Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 (endelig version)

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskæftigelsesministerens mål Arbejdsmarkedet i Hørsholm Den demografiske struktur Erhvervsstruktur Borgere på offentlig forsørgelse i Hørsholm Uddannelse Udfordringer i forhold til de enkelte mål Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse (mål 1) Færre personer på førtidspension (mål 2) Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (mål 4) Match 3 projekt Brug for alle (mål 5, lokalt mål) Budget Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Opsummering af mål Side 2

3 1 Indledning Beskæftigelsesplan 2013 beskriver de vigtigste indsatser, og indeholder mål, strategi og budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hørsholm. Det er kommunens vision, at flest mulige borgere i den erhvervsaktive alder enten er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen er derfor målrettet mod at sikre, at der for alle jobcentrets målgrupper er et klart jobperspektiv i indsatsen. Indsatsen sker med udgangspunkt i den enkelte borger og arbejdsmarkedets behov. Målene i beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet samt i de forventninger, der er til arbejdsmarkedet i de kommende år. Opfyldelse af målene er derfor både afhængig af jobcentrets indsats og af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Målene i beskæftigelsesplanen bygger på prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 2 Beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske indsatsområder, der er med til at sætte rammerne for mål og strategier i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i skabelonen for beskæftigelsesplan 2013 fastlagt, at målfastsættelsen skal tage udgangspunkt i den forventede udvikling fra december 2011 til og med december I 2013 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende fire indsatsområder: 1) Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2) Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3) Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4) En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Udover ministermålene ønsker Hørsholm Jobcenter at arbejde med følgende lokale mål: 5) Match 3 projekt Brug for alle Side 1

4 3 Arbejdsmarkedet i Hørsholm Beskæftigelsesregionen forventer et fald i bruttoledigheden for arbejdsmarkedsparate ledige i Hørsholm Kommune på 11,3% i perioden 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Sammenlignet med andre kommuner er beskæftigelsessituationen i Hørsholm stadig god, da Hørsholm Kommune fortsat har en høj beskæftigelse og en lav ledighed. Hørsholm er i høj grad afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet i andre kommuner især i københavnsområdet, hvilket blandt andet afspejler sig i9 pendlingsmønstret hvor der er ca flere udpendlere end indpendlere i Hørsholm Kommune 2. Den samlede befolkning i Hørsholm er på ca personer, heraf er ca personer i aldersgruppen år og ca er heraf i beskæftigelse, hvilket giver en beskæftigelsesfrekvens på 76% Den demografiske struktur Arbejdsstyrken forventes at falde med ca personer i Hørsholm Kommune i de kommende 20 år. Det skyldes primært, at andelen af ældre borgere øges samtidig med at andelen af yngre borgere er faldende 4. Denne udvikling medfører, at der på længere sigt forventes at blive mangel på arbejdskraft, da arbejdsstyrken formindskes Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen er et udtryk for hvordan beskæftigelsen i Hørsholm er fordelt på brancher. Generelt set er der sket en ændring i brancheledigheden. Tidligere var det især byggeriet og handel og transportsektoren der blev ramt af ledighed. Disse sektorer er ved at rette sig og det er nu den offentlige sektor, der oplever faldende beskæftigelse 5. Selvom der i øjeblikket er en faldende beskæftigelse i den offentlige sektor forventes der stadig at blive mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, da antallet af ansatte over 55 år i 2012 er på ca. 28% 6, og det dermed må forventes at flere går på pension i de kommende år. 1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Fremskrivning af ledighed i Hørsholm Kommune April Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Rammevilkår, maj 2012, Hørsholm Kommune 3 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Rammevilkår, maj 2012, Hørsholm Kommune. Tallene er afrundede til nærmeste hundrede. Tal er fra Mploy. 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2013 Analyserapport 6 Egne tal fra Center for Løn og Personale Side 2

5 Nedenstående tabel viser antallet af virksomheder fordelt på antallet af ansatte. Antal virksomheder fordelt på antallet af ansatte Antal ansatte Antal virksomheder og derover 5 Kilde: webdirect. På postnummer 2960 og 2970, det er ikke muligt at lave en opdeling på kommunegrænse. Hørsholms kommunes virksomhedsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder med ganske få ansatte, og ganske få større virksomheder med mere end 100 ansatte. Ud af 4917 virksomheder i Hørsholm Kommune, har 910 virksomheder 1-4 ansatte. Nedenstående diagram viser andelen af beskæftigede fordelt på brancher Andel beskæftigede i Hørsholm fordelt på brancher Offentlig service 32% Uoplyst 7% Landbrug og industri 3% Bygge og anlæg 3% Handel og transport 33% Landbrug og industri Bygge og anlæg Handel og transport Privat service Offentlig service Uoplyst Privat service 22% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Side 3

6 I Hørsholm er de fleste beskæftigede inden for handel og transport, privat service (eks. finansiering, konsulentvirksomhed, erhvervsservice som rengøring etc.) og offentlig service (eks. undervisning, sundhed og administration) Borgere på offentlig forsørgelse i Hørsholm Nedenstående graf viser hvor mange borgere, jobcentret har på udvalgte ydelser. Antal fuldtidspersoner fordelt på udvalgte målgrupper Antal fuldtidpersoner fordelt på udvalgte målgrupper i jobcentret Antal fuldtidspersoner Forsikrede ledige Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Kilde: jobindsats.dk Resten af afsnittet fokuserer på de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne med hensyn til køn, alder, match og etnicitet. Kontanthjælp og forsikrede ledige, fordelt på alder. December Fuldtidspersoner Kontanthjælp Forsikrede år I alt Kilde: jobindsats.dk I ovenstående tabel fremgår det at antallet af fuldtidsledige i Hørsholm Kommune var på 529 borgere i december 2011, heraf var 233 kontanthjælpsmodtagere og 296 forsikrede ledige. 45% af kontanthjælpsmodtagerne var under 30 år, mens dette gjaldt for 11% af de forsikrede ledige. 7 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 Side 4

7 Kontanthjælp og forsikrede ledige fordelt på køn og match 8. December Fuldtidspersoner. Kontanthjælp Forsikrede* Kvinder i alt match match match Øvrige - - Mænd i alt match match match Øvrige 1 - I alt * forsikrede ledige er altid i match 1 Kilde: jobindsats.dk I ovenstående tabel fremgår det, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder på kontanthjælp, mens der blandt de forsikrede ledige er en overvægt af ledige kvinder. Dette er en forskel fra 2010, hvor fordelingen blandt mænd og kvinder også var ligelig fordelt blandt forsikrede ledige. Ændringen skyldes blandt andet at ledigheden har ramt den offentlige sektor og servicefagene, hvor der er flest kvinder ansat 9. I forhold til fordelingen af kontanthjælpsmodtagere fordelt på match og køn viser tabellen, at 11% af kvinderne er i match 1, 70% af kvinderne er i match 2, mens de resterende 19% er i match 3. For mændenes vedkommende er 26% i match 1, 57% er i match 2 og 16% af mændene er i match 3. Kontanthjælp fordelt på alder og match. December Fuldtidspersoner. Match 1 match 2 match I alt Kilde: jobindsats.dk Ovenstående tabel viser fordelingen af kontanthjælpsmodtagere på alder og match. Størstedelen af unge under 30 (71%) befinder sig i match 2. Det samme gør sig gældende for aldersgruppen år hvor 63% befinder sig i match 2. For aldersgruppen af kontanthjælpsmodtagere over 40 år er 54% i matchgruppe 2 og 31% i matchgruppe 3. 8 Ledige inddeles i 3 matchkategorier. Match 1 er arbejdsmarkedsparate borgere. Match 2 er indsatsklare borgere, det vil sige, at de skal have en indsats før de er parate til arbejdsmarkedet. Match 3 er midlertidig passive borgere. Forsikrede ledige tilhører altid match 1, mens kontanthjælpsmodtagere tilhører en af de tre matchkategorier. 9 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2013 Analyserapport Side 5

8 Kontanthjælp og forsikrede ledige (16 år?) fordelt på køn og etnicitet. Fuldtidspersoner. Kontanthjælp Forsikrede Vestlig mænd Kvinder Ikke-vestlig mænd kvinder I alt Kilde: jobindsats.dk I forhold til fordeling på etnicitet og køn har 28% af kontanthjælpsmodtagerne en ikkevestlig baggrund, mens dette er gældende for 10% af de forsikrede ledige. Blandt ledige med en vestlig baggrund er der en overrepræsentation af kvinder blandt de forsikrede ledige, mens det omvendte gør sig gældende for kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er en overrepræsentation af mænd. I forhold til ikke-vestlige ledige borgere er der flere kvinder både blandt kontanthjælpsmodtagerne og blandt de forsikrede ledige, hvilket bl.a. skyldes at ledigheden inden for servicefagene, hvor kvinderne traditionelt er repræsenteret er stigende. 3.3 Uddannelse Hørsholm er kendetegnet ved at befolkningen i kommunen er veluddannet. 75% af arbejdsstyrken har enten en videregående uddannelse eller er faglærte, mens de resterende 25% er ufaglærte. I forhold til Østdanmark har Hørsholm Kommune flere i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse og færre faglærte og ufaglærte 10. Ca. 27% af arbejdsstyrken (de årige) i Hørsholm mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse 11. I forhold til unge med en uddannelse er der en stigende dimittendledighed blandt unge forsikrede ledige Udfordringer i forhold til de enkelte mål Dette kapitel beskriver Hørsholms udfordringer i forhold til de enkelte mål i beskæftigelsesplanen. Hvert afsnit starter med en analyse af udfordringen, derefter beskrives strategien, indsatsen og det enkelte mål. 10 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Rammevilkår, maj 2012, Hørsholm Kommune 11 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Øst-danmark i 2013 Analyserapport Side 6

9 4.1 Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse (mål 1) Langt størstedelen af de unge forsikrede ledige (90%) har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens 72% unge kontanthjælpsmodtagere mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor fokuserer dette kapitel på unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en offentligt godkendt erhvervsrettet uddannelse af minimum 1½ års varighed. Afdækning af unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse: Jobcentret har i maj 2012 udarbejdet en afdækning af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcentret har i alt 104 unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, 72% (75 personer) af disse har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Nedenstående tabel viser, at der er i alt 30 unge under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens der i aldersgruppen år er 45 personer, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Manglen på en erhvervskompetencegivende uddannelse ses især blandt unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, hvor 81% mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er gældende for 68% af de unge kontanthjælpsmodtagere i match 1. Da antallet af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i match 1 kun er på 15 personer, fokuserer resten af analysen på unge i match 2 uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på senest afsluttede uddannelse, match og etnicitet vestlig ikke-vestlig match 1 match 2 match 1 match 2 Ingen afgangseksamen folkeskole Gymnasium/handelsgymnasium Andet I alt Kilde: KMD Opera og egne beregninger Jobcentrets undersøgelse viser, at 47% af unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, har et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Dette skyldes bl.a. at de enten har foretaget et forkert uddannelsesvalg, eller at de ikke har haft overskud eller kompetencer til at gennemføre den uddannelse, de havde valgt. Disse unge har brug for støtte til at foretage et fornyet valg eller skal motiveres til eventuelt at gå i gang med en uddannelse på et lavere niveau, end de først havde valgt. En anden gruppe unge er skoletrætte eller har så dårligere skoleerfaringer, at de udeluk- Side 7

10 kende er motiveret for at få et arbejde i første omgang, og derfor slet ikke ønsker og er motiveret til at starte på en uddannelse. Derudover er en række forskellige barrierer for at de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 kan komme i uddannelse og derefter arbejde, hvoraf de største er misbrug, psykiske problemstillinger og dårlige sociale kompetencer. Samtidig har de unge kontanthjælpsmodtagere dog også en række ressourcer, eksempelvis udtrykker en stor del af dem, at de er motiverede og ønsker at komme i uddannelse eller arbejde, men for at det er realistisk at den unge gennemfører uddannelsen er der behov for en understøttende indsats, før en egentlig uddannelse kan igangsættes. 2/3 dele af de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 har erhvervserfaring. Nogle har fået deres erfaring gennem praktikker og forløb som jobcentret har igangsat, mens andre har flere års erfaring fra det ordinære arbejdsmarked. For størstedelens vedkommende er der ved hvert enkelt job tale om ansættelser af under 1 års varighed. Strategi: For at kunne begå sig på arbejdsmarkedet er det vigtigt at have en uddannelse, og for Jobcentret er det derfor vigtigt at kunne motivere den unge til en uddannelse der matcher den unges kompetencer. Regeringen har en målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. For at dette mål kan opnås er det vigtigt at flere unge motiveres til at tage en uddannelse. For at sikre at så mange unge som muligt får en uddannelse er det et fokus i jobcentret at få afdækket den enkelte unges kompetencer og interesser for at sikre at den unge kommer i gang med den rigtige uddannelse. Det er vigtigt at de unge er så motiverede som muligt for uddannelsen, da dette er med til at sikre, at de ikke senere frafalder uddannelsesforløbet. Indsats: I 2013 fortsætter jobcentret den hidtidige indsats over for unge. Unge motiveres bl.a. til uddannelse gennem projekt Styrkeprøven, der er målrettet unge med psykosociale problemstillinger. Derudover har jobcentret projekt Håndholdt Indsats, hvor deltagerne bl.a. får en meget individuelt tilpasset hjælp til at finde uddannelse eller arbejde. For unge med nedsat arbejdsevne eller store sociale problemer anvender Jobcentret revalidering som redskab til at sikre den unge en uddannelse, hvis det skønnes at den unge har evnerne til at gennemføre et uddannelsesforløb. Side 8

11 I de tilfælde hvor den unge er under 25 år og uddannelsesparat, modtager den unge et uddannelsespålæg, der betyder at den unge skal vælge at gå i gang med en uddannelse. Hvis den unge ikke ved hvilken uddannelse han/hun ønsker, hjælper jobcentret med at finde en uddannelse ud fra den unges interesser, ønsker og kompetencer. Herudover støtter jobcentret de unge via mentorordningen, hvis jobcentret skønner det er nødvendigt for at den unge gennemfører uddannelsen. I 2013 udvider jobcentret indsatsen overfor unge uden uddannelse, via øget brug af mentor både i forhold til match 1 og 2. Specifikt i forhold til match 1 er tanken at de unge, der skal starte på en uddannelse, får en mentor, der kan støtte dem i opstarten og medvirke til at fastholde dem på uddannelsen. Derudover etablerer jobcentret et nyt projekt for unge kontanthjælpsmodtagere i match 2. Indholdet i projektet er, at der ydes en håndholdt indsats over for de unge, der skal være med til at hjælpe de unge i uddannelse eller direkte ud på arbejdsmarkedet. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal i december 2013 (år til dato) være på 24,4 pct. Svarende til en stigning på 6 procentpoint fra december 2011 til december Færre personer på førtidspension (mål 2) En analyse fra Beskæftigelsesregionen 13 viser, at de borgere der får tilkendt førtidspension primært kommer fra sygedagpenge og kontanthjælp. Ud af 31 nytilkendelser af førtidspension i perioden september 2010 til september 2011, kom 10 personer direkte fra kontanthjælp og 14 personer direkte fra sygedagpenge (i alt 77,4%). Herudover er der ca. 4, der tidligere har været på sygedagpenge, men som har mistet retten til sygedagpenge og derefter er gået enten på kontanthjælp eller blevet selvforsørgende inden de fik tilkendt en førtidspension 14. I forhold til hvor længe borgeren har været på en ydelse inden de får tilkendt førtidspension så har kontanthjælpsmodtagerne været på kontanthjælp i gennemsnitligt 152 uger. For sygedagpenge gælder det at borgeren i gennemsnit har modtaget sygedagpenge i 81 uger Flowmålinger af afgangen fra arbejdskraftreserven og tilgangen til førtidspension, Hørsholm Kommune marts 2012 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Rambøll, 2012) 14 Flowmålinger af afgangen fra arbejdskraftreserven og tilgangen til førtidspension, Hørsholm Kommune marts 2012 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Rambøll, 2012) og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Øst-danmark i 2013 Analyserapport 15 Flowmålinger af afgangen fra arbejdskraftreserven og tilgangen til førtidspension, Hørsholm Kommune marts 2012 (Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Rambøll, 2012) og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Øst-danmark i 2013 Analyserapport Side 9

12 For at sikre at mindske tilgangen til førtidspension har jobcentret udarbejdet følgende strategi. Strategi De borgere der kommer på førtidspension har en række forskellige skånebehov, det være sig af fysisk eller psykisk art. For at sikre at flere borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet frem for at borgeren tilkendes førtidspension, er der en række redskaber som Hørsholm tager i brug, herunder bl.a. personlig assistance, handicap hjælpemidler, revalidering og støtte ved mentor. En del af de borgere der får tilkendt førtidspension har mange forskellige problematikker samtidig, hvilket nødvendiggør en parallelindsats både på tværs af faggrupper og fagforvaltninger. En del af jobcentrets strategi er at øge samarbejdet på tværs af både jobcentret og øvrige forvaltninger for herigennem at drage nytte af hinandens kompetencer. Hørsholm ønsker at afprøve forskellige former for gruppeforløb, da Hørsholm mener at den synergi, der opstår når flere borgere er sammen om en problematik, vil give borgeren flere handle- og udviklingsmuligheder. Disse strategier fører frem til nedenstående indsats. Indsats I 2012 har jobcentret arbejdet med nedbringelse af antallet af borgere på førtidspension, og afventer i øjeblikket den nye reform af førtidspension og fleksjob. Før den er en realitet kan jobcentret ikke udarbejde den endelige plan for opnåelse af målet om nedbringelse af borgere på førtidspension. Med de foreløbige udmeldinger om reformen og med Hørsholms strategi in mente ønsker Jobcentret i 2013 at fortsætte arbejdet fra 2012 med at udvikle borgeres arbejdsevne for at mindske tilgangen af borgere til førtidspension. Det videre arbejde for 2013 omhandler følgende: 1. Jobcentret ønsker at arbejde tættere sammen med kommunens sundhedsafdeling. Mulighederne for at etablerer sundhedstilbud, i kombination med et beskæftigelses fokus, afdækkes. Samarbejdet etableres i givet fald på Louiselund Hørsholms Kommunes nye genoptræningscenter. 2. Jobcentret skal arbejde med nye faglige metoder i arbejdet med borgere med en truet arbejdsevne. Især skal der fokus på at arbejde med borgere i grupper. 3. Jobcentret skal forsætte med at blive dygtigere til at dele viden indenfor Jobcentret. Det gøres ved at bruge hinandens kompetencer på tværs af centret. Der skal etableres et tværfagligt forum, hvor der kan drøftes forløb og problemstillinger på sagsniveau, der kan bidrage til anderledes kreative løsninger, i forhold til borgere hvor arbejdsevnen er truet. 4. Der etableres rehabiliteringsteam(s) blandt andet i samarbejde med Center for Børn og Voksne og Center for Sundhed og Omsorg. Side 10

13 Ovenstående strategi og indsats fører frem til følgende mål i 2013: Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 20 personer i december 2013 (rullende år) svarende til et fald på 43,7 pct. fra december 2011 til december Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål 3) Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens definition er man langtidsledig, når man har været ledig i mere end 80 % af tiden indenfor 12 måneder og fortsat er arbejdsmarkedsparat, hvilket vil sige tilhører matchgruppe 1. Langtidsledige målt i fuldtidspersoner dec-11 Forsikrede ledige 91 Kontanthjælp 4 I alt 95 Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår af ovenstående tabel, omfatter målgruppen af langtidsledige stort set kun forsikrede ledige. I forhold til det samlede antal ledige, der jævnfør tabel på side 5 udgør 340 fuldtidspersoner, udgør de langtidsledige ca. en tredjedel af alle ledige, hvoraf 91 er forsikrede ledige og 4 modtager kontanthjælp. Når der ikke er flere langtidsledige på kontanthjælp skyldes det, at langt størstedelen af ledige kontanthjælpsmodtagere ikke er vurderet at være arbejdsmarkedsparate (match 1). Trods langvarig ledighed indgår disse borgere i match 2 derfor ikke i statistikken for langtidsledige borgere. Indsats og målsætning for nedbringelse af langtidsledighed vil således hovedsagligt være koncentreret omkring indsatsen for de forsikrede ledige. Langtidsledige fordelt på alder dec år år I alt 95 Kilde: jobindsats.dk Som det fremgår af ovenstående tabel ses der en markant forskel i antallet af langtidsledige i målgruppen 35 til 40 år sammenlignet med målgruppen under 35 år. Det ser således ud til at risikoen for langtidsledighed allerede indtræffer for ledige over 35 år. Side 11

14 Langtidsledige fordelt på køn dec-11 Mænd 45 Kvinder 50 I alt 95 Kilde: jobindsat.dk I forhold til kønsfordelingen ser det ikke ud til at der væsentlige forskelle på kønnene i forhold til at være omfattet af risikoen for at blive langtidsledig. Langtidsledige fordelt på etnicitet dec-10 dec-11 Vestlig Ikke-vestlig 9 15 Kilde: jobindsat.dk Generelt er antallet af langtidsledige med ikke-vestlig baggrund ikke stort, men hvis vi ser på udviklingen fra 2010 til 2011 er der sket en stigning i antallet, der kunne indicere et behov for også at sætte fokus på denne målgruppe i forhold til risiko for langtidsledighed. Strategi Som ovenstående analyse viser, har ca. en tredjedel af jobcentrets ledige arbejdsmarkedsparate borgere været ledige i minimum 10 måneder ud af de seneste 12 måneder. Selvom det er lykkedes jobcentret at begrænse udviklingen i langtidsledighed i både 2010 og 2011, har målgruppen af langtidsledige fortsat en størrelse, der gør det vigtigt at fastholde fokus på en tidlig og målrettet indsats. Endvidere viser analysen, at der er forøget risiko for langtidsledige for borgere, der er fyldt 35 år og at der måske er en begyndende risiko for at borgere med ikke-vestlig baggrund har en begyndende risiko for langtidsledighed. Når der tales om at modvirke langtidsledighed er nogle af de væsentligste metoder og redskaber dels at kunne spotte hvilke borgere, der i risikogruppen for langtidsledighed, og dels at sætte ind med en tidlig og målrettet indsats overfor netop denne målgruppe. I 2012 startede projekt hyppigere samtaler, for forsikrede ledige i risikogruppen for langtidsledighed. I 2013 skal der fortsat arbejdes målrettet med at få screenet de ledige, der er i risikogruppen for langtidsledighed. På nuværende tidspunkt vurderer jobcentret, at der skal sættes fokus på en tidlig indsats for især ledige med følgende karakteristika: Ingen uddannelse Lang tids ansættelse i samme virksomhed med samme type opgaver Manglende erhvervserfaring Side 12

15 Været på barsel af flere omgange Haft længerevarende sygdom For især disse borgere skal hele viften af tilbud (eksempelvis løntilskud og virksomhedspraktik) tages i anvendelse tidligt i ledighedsforløbet og skal hermed efter behov tilbydes borgerne tidligere end deres ret- og pligttilbud efter lovgivningens bestemmelser indtræder. I forbindelse med screeningen skal der dog også tages højde for at ca. en tredjedel af de forsikrede ledige kommer i arbejde uden væsentlig støtte fra jobcentret indenfor de første tre måneder. Som det fremgår af nedenstående kurve, der viser hvor stor en andel af de ledige, der henover en periode på 1 år er tilmeldt jobcentret, vil ca. 35 % efter 13 ugers ledighed ikke længere være tilmeldt jobcentret. Overlevelseskurve, forsikrede ledige 2010 Overlevelseskurve, forsikrede ledige Andel forsikrede ledige uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger 43 uger 47 uger 52 uger Antal uger med ledighed Kilde: jobindsats.dk For at undgå at afsætte og anvende flere ressourcer end nødvendigt er det derfor væsentligt at de personer, der i forbindelse med det første møde i jobcentret vurderes at komme i arbejde uden videre støtte fra jobcentret, ikke udtages til en særlig indsats. Indsats Forsikrede ledige For at sikre mulighed for en screening af de ledige så tidligt som muligt, indkaldes alle forsikrede ledige senest 4-6 uger efter tilmelding i jobcentret til en samtale med henblik på afdækning af hvilke kompetencer, den enkelte har, og om vedkommende tilhører risikogruppen for langtidsledighed. I forbindelse med den første samtale skal det afklares om den ledige vil komme hurtigere i beskæftigelse ved enten at få tilbudt opkvalificering via kurser eller egentlig uddannelse, har behov for en tilknytning til arbejdsmarkedet via virksomhedspraktik eller løntil- Side 13

16 skud eller om vedkommende skal tilbydes et hyppigere kontaktforløb med samtaler i jobcentret ca. hver 14. dag indenfor de efterfølgende tre seks måneder. De borgere, der vurderes at være selvhjulpne skal orienteres om deres muligheder for at gøre brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse og mulighederne for at komme i virksomhedspraktik. Borgere der i forbindelse med den første samtale ikke vurderes at være i risiko for langtidsledighed skal ved den efterfølgende samtale 3 måneder efter på ny risikovurderes i forhold til om vedkommendes jobsøgningsresultater giver anledning til revurdering af behovet for støtte fra jobcentrets side. Lovgivningen har siden april 2012 gjort det muligt at borgere, der er fyldt 50 år, er enlige forsørgere eller ikke har en kompetencegivende uddannelse kan tilbydes løntilskudsansættelse i en privat virksomhed tidligere end efter 6 måneders ledighed. Dette redskab skal i videst mulige omfang tilbydes disse borgere. I forhold til borgere, der er tæt på at falde for dagpengeretten skal der iværksættes en ekstra indsats omkring virksomhedsrettede tilbud. I det omfang den ledige har relevante kompetencer, skal der især for denne målgruppe arbejdes med at visitere til jobrotationsprojekter, hvor den ledige kan indgå som vikar for ansatte medarbejdere, der deltager i uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere Straksaktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere betyder at alle ledige kontanthjælpsmodtagere mødes med et krav om at deltage i et 6 ugers jobsøgningsforløb fra dag 1. Denne indsats fastholdes også i I forhold til den del af målgruppen, der ikke kommer i arbejde indenfor de første tre måneder skal der i 2013 sættes fokus på hvordan den ledige fastholder og / eller udvikler sine kompetencer, og således forbliver arbejdsmarkedsparat. Indsatsen overfor denne gruppe af borgere omfatter samme elementer som indsatsen overfor de forsikrede ledige, som beskrevet ovenfor, dog skal der sættes ind med en særlig håndholdt indsats for de borgere, hvor jobcentret vurderer, at en ekstra støtte i en kortere periode kan medvirke til, at der sker en fortsat progression hen imod ordinær beskæftigelse. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80% af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 110 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 5,2 pct. fra december 2011 til december Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (mål 4) Analyse Hørsholms kommunes virksomhedsstruktur er kendetegnet ved mange små virksomheder med ganske få ansatte, og ganske få større virksomheder med mere end 100 ansatte. Side 14

17 Muligheden for at indgå egentlige samarbejdsaftaler med virksomheder i kommunen om at medvirke til faste aftaler om f.eks. opkvalificering af et større antal ledige eller sygemeldte borgere er derfor rimelig begrænset, i og med de færreste virksomheder vil kunne håndtere mere end en borger. Større projekter, som f.eks. jobrotation, hvor flere ledige kan indgå som vikarer for ansatte, der deltager i uddannelse, er derfor vanskelig at gennemføre i Hørsholm, uden at der skal anvendes uforholdsmæssigt mange ressourcer på at fremskaffe hvert enkelt tilbud for sig. Hvis det skal lykkes at igangsætte større projekter er der derfor behov for at bevæge sig udenfor kommunegrænsen. I forbindelse med jobcentrets møder med virksomhederne bliver jobcentret ofte mødt af ønsket om at den enkelte virksomhed kan få tilknyttet en fast medarbejder som kontaktperson i forhold til alle typer af samarbejde mellem jobcentret og virksomheden. I det omfang det kan lade sig gøre, forsøger jobcentret at tilbyde denne service, men i forhold til arbejdets organisering især omkring de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor hver enkelt medarbejder står for både borger og virksomhedskontakt, er det mest hensigtsmæssigt for både borgeren og virksomheden, at det er den enkelte medarbejder, der står for hele indsatsen. Udover den personlige kontakt benytter virksomhederne jobnet.dk som sted for rekruttering af medarbejdere. I det omfang ledige stillinger kan besættes direkte med jobcentrets egne ledige sker dette via kontakt mellem de medarbejdere, der har ansvar for registrering af job på jobnet.dk og den enkelte sagsbehandler. Strategi Hvis det skal lykkes jobcentret at fremskaffe et efterhånden meget stort antal virksomhedsnære aktiveringstilbud, er det nødvendigt, at den opsøgende virksomhedskontakt bredes udover kommunegrænsen. Der er ikke mulighed for at udvide selve staben af virksomhedskonsulenter, og det er derfor vigtigt, at der i 2013 arbejdes med at se på, hvordan den samlede kontakt til virksomhederne i jobcentret organiseres mest hensigtsmæssigt i forhold til de eksisterende ressourcer. Udover at udvide det geografiske felt for virksomhedskontakten bliver der i takt med det øgede behov for virksomhedsnære aktiveringstilbud ligeledes behov for at koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde, der udføres af henholdsvis virksomhedskonsulenterne og de enkelte sagsbehandlere. Indsats Når medarbejderne, både virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere, har kontakt med virksomheder i forbindelse med aftaler om oprettelse af et konkret virksomhedsrettet ak- Side 15

18 tiveringstilbud skal det afdækkes, om virksomheden har mulighed for at ansætte yderligere borgere i enten ordinært eller støttet job. Et hvert tilsagn om yderligere muligheder skal herefter registreres på jobcentrets liste over jobmuligheder, der skal kunne anvendes af alle øvrige medarbejdere i jobcentret. Såvel den almindelige virksomhedsindsats som den virksomhedsindsats, der udføres af de enkelte sagsbehandlere, skal gerne føre til en øgning af antallet af nedenstående forskellige tilbud. Ordinære job og voksenlærlingepladser Virksomheder skal besøges med det formål at formidle viden om de muligheder, der ligger i beskæftigelsesordningerne både i forhold til at rekruttere arbejdskraft, at etablere voksenlærlingeaftaler og i forhold til at kunne understøtte beskæftigelsesindsatsen med relevante praktikker og afklaringsforløb. Virksomhedspraktik Brug af virksomhedspraktik indgår som indslusningsforløb både for de jobklare og de indsatsklare borgere. I forhold til de forsikrede ledige kan virksomhedspraktik anvendes i max 4 uger. Jobcentret vil i dialogen med virksomhederne fokusere på, at formålet med praktikken i høj grad er at give både arbejdsgiver og den ledige mulighed for at afprøve, om den ledige kan fungere i jobbet, og at det ved en succesfuld gennemførelse af praktikken derfor også tilstræbes, at arbejdsgiveren fortsætter ansættelsesforholdet enten i form af en kort periode med tilskud eller direkte videre i en ordinær stilling såfremt det er muligt. I forhold til ledige på kontanthjælp og modtagere af sygedagpenge er der mulighed for at forlænge praktikperioden op til 3 måneder og i enkelte tilfælde yderligere. Også her skal der fokuseres på, at praktikken skal ses som indledning til et egentligt ansættelsesforhold, hvis der er mulighed for det og ikke alene som led i en erhvervsafklaring. Ovenstående er gældende i forhold til både private og offentlige virksomheder. Særligt i forhold til offentlige virksomheder vil praktikken dog typisk udgøre indledning til et ansættelsesforhold med tilskud. På grund af de generelle besparelser i det offentlige og lovkravet om at de offentlige arbejdspladser skal stille et antal løntilskudspladser til rådighed (en kvote), vil en praktik kun i ganske få tilfælde kunne føre til en fastansættelse samme sted. Brug af løntilskud Jobcentret fortsætter den særlige indsats omkring fremskaffelse af offentlige kommunale løntilskudspladser. De offentlige løntilskudspladser skal anvendes til især at give arbejdsmarkedsparate borgere (både kontanthjælp og forsikrede) mulighed for enten at Side 16

19 fastholde nuværende kompetencer eller til at afprøve nye kompetencer i forbindelse med et eventuelt ønske om brancheskift. I forhold til unge med afsluttet uddannelse skal løntilskudsjobbet sikre dem den manglende erhvervserfaring og således være et redskab til forbedring af deres chancer for at få varig ansættelse i et job. Private løntilskudspladser prioriteres forud for offentlige løntilskudspladser i det omfang det er muligt at fremskaffe disse og det konkrete løntilskudsjob har relevans for borgerens jobsøgningsforløb. Muligheden for at tilbyde ledige uden uddannelse, ledige over 50 år og ledige, der er enlige forsørgere, ansættelse i private løntilskudsjob, skal anvendes i størst mulige omfang Brug af virksomhedscentre Jobcentret har aftaler med fem virksomheder (Elite Miljø, Schou Gruppen, Jysk, Breelteparken samt Center for Børn & Voksne i kommunen) om faste praktikpladser inden for følgende faglige områder: plejeområdet, rengøring, butik, håndværk og pædagogområdet. Virksomhedscentre anvendes til borgere, der er indsatsklare, og som endnu ikke er så jobklare, at de kan henvises til en almindelig praktik eller et løntilskudsjob i forbindelse med en aktivering. Aftaler om jobrotation Jobcentret vil foretage en afklaring af, hvorvidt Hørsholm kommune har mulighed for at etablere jobrotationsordninger i kommunen som arbejdsplads. På nuværende tidspunkt anvendes der i hver enkelt afdeling eller institution mange ressourcer på at imødekomme jobcentrets behov for løntilskudspladser. Hvis jobcentret udover disse ansættelser også skal gøre brug af vikaransættelser i forbindelse med uddannelse af det fastansatte personale, vil der formodentlig skulle ske en reduktion i antallet af løntilskudsansættelser, i og med der fortsat skal være medarbejdere tilbage, der kan varetage oplæring af borgere i de forskellige tilskudsansættelser. Omvendt formidling Den omvendte formidling er ofte anvendt i de situationer, hvor der kræves en særlig indsats af virksomheden i forbindelse med genoptræning af en borgers arbejdsevne. Den omvendte formidling indebærer, at der skal findes en arbejdsplads, der er i stand til at tilbyde en konkret borger med særlige skåne- eller oplæringsbehov, den indsats der er nødvendig for at netop denne borger, kan få udbytte af indsatsen. I 2013 vil dels den nye håndholdte indsats for borgere i match 2 (jævnfør side 9) samt den eksisterende håndholdte indsats for match 1 og match 2 borgere indgå som målgruppe for det virksomhedsvendte arbejde. De ekstra ressourcer, der afsættes til den håndholdte indsats, skal også omfatte arbejdet med den omvendte formidling. Det skal herunder i løbet af 2013 drøftes, om de borgere, der er ved at falde for dagpengeretten, Side 17

20 fremover også skal indgå som målgruppe for den håndholdte indsats, således at denne indsats fremover ikke kun er forbeholdt kontanthjælpsmodtagere. Mål: Jobcentret har valgt ikke at sætte konkrete måltal for indsatsen i 2013, men vurderer, at den ændrede organisering af indsatsen og et ekstra fokus på den omvendte formidling for alle målgrupper i jobcentret, herunder også de borgere, der er ved at falde for dagpengeretten, vil have stor betydning for målopfyldelsen af de øvrige mål i beskæftigelsesplanen. Herudover forventer jobcentret, at der dels skal etableres et mindre antal jobrotationsprojekter og etableres yderligere virksomhedscentre i Match 3 projekt Brug for alle (mål 5, lokalt mål) Analyse Jobcentret har de sidste to år haft fokus på at få nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3. Trods den særlige indsats er det fortsat en udfordring at få igangsat en proces for den enkelte borger i match 3, der mere vedholdende kan sikre, at borgerne kommer ud på arbejdsmarkedet igen. I forbindelse med den nye fleksjob og førtidspensionsreform skal alle kommuner sikre, at der etableres rehabiliteringsteam på tværs af forvaltningerne, således at indsatsen for borgere, der er i risikogruppen for at ende på en førtidspension sker koordineret og på tværs af social-, sundheds og beskæftigelsesforvaltningerne. Denne indsats skal iværksættes for både sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er matchet 2 eller 3. Beskæftigelsesregionen har i juni 2012 udmeldt et særligt initiativ / projekt Brug for alle, der dels skal understøtte kommunerne i at få igangsat etablering af tværgående teams, dels skal understøtte arbejdet med at få borgere i match 3 i ordinær uddannelse og /eller beskæftigelse igen. Indsatsen skal iværksættes for alle de borgere på kontanthjælp, der 1. april 2012 var kategoriseret som match 3. Jobcentret, Socialcentret og Sundhedscentret vil fra efteråret 2012 indgå i dette projekt. For at give dette projekt størst mulig bevågenhed har jobcentret valgt at indsatsen omkring kontanthjælpsmodtagere i match 3 indgår som lokalt mål for denne beskæftigelsesplan. Match 3 borgere på kontanthjælp er kendetegnet ved i kortere eller længere perioder ikke at være i stand til at kunne deltage i et aktivt tilbud. Typisk på grund af lang tids syg- Side 18

21 dom, misbrugsproblemer og større problemer af social karakter. Målgruppen har ofte været på offentlig forsørgelse i mange år. Strategi For at målgruppen kan nærme sig arbejdsmarkedet og hermed undgå at komme på varig offentlig forsørgelse, er det afgørende at den enkelte får en individuel helhedsorienteret afklaring af hvilke sociale, helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige indsatser, der er nødvendige, for at borgerens beskæftigelsesmål kan realiseres. Det er ofte uoverskueligt for den enkelte borger at skabe sammenhæng mellem de indsatser, hver enkelt forvaltning i kommunen sætter i værk, og formålet med at samle alle ekspertiser i et team, er at sikre en sammenhæng og fælles progression i indsatsen. Alder og match. December Fuldtidspersoner, Kontanthjælp Match 1 match 2 match I alt Som det fremgår af ovenstående tabel var antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i december 2011 på 41 personer og udgjorde ca. 20 % af den samlede målgruppe af ledige på kontanthjælp. I det konkrete projekt Brug for alle er målgruppen alle de kontanthjælpsmodtagere, der den 1. april var kategoriseret som match 3 borgere. Fra december 2011 og frem til den 1. april 2012 er antallet af borgere steget fra 41 til 49 borgere. Målgruppen for projekt Brug for alle udgør således 49 personer. På nuværende tidspunkt er lidt over en tredjedel af målgruppen på 49 enten afklaret i forhold til indstilling til førtidspension, fraflyttet kommunen, gået i arbejde eller uddannelse eller på anden vis ude af jobcentrets indsats. Den resterende del på ca. 30 borgere udgør således den egentlige målgruppe for projektet. Disse 30 borgere fordeler sig nogenlunde ligeligt fordelt på køn. I forhold til alder er ¾ over 40 år, og i forhold til etnisk baggrund fordeler gruppen sig på 2/3 med dansk baggrund og 1/3 med ikke-vestlig baggrund. Side 19

22 Indsats Indsatsen for målgruppen igangsættes fra oktober måned i 2012 og fortsætter resten af Indsatsen for borgerne vil omfatte et indledende samtaleforløb, en tværfaglig afklaring og udarbejdelse af en indsatsplan over de indsatser inden for beskæftigelse, social- og sundhedsområdet, der skal iværksættes for at hjælpe den enkelte nærmere job eller uddannelse. Jobcentret er tovholder på den enkelte borgers indsats, og jobcentret skal sikre at der kontinuerligt er fokus på fremdrift og progression i den parallelle indsats på alle områder. Udover den borgervendte indsats skal der i projektperioden gennemføres workshops og læringsseminarer for alle de relevante medarbejdere, der skal tilknyttes indsatsen, således at medarbejderne på tværs af myndighederne får en fælles forståelse af opgaven og en fælles tilgang til opgaveløsningen. Mål: Senest ved udgangen af 2013 skal minimum 20 % af de ca. 30 borgere i målgruppen være i ordinær beskæftigelse, uddannelse, fleksjob eller revalidering og minimum 40 % skal være ommatchet fra match 3 til match 2 og være påbegyndt og / eller aktivt i gang med en parallel indsats. Side 20

23 5 Budget Den aktive beskæftigelsesindsats 2013 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 16,1 15,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,15 0,15 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto samt ) 19,6 19,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,17 0,14 Udgifter (konto ) 10,8 12,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,18 0,16 Revalidering Udgifter (konto ) 6,6 7,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,19 0,20 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. Skånejobs) Udgifter (konto ) 31,5 31,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,21 0,21 Sygedagpenge Udgifter (konto ) 31,1 30,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,15 0,14 Mentorordning Udgifter (konto og 017) 1,0 2,3 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 1,3 1,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,06 0,06 Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 1,0 1,3 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,09 0,07 Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto ) 22,3 26,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,10 0,12 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Side 21

24 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (gruppering ) 5,7 3,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,17 0,23 Udgifter (konto , gruppering ) -*** 3,8 Antal helårspersoner - 19 Enhedsomkostning - 0,20 Udgifter (konto , gruppering 106) -*** 5,9 Antal helårspersoner - 29 Enhedsomkostning - 0,21 Udgifter (konto , gruppering ) 0,5 0,6 Antal helårspersoner 8,3 10 Enhedsomkostning Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) - - Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) - 0,1 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 0,1 0,1 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 0,8 1,2 Antal helårspersoner 6,2 9,3 Enhedsomkostning Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Udgifter (konto ) 19,1 15,7 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. *** Budgettet på området er blevet omplaceret i 2012 pga tekniske korrektioner. Det vil derfor ikke give et retvisende billede af udgifter, helårspersoner og enhedsomkostninger hvorfor de ikke er indskrevet i budgettet her i planen. Side 22

25 6 Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Staten afsætter årligt en bevilling til LBR til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Jævnfør 48 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan LBRs midler anvendes på følgende typer tiltag: 1. Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud 2. Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet 3. Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer 4. Evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer Beskæftigelsesministeren opfordre de lokale beskæftigelsesråd til at midlerne i 2013 anvendes på følgende indsatsområder: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatser over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, så flere via en virksomhedsrettet indsats kan få reetableret kontakten til arbejdsmarkedet, og dermed forebygger, at så mange personer førtidspensioneres. At de lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket virksomhedsrettet indsats over for de dagpengemodtagere, der frem mod sommeren 2013 risikerer at opbruge retten til dagpenge. Det lokale beskæftigelsesråd i Hørsholm har besluttet at understøtte følgende indsatser i 2013: 1. Særlig indsats for langtidsledige gennem etablering af jobklubforløb for disse borgere 2. Målrettet virksomhedskontakt og intensivt jobformidlingsforløb med henblik på at bringe særlig udsatte grupper i beskæftigelse og uddannelse 7 Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Jobcenter Hørsholm har i 2010 fået bevilget et beløb over en fireårig periode fra puljen til ansættelse af virksomhedskonsulenter, der skal styrke indsatsen i jobcentrene i f.t. langtidsledige og virksomheder. Bevillingen fordeler sig som følger: 2010 er der bevilget , - kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 3 uger Side 23

26 2011 er der bevilget ,- kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 13 uger 2012 er der bevilget ,- kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 13 uger 2013 er der bevilget kr., hvilket svarer til lønudgiften til en fuldtidsmedarbejder i ca. 10 uger At ansætte en fuldtidsmedarbejdere i ovenstående korte intervaller er knapt muligt eller ønskeligt. Jobcentret har derfor valgt at bruge bevillingen til finansiering af 10 arbejdstimer om ugen i tre år til virksomhedsvendt arbejde. Bevillingen over fire år er således slået sammen til en bevilling over tre år ved at overføre bevillingen fra 2010 til 2011 og så fremdeles således at den samlede bevilling på fordeles ligeligt over årene 2011, 2012 og I hvert af disse år vil der blive udført ekstra virksomhedsrettede opgaver i ca. 10 timer om ugen. I forbindelse med omstrukturering i jobcentret og omfordeling af opgaver har vi tilkøbt ti ekstra medarbejdertimer til at varetage ovenstående funktion. Dette betyder at jobcentret nu kan foretage mellem 1-2 virksomhedsbesøg mere om ugen samt yderligere gennemføre et mindre antal samtaler med relevante ledige m.h.p. omvendt formidling til enten virksomhedspraktikker, løntilskudsjob eller ordinære job. I f.t. hvilke resultater den øgede indsats vil medføre skønner jobcentret, at jobcentret brug af virksomhedsvendte redskaber vil stige, og at vi via jobindsats.dk vil kunne se en stigning i anvendelsen af virksomhedspraktikker og private løntilskudsjob. Et realistisk skøn vil være en stigning på 30 flere virksomhedspraktikker og 15 flere private løntilskudspladser i h.h.v. 2011, 2012 og 2013 Målet med indsatsen er via øget anvendelse af virksomhedsrettet aktivering at sikre langtidsledige borgere det bedst mulige udgangspunkt for fremtidig selvforsørgelse. Som det fremgår af ovenstående, forventer Jobcenter Hørsholm at den tildelte pulje på ,- kr. i 2013 til ekstra ressourcer til det virksomhedsrettede arbejde vil blive anvendt på gennemsnitligt 10 ekstra arbejdstimer om ugen i en ti ugers periode. Indsatsen forventes at medføre etablering af ca. 30 ekstra virksomhedspraktikker og 15 flere løntilskudspladser på private virksomheder i 2013 end jobcentret ellers ville have haft mulighed for at etablere. Side 24