Børnene og supervision. Odense 14. jan Psykolog Sanne Linke Møller

Transkript

1 Børnene og supervision Odense 14. jan Psykolog Sanne Linke Møller

2 Præsentation Psykolog og supervisor Seminarielektor i psykologi Tidl. arbejdet på behandlingshjem samt i amter og kommuner med børn og unge. Terapi, undersøgelser & supervision. Nu: privatpraktiserende psykolog i Vejle

3 Velkommen som mentor! Du har sikkert: - et varmt hjerte - et ønske om at gøre en forskel - en ambition om at løfte fagligt

4 Resiliensforskning At have haft en særlig kontakt til en voksen under opvæksten, gør et udsat barn mere resilient J

5 Reaktionsmønstre i opstart 1. Tilpasningsstrategi (samarbejdende) 2. Afvisende strategi (usamarbejdsvillig) 3. Fjendtlig strategi (mistroisk og grænseafprøvende)

6 Tilpasningsstrategi (ad 1) Barnet vil gerne holdes af og pleaser derfor den voksne (Honeymoon). Senere vil barnet måske forsøge at teste den voksne: holder du også af mig/holder du mig også ud, når jeg er strid og viser mine grimme sider frem?

7 Afvisende strategi (ad 2) Barnet har ikke selv bedt om at få en mentor. Kan have svært ved at se formålet og svært ved at lukke endnu en voksen ind i sit liv. At blive påtvunget noget à manglende kontrol over sit liv à ubehageligt.

8 Afvisende strategi fortsat Barnet kan have så mange dårlige oplevelser med voksne, der svigter, at det ikke tør lukke endnu en ind. Afvisningen bliver derfor også en selvbeskyttelsesstrategi.

9 Fjendtlig strategi (ad 3) Barnet har mange dårlige erfaringer med voksne, der svigter og ikke vil barnet, og forsøger ubevidst derfor at iscenesætte endnu en situation, hvor den voksne giver op og svigter. Velkendthed = tryghed. Også en selvbeskyttelsesstrategi.

10 Psyko-logik! Det velkendte à trygt Det ukendte à utrygt Barnet kan have forventning om at blive afvist og arbejder hårdt på, at det sker. Årsag: for at opnå tryghed.

11 Al adfærd giver mening - Også den adfærd, der virker meningsløs.

12 Tryghed er. Man kan opleve plejebørn iscenesætte situationer, hvor barnet nærmest fremkalder konflikter og afvisninger

13 Casting Barnet vil måske ubevidst forsøge at iscenesætte en velkendt scene, som du castes til.

14 Yderligere forståelse Tryghed = forudsigelighed Derfor kan afvisning og konflikt være trygt for barnet og at foretrække frem for harmoni og kærlighed.

15 Sat på spidsen: hellere en forudsigelig lussing end et uforudsigeligt kys

16 Mulige skader Tilknytningsforstyrrelser Relationsforstyrrelser Følelsesmæssige forstyrrelser (f.eks. manglende empati, mulig psykopati) Motoriske forstyrrelser Sproglige forstyrrelser Seksuelle forstyrrelser Neurologiske forstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom m.v.) Traumatiseringsskader (altid alert )

17 Hvad er årsagerne? - Manglende omsorg og stimuli under opvæksten. - Misbrug og/eller vold under opvæksten. Direkte og/eller indirekte. - Genetik & biologi.

18 Symptomliste fra behandlingshjem 1. Skaber afstand til andre verbalt og adfærdsmæssigt 2. Skaber en negativ identitet gennem provokerende adfærd 3. Selvbeskyttende, angstreducerende strategier 4. Lav social kompetence 5. Manglende selvværd 6. Sky og genert 7. Manglende øjenkontakt 8. Undvigemanøvre ifht. det skolefaglige 9. Træthed svært ved at vågne om morgenen

19 Symptomliste fortsat 10. Stærke reaktioner ved oplevelse af kaos 11. Stresses let 12. Brug for forudsigelighed og struktur 13. Svært ved at sætte ord på følelser 14. Vælger venner ud fra funktionalitet 15. Forsvar: skrøbeligt, grandiositet, egocentrisme, forskydning af vrede, benægtelse, fortrængning 16. Spontan udlevelse af vrede 17. Selvdestruktivitet 18. Ligegyldighed ifht. hygiejne 19. Grænseoverskridende seksualitet

20 Øvelse i omsorgssvigt Still face øvelse

21 Still Face Experiment

22 Alder Barnet er ofte ikke sin kronologiske alder pga. omsorgssvigt à fejludvikling. Vigtigt af møde barnet i dennes udviklingsalder

23 What to do? Følg barnets tempo (step-stone-model) Langsommelighed & tålmodighed Opmærksom på egne grænser Supervision

24 Zonen for nærmeste udvikling Vigtigt at vurdere zonen for aktuel udvikling (aktual stadiet) samt zonen for nærmeste udvikling. Zonen for nærmeste udvikling: Det som barnet kan med hjælp i dag, og som det kan alene i morgen.

25 MEN: Det vigtigste er at etablere en relation. Det er relationen, der skal bære indlæringen. Ha derfor ikke travlt J

26 Ambitioner Vær ambitiøs ifht. den gode relation Hav ikke travlt med det faglige. Det kommer! (at ville det for meget à en hæmsko)

27 Den gode relation - Skab god kontakt (+/-øjenkontakt) - Vær nærværende - Gør dig ufarlig - Se barnet, ikke dets historie/diagnose - Brug anerkendende ord - Lyt fordomsfrit - Tålmodighed (meget!) - Hav tillid og forvent noget - Svigt ikke

28 De mange voksne! Forstå og anerkend, at der er mange voksne i mentorbarnets liv. Og at det ikke altid kan rumme endnu en. Før senere

29 De voksne i barnets liv Bio. mor og far (samt evt. papforældre) Plejeforældre/personale på inst. Bedsteforældre (bio. + plejefamiliens, min. 8 stk) Skolelærer Skolepædagoger Sagsbehandlere Familiekonsulenter Samværskonsulent Psykolog Andre konsulenter (talepæd., aktlærer, m.v.) Dig,- mentor J

30 Loyalitet Det er vigtigt at balancere loyaliteten til de andre voksne i mentorbarnets liv. Lytte, rumme og handle bagefter.

31 Loyalitetskonflikt Det er vigtigt for mentorbarnet, at der ikke opstår konflikt mellem mentor og plejefamilie/institution/biologiske forældre.

32 Samarbejde med plejefamilien og/eller opholdsstedet Det er sagsbehandleren i kommunen, der har udvalgt barnet til projekt Lær for Livet. Ikke plejefamilien, opholdsstedet eller barnet selv. Dette kan vanskeliggøre samarbejdet.

33 Samarbejdet Nogle oplever at plejefamilien samarbejder Nogle oplever at plejefamilien modarbejder Nogle oplever, at plejefamilien giver alt ansvaret ifht. lektier til mentor

34 Supervision - For at få mulighed for at tømme sig ifht. ophobede følelser som f.eks. frustrationer, afmagtsfølelse, vrede, sorg - For at blive klogere på barnet, sig selv og relationen. - For at anvise alternative handlemåder, få ideer m.v.

35 Supervision Faglig supervision Personlig supervision

36 Supervision Personlig Faglighed Læsse af Andre kender det Tabufølelser Afgiftning Analyse af situationen, barnet og en selv Refleksion Nye input/ideer

37 Personlig supervision Når vi føler os rørt, ramt eller rystet. Hvordan spiller barnets adfærd eller historie ind i vores egne historie? Er der nogle ting, der trigges? Hvordan bliver vi ramt? At turde bevæge sig ind i det personlig felt er nødvendigt for at kunne rumme barnet.

38 Faglig supervision Handler om at sætte barnets adfærd og symptomer ind i en forståelsesmæssig ramme. - Psykologisk forståelse - Diagnostisk forståelse Erhverve viden om den hensigtsmæssige egenadfærd. Hvordan skal barnet mødes?

39 Give and take Det er vigtigt, at møde op til supervision, selvom man ikke selv har nogle problemstillinger. Det er vigtigt for gruppen, at der også er nogle, der kan give inspiration, gode råd samt dele personlige erfaringer.

40 Trygge grupper Efterhånden som gruppemedlemmerne møder hinanden over tid, opbygges både tryghed og tillid samt en vidensbank.

41 Terapi Terapi kan være nødvendigt for at få ryddet op i personligt gods, der f.eks. trigges i samværet med barnet og gør, at vi ikke kan rumme barnet hensigtsmæssigt eller give barnet et hensigtsmæssigt modsvar.

42 Terapi Terapi kan også være nødvendigt, hvis vi rystes af ting, der sker i barnets liv, eller noget, som barnet gør. Som f.eks. ryster vores verdensbillede eller vores billede af os selv, som den gode hjælper.

43 Spørgsmål?