 73%. Kigger vi alene på de bedrifter, der har over 70% i gæld (ca. halvdelen), reduceres de til 64%, når der skal være til både afdrag og Forudsætninger for beregningerne: l Svinekød: 11,24 kr./kg inkl. efterbetaling l Mælk: 2,65 kr./kg inkl. efterbetaling investeringer. Stadig ved uændret rente og en notering på 11,24. I perioder kan man godt holde igen på afdrag og reinvesteringer, men på sigt er det lig nedslidning og nedsparing. Mindre gæld gør det ikke alene Prøver vi at reducere gælden til 70% af balancen, for alle de der ligger over, l Korn: 123 kr./hkg (analysen er lavet før de seneste store stigninger) l Ejeraflønning kr. l Stigende kapacitetsomkostninger modsvares af produktivitetsstigninger l Bedrifternes faktiske finansieringsrente og gældsbelastning l Indtægt udenfor landbrug regnet er der 81%, der har indtjeningsbalance, mod før 64%. Meget glæd skal altså fjernes for at rykke voldsomt på forholdene, idet de forud for reduktionen i gennemsnit lå på 91 i gældsprocent. Går man vandret i tabellen, ser vi at prisfølsomheden faktisk er større end ændringer i både gæld og rente. Fx betyder et fald i svinenoteringen på 1 kr./kg, at vi går fra 85 Tabel 1 viser uddrag af analysen, hvoraf det fremgår, at ved uændret rente og en svinenotering på 11,24 kr./kg, har 85% af svinebedrifterne i analysen en indtjeningsevne, der kan honorere finansieringsomkostninger og ejerløn over de næste fem år. Svinebedrifter m/indtjeningsevne Uændret rente + 1% rente + 2% rente Afregning 12,24 11,24 10,24 12,24 11,24 10,24 12,24 11,24 10,24 Kr./kg kød Excl. afdrag/invest. 94% 85% 70% 92% 82% 61% 84% 70% 51% Incl. afrag/invest. 87% 73% 58% 81% 68% 47% 75% 58% 38% Gæld >70%, 83% 64% 49% 75% 58% 32% 66% 43% 24% inkl. afdrag/invest. Gæld nedskrevet 92% 81% 57% 86% 68% 44% 76% 55% 37% til 70% af samme gruppe

9 grobund til 70% tilstrækkelig indtjening, mens 1% point stigning i renten, flytter andelen fra 85 til 82%. Stiger renten 2%, falder raten til 70%. Kombinerer vi 2% rentestigning 1 krones fald i noteringen, får vi kun 51% indtjening nok til at honorere alle omkostninger, ejerløn, afdrag og reinvesteringer. Mælkeproducenterne På kvægbedrifter mælkeproduktion er der ved en mælkepris på 2,65 kr./kg og uændret rente også 85% tilstrækkelig indtjening til ejerløn på Nøjagtig som ved svinebedrifterne, falder dette tal til 73%, når vi kræver, der skal være til både afdrag og reinvesteringer. Se tabel 2. For bedrifter mere end 70% i gæld (ca. halvdelen af bedrifterne), ryger vi ned på 62%, og selv om vi skærer gælden ned til 70% af balancen, stiger det kun til 78% igen (før reduktionen var gældsprocenten 89%). Også ved kvæg er prisfølsomheden stor, og et prisfald på 20 øre pr. liter mælk flytter overlevelsesprocenten fra 85 til 75, og en rentestigning på 1% point flytter fra 85 til 77%. Hele 2% på renten flytter fra 85 til 69, og kombinerer vi 20 øre mindre i mælkepris, overlever kun 55% altså meget det samme billede som ved svinebedrifterne. Hvad betyder det i praksis? Nøgternt betragtet kan tallene nemt tolkes meget negativt, men her skal man huske at analyser, hvor man ved følsomhedsberegninger holder alle andre forhold uændret, næppe afspejler, hvad der vil ske i virkeligheden. Eksempelvis vil det næppe blive sådan, at kun 22% af mælkeproducenterne overlever om fem år, hvis renten stiger 2% og mælken falder 20 øre, såfremt man har en gæld over 70%. Det vil svare til at fire ud af fem bedrifter en gældsprocent over 70 ikke har balance i den situation. I praksis vil man antagelig se en række andre forhold tilpasse sig i omkostningssæt og måden at drive virksomheden mv. Det være sig forbedret effektivitet og produktivitet samt gardering mod rentestigninger mv. Forholdstal og perspektiver En ekstra procent på gennemsnitsrenten koster 15% Tabel 2 Små prisforbedringer betyder mere end store ændringer i gæld og rente. af kvægbedrifterne overlevelsesevnen. Samtidig ser vi, at ca. 20% gældsreduktion redder 16% af bedrifterne ved de nuværende renter (bedrifter over 70% i gæld). Det er klart jo lavere renteniveau, jo mere vil 1 pct. betyde og omvendt. Samtidig betyder den lave rente, at der skal relativt meget af gælden, for at det flytter noget på overlevelsesprocenten. Da man som udgangspunkt er bundet op på den gæld, man har, må øvelsen derfor gå på så godt som muligt at sikre sig et lavt renteniveau, og så arbejde bytteforholdet og effektiviteten på den produktion, det hele drejer sig om. Her viser tallene, at der kun skal 7-8% mælkepris ændring (20 øre) til at flytte 15% på overlevelsesprocenten for kvæg, og kun 8-9% på svineprisen (1 kr.), for at flytte 10% på overlevelsesprocenten. Der skal altså under 10% prisændring til, hvorimod der skal 20-30% gælds- eller renteændring til for at give samme effekt. Tal er taknemmelige, og i analysen gør fortegnet på ændringerne jo hele forskellen på, om vi aner opklaring eller truende skyer. Situationen er uomtvistelig alvorlig for mange p.t. I både rådgivningen, landbrugserhvervet og blandt øvrige aktører har vi derfor en bunden opgave i at arbejde for en mere robust økonomisk situation på bedrifterne, mindre følsomhed og større modstandskraft, end vi her kan fremvise. Kvægbedrifter m/indtjeningsevne Uændret rente + 1% rente + 2% rente Afregning 2,85 2,65 2,45 2,85 2,65 2,45 2,85 2,65 2,45 Kr./kg mælk Excl. afdrag/invest. 91% 85% 75% 86% 77% 65% 79% 69% 55% Incl. afrag/invest. 83% 73% 59% 76% 63% 48% 67% 54% 40% Gæld >70%, 75% 62% 44% 64% 47% 32% 54% 35% 22% inkl. afdrag/invest. Gæld nedskrevet 86% 78% 62% 80% 67% 47% 71% 49% 34% til 70% af samme gruppe Tabel 3 Kvægbedrifter Gæld nedskrevet m/tilstrækkelig Uændret gæld indtjening fra 89% til 70% Forskel Uændret rente 62% 78% +16% +1% point rente 47% 67% +20% Forskel -15% -11%

10 grobund 10 Fremstillingsprisen Konkurrenceparameter nr. 1 Høj fremstillingspris slår bunden ud af bedriftens økonomi, viser Business Check Bjarke Poulsen Chef for Jysk Økonomi & Strategi Tlf De nye Business Checkanalyser er på gaden for både kvæg, svin og planteavl. Det unikke ved disse analyser er, at de tager udgangspunkt i konkrete bedrifters detaljerede produktionsresultater og omkostningsstrukturer, skyldig hensyn til en række individuelle særkender for bedriften. På den måde fås et virkelig godt sammenligningsgrundlag for ens egen bedrift eller et projekt, man pønser på at sætte i søen. Karakterbog og ledetråd Sammenligning eller benchmarkingen giver mulighed for at afdække indtjenings- og forbedringspotentialer, styrker og svagheder og andre interessante forretningsstrukturer omkring landbrugsbedriftens økonomi og produktion. Der kan Business Check bruges som karakterbog, men også som ledetråd for ledelsens indsatsområder i den kontinuerlige jagt på forbedringer, der er enhver professionel virksomheds vilkår. Resultater og perspektiver Videncentret for Landbrug står for indsamling og opstilling af data, og udgiver de analyser, der bør være ligeså selvskrevne som lommeregneren er det i vurderingen af de økonomiske forhold i primærproduktionen. Opslagsværket er omfangsrigt, men udvalgte resultater og tendenser fra kvæganalyserne bringes her som appetitvækker. I kvæganalyserne for 2011 indgår 344 bedrifter, der opdeles i seks grupper efter race, malkesystem og produktionsform (konventionel/økologisk). Et uddrag for de store konventionelle racer i et malkestaldsystem viser fx en fremstillingspris på 2,62 kr. pr. kg EKM, som på nær 1 øre svarer til afsætningsprisen. Praktisk talt som foreskrevet i teoribogen om det gennemsnitlige resultat i et erhverv 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 Tabel fri konkurrence og mange udbydere. Bag gennemsnitsprisen ligger dog en stor variation, hvilket Top5-resultatet viser, der en fremstillingspris på 2,10 kr. pr. kg EKM, har en konkurrencefordel på over 50 øre pr. kg mælk i forhold til gennemsnittet. Af tallene bag de enkelte bedrifter (figur 1) fremgår det, at fremstillingsprisen faktisk starter nede ved ca. 2,00 kr. for de laveste og slutter på ca. 3,25 kr. for de højeste. For ca. halvdelen ligger fremstillingsprisen under den opnåede mælkepris, mens resten har en højere fremstillingspris end den opnåede pris. Tilsvarende kan forholdene aflæses for økologiske bedrifter og AMS-bedrifter. Fremstillingspris mælk = konkurrenceevne! Konv. stor race malkestald Konv. stor race AMS Konv. pris Øko. malkestald Øko. AMS og karrusel Øko. pris Alle omkostninger og indtægter der vedrører stalden, på nær mælk Solgt mælkemængde Det interessante er, hvor forskellene opstår. Et eksempel ser vi, når vi kigger på gennemsnittet i forhold til Top 5 i tabel 1. Her fremgår det, at det især er på foder, forskellen opstår, men også dyreomsætning og arbejdsomkostninger udgør væsentlige forskelle. Hvor ligger du selv? For den enkelte ejer/leder må det væsentlige være, at få en præcis klarhed over, hvor man selv ligger i forhold til afregningsprisen, og i forhold til dem, der gør det bedre. Få markeret, hvor du er godt, og hvor der er noget at hente, så der bliver skabt størst mulig buffer til afregningsprisen. Som landmand og producent af bulkvarer i et frit Konv. stor race, malkestald Gennemsnit Top 5 Opnået mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,61 2,61 Fremstillingspris, kr.pr. kg EKM 2,62 2,10 Resultat, kr. pr. kg EKM -0,01 +0,51 < Figur 1. Fremstillingspris på mælk, kr. pr. kg EKM. Kilde: Videncentret for Landbrug

11 grobund 11 marked, er man 100% pristager, og kan derfor ikke påvirke afsætningsprisen. Det primære fokusområde for at skabe konkurrencekraft på egen bedrift er derfor omkostningsstrukturen og fremstillingsprisen på de varer, der skal sælges. Find yderligere inspiration i Business Check hæfterne for kvæg, svin og planter og kontakt dine rådgivere i mark, stald og økonomi for en sparring på, hvordan potentialerne samles op og konkurrencekraften skærpes. Business Check kan bestilles på eller ved henvendelse til Jysk Landbrugsrådgivning. Figur 2. Forskelle i fremstillingspris på mælk, kr. pr. kg EKM. Kilde: Videncentret for Landbrug > Fordeling af omkostninger til mælkeproduktion Øre pr. kg EK-mælk Renter og afskrivninger; 50 Øvr. kap.omk.; 31 Arbejdsomk.; 42 Dyrlæge, div.; 27 Foder minus dyreomsætning; 111 Renter og afskrivninger; 51 Øvr. kap.omk.; 25 Arbejdsomk.; 34 Dyrlæge, div.; 22 Foder minus dyreomsætning; 78 Dyreomsætn.; 32 Dyreomsætn.; 43 Gns. Konv. stor race malkestald 210 Top5 Konv. stor race malkestald 6... Landbrugets Finansieringsbank Bjarke Poulsen Chef for Jysk Økonomi & Strategi Tlf Kort om LFB Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet er formålet Landbrugets Finansieringsbank (LFB), at yde anlægsfinansiering til landbrug effektive driftsledere, som ikke kan tiltrække den fornødne bankfinansiering. Tilsvarende til nye unge landmænd, der er tilstrækkeligt dygtige til at indgå i et generationsskifte. Der kan ikke ydes driftsfinansiering, ligesom der ikke ydes finansiering til øvrige forhold. LFB stiftes som et selvstændigt pengeinstitut et kapitalgrundlag på 300 mio. kr. Det betyder, at der i første omgang kan udlånes op til ca. 2 mia. kr. Tre målgrupper Rekonstruktioner: Større gæld end det er muligt at servicere, men som det er muligt at rekonstruere. Rentable investeringer: Driftsoverskud og gældsserviceringsevne, men manglende finansiering til investeringer. Generationsskifte: Fornødne forudsætninger for etablering som selvstændig, men manglende finansiering. Hvordan i praksis Uanset hvilke af de tre målgrupper man tilhører, så er første forudsætning, at den enkelte landmand og hans nuværende pengeinstitut er enige om at kontakte LFB for en løsning. Man kan altså ikke selv flytte bank til LFB, da der altid vil være en tilknytning til pengeinstituttet i en LFB løsning. LFB screener landmanden og bedriften for en vurdering af, om bedriften drives effektivt og kompetent - og derved kan komme i betragtning. Noget, der helt sikkert vil blive lagt meget vægt på, da udtrykkene dygtig og effektiv fremgår mindst ti gange i Erhvervs- og Vækstministeriets materiale. Er udgangspunktet en rekonstruktion, og man er kommet vel gennem screeningen, beregnes derpå, hvor meget af gælden, bedriften kan servicere, og der udarbejdes en 5-årig handlings- og målplan. Sammen den opstilles en samarbejdsoverenskomst mellem landmand, pengeinstitut og LFB, hvor en del af engagementet overføres til LFB, og resten indefryses rente- og afdragsfrit i pengeinstituttet, der fortsat yder driftskreditter til landmanden. Lykkes det landmanden at følge handlingsplanen og opnå de aftalte mål, får han efter det femte år eftergivet den indefrosne gæld. Det fremgår ikke, hvad der sker, hvis han ikke gør, men antageligt vil han stå, hvor han stod, inden aftalen blev indgået dvs. al sin gæld. Udgangspunktet for en LFB-løsning kan også være kapital til rentable investeringer/generationsskifter, der ikke kan finansieres andre steder. I disse tilfælde er det pengeinstituttet, der yder lånet, hvorefter det overdrages til LFB, mens pengeinstituttet fortsat yder driftsfinansiering på normale vilkår. Ud fra de oplysninger vi har, er modellen og vilkårene de samme som ved rekonstruktion, men der er selvsagt ikke tale om gældseftergivelse i denne situation. Igangsætning og perspektiv De seneste meldinger er, at LFB forventes at være operationelle ca. 1. oktober 2012, og i Jysk Landbrugsrådgivning følger vi løbende udviklingen. Vi har p.t. kun ganske få kunder, der ligger i Finansiel Stabilitet og derfor skal til LBF, men har dog flere kunder, hvor en rekonstruktion sammen deres nuværende pengeinstitut er, eller kan blive, nødvendig. Praksis vil vise, i hvilket omfang LFB kan løse disse udfordringer, men det er klart, at modellen ikke løser alle landbrugets finansieringsproblemer. Det er imidlertid positivt, at modellen også indeholder løsninger for rentable investeringer og generationsskifter. Derfor bliver det spændende at komme i gang ordningen, så vi kan se, hvad den konkret bidrager, udover de løsninger, som fx Vækstkaution allerede tilbyder.

12 grobund 12 Strøelse Store bedrifter sparer fiber Fra 400 køer og opefter bliver sand og halm udkonkurreret Lilli Snekmose Redaktør Tlf I/S Rønhave ved Bramming skiftede sidste år brugen af halmstrøelse ud fiberstrøelse. Det krævede ganske vist en investering på cirka kr. til fiberpresse og installation, men halmprisen i 2011 viste beregninger, at halvdelen af investeringen var sparet allerede i maskinens første leveår. Samtidig har det vist sig, at håndteringen af fiberstrøelsen er meget arbejdskraftbesparende sammenlignet halm. - Jeg er meget tilfreds den nye strøelse. Det er jo et billigt køre-rundt -system, hvor den brugte fiber ryger ud sammen gyllen, som så presses og igen bliver til ny fiber. Fordelen rent arbejdsmæssigt er, at fiberen ikke skal fjernes ligesom de mange, mange tons brugt halmstrøelse skulle, forklarer Jørn Kjær Madsen. På samme måde er de mange arbejdstimer at snitte og blande jordbrugskalk i halmen nu fortid. Fiberpressen har dog en stor overkapacitet selv i forhold til I/S Rønhaves besætning på nu køer, hvoraf der p.t. strøs fiber ved de 650. Jørn Kjær Madsen ser dog en mulighed i, at han på et tidspunkt kan lade pressen køre noget mere der er gylle nok! og så afsætte den ekstra fibermasse til et nærliggende biogasanlæg. Det kan jo kun være en fordel, at man undgår at transportere en masse væske til biogasanlægget, ræsonnerer han. Endnu er det for tidligt for Jørn Kjær Madsen at konkludere på økonomien i brug af fiberstrøelse. Dertil er der for mange variable forudsætninger. Hvordan udvikler halmprisen sig? Hvor lang tid vil fiberpressen holde? Vil det lykkes at afsætte fiber til biogas, osv.? Endelig er der de sundhedsmæssige aspekter. Her er erfaringerne mere håndfaste: - Der er ingen tvivl om, at for ben osv. er fiber fantastisk god at ligge i. Og selv om man måske ikke skulle tro det, så er køerne mere rene end i halmsenge. Selv de bedste madrasser bliver hårdere tiden, men fiberstrøelsen er blød hver dag, fordi vi lægger ekstra ind hver anden/tredje dag. I/S Rønhave oplevede heller ikke en eksplosion i yver- Hvorfor fiberstrøelse? Susanne Seested Kvægbrugskonsulent Tlf Fiberstrøelse er et spændende nyt alternativ til strøelse, som vinder indpas i Danmark. Vi har i Jysk Landbrugsrådgivning kendskab til flere, som anvender det. Selv har jeg haft lejlighed til at se fiberstrøelsen blive fremstillet og brugt hos I/S Rønhave. Gyllen bliver direkte fra gyllekanalen presset til fiber, og køres ind i køernes senge. Det er jo besnærende på den måde at anvende egne ressourcer. Køerne ligger mageligt henslængte på underlaget, og de er rene. Det er velfærd. Fiberstrøelse er vurderet til at give en komfort på fuld højde andre strøelsestyper. Senge cm fiberstrøelse giver et blødt og eftergivende leje, og det er skridsikkert. Det er faktorer, som gør en seng attraktiv for koen og får hende til at hvile længere og komme væk fra et hårdt betongulv. Jo længere koen kan ligge ned, des mere mælk kan koen producere og des bedre klovsundhed. For nogle virker det utiltalende at strø køer deres egen gødning. Der er usikkerhed mht. smitterisiko og infektiøse sygdomme. Den mørkere strøelse giver desuden en mørkere stald, og der skal skelnes mellem bearbejdet og ubearbejdet gødning, når der skrabes ned i sengene. Folk udefra registrerer en anderledes luft i stalden end staldpersonalet, men det er en vanesag. Endelig skal logistikken fungere, for % tørstof i fiberstrøelsen er det et tungt materiale, der skal håndteres. Langtidspåvirkning af yversundhed, smitterisiko og infektiøse sygdomme kendes ikke under danske forhold. Nogle beretter om enkelte voldsomme yverbetændelser især i starten. Der er på nuværende tidspunkt officielle forsøg i gang henblik på at afklare ammoniakfordampningen fra fiberstrøelse. Konklusion? Fremtiden og pionererne gør os klogere!

13 grobund 13 Tabel 1. Halm madrasser og sand det billigste alternativ ved 200 køer. Halmmåtter er dyrest og bliver markant dyrere, jo flere køer der er. Rentabilitet fiberstrøelse kostalde Forudsætninger maskine Forudsætninger maskine Forudsætning alternativer til fiberstrøelse Forudsætning alternativer til fiberstrøelse Investering fiberanlæg Halm Sand Grundpris Investering fiberanlæg kr. 0,4 kg halm pr. ko pr. dag Halm 1,75 m3 sand/ko/år Sand Ombygning/installation Grundpris kr. kr. 1,5 kg halm pr. ko pr. dag ved halmmåtte 0,4 110 kr./m3 sand1,75 m3 sand/ko/år Nettoinvestering Ombygning/installation kr. kr. 1 Kr. pr. kg halm klar til strøelse 1,5 kg halm pr. ko pr. dag ved halmmåtte 192,5 kr./år til sand 110 kr./m3 sand Rente Nettoinvestering % kr. 146 kr./ko/år gummimåtte 1 Kr. pr. kg halm klar til strøelse kr. i ekstra vedligehold pga. sand 192,5 kr./år til sand Levetid 10 år 547,5 kr./ko/år uden gummimåtte Savsmuld Rente 8 % 146 kr./ko/år gummimåtte kr. i ekstra vedligehold pga. sand Årlig fast omkostning kr./år + 2% inflation 800 kr./gummimåtte 0,4 kg savsmuld/dag Levetid 10 år 547,5 kr./ko/år uden gummimåtte Savsmuld Elforbrug 8 KW/time 10 års levetid/gummimåtte 2,4 kr./kg Elforbrug Årlig fast omkostning 0, KW/m3 gylle kr./år + 2% inflation 800 kr./gummimåtte 350 kr./ko/år 0,4 kg savsmuld/dag Vedligehold Elforbrug 2 kr./m3 gylle 8 KW/time 10 års levetid/gummimåtte 2,4 kr./kg Kapacitet Elforbrug 10 m3/time 0,8 KW/m3 gylle 350 kr./ko/år Tabel 2 Vedligehold 2 kr./m3 gylle Tabel Samlet omkostning pr. år DKK Kapacitet 2. Sammenligning af de årlige omkostninger 10 m3/timefor fem forskellige typer strøelse Antal køer og fire besætninger 200 af forskellig 400 størrelse. Tabel Fiberstrøelse Økonomiske Samlet omkostning pr. år DKK Halm + madrasser Halmmåtte Antal køer Sand Fiberstrøelse betragtninger Savsmuld Halm + madrasser Tabel 1 Halmmåtte Konklusion: Sand Peter Christensen For besætninger < 400 køer er der ikke stor forskel i omkostninger mellem de forskellige typer strøelser Savsmuld Virksomhedsrådgiver For besætninger > 400 køer ser det ud til at være økonomisk attraktivt fiberstrøelse Tabel 1 Tlf Konklusion: betændelser For besætninger < 400 køer er der ikke stor forskel i omkostninger mellem de forskellige typer strøelser og stigende ret et generelt problem alle En besætning 200 køer får den laveste omkostning til strøelse ved at vælge halm eller sand. celletal, For besætninger > 400 køer ser det ud til at være økonomisk attraktivt fiberstrøelse da fiberen kom i steder, trøster han sig. brug. Men fra ca. 400 køer og opefter bliver fiberstrøelse - Men her i sommer har vi et økonomisk interessant alternativ. da haft en del coli-yverbetændelser, og så ligger det besparelse i forhold til snittet halm på madrasser, Ved 800 køer er der potentielt ca kr. i Fakta da lidt i baghovedet men hvilket primært skyldes de store omkostninger til Færdig fiber fremtræder tør, dyrlægen siger, at det har sphagnumagtig og meget indkøb af madrasser. været en møgsommer, hvor blød og løs i strukturen. Her er det en forudsætning, at udgangspunktet coli-betændelserne har væ- før investering er det samme dvs. ingen maskine og heller ingen madrasser. Hvis man fx har tre år gamle madrasser, vil det ikke være økonomisk attraktivt at udskifte. Madrasserne skal populært sagt bruges op. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tabel 2. Det antages, at omkostningen til selve udførslen af strøelsen er den samme. Med hensyn til anlægskapacitet på fiberanlægget, bør der være rigelig kapacitet op til 800 køer. Med de opstillede forudsætninger skal anlægget køre ca. 50% af døgnet ved 800 køer, så man kan gå ud fra, at der er tid til vedligehold og uforudsete stop. På baggrund af den rigelige kapacitet, bør man overveje, om man kan købe et mindre anlæg, hvor kapaciteten bliver udnyttet bedre. Hvis dette anlæg er fx kr. billigere, bliver fibermateriale økonomisk attraktivt allerede ved omkring 200 køer. Der er naturligvis en vis usikkerhed på de enkelte forudsætningstal afhængig af bedrift og omstændigheder. Jysk Landbrugsrådgivning har derfor udviklet en model, der hurtigt kan lave en økonomisk analyse af de specifikke forhold på den enkelte bedrift. Kontakt derfor gerne din rådgiver for en analyse af dine forhold.

14 grobund 14 Proteinjagt Skal vi dyrke hestebønner til malkekøer? Jørgen H. Kristensen Planteavlskonsulent Tlf De høje priser på indkøbt kraftfoder har øget interessen for at finde alternativer, og der fokuseres især på protein. Vi kan sagtens skaffe høje proteinudbytter i marken i forskellige afgrøder, men der kræves en meget høj fordøjelighed på linje kraftfoder, hvis køerne skal kunne æde tilstrækkeligt af det hjemmeavlede foder. Dette krav opfyldes i hestebønne, ært og sojabønne, hvis man kun høster frøene. Hvilken proteinafgrøde skal vi dyrke? Dyrkningen af ærter er jo stort set gået i stå i Danmark. Det skyldes bortfaldet af ekstra EU-tilskud til proteinafgrøder, problemer sædskiftesygdomme og ikke mindst meget svingende udbytter og høstbesvær. Her er hestebønner en meget mere robust afgrøde, som altid står oprejst til høst. Det eneste som kan give for lave udbytter er vel reelt tørke i blomstringsperioden og måske for dårlig såning af de store frø. Afgrøden modner dog først hen i september, så det er vigtigt at undgå tørringsomkostninger. Det er altså interessant andre Hestebønner som fodermiddel Peter Hegelund Chef for Jysk Kvæg Tlf I kvægrådgivningen har vi ikke store og mangeårige erfaringer hestebønner i mælkeproduktionen. Forskellige modelberegninger og erfaringer primært fra det økologiske kvægbrug giver følgende billede af hestebønner i kvægfodringen: Ved 100% selvforsyning Hvis man som kvægbruger har et ønske om at gøre sig uafhængig af priser og spekulanter på markedet for indkøbt foder, er det ikke til at komme udenom hestebønner. Hestebønnen er relativt letfordøjelig og giver et højt proteinudbytte/ha, og sikrer der, at koen forsynes tilstrækkeligt PBV. Hestebønner har til gengæld en relativt lav AAT, og det kan ikke afhjælpes andre hjemmeavlede afgrøder. Derfor vil hestebønner i en strategi 100% selvforsyning påvirke mælkeydelsen negativt, hvis ikke hestebønnen varmebehandles. Varmebehandling af hestebønner Der findes i dag tekniske løsninger til varmebehandling af hestebønner. Omkostningen er mindst 35 kr./100 kg, og hvis ikke varmebehandlingen kan foretages umiddelbart efter høst, skal hestebønnen formentlig også nedtørres. 2 kg i foderplanen Hestebønner, som ikke er varmebehandlede, kan indgå i de fleste foderplaner op til 2 kg. Her vil de kunne bidrage til PBV uden at sende AAT til minimumsgrænsen. Andre alternativer Med disse forudsætninger er der således potentiale i hestebønner, hvis de kan avles fornuftige udbytter. På mange ejendomme vil der dog være et større potentiale i at avle mere og mere letfordøjeligt græs. Forudsætningen for at arbejde forholdet mellem græs og majsensilage er, at man kender sit markudbytte og sin fremstillingspris på græsensilage, majsensilage og hestebønner.

15 grobund 15 opbevaringsmetoder såsom ribbehøst og ensilering eller crimpning og ensilering hvis man da ikke selv kan tørre afgrøden. Sojabønner dyrkes vel kun for sjov herhjemme, for klimaet er for dårligt. Se tabel 1. Dyrkning af hestebønner Selv om der hvert år afprøves flere sorter i Danmark, må man nok vælge den sort, som nu engang kan skaffes. Der sås ca. 40 planter pr. m 2. Det er en fordel af få en småfrøet udsæd, for tusindkornsvægten (TKV) kan variere mellem 300 og 600 gram. Normalt regner man kg/ha, og sådybden skal være 6-7 cm. Såning skal ske tidligt i foråret for at fremskynde høsten. Prisen for udsæd er ca. 500 kr./hkg. Hestebønne er lidt åben lige i starten og hen mod høst, men i det meste af vækstperioden dækker den jorden godt. Vi kan kun bekæmpe ukrudt Roundup før fremspiring, jordmidlet Command CS indenfor 3 dage efter såning, Stomp i kimbladsstadiet eller strigling. Der er en Off-label godkendelse til brug af Fighter 480 og Fenix, men kun i hestebønne til fremavl. Man skal nok ikke så hestebønne i meget beskidte marker. Hestebønner samler selv kvælstof, så der skal helst ikke tilføres husdyrgødning. Det vil blot øge mængden af ukrudt. Lus kan enkelte år være et problem, men bekæmpelse kan ske Pirimor. Hvor store arealer? Hvis man vil erstatte al indkøbt kraftfoder hestebønner, skal der vel bruges 6 kg pr. ko pr. dag. Det svarer til, at der skal dyrkes ½ hektar hestebønne pr. årsko, og det er nok ikke realistisk heller ikke fodringsmæssigt. Dyrker man 20 hektar til 100 køer, har man nok til 2 kg pr. dag i et år. Vær opmærksom på, at du ikke må dyrke hestebønner, hvis du følger reglen over 1,7 dyreenheder pr. hektar på kvægbrug. Tabel 1 Protein-indhold i % af tørstof Er det interessant? Den høje pris på indkøbt foder har især sat fokus på proteinafgrøder. Det er jo lidt forkert, for den høje sojapris skyldes også en høj pris på energi i fx korn. Dyrkning af hjemmeavlet protein er især interessant, når protein er dyr, men korn er billig. Det betyder nemlig, at den alternative værdi af jorden til dyrkning af hestebønne er lav. Det vigtigste er nok at have fokus på en rigtig god fordøjelighed i græsensilagen og en lidt større mængde græsensilage end hidtil. Hvis man ikke går nye veje, vil man altid være bagefter men til gengæld farer man ikke vild. Udbytte hkg/hektar Ærter , forventet 40 Hestebønne , forventet 38 Soja , forventet 12 Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 61 Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej Rødding Tlf Fax: Område 67 Steen J. Klaaby Roagervej Ribe Tlf Fax: Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde Tlf Fax: Område 70 Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej Lunderskov Tlf Fax: Område 71 Jens Ravn»Anesminde«Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling Tlf Fax: Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej Grindsted Tlf Fax: Område 80 Chris Spangsberg Sørensen Holstebrovej 100 Hanning 6900 Skjern Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme stor svineproduktion virker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf Fax: er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax

16 grobund 16 miljøinvestering Majsen er radrenset tre gange, men i et år mere varme og en kraftigere vækst vil man kunne nøjes to gange, vurderer Torben Thomsen. Majs (næsten) uden kemi Ny radrenser sparer udgifter og har måske endda reddet årets høst hos Torben Thomsen i Glejbjerg. Lilli Snekmose Redaktør Tlf Torben Thomsen er rigtig glad for, at han sidste år kunne anskaffe sig en ny, moderne otte-rækket radrenser tilskud fra miljøteknologipuljen. Radrenseren har betydet, at han allerede første år har sparet mindst kr. på kemikalier. Til dato har han i år købt kemi for kr., men det beløb var sidste år på kr. Og i år har han vel at mærke haft 40 ha mere under plov, fordi han har forpagtet mere jord. - Jeg var helt chokeret over kemiregningen sidste år. Så det er jo helt forrygende, at det ser ud til, at investeringen i radrenseren kan være tjent hjem på tre vækstsæsoner, konstaterer Torben Thomsen begejstret. Til investeringen på ca kr. modtog han fra miljøteknologipuljen. Radrenseren styres af en meget avanceret computer, som i starten var ved at tage pippet fra Torben Thomsen. Ved de første forsøg i marken i foråret, drillede maskinen. Men det hjalp, da jeg fik rækkestyringen slået til, griner han. Majs stod i stampe I løbet af vækstsæsonen har han radrenset majsene tre gange. Det tager naturligvis lidt tid, men han har noteret sig, at han på 2½ time er igennem 13 ha. Det er en pæn tid, mener han. Ligesom mange andre steder var majsene hos Torben Thomsen ramt af det våde og kolde vejr langt hen på sommeren. Majsen stod i stampe, og ukrudtet mellem planterne hvor radrenseren ikke kunne nå truede at kvæle majsene.

17 Travlhed ansøgninger om miljøteknologi grobund 17 Team Fundraising v/ Maria Eugster Klug Tlf Ansøgningsrunden om tilskud til teknologi, der mindsker miljøbelastningen, kører i skrivende stund på fuldt tryk. Der ser p.t. ud til at blive hele 90 ansøgninger, hvoraf en del endda søger til flere teknologier. Flest ansøgninger bliver der under indsatsområde 3, reduktion i tab af næringsstoffer, hvor der ser ud til at blive 48 ansøgninger på fuldfodervogne og automatiske fuldfodersystemer til kvæg. De spænder fra selvkørende fuldfodervogn analyseudtagningsudstyr til almindelig fuldfodervogn elektronisk vægt og managementprogram. Sprøjter og spalteskrabere Under indsatsområde 2, pesticidreduktion, bliver der formentlig 16 sprøjter, som spænder lige fra stor selvkørende sprøjte til knap 3 mio. kr. til almindelig sprøjte N-sensor til knap kr. Desuden bliver der et mindre antal radrensere mv. Under indsatsområde 1 bliver der formentlig 16 spalteskrabere og otte automatiske udmugningsanlæg til mink samt et antal forsuringsanlæg. Under dette indsatsområde bliver der endvidere søgt om tilskud til udskiftning af malkerobotter til malkestald baggrund i energibesparelse på mere end 50%. Hovedkriterierne for at komme i betragtning er, at investeringen i den pågældende teknologi nedbringer miljøbelastningen minimum 10%, fx at den nye sprøjte reducerer behandlingsindekset minimum 10%. Tildelingen sker først til dem størst miljøeffekt i forhold til investering. Tilskudssatsen er 40% til de ansøgninger, der får tilsagn. Høj succesrate i 2011 I 2011 udarbejdede Jysk Landbrugsrådgivning 76 ansøgninger, og ansøgerne opnåede tilsagn om et samlet tilskudsbeløb på 18,8 mio. kr. svarende til 88% af det beløb, der blev søgt i ansøgningsrunden. Det bliver interessant at se, om vi kan opnå en ligeså stor succesrate i år. Den næste ansøgningsperiode til Miljøteknologi bliver ca. 1. juli september Ingen mini-majs her. Torben Thomsens majs er lige så høje, som en mand kan række, så de har bestået! Det kan man bestemt ikke sige om alle majsmarker i år. - Da var jeg lige ved at miste troen på, at det ville lykkes. Men nu er jeg faktisk stolt af den majs, der er på mine marker. Torben mener, at han kan takke radrenseren for, at majsene endte at blive både høje og kraftige. At den kolde og våde jord blev løsnet omkring rødderne har sandsynligvis hævet jordtemperaturen, og det har passet den varmeelskende afgrøde. - Sådan har det virket her på den meget høje sandjord, jeg har. Det vil sikkert være noget helt andet på lavtliggende lerjord, vurderer han. Marksprøjten er ikke helt kørt i garage hos Torben. Han har brugt den på et areal, der er tilforpagtet i år, og hvor der sidste år var lucerne. Her blev der sprøjtet en enkelt gang, inden radrenseren klarede resten. Nu venter Torben Thomsen spændt på at se, hvad årets udbytte blev men han er meget fortrøstningsfuld. Skal du ikke bruge radrenseren på dine roemarker? - Uh, ha nej! Nu kører det så fint radrenserens indstilling til majs. Roerne har jo en anden rækkeafstand, og der skal flyttes tænder. Det tør jeg altså ikke pille ved, indrømmer Torben Thomsen.

18 grobund 18 Sådemonstration Såbedet var pløjefrit, forfrugt vinterraps. Pløjning unødvendig. Frø skal placeres korrekt i jorden Omhyggelighed ved afgrødeetableringen betaler sig altid. Her er overfladen for findelt. Jorden kan slæmme ved kraftigt regnskyl. Kontrol! Er frøet placeret i 4-5 cm dybde, hvor der er ilt, fugt og varme til rådighed? Skiveskær klarer bedst høj hastighed. Birgit R. Pedersen Planteavlskonsulent Tlf Det er ved såbedstilberedningen og afgrødeetableringen, at grundlaget for en god høst skabes. Forsømmelser i forbindelse etableringen kan ikke rettes op igen det har vi set mange eksempler på i Ved Jysk Landbrugsrådgivnings og Kjærgård Landbrugsskoles fælles sådemonstration (11. september) hos Gamst Maskinstation viste ni såsæt, hvad de evner. De nye tunge såsæt kan præstere et rigtig flot stykke arbejde, men de stiller større krav til håndværksmæssig kunnen. Som landmand er det helt afgørende, at man har evnen til at stikke en finger i jorden og vurdere: Er jorden tjenlig, hvordan ser vejret ud de nærmeste dage, hvad har præget vækstsæsonen hidtil? Og så er et godt resultat ikke mindst betinget af, at det lykkes at indstille maskinerne korrekt, så man opnår den helt optimale sådybde og at man løbende kontrollerer og justerer. De ni forskellige såmaskiner såede vinterhvede. Som indledning gennemgik planteavlskonsulent Jens Nygård Olesen ønskerne til maskinerne fra et planteavlssynspunkt, mens Karsten Frederiksen, Kjærgård Landbrugsskole, fortalte om de forskellige typer af maskiner. Der mødte mere end 100 landmænd op til arrangement, og desuden deltog elever fra landbrugsskolen. Under sådemonstrationen blev der også sat fokus på etablering af kløvergræs i efteråret og valg af kløvergræsblandinger. Syv forskellige såmaskiner havde tre uger forud etaberet nyt udlæg, og græsset blev gennemgået af planteavlskonsulenterne Mogens K. Andersen, Henning Therkelsen og Thomas Harbo. De vil nu følge udlægget og særligt se på betydningen af mængden af spildkorn i forhold til afgrødens etablering. Følgende firmaer viste deres maskiner. TBS Maskin Power v/ Jens Hansen, AP-Jørgensen, Stroco-Agro samt de to værter, Gregers Kristensen, Virkelyst Landbrug, og Vagn Rasmussen, Gamst Landbrug, som virkede deres egne såmaskiner. DLF sponserede kløvergræsfrø, mens Danish Agro og DLG sponserede forplejningen.

19 dyrk rug grobund 19 Rug i foderblandingen til svin Henrik Madsen Planteavlskonsulent Tlf og Bjarne Knudsen Svinerådgivning Vest Rug vinder i øjeblikket frem stormskridt på de midt- og vestjyske jorder. Ser man på afregningspriserne af rug, har det for år tilbage haltet meget en ordentlig afregning. Men i kraft af, at der er seriøse opkøbere på markedet til både foder- og brødrug, er det et faktum, at prisen på foderrug i dag kun ligger ca. 10 kr./hkg under foderbyg og ca. 20 kr./hkg under prisen på foderhvede. Ofte er forskellen endnu lavere. Som rugavler kan man tåle denne lavere pris, da de lavere dyrkningsomkostninger gør rugen konkurrencedygtig overfor disse udsving. Grunden til, at prisen på rug er blevet stabil høj, skal bl.a. findes i, at der syd og nord for grænsen avles meget majs til biogasproduktion i Nordtyskland. Det fører, at der avles mindre korn i disse områder, og derfor afsøger foderproducenter markedet bredere geografisk - og alle kornarter bliver interessante til produktion af svinefoder, herunder rug. Som hjemmeblander er rug også interessant at blande i foderrationen til svinene. I det følgende er der lavet beregninger på foderblandinger, hvor rug er taget som blandingspartner. VSP (Videncentret Svineproduktion) er i øjeblikket i gang at afprøve en blanding 40% rug i foderet til slagtesvin, og de Et rekordstort areal er blevet etableret rug i forløbne måned, og grunden til rugens succes skal findes i flere punkter: l Mange har avlet gode udbytter i rug i 2012, både på uvandede som vandede arealer. l Rug er forholdsvis billig i dyrkningsomkostninger. l De nye sorter, såvel hybrid- som linjesorter har en god stråstivhed og yder gode udbytter. l Risiko for meldrøjer er reduceret pollen-plus sorterne. l Rug kan sås i hele september måned det giver en god fleksibilitet. l Ved etablering primo september kan man spare på udsæden og der reducere omkostningerne. l Man avler de billigste foderenheder i rug, sammenlignet både byg og hvede. l Rug er ikke kræsen mht. sædskifte, og betaler også for en god forfrugt. l Yder højere udbytte på uvandede jorder i forhold til hvede og byg, og øger der selvforsyningsgraden af korn. foreløbige resultater kan ses i tabel A. Fodring 40% rug fører mindre daglig foderoptagelse og der lavere daglig tilvækst på ca. 50 gram. Foderudnyttelsen ser dog ud til at være uændret. Med den lavere tilvækst følger en højere kødprocent. Man havde håbet på en positiv effekt af tilsætning af Tabel A. Rug til slagtesvin. VSP-fodringsseminar, 2012 (foreløbige resultater) xylanase-enzym, men den har ikke vist sig. Praktisk erfaring fra svineproduktionen viser, at mindre mængder rug (8-10%) til slagtesvin ikke fører synlige ændringer hverken i stald eller i produktionsresultater, ligesom anvendelse af rug til søer og smågrise også fint kan indpasses i en foderplan. Anbefalingerne til iblanding af rug ses i tabel B. Hvis man kan variere iblandingen af rug, vil der være god fornuft i at bruge store mængder til de store slagtesvin, da man på den måde kan øge kødprocenten specielt ved tørfoder. Drægtige søer kan også have gavn af den bedre mæthedsfornemmelse, som rugen giver. Kontrol 40% rug 40% rug + xylanase Foderoptagelse FE/dag 2,82 2,66 2,67 Foderudnyttelse FE/kg tilvækst 2,80 2,82 2,80 Gennemsn. daglig tilvækst Gennemsn. kødprocent 60,4 61,4 61,2 Prod.værdi pr. stiplads, index Tabel B. Anbefalinger vedr. rug i foderblandinger Dyregruppe Max tilførsel i % af foder Slagtesvin > 55 kg 40% Drægtige søer *) 30% Slagtesvin kg 20 30% Diegivende søer *) 15 20% Smågrise kg *) 10% *) Ingen meldrøjer! Rug er billig at dyrke og den er ikke kræsen!

20 grobund 20 deltidslandbrug FlexMark 2012 Jysk Mark tilbyder igen i år FlexMark til deltidslandmænd. Det er et tilbud om at få ordnet gødningsregnskab 2012 samt mark- og gødningsplan 2013, uden at du behøver at komme ind på kontoret, og er som udgangspunkt beregnet på ejendomme op til 50 ha. regnskab, markplan og gødningsplan. 4. Du modtager kvittering for rettidigt indsendt gødningsregnskab og lovpligtige udskrifter fra mark- og gødningsplanen. Fordelen er til at få øje på Modellen er følgende: 1. Du udfylder et oplysningsskema forud bestemte oplysninger om markplan mm. 2. Du returnerer oplysningsskemaet til din planteavlskonsulent inden den 15. oktober. 3. Planteavlskonsulenten udarbejder gødnings- Du behøver ikke at køre ind til konsulenten, det hele klares post, telefon eller mail. Derfor henvender tilbuddet sig særligt til dig, som arbejder ude og har et mindre landbrug relativt ukomplicerede driftsforhold. Og du sparer 50 pct. af grundgebyret på markog gødningsplan. Vigtige datoer 14. oktober FlexMark kan også kombineres et møde planteavlskonsulenten, hvor faglige ting i markdriften m.m. drøftes efter behov. Kontakt Jysk Landbrugsrådgivning på tlf , hvis du ønsker yderligere oplysninger eller vil tilmelde dig ordningen. På kan du se de øvrige tilbud, som er specielt målrettet deltidslandmænd. Frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter til frøgræs. 20. oktober Pligtige efterafgrøder, inklusiv dem, der er udlagt i forbindelse den 1-årige randzoneordning, må nedvisnes eller nedpløjes. Gælder ikke for landbrug op til 2,3 DE/ha. 31. oktober Frist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til vildtplantning forudsætter anmeldelse til kommunen for tilplantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder. Frist for at udbringe ensilagesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE HUSKØB og pizza Kom og bliv klædt på til din første hushandel mandag den 22. oktober kl , Majsmarken 1, 7190 Billund eller mandag den 29. oktober kl , John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø En ejendomsmægler, en finansrådgiver og en advokat introducerer dig til de forhold, en ny huskøber må have kendskab til. Læs og forstå: Du har en formue begravet i haven Med et Danfoss jordvarmeanlæg får du gratis energi fra jorden og sparer masser af penge på din varmeregning. Ja, mange sparer helt op til 50%, så mon ikke det var en god ide at fyre dit gamle fyr? Danfoss er det sikre valg i jordvarme. På kan du regne ud, hvor meget du kan spare. En salgsopstilling En købsaftale En tilstandsrapport Et energimærke Hvad der sker ejendommen ved dødsfald eller skilsmisse og alt om finansiering, lån og forsikring. Mødet er GRATIS og indledes lækker pizza. Tilmelding senest den 19. oktober kl. 12 (Billund) den 26. oktober kl. 12 (Esbjerg) på tlf

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Hvad oplever vi i øjeblikket I

Hvad oplever vi i øjeblikket I Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Hvad oplever vi i øjeblikket I En del grupper har det rigtig godt deltid, mink, fjerkræ hjælpes godt på vej

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere