Udviklingsstrategi Børn og Familie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsstrategi Børn og Familie"

Transkript

1 Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune April 2016 Side 1 af 16

2 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme en udviklingsstrategi, der skal danne rammerne for den strategiske indsats for området i årene Udviklingsstrategien skal fungere som rammesættende og retningsgivende for arbejdet og bidrage til, at aktørerne på området har det rette fokus. Udviklingsstrategien bygger på dels kommunens børn- og ungepolitik samt KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres. KL sætter i deres udspil De udsatte børn Fremtiden er deres fokus på en styrket indsats, der tager udgangspunkt i barnet og de unge og deres muligheder for et godt liv. Formålet er at sikre, at alle børn og unge er en del af fællesskabet. KL s udspil bygger på tre pejlemærker: 1. Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. 2. Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. 3. Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. Flere udsatte børn og unge skal have et hverdagsliv, der minder om alle andres. KL s udspil rummer en række anbefalinger til opnåelse af dette mål, og samtidig lægger udspillet op til politiske, ledelsesmæssige og faglige overvejelser i forhold til det, der allerede gøres på området samt overvejelser om, hvorvidt indsatserne lykkedes. Dermed understøtter udspillet fra KL arbejdet med en udviklingsstrategi for børn og familieområdet i Randers Kommune. En samlet strategi som vejen frem KL s udspil er i tråd med Randers Kommunes Børn og Ungepolitik, som har til hensigt at sikre kvalitet og kontinuitet i indsatser og pædagogisk arbejde. Jævnfør børn- og ungepolitikken, vil Randers Kommune sikre, at alle børn og unge vokser op med de bedst mulige betingelser for læring, udvikling og trivsel. Dette er desuden i overensstemmelse med regeringens målsætning om at bryde den negative sociale arv, ved at skabe bedre udviklingsbetingelser for børn, der vokser op i udsatte familier. Med udgangspunkt i kommunens værdier, børn- og ungepolitikken samt de udfordringer, der skal adresseres, vil der med nærværende rapport blive udpeget en konkret strategi for det videre arbejde med at sikre, at alle børn og unge er en del af fællesskabet. Udviklingsstrategien bygger desuden på væsentlige elementer fra KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres. Udviklingsstrategien for Børn og Familie skal synliggøre fokusområder og sætte kursen for det videre arbejde. Dette arbejde går på tværs af Børn og familie og resten af Randers Kommune, men involverer i allerstørste omfang familierne, de unge og børnene, som er hovedpersonerne i alt det, vi gør. De udpegede fokusområder er formuleret som visioner, som samtidig ledsages af et handleplans- og opfølgningsværktøj, Side 2 af 16

3 som de respektive afdelinger i Børn og Familie vil arbejde med. Udviklingsstrategien vil dermed sikre en kobling imellem mission, visioner og de mål, der skal styres efter i hverdagen, hvorved der skabes fælles retning for vores arbejde samt mulighed for at følge op på, om vi når de mål, vi har sat os. Udviklingsstrategien har følgende formål: At sikre ejerskab til strategien på alle niveauer At sikre sammenhæng mellem vision, kerneopgave, mål og fokusområder At skabe en rød tråd og fælles retning for alle aktører At sikre en systematisk målopfølgning At sikre sammenhæng og koordination mellem initiativerne Strategien for Børn og Familie løber i perioden Strategien favner ikke alle relevante fokusområder, men udpeger en række konkrete og prioriterede områder, som der sættes ekstra fokus på i den treårige periode. Dermed skal strategien for Børn og Familie ses som led i en samlet udviklingsplan for hele børn- og familieområdet i Randers Kommune. Proces Den udvidede ledergruppe har været involveret i udformningen af missionen og beskrivelsen af kerneopgaven for Børn og Familie. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af foråret 2016, har udformet visionerne for området. Til udformningen af nærværende strategioplæg har der blandt andet været afholdt fokusgruppeinterviews med en række medarbejdere samt afholdt en workshop med deltagelse af mange forskellige interessenter. Desuden deltager Randers Kommune som referencekommune i Socialstyrelsens Projekt vedrørende en tidlig og forebyggende indsats samt samarbejder med Socialstyrelsens Task Force. Missionen for Børn og Familie er: I samspil med borgerne skaber vi den bedst mulige trivsel og udvikling hos børn, unge og familier. Denne mission uddybes i henholdsvis fem borgerrettede og fem organisationsrettede visioner indenfor en række udvalgte fokusområder. Opsummerende er der med de fem borgerrettede visioner fokus på; medbestemmelse, forebyggende indsats, tværgående samarbejde, kvalitet i opgaveløsningen og nytænkning af indsatsen. Det betyder, at barn og familie systematisk inddrages, således at de oplever medbestemmelse i forhold til eget liv. Derudover sætter vi ind med forebyggende indsatser, så børn og familiers vanskeligheder ikke får lov at vokse. Forebyggende og tidlig indsats kræver, at de involverede medarbejdere er bevidste om hvad de skal gøre, hvis der opstår bekymring. Derfor vil vi, for at styrke det tværgående samarbejde, udvikle et fælles sprog og et fælles begrebsapparat omkring tidlig opsporing. Det kræver høj faglighed og at alle aftaler overholdes, hvilket tilsammen kan bidrage til, at kvaliteten i opgaveløsningen øges. Endelig er det en forudsætning for en tidlig og forebyggende indsats, at den enkelte familie mødes med den rette støtte, hvorfor vi vil sikre en løbende tilpasning af vores indsatser. Side 3 af 16

4 Med de fem organisationsrettede visioner rettes opmærksomheden mod en styrkelse af organisationen indenfor følgende områder; helhed og sammenhæng, professionel ledelse, social kapital, dokumenteret effekt og økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. Det er således hensigten, at der med et styrket samarbejdet på tværs i Børn og Familie, skabes helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Det er ledelsen i Børn og Familie der sikrer en fælles retning samt koordinerer ansvar og roller. Igennem øget samarbejde og fælles retning er det intentionen at styrke de sociale og faglige relationer til gavn for helheden. Endvidere vil vi målrettet og systematisk anvende den aktuelt bedste viden til gavn for det enkelte barn og familie, og vi vil løbende dokumentere effekten af indsatsen. Slutteligt er det væsentligt, at der i Børn og Familie er økonomisk ansvarlighed på alle niveauer, således at økonomi og faglighed balanceres på en måde, så der skabes økonomisk råderum for udvikling af nye indsatser. Udviklingsstrategien er forvaltningens endelige beslutningsgrundlag for det fremtidige arbejde i Børn og Familie, og næste skridt bliver at PPR, Udføreområdet, Myndighed og Krisecenteret, udarbejder egne mål i en virksomhedsplan inden for rammerne af denne strategi. De 5 borgerrettede visioner Kort om udviklingsstrategiens form For at sikre, at vi fastholder det rette fokus og foretager de rigtige prioriteringer, er udviklingsstrategien bygget op omkring en række fokusområder, der dels retter sig mod borgeren og dels mod organisationen. Side 4 af 16

5 Den overordnede og fælles mission som alle medarbejdere i Børn og Familie arbejder ud fra, er missionen, der er defineret som: I samspil med borgerne skaber vi den bedst mulige trivsel og udvikling hos børn, unge og familier. Derunder er der i Børn og Familie udarbejdet en række visioner, som skal sikre familierne den bedst mulige service. I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem missionen i Børn og Familie og de borgerrettede fokusområder (illustreret ved de grønne vertikale pile). Disse danner baggrund for omstående udviklingsstrategi. De decentrale enheder arbejder ud fra fælles definerede mål, der alle taler ind i den samlede strategi. Den løbende opfølgning sker med udgangspunkt i udviklingsstrategiens beskrevne mål, der kobles tæt til aftale- og budgetmål. Strategien er hermed forvaltningens endelige beslutningsgrundlag for det fremtidige arbejde i Børn og Familie, og næste skridt bliver at PPR, Udføreområdet, Myndighed og Krisecenteret, udarbejder egne mål og en virksomhedsplan inden for rammerne af denne strategi. Side 5 af 16

6 I det følgende gives en kort gennemgang af de valgte fokusområder. Først gennemgås de fem borgerrettede fokusområder, og efterfølgende redegøres der for de fem organisationsrettede fokusområder. Side 6 af 16

7 En tidlig og forebyggende indsats Det første borgerrettede fokusområde er visionen om en forebyggende indsats, hvormed målet er, at: Vi sikrer en tidlig opsporing og sætter ind med forebyggende indsatser, så børn og familiers vanskeligheder ikke får lov til at vokse. Regeringen har en målsætning om at bryde den negative sociale arv, hvorfor der er behov for en tidlig og målrettet indsats over for de børn, der vokser op i udsatte familier 1. Hvis der ikke reageres tidligt på begyndende problemstillinger, kan det have store konsekvenser for børns muligheder både i barndommen og i voksenlivet. Det er derfor afgørende, at de fagprofessionelle omkring børnene er opmærksomme på tegn på mistrivsel hos børnene og agerer, så det bliver muligt at sætte tidligt ind. Jo tidligere vi griber ind, desto mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Det er der både god livskvalitet og samfundsøkonomi i. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. Der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i, at vi tidligt i et barns liv styrker både barn og forældre. Deri ligger også en økonomisk prioritering og en eventuel omlægning af budgettet på området. Der skal tages stilling til, hvordan vi vælger at foretage prioriterede investeringer tidligt i et udsat barns liv, og hvor gevinsten skal hentes på kort og lang sigt 2. I Randers kommune er vi allerede godt i gang med at se på, hvordan vi kan omprioritere midler på en sådan måde, at vi sikrer muligheden for at gribe tidligt ind. Vi styrker de forebyggende indsatser mellem det almene område og de specialiserede indsatser på familieområdet ved at sikre, at de fremskudte rådgivere har en lettere adgang til at iværksætte forebyggende tiltag sammen med almenområdet, så vi undgår at børns vanskeligheder får lov til at vokse. Samtidig understøtter vi i stærkt stigende grad inklusionsindsatsen på almenområdet. Både fordi det samfundsøkonomisk er en god idé, men også fordi en stabil hverdag i et udsat barns liv, mindsker behovet for specialiserede indsatser. Som en del af visionen om en forebyggende indsats, indgår Randers Kommune i et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen. Dette projekt er en del af forebyggelsespakken Tidlig indsats Livslang effekt, hvormed Socialstyrelsen danner partnerskaber med syv kommuner om en strategisk omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge. Med dette partnerskabsprojekt er det hensigten at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser og dermed fremme udsatte børns trivsel, udvikling og læring. Der rettes således fokus på både sagsbehandlingen, tilbudsviften og koblingen til almenområdet 3. 1 Socialstyrelsen KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres marts Socialstyrelsen: 201dpartnerskab-om-en-tidligere-forebyggende-indsats-pa-omradet-for-udsatte-born-og-unge Side 7 af 16

8 Mål med partnerskabsprojektet: 1. Flere socialt udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. 2. Flere socialt udsatte børn og unge modtager virksom støtte tidligere i problemudviklingen. 3. Flere indsatser for socialt udsatte børn og unge har fokus på at styrke familie og netværk. 4. Flere socialt udsatte børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv flere udsatte børn støttes i et hverdagsmiljø. 5. Øget anvendelse af institutionsanbringelser som korte, målrettede og behandlende foranstaltninger færre langvarige institutionsanbringelser. 6. Flere socialt udsatte børn og unge sikres læring flere udsatte børn og unge støttes i skolegang og uddannelse. Kvalitet i opgaveløsningen Det andet borgerrettede fokusområde er visionen om kvalitet i opgaveløsningen. Hensigten med denne vision er: Gennem et personligt ansvar for vores opgaver, et højt fagligt niveau og en refleksiv praksis, sikrer vi høj kvalitet. Myndighedsarbejdet er en forudsætning for, at barnet eller den unge får den rigtige indsats og er et helt centralt element i den omstilling, som er i gang på det udsatte børne- og ungeområde 4. Samtidig bidrager god sagsbehandling til økonomisk bæredygtighed på området. Vi skal have fokus på dokumentation, evaluering og opfølgning. Fokus for alle indsatser skal være, om de bidrager til progression i barnets, den unges og familiens liv hvis ikke, skal de standses og erstattes af andre indsatser. Hvis der skal ske progression i barnets, den unge og/eller familiens udvikling og trivsel, kræver det, at de bevilligede indsatser baserer sig på virksomme metoder. Desuden er det væsentligt, at myndighedsområdet har kendskab til en bred vifte af indsatser til udsatte børn og unge, og at det i dialog med udføreområdet vurderes, om barnet eller den unge vil kunne profitere af indsatsen 5. For at kunne praktisere dette, er det afgørende, at der er høj kvalitet i sagsbehandlingen på myndighedsområdet. Vi skal have styr på basis forstået på den måde, at vi reagerer hurtigt og relevant på alle underretninger, at vi bruger den børnefaglige undersøgelse til at afdække barnets ressourcer og udfordringer og handleplanen til at beskrive målene med indsatsen og bruger den som et aktivt redskab, til at følge op. Vi skal bruge ledelsesinformation aktivt, så vi sikrer, at vi bruger tid på det rigtige. I Familieafdelingen i Randers kommune har vi betydelige udfordringer på dette felt. I samarbejde med Socialstyrelsens Task Force arbejder vi derfor intensivt på at styrke sagsbehandlingen og øge kvaliteten af det socialfaglige myndighedsarbejde. Det har afgørende betydning for områdets evne til at arbejde med stram økonomisk styring på enkeltsagsniveau, ligesom et højt fagligt niveau har afgørende betydning for den enkeltes trivsel og arbejdsglæde. 4 KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres, marts 2015, s KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres marts 2015 Side 8 af 16

9 Ligeledes er der på udføreområderne fokus på kvalitetsudvikling med udgangspunkt i Udviklingsprofilen, der skal sikre, at vi hele tiden har fokus på, at det vi gør, har den tilsigtede virkning i forhold til det enkelte barn eller unge. Tværgående samarbejde Det tredje borgerrettede fokusområde er visionen omhandlende tværgående samarbejde. Hensigten dermed er, at: Vi er insisterende i det tværfaglige samarbejde. Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Hvis vi skal lykkedes med forebyggelse blandt børn og unge i udsatte positioner, er der behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det skal stå lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de skal gøre, når der opstår bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, de samarbejder med 6. Arbejdet med tidlig opsporing kræver således, at alle involverede medarbejdere er bevidste om, hvad de præcist skal gøre, når der opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, som de samarbejder med. Det kræver stærke fagligheder blandt de involverede medarbejdere. Medarbejderne i almenområdet skal have de rette kompetencer til at inkludere sårbare børn og unge, mens medarbejderne fra de specialiserede områder skal have kompetencer til at arbejde konsultativt og understøttende ind i almenområdet 7. Det kræver også en fælles forståelse af, at medarbejderne i almenområdet lærere og pædagoger etc. har en stor og væsentlig rolle i at hjælpe børn og unge i problemer. Både inden problemerne har vokset sig store, men også når der er en foregribende indsats i gang i Familieafdelingen. I Randers kommune har vi ambitioner om, at udvikle og implementere et fælles sprog og et fælles begrebsapparat omkring tidlig opsporing på tværs af almenområdet og det specialiserede område. Desuden har vi i Børn og Familie et ønske om at udvikle og implementere en fælles model for tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og unge. Nytænkning af indsatsen Det fjerde borgerrettede fokusområde er visionen om nytænkning af indsatsen. Formålet med denne vision er, at: Vi sikrer en løbende tilpasning af vores indsatser, så vi kan møde den enkelte familie med den rette støtte, og dermed bidrager til at barnet får et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Det har et betydeligt potentiale for udsatte børn og unge og dermed også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, hvis vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste forskning. Den peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Det kræver, at kommunerne 6 KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres marts 2015, s. 6 7 KL s udspil: De udsatte børn fremtiden er deres marts 2015 Side 9 af 16

10 tilrettelægger de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning benytter anbringelse i slægt og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer. Vi taler i Danmark ofte om den svenske model, når vi skal beskrive udviklingen for de indgribende indsatser. Her er indsatstrappen et af kerneprincipperne. Indsatstrappen understreger dels, at forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet, og at indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv, som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen med henblik på at komme tilbage til almenmiljøet. Udgangspunktet er, at foranstaltningerne til udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at når det er muligt, vælges plejefamilier altid fremfor institutionsanbringelser. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn på en institution, så er forløbet kort, målrettet og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien, egen familie eller et andet mindre indgribende tilbud. I Randers har der længe været arbejdet med en indsatstrappe (Randers-trappen) og aktuelt pågår der en revitalisering af arbejdet med implementering af intentionerne bag. Dette skal sikre, at vi møder barnets udfordringer med en forebyggende tilgang og en aktiv stillingtagen til, hvordan vi hurtigst muligt kommer ned af trappen igen. Medbestemmelse Det sidste borgerrettede fokusområde er visionen om medbestemmelse, hvormed formålet er, at: Barnet og familien oplever at have indflydelse og medbestemmelse på sit eget liv, fordi vi systematisk inddrager barnet, familien og det øvrige netværk. Det er afgørende, at myndighedsområdet arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle trin på indsatstrappen. Ifølge forskningen er inddragelse af hele familien og netværket i sagsforløbet afgørende for, at udsatte børn og unge får samme muligheder for succes senere i livet, som andre børn og unge. En tidlig inddragelse af familien og netværket er med til at give dem ejerskab for de beslutninger, der træffes og øger motivationen for at arbejde med at nå målene. International forskning peger på flere forhold, der er vigtige for, at kortvarige anbringelser på institutioner skal opnå succes. Blandt andet at anbringelsesindsatsen skal sammentænkes og integreres med andre parallelle indsatser, der gennemføres i barnets familie og netværk under anbringelsen. Det vil sige, at problemstillinger vedrørende barnets familieliv eller skolegang skal adresseres, mens barnet er anbragt. Desuden at indsatsen konsekvent skal involvere barnets familie i behandlingsarbejdet. Inddragelse og medbestemmelse er derfor centrale elementer, både i relation til den socialfaglige kvalitet, men også i et økonomisk perspektiv. Side 10 af 16

11 De 5 organisationsrettede visioner De 5 tværgående organisationsrettede visioner Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem områdets kerneopgave, de borgerrettede fokusområder (illustreret ved de vertikale pile), de organisatorisk rettede fokusområder (de horisontale pile) og de beskrevne mål for området. De decentrale enheder arbejder ud fra fælles definerede mål, der alle taler ind i den samlede strategi. Den løbende opfølgning sker med udgangspunkt i udviklingsstrategiens beskrevne mål, der kobles tæt til aftale- og budgetmål. Der arbejdes med målsætninger/visioner inden for hvert fokusområde som en inddragende proces, hvor alle medarbejdere forpligter sig til at arbejde efter organisationens fælles definerede mål. Side 11 af 16

12 Side 12 af 16

13 Helhed og sammenhæng Det første organisationsrettede fokusområde er Helhed og sammenhæng, hvor visionen er: Børn og Familie er ét hold, der samarbejder på tværs for at skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen. Gennem helhed og sammenhæng i mål og indsatser skal ledelsen understøtte et fælles fokus og en øget bevidsthed i forhold til, at man som decentral enhed er en del af noget større. Der er allerede initiativer i gang, der understøtter en tættere kobling mellem de decentrale enheder. Initiativerne skal foruden at understøtte oplevelsen af helhed og sammenhæng, medvirke til dels at hæve det faglige niveau og dels udnytte eksisterende ressourcer optimalt. Professionel ledelse Det andet organisationsrettede fokusområde er professionel ledelse, hvor visionen er: Lederne i Børn og Familie sikrer fælles retning, koordinerer ansvar og roller og medvirker til at skabe engagement og begejstring omkring vores fælles mål. Lederne i Børn og Familie skal skabe resultater og udvikling sammen med medarbejderne. En vigtig del af dette er, at der sikres en fælles retning for hele området og at ansvaret i forhold til de enkelte opgaver koordineres, så alle kender deres roller. Det er afgørende, at ledelsen indenfor denne ramme er i stand til at skabe engagement og begejstring omkring de fælles mål, så opgaven giver mening for medarbejderne. Social kapital Det tredje organisationsrettede fokusområde er Social Kapital, hvor visionen er: Gennem tillid, retfærdighed og samarbejde styrker vi de sociale og faglige relationer til gavn for helheden. I arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø har organisationen siden efteråret 2015 brugt social kapital som perspektiv på indsatsen. De tre nøglebegreber i Social Kapital er tillid, retfærdighed og samarbejde. Gennem tillid, retfærdighed og samarbejde er målet således, at styrke de sociale og faglige relationer til gavn for helheden. Herigennem sikres, at fokus er på, at arbejdsglæde og trivsel hænger sammen med faglig dygtighed og kompetenceudvikling. Tillid betyder, at man kan regne med hinanden og har tillid til det, kolleger og ledelse siger, og at ledelsen har tillid til, at medarbejderne af sig selv udfører et godt stykke arbejde. Retfærdighed betyder, at alle i organisationen oplever, at de bliver fair behandlet. Det handler ikke kun om, at goderne bliver retfærdigt eller ligeligt fordelt, men mindst lige så meget om, at tingene går ordentligt for sig. Samarbejde betyder, at man formår at arbejde effektivt sammen om kerneopgaven. Det gælder både medarbejderne imellem, på tværs af områder og afdelinger og mellem medarbejdere og ledelse. Side 13 af 16

14 Dokumenteret effekt Det fjerde organisationsrettede fokusområde er dokumenteret effekt, hvor visionen er: Vi vil målrettet og systematisk anvende den aktuelt bedste viden til gavn for det enkelte barn og den enkelte familie, og vil løbende dokumentere udbyttet af indsatsen. Børn og Familie skal gennemgående være kendt for sit fokus på effekt. Både i valget af indsatser generelt, men også i opfølgningen overfor det enkelte barn. Det sker gennem udarbejdelse af gode handleplaner med få, præcise mål i myndighedsområdet og brugen af Udviklingsprofilen på udføreområdet. På den måde sikrer vi, at vi hele tiden styrer efter, at den indsats der er sat i værk overfor det enkelte barn, rent faktisk bidrager til at nå de opstillede mål. Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv Det femte og sidste organisationsrettede fokusområde er Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv, hvor visionen er: I Børn og Familie er der økonomisk ansvarlighed på alle niveauer, hvor økonomi og faglighed balanceres, så der skabes økonomisk råderum for udvikling af nye indsatser. I Børn og Familie arbejdes der målrettet på at skabe balance mellem udgifterne og den økonomiske ramme. Det kræver stram styring og fordrer økonomisk ansvarlighed på alle niveauer. Samtidig skal der være fokus på, at vores bestræbelser på at balancere økonomi og faglighed er bæredygtige, så der skabes råderum for udvikling af nye indsatser. Det skal samtidig synliggøres, at der er en meget tæt sammenhæng mellem økonomisk styring på området udsatte børn og den faglighed, der præsteres på enkeltsagsniveau. Side 14 af 16

15 Målopfølgning Udviklingsstrategien skal alene fungere som en ramme for det arbejde, vi i Børn og Familie vælger at sætte fokus på i perioden Rammen udfyldes af de initiativer, der finder sted dels på tværs af områderne i Børn og Skole og dels i de decentrale afdelinger i Børn og Familie. Ambitionen med udarbejdelsen af en Udviklingsstrategi og koblingen mellem mission, visioner og de mål der skal styres efter i hverdagen, er helt overordnet at synliggøre hvordan de indsatser vi foretager os, bidrager til at skabe trivsel og udvikling hos børn, unge og familier. Ved at vælge en række fokusområder og opstille konkrete visioner/mål indenfor hvert fokusområde, skaber vi fælles retning for vores arbejde. Samtidig sikrer vi, at vi bruger tid på og er optagede af det, som vi er blevet enige om, er det vigtigste i de kommende år. Vi skaber også samtidig en ramme, der gør det muligt at følge op på, om vi når de mål, vi har sat os. Det betyder også, at Udviklingsstrategien skal fungere som vores hovedlandevej og understøtte, at vi får taget de rigtige valg og fravalg i forhold til nye initiativer. Udviklingsstrategien handler ikke nødvendigvis om at opfinde en masse nye tiltag. Det handler om at systematisere de ting vi allerede gør, og gennem målopfølgning blive mere eksplicit og tydelig i forhold til, hvad vores indsatser rent faktisk bidrager til. Side 15 af 16

16 Handleplaner Konkret betyder Udviklingsstrategien, at der i hver afdeling skal opstilles konkrete, operationaliserbare mål indenfor hvert enkelt fokusområde. Den enkelte afdeling skal beskrive, hvad man gør for at leve op til visionen om en tidlig og forebyggende indsats, kvalitet i opgaveløsningen, professionel ledelse, økonomisk balance etc., hvilke indsatser der bidrager til det, hvordan man vil følge op på det, hvilke indikatorer for målopfyldelse man forventer at se hvornår osv. Tanken er, at målene skal give mening i hverdagen og være tæt koblet til de virkelighedsnære problemstillinger, som eksisterer i de enkelte afdelinger og på tværs af afdelingerne i Børn og Familie. Målene skal desuden medvirke til øget sammenhæng og samspil i hele Børn og Familie. Til brug for dette arbejde anvendes en fælles skabelon, der vil blive anvendt som redskab i den løbende opfølgning. Tidsplan for perioden april 2016 maj 2017 April 2016 Orientering til medarbejderne på møder i afdelingerne 8/ Drøftelse i Sektor-MED 26/ Orientering til Børn og Skoleudvalget Maj-juni 2016 Ultimo juni 2016 September 2016 December 2016 Marts 2017 Maj 2017 Arbejde med fastsættelse af mål i afdelingerne Indsendelse og godkendelse af mål Opfølgning på mål Opfølgning på mål Opfølgning på mål Justering af Udviklingsstrategien Side 16 af 16

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN

UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN HVAD HAR VI ARBEJDET MED DE BORGERRETTEDE VISIONER EN TIDLIG OG

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Godkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling

Godkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling Punkt 3. Godkendelse af Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov - 1. behandling 2015-043093 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie-

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune

Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune Punkt 12. Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune 2016-018466 Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Bilag 1 udgør udviklingsstrategien

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR Informationsmøde om puljen Velkommen Formål med informationsmødet Socialstyrelsens perspektiver på den tidlige og forebyggende indsats på børnog

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning

Læs mere

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling

Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling Punkt 2. Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling 2016-018466 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie-

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Notat. Forvaltning: Børn og familie Dato: Sendes til: Økonomiudvalget

Notat. Forvaltning: Børn og familie Dato: Sendes til: Økonomiudvalget Notat Vedrørende: Status for udmøntningen af handlingsplan for økonomisk stabilisering på familieområdet Sagsnavn: Økonomiske udfordringer på Børn- og Familieområdet Sagsnummer: 27.00.00-Ø00-5-15 Skrevet

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Analyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge

Analyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Analyserapport Hvidovre Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om partnerskabsprojektet... 3 Om Hvidovre

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET Samarbejde på tværs Torsdag den 9. juni kl. 09.15 15.00 Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle PROGRAM Kl. 9.15: Morgenmad og kaffe Kl. 10.00: Velkomst v. Socialstyrelsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring

Læs mere

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1 Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere