Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen"

Transkript

1 Udkast til artikel i dansk Audiologopædi, indleveret september 2008 Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen Af Logopæderne ved Center for Specialundervisning i Roskilde søgte Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler 2007 og fik bevilget et beløb til afprøvning af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen 1. Projektet var et pilotprojekt med case-beskrivelser. Formålet med projektet var at indsamle erfaringer med brugen af DAF i stammebehandlingen, så logopæderne kunne blive mere kvalificerede til at vurdere, hvilke personer, der stammer, som kan have gavn af DAF og i hvilke situationer. Projektet bestod i at finde tre voksne stammere, som var interesserede i at afprøve DAF i en periode på tre måneder i foråret Før og efter behandlingen udførte deltagerne selvvurderinger af deres stammeproblem og blev undersøgt logopædisk. Behandlingens indhold blev beskrevet og stammernes udbytte af behandlingen vurderet. De logopædiske erfaringer er sammendraget i denne artikel. Resultaterne viser, at deltagerne på forskellig vis har gavn af DAF i stammebehandlingen. Og at brugen af DAF ikke begrænser stammebehandlingen til at omhandle træning af taleteknik alene, men også foranlediger at andre dele af stammeproblematikken berøres. Baggrund Det har i mange år været kendt, at tekniske hjælpemidler, der ændrer det auditive feedback (Altered Auditory Feedback, AAF) får nogle personer, der stammer 2 til at stamme mindre. Men i den logopædiske behandling af stammen i Danmark er der ikke tradition for at bruge apparater, der ændrer det auditive feedback - hverken som hjælpemiddel eller træningshjælpemiddel. Medierne bringer indimellem en historie om en stammer, der på den måde har fået flydende tale, og sådan kan apparatet komme til at ligne en mirakelkur. Det er vores oplevelse, at nogle stammere bestemt har gavn af hjælpemidlerne, men virkningen er forskellig for forskellige personer. Det er svært for nogle, mens andre har let ved at lære at bruge AAF. Der er forskellige måder at ændre det auditive feedback på. Deltagerne i projektet har brugt forsinkelse af det auditive feedback: Delayed Auditory Feedback, DAF. Forsinkelsen kunne vare ms. Deltagerne havde også mulighed for at øge eller sænke frekvensen af stemme/tale-feedbacket: Frequency Altered Feedback, FAF. Det er i nogle forsøg beskrevet, at talen bliver mere flydende, hvis der anvendes en kombination af DAF og FAF overfor DAF eller FAF alene. Deltagerne har selv måttet vælge, om de ville bruge frekvensændring og det ville de ikke, da det lød for mærkeligt. Vi havde en forventning om og ønskede at afprøve, om anvendelsen af DAF, evt. kombineret med FAF kunne føje noget til eller variere indhold og metoder i stammebehandlingen. Formålet med dette projekt var at indsamle disse erfaringer. I litteraturen er anvendelsen af DAF of FAF beskrevet på forskellig vis. Det beskrives af Kehoe (Kehoe, 2007) blandt andet som hjælpemiddel til træning af flydende-tale-teknik. Green & Jøraas (Green & Jøraas, 2005), som begge er psykologer, beskriver behandlingsprogrammet VMU, Variation, Muligheder og Udfordring. Her kan den stammende ved at bruge hjælpemidlet opleve at få positive erfaringer med gode taleoplevelser og herigennem ændre opfattelse af sig selv og sin stammen. Det er et mål at klare sig uden hjælpemidlet, men der kan være tidspunkter, hvor træningen genoptages. En anden vinkel på DAF-apparatets 1 Ordet stammeundervisning er valgt pga. institutionens placering i undervisningssektoren, men ordet er brugt synonymt med stammebehandling, som primært bruges i den øvrige del af teksten. 2 I resten af teksten er ordet stammer brugt for at undgå det tekstunge personen der stammer. Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen. Side 1 af 6

2 brug og effekt forklarer forhandleren af Speecheasy i Norge, Tore Wood Moe i et interview med bladet Ingeniøren (Rahn, 2007). Her sammenligner han brugen af DAF-apparatet med brugen af briller: Effekten er der, når apparatet er i brug, men forsvinder igen, når det tages ud. Fokus i vores projekt var i første omgang at afprøve de nævnte anvendelsesmuligheder og at supplere med at anvende DAF ved træning af stammemodificering (f.eks. cancellations). Derudover ville vi være åbne overfor, om der i behandlingsforløbet dukkede nye muligheder op, som vi ikke havde forudset. Metode Vi udvalgte tre voksne stammere blandt eleverne 3 på CSU (Center for Specialundervisning i Roskilde), som blev tilbudt at deltage i afprøvningen tre måneder med mulighed for individuel forlængelse. Vi ønskede at afprøve brugen af DAF på forskellige måder, og deltagerne er udvalgt med dette for øje. Alle deltagere er præsenteret for brugen af DAF-apparatet som et midlertidigt tiltag. Projektdeltagerne var i forvejen i et stammebehandlingsforløb, hvor DAF kunne fungere som et supplement i behandlingen. Projektdeltagerne skrev under på en kontrakt, hvori de gav tilsagn om at deltage og videregive deres erfaringer. De havde til enhver tid mulighed for at træde ud af projektet. I projektet blev der brugt SmallTalk-apparater fra Casa Futura Technologies med monauralt feedback. Før og efter projektet udførte deltagerne selvvurderinger af deres stammeproblem ved hjælp af Perceptions of Stuttering Inventory (PSI) (Egebjerg, 2006) og WASSP, Vurdering af egen stammen (Dansk Videnscenter for Stammen, 2006). Logopæderne foretog desuden logopædisk undersøgelse og en vurdering af stammens sværhedsgrad ved hjælp af Stuttering Severity Instrument-3 (Riley, 1994). Ved projektforløbets begyndelse blev deltageren instrueret i den tekniske brug af DAF-apparatet. Herefter fik de individuelle forslag til metoder til brug af DAF tilpasset egen stammen og stammeproblematik. Behandlingens frekvens blev aftalt individuelt fra gang til gang, men var typisk en gang om ugen eller en gang hver 14. dag. Projektdeltageren udførte opgaver fra gang til gang og førte dagbog over disse. Forløbets udvikling blev tilpasset og bestemt af deltagernes erfaringer. Midt i forløbet og efter dets afslutning udvekslede DAFbrugerne erfaringer og inspirerede hinanden ved et møde med os. Den væsentligste del af projektet bestod i at registrere, hvilken effekt brugen af DAF-apparaterne havde på deltagerne, herunder graden af flydende tale. Dette foregik ved, at der i de fleste lektioner var to logopæder til stede, hvor den ene registrerede indholdet, som efterfølgende blev diskuteret. I projektet, som var finansieret af Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, brugte vi SmallTalk fra Casa Futura Technologies. De blev købt hos Tom Green, Norresource i Norge, som også har bistået os, når vi havde spørgsmål. SmallTalk er et lommeapparat på ca. 8 x 6 x 2 cm, som i projektet blev brugt med monauralt headset i to tilfælde med trådløse bluetooth telefonheadset. SmallTalk en er billigere, men også større end Speecheasy, der har form som et høreapparat (i-øret eller ørehænger) Til gengæld kan brugeren selv justere volumen, graden af frekvensændring (FAF) og forsinkelse (DAF), hvilket er hensigtsmæssigt i afprøvningssituationen. For yderligere oplysninger om tekniske hjælpemidler og priser, se DAVS nyhedsbrev nr Teknisk og Vi har lavet en dansk vejledning til brug af SmallTalk en. Få den, før du skriver din egen.. eller Casebeskrivelser, træningsmetode, resultater Om resultaterne af selvvurderingerne (WASSP og PSI)vil vi kun anføre, at der for deltager A og B har været en lille fremgang på de fire måneder projektet har stået på. På grund af en procedurefejl har vi fra deltager C kun vurderinger fra projektets afslutning. Af mange forskellige grunde vil det ikke være redeligt at udlede noget overordnet af disse resultater (f.eks. var forløbet meget kort, vi havde meget få deltagere, ingen 3 Ordet elever er valgt pga. institutionens placering i undervisningssektoren. Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen. Side 2 af 6

3 kontrolgruppe osv.)i det følgende vil vi beskrive deltagerne, deres forløb og vores fortolkning af, hvordan apparaterne har haft indflydelse på deltagerne og deres forløb. Deltager A er en 19-årig ung mand, der arbejder som ufaglært og går til enkeltfagsundervisning, før han skal i militæret. A s fysiske stammen er kendetegnet ved mange gentagelser, hvoraf en del fungerer som udsættelser. Han har desuden nogle udtaleproblemer. A bruger indledningsvis DAF i forbindelse med træning af flydende-tale-teknik. Dette er valgt på baggrund af A s ønske om at tale med teknik og på baggrund af, at det middelbart er lettere for ham at tale med teknik med DAF end uden. I begyndelsen trænes med stor forsinkelse ( ms) og meget langsomt taletempo. Forsinkelsen mindskes, efterhånden som taleteknikken bliver bedre, og tempoet kan sættes op. Denne metode blev valgt bl.a. på baggrund af Kehoe s anvisninger (Kehoe, 2007). I begyndelsen bestod opgaven i at læse op og referere det læste. Gradvis blev dette afløst af samtale. Taletekniktræningen med DAF afløstes gradvis af træning uden DAF. Deltager A kan efter nogle måneder bruge flydende-tale-teknik i langsomt tempo. Han har desuden oplevelsen af, at han taler langsommere og mere kontrolleret. Han oplever tilsyneladende, at han bruger teknikken mere og taler mere flydende, end det er tilfældet. Den kontrol, vi mener, han faktisk har opnået, er, at når han mærker, at talen bliver dårligere, opdager han det og kan bruge teknik. Kvalitativt er der i hans PSI-besvarelse en ændring i, hvilke forventninger han har, som kan tolkes sådan, at han nu er mere bevidst om, hvordan han skal komme videre, når han stammer. Første gang svarer han ja til, at han Føler at afbrydelser i talen (f.eks. pauser, tøven eller gentagelser) vil føre til stammen., anden gang svarer han ja til, at han Koncentrerer mig om, hvordan jeg vil komme til at tale (jeg tænker f.eks. på, hvor jeg skal placere tungen, og hvordan jeg skal trække vejret).. Så selvom der altså ikke er et åbenbart hørbart resultat af brugen af DAF på, hvor flydende talen er, oplevede A, gennem træningen i langsomt tempo med DAF, at han mestrede både sin tale (sin stammen) og udtale. Det har gjort ham tryg, og han har nu sjældent taleangst. Vi tror, det havde været mere tidskrævende at nå samme mål uden DAF. Uden DAF var hans motivation ikke blevet påvirket af de aha-oplevelser han fik, når han kunne tale flydende og udtale problem-lyde. Deltager B er en 44-årig mand, der arbejder med programmering med forholdsvis få forskellige kommunikationspartnere. B s fysiske stammen er kendetegnet ved mange, meget lange, hårde blokeringer og meget spændte medbevægelser. Ved flydende tale er tempoet hurtigt, men talen er generelt præget af meget stammen. B bruger indledningsvis DAF-apparatet som træningshjælpemiddel til stammemodificering (især cancellations). Dette er valgt på baggrund af hans ønske om at lære at modificere sin stammen og på grund af, at den umiddelbare effekt af DAF objektivt set er stor, med færre og mildere blokeringer. Det gør det mere overskueligt for ham at træne stammemodificering. Der trænes med forholdsvis kort forsinkelse (65-70 ms) og normalt taletempo (let nedsat for B). Indledningsvis bruges DAF ved samtale med fokus på at modificere stammen, opgaven viser sig at være for svær og erstattes med oplæsning og genfortælling for partner. Afløses gradvist af samtale, hvor stammen modificeres. DAF-apparatet bruges i begyndelsen i klinikken, siden også først hjemme og senere i andre sammenhænge (især på job). I den afsluttende samtale mellem deltagerne bliver B inspireret til at betragte andre end situationerne i hjemmet som øvesituationer. Han har ikke tidligere betragtet situationer på arbejdet, hvor han brugte DAF som øvesituationer. Måske har han haft en forestilling, som vi ikke har opdaget, om, at der ville være overførsel fra øvelserne i hjemmet. Generelt er B blevet meget bedre til at modificere sin stammen, både med og uden apparatet, og han føler selv, at det er lettere at tale med apparatet. Deltager C er en 35-årig mand, ansat som akademiker i det offentlige i en ret udadvendt funktion. C s fysiske tale er kendetegnet ved hurtigt taletempo. Især i forbindelse med stress eller engagement kommer der hurtige spændte gentagelser, blokeringer og medbevægelser. C bruger indledningsvis DAF-apparatet som træningshjælpemiddel til at modificere stammen (cancellations) suppleret med et ønske om, at det skal være katalysator til at få gode og anderledes taleoplevelser. Det sidste var inspireret af VMU-metoden (Green & Jøraas, 2005). Der trænes med kort forsinkelse (70 ms) og normalt taletempo (let nedsat for C) i situationer i hjemmet. Opgaven viser sig at være for svær, og DAF-apparatet bruges i stedet i klinikken i forbindelse med hærdning overfor egen stammen og for at træne stammemodificering. DAF-apparatet har foranlediget, at C Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen. Side 3 af 6

4 har fortalt andre om sin stammen. C forsøger at udvide antallet af situationer, som han bruger DAF og stammemodificering i. C redegør selv for, hvor svært det er, og har været, at tage DAF en på, fordi han herved bliver tvunget til at høre og mærke stammen. Det, at han skulle tage noget på, har synliggjort for ham, hvor meget han undgår. Projekttiden er gået med at identificere og opleve egen stammen. C er der, hvor han taler om alt dét, som DAF en i teorien kan hjælpe ham med. Den har næsten fået karakter af at være en amulet. Dette skal drøftes med C, og der skal tages stilling til, om han skal holde pause med apparatet, om han skal forsætte med at bruge det til at konfrontere sin stammen med evt. på en anden måde, eller bruge det overhovedet. Logopædiske erfaringer med brugen af DAF Vi har iagttaget, at: Stammerens forståelse af, hvad der skal til for at have gavn af DAF, kræver længere og mere vedvarende instruktion end først antaget. Feedbacken konfronterer stammeren med egen stammen. Det kan være vanskeligt for stammeren at tage DAF-apparatet i brug uden for klinikken. Selve DAF-apparatet synliggør stammen for stammeren selv. Projektkontrakten har virket motiverende på deltagerne. Det er lettere at bruge teknik og at huske at bruge teknik med DAF. Fokus på tekniktræning med DAF kan facilitere, at hele stammeproblematikken behandles. Selvom der ikke er effekt af DAF på spontantalen, kan det godt have effekt i træningssituationen. Selvom brugen af DAF var præsenteret som et midlertidigt tiltag, mener nogle af deltagerne, at det i pressede situationer kunne være rart at bruge som livrem og seler. For at kunne have gavn af DAF, er det nødvendigt at have en vis indsigt i egen stammen og dens mekanismer. Stammeren skal forstå og tolerere, at det er væsentligt at dvæle og være i øjeblikket og i talen, selvom det er den, han har lyst til at flygte fra. Fuldstændigt som det gælder i stammebehandling i øvrigt. Ved brug af DAF konfronterer det auditive feedback stammeren med stammen på en ny og uvant måde og tvinger ham til at tage forholde sig til denne. Hvis han skal have gavn af feedbacken, skal han lytte efter og gå med det i stedet for at ignorere eller modarbejde det. Det er vigtigt, at stammeren forstår, at også når han bruger DAF en andre steder end i klinikken, er det øve-situationer, hvor man skal samarbejde med apparatet. Man øver sig på at være bevidst, kun herved kan man bruge teknik (som i stammeundervisning generelt). Dette kræver tilvænning, træning og udvikling af forståelse for hele stammeproblematikken og tager derfor tid. Logopæden må være meget opmærksom på, at eventuelle nederlag skal vendes til erfaringer, der kan bruges positivt. Hvis det f.eks. tager for lang tid at blive god til at bruge apparatet, eller stammeren mister lysten, bør brugen af apparatet stoppes. Deltagerne i projektet har ikke selv taget initiativ til, eller på forhånd ytret ønske om, at de havde lyst til eller interesse for at ville prøve tekniske hjælpemidler. De havde således ingen forventninger om, at DAFapparatet ville forandre talen i andre situationer. Det er på den ene side formodentlig medvirkende til, at deltagerne har haft svært ved at overvinde sig til at tage det på og bruge det uden for klinikken. Derudover har apparatets fysiske fremtræden været oplevet som en barriere, fordi det stigmatiserer: der er noget galt med mig. Endelig har deltagerne et ønske om selv at ville kontrollere talen og selv bruge teknikken. På den anden side har den fysiske tilstedeværelse af DAF-apparatet foranlediget, at stammerne har talt med andre om DAF, om apparatet og dermed om stammen. For alle tre deltagere betyder DAF ifølge dem selv, at de har haft lettere ved at træne og bruge teknik. Denne iagttagelse er vi enig i. Det er imidlertid også vores opfattelse, at det er væsentligt, særligt når stammeren ikke selv har bedt om at prøve DAF, at der laves en plan for brugen og en kontrakt med deltageren om dette, Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen. Side 4 af 6

5 så apparatet ikke kommer til at ligge i skuffen. Deltagerne i projektet har givet udtryk for, at dette også har motiveret dem til at fortsætte, selvom opgaven var vanskelig. Rent taleteknisk har DAF gjort det mere overskueligt for deltagerne at træne og bruge teknik. For A s vedkommende var der ved afprøvning af DAF ikke effekt på spontantalen. Ved forsøg med flydende-taleteknik med DAF viste det sig, at han bedre kunne koartikulere og bevidst holde et flow i talen. Dette bedredes yderligere ved meget langsomt taletempo. Gradvist har A kunnet sætte tempoet op og samtidig bibeholde den koartikulerede tale. Han kan nu bruge flydende-tale-teknik uden DAF, men vil ofte hellere stamme, hvad han gør rimeligt flydende. For B s vedkommende mindskes stammen betydeligt med DAF, hvilket gør det overskueligt for ham at modificere stammen. For C s vedkommende minder feedbacket ham om, at han skal nedsætte sit taletempo, hvorved det er mere overskueligt for ham at modificere stammen, men det er svært for ham at få brugt apparatet. Derfor skal han overveje om og i givet fald hvordan, han skal bruge det. At bruge apparatet skal efter en indkøringsperiode være en lettelse Selvom behandlingen på baggrund af deltagernes valg af fokus i stammebehandlingen generelt og på baggrund af arbejde med DAF har været koncentreret om teknik, har arbejdet foranlediget, at forskellige aspekter af stammeproblemet er blevet berørt. Dette er Projektdeltagerne siger: Godt øveredskab. Jeg kan høre det hele og man kan ikke gemme sig. Der er kontant afregning. Det hjalp mig i den periode, hvor jeg skulle tale meget langsomt. Da tempoet blev sat op, blev jeg træt af den. Jeg havde stor mistro til DAF en i starten, før jeg fik prøvet den. Men mistroen forsvandt ved afprøvningen pga. den store overraskelse over virkningen: der skete jo en forandring. bl.a. sket, når stammeren oplevede at have stillet sig selv en opgave, som viste sig at være for svær. Så er præmisserne for, hvordan opgaven skulle kunne løses blevet diskuteret og bearbejdet kognitivt, ligesom følelsesmæssige emner er blevet berørt. Deltagerne har fået en større forståelse for deres egen undgåelsesadfærd generelt og i forhold til den konkrete stammen, og hvordan dette påvirker mulighederne for at bruge taleteknik. Konklusion Overordnet set har deltagerne i dette projekt berettet, at de på forskellig vis har haft gavn af brugen af DAF. Dette understøttes af vores observationer. Om en person, der stammer, skal bruge DAF, afhænger naturligvis af om den stammende er interesseret og af resultaterne af den afprøvning, der foretages. Men det kan efter vores mening sagtens være relevant, at logopæden foreslår afprøvningen. Vi mener også, afprøvningen kan finde sted, selvom stammeren er skeptisk men afprøvningen skal naturligvis kun fortsættes, hvis det giver mening for stammeren. Efter vores opfattelse passer brugen af DAF godt ind i et bredspektret stammebehandlingstilbud, der imødegår alle stammeproblemets aspekter og integrerer forskellige tilgange til behandlingen. Det er vores håb, at denne artikel kan medvirke til, at logopæder deler erfaringer og diskuterer brugen af tekniske hjælpemidler i den logopædiske praksis yderligere, så vi kan blive gode til at bruge hjælpemidlerne hensigtsmæssigt., logopæder Center for Specialundervisning, Roskilde Referencer Dansk Videnscenter for Stammen. 2006, oktober. WASSP. Vurdering af egen stammen. Dansk udgave af Wright and Ayre Stuttering Self-Rating Profile: WASSP. Wright, Louise & Ayre, Anne. Egebjerg, Tine. 2006, september. Perceptions of stuttering inventory (PSI). Dansk udgave lavet af Dansk Videnscenter for Stammen. Green, Tom & Jøraas, Terje Anvendelse av tekniske hjelpemidler I behandling av stamning en kort innføring. Dansk Audiologopædi, 41(2), Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen. Side 5 af 6

6 Kehoe, Thomas David No Miracle Cures. A Multifactorial Guide to Stuttering Therapy. University College Press. Rahn, Anne Høreapparat med kunstigt ekko hjælper stammere. Ingeniøren. Nr Riley, Glyndon D Stuttering Severity Instrument for Children and Adults 3 rd Ed (SSI-3). PRO-ED. Austin TX. Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen. Side 6 af 6

DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER. 44. årgang December 2008 Nr. 5

DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER. 44. årgang December 2008 Nr. 5 DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER 44. årgang December 2008 Nr. 5 Rim med Rimus Tora-bøgerne Nyt hovedkatalog alog Hører støvler hænder sammen? men? og Er uglen vågen om natten? Play Foam LEDER

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning

Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre. Udvikling og Rådgivning Stammer dit barn? Information om stammen og kommunens tilbud til børn og forældre Udvikling og Rådgivning Hvad er stammen? Menneskets evne til at tale og forstå tale er et enestående system, som kræver

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god

Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Logopædisk stammebehandling af unge og voksne

Logopædisk stammebehandling af unge og voksne Logopædisk stammebehandling af unge og voksne anbefalinger vedrørende god praksis 2009 Dansk Videnscenter for Stammen 2 Dansk Videnscenter for Stammen Logopædisk stammebehandling af unge og voksne anbefalinger

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Reaktioner fra omgivelserne

Reaktioner fra omgivelserne Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.

Læs mere

Information. Stammeundervisning for førskolebørn

Information. Stammeundervisning for førskolebørn Information Stammeundervisning for førskolebørn HVAD ER STAMMEN? Stammen defineres som forstyrrelser i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun ønsker at sige, men i det givne øjeblik ikke er

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Forældrerådgivningen Skole og Forældre

Forældrerådgivningen Skole og Forældre 2013 Forældrerådgivningen Skole og Forældre ÅRSRAPPORT 2013 SKOLE OG FORÆLDRE Kvægtorvsgade 1, 1710 Kbh. V. Indhold Forord... 2 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 2 Hvem henvender sig

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

STIFINDER PROGRAMMET AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES

STIFINDER PROGRAMMET AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES STIFINDER PROGRAMMET WORTH FOLLOWING AUTHENTIC LEADERSHIP PROGRAMMES STIFINDERPROGRAMMET ET EFFEKTIVT OG UNIKT UDVIKLINGSFORLØB SIDEN 1994 LÆRINGSPRINCIPPER OG INSPIRATION E N UNIK KOMBINATION AF METODER

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse Svendborg Gymnasium og HF HF Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, HF Der har deltaget i alt 9 hf elever

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

SPYDKAST. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

SPYDKAST. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! REGLER Kast med bold, hyler eller spyd. Når du skal kaste, skal du have tilløbsbanen for dig selv - og der må ikke stå andre end dommerne i og på siden af det kasteområde, hvor redskabet skal lande. Du

Læs mere

Den svære samtale - ØVELSER

Den svære samtale - ØVELSER Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Max løft Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Hvad vil det sige, at øge styrken? Det er ikke altid helt klart, men det drejer sig grundlæggende om at kunne løfte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse 204 Svendborg Gymnasium og HF STX Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 204 Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, STX Der har deltaget i

Læs mere

21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling

21/04/16. Seminar om terapeutudvikling. Psykolog Susanne Bargmann Terapeutudvikling Seminar om terapeutudvikling Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 Goldberg (2016) anbefaler følgende, for at sikre terapeutudvikling: Sætte små process- og effekt-mål baseret på klient-specifikke

Læs mere

Taastrup Gymnastik Forening (TGF)

Taastrup Gymnastik Forening (TGF) Taastrup, Januar 2017 Ansøgning om tilskud fra udviklingspuljen under folkeoplysningsudvalget i Høje-Taastrup kommune. Taastrup Gymnastik Forening (TGF) søger max 30.000 kr i tilskud til coach-udviklingsforløb

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Kan man gøre noget ved stammen?

Kan man gøre noget ved stammen? Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og unge mennesker, der stammer Tine Egebjerg 1 Dansk Videnscenter for Stammen Kan man gøre noget ved stammen? - nyttig viden til teenagere og

Læs mere

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015

VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015 VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til pædagoger 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige faktorer

Læs mere

Vurdering af MotiView

Vurdering af MotiView KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af MotiView Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien

Læs mere

Gør, hvad der er bedst for din hørelse

Gør, hvad der er bedst for din hørelse Gør, hvad der er bedst for din hørelse 2 Kan du følge med i samtalen? Hvis ikke, har du måske et høretab - en ud af to voksne i alderen over 50 oplever dette. En oplysning, der er overraskende for de fleste

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Information. Stammeundervisning for skolebørn

Information. Stammeundervisning for skolebørn Information Stammeundervisning for skolebørn Hvad er stammen? Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd ud over, hvad de fleste af os oplever. Man

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man

Læs mere

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.

Læs mere

Feedback på arbejdspladsen

Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan

Læs mere