nr august

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr 8 2008 21. august"

Transkript

1 nr august kost & ernæringsforbundet Hverdagsmad i verdensklasse Forbundet har inviteret gæster på dejlig, dansk hverdagsmad i Zaragoza. Stemningen er god både i restauranten og køkkenet, men det er en udfordring at tegne og fortælle om maden, som det var planen. Fra hverdagsmad til verdensmad, side 4-11 Færre hænder i Ikast-Brande Det var ikke sjovt at være dem, der blev hængt ud for at lave landets dyreste ældremad. Så derfor har køkkenet sænket både prisen og antallet af medarbejdere. Og starter forfra. Ny start, side 12

2 Giv værktøjskassen et kvalitetstjek leder Kvalitetsreformen sætter fokus på offentlige ledere. Kravene bliver større, men der er også tilbud om nye værktøjer i form af lederuddannelse. Kommunalreformen har længe været en realitet, og mad- og måltidsorganisationen har ændret sig voldsomt i mange kommuner. Det er ikke blevet lettere at være leder i det offentlige! Du stilles overfor nye krav om både faglig, strategisk og personalemæssig ledelse, og du vil mærke, at det bliver stadig sværere at lukke køkkendøren og passe sig selv. Kvalitetsreformen, som er en del af kommunalreformen, skal fremme kvaliteten i den offentlige sektor. Et af midlerne er at stille krav til offentlige ledere. De skal udvikle attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kvalitetsreformen stiller ligefrem krav om, at alle ledere skal måles og vejes i aftalen står, at lederne skal evalueres mindst hvert tredje år. Så vi kan være forvisset om, at vi ikke får lov at hvile på laurbærrene. Og det skal vi heller ikke. Jeg ser reformen som en mulighed for, som leder, at skaffe sig nye kompetencer. Alle ledere har ret til lederuddannelse. Og der er afsat penge til formålet. Så kik i jeres værktøjskasse: mangler I redskaber, eller trænger knivene til at blive slebet? Det er vigtigt, at lederne i Kost & Ernæringsforbundet er rustet til fremtidens udfordringer. Og det bliver uden tvivl en udfordring at fastholde og udvikle kvaliteten i den offentlige madservice. En lederuddannelse på niveau med den, som andre offentlige ledere tilbydes, kan ruste jer til god dialog med lederkolleger f.eks. i Sundhedskartellet, samarbejdspartnerne, politikerne og ikke mindst medarbejderne. God ledelse og målrettet kommunikation er forudsætningen for indflydelse. Og indflydelse er en forudsætning for at stå stærkt som fag. Og forbund. Kvalitetsreformen stiller store krav, men åbner også for større frihed til ledelse. Du har til gengæld pligt til at skaffe dig de kvalifikationer, du har brug for. Forbundet har sammen med Den Kommunale Lederuddannelse skræddersyet en diplomuddannelse. Læs mere på hjemmesiden. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen forsidefoto: arkiv, expo Langt hjemmefra. 100 medlemmer kaster sig med ildhu over Den gode hverdagsmad i Zaragoza. Det er en udfordring at få restauranten til at køre. Og alle kommer hjem med en uforglemmelig oplevelse. foto: chili Nye uddannelser og efteruddannelser I takt med den øgede interesse for mad og sundhed etableres der nye uddannelser, der skal forbedre madkvaliteten såvel i fødevareindustrien som i den offentlige madservice. På Københavns Universitet er der etableret en uddannelse, der bevæger sig i krydsfeltet mellem gastronomi og sundhed. Kandidaterne uddannes til at vejlede industri, kantiner, restauranter og offentlige køkkener i at producere fødevarer, der er både lækre og sunde. Århus Universitet tilbyder også nye fødevareuddannelser som dog snarere er målrettet industri og landbrug. Målet er at forbedre fødevarekvaliteten ved at fokusere på klima, natur, jord- og husdyrbrug, skriver det jordbrugsvidenskabelige institut, der tilbyder uddannelserne. 1 Send en madpakke Ældresagen opfordrer politikerne til at sende en nødhjælpspakke til de fattigste pensionister. Baggrunden er de stigende fødevarepriser, der også har bragt de kommunale madpriser op i et tårnhøjt leje i nogle kommuner. Uanset om årsagen er politik eller stigende fødevarepriser, så er ældremaden i gennemsnit blevet 33 procent dyrere. Den gennemsnitlige madpris er steget fra kr. i 2000 til kr. om måneden i Det viser statistik fra Ældresagen. Med en gennemsnitlig prisstigning på 17,7 procent i samfundet i øvrigt, svarer det altså til, at ældremaden er steget næsten dobbelt så meget som de øvrige priser, siger Jens Højgaard, souschef i Ældresagen, til Ritzau. De nye kommunale nøgletal viser desuden stor prisforskel fra kommune til kommune op til kr. om året fra den billigste til den dyreste kommune. Det er umuligt at se, hvad der ligger bag prisstigningerne og de kommunale forskelle. Og det er i øvrigt tvivlsomt, om tallene er umiddelbart sammenlignelige. 1 Køkkenliv ser på køkkenets tal i et kommende nummer. Tekst: Mette Jensen 3

4 Fra hverdagsmad til verdens foto: arkiv, expo 4 Tekst: Mette Jensen

5 mad Der serveres frikadeller med stuvet spidskål sammen med bæredygtig energi i den danske pavillon på verdensudstillingen. Konceptet for restauranten er Den gode hverdagsmad, men det er svært at forklare de spanske gæster. Hola, Hi, Hej, Ciao Alle slags turister bydes velkommen til Zaragoza. Fuglen, højhastighedstoget mellem Barcelona og Madrid, er landet på stationen. Det samme er Køkkenlivs udsendte. Og endelig er der fokus på verdensudstillingen Expo 2008, som vi hører så forsvindende lidt om herhjemme. En ny by Udenfor stationen i den nye ende af Zaragoza i provinsen Aragon i Spanien breder verdensudstillingen sig. Siden 2000 har byen været i gang med forberedelserne, og det forstås: der er bygget et hav af boliger, omfartsveje, broer over floden Ebro, der snor sig gennem byen foruden alle udstillingsbygningerne selvfølgelig. Her er det udstillingens tema vand, der har sat rammer for arkitekturen og givet bygningerne form som dråber, iskrystaller, hav og regn. Ringe i vandet Det er en lise at træde ind i den kølige, danske pavillon fra de 38 graders stegende varme, der netop nu plager byen. Det nyder gæsterne tydeligvis. Nogle har slået sig ned på bænken, som løber langs væggen i pavillonen. Andre dukker ud og ind og slår knolden på de fem store cylindre, der hænger ned fra loftet. I den ene blæser vestenvinden, i den anden drypper regnen, en handler om udnyttelser af solens energi og en om at forvandle affald til brændsel. Temaet er ringe i vandet om udnyttelse af danske naturressourcer til bæredygtige energi. Den gode hverdagsmad Udstillingens femte og sidste cylinder byder gæsterne på Den gode hverdagsmad. På kortet står dansk smørrebrød med kartofler, roastbeef, rygeost eller æg frikadeller med spidskål og kartofler, fiskefilet med kartofler og salat. Trifli eller koldskål. Kaffe og kage. Gæsterne slår sig ned ved den halvcirkelformede disk, hvor de fleste bestillinger kan klares. Men skal der varm mad på bordet, skal køkkenet have besked. Så serveres den kort tid efter. Enkel og veltilberedt. Helt efter konceptet. fortsættes næste side t køkkenliv

6 t Øv, dårlige varer Birthe Mikkelsen, der netop nu er leder af restauranten, kommer ind i pavillonen og ligner en mild tordensky. Du må vist hellere komme og se, siger hun. Ude i baglokalet står en stor papkasse, med noget underligt papfyld. Det hele er godt fedtet. Og kassen lugter råddent. Det er koldskål fra Thiese. Men den er lige til at kassere. Den har været alt for længe undervejs, konstaterer hun. Det sker bare alt for ofte. Forleden måtte jeg kassere hele sendingen af kød. Det er ikke alene ærgerligt, når noget går til spilde både for os og for leverandørerne, vi skal også ud at finde erstatninger for de varer, vi ikke kan bruge. Og det er ikke let, for det er ikke alle lokale butikker, der er godkendt til at levere til Expo, tilføjer hun. Fra ro til travlhed Det er hen på eftermiddagen, og der er fredeligt i restauranten. Vi sætter os ud i personalestuen, så Birthe Mikkelsen kan fortælle om arbejdet i pavillonen. Kort tid efter står Gitte Ranke Falkesgaard, der til dagligt arbejder på Bytoften Kollektivcenter i Tjørring, i døren. Stemningen i restauranten er vendt. Der er pludselig mange gæster og susende travlt. foto: arkiv, expo Nu bestiller de både menuer og smørrebrød, udbryder hun. Men vi mangler æg. Ja, øh, de er altså ikke blevet kogt i formiddags, siger hun appellerende Birthe Mikkelsen rejser sig for at koge æg. Og når hun nu er i køkkenet, er der vist også et par andre løse ender. Blandt andet må hun redde Katrine, der er løbet tør for fiskefiletter og frikadellefars. Det skal hentes på lageret, som ligger i pæn afstand fra køkkenet. Ja, det er ikke sjovt at glemme en citron, ler hun, da hun kommer tilbage. Toppen af menuerne Katrine, der hedder Godtfredsen til efternavn og netop er blevet færdig som ernæringsassistent, ser sammenbidt ud. Hun er alene om køkkenvagten og må koncentrere sig for at få alle menuerne sendt af sted: frikadeller med stuvet spidskål og nye kartofler. Fiskefilletter med remoulade og salat. Det smitter. Når gæsterne ser, hvad de andre spiser, vil de have det samme, melder Gitte Ranke Falkesgaard glad ude fra serveringscirklen, hvor menubestillingerne mod sædvane strømmer ind. 17 på godt en time! Normalt sælges der måske 13 på en god lørdag, forklarer Birthe Mikkelsen. Ros gør godt Gitte Ranke Falkesgaard stikker atter hovedet ind gennem serveringshullet. De siger, at maden smager helt vildt godt, siger hun og afleverer en stabel brugte tallerkner. Bemærkningen udløser straks et stort smil hos Katrine Godtfredsen. Yes! Det er det hele værd, siger hun og ånder lettet op. Det, og når gæsterne kommer igen. Det er den største ros, for der er jo så mange andre steder, de kan spise. 6

7 Var det mig, der havde stået alene i køkkenet, ville jeg ikke have klaret det, erkender Gitte Ranke Falkesgaard, da den værste travlhed er overstået. Og det er der ikke noget mærkeligt i, understreger Birthe Mikkelsen. De færreste ernæringsassistenter er vant til a la carte bestillinger. Og de færreste er vant til så tæt kontakt med gæsterne. Det er en stor udfordring for mange! Men det er også med til at gøre det til en uforglemmelig oplevelse. Gitte Ranke Falkesgaard tager udfordringen med jysk besindighed. Hun vender sig mod nye gæster i restauranten og får endnu en bestilling fortsættes næste side t Verdensudstillingen i Zaragoza kaldes også Expo 08. Erhvervs- og Byggestyrelsen står for det danske bidrag. Kost & Ernæringsforbundet driver restauranten i den danske pavillon. Restaurant Relationship: navnet på restauranten. Navnet refererer til konceptet 'Den gode hverdagsmad' hvor der lægges vægt på, at der er kontakt mellem den, der laver maden og den, der spiser. Den gode hverdagsmad: læs om konceptet på eller i Køkkenliv nr. 2, Serveringscirklen: disken i restauranten består af to halvcirkler, hvor den ene er især er til gæster, der vælger menuer eller måltider, der varer lidt længere, end det tager at drikke en kop kaffe. Træningslejr: alle kostfaglige, der arbejder i restauranten har været på tre træningslejre herhjemme, hvor de er trænet i 'Den gode hverdagsmad' både i at lave maden og at snakke med gæsterne. Læs Køkkenliv nr. 6, Pixibøger: til hver af de 16 menuer, der serveres i restauranten i løbet af de tre måneder, udstillingen varer, er der lavet en lille bog, der viser, hvordan menuen er sammensat. Se Køkkenliv nr. 6, Bloggen: på hjemmesiden kan du læse korte indlæg fra alle kostfaglige, der arbejder i Restaurant Relationship. køkkenliv

8 Alle udfordringerne t på spansk. De færreste taler engelsk. Men de kan da pege på menukortet! Og så lykkes det endnu engang med kaffe og trifli. Den pædagogiske udfordring Sprogbarriererne og det faktum, at langt de fleste kommer for at læske ganen med kolde drikkevarer, kaffe og kage frem for menuer, har også betydet, at pixibøgerne, der tegner og fortæller om den gode hverdagsmad, for det meste må bliver bag disken. Den gode mad og stemningen i restauranten må tale for sig sekv. Set i bakspejlet var det meget ambitiøst at ville formidle et pædagogisk koncept for den danske hverdagsmad her i restauranten, mener Noa Grønlykke Mollerup. Han er guide i den danske pavillon, taler glimrende spansk og assisterer gerne, når en i restauranten har udset sig gæster, der skal høre om hverdagsmaden. Små ringe i vandet Lige nu sidder et spansk par og bladrer i hver sin lille bog, der viser billeder af den menu, de skal sætte til livs om lidt. Da maden kommer, stikker de pixibogen i tasken. Så verden er ikke længere helt uvidende om hverdagsmaden i danske institutioner. 1 Vi er godt rustet til at fortælle om Den gode hverdagsmad, når vi kommer hjem. Det er jo pludselig let, når det kan foregå på dansk, mener leder af restauranten, Birthe Mikkelsen. Birthe Mikkelsen træder ud på den lille balkon over serveringscirklen. Herfra har jeg et godt overblik. Så kan jeg se, om der ser ud, som der skal ifølge konceptet, siger hun. Hun skynder sig at tilføje, at hun ikke bruger balkonen som 'kontroltårn'. Vi har et fælles mål, det er konceptet, der er en rød tråd, vi skal følge, og det gør jeg meget ud af. Det er hele omdrejningspunktet for vores virke her. Og det, vi har øvet os i på de træningslejre, vi har været på i foråret. Konceptet handler om restaurantens udseende, om stemningen, maden, anretningen, serveringen og ikke mindst samtalen med gæsterne. Alt det første er der styr på. Det sidste er en udfordring. Det er en udfordring at formidle ideen om 'Den gode hverdagsmad'. Det er uvant for flere at have så tæt kontakt til gæsterne, men træningen har været en god hjælp. Det er svært at nå den store pædagogiske udredning, når der er travlt i restauranten. Og så er der sprogbarrierer. De fleste gæster taler kun spansk! Men alle gør deres bedste og så er det godt at have pixibøgerne med menuerne, som gæsterne kan bladre i, mener hun. Der er udfordringer nok Kontakten til gæsterne er ikke den eneste udfordring. I køkkenet er det råvarerne, eller de udeblevne råvarer, der kalder på kreative løsninger. Der er for mange fejlleveringer. Og det er surt. Som mælken her, siger Birthe Mikkelsen. Den må højst være 48 timer undervejs. Men er den det, så kan vi ikke bruge den. Aftalen skulle hedde 24 timer i stedet. Vi ved ikke, hvor varerne strander, men vi har en ide om, at de får lov at stå for længe i en bil, inden de kommer på fjernlageret udenfor Zaragoza! De bliver pakket af leverandørerne hjemme og leveret til et transportfirma, som sørger for transport med kølebil hertil. I Zaragoza bliver de sat af på et fjernlager det samme sted, hvor jeg handler et par gange om ugen. Derefter fragtes de til lageret her på Expo. Når de ringer, gælder det om at hente varerne i en fart, så det, der skal på køl, kan komme det så hurtigt som muligt. Efter at have fået kød, hvor temperaturen var for høj, har jeg ændret på egenkontrollen. Nu måler jeg varernes temperatur, inden jeg tager dem med fra lageret. Så kan vi dokumentere, hvis der er noget galt ved leveringen. fortsættes næste side t 8 Tekst: Mette Jensen

9 værd Søgang. Glassene med den runde bund vækker undren hos de spanske gæster og udenlandske turister, der besøger 'cirklen' for at få en pause fra det pulserende Expo-liv. foto: arkiv, expo køkkenliv

10 t Varer gennem kontrollen Birthe Mikkelsen mener, at ideen med danske råvarer i restauranten er god. Vi kender smagen og vil gerne kunne servere netop den smag. Til gengæld er det meget sårbart, erkender hun. Når vi mangler varer, må jeg ud og købe ind lokalt. Men det er ikke alle butikker, der er akkrediteret til at levere til Expo. Så det giver noget besvær. Når vi skal have varerne ind på området, bliver alt endevendt, og bilerne bliver gennemlyst. Køkkenet får også jævnligt besøg af den spanske fødevarekontrol. Og vi ser også ofte kontrollen fra 'Expoen'. Vi gør, hvad vi kan, for at leve op til reglerne. Næsten da, siger Birthe Mikkelsen. F.eks. skal vi skylle alle grøntsager i klorvand. Men det nægter vi altså. Vi har forsøgt at forklare, at det er forbudt i Danmark. Det argument køber de selvfølgelig ikke. Men vi skyller i flaskevand i stedet, siger Birthe Mikkelsen og peger på de store vanddunke, der fylder op i lagerrummet. Gryden skal holdes i kog Ressourcerne på verdensudstillingen er godt givet ud, mener Birthe Mikkelsen. Ingen er vel i tvivl om, at det økonomisk er en stor post for forbundet. Men jeg er sikker på, at det, at vi er med her, kan være med til at sætte foto: arkiv, expo fokus på faget på en anden måde en hidtil. Jeg er overbevist om, at alle, der er med, har en god oplevelse, som de vil tage med hjem og give videre. Det sidste er selvfølgelig rigtigt vigtigt, hvis det skal virke. Men pludselig bliver det jo let at fortælle om den gode hverdagsmad når det kan foregå på dansk, driller hun. Hun understreger, at det selvfølgelig kræver mod og sejhed hos den enkelte, interesse fra arbejdspladserne og sidst, men ikke mindst: fortsat opbakning fra forbundet. Netop fordi kurserne har haft som mål at forberede os til den her store begivenhed, er det lykkedes at få engagerede medlemmer med, mener hun. Leder med gentagelser Birthe Mikkelsen, der er serviceleder på lokalcenter Viby-Rosenvang i Århus, havde egentlig regnet med, at hun skulle til Zaragoza for at lave mad. Men endte altså med at stå med lederjobbet i seks uger. Lederjobbet adskiller sig på mange områder ikke så meget fra det derhjemme, mener Birthe Mikkelsen. Det vigtigste er at få oparbejdet en god teamånd, så alle tager fat og har lyst til at guide hinanden. Der er brug for god kommunikation. Det, der er anderledes, det er de mange gentagelser. Jeg hører mig selv sige det samme igen og igen. Men det er naturligt, for der er hele tiden nye, der skal sættes ind i, hvordan det hele fungerer. Skulle der blive en anden gang, siger Birthe Mikkelsen, så ville jeg meget anbefale at stille krav om, at alle var her i mindst to uger! Det ville skabe mere overblik og ro for den enkelte. 1 10

11 God kommunikation er alfa og omega! Der er travlt, er du stresset? Nej, jeg bliver ikke stresset, forsikrer Katrine, der er nyuddannet ernæringsassistent. Jeg har bare brug for at koncentrere mig fuldstændigt om menuerne, hvis det skal lykkes. Der skal ikke være gæster, der venter på maden, tilføjer hun og ved, at det gik skævt en enkelt gang undervejs. Jeg fik bestilling på flere menuer på en gang. Men jeg fik ikke at vide, at fisken skulle serveres samtidig med to frikadellemenuer. Så familien kom ikke til at spise sammen. Det må ikke ske. God kommunikation er alfa og omega, siger hun. Når Katrine klarer de mange bestillinger uden stress, så er det, fordi hun er vant til at arbejde på restaurant. Jeg har arbejdet som tjener, og jeg kender det bonryk der er i restaurantkøkkenet. Jeg er også vant til at forklare køkkenet, hvilke retter der skal følges ad, tilføjer hun. Men jeg kan godt forstå, det er stressende, hvis man er vant til at gøre al maden klar til klokken 12. Men vi hjælper hinanden undervejs. Og vi har det fint med hinanden i sidste ende, understreger hun. Katrine Godtfredsen har tilbragt alle øvrige vagter i serveringscirklen og startede fuld af optimisme: hun glædede sig til at fortælle alle gæster om den gode hverdagsmad. Efter de første dage, var jeg helt vildt frustreret. For det kunne jo ikke lade sig gøre. Så måtte jeg moderere mine ambitioner og har besluttet, at jeg mindst én gang på hver vagt skal forklare konceptet. Og det gør jeg. Jeg elsker at møde folk, der udstråler, at de holder af det, de laver. Den stemning vil jeg gerne give videre, tilføjer hun. 1 Det optimistiske koncept Jeg er spændt! siger Gitte Ranke Falkesgaard, der har taget opstilling i cirklen sammen med Kristiane Bertelsen. Vi har været alene fra morgenstunden. Og vi har kun været hernede en halv dag! Når man har været her en dag eller to, så er man vist allerede gammel, siger hun med et skævt smil og antyder, at der er for lidt information og oplæring. Men vi ta r det, som det kommer. Der er jo ikke andet for end at klø på! Hvad har bragt dig til Zaragoza? Jamen, det har faktisk min chef. Jeg arbejder på Bytoften Kollektivcenter i Tjørring, og chefen tilbød både Kristiane og mig at tage til Zaragoza. Det, synes jeg da, var en udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. Der er gået tre træningslejre forud for rejsen. Den første var forvirrende, men sidste gang var det bare rigtig, rigtig godt! Siden har jeg læst på bloggen, at alle har det godt hernede. Så jeg har glædet mig. Det er som at få en ny arbejdsplads nye kolleger, nye opgaver. Overvældende! Og så er der konceptet. Det er jo sådan, det burde være. God, frisklavet og lækker mad. Men vi ved jo godt, at det ikke er muligt, sukker Gitte. Jeg tror, at alle ernæringsassistenter gerne ville lave frisklavet mad. Men langt de fleste laver jo kølemad. Det smager ok, helt bestemt. Men det er ikke det samme. Maden bliver så ens, siger hun. Hos os er vi heldige, fordi vi har en café, hvor vi har kontakt til brugerne. Så er der da lidt af det, som konceptet går ud på. Men det er et optimistisk koncept, fastholder hun. 1 køkkenliv

12 Ny start til Ikast-Brande Det var ikke sjovt at være dem, der producerede Danmarks dyreste ældremad. Medarbejderne i Ikast-Brande Kommune tog derfor udfordringen op og vandt en EU-licitation som de bedste og billigste. Prisen var ca. 30 heltidsstillinger. foto: kissen møller hansen 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 Døgnforplejning: 116 kr. Udbringning: 63 kr. for stor hovedret og biret. Ikast- Brande Kommune i Midtjylland havde indtil for nylig den tvivlsomme ære af at tilbyde Danmarks dyreste madordning. Der skulle spares og ikke gives tilskud til ældremaden. Det mente politikerne i den midtjyske kommune, der er sammensat af Ikast, Brande og Nørre Snede. Ikast og Nørre Snede havde før sammenlægningen i 2007 hovedsageligt leveret varmholdt mad, mens Brande bød på kølemad til både hjemmeboende og plejecentre. Protesterne og utilfredsheden med den dyre mad voksede i omfang og styrke i løbet af foråret 2007, ikke mindst i de områder, hvor brugerne havde været vant til, at kommunen ydede tilskud. For Brandes vedkommende var der reelt tale om en prisstigning på 50 procent. Mange hjemmeboende reagerede ved at reducere deres bestillinger eller framelde sig madordningen til skade for økonomien og formentlig også brugernes sundhed. Analyser jer selv Noget måtte gøres, og meget belejligt satte byrådet på samme tid en effektiviseringsproces i gang for alle områder af den kommunale forvaltning og service. På køkkenområdet fik vi lov at analysere vores egen indsats og komme med forslag til, hvordan den kunne løses mest effektivt i forhold til det vedtagne serviceniveau. Vi fornemmede klart, at vi var nødt til at gøre noget drastisk, for politikernes mål var først og fremmest at få produktionsprisen bragt ned. Vi måtte bringe os selv på banen og ikke være bange for at foreslå nedskæringer, hvis vi ville have indflydelse, fortæller Randi Moshage, der frem til sammenlægningen var ledende økonoma i Brandes produktionskøkken, Brandlundparken og nu er leder af det samlede køkkenområde i Ikast-Brande. To faktorer faldt umiddelbart i øjnene: Produktionsformen og antallet af produktionskøkkener. Den daglige produktion af varm mad i Ikast og Nørre Snede var mandskabstung, og der blev produceret i seks køkkener spredt over kommunen. Vi endte med at foreslå, at der fremover skulle produceres i to køkkener, og at formen skulle være kølemad. Det indebar, at vi samtidig foreslog at reducere personalestaben voldsomt. Det kunne vi godt blive enige om. Vi havde haft en rigtig god tone under processen, og der er blevet ydet en kæmpe indsats af alle, der deltog, fortæller Randi Moshage. Takkede for oplægget med et udbud Tanken om kølemad var oprindelig uspiselig for de dele af kommunen, fortsættes næste side t Det sker i Ikast-Brande Kommunen afvikler madproduktionen i køkkenerne Østervang i Klovborg, Bavnehøj i Nørre Snede, Dybdalsparken i Engesvang og Kærmindeparken i Bording. Fra 1. januar 2009 skal Frisenborgparken i Ikast producere kølevakuummad til udbringning samt skolemad. Brandlundparken i Brande skal producere døgnforplejning til centre med den varme del leveret som kølemad og desuden stå for bagning og mad til arrangementer og gæster. Der investeres 5,5 mio. kr. i ombygning og nyt udstyr. I overgangsperioden frem til nytår har mange af de ledige stillinger været besat med vikarer. I samme periode skal det nye kølemadskoncept implementeres på kommunens 10 plejecentre. køkkenliv

14 t der havde været vant til frisklavede varme måltider. Men ved en blindsmagning, der blev foretaget i 2006 blev kølemaden vurderet som bedst i forhold til frost- og varmholdt mad. Det ændrede politikere og ældreråds syn på den sag. Køkkengruppens forslag byggede videre på den oprindelige Brandemodel: hjemmeboende skulle have køle-vakuumretter bragt ud én gang ugentligt, mens centrene skulle have kølemad leveret i bulk tre gange om ugen af hensyn til logistik og fleksibilitet. Kommunens forvaltning og byrådspolitikerne roste køkkengruppen for at have leveret et godt og gennemarbejdet materiale med mange gode ideer. Og valgte så efterfølgende at sende opgaven i udbud. På det tidspunkt rumsterede socialminister Eva Kjer Hansen med planer om at indføre tvungne udbud af madordninger i den sociale servicelov planer som foreløbig ikke er blevet til noget. Derimod er der lovkrav om, at 25 procent af en kommunes serviceopgaver skal i udbud. Det blev byrådets vigtigste bevæggrund for at indhente tilbud på Ikast-Brandes madservice med virkning fra 1. januar Da opgaven oversteg 1,5 mio kroners grænsen, skulle der holdes en EUlicitation. Køkkenerne fik selv lov at byde, og de fik indflydelse på udbudsmaterialet foto: kissen møller hansen For ikke at blive grebet i en fodfejl, der kunne have diskvalificeret os, måtte vi holde skarp afstand mellem udbuds- og tilbudsopgaven. Der blev nedsat en styringsgruppe, og vi valgte en leder og en tillidsrepræsentant fra køkkenerne til at deltage i udarbejdelsen af udbudsmaterialet, siger Randi Moshage. Tillidsrepræsentanter lavede udbudsmateriale Valget af tillidsrepræsentanten gav sig selv, for ernæringsassistent Winnie Hansen er den eneste tr er for Kost & Ernæringsforbundet i Ikast-Brande Kommune. Hun arbejder i Frisenborgparken i Ikast, som senere sammen med Brandlundparken blev udpeget som de to fremtidige produktionskøkkener. Det skulle gå stærkt, men jeg synes vi fik lavet et reelt oplæg, som både private og kommunale tilbudsgivere kunne forholde sig til. Vi havde et godt grundlag i form af det materiale, som køkkenerne forinden havde udarbejdet. Desuden fik vi en ekstern konsulent at støtte os til. Kommunen havde indskærpet os, at kvalitet skulle vægte omtrent lige så meget som pris. Begge dele talte procent ifølge oplægget. Det var altså ikke afgjort, at dem med det billigste bud ville få opgaven, fortæller Winnie Hansen. Det viste sig dog, at det billigste bud også var det, som kommunens ledelse troede mest på. Kommunens eget bud var kr. billigere end nabokommunens, Herning Madservice, og næsten 10 mio. billigere end Det Danske Madhus A/S, som var eneste private byder. Sejren var ventet Hvordan kunne køkkenerne i Ikast- 14

15 Tak selv. Kommunens forvaltning og byrådspolitikerne roste køkkengruppen for at have leveret et godt og gennemarbejdet materiale med mange gode ideer. Og valgte så efterfølgende at sende opgaven i udbud. Spareprojektet vandt. Vi ville gerne have bevaret madduften i de små køkkener, og da det ikke kunne lade sig gøre, havde vi foretrukket, at det hele blev samlet i et nyt stort køkken, men det var der ikke råd til, siger Winnie Hansen. Brande kunne besejre en dreven privat køkkenaktør så klart? Tillidsrepræsentanten er ikke overrasket over, at hun og kollegerne fik opgaven: Vi fejrede det som en sejr, men jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at vi kunne gøre det. Udover at vi var de billigste, har kvaliteten har også spillet ind. Politikerne har vidst, hvad de fik ved at lade os beholde opgaven, mener Winnie Hansen. Samme opfattelse har lederen af køkkenområdet. Overordnet vil jeg sige, at vi har givet det helt rigtige bud efter at have vendt alle sten. Vi har trukket på juridisk og køkkenfaglig ekspertise fra vores konsulent, som har været BDO Kommunernes Revision, understreger Randi Moshage. Langt færre hænder Ikast-Brandes køkkenområde påtager sig fra nytår at løse opgaven for et beløb på ca. 15,2 mio. kr. Personalestaben reduceres fra 53 fuldtidsstillinger til ca. 22. Har medarbejderne solgt sig for billigt? Nej. Vi vidste, at der skulle ske store ændringer og at vi ville blive færre. Vi ville gerne have bevaret madduften i de små køkkener, og da det ikke kunne lade sig gøre, havde vi foretrukket, at det hele blev samlet i et nyt stort køkken, men det var der ikke råd til. Mange medarbejdere har søgt væk i løbet af den periode, hvor vi har arbejdet med planerne, og vores leder mener nu, at det ikke bliver nødvenfortsættes næste side t køkkenliv

16 t digt at afskedige nogen, siger tillidsrepræsentant Winnie Hansen. foto: kissen møller hansen Nulstillet organisation Et tilbud om at levere skolemad er blevet positivt modtaget af 12 ud af 13 folkeskoler i kommunen. Den ordning skal økonomisk kunne hvile i sig selv, men den vil give ekstra beskæftigelse. Randi Moshage ser store perspektiver for Ikast-Brandes køkkenområde: 1. januar 2009 vil vi sikkert kunne konstatere, at vi ikke er en eneste medarbejder for meget. Måske skal vi endda ud at søge folk. Det spændende er, at vi opbygger en fuldstændig nulstillet organisation med en helt ny produktions- og leveringsform. Vi får udstukket en ramme, som vi selv skal fylde ud. Grundlæggende bliver vi en produktionsenhed og ikke som tidligere en del af et serviceapparat. Der bliver sammenhæng mellem ydelse og pris, og vi vil kunne byde ind på nye opgaver, forudser Randi Moshage. Og hvad skal brugerne betale for maden i fremtiden? Taksterne er ikke fastlagt endnu, men i tilbuddet fra kommunens køkkener er der budgetteret med en døgnforplejning til 96 kr., mens en stor hovedret og biret skal koste 48,50 kr. inkl. udbringning. Ikast-Brande Kommune vil således ikke længere være den dyreste. Det endelige ord i den sag er imidlertid byrådets, som fastlægger brugerprisen efter et budgetseminar i september. Formanden for Sundhedsog omsorgsudvalget, Frank Heidemann Sørensen (S), siger: Jeg er overbevist om, at brugerprisen i køkkenets tilbud vil holde. Der er næppe økonomi til at yde yderligere tilskud, og omvendt kan vi ikke tillade os sætte prisen op, for så vil vi jo tjene på ordningen. Med de besparelser i køkkener og udbringning, der er en følge af overgangen til kølemad, vil vi kunne tilbyde vores pensionister mad, der er 20 kr. billigere pr. dag i forhold til nu. Uden anden form for kommunalt tilskud, end at vi tilfører plejen arbejdskraft, der svarer til 10 mandeår som følge af, at centrene fremover skal håndtere kølemaden.1 Mad på ny. Vi opbygger en fuldstændig nulstillet organisation med en helt ny produktions- og leveringsform. Vi får udstukket en ramme, som vi selv skal fylde ud. Grundlæggende bliver vi en produktionsenhed og ikke som tidligere en del af et serviceapparat. Der bliver sammenhæng mellem ydelse og pris, og vi vil kunne byde ind på nye opgaver, forudser Randi Moshage (tv). 16

17 På besøg i eventyrkøkkenet Man kan gøre så meget med dej! Og det gør de i Eventyrkøkkenet et projekt for indlagte børn på Skejby Sygehus. Bordet bugner af bøtter, poser, flasker og urtepotter. Pinjekerner, akaciehonning, kokosmasse, frisk salvie, basilikum, nødder, chokolade, vanillestænger og spejdersnus. Laura går forsigtigt til værks. Ælter sin dejklump og lader den glide fra hånd til hånd. Jeg vil gerne snakke lidt om sanser. Kender du lidt til det på forhånd, spørger Heidi Kragh-Sørensen med et stort smil. 14-årige Laura nikker, men lytter alligevel intenst, mens Heidi Kragh- Sørensen fortæller om duften af nybagt brød, der kan sælge et hus, hvis man er strategisk nok til at bage, når der kommer købere på besøg. Om lyden af mad, der betyder så meget, når vi spiser noget, der skal være sprødt. Om den fantastiske smagssans. Og om nydelsen ved at røre ved råvarerne som nu dejen. Rod og larm med duft og smag Prøv at dufte til sådan en basilikum her, siger Heidi Kragh-Sørensen og rækker planten frem mod Laura. Uhmmmm, lyder det fra pigen, inden Heidi Kragh-Sørensen trækker den tilbage og nulrer et par blade, 18 Tekst: Sanne Hansen

18 Et frirum. Du må gerne larme og rode, her behøver ikke være pænt, siger Heidi Kragh Sørensen. Hun får de små foto: claus haagensen patienter til at koncentrere sig om de mange dufte og smage, så de glemmer sygdommen for en stund. så duften nærmest eksploderer i køkkenet. Ja, jeg ved ikke lige, hvad der sker med sådan en basilikum og dens følsomhed, når man nulrer den. Måske siger den Hey lad være med at forstyrre mig! I hvert fald går den helt amok, konstaterer Heidi Kragh-Sørensen og stiller planten tilbage på bordet. Laura har fået blod på tanden og går i gang med at støde rosmarin og hvidløg i en morter, så olie og duftstoffer vælter ud. Du må gerne larme. På et sygehus er der altid så rent og pænt. Men ikke herude hos os. Her roder og larmer vi, siger Heidi Kragh-Sørensen opmuntrende, og Laura går mere dristigt til værks med støderen. Dej med potentiale Jeg bruger snakken om sanserne til at åbne op for børn og voksnes undren for at skabe opmærksomhed om nuet, forklarer Heidi Kragh- Sørensen, der er pædagog og har skrevet bacheloropgave om pædagogisk madværksted og desuden har mange års erfaring som madhåndværker. Siden maj 2007 har hun på skift besøgt to forskellige børneafdelinger på Skejby Sygehus med sit og firmaet Unisans eventyrkøkken. Et projekt, der er kommet på benene takket være penge fra fonde. Og et projekt, der tilbyder børnene et frirum midt i hospitaliseringen, hvor det for en stund er sanselighed, hygge og selvbestemmelse, der står på dagsordenen. Det hedder Eventyrkøkkenet, fordi det er eventyrligt dejligt at være med til. Og fordi der bliver bagt så mange spændende brød med overraskelser indeni, forklarer Heidi Kragh-Sørensen. Ved projektets start fortalte hun eventyr under bagningen men da det ikke fangede børnenes interesse i samme grad som selve bageriet, blev eventyret skrinlagt. Til gengæld er dejen og de spændende ingredienser blevet et fast element. Med dejen kan man gøre så meget. Nogen har foreslået, at vi skulle lave hele retter, men nej! Med dej er der mulighed for alt det gode: fordybelse, egne kreationer, det eksperimenterende og selvbestemmelsen. Og det er vigtigt i en sygehusverden, hvor børnene selvfølgelig er underlagt en hel masse ting. Eventyrkøkkenet er deres frirum. Her har de ret til at bestemme, forklarer Heidi Kragh-Sørensen med eftertryk. I dag er det afdeling A1, der har besøg hele eftermiddagen. Her indlægges børn med neurologiske sygdomme, sjældne sygdomme, trivselsproblemer og psykosociale problemer. fortsættes næste side t køkkenliv

19 t Det lystfyldte køkken I køkkenet kommer 10-årige Frida ind af døren. Hun er kortvarigt på visit på afdeling A3, men har fået at vide, at Eventyrkøkkenet er på A1 og nu vil hun gerne være med. Hun sætter sig ved bordet, parkerer dropstativet bag sig og afslører hurtigt med sin foretagsomhed, at hun har været med i Eventyrkøkkenet før. Charlotte Stenbjerg, der er hospitalspædagog, sætter sig ved siden af Frida og spørger efter kageruller. Heidi Kragh-Sørensen leder forgæves, mens Frida resolut snupper støderen fra den største morter og bruger den som rulle. Carl på 7 støder til selskabet sammen med sin mor og en gæst. Han forholder sig i første omgang meget observerende til foretagendet, men da Frida farver en bolle blå med Heidi Kragh-Sørensens medbragte madfarve, bider han på og går i gang med et lignende projekt. Frida laver et brød med kanel, nødder og ost. Her er ingen censur, højst et godt råd. Jeg har smagt pizza med spejdersnus. Det er ikke det værste, jeg har smagt men nok heller ikke det bedste, konstaterer Heidi Kragh-Sørensen grinende, mens hun åbner et af de lange plasticrør med spejdersnus. Frida er straks med på ideen og drysser det brune støv udover sit brød. Måske skulle du lave nogle små boller med de blandede ting, Frida. For jeg kan huske sidste gang, hvor der foto: claus haagensen var sådan nogle vilde blandinger, da var der ingen, der kunne li dem, siger Heidi Kragh-Sørensen. Hele tiden er hun opmærksom på den gode og legende stemning. Det skal være lystbetonet. Her er ingen tvang. Vi har en glædelig tilgang til maden og vi må gerne lege med den. Hvis de får kraft og livslyst af at være i køkkenet, så er målet nået. Mærkbart men ikke målbart Det sundhedsfaglige personale er begejstret for projektet. Eventyrkøkkenet har flere funktioner, mener Lone Fredensborg, der er afdelingssygeplejerske på A1. Først og fremmest er det en spændende og hyggelig aktivitet for børnene. Men et besøg i Eventyrkøkkenet kan også være en del af behandlingstilbuddet f.eks. til børn med dårlig trivsel eller spiseforstyrrelser. De leger med mad og sanser i Eventyrkøkkenet og det kan få nysgerrigheden efter at spise på gled. Og vi ser børn, der pludselig interesserer sig for mad. Dertil kommer, at nogle af de børn, det er svært at komme ind på livet af, åbner lidt op og så er det med at fange den lille åbning, forklarer Lone Fredensborg. Derfor tilstræbes det, at afdelingens pædagog deltager i Eventyrkøkkenet og når et trivselsbarn kaldes ind på hospitalet, sigtes der efter onsdage, hvor Heidi Kragh-Sørensen er på besøg. Privat behandling i det offentlige Projektet er udsprunget af et privat initiativ, men det volder ikke problemer på det offentlige hospital. Her er private donationer en del af hverdagen i 2008 på børneafdelingen. Når projektet løber tør for penge til sommer, håber Lone Fredensborg på, 20

20 Det virker. Der leges med mad og sanser i eventyrkøkkenet. Og erfaringen viser, at det vækker nysgerrigheden efter at spise. Men det kan ikke bevises. at det kan fortsætte ved hjælp af nye fondsmidler. Selvom det rummer et behandlingsmæssigt aspekt, vil det ikke blive finansieret af sygehuset, mener hun. Man vil sikkert aldrig kunne måle det som behandling. Det handler jo meget om fornemmelser. Og man kan aldrig vide, om det barn, der første gang puttede mad i munden i køkkenet, alligevel ville have gjort det er par timer senere, siger hun. Dokumentation eller ej: i køkkenet stråler Carl som en lille sol, mens han kigger på sin kuglerunde, blåsorte bolle på bagepladen. Skal den ikke snart i ovnen, spørger han Heidi Kragh-Sørensen, der er travlt beskæftiget med at tage plader ud med duftende bagværk. Noget med krydderurter, boller med farver, brød med alverdens ting, små snegle med nødder og smør og Heidis eget brødtil-slikmunde med kokosmasse, flormelis og chokolade. Jo. Glæder du dig? spørger Heidi Kragh-Sørensen. Mmmmmmm, lyder det bekræftende fra den lille dreng. 1 køkkenliv

21 En erfaring rigere Centralkøkkenet og Ernæringsenheden på Rigshospitalet satte i fællesskab mellemmåltiderne på hjul. Målet var at øge plejepersonalets viden om små måltider til syge. Men det havde ingen effekt, erkender køkkenchef og overlæge, der gerne vil dele den erfaring med andre. I køkkenverdenen er der ikke så stor tradition for at dele viden, men vi synes, det er vigtigt, at brede vores erfaringer ud, så andre kan lære af det, vi har gjort ikke og behøver at gøre det samme. Sådan forklarer køkkenchef i Centralkøkkenet på Rigshospitalet, Anne Lis Olsen, hvorfor hun gerne vil fortælle om et projekt, som ikke havde den effekt, hun og de øvrige projektdeltagere havde håbet på. Mad i patienternes maver Historien starter med en bakke med to slags kage, chokolade, nødder og snackgulerødder. Lyder det lækkert? Det var meningen, for indholdet på bakken var omdrejningspunktet, da Centralkøkkenet sammen med Ernæringsenheden satte gang i en kampagne for at markedsføre udvalget af mellemmåltider til patienter i ernæringsmæssig risiko. Målet var at give plejepersonalet, som bestiller maden i køkkenet, mere viden om energitæt mad til denne gruppe af patienter. Det skulle få deres øjne op for de muligheder, køkkenet byder på og i sidste ende få dem til at bestille flere mellemmåltider til patienterne. Kampagnen var et led i et landsdækkende projekt om patienter i ernæringsrisiko, fortæller Anne Lis Olsen. Ingen effekt i bestillingerne Med plakater, særlige dækkeservietter og badges med budskabet spis mellem måltiderne og ikke mindst et ugelangt road show på 45 afdelinger med 71 afsnit gjorde kostkonsulenterne en stor indsats for at sælge varen. Og interessen på afdelingerne var også fin der var kontakt med 500 ansatte fra plejen i løbet af kampagneugen. Desværre kunne vi stort set ikke måle nogen effekt i form af øgede bestillinger på mellemmåltider bagefter. Men vi håber selvfølgelig, at kampagnen har haft betydning for nogle mere bløde værdier, f.eks. at den har skabt en bedre kontakt mellem køkkenet og plejen, siger Anne Lis Olsen. Men vi ved det ikke, for det har vi ikke målt på. Det, vi har målt på, er, om kampagnen havde effekt i form af øgede bestillinger. Og det er vigtigt, for det er første gang nogensinde, at nogen har gennemført et road show og bagefter målt, om det havde en effekt, påpeger overlæge Jens Rikardt Andersen fra Ernæringsenheden. Det var hans ide at måle på effekten, for det ville enhver privat virksomhed jo gøre, som han udtrykker det. Hvis ikke man måler på sine resultater, bliver man jo bare ved med at gøre det, man plejer, selvom man ikke ved, om det virker. Og så kommer man aldrig videre, konstaterer han. Ikke det store løft Målingerne blev gennemført ugen 22 Tekst: Tina Juul Rasmussen

22 Urokkelig. Vidensniveauet hos plejen er stort set uændret fra 2006 til i dag. Så det er på tide at gøre noget andet, mener Jens Rikardt Andersen. Men hvad? før road showet fandt sted, ugen efter samt to måneder senere for at måle en eventuel langtidseffekt. Resultatet var ikke opløftende: bestillingen af mellemmåltider steg med knap seks procent i ugen efter. To måneder senere var tallet faldet til 4,3 procent. For kageanretningerne var stigningen blot på to procent. En efterfølgende spørgeskemaundersøgelse afslører, at heller ikke i forhold til plejens viden om køkkenets tilbud, ernæringsindholdet i maden osv. har projektet haft den store effekt. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 2006 er vidensniveauet stort set det samme nu som dengang. Vigtigt at dele viden Hverken Jens Rikardt Andersen eller Anne Lis Olsen er kede af at erkende, at kampagnen ikke lykkedes. For det er mindst lige så meget værd, at de nu har nye erfaringer, som andre kan få gavn af. Der er to pointer. Den ene er, at de patienter, vi skal have fat i, er de rigtigt syge, blandt andet kræftpatienterne. Det er dem, som har mistet appetitten og er i ernæringsrisiko. De udgør cirka en tredjedel af vores indlagte, og vi ved fra plejepersonalet, at disse patienter ikke vil have maden, fordi de har mistet lysten til at spise og at plejepersonalet ikke ved, hvad de skal stille op, for de har ikke de pædagogiske værktøjer til at nøde dem, siger Jens Rikardt Andersen. Den anden pointe er, at man i sådan en kampagne er nødt til at forpligte ledelsen på afdelingerne, så de kan medvirke til at udbrede og fastholde budskabet over for plejepersonalet. Vi mødte jo en fin interesse for projektet på afdelingerne, men det flyttede ikke noget, fordi vi ikke fik fat i alle dem, som ikke frivilligt kommer hen til vognen med mellemmåltiderne, konstaterer han. Men jeg er sikker på, at hvis køkkenets tilbud var bedre kendt ude på afdelingerne, vil det gavne, supplerer Anne Lis Olsen. Skød med spredehagl Hvad så nu har I andre ideer til, hvad I vil gøre? Vi er enige om, at når vi næste gang går ud med et budskab, så skal det være klart og enkelt. Vi skød med spredehagl denne gang, og det duer ikke. Desuden skal vi forpligte afdelingerne til at deltage på en anden måde, siger Anne Lis Olsen. Jens Rikardt Andersen hælder mere til, at man må tænke helt om: Jeg mener, det er tid til at gøre op med road show konceptet, som mange hospitaler bruger til at markedsføre bestemte produkter på afdelingerne. I hvert fald vil jeg opfordre dem til at måle effekten af det som vi har gjort. Vi kan jo se, at det generelle vidensniveau hos plejen stort set er uændret fra 2006 til i dag. Så måske tiden er inde til at gøre noget helt andet. Vi har brugt 200 mandetimer på projektet det svarer vel til ca kr. i løn. Spørgsmålet er, hvad vi ellers kunne have gjort for de penge, siger Jens Rikardt Andersen og opfordrer andre hospitaler til at komme med deres erfaringer: Vi er ikke det eneste hospital, som var med i projektet. Men vi har ikke hørt om erfaringerne fra et eneste af de andre. Der ligger helt sikkert viden, andre kunne have gavn af. 1 køkkenliv

23 uddannelse Nye medarbejdere på vej Nye uddannelser og nye medarbejdergrupper kan komme køkkener med mangel på arbejdskraft til undsætning. På afdelingerne kan de stå for kontakten til brugerne og forbedre brugernes ernæringsmæssige status, forudser forbundets formand. En række erhvervsuddannelser, heriblandt ernæringsassistentuddannelsen, er blevet trindelt. Det betyder, at det nu er muligt at afbryde uddannelsen efter et år og seks måneder, afslutte med en prøve og kalde sig ernæringshjælper. Den korte uddannelse opfylder et ønske fra undervisningsministeriet om at give en uddannelsesmulighed til de mange unge, der i dag ikke får en uddannelse. Men den kan samtidig afhjælpe problemet med mangel på arbejdskraft i køkkenerne. Der er samtidig udsigt til en to-årig erhversakademiuddannelse, som vil kvalificere ernæringsassistenterne til lederjob. Kost & Ernæringsforbundets formand opfordrer køkkenerne til at tage godt i mod de nye medarbejdergrupper og tænke dem ind i de kommunale og regionale mad- og måltidsorganisationer. Slut med underernæring af småtspisende Ernæringshjælperen er uddannet i køkkenet. Det betyder, at hun kender køkkenets tilbud, og sammen med sin viden om ernæring gør det hende kvalificeret til at sammensætte og servere mad, der svarer til brugernes ernæringsmæssige behov. Ernæringshjælperen kan ansættes i produktionskøkkenet og stå for de mere rutineprægede opgaver. Men netop i kraft af sin viden om mad og ernæring kan hun også påtage sig rollen som måltidsvært på afdelingerne både i primærsektoren og på hospitalerne, vurderer formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry. Som måltidsvært vil ernæringshjælperen være bindeled mellem køkkenet, plejen og de ældre eller patienterne. Og ved at have en tæt, daglig kontakt både til køkkenet og brugerne kan hun være med til at skabe en god stemning omkring måltidet. Erfaringerne viser, at det vil få brugerne til at spise mere. Hun kan via sin viden om ernæring og køkkenets tilbud sammensætte måltider, der svarer til den enkeltes behov. Og ved at have tæt kontakt til f.eks. småtspisende kan hun skærpe appetitten, hvor det er nødvendigt. Hun kan med andre ord give brugerne den opmærksomhed omkring måltiderne, som plejepersonalet ikke har tid til, mener Ghita Parry, der også peger på, at bedre kontakt mellem køkkenet og afdelingen kan minimere madspildet. Flere hænder i køkkenet Den korte uddannelse er et tilbud til dem, der ikke lige nu prioriterer at fuldføre en ernæringsassistentuddannelse. Det forventes, at den vil mindske frafaldet på uddannelsen, og den kan derfor være med til at sikre køkkenerne den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Der er tilmed chance for hurtigt at få ernæringshjælpere ud i køkkenerne, forudser Gerda K. Thomassen, der er uddannelseskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet. Uddannelsen tilbydes fra august i år. Men da det er muligt at tilbyde nogle af de elever, der tidligere er faldet fra ernæringsassistentuddannelsen, en realkompetencevurdering, vil der sandsynligvis være nogle, som blot skal bestå den afsluttende prøve 24 Tekst: Mette Jensen

24 Ernæringshjælper Ernæringsassistentuddannelsen, der er 3-årig, er nu blevet trindelt. Det betyder, at man kan afslutte uddannelsen med en prøve efter 1 år og 6 md. og kalde sig ernæringshjælper. for at blive ernæringshjælpere så vil de være klar allerede om kort tid. Nye ledere eller mellemledere Fra næste sommer bliver det muligt ikke alene at forkorte, men også at forlænge sin ernæringsassistentuddannelse. Planen er at tilbyde en to-årig erhvervsakademiuddannelse til ernæringsteknolog. Videreuddannelsen vil forsyne ernæringsassistenterne med mere viden om især ledelse og økonomi, og ernæringsteknologen vil derfor være kvalificeret til at lede små og mellem- Ernæringsteknolog Et nyt speciale på procesteknologuddannelsen (nu: erhvervsakademiuddannelsen) vil på 2 år videreuddanne ernæringsassistenter til ernæringsteknologer. Uddannelsen forventes tilbudt fra august store køkkener eller indgå som mellemleder i større køkkener. Siden nedlæggelse af køkkenleder- FTF-A er a-kasse for Meld dig ind på uddannelse har der manglet en uddannelse, der kvalificerer til ledelse af små og mellemstore køkkener. Forbundet har gennem flere år arbejdet hårdt på at få en overbygning i stand, så vi ser frem til, at ernæringsteknologuddannelsen bliver en realitet, siger Ghita Parry. 1 Læs mere om uddannelserne på hjemmesiden eller kontakt uddannelseskonsulent Gerda K. Thomassen: Kost & Ernæringsforbundet Én af de absolut billigste a-kasser Tonne Kjærsvej 20, Postboks 720 DK-7000 Fredericia Telefon Telefax Det er vigtigt for patienter og hjemmeboende pensionister, at den mad de får, er både varm, velsmagende og vitaminrig. Derfor går flere og flere kommuner over til LYNGBY METODEN, den ideelle termotransport, der opfylder alle hygiejniske krav og sikrer, at maden er varm, og at smag og duft kan bevares. Brugt storkøkkeninventar købes og sælges køkkenliv

25 debat midt syd Konflikt på godt og ondt Efter 8 ugers konflikt er det hed, telefonisk, under deres tid for tilbageblik. At være fravær. Desværre endte en arbejdsplads, der er konflikten for vores udtaget til konflikt, har arbejdsplads med, at begge både været en udfordring, vores tillidsrepræsentanter men også en meget stor blev ekskluderet Vi anerkender ferieloven og ved- belastning. Vi har, som nogle af de få medlemmer, tægterne i forbindelse med kæmpet en kamp på alle konflikt, men vi synes, eksklusion er en meget hård medlemmers vegne. Her på Regionshospitalet dom for trofaste og engagerede medlemmer gennem i Randers har vi haft mange gode oplevelser i forsøget mange år. på at gøre opmærksom på Næste overenskomstforhandlinger er i 2011, så vores fag. Vores to tillidsrepræsentanter har investeret rigtig mange kræfter i en klausul i vedtægterne muligheden for at få indsat deres arbejde og været til under konflikt, som berettiger konfliktramte til at enorm støtte og hjælp for os øvrige medlemmer. Og afholde ferie, såfremt den når vi var ved at miste gejsten, havde de altid forslag fliktens start, var måske er købt og betalt inden kon- til nye initiativer. noget, forbundet kunne Vi var udtaget til en konflikt, som vi støtter fuldt arbejde videre med? ud. Men de udtagne medlemmer rammes urimeligt Produktionsleder Hanne Med venlig hilsen hårdt, idet de bliver frataget retten til at holde ferie På vegne af medlemmer af Kjeldgaard med deres familier. Derfor Kost & Ernæringsforbundet valgte vores to tillidsrepræsentanter at spille åbent og talet Randers i køkkenet på Regionshospi- ærligt ud fra starten i et forsøg på ikke at blive Indlægget var sendt til Køkkenliv 7 i juli, men kom ved en straffet, så de valgte at holde ferie uden løn. De fejl ikke med. Redaktionen stod derudover til rådig- beklager. Skolemad i stor stil Der er håb forude for skoleelever i Ikast-Brande, som ikke tidligere har fået sig en ordentlig frokost midt på skoledagen. Efter sommerferien har skoleelever i kommunen nemlig fået mulighed for at bestille skolemad gennem kommunens madordning Optimeal. Et forsøgsprojekt har vist, at procent vil benytte ordningen. På Optimeals hjemmeside kan børn og forældre bestille og betale maden for to uger ad gangen. Kommunen lover, at maden er sund. Det er også helt frisklavet, for den tilberedes dagligt i kommunens ældrecentre. Der er kun kold mad på menuen, da skolemaden ikke skal erstatte det varme aftenmåltid, skriver Herning Folkeblad. 1 Slut med pensionistmad fra sygehuset I løbet af august og september afvikler køkkenet på Fredericia Sygehus mere end halvdelen af sin daglige produktion. De skal ikke længere lave mad til pensionisterne i Fredericia Kommune. Da amter blev til regioner i 2007, besluttede Indenrigsministeriet, at regioner ikke måtte sælge ydelser til kommuner. Køkkenet på sygehuset, der hører under regionen, må derfor ikke længere levere pensionistmad til Fredericia. Det er med vemod, at vi siger farvel til opgaven, siger ledende økonoma Anne Lise Betak til Vejle Amts Folkeblad. Personalet må f.eks. undvære opringningerne fra de ældre, de små søde kort og de håndskrevne beskeder på bestillingslisterne. Men der er også fordele, f.eks. skal der fremover kun laves varm mad en gang om dagen, nævner hun. 1 26

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER. Gyldendal. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.

Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER. Gyldendal. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter. Foto Hans Ole Madsen DEN SKALDEDE KOK HERRE RETTER Gyldendal JEg LEVER I EN mandeverden Denne bog har jeg altid gerne villet lave. Sådan føltes det, da jeg fik idéen. I ved, det rigtige sug i maven. Bogen

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Sensommerhilsner til jer alle sammen Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

SFO Bakkeskolen. 1 S ide 1 S ide Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Katrine og Christina, som har været studerende. Vi ønsker Katrine og Christina stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Samtidig

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig Velkommen Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Velkommen til Det Danske Madhus Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde. I denne

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

2 Velkommen til skoleåret 2012-13!

2 Velkommen til skoleåret 2012-13! NYT SKOLEBLAD Dette er 1. udgave af Møllevangsskolens avis - vi har meget at fortælle og vores elever er helt sikkert de bedste til at fortælle det! Derfor er denne avis på skift skrevet af skolens elever.

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere