Da Folkeoplysningen fik vinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Da Folkeoplysningen fik vinger"

Transkript

1 Rapport til Københavns Kommunes Folkeoplysningsudvalg som afslutning på projektet Da Folkeoplysningen fik vinger Thomas Kirkeskov København, april 2009

2 Om samrådsforeningernes arbejde: Vi skaber sammenhold, nærvær og medmenneskelig forståelse i et konkurrencefrit miljø hvor der er plads til alle. Det er da noget at holde fast i... Indhold: Citat fra deltager i projektet Side 3: Resumé Side 5: Baggrund Side 5: Opgaveløser Side 6: Hvem er samrådsforeningerne? Side 7: 1 Projektet og projektets opbygning Side 7: 1.1 Tidsplan Side 8: 1.2 Mødeproces Side 8: 1.3 Deltagere Side 10: 2. Børn og unge i dag - samrådsforeningernes målgruppe Side 10: 2.1 Hvad er der sket? Side 10: 2.2 Generationsbegreberne Side 11: 2.3 Hvor er de unge? Side 11: 2.4 Børnene Side 11: 2.5 Generationsbegreberne Side 12: 2.6 Støttestrukturen og de unge Side 13: 3 Nuværende og kommende støttestruktur Side 13: 3.1 Puljerne der understøtter det faste engagement Side 14: 3.2 Puljerne der understøtter udvikling Side 15: 3.3 Fordeling mellem puljerne Side 16: 3.4 Lokal administration af puljerne Side 17: 3.5 Aldersgrænser Side 17: 3.6 Lederuddannelse Side 18: 3.7 Samarbejde på tværs Side 19: 3.8 De unge Side 19: 3.9 Faciliteter Side 20: 3.10 Helt nye støtteformer Side 21: 4 Foreningsstrategi for Københavns Kommune Side 21: 4.1 Konkurrence mellem foreningerne Side 22: 4.2 Unge i dag og samrådsforeningernes arbejde Side 23: 4.3 Identitet og kvalitet Side 23: 4.4 Byens rum Side 25: 5 Folkeoplysningsudvalgets fremtid Side 27: Litteratur og henvisninger kirkeskov.org Denne rapport er blevet til i projektet Da Folkeoplysningen fik vinger, et projekt gennemført af Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune. Forfatter: Thomas Kirkeskov, kirkeskov.org Tryk: Eget tryk Eks.: 30 stk.til udvalget Fotografer: Niels Christian Bendixen, Jacob Carlsen og Thomas Kirkeskov Side 2 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

3 Resumé Igennem en møderække med 4 forskellige møder med forskellige temaer har samrådsforeningerne i Københavns Kommune afdækket de spørgsmål, som Folkeoplysningsudvalget har stillet i projektet Da folkeoplysningen fik vinger. Børn og unge stiller andre krav og har andre forventninger til deres fritidsaktiviteter end for bare år siden. Der er sket en revolution indenfor vennekommunikation og massekommunikation, som stiller store krav til nutidens frivillige foreningsliv. Disse nye grundvilkår stiller også nye krav til den måde, hvorpå folkeoplysningsmidlerne fordeles igennem den kommunale støttestruktur i Københavns Kommune. Samrådsforeningerne anbefaler Folkeoplysningsudvalget: 1) At der arbejdes med en revision af støttestrukturen, så den bedre lever op til de forhold, som foreningerne er stillet overfor i forhold til mere fleksible deltagelsesformer for unge. I den forbindelse bør aktivitetstilskuddet øges 2) At udviklingspuljen øges og at omfanget af information om puljer til udvikling øges og udbredes til en bredere målgruppe. 3) At der arbejdes med en lettelse af de lokale administrative procedurer, som opleves massive og bureaukratiske. En lettelse bør ske igennem elektronisk registrering, elektroniske indbetalinger og en så høj grad af automatisering som overhovedet muligt. 4) At tilskuddet til lederuddannelse øges væsentligt som et strategisk udviklings- og fastholdelsesredskab for kompetenceudvikling blandt frivillige ledere i det foreningslivet. 5) At der tænkes i støtte til grønne initiativer, f.eks. isolering, vandbesparende foranstaltning m.v., i forbindelse med samrådsforeningernes faciliteter. Samrådsforeningerne ser sig selv som en aktiv del af lokalsamfundet, der, på baggrund af deres idébestemte arbejde, udvikler hele mennesker som aktive samfundsborgere. Der er dog behov for at gentænke deltagelsesformerne for børn og unge således, at samrådsforeningerne bliver bedre i stand til at favne de forskellige ønsker og forventninger, der er til, hvordan man deltager i foreningernes aktiviteter. Der skal fokuseres på kvalitet i arbejdet, som er det eneste, der kan sikre stigende medlemstal. Samrådsforeningerne ønsker ikke fælles faste anlæg i byen, men ønsker hjælp til nemmere adgang til byens rum i form af adgang til parker og andre rekreative anlæg for og hos de lokale grupper/kredse/afdelinger. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 3

4 Samrådsforeningerne anbefaler, at Folkeoplysningsudvalget fortsat eksisterer i sin nuværende form og at den nuværende sammensætning fastholdes. Kun på den måde kan hele det organiserede foreningsliv sammen skabe en positiv dialog med politikerne i Borgerrepræsentationen om den frivillige sektors betydning for livet i Københavns Kommune. Det anbefales samtidigt, at Folkeoplysningsudvalget indtager en mere strategisk, koordinerende og synlig position for på den måde at øge anerkendelsen af det frivillige engagement i kommunen. Anden workshop. Side 4 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

5 Baggrund Københavns Kommunes Folkeoplysningsudvalg vedtog på sit møde d. 22. oktober 2008 at igangsætte fire parallelle undersøgelser, der skal give Folkeoplysningsudvalget et grundlag for; 1) at debattere fremtidig støttestruktur for det folkeoplysende foreningsliv i Københavns Kommune 2) at debattere udvalgets opgaver og arbejdsform fremover 3) at tilvejebringe en strategi for foreningsområdet indenfor hver sektor I beslutningen fra mødet d. 22. oktober 2008 blev følgende noteret: Det fælles formål for de fire grupper er: Gennem dialog med udvalgte repræsentanter fra projektgruppens område at tilvejebringe en skriftlig opsamling på, hvordan foreningerne mener de støttes og udvikles bedst at udarbejde mål og strategi for foreningsområdet i Københavns Kommune at komme med konkrete forslag til folkeoplysningsudvalgets rolle fremover at komme med konkrete forslag til støtteordninger, der understøtter foreningslivets aktiviteter og udvikling Materialet viderebringes til folkeoplysningsudvalgets medlemmer med henblik på at sikre en kvalificeret debat og beslutning omkring folkeoplysningsudvalgets fremtid samt forslag til initiativer på området. Denne rapport er et udtryk for holdninger, tilkendegivelser og konkrete anbefalinger, som samrådsforeningerne er kommet med igennem dette projektforløb. Der har været et intensivt forløb løbende fra januar måned til medio april, hvor denne rapport er blevet overgivet til Folkeoplysningsvalget. Opgaveløser Samrådsforeningernes repræsentant i Folkeoplysningsudvalget, Per Vandrup, har været ansvarlig for, at processen er blevet gennemført. Til at gennemføre det konkrete arbejde, både med hensyn til konsulentarbejdet og med hensyn til varetagelse af den tilhørende sekretariatsfunktion, har han indgået i et samarbejde med konsulentfirmaet kirkeskov.org. Kirkeskov.org har varetaget afholdelse af møder, har fungeret som procesfacilitator og har gennemført rapportskrivning i projektet. Per Vandrup har støttet det lokale netværk af samrådsforeninger og har rekrutteret deltagerne til møderne. Det har været et spændende projekt at varetage. Der er kommet mange interessante holdninger på bordet i løbet af projektet og mange emner er blevet vendt. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 5

6 En sidegevinst ved projektet er, at der ser ud til at komme et større sammenhold og øget kommunikation samrådsforeningerne imellem i Københavns Kommune således, at Samrådet kan stå mere samlet. Hvem er samrådsforeningerne? Der benyttes kun én betegnelse for de foreninger, hvis meninger og tilkendegivelser, der kommer til udtryk i denne rapport nemlig Samrådsforeningerne. Samrådsforeningerne er de lokale foreninger i Københavns Kommune, som samtidig er en del af en landsorganisation, der er repræsenteret i Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (se henvisning 1) er et politisk samarbejde og netværk mellem syv idébestemte organisationer: Danske Baptisters Spejderkorps Det Danske Spejderkorps (DDS) DUI-LEG og VIRKE Frivilligt Drenge- og Pigeforbund (FDF) De grønne pigespejdere KFUM-Spejderne i Danmark KFUM og KFUK i Danmark Når Samrådet nævnes, er der tale om det lokale samråd - altså de lokale foreningers netværk indenfor Københavns Kommune. Hvilke holdninger er tilkendegivet i denne rapport? De holdninger, meninger, tilkendegivelser og konkrete anbefalinger der kommer til udtryk i denne rapport er udtryk for samrådsforeningernes svar på de stillede spørgsmål. Rapporten er blevet gennemgået på Samrådets møde d. 14. april 2009 og er efterfølgende blevet godkendt af Per Vandrup. Side 6 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

7 1 Projektet og projektets opbygning Projektet har været bygget op omkring fire møder. Der har været tale om to workshops, hvor deltagerne har arbejdet overordnet med de spørgsmål, som Folkeoplysningsudvalget stillede i beskrivelsen af dette projekt (se afsnittet om, baggrunden for projektet). Hertil er kommet to fokusgruppemøder, hvor vi har stillet lidt mere skarpt på nogle af de temaer, som ikke er berørt i dybden i de afholdte workshops og hvor vi ser formuleret nogle lidt skarpere holdninger til særskilte emner. I deltagerkredsen har vi været ude efter følgende persontyper, der kan give et kvalificeret bidrag til afdækning af spørgsmålene. 1) Administratoren. Det er personen, som sidder og arbejder med tilskudsansøgningen til Københavns Kommune. Det er altså personen som sidder med bøvlet og glæden, når pengene kommer ind. Det er typisk en kasserer, en gruppeleder/kredsleder eller en tidligere kasserer, som nu er løst tilknyttet gruppen/kredsen. 2) Ledelsen. Det er den/de personer, der sidder i toppen af den lokale ledelse og som har overblikket over gruppens udvikling. Ledelsen kan besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi bedst den enkelte gruppe ved hjælp af penge? 3) Lederen. Lederen er den, der har med børnene at gøre i det daglige arbejde og som hele tiden bliver bedt om at spare på pengene. Vi vil gerne høre lederen om, hvordan man bedst kan bidrage med ressourcer ind i det arbejde, som han eller hun laver. Vi har så at sige trådt to skridt baglæns med lederen og har bedt ham eller hende om at reflektere over, om verden mon kan se anderledes ud? 4) Innovatoren. Det er personen, som regionalt er med til at sparke nye idéer i gang og som virkelig kan udvikle med penge. Innovatoren er helt nødvendig som deltager for at få nogle helt andre øjne på, hvordan vi kan gentænke tilskudsstrukturen. Er det bedst med frie midler, der fordeles efter konkrete ansøgninger eller hvor meget skal være låst fast i tilskudsstrukturen? 1.1 Tidsplanen December måned: Projektplan og indbydelse til workshops/fyraftensmøder udarbejdes og udsendes til 110 personer. Målgruppen afdækkes. Januar måned: Afdækning af spørgsmålene fra Folkeoplysningsudvalget. Hvordan spørges der bedst for at få svar på de spørgsmål, som udvalget ønsker? Udsendelse af invitationer til fokusgrupper. Fortsat fokus på målgruppe for fokusgrupper. Onsdag d. 4. februar: Første workshop afholdes kl Fokus er på, hvordan Folkeoplysningsloven og udvalget har fungeret hidtil i Københavns Kommune? Hvorfor ændringer? Hvad fungerer rigtigt godt i den nuværende ordning og kan man gentænke noget af dette? 7Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 7

8 Torsdag d. 19. februar: Første fokusgruppemøde afholdes kl Her drøftes en række temaer fra den første workshop. Endvidere drøftes hvordan man kan forestille sig en fremtid med/uden et udvalg? Hvad vil der ske? Hvordan kan tilskudsstrukturen skrues sammen fremadrettet? Onsdag d. 25. marts: Anden workshop afholdes kl Her var der 13 deltagere tilstede. Hovedspørgsmålet er i denne workshop: Hvordan udvikler vi bedst samrådsforeningernes arbejde i Københavns Kommune med penge? Onsdag d. 1. april. Andet fokusgruppemøde afholdes. Her er de primære temaer foreningsstrategi for området sammen med en diskussion af, hvordan Folkeoplysningsudvalget bedst kan udvikles uden, at det nødvendigvis skal koste penge? 1.2 Mødeproces Møderne og workshopsne blev afholdt hos Dansk Ungdoms Fællesråd og blev afholdt som hverdags-aftensmøder for at øge deltagertilslutningen. Et alternativ var, at møderne var blevet afholdt i weekender. Det var dog vores vurdering, at det ville være ekstremt svært at rekruttere deltagere, da foreningsaktiviteterne typisk foregår der. Til de to workshops havde vi inviteret forskellige eksterne oplægsholdere for at kvalificere de efterfølgende diskussioner. Til første workshop kom Per Palludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysningssamråd og daglig leder af Liberalt Oplysningsforbund. Han holdt et inspirerende oplæg om Folkeoplysningslovens oprindelse og udvikling og hvad det er for nogle diskussioner, der pågår netop nu på nationalt plan vedr. en ny revision af lovgivningen. Endvidere havde vi inviteret to foreningskonsulenter, Anders Sejrø og Lise Kingo Hansen fra Kultur og Fritid i Københavns Kommune til at fortælle om, hvordan forvaltningen arbejder med loven i praksis og hvor mange støttekroner, der bliver udbetalt indenfor de enkelte sektorer. Til den anden workshop havde vi inviteret to politikere fra Folkeoplysningsudvalget, der desværre meldt afbud på selve dagen. Der blev dog givet et kort oplæg via telefon til deltagerne. 1.3 Deltagere En række af deltagerne var gengangere fra møde til møde. Det bidrog til en god dynamik, at deltagere igennem projektet blev en på mange måder sammentømret gruppe, der begyndte at kende hinanden godt på tværs af organisationerne. Der har været i alt 23 forskellige deltagere igennem workshops og møder. De har repræsenteret seks forskellige landsorganisationer Side 8 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

9 Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF) KFUM-Spejderne i Danmark Det Danske Spejderkorps (DDS) DUI Leg & Virke Adventistspejderne De grønne pigespejdere Deltagerne kom fra 14 forskellige lokale grupper/kredse/afdelinger fra hele Københavns Kommune (ud af 65 tilskudsmodtagende samrådsforeninger i 2009). Deltagerne var tænkt delt op i typer og/eller funktioner på forhånd. Det lykkedes ikke at matche de enkelte funktioner/typer som beskrevet i afsnit 1 med de enkelte møder, men det lykkedes til gengæld til fulde at få alle typer repræsenteret og få holdninger og tilkendegivelser fra alle grupper. Det betyder, at dette projekt er udtryk for den brede holdning i de enkelte grupper og ikke kun de unges holdninger, kasserernes holdninger eller de innovatives holdninger. Det er de frivillige i samrådsforeningerne samlet set, der er kommet til orde i denne rapport. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 9

10 2. Børn og unge i dag - samrådsforeningernes målgruppe Der er sket meget med samrådsforeningernes målgruppe igennem de mange år, som foreningerne har eksisteret. Måden, som lokalforeningerne arbejder på, har dog ikke grundliggende forandret sig i samme grad. Dette afsnit vil stille skarpt på nogle få centrale forandringer, der er sket i samfundet og med børn og unge, som har påvirket samrådsforeningernes arbejde. Grundliggende set er det samrådsforeningernes opfattelse, at de værdier og det verdensbillede, som foreningerne står for, er akkurat lige så relevante som for 100 år siden. Der er dog behov for, at værdierne udtrykkes og udleves på en anden måde. Det er igennem de idébestemte foreningers aktiviteter, at værdierne og holdningerne i arbejdet leves ud og videreformidles og det er derfor i forbindelse med rammerne for aktiviteterne og selve indholdet af aktiviteterne, der er behov for nytænkning. 2.1 Hvad er der sket? Der er mange forskere, markedsanalytikere, mediefolk m.fl., der er meget optaget af de forandringstendenser, der udfolder sig i forhold til børn og unge. De fleste peger samstemmende på en række centrale forandringstendenser i børn og unges opvækstvilkår. Der bliver samtidigt peget på en forandring i de udfoldelsesrammer, varer og tjenesteydelser samt deltagelsesformer, som børn og unge efterspørger i langt højere grad i dag end for bare år siden. Man risikerer nemt at generalisere ved at udtale sig om alle børn og unge på tværs af sociale skel, minoritetsbaggrunde og indkomstgrupper. Vi vil dog alligevel gerne give et overblik over, hvad forskerne (se litteraturhenvisninger bagerst) tænker om børn og unge i dag for på den måde at synliggøre, at der er behov for nytænkning indenfor samrådsforeningerne eget arbejde og at der samtidigt også er behov for at kigge støttestrukturen efter i sømmene. Der er måske tale om en struktur, der ikke understøtter aktiviteter for nutidens børn og unge på den bedst mulige måde. Det er nødvendigt at opdele målgruppen i børn og unge. Børnealderen er fra 0 (eller 6 år som er aldersgrænsen for de fleste børneforeninger) til ca år. På det tidspunkt sker der et skifte mentalt og følelsesmæssigt, der påvirker forholdet til forældre og omverdenen. Der sker bl.a. et skifte i, hvordan man ser sig selv fra tidligere, mest som et enkeltindivid, til nu, at skulle gebærde sig i sociale sammenhænge, der kan være endog særdeles komplekse i det hypermoderne samfund. Det er inden for denne aldersgruppe, at samrådsforeningerne oplever problemer med at fastholde og rekruttere børnene. 2.2 Generationsbegreberne De unge mellem år og op til år har fået mange labels klistret på sig de senere år. Generation Happy (2), Generation Netværk (3) og ikke mindst The MeWe Generation (4). Alle generationsbegreberne bærer en kerne af forandring med sig. Side 10 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

11 Centralt står det, at de unge, som samrådsforeningerne forsøger at holde på, er unge, der er kollektivt orienterede individualister (4). Unge der er meget optaget af at skabe sig den rigtige identitet og at skrive den rigtige livshistorie for sig selv. Altså, at gøre alle de rigtige ting. For at kunne gøre dem, så skal man have nogle at spejle sig op af og det er her, det kollektive islæt kommer ind. De unge er bestemt ikke kun individualister de er det nemlig i en forpligtende social sammenhæng. - I skolen, i vennekredsen eller i det organiserede eller ikke-organiserede fritidsliv mv. De har behov for deres venner uanset, hvor de måtte findes. De findes ofte i det organiserede foreningsliv. Samrådsforeningerne tror på, at man som idébestemt fritidstilbud kan skabe et godt og højaktuelt rum for de kollektivt orienterede individualister (The MeWes) igennem arbejdet med nogle grundliggende værdier, der udvikler sunde unge mennesker i et forpligtende fællesskab. Vi skal bare finde de helt rigtige rammer at gøre det i. 2.3 Hvor er de unge? Den store frivillighedsundersøgelse fra 2006 (5) viser, at de unge er foreningsaktive. Unges engagement er ikke på retur, som vi så ofte hører. Hele 29% af alle årige udfører frivilligt arbejde, herunder mindst ¾ i foreningsregi. Vi kender ikke til antallet af børnemedlemmer nationalt i det organiserede fritidsliv. Men der er ikke noget, der tyder på, at tallet er for nedadgående. 2.4 Børnene Børnene mellem 6 og år fungerer godt i den ramme, som vi har arbejdet indenfor igennem de sidste mange år. For børnene er faste ugentlige møder og faste weekender, hvor man tager ud af byen og får en masse oplevelser, suger til sig og lærer en masse spændende, en god måde at deltage i det organiserede fritidsliv. Samtidigt falder aktivitetsformen godt i trit med familielivet, hvor der ofte er mange kalendere, der skal gå op i en højere enhed så længe, at børnene skal hentes og bringes til og fra fritidsaktiviteten og ikke selv kan tage af sted. Det er altså primært ungegruppen, der er påvirket negativt af vores arbejdsform og af den støttestruktur, der understøtter vores arbejdsform. 2.5 Vennekommunikation og massekommunikation En medvirkende tendens til at vi oplever nedadgående medlemstal for de unge i samrådsforeningerne er, at de unge kommunikerer på en helt anden måde i dag end for år siden. Den centrale kommunikationsform for børn og unge er mobiltelefonen. Den er blevet livsnerven for de unge. Mobiltelefonen har skabt et univers og en samværsform, som samrådsforeningerne har meget svært ved at være en del af med de faste aktivitetsformer og tider. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 11

12 Hvis man finder ud af, at der foregår noget sjovt en aften et andet sted sammen med nogle andre venner, men hvor man egentligt skulle have været til spejdermøde, så er der ikke samme følelse af forpligtelse til at dukke op til spejdermødet som tidligere. Det er heller ikke længere nødvendigt at ringe til spejderlederen for at fortælle, at man ikke kommer man kommer bare ikke eller sender en sms med et afbud. Man indgår så at sige i højere grad i en en-vejs kommunikation med de voksne ledere. Mobiltelefonen ligger op til en mere fleksibel livsform, som samrådsforeningerne har svært ved nærme sig. Den øgede massekommunikation betyder samtidigt, at der er mange andre meget synlige muligheder for fritidsaktiviteter end samrådsforeningernes og disse fylder ofte mere i bevidstheden hos den enkelte unge. Unge bliver massivt bombarderet med budskaber om, hvad de kan foretage sig i deres fritid. Selvom de unge er fantastisk dygtige til at sortere i al denne information, så fylder det organiseret fritidsliv stadig ikke ret meget. 2.6 Støttestrukturen og de unge Støttestrukturen har ikke udviklet sig fleksibelt i takt med gruppen af unge, hvilket også er en klar hovedkonklusion fra projektets møder og workshops. Støttestrukturen passer, som nævnt godt til børnene, men gruppen af unge falder så at sige igennem strukturen på grund af nye krav og forventninger til organisering af og form på foreningslivet. Der er brug for at støttestrukturen bedre understøtter arbejdet med de unge samtidigt med at den skal kunne fungere for børnene og for de unge ledere der også stiller forandrede krav og forventninger til deres engagement i foreningerne. Dette vilkår behandles yderligere under afsnit 3.1 Side 12 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

13 3 Nuværende og kommende støttestruktur Folkeoplysningsudvalget har spurgt: Hvilken støttestruktur kan bedst muligt understøtte samrådsforeningernes arbejde i Københavns Kommune? Herunder hvilke støttemuligheder understøtter bedst foreningernes udvikling fremover? Hovedspørgsmålet og underspørgsmålet behandles samlet i dette afsnit. For at klæde deltagerne i projektet ordentligt på til en diskussion om en fremtidig støttestruktur har vi beskæftiget os med, hvordan den nuværende ordning ser ud nationalt såvel som i Københavns Kommune. Derfor er den nuværende støttestruktur naturligt også til diskussion i dette afsnit. Afsnittet er delt op i de temaer, som har givet mest mening at diskutere i projektforløbet. I underafsnittene vil både den nuværende støtteform og mulige fremtidige former blive diskuteret tematiseret. De konkrete anbefalinger findes under de enkelte temaer. 3.1 Puljerne der understøtter det faste engagement De puljer der understøtter det faste forpligtende engagement i foreningsregi er: Aktivitetstilskuddet, herunder o grundtilskud o Timetilskud Driftstilskuddet Disse to forskellige støtteformer er blevet diskuteret indgående og der er blevet vendt mange forskellige modeller for, hvordan de to støtteformer kan vægtes i forhold til hinanden. På den ene side står kassereren for hvem, det vigtigste er at få administrationsprocedurerne forenklet og derfor er administratoren ofte fortaler for at fjerne timetilskuddet og i stedet uddele midlerne gennem grundtilskuddet. Ligeledes ser kassereren en fordel i at arbejde med faste beløbsstørrelser for dermed at kunne lette budgetlægningen. På den anden side står lederne og udviklerne, der ser en stor værdi i belønningen ved at få flere medlemmer, der er mere aktive og som derved udløser flere timer. Dette vil udløse et højere timetilskud, men vil igen gøre det meget sværere at ligge et fast budget i gruppen/kredsen/afdelingen. Det højere timetilskud vil forhåbentligt være med til at skabe øget udvikling med flere medlemmer, da det faktisk kan betale sig. Dermed vil der også blive skabt et fokus på rekruttering og fastholdelse og der vil i nogen udstrækning tilflyde øgede midler til aktiviteter for de unge, som samrådsforeningerne har svært ved at holde på. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 13

14 Det er dog vigtigt, at få fuldstændigt klarhed over hvad en aktivitetstime er. Det er særligt nødvendigt i forhold til den gruppe af unge spejdere, der laver spejderarbejde gennem grundprincippet om, at børn leder børn i et patruljearbejde. Når disse børn samles uden ledere og uden for gruppens lokaler uden for normalt mødetidspunkt, er det så en aktivitetstime? Det er en anbefaling, at alt det foreningsarbejde, der også foregår udenfor den i dag definerede foreningsramme, som involverer børn og unge under 25 år, må blive at betragte som aktivitetstimer, og at dette præciseres i retningslinierne. Anbefaling Samrådsforeningernes anbefaling er, at støttestrukturen, der understøtter det faste engagement i foreningen, i nogen udstrækning ændres således at tilskuddet til aktivitetstimer øges. Forudsat at aktivitetstimedefinitionen præciseres, at registreringen ændres f.eks. ved elektronisk registrering og at det samlede støttebeløb ikke mindskes. 3.2 Puljerne der understøtter udvikling De puljer der understøtter det projektbaserede og udviklende i samrådsforeningsregi er: Udviklingspuljen, herunder o Åben pulje o Fokusområder med børn og unge med særlige behov, street og foreningsbaseret fitness. Brobygningspuljen Samrådsforeningerne søger ikke udviklingspuljen i det omfang, det kan ønskes. Særligt er der få ansøgninger til den åbne pulje og puljen for fokusområder for børn og unge med særlige behov. Det er dog opfattelsen, at man med mere målrettet information (se mere under afsnit 5) kan øge mængden af ansøgninger betragteligt. Udviklingspuljen er en administrativ nem og ligetil pulje at søge. Rådgivningen i forbindelse med ansøgninger til puljen opleves som god og det er nemt at få penge til de rigtige projekter. Derfor er puljen god til mange af de projekter, som grupperne/kredsene/afdelingerne egentligt gerne vil prøve af, men som ofte strander af mangel på menneskelige og økonomiske ressourcer. Det håbes, at manglen på menneskelige ressourcer løses på sigt dels ved en anden støttestruktur, men i særdeleshed gennem hårdt arbejde i alle lokalforeningerne. Udviklingspuljen bør fortsættes. Det er vigtigt, at foreningerne oplever motivation for at søge midler fra puljen, hvorfor det er altafgørende at den nemme ansøgningsprocedure fastholdes og at den gode rådgivning fortsætter. Side 14 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

15 Anbefaling: Udviklingspuljen fortsættes og udvides gerne. Forudsat at den samlede støttesum ikke formindskes, at ansøgningsproceduren fastholdes som enkel og gennemsigtig og at informationen om puljen øges og målrettes lederne og ikke kassererne. 3.3 Fordelingen af midler mellem puljerne Samlet set er det samrådsforeningernes holdning, at aktivitetstilskuddet er det vigtigste. Herunder at timetilskuddet er vigtigere end grundtilskuddet. Det er holdningen, at det er timetilskuddet, der bedst kan tilskynde til en øget fastholdelse af de unge medlemmer (hvis timetilskudsdefinitionen bredes ud). Ligeledes skal der være en rimelig balance mellem udviklingsorienteret tilskud og tilskud til den daglige drift af foreningen. Driftstilskuddet bør vedligeholdes i den nuværende form for at sikre minimumsdrift i svære tider og for at sikre faciliteter af en vis standard. Det er også holdningen, at midlerne til udviklingspuljen generelt bør øges. I diskussionen af fordelingen af midler mellem puljerne kommer der et stort ønske om, at skabe fornyede rammer for udvikling i samrådsforeningerne, til udtryk. Spørgsmålet er bare, om en forandret støttestruktur skaber en udvikling af sig selv. Det er samrådsforeningernes opfattelse, at en sådan udvikling forudsætter, at man tænker støttestrukturen som en strategisk ramme for at skabe en bestemt udvikling. Dette forudsætter, at Folkeoplysningsudvalget er interesseret i at påtage sig denne strategiske forpligtelse ved på en udadvendt måde og igennem en fornuftig kommunikationsindsats at oplyse om baggrund, formål og målsætninger for en sådan strategisk støttestruktur. Det er altså ikke fordelingen af penge mellem de enkelte støtteformer, der alene er afgørende. Der er til gengæld et ønske om en tydelighed og gennemsigtighed af det strategiske perspektiv, der ligger til grund for fordelingen af midler samt at det samlede støttebeløb ikke formindskes og at administrationen lokalt mindskes. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 15

16 3.4 Lokal administration af ordningen Den lokale administration af støttestrukturen i Københavns Kommune opleves tung, kompliceret og ufleksibel når det gælder de faste tilskud. Det er ikke Københavns Kommunes forvaltning af reglerne, der opleves på denne måde, men regelsættet i sig selv og det arbejde det afstedkommer lokalt for kasserer, ledere og bestyrelser. Der er brug for, at der indføres mere fleksible systemer for registrering, indrapportering, årlig opgørelse m.v. samtidigt med, at der tages hensyn til den nødvendige dokumentation, der naturligvis skal indhentes, så støttestrukturen kan fungere. Den teknologiske udvikling går hurtigt og det må være muligt at erstatte papir og pen med nye fleksible elektroniske redskaber til registrering af 1) timeregnskab og 2) medlemsopgørelse. Der har været idéer fremme på de to workshops om sms-registrering, chip-registrering, registrering med medlemskort og kode i forhold til timeregistreringen. I forhold til medlemsregistreringen har der været forslag oppe og vende om fælles PBS-aftaler, der kan lette kontingentindbetaling, lejr-indbetaling og andre indbetalinger, der både indikerer aktivitet og medlemskab. Idéen med den decentrale elektroniske registrering er naturligvis, at denne samles i en fælles anonymiseret database hos Kultur- og Fritid der udregner tilskuddet løbende og overfører penge pr. kvartal eller pr. måned. På denne måde undgår grupperne/kredsene/afdelingerne også at skulle have den likviditet, de i dag er nødsaget til at opretholde for at kunne afholde de faste udgifter hen over året. Vigtigst af alt skæres der en registreringsbyrde væk fra de aktive ledere og det samlede aktivitets-regnskab lettes meget betragteligt for den enkelte kasserer. Administrationen, kassererens arbejde, fylder rigtigt meget i de historier, der er fortalt igennem processen i dette projekt. Der er ikke nogen tvivl om, at Københavns Kommunes støttesystem er tungt, men det er også godt og fair på mange måder, når vi ser tilskuddenes størrelse imellem de enkelte samrådsforeninger i kommunen. Der er dog brug for en administrativ forenkling. Anbefaling Administrationen af støttestrukturen forenkles gennem elektroniske registreringsprocedurer for timeregistrering og medlemsregistrering. Folkeoplysningsudvalget opfordres til at lette gruppernes/kredsenes/ afdelingernes arbejde ved at undersøge nye muligheder for registrering. Side 16 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

17 3.5 Aldersgrænser Aldersgrænsen, for at en person udløser tilskud jf. folkeoplysningsloven, er 25 år. Denne aldersgrænse er problematisk, da grænsen for, hvornår man er ung, har rykket sig betydeligt de seneste år. Nu vil de fleste betragte dem selv som unge, indtil de er 30 år. Mange vil endda betragte dem selv som unge langt ud over de 30 år; mange vil definere dem selv som unge indtil et pludseligt skifte i deres livssituation eller lign. Ungebegrebet er altså slet ikke entydigt. Over 25 årige, som bidrager positivt til foreningens arbejde, bør efter samrådsforeningernes mening også tælle med i grundtilskuddet og måske endda i timetilskuddet når selve aktiviteten, som vedkommende har været ansvarlig for, gennemføres. Da aldersgrænsen er lovbestemt, vil vi naturligvis ikke komme med anbefalinger til Københavns Kommune, men blot fremhæve ovenstående. 3.6 Lederuddannelse Kompetenceudvikling for og af de frivillige i samrådsforeningerne får større og større betydning. Det skyldes særligt to forhold: 1) Frivillige ledere efterspørger kompetenceudvikling, der rækker ud over færdigheder, der kun kan bruges snævert i foreningssammenhæng 2) Det bliver mere og mere komplekst at lede børn og andre frivillige, da forventninger til nye ledelsesformer, selvledelse, motivationsledelse m.v. også vinder frem i foreningslivet. De to ovenstående forhold er på mange måder med til at kvalitetsudvikle det lokale foreningsarbejde og det er en udvikling, der på alle måder må hilses velkommen. Særligt er det vigtigt, at kunne tilbyde de lokale ledere kompetenceudvikling med kvalitet, der giver både færdigheder til gruppen/ kredsen/afdelingen ligesom, det skal være en del af den personlige udvikling, identitetsopbygning og bidrage til CV et. Der er gode uddannelsestilbud i de enkelte landsorganisationer og disse benyttes i vid udstrækning. De er dog oftest orienteret om de færdigheder, man har behov for i varetagelsen af rollen som leder. Det er sjældent, at der er mulighed for at tage på kompetencegivende uddannelser uden for ens egen landsorganisation, da pengene ikke rækker til det. Derfor vil samrådsforeningerne anbefale, at grænsen for tilskuddet til lederuddannelse hæves fra de nuværende 80% af kr. til f.eks. 80% kr., eller at der indføres et loft på f.eks. tilskud på 800 kr. pr. dag. Det vil betyde, at man også vil kunne tilbyde frivillige ledere uddannelse over et lidt længere forløb samt uddannelser, der foregår uden for den enkelte landsorganisation. Dette vil fungere som et stærkt fastholdelsesincitament for den enkelte unge leder. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 17

18 Anbefaling: Det anbefales, at hæve tilskuddet til lederuddannelse fra de nuværende 80% af kr. betragteligt til f.eks. 80% af 5.500, eller et loft på tilskud til kompetencfeudvikling pr. dag, således at de frivillige lokale ledere kan få tilbud om kompetencegivende uddannelser uden for de enkelte landsorganisationer. Dette vil virke som et stærkt fastholdelseselement i den enkelte gruppe. Beløbsrammen bør pristalsreguleres. 3.7 Samarbejde på tværs Der er et vist samarbejde på tværs af grupper/kredse/afdelinger i relation til aktiviteter, hvor børn og unge samles indenfor Københavns Kommune fra mange lokalforeninger. Dette samarbejde fungerer fint og uproblematisk så længe, det er enkeltstående aktiviteter. Der er dog flere eksempler på, at unge samles på tværs af de grupper/kredse/ afdelinger, de er medlemmer af for, at kunne samles under nogle forhold, der er mere fleksible og passer mere til deres hverdag end det ugentlige møde. Ligeledes er det muligt at samle en tilstrækkeligt med unge mennesker, så det er sjovt at deltage i aktiviteterne. Desværre er det ikke muligt at få tilskud til disse aktiviteter, da de foregår uden for den enkelte lokalforenings regi og da der ikke er et fast mødested eller faste ledere. Lederne skifter efter tema og indhold og de unge mødes mange forskellige steder i byen. Der er behov for at overveje om disse aktiviteter, der jo stadig foregår i foreningsrammen, bør kunne udløse tilskud i form af timetilskud til enten lokalforeningen, der kan kanalisere den videre eller direkte til det fleksible tilbud. Man kan evt. forestille sig, at den enkelte lokalforening, hvor den enkelte unge er medlem, kan fremvise medlemskab samtidigt med, at aktiviteten for den enkelte unge foregår uden for gruppen. Det viste sig igennem projektet, at samrådsforeningerne har et stort ønske om at arbejde sammen på tværs af de nuværende hovedorganisationer. Anbefaling: Folkeoplysningsudvalget bør overveje, om det er muligt at understøtte fleksible mødeformer for unge, der gerne vil mødes på tværs af grupperne/kredsene/ afdelingerne for at deltage i aktiviteter, der er tematiserede og som skaber et fornyet engagement hos den enkelte unge. Dette kunne f.eks. være i form af timetilskud, der udløses ved eftervisning af medlemskab i den enkelte lokalforening selvom, aktiviteten foregår uden for lokalforeningen. Dette bør tænkes sammen med en forenkling af registreringsprocedurer igennem elektroniske medier. Side 18 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

19 3.8 De unge Som det er blevet beskrevet i afsnit 2.1, efterspørger unge i dag nogle andre deltagelsesformer, end de tidligere har gjort. Det ugentlige spejdermøde i et bestemt tidsrum er ikke længere ligeså attraktivt. Unge efterspørger fleksible rammer for deres deltagelse og disse fleksible rammer har samrådsforeningerne svært ved at tilbyde. Det skyldes dels traditioner og kultur for, hvordan man arbejder med de aktiviteter, som man tilbyder og dels støttestrukturen og de dokumentationskrav, der er i forbindelse med disse. Der er brug for at tænke nyt for at fastholde de unge. De ugentlige møder, som den eneste ramme for samværet og foreningsarbejdet, skal gentænkes og der skal tænkes mere i længerevarende projektforløb, hvor den enkelte unge kan komme på banen og få lov til at bruge hans eller hendes kompetencer på det tidspunkt, hvor han eller hun finder det relevant at mødes med de andre. Det er vigtigt at give de unge en frihed til at deltage i foreningsarbejdet, når de synes, det er relevant i deres liv frem for at presse dem ind i en ugentlig møde form. For at kunne tilbyde nogle andre deltagelsesformer, er der også brug for, at der udløses timetilskud på andre præmisser end i dag, se afsnit 3.7, ligesom der er brug for, at gentænke registreringsformen og de administrative procedurer i den kontekst, aktiviteterne er i, hvor der er vide muligheder for påbegynde elektroniske registreringer. Endvidere er der brug at det anerkendes, at samrådsforeningernes arbejde ikke altid kun foregår inden for den enkelte gruppe, men at der ofte er et samarbejde mellem nærliggende grupper for, at kunne give de unge nogle relevante tilbud. Dette bør også være muligt at opnå støtte til. 3.9 Faciliteter Et centralt debatemne har været samrådsforeningernes faciliteter i form af mødelokaler, hvor aktiviteterne foregår. Mange af samrådsforeningerne har til huse i kældre i kirker, i egne hytter, i butikslokaler og i andre lejede faciliteter, hvor udgiften til leje er en betydelig omkostning. Mange af samrådsforeningernes aktiviteter fordrer, at man har egne lokaler. Det skyldes dels en del af det særpræg, som skaber gruppens kultur og sammenhold, dels at lokalerne sjældent har en størrelse eller en indretning, der gør dem attraktive for ret mange andre. I projektet er det blevet foreslået, at det kunne overvejes med en belønningsmodel, som knytter sig til følgende: 1) Jo flere brugere (med folkeoplysende aktiviteter) der er af lokalerne, desto større tilskud får man. På den måde kunne der skabes nogle mere attraktive lokaler. I dag straffes man, hvis andre benytter egne lokaler, da man bliver trukket i tilskuddet alt efter evt. lejeindtægt. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 19

20 2) Særlige tilskud til grønne initiativer. Det vil være en fælles fornuftig investering at yde tilskud til energi-besparende foranstaltninger ved renovering af faciliteterne. I dag er der ikke midler til at indføre grønne initiativer som isolering, el-besparende foranstaltninger, besparelser på vandforbrug m.v. Tvært imod betales hele varmeregningen gerne uanset, hvor stor den er Helt nye støtteformer Det er blevet diskuteret, hvordan foreningerne kan støttes - ikke bare ved penge, men også med menneskelige ressourcer. I den forbindelse anbefales det, at Folkeoplysningsudvalget overvejer, om man kan støtte det frivillige foreningsliv på fire forskellige områder: 1) Særlige indkøbsaftaler til foreningslivet, herunder f.eks. særaftale med PBS til kontingentbetaling, betaling for lejrture m.v. Andre fælles indkøbsordninger kan være relateret til indkøb af software som f.eks. fælles regnskabsprogrammer m.v. 2) Støtte til administrativ forenkling af dokumentationskravene ved at gennemføre elektronisk registrering på alle områder, hvor det er teknisk muligt og hvor der er lovhjemmel til det. 3) Ansættelse af temakonsulenter, der kan hjælpe foreningslivet med at blive mere attraktivt for børn og unge. Det bør være inden for områder, der er særligt relevante for en Hovedstad og områder, hvor de enkelte landsorganisationer ikke kan hjælpe i tilstrækkeligt omfang. 4) Gennemførelse af en event én gang om året, hvor man anerkender de frivillige lederes arbejde igennem det forgangne år med en fælles udflugt, en fest eller en prisuddeling til årets 10 foreningsledere eller lignende. Der er behov for, at det frivillige foreningsliv i København bliver omtalt positivt og samtidigt behov for at den enkelte leder oplever, at arbejdet ikke bare anerkendes fra den enkelte lokalforenings side, men også fra kommunens og samfundets side. Samrådet går meget gerne i fælles tænkeboks med Folkeoplysningsudvalget vedr. en udvikling af ovenstående idéer og tanker. Ovenstående anbefalinger bør naturligvis konsekvensberegnes, hvilket har ligget uden for dette projekts rammer. Side 20 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

21 4 Foreningsstrategi for samrådsforeningerne i Københavns Kommune. Der er i projektet blevet bedt om et bud på en foreningsstrategi for foreningsområdet i Københavns Kommune. Derfor er temaet for en af de afholdte workshops, hvordan samrådsforeningerne ser sig selv om ti år og hvordan de er kommet dertil? En del diskussioner har centreret sig om, hvilken rolle samrådsforeningerne ser sig selv have i samfundet og i Københavns Kommune. Har samrådsforeningerne, på den ene side, som foreninger i sig selv så meget egenværdi, at det ikke er nødvendigt at argumentere for nytteværdien af foreningernes arbejde? Eller, på den anden side, skal man nærmere se det frivillige folkeoplysende foreningsliv som en medansvarlig aktør i samfundets udvikling og dermed også som partner eller entreprenør for det offentliges opgaveløsning? Samrådsforeningerne ser sig selv i en strategisk position, hvor man har en høj grad af egenværdi og tro på, at man igennem det idébestemte arbejde er med til at skabe en meget værdifuld samfundsudvikling. Samtidigt er foreningerne interesseret i, at bidrage til kommunes udvikling på forskellige områder. Samrådsforeningerne er åbne overfor at indgå i partnerskaber med kommunen i de situationer, hvor de værdier, som foreningerne bygger på, kan være med til at skabe merværdi for bestemte grupper af børn og unge eller hvor der er behov for en speciel indsats i lokalområdet. Der er også interesse for, i højere grad end i dag, at være med til at samskabe arrangementer m.v. i lokalområdet sammen med andre dele af den frivillige sektor såfremt, ressourcerne kan findes til det. I den forbindelse er det blevet foreslået, at man skal kunne søge om underskudsgaranti til arrangementer, der samler lokalområdet som f.eks. Skt. Hans arrangementer eller friluftsweekender. Det kunne også være i forbindelse med etablering af faste anlæg som f.eks. naturlegepladser i samme lokalområde, som foreningen befinder sig i. Disse aktiviteter er naturligvis ikke kun folkeoplysende. Der er stort overlap mellem politiske områder og forvaltningsområder. Her kan Folkeoplysningsudvalget netop udfylde rollen som den koordinerende part og samle kommunens interesser i forhold til det lokale foreningsliv. Samrådsforeningerne ser dog ikke sig selv som deciderede opgaveløsere for det offentlige. Der bliver nok ikke tale om at etablere f.eks. SFO-ordninger eller børne-institutioner på et 10 års sigte. 4.1 Konkurrencen mellem samrådsforeningerne Samrådsforeningerne ser kun i begrænset omfang hinanden som konkurrenter. Dels er værdierne for arbejdet forskellige, dels er der er en god lokal spredning. Der kan være tale om få steder, hvor en kirke rummer f.eks. både FDF ere, KFUM-Spejdere og Grønne pigespejdere. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 21

22 En medlemsundersøgelse blandt DDS lokalgrupper (6) viser samtidigt entydigt, at lokalt arbejde i spejderegi ikke udgør en konkurrence imellem de lokale grupper. Der er så at sige børn nok til alle grupper/kredse/afdelinger. Samtidigt viser undersøgelsen, at attraktivt spejderarbejde (attraktivt i forhold til kvalitet, engagement og antal medlemmer) skaber endnu mere godt spejderarbejde. Hvor der er meget godt arbejde, kommer mere altså til. Dette er en vigtig lære for foreningerne og det tidligere så fremherskende konkurrenceelement er ved at være historie. En anden grund til dette er nok, at foreningerne er ved at være ret små og pressede og der er derfor behov for samarbejde. På 10 års sigt vil konkurrencen være langt mindre, nogle grupper vil have slået sig sammen, der vil være opstået helt nye lokale samarbejdsrelationer og kvaliteten af arbejdet vil være i centrum frem for farven på skjorten. 4.2 Unge i dag og samrådsforeningernes arbejdsform. Som tidligere beskrevet, er måden foreningsarbejdet støttes på i dag på mange måder velfungerende, når målgruppen er børnene mellem ca. 4-6 år og op til ca år. Når det ikke længere er forældrene, der bestemmer så meget og mere barnet eller den unge selv, der skal træffe valgene om, hvilke fritidsaktiviteter han eller hun vil deltage i, bliver de mere projektorienterede aktiviteter i høj grad valgt frem for de mere faste og forpligtende. Her udgør samrådsforeningernes arbejdsmåde med faste ugentlige måder en barriere for mange unge. Denne arbejdsform er den der er blevet arbejdet med i mange år og er også den, der understøttes fra offentlig side. Både samrådsforeningerne og udvalget kan med fordel tænke nye organisationsformer sammen med nye støtteformer, der bedre understøtter denne yngre engagementsform. Fremtiden for samrådsforeningerne er derfor, at gentænke disse deltagelsesformer på en grundliggende måde således, at der både bliver tale om, at kunne tilbyde faste rammer for børnene og fleksible deltagelsesformer for de unge. Anbefaling: Både samrådsforeningerne og udvalget kan med fordel tænke nye organisationsformer sammen med nye støtteformer, der bedre understøtter de forskellige nødvendige deltagelsesformer. En del af anbefalingerne under støttestrukturen peger på disse nye deltagelsesformer. Side 22 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

23 4.3 Identitet og kvalitet Samrådsforeningerne oplever at identiteten og synligheden ikke er tilstrækkelig. Foreningerne opkræver, set i forhold til andre lignende fritidsaktiviteter, et ofte meget lille årligt kontingent. Foreningerne er for dårlige til at vise, og selv tro på, værdien af deres arbejde, og få både kommune, lokalråd og lokale erhvervsdrivende til at medfinansiere deres mere udviklings- og projektorienterede aktiviteter. Derfor er det en strategi for området, at arbejde netop med identiteten og skabe en fornyet stolthed over det arbejde, man gennemfører til glæde for så mange børn og unge i kommunen. Der skal fokuseres på kvalitet i arbejdet som en hjørnesten. Hvis børnene oplever autentiske ledere, der leverer kvalitet i den lokale gruppe/kreds/afdeling, så bliver de ved med at komme. Kvaliteten skal derfor sikres igennem kompetenceudvikling af de frivillige ledere og igennem en forandret støttestruktur fra Københavns Kommune sammen med en øget lokal medfinansiering og et øget kontingent. 4.4 Byens rum Byens rum med dets parker og andre rekreative faciliteter er naturlige aktivitetsområder for samrådsforeningerne. Næsten alle foreninger bygger på friluftsliv som en bærende aktivitet. Derfor har foreningerne også brug for nem og fleksibel adgang til de rekreative arealer. Der er ikke behov for faste anlæg til samrådsforeningernes aktiviteter. Disse er ikke attraktive, da de hurtigt ville blive en hæmsko for udvikling af aktiviteterne. Undtaget fra dette er dog bålpladser og mindre aktivitetspladser til f.eks. raftebokse. Der er dog i stor udstrækning brug for en øget kommunal forståelse for, at foreningerne har behov for at benytte arealerne aktivt. Det betyder, at græsplænen engang imellem vil få en spade igennem sig, at træerne engang imellem vil blive klatret i og at der engang imellem vil blive stillet en rafte op der bliver stående i en uge. I dag opleves det som ekstremt besværligt og bureaukratisk at komme igennem med de ønsker, man har til benyttelsen af arealerne. Der skal søges i meget god tid og man oplever ofte at få afslag på grund af benyttelsesformen. Her vil Folkeoplysningsudvalget kunne støtte op om aktiviteterne med en øget kommunikation mellem forvaltningerne. Der har ikke været ønsker fremme om at skabe deciderede fælles fysiske faciliteter. Heller ikke i form at fælles hytter eller lignende. Det skyldes, at en af de store kvaliteter, som samrådsforeningerne udgør i København, er, at de ligger meget decentralt. Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 23

24 Børnene har sjældent langt hen til den nærmeste gruppe/kreds/afdeling og det er en vigtig kvalitet, identitet og selvforståelse at bibeholde. Man er så at sige en aktiv del af lokalområdet også til de ugentlige møder, hvor man gennemfører sine aktiviteter på gade og stræder og i de lokale parker. Side 24 kirkeskov.org Da folkeoplysningen fik vinger

25 5 Folkeoplysningsudvalgets rolle fremover Der skal til stadighed eksistere et Folkeoplysningsudvalg. Den nuværende sammensætning af udvalget bifaldes. Det er vigtigt for samrådsforeningerne i Københavns Kommune, at der eksisterer et politisk udvalg, hvor folkevalgte politikere mødes med den frivillige sektor og diskuterer partnerskaber, udviklingsmuligheder og samarbejdsflader og hvor der skabes konsensus om støttestruktur og fordelingspolitik i forhold til folkeoplysningsmidlerne. Det er ligeledes vigtigt at hele det frivillige foreningsliv er samlet i ét udvalg, så der skabes den størst mulige gennemsigtighed om mål og midler på foreningsområdet. Det er samtidigt vigtigt at udviklingen i kommunen ikke fraktioneres yderligere ud i forskellige former for frivilligt foreningsliv, men at det er et samlet foreningsliv, der er i dialog med politikerne i Borgerrepræsentationen. Anbefaling: Folkeoplysningsudvalget består i den nuværende form og med den nuværende sammensætning. Der efterspørges et folkeoplysningsudvalg, der arbejder strategisk med tilgangen til udviklingen af foreningslivet i København. For at være strategiske må man nødvendigvis også se ud over egne behov og det må være et vigtigt element, som politikerne i udvalget må være med til at sikre. Den strategiske tilgang skal sikre 1) forståelse for en evt. ændret kommende støttestruktur jf. anbefalingerne i afsnit 3, 2) en analyserende og undersøgende tankegang, hvor undersøgelser og analyser kan iværksættes på initiativ af Folkeoplysningsudvalget for at afdække særlige temaer, problemfelter eller udviklingsområder 3) en fremadskuen, der sikrer at Folkeoplysningsudvalget og foreningerne i København altid er på forkant med udviklingen i forhold til f.eks. national politik på fritidsområdet og i forhold til børne- og ungdomstrends. Der ønskes også større synlighed omkring udvalget og dets arbejde. Her tænkes særligt på forvaltningens arbejde. For at kunne søge særlige puljer, skal man så at sige vide, at de er der. Det kan i den forbindelse være interessant med særligt to initiativer: Da folkeoplysningen fik vinger kirkeskov.org Side 25

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Page 1 of 10 Referat Folkeoplysningsudvalget Ordinært Møde Dato Tid Sted 25. oktober 2004 17:30 Mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Hans Krarup Olesen uden afbud Indholdsfortegnelse 1. Samlet budget

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014

FORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014 FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler Gældende fra 1. januar 2012

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV

læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV læs mere PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej 33 2450 København SV udd ann else forår 2012 UDDA N NELSE FOR Å R 2012 PRAKTiSKe OPlYSningeR I dette katalog får du et samlet

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Retningslinjer for Aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år i Aarhus Kommune

Retningslinjer for Aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år i Aarhus Kommune Retningslinjer for Aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år i Aarhus Kommune Aktivitetsstøtteordningen i Aarhus Kommune Ifølge Folkeoplysningsloven har kommunen pligt til at støtte folkeoplysende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Hjerm Ungdomsklub Resen-Humlum-Bremdal Ungdomsklub Ungt Forum i Asp Vejrum Ungdomsklub Struer Kommune Sekretariatet

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser

Læs mere

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Formandens beretning 2014-2015

Formandens beretning 2014-2015 Formandens beretning 2014-2015 Forretningsudvalget (FU) Forretningsudvalget har i denne periode været konstitueret således: John Månson DDS - sekretær Gregers Holse FDF - kasserer Claus Johnsen DUI beregning

Læs mere

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 10-06-2015 17:00 Mødeafholdelse på Gentofte Rådhus, lokale D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 1740 Tilstede: Anne Hjorth,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kurser i efteråret 2009

Kurser i efteråret 2009 Kurser i efteråret 2009 Børn med særlige behov Mandag den 21. september 2009 Intern og ekstern kommunikation Brobjergskolen A-bygning, lokale 104 Michael Würtz Mail: mw@aauf.dk Telefon: 23344636 Tirsdag

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251. Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,

Læs mere