MIDTVEJSSTATUS 2005 Udsatte børn og unge

Transkript

1 Indledning Denne midtvejsstatus er en opfølgning på de initiativer, der blev sat i gang i forlængelse af byrådsbeslutning af 26. september 2001 om en Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge - forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune og byrådsbeslutning af 11. september 2002 om Organiseringen af det lokale samarbejde om udsatte børn og unge med henblik på at styrke indsatsen. Samtidig med Byrådets vedtagelse af politikken for de udsatte børn og unge, besluttede man, at der skulle udarbejdes statusredegørelser hvert andet år undervejs i forløbet. I 2003 forelå den første statusredegørelse og dette er den anden og sidste inden den endelige afrapportering i Dette resumé er en sammenfatning af den samlede statusrapport, der indeholder en uddybende status for de enkelte mål og indsatser samt en beskrivelse af målene og konkrete indsatser i hver enkelt skoledistriktsgruppe. Da det med denne midtvejsstatus på baggrund af Lokalsamfundsprofilen er muligt at vurdere tendensen i delmålenes udvikling, vil denne status på både det lokale og centrale niveau være langt mere mål-fokuseret, end det var muligt under status-rapporteringen i Den styrkede indsats for udsatte børn og unge tager stadig udgangspunkt i: Det overordnede mål for Århus Kommunes politik over for udsatte børn og unge er at bidrage til en god opvækst, som skal modvirke samfundsmæssig udstødning og isolation. Delmålene, som skal måles i 2007 omhandler færre anbringelser, nedbringelse af ungdomskriminaliteten, flere unge i ungdomsuddannelse og lige muligheder for en sund opvækst og start på skole og fritidsliv for de 0-6 årige børn. Der er desuden fastsat 6 fælles værdier for indsatsen, som alle, der arbejder med børn og unge i Århus Kommune, skal have kendskab til og arbejde efter. Politikken for de udsatte børn og unge tager udgangspunkt i 5 indsatsområder: en lokal, en rummelig, en tidlig, en koordineret indsats og kompetenceudvikling. Til at understøtte politikken er vedtaget 19 konkrete handlinger, hvis status er indarbejdet i dette resumé. Hovedpointer i status 2005: Delmålene om færre anbragte, mindre ungdomskriminalitet og flere i ungdomsuddannelse og arbejde går i den rigtige retning. Med det nye delmål på 0 6 års-området er også den tidlige indsats sikret en mål-opfølgning. Redskaberne: Lokalsamfundsprofilen og netværksmødet - som model har vist sig at være nødvendige og rigtige valg af redskaber. Det brede, tværfaglige samarbejde, herunder samarbejdet med Århus Politi skaber sammenhæng og bidrager til fælles løsninger. Skoledistriktsgrupperne har fremdrift i de tværfaglige lokale initiativer og stor anerkendelse til Distriktssamarbejdets værdi. Behov for justering af arbejdsgrundlaget for skoledistriktsgrupperne, med henblik på 1

2 etablering af beredskab i forbindelse med kriminalitet, eneundervisning, uddannelsesfrafald og efterværn, øget inddragelse af frivillige foreninger og lokalområdet i øvrigt udpegning af ansvarlige for Lokalsamfundsprofilen, evaluering, m.m. Differentieret støtte og differentierede krav til skoledistrikterne alt efter behov og antallet af udsatte børn og unge Nedlæggelse af VRC (Videns- og RessourceCentret) i sin hidtidige form Fortsat fokus på evaluering og effekter af indsatserne - stadig nødvendigt med central støtte. Nedlæggelse af et antal handlinger til fordel for fremdrift på de øvrige resterende handlinger. Rammen for arbejdet De politisk vedtagne værdier for udsatte børn og unge-politikken er følgende: 1. Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst 2. Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene 3. Der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier 4. Arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats 5. Den, der ser problemet, har et (med)ansvar for at det løses 6. Omsorgen for børn og unge er ikke alene en opgave og et ansvar for forældre og offentlige myndigheder. Det omkringliggende samfund i form af virksomheder, foreningslivet og privatpersoner har ligeledes et medansvar også for de mest udsatte børn og unge, og skal derfor aktivt inddrages. Værdierne for politikken har været meget operationelle både centralt, men i særdeleshed decentralt i arbejdet med den tværfaglige indsats. Det har således vist sig, at værdi-styringen har været en styrke i en decentral organisation/netværksorganisation som Distriktssamarbejdet, hvor fastlæggelsen af lokale mål og lokale initiativer på baggrund af lokale behov har været afgørende for politikkens implementering. Værdi-forståelsen har betydet, at ramme- og målstyringen suppleret med proces-støtte i højere grad er blevet dominerende, frem for i begyndelsen af implementeringsperioden, hvor en række af SKAL-opgaver blev pålagt skoledistriktsgrupperne for at få implementeringen sat i gang. Mål og delmål Det overordnede mål for Århus Kommunes politik over for udsatte børn og unge er at bidrage til en god opvækst, som skal modvirke samfundsmæssig udstødning og isolation. De fire delmål er: At nedbringe antallet af årige børn anbragt uden for hjemmet. At nedbringe kriminaliteten med 25% blandt de årige. At sikre, at alle unge, der forlader folkeskolen eller tilsvarende fortsætter i ungdomsuddannelse, uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. At sikre, at alle 0-6 årige børn får lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en en god start på skole og fritidsliv. 2

3 Det overordnede mål Det overordnede mål for denne politik kan blandt andet kobles sammen med de seneste års diskussioner om den negative sociale arv. For at understøtte temaets relevans og få emnet sat på dagsordenen i forbindelse med udsatte børn og unge-politikken blev blikket rettet mod mulighederne for at bryde den negative sociale arv i forbindelse med Distriktssamarbejdets årsmøde 2004 for alle centrale ledere, der arbejder med distriktssamarbejdet. Afrapporteringen fokuserer på de konkrete mål i politikken. I de seneste år er der bl.a. kommet forskningsresultater, der peger på en meget begrænset effekt af anbringelser. Denne problemstilling, såvel som øvrige aspekter, der rækker ud over delmålsformuleringerne er udeladt i statusrapporten. Styregruppen og de relevante forvaltninger vil fortsat have fokus på den mere detaljerede monitorering og udvikling af området. Generelt viser midtvejsstatus at tendensen i forhold til de tre første delmål er positiv, og samarbejdet i skoledistriktsgrupperne tilskrives eksempelvis en del af forklaringen for den faldende tendens indenfor anbringelser af de årige. Desuden er de tre delmål siden sidste status i 2003 blevet suppleret med et fjerde delmål, som sætter fokus på den tidlige indsats i såvel alder som handling. For så vidt angår de 4 konkrete delmål er status på nuværende tidspunkt følgende: Delmål 1 Anbringelse I perioden skal andelen af de årige, der anbringes uden for hjemmet, udvise et fald i forhold til niveauet for Det forudsættes, at der overfor børn og unge med særlige behov også fremover ydes en indsats, som imødekommer disses behov, herunder muligheden for anbringelse udenfor hjemmet. Tendensen viser et fald i anbragte børn i års alderen. Tallene viser: December 2003: Juni 2005: 204 anbragte årige (1,24 % af populationen) 165 anbragte årige (0,97 % af populationen) Anbringelsesområdet har været i fokus for samarbejdet i skoledistriktsgrupperne, og Familiecentrene peger selv på skoledistriktssamarbejdet som en del af forklaringen på den positive tendens samt konkrete tiltag i Familiecentrene, som understøtter indsatsen. Konkret nævnes: Skoledistriktssamarbejdet, herunder netværksmødet, større rummelighed i skolerne, lokalområdets egen handlen (ex. Lejlighedsprojekter). Familiecentrene har lavet understøttende initiativer som fx. Børnehuse. Der vil fortsat blive arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af anbringelser for de årige, bl.a. ved kvalitetsudvikling og konkret konsulentbistand til skoledistriktsgrupperne. Herudover pågår der et målrettet samarbejdet mellem Skolevæsenet og Familieafdelingen om kvalitetsudvikling i anbringelsen for de anbragte børn. Delmål 2 Kriminalitet Inden 2007 skal kriminaliteten blandt de 15 til 17 årige i Århus Kommune vise et fald på 25 % i forhold til niveauet for

4 Tendensen i forhold til delmålet er positiv og viser et fald i antallet af dømte årige fra 2002 til Tallene viser: 2002: 273 dømte årige med 408 domme 2003: 250 dømte årige med 366 domme Antallet af sigtede og sigtelser anvendes som det operationelle udgangspunkt, der kan danne grundlag for en dokumenteret indsats, og som vil kunne sammenlignes måned for måned og dermed give anledning til konkrete kriminalitetsindsatser i distrikterne. Sigtede og sigtelser kan bl.a. sige noget om andel af population, perioder, køn, alder, gerningsindhold, hvor mange gange den sigtede tidligere har begået kriminalitet og hvor mange, der er ophørt med at begå kriminalitet. I perioden juli 2004 juni 2005 er 358 unge årige blevet sigtet for 873 sigtelser (de udgør 3,85 % af populationen), mens 221 unge årige blev sigtet for 351 sigtelser (de udgør 1,31 % af populationen). Først i januar 2006 vil der være to hele år, som kan sammenlignes, hvad sigtede og sigtelser angår. Den store fokus på kriminalitet i forbindelse med delmålet har været med til at øge antallet af kriminalitetsforebyggende initiativer og har samtidig fået systematiseret kriminalitetsberedskaberne i samarbejdsstrukturerne. Senest har også Task Force-rapporten om gaderøverier bidraget til dette. Der har centralt været afholdt en kriminalitetskonference, hvor forskellige kriminalitetsforebyggende metoder fra udlandet blev præsenteret sammen med lokale projekter under overskriften Hvad virker? Mange skoledistrikter har gennem flere år arbejdet konkret med kriminalitetsforebyggende initiativer med afsæt i Balvig-modellens forebyggende -, foregribende og indgribende indsatser. Efter de konkrete delmåls tal er blevet præsenteret for skoledistriktsgrupperne i forbindelse med Lokalsamfundsprofilens udvikling og denne status, har flere lokalområder opdaget, at de har et kriminalitetsproblem, som de i lokalområdet skal bidrage til løsningen af (SSP og DSA vil bistå dem med denne opgave). Der er i de kriminalitetsbelastede områder allerede et tæt samarbejde mellem Politiets ungdomsgruppe, familiecentrenes ungeteams, klubberne, de opsøgende medarbejdere og Drivremmen. Der vil fortsat blive arbejdet med målrettet systematisering af samarbejdsstrukturerne ligesom der vedblivende vil være fokus på de kriminalitetsforebyggende initiativer, bl.a. ved løbende opmærksomhed på kriminalitetstyper fra Lokalsamfundsprofilen. Delmål 3 Ungdomsuddannelse Alle unge, der forlader folkeskole, privatskole, efterskole eller tilsvarende skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde Afsluttet 9. klasse 2004: 94,12 % er juni 2005 i kompetencegivende uddannelse Afsluttet 9. klasse 2003: 92,19 % er juni 2005 i kompetencegivende uddannelse. 4

5 Delmålets ambition er, at alle unge skal videre på uddannelsestrappen efter folkeskolen. Og tendensen er positiv, med 2004-årgangen er der en stigning i antallet af unge, som er i gang med uddannelse eller uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Men da årgangen fra 2003 har haft en længere periode efter folkeskolen er der større mulighed for frafald fra ungdomsuddannelserne og tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige. Først efter endnu nogle år, hvor årgange, der forlader folkeskolen, kan sammenlignes efter både 1. og 2. år efter folkeskolen kan der siges noget mere præcist om delmålets succesrate. Uanset succesraten vil den gruppe af unge, som ikke er i gang på uddannelsestrappen være højt prioriteret hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har forøget mødefrekvensen med denne ungdomsgruppe. Samtidig er der stort fokus på overgange fra folkeskole til uddannelsesinstitution og overgange fra uddannelsessted til praktikplads, da de fleste frafald sker i denne forbindelse. Her er der potentiale for et stærkere samarbejde mellem skolerne, UU, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Delmål år Alle 0-6 årige børn skal have lige muligheder for en sund opvækst, der fremmer deres trivsel, læring og udvikling, og bidrager til en god start på skole og fritidsliv. Delmålet er vedtaget af Byrådet den 18. maj 2005 med fokus på indikatorer som: andel af børn i børnehaveklasse, der fortsætter i 1. klasse efter børnehaveklassen; andel af overvægtige; udvikling af cariessygdom og børn med bekymrende skolefravær i børnehaveklassen. Arbejdet med delmålet er ved at blive konkretiseret og der vil med henblik på at inspirere og kvalificere indsatsen lokalt blive udarbejdet et inspirationskatalog med udgangspunkt i forskningen og ideer fra lokalområder og andre kommuner. Distriktssamarbejdet Vurderingen af indsatsen i Distriktssamarbejdet er baseret på: det spørgeskema, som alle skoledistriktsgrupper har udfyldt i 2005, skoledistriktsgruppernes materiale på Distriktsnettet, DSAs besøg hos skoledistriktsgrupperne i 2004 og 2005 samt skoledistriktsgruppernes egne evalueringer - af én af deres indsatser. Ved sidste statusafrapportering kunne det bl.a. registreres, at de lokale formandskaber var etableret, personkredsen i skoledistriktsgrupperne var relevant og samarbejdet stort set fungerede. Det organisatoriske fungerede, mens resultaterne på det indholdsmæssige niveau var mere diffuse. Fokus retter sig nu mod indsatsdelen i de enkelte skoledistriktsgrupper. Der er i mange af skoledistrikterne igangsat en bred vifte af indsatser, der tager udgangspunkt i skoledistriktets problemstillinger med udsatte børn og unge. Det kan ses, at opgaven tages alvorligt af langt de fleste skoledistriktsgrupper - uanset belastningsgraden i deres område. Alle skoledistrikter er ligeledes i gang med at arbejde systematisk med evaluering af en indsats. Det er dog endnu for tidligt at vurdere effekten af indsatserne. Der er stor anerkendelse af Distriktssamarbejdets værdi og fordelene ved at løse opgaver omkring børn og unge i det tværfaglige samarbejde. Dette betyder, at skoledistriktsgrupperne 5

6 vælger at løse flere og flere forskelligartede problemstillinger i det tværfaglige samarbejde, og at Distriktssamarbejdet har et stort potentiale til gavn for børn og unge i Århus. Distriktssamarbejdet har med rammerne for udsatte børn og unge-politikken fået mulighed for: at arbejde tværfagligt såvel centralt som decentralt, hvilket har fordret nye måder at tænke og handle på. Det kan konstateres, at det går den rette vej i særdeleshed i skoledistriktsgrupperne og med etableringen af en Magistratsafdeling for børn og unge må de tværfaglige vinkler forventes at blive naturlige elementer i det centrale arbejde, at benytte sig af fælles faglige tilgange i samarbejdet, at lovgivning og tavshedspligt ikke er noget argument for manglende ageren, men derimod et argument for handling, at tænke lokalsamfundet som et fællesskab og som en sammenhæng, hvor integrationen af den private og den offentlige sektor fremmes. at turde give rum for nye ideer, idet distriktsmodellen netop giver plads til forskellighed og nye ideer i samarbejdet. For at sikre en fornøden fremdrift, vil der være en prioritering til fordel for særlig støtte til særligt belastede områder. De skoledistriktsgrupper, som er forholdsvis selvkørende med et mindre antal udsatte børn og unge, forventes at kunne klare sig uden den store konsulentbistand. De skoledistrikter, som derimod har mange udsatte børn og unge, og dermed mange daglige udfordringer, tilbydes en tættere opfølgning og løbende processtøtte - med henblik på et løfte den større opgave, de har lokalt. Bistanden sker i en dialog med det enkelte skoledistrikt - og defineres ud fra det lokale behov. På baggrund af statusgennemgangen af implementeringen i skoledistrikterne og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er der en række områder, som kræver en forstærket indsats. Skoledistriktsgruppernes arbejdsgrundlag vil derfor blive justeret med følgende initiativer, som skal iværksættes lokalt indenfor de næste 2 år: Beredskab i forhold til kriminalitet. Beredskab ved eneundervisning i forhold til at udfylde den ekstra fritid, der opstår. Beredskab i forhold til frafald i skole og ungdomsuddannelse. Beredskab i forhold til modtagelse af andre elever. Efterværn. Procedurer for netværksmødet. Højere grad af inddragelse af frivillige, boligforeninger, idrætsforeninger eller andre. Udpegning af person lokalt med særlig ansvar for evaluering og kvalitetsudvikling. Udpegning af person lokalt med særlig ansvar for lokalsamfundsprofilen. Interesse fra andre kommuner En lokal, tværfaglig organisering af arbejdet med børn og unge i en distriktsmodel gør en forskel og er udtryk for nytænkning, det vidner den interesse andre kommuner (og KL) har vist Århus Kommune. Specielt inspireres andre kommuner af sammenkædningen mellem indsatserne på normal- og specialområdet med faglighed og økonomi, derudover er der en del interesse for SSP-samarbejdets integration i Distriktssamarbejdet. 6

7 Metoden: Netværks-mødet Med valget af netværks-mødet, som den konkrete metode skoledistriktsgrupperne skal anvende i det konkrete samarbejde med/om de udsatte børn og unge (niveau II), er der samtidig sat fokus på tværfagligheden i løsningen. For at understøtte dette arbejde blev der samtidig udarbejdet en pixibog: Koordination & Samarbejde når børn, unge og deres familier har brug for hjælp, som en tværfaglig vejledning til skoledistriktsgrupperne. Stort set alle skoledistriktsgrupper har i løbet af en tre måneders periode afholdt netværksmøder og mange har afholdt flere netværksmøder. Der er dog stadig stor variation mellem skoledistriktsgrupperne, og der arbejdes med kursusforløb med henblik på at øge kendskabet og systematikken til metoden. Der skal fortsat på det konkrete niveau arbejdes med at få udbredt netværksmøde-modellen og forbedre kvaliteten i arbejdet med de enkelte børn og deres familier. Handlinger I byrådsindstillingen fra 2001 blev der besluttet 19 handlinger i form af en række konkrete initiativer, som skulle sikre opfyldelsen af Byrådets beslutninger vedrørende værdier, mål og indsatsområder i forhold til udsatte børn og unge. Ved denne midtvejsstatus indstilles nogle af handlingerne til at udgå af udsatte børn og unge politikken, idet opgaven enten er blevet en del af den konkrete lovgivning eller er overgået som en driftsopgave i en fagforvaltning. Distriktssamarbejdet vil i stedet for disse handlinger, som alle er indgående beskrevet i statusrapporten, fokusere på de resterende handlinger og de udpegede fokusfelter, der kan være med til at gøre en forskel i indsatsen. Blandt disse fokusfelter kan nævnes: Kompetenceudvikling (handling 19) En fortsat øget fokus på den tværfaglige vinkel på kurser i oplysningspligt og kurser om netværksmødet som arbejdsmetode målrettet skoledistriktsgrupperne. Herudover vil rummelighed blive et prioriteret omdrejningspunkt med en arbejdskonference november I perioden har der været gennemført målrettet kompetenceudvikling på følgende områder: Næstformændene for skoledistriktsgrupperne har gennemført et målrettet kompetenceudviklingsforløb, som har haft til formål at klæde dem på til opgaven. Kursusformiddag for samtlige lokale ledelser fra skoler, klubber og institutioner med fokus på formidling af udsatte børn og unge-politikkens essenser samt inspiration til arbejdsmetoder i den enkelte institutions arbejde med politikken. Kurser i oplysningspligt for skoledistriktsgrupperne. Kurser i netværksmøde-modellen. (pilotkurser) Uddannelse af superbrugere i brugen af Lokalsamfundsprofilen. Uddannelse af et evalueringskorps. Kriminalitetskonference med præsentation af modeller, der virker i det kriminalitetsforebyggende arbejde. 7

8 Økonomimodeller (handling 18) I hovedparten af de 8 igangsatte økonomimodelforsøg er det den lokale forståelse for bæredygtigheden i at finde rummelige/inkluderende, tidlige og økonomisk holdbare løsninger i forhold til indsatsen for de udsatte børn og unge, som bærer modellerne. Specielt Familiecenter Syd og Vest har været inspiratorer i forbindelse med udvikling af økonomimodeller. Bl.a. har det vist sig afgørende for økonomimodellernes etablering, at samspillet og forståelsen mellem de lokale parter og det lokale Familiecenter er nødvendig for modellens indførelse. Det er centralt, at opgaven defineres, før der bringes økonomi ind i spillet for at skabe lokale løsninger, der holder i længden. Det viser sig, at der er stigende interesse for økonomimodeller lokalt, da flere parter efterhånden ser det hensigtsmæssige i det langsigtede, lokale samarbejde. Økonomimodelforsøgene skal afrapporteres særskilt til Byrådet i 2006 og der vil i forbindelse hermed blive udarbejdet en særlig status for de etablerede modeller. Børn og unge med utilstrækkeligt tilbud (handling 11) På trods af et fintmasket net til at nå de børn og unge, der har behov for en særlig indsats, er der fortsat en gruppe, som falder udenfor og ikke får et tilstrækkeligt tilbud. Disse børn og unge skal primært findes indenfor gruppen af børn og unge på eneundervisning. Skolerne i Århus Kommune har medio 2005 oplyst overfor PPR, at 94 børn og unge vurderes at have et utilstrækkeligt undervisningstilbud, fordelt som følger: 42 tager ikke imod et undervisningstilbud; 46 er i eneundervisning og 6 i alternative tilbud. Det fremgår desuden af opgørelsen, at der er dobbelt så mange drenge som piger, der har et utilstrækkeligt tilbud, at de fortrinsvis er i alderen år, og at der er flest børn og unge med utilstrækkelige tilbud i socialdistrikt Vest. Den endelige rapport med anbefalinger til det videre forløb forventes færdig ultimo Elever med megen skoleforsømmelse (handling 9) For skoleåret 2004/2005 har skolerne indberettet oplysninger om 484 elever med bekymrende skolefravær, svarende til 1,63 % af det samlede elevtal. Der findes imidlertid endnu ikke et sammenligneligt datagrundlag og ovennævnte tal er baseret på lærernes skøn over den enkelte elevs fravær. Dette betyder, at det er den enkelte medarbejders individuelle vurdering, der ligger til grund for om en elevs fravær anses for bekymrende og forskellige opfattelser af normalitetsbegreb kan derfor komme til udtryk. Fremover vil bekymrende fravær blive indberettet til Kommunedatas elevregistreringssystem med henblik på at lette databehandlingen og systematisere dataindsamlingen. Der arbejdes aktuelt på at sikre en hensigtsmæssig overførsel af data fra elevregistreringssystemet til Lokalsamfundsprofilen. Eneundervisning og fritidstilbud (handling 8) Når et barn/en ung i en periode på mere end én måned modtager eneundervisning, er det væsentligt, at der i tilstrækkeligt omfang kompenseres for den ekstra mængde fritid. I forbindelse hermed har fagforvaltningerne (PPR, skolelederne, fritidsinstitutionerne, Børn og ungeafdelingen) i efteråret 2004 iværksat en række procedurer, der skal sikre at man lokalt får udarbejdet en handleplan for barnet. 8

9 Mere end halvdelen af skoledistriktsgrupperne oplyser imidlertid, at de ikke har en klar procedure for fritidstilbud til børn og unge i særlige undervisningstilbud, hvorfor det fremover vil indgå som et krav til skoledistriktsgrupperne i forbindelse med justeringen af arbejdsgrundlaget. Frivillige foreningers inddragelse i politikken (handling 2) Kun i ¼ af skoledistrikterne eksisterer der et samarbejde med de frivillige foreninger, som udgør en vigtig del af det enkelte lokalsamfund. Derfor er der stadig et stort potentiale i udviklingen af samarbejdet mellem de frivillige foreninger; boligforeninger, idrætsforeninger og andre, som bør tage del i opgaveløsningen. Skoledistriktsgrupperne skal i den kommende periode opprioritere dette samarbejde. Særlige fokusfelter Lokalsamfundsprofilen I løbet af de sidste to år er lokalsamfundsprofilen blevet udviklet og nu i drift over hele Århus Kommune. Formålet med Lokalsamfundsprofilen er at give et overblik over en række faktuelle forhold generelt og vise en række indikatorer specifikt i forhold til børn og unge lokalt, således, at det bliver muligt i højere grad at handle på grundlag af fakta lokalt. Samtidig skabes muligheden for at være på forkant med negative udviklingstendenser og give et muligt beslutningsgrundlag for, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte ind med foranstaltninger. Der er stor efterspørgsel på lokalsamfundsprofilen. Alle medarbejdere på lokalt og centralt niveau får mulighed for at blive uddannet i anvendelsen af Lokalsamfundsprofilen. Allerede nu viser lokalsamfundsprofilen at der er tale om et monitoreringssystem, som vil være unikt i det lokale arbejde med udsatte børn og unge i Århus Kommune. Andre kommuner har da også udvist stor interesse for Lokalsamfundsprofilen og dens muligheder. Udviklingen af Lokalsamfundsprofilen (LSP) blev påbegyndt d. 1. april 2004, og i sommeren 2005 har ca. 540 fået autorisation og adgang til den. De første data og rapporteringer tager sit afsæt i de tre første politiske delmål. Projektet er planlagt at forløbe til efteråret 2006, og nye rapporteringer bliver tilgængelige, efterhånden som de bliver færdigudviklet og testet. Evaluering Der er med rette et stigende krav og behov for at dokumentere effekt af indsatsen på børn og unge-området. En mere systematisk evaluering i Distriktssamarbejdet blev introduceret i 2003 med et standardiseret selvevalueringsskema, som alle skoledistriktsgrupper skulle udfylde. Modstanden mod selvevalueringsmetoden var imidlertid så massiv, at styregruppen for Distriktssamarbejdet besluttede at selvevalueringskonceptet ikke skulle benyttes fremover. Evalueringen omfatter nu et årligt tilbagevendende spørgeskema samt et krav om evaluering af egen indsats i skoledistriktsgruppen. Sammen med mål-opfølgningsmøder i skoledistrikterne er det således muligt at følge den lokale implementeringsproces af udsatte børn og unge politikken, og samtidig lade lokale behov afgøre evalueringsmetoden. 9

10 I forbindelse med kravet om evaluering af en egen indsats, er der udarbejdet en vejledning i evaluering (oktober 2004). Vejledningen rummer forskellige evalueringsmodeller og metoder til evaluering, som skoledistriktsgrupperne alt efter problemstilling kan anvende. Derudover er der etableret et korps af evaluatorer og evalueringskonsulenter bestående af personer fra de fire forvaltninger i Distriktssamarbejdet som bistår med den lokale evalueringsopgave. For at sikre fagligheden har alle personer i evalueringskorpset gennemgået en evalueringsuddannelse. Som et særligt fokusfelt inden for evalueringen har Institut for Serviceudvikling (via midler fra Socialministeriet) i 2004/2005 været tilknyttet 6 forskellige skoledistriktsgrupper med henblik på at anvende og udvikle modeller for virkningsevaluering i skoledistriktsgrupperne. Virkningsevaluering er en evalueringsmetode, der i forhold til pædagogisk og socialt arbejde kan være velegnet til at belyse såvel proces- som effektmål. Socialministeriet prioriterede for nogle år siden at støtte udviklingen af netop denne model, som grundlag for at kunne sige noget om effekten af socialt arbejde. Udvikling af virkningsevalueringsmodellerne til skoledistrikterne forventes færdiggjort de kommende måneder. Der er med evalueringsopgaven iværksat en lang og sej proces hen imod det mål at sikre en evalueringskapacitet i hele Distriktssamarbejdet. I dag forholder alle skoledistriktsgrupper i Århus Kommune sig konkret til evaluering i forbindelse med generelle og specifikke indsatser i skoledistrikterne, men de er ikke nået så langt, at der endnu foreligger valide effektvurderinger af indsatser i skoledistrikterne. Puljer Skoledistriktsgrupperne har i forbindelse med det lokale arbejde mulighed for at søge hjælp fra forskellige puljer, der bl.a. har medvirket om følgende tiltag: Flex-job puljen Skoledistriktsgrupperne benytter sig af muligheden for at få en ekstra arbejdskraft til specifikke indsatser omkring udsatte børn og unge. Således er der nu givet 52 bevillinger, hvoraf de 47 stillinger er besat. Den lokale indsatspulje Puljen, der primært har til formål, at understøtte lokale indsatser og projekter i de enkelte skoledistriktsgrupper har på nuværende tidspunkt haft 69 ansøgninger, hvoraf 48 har resulteret i en bevilling fordelt på 24 skoledistriktsgrupper. Der er stor variation i bevillingerne, men det kan bl.a. nævnes, at to skoledistriktsgrupper (Ellekærskolen og Møllevangskolen)har fået penge til at arbejde målrettet med nye metoder til kriminalitetsforebyggelse, mens Tilst og Bakkegård skoledistriktsgrupper har fået støtte til etableringen af en Familieskole/familieklasse. 10

11 Afslutning Som det fremgår af midtvejsstatus-rapporten og ikke mindst ved gennemgangen af de 48 skoledistrikter - er der igangsat en lang række lokale og centrale initiativer, som viser at processen og implementeringen af den styrkede indsats for udsatte børn og unge er godt på vej. Derfor er der med de foreløbige udviklingstendenser grund til at tro, at udviklingen fortsætter i den rigtige retning, og at Århus kommune, da Byrådet besluttede sig for en radikal omstilling og styrkelse af indsatsen for de udsatte børn og unge i 2001, valgte rigtigt. I forbindelse med afrapporteringen på udsatte børn og unge-politikken i 2007 vil det blive vurderet: - hvorvidt det er den rigtige indsats, der er igangsat, - om målene medfører uhensigtsmæssige påvirkninger, der ikke var tilsigtet, og - om der eventuelt på den baggrund bør foretages justeringer i forhold til delmålene. Frem til den endelige afrapportering af udsatte børn og unge-politikken i 2007 vil Distriktssamarbejdet fortsætte den lokale implementering og forstærke bestræbelserne på at opnå intentionerne i de fire delmål samt sætte ekstra fokus på de handlinger, der endnu ikke er implementeret tilstrækkeligt til at bidrage til understøttelsen af det overordnede mål for politikken. 11