Nr. 5 Ju n i årgang. med ladvognen

Transkript

1 Nr. 5 Ju n i årgang En arbejdsdag med ladvognen

2 REDDERNES Indhold Leder... 3 LANDSKLUB REDDEREN udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. RL-formand: Godt med klar afgørelse... 4 Faglig information via SMS... 6 En arbejdsdag med ladvognen... 8 Hvad laver sikkerhedsudvalget? Nybyggeri med mislyde Prins Henrik besøgte Samsø Redningskorps Sommerhilsen Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil kyster@frederiksen.mail.dk Annoncer og Produktion: PE Offset A/S, Varde Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Noter Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 2

3 Leder Samarbejde er det bedste fundament I disse år skyder en del nye Falckstationer op, og det løfter naturligvis den måde, korpset fremtræder på i lokalområderne. Andre steder nøjes man med renoveringer eller udflytning til mere tidssvarende bygninger. Alt dette kan kun hilses velkomment, for få ting er mere demotiverende end gamle, nedslidte rammer om sit arbejdsliv. Mange reddere rundt om i landet vil kunne vise meget konkrete eksempler på, at der stadig er langt at gå, før alle stationer er bragt up to date. I den proces, der forestår med at få alle stationer gjort til moderne og indbydende arbejdspladser, er det vigtigt, at Falck lige stopper op og kigger tilbage på gode og mindre gode bygge- eller renoveringsforløb. Der er eksempler på blandt andet tidligere beskrevet i dette blad - at reddere og ledelse i fineste samdrægtighed har fundet den optimale løsning og indretning for deres nye station. Desværre er der også som man kan læse inde i bladet eksempler på, at redderne føler sig sat uden for indflydelse på indretning, udstyr med videre. Det er typisk en brøkdel af byggesummen samt lidt mere tålmodighed og lydhørhed, der adskiller den perfekte station fra noget, som naturligvis er bedre end det gamle, men som alligevel ikke er lige i skabet. Opfordringen må være, at de daglige brugere det vil i vid udstrækning sige redderne får størst mulig medbestemmelse og medindflydelse, når et nyt stationsprojekt dukker op. Indflydelse giver en følelse af ejerskab, det skaber trivsel, og det giver i øvrigt også de bedste og mest hensigtsmæssige løsninger. Noter Ambulancer udnyttes ikke o p t i m a l t De fem regioner har en aftale om at kunne trække på hinandens ambulancer, når det gælder den akutte kørsel. Men når der er tale om de hyppigt forekommende liggende sygetransporter, så er der ikke noget samarbejde mellem regionerne, og det går ud over kapacitetsudnyttelsen, fordi ambulancerne i stort omfang transporterer patienter på tværs af regionsgrænserne, men kører tomkørsel, når de skal retur til hjemregionen, skriver beredskabsinfo. Hvis en ambulance fra Region Syddanmark kører en patient fra Odense til Århus, kan den ikke tage en patient med tilbage til eksempelvis Horsens på vegne af Region Midtjylland. Altså må Region Midtjylland lade en af sine egne vogne tage turen, mens ambulancen fra Region Syddanmark triller tom tilbage. Ifølge Region Midtjylland er dette manglende samarbejde en af årsagerne til, at det kniber med at overholde servicemålene for den liggende sygetransport i regionen. Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). 3

4 RL-f o r m a n d: Godt med klar afgørelse Efter OK-ja et venter arbejdet med at føre protokollaterne ud i livet Af Flemming F. Kyster Det var som bekendt et massivt ja til OK 2010, som blev offentliggjort fredag den 18. juni: 74 procent knap tre ud af fire stemte ja ud af 4082 stemmeberettigede reddere deltog i afstemningen om mæglingsskitsen, svarende til 83,5 procent. - Jeg er glad for den høje stemmeprocent, således at der var en hel masse med til at træffe afgørelsen, og ikke kun nogle få. Desuden er jeg tilfreds med, at resultatet blev så markant det havde været et mere uklart billede, hvis måske stemmer skilte ja og nej, siger RL-formand Vagn Flink i en kommentar til afstemningen. Formanden udtrykker en vis lettelse over ja et, for omverdenen blandt andet regionerne, som har raslet en del med sablen ville næppe have set med milde øjne på endnu en konflikt. To konflikter i træk kunne sætte kræfter i gang, som ikke nødvendigvis ville være til reddernes fordel, mener Vagn Flink. Vagn Flink, formand for Reddernes Landsklub, får travlt med at føre OK-bestemmelserne ud i livet. - Vi får travlt i den kommende periode, for der er en masse protokollater, der skal omsættes til praktik. Det bliver en spændende proces, som jeg glæder mig meget til, siger Vagn Flink. Derfor skal der dannes en bestyrelse, laves vedtægter og formål og ansættes medarbejdere, så man så vidt muligt er klar ved startlinjen den 1. oktober. Afspejler krav bedre Ifølge formanden er det svært at sige præcist, hvad der har ændret reddernes indstilling siden den første afstemning, som jo endte med et nej. - Men jeg tror, det har haft en betydning, at kollegerne i anden omgang kunne genkende nogle af de krav, de havde sendt ind til forhandlingerne. Disse krav afspejlede sig ikke så tydeligt i det første resultat, påpeger Vagn Flink. Ifølge landsklubformanden er der ikke tid til at puste ud efter overenskomstforhandlingerne, for nu gælder det om at føre OK-bestemmelserne ud i virkeligheden: Hastesager Ifølge RL-formanden kan et nyt protokollat, som sigter mod at undgå løndumping, meget vel komme i anvendelse ganske hurtigt. - Vi har en opfattelse af, at der er nogle konkurrenter, som dumper lønnen så det skal vi have sat fokus på, siger formanden. Også protokollatet om etablering af Reddernes Udviklingssekretariat (RUS), skal der arbejdes hurtigt med. De OK-bestemte midler til sekretariatet løber ind allerede fra 1. oktober 2010: - De midler skal ikke ligge og samle støv, de skal anvendes, til gavn for kollegerne, betoner Vagn Flink. Øvrige opgaver - Desuden fremgår det af protokollaterne, at vi blandt andet skal have kigget på udkald i spisepauser, vi skal kigge på helbredsudfordringer ved natarbejde, og vi skal holde øje med, at underleverandørforbruget ikke stiger. -Endvidere har DI forpligtet sig til sammen med 3F at sikre, at aftalerne også gælder, selv om tredjepart står for eksempelvis disponering af køretøjer. En region kan ikke sige, at bestemmelserne ikke har noget med dem at gøre, og det er det, vi skal have knæsat, fortæller Vagn Flink, som benytter lejligheden til at takke alle de mange, der har deltaget i afstemningerne. 4

5 Miniferie på Agerskov Kro og Hotel Midt i det sønderjyske (Gælder alle ugens dage) 3 x overnatning i dobbeltværelse 3 x morgenmad 3 x 2 retters menu, derefter kaffe med småkager Priser pr. person : Standard værelse kr. 1550,- Stort værelse kr. 1750,- Luksus lejlighed kr. 1950,- Tillæg i enkelt værelse Agerskov Kro og hotel Hovedgaden Agerskov Tlf fax otte@agerskov-kro.dk

6 Faglig information via sms Cool SMS står for broderparten af de professionelle s m s-tjenester h e r h j em m e. Karsten Jacobsen, fællestillidsmand i Region Øst, har stor gavn af den sms-tjeneste, der kører som forsøg i foreløbig seks måneder. 6

7 Sms-tjeneste sætter nye standarder for hurtig og målrettet kommunikation også tovejs Af Flemming F. Kyster Kan man spørge et par hundrede reddere, om de påtænker at møde op til et fagligt stormøde og få svar fra 90 procent af dem inden for et kvarter? Tja, det lyder som en helt umulig opgave, men takket være en ny smstjeneste er dette faktisk hændt for Karsten Jakobsen, som er fællestillidsmand for Region Øst og Bornholm. - Vi skulle have et infomøde i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, og jeg ville dels gøre opmærksom på mødet og dels have en tilbagemelding på, hvor mange der cirka kunne forventes at dukke op, siger Karsten Jakobsen. Derfor sendte han en sms, hvori folk kunne svare tilbage til 1272 med J eller N, om de kunne og ville deltage. - Jeg var målløs over, at så mange svarede, og at det gik så stærkt. Det giver jo nogle helt nye muligheder for, at vi på faglig side kan agere meget hurtigt i forhold til aktuelle spørgsmål, fortæller Karsten Jakobsen. Hvis den samme information var udsendt via mail, almindelig post eller via opslag på Reddernet eller stationernes opslagstavler, havde hastigheden og svarprocenten ikke tilnærmelsesvis være den samme, påpeger han. Støtte fra 3F Det er en sms-tjeneste fra Koldingfirmaet Cool SMS, der har gjort det muligt for Karsten Jakobsen at kommunikere med redderne i hans område på en ny måde. Reddernes Landsklub har med støtte fra 3F etableret tjenesten som en forsøgsordning i foreløbig seks måneder. Abonnementet står i 500 kroner månedligt, og dertil kommer 25 øre pr. udsendt sms. - Det er ikke nyt, at nogle tillidsfolk kommunikerer ting ud til kollegerne via sms. Men det har hidtil kun været envejs-kommunikation det er jo ikke spændende at få flere end 100 svar tilbage på sin almindelige mobil. Med Cool SMS-modulet går svarene ind på ens konto på internet, og man kan lave statistik etc. med dem, forklarer Karsten Jakobsen. Mange muligheder Gruppe-udsendelser via almindelig mobil kan være en tung omgang. Men Cool Sms-modulet, som Karsten Jakobsen altså betjener via internettet, kan sende 300 sms er i sekundet, så der er ingen kapacitetsproblemer dér. Desuden kan man uden problemer udsende til bestemte grupper eksempelvis alle tillidsfolk eller alle i assistancerøret og man kan sætte modulet til at autoudsende en besked på et bestemt tidspunkt. - Der er utrolig mange muligheder i systemet. Man kan meget nemt lodde holdningen til et emne ved at lave en afstemning. Man kan også lave overtakserede sms er, som man kender det fra tv, og på den måde kan man eksempelvis samle ind til en kollega, lyder det fra Karsten Jakobsen. Stor opbakning Han understreger, at systemet kun skal bruges til seriøse, faglige formål, og at man naturligvis skal dosere antallet af udsendelser rigtigt, så folk ikke bliver trætte af dem. Det er ikke sket endnu tværtimod. Da ordningen startede den 8. april, var der 116 tilmeldte på 8 stationer i dag er der omkring 220 på 11 stationer. - Der har virkelig været positiv feedback. Folk er glade for at få hurtig information på denne måde, siger fællestillidsmanden. Han tilføjer, at sms-formatet tvinger afsenderen til at være kort og præcis: - Jeg har 160 tegn til rådighed i en besked, så jeg er nødt til at tænke over, hvordan jeg får kogt det ned til det essentielle. Det er egentlig en sund øvelse for en tillidsmand, og det gør det langt mere tilgængeligt for modtageren, påpeger Karsten Jakobsen, som håber, forsøgsperioden kan munde ud i, at systemet i RL-regi måske kan 7

8 Niels Bønnelykke kører mange tusinde kilometer på jobbet hvert år. Tilmed har han en god lang tur fra hjemmet i Rudkøbing til stationen i Dalum, og retur. Men han er glad for sit arbejde, som er afvekslende og selvstændigt. En arbejdsdag med ladvognen En vagt på ladvognen kan rumme mange forskellige udfordringer blandt andet at aflive en mår Af Flemming F. Kyster Klokken er 06.33, da vi får den første tur denne fredag morgen i slutningen af maj. Stedet er station Dalum i Odense, og vi har fået lov at følge redder Niels Bønnelykke for at opleve, hvordan arbejdshverdagen ser ud bag rattet på en ladvogn. - Det er et dødt rådyr, som skal afhentes nær Haarby, fortæller Niels Bønnelykke om beskeden på dataradioen. Han styrer Volvoen ud i trafikken og sætter kursen mod sydvestfyn. Især om foråret kommer mange rådyr Klokken er vi klar til at stævne ud fra station Dalum. 8

9 galt afsted i trafikken, og det giver ind i mellem opgaver for Bønnelykke og hans kolleger, beretter han. Leder forgæves Vi når frem til det opgivne sted, men der er ikke noget rådyr at se. Vi kører langsomt tilbage for at se, om vi har overset noget. Vi kigger også nær nabolandsbyen, for det høje husnummer, som er blevet opgivet, giver bedre mening hér men uden resultat. - Det sker jævnligt, at meldinger er ret skævt stedfæstet, blandt andet fordi folk jo kan have svært ved at forklare, hvor de præcis er. Men bruger man sin fornuft, erfaring og lokalkundskab, kan man ofte løse gåden, bemærker Niels Bønnelykke. - Hvad angår rådyr, så sker det, at folk har taget det med, før vi når frem vel sagtens for at bruge kødet. Jeg skulle ikke nyde noget, selv hvis dyret så intakt ud. Der kan jo være mange indre skader og blødninger, siger Dalumredderen. Ulidelig stank Den næste opgave er atter et rådyr, der skal fjernes denne gang på Assenskanten og dét er der absolut ikke nogen, der render med. Det er nemlig kraftigt i forrådnelse. Dyret ligger midt på den ene vejbane (måske har en ræv forsøgt at slæbe af med det), og det er påkørt næsten til ukendelighed. Redderens udsendte vil tage et par billeder, men rykker hurtigt adskillige meter væk fra kadaveret for stanken er ulidelig. Niels Bønnelykke får lempet dyret ind i en sort plasticsæk, mens bladets udsendte føler sig lidt sart, for Bønnelykke ser ikke ud til at lade sig mærke med lugten. Tilbage i førerhuset fortæller han dog, at det var aldeles kvalmende at stå bøjet over dyret og det er som om, lugten også hænger i førerhuset. Tilbage på station Dalum lægger redderen plastsækken i den fryser, der er indrettet til formålet, hvorefter han vasker skoene og kasserer handskerne. Det løser problemet med lugten fra det rådne rådyr. Var på vagtcentralen Der er ikke umiddelbart en ny opgave klar, så vi får tid til en kaffepause på stationen. - Det er bestemt ikke hver dag, det sker. For det meste er der nok at se til med at køre, fortæller Niels Bønnelykke. Den 58-årige redder har været i Falck i 34 år. De første mange år kørte han både ambulance, autohjælp og til brand, som man nu gjorde dengang. Efter en halv snes år som redder havde Niels Bønnelykke en årrække på vagtcentraler. Først i hjembyen Rudkøbing, siden Svendborg, Odense og indtil 2006 i Kolding. - Ja, jeg har været med til at lukke en del vagtcentraler, griner han. Han tilføjer, at han med sin baggrund som både redder og vagtcentralmand kan forstå begge gruppers måde at agere på. - Når vagtcentralen gør sådan og sådan, så kan det måske nogle gange umiddelbart virke mærkeligt ude i bilerne. Men der er jo en årsag til, at de gør sådan, og det kan jeg selvfølgelig bedre sætte mig ind i end de fleste, påpeger Niels Bønnelykke. Savnede redderjobbet Selv om han var glad for årene på vagtcentralen, så savnede han i stigende grad livet som redder ude i marken. På grund af bemandingsproblemer etc. var det dog først for fire et halvt år siden, han kunne sætte sig bag rattet på en ladvogn i Dalum. Før han vendte tilbage til teknisk tjeneste spurgte nogle, om han ikke var bekymret for at skulle arbejde med dem, han havde herset med fra vagtcentralen. - Det var jeg overhovedet ikke. Jeg har ikke herset med nogen, men tværtimod haft et godt forhold til alle, og der har da også kun været positive reaktioner efter skiftet, betoner han. Frihed på vejen Da han blev redder igen, kunne han straks mærke, at han var kommet hjem : - Det var det bedste, der var sket længe. Jeg er rigtig glad for mit job. Jeg føler en frihed ved at køre, og der er ikke to dage, der former sig ens. Desuden kommer man rundt i mange skønne landskaber. Er det ikke ensomt i forhold til vagtcentralen? - Jo, man er selvfølgelig lidt mere alene. Men der er jo jævnlig kontakt med kolleger og kunder, så det er ikke noget, jeg tænker over. Hvad er det værste ved jobbet? - Jeg synes egentlig ikke, der er noget at sige. Rådyret, der ikke just lugter af roser og parfume, lempes over i en sort affaldssæk. For at undgå lugtgener kommer alle døde dyr i dertil indrettede frysere på station Dalum, inden de afhentes af Daka. 9

10 Der er ros til Falck for god og handlekraftig service, da Passaten afleveres til ejeren, som i øvrigt har småforelsket sig i erstatningsbilen den lille Mercedes. Det udskydelige lad med fjernbetjening er en stor forbedring i forhold til gamle dage, hvor man skulle sætte ramper for at få bilerne ombord. Heller ikke når man ligger og roder under en bil i øsende regn? - Næh. Man er jo klædt på til det, og sådan er vilkårene jo ind i mellem. Denne vinter var også en hård og travl omgang med al den sne, men det gik selv om jeg et par gange måtte have kolleger i Unimog til at trække Volvoen fri. Det er længe siden, vi har oplevet en vinter som denne. Helst ikke konflikt Klokken er blevet kvart over ni, og en opgave melder sig: En ældre Passat, der er blevet transporteret fra København til Dalum, skal fragtes videre ud til kunden i Frøbjerg ved Aarup. Undervejs taler vi om den konflikt, der på dette tidspunkt rumler i horisonten. Niels Bønnelykke lægger ikke skjul på, at han helst ser en fredelig fornyelse af overenskomsten. - Der er jo det med konflikter, at de rammer os i assistance-delen noget hårdere end andre. Den seneste konflikt kostede mig et ganske stort beløb, og desuden støder vi kunderne væk, hvis vi strejker for ofte. Så jeg håber, der bliver fundet en løsning, siger han. tilfreds kunde. Hun, Inger Jørgensen, fortæller, at hun kørte i Københavnsområdet, da hun måtte stoppe på grund af sort røg i kabinen. Hjælpen fra hendes egentlige autohjælps-selskab var hun ikke helt tilfreds med, men der skete noget, da Falck kom ind over, beretter hun. - Falck har ydet en fantastisk service. De handler i stedet for at tale, understreger Inger Jørgensen, som efter eget udsagn nåede at forelske sig lidt i Falcks erstatningsbil, den lille Mercedes. Forskellige opgaver Netop klargøring af kundebilerne støvsugning, opfyldning af brændstof, sprinklervæske, olie med videre er blandt de opgaver, Niels Bønnelykke løser. Ind i mellem tager han en tørn i p-vognen, og også skiltetraileren kører han med jævnligt. Men ellers er det naturligvis autohjælpsopgaverne, der fylder mest i arbejdshverdagen. At hente havarerede biler, yde starthjælp, dækskift, døroplukninger med videre. Sidstnævnte opgave bliver stadig sværere, for de nyeste bilmodeller kan ikke en gang værksteder åbne uden nøgle. Så her nytter det ikke med luftpumpe, pallebånd og ståltråd, som er de værktøjer, der bruges til døroplukning, og at baldre en siderude er i nogle tilfælde den eneste udvej. - Jeg ser gerne, at folk selv gør det, så der ikke bliver noget bøvl bagefter, smiler Niels Bønnelykke. Mår i fælden I mellemtiden har vagtcentralen budt ind med en lidt usædvanlig opgave: En mår er gået i fælden hos en abonnent i Ros til Falck Vel fremme på landejendommen sætter redderen Passaten af hos en yderst Ved det flotte Hindsgavl Gods ved Middelfart skal en mår hentes. 10

11 gevinst for anden gang denne uge, fortæller medarbejderen, der møder os. Det er en unge, der sidder i fælden. Godt det samme, bemærker Niels Bønnelykke, for voksne mår kan på det nærmeste miste forstanden og gå fuldstændig amok af at sidde indespærret. Den specialudviklede kasse med det lidt makabre navn, aflivningskasse, viser sit værd, og måren sover stille ind i den CO2-fyldte boks. Fælden som reelt bare er et bur skubbes ind i den CO2-fyldte aflivningskasse. Kassen rejses op, og med tilføjelse af lidt mere CO2 sover dyret stille ind. Middelfart, og den skal aflives og køres væk. Til det brug skal redderen hente en såkaldt aflivningskasse fra dyreambulancen på station Dalum. - Det viser bare, at man aldrig ved, hvad dagen bringer. Det her har jeg godt nok ikke prøvet før, bemærker Niels Bønnelykke, da vi triller vestover mod Middelfart. Ups med Alfa Romeo Undervejs taler vi om, at der helt naturligt vil ske svipsere, når man håndterer så mange biler mellem år og dag. - Jeg skulle engang trække en ældre, flot Alfa Romeo op på ladet. Men det øje, hvor krogen med kablet var forankret i, brækkede af, så bilen trillede tilbage og uheldigvis lige ned i en anden bil. Jeg skulle selvfølgelig have haft en krog under bilen, men den fejl laver man kun én gang. Jeg var faktisk heldig, at jeg ikke blev trukket med ned af døren, siger Niels Bønnelykke. Sover stille ind Klokken er godt halv tolv, da vi når frem til abonnenten, som viser sig at være det smukke hotel og konferencecenter Hindsgavl Slot. Her, et stenkast fra Lillebælt, har en mår-familie huseret på lofterne. Dels forstyrrer deres larm gæsterne, og dels ødelægger de isoleringen. Derfor er der blevet sat fælder op, som har givet Fyraften På vej væk fra Hindsgavl Slot får vi dagens sidste opgave: En havareret Mercedes Sprinter skal hentes på en stille landevej på Vestfyn. - Der har været ild i ledningsnettet. Det kan man lugte, konstaterer redderen, da han åbner døren på Sprinteren. Redderen skyder ladet ud og gør klar til at trille Sprinteren ombord. Meldingen er, at den skal transporteres til stationen i Fredericia, hvorfra andre vil køre den til det nordlige Jylland, hvor den hører til. Vi krydser Lillebæltsbroen og stiller Sprinteren ved Falckstationen i Fredericia. Derefter sætter vi kurs mod Fyn og fyraften. Klokken 10 minutter i tre ruller vi ind på stationen i Dalum. Det er sjældent, at det passer så præcist, erkender Niels Bønnelykke. Men det passer ham fint denne dag, hvor han skal til rund fødselsdag hjemme i Rudkøbing. Redderens udsendte takker for hyggeligt selskab undervejs på de 343 kilometer, der står på triptælleren, og sætter også kursen hjemover efter en spændende arbejdsdag på ladvognen. En Sprinter, hvor der har været ild i ledningsnettet, er sidste opgave denne fredag. 11

12 Konstruktiv - fokuseret og positiv Fig. 1 Fig. 2 Således vil jeg i dag betegne sikkerhedsarbejdet i Falck. Det er en fælles fortjeneste, at vi gennem de sidste 3 år kan konstatere en kontinuerlig reduktion i det samlede antal af arbejdsskader. Tillykke med det og tak for indsatsen. Det har været positivt for mig at kunne dele disse tal med vore sikkerhedsrepræsentanter først ved sikkerhedskonferencen i december 2009 i Silkeborg siden ved de netop afsluttede forårsmøder, hvor vi mødtes med samtlige sikkerhedsrepræsentanter/sikkerhedsgrupper på stationerne. Nedenfor ses grafer, der illustrerer samtlige skader, der er registreret i 2008/2009 se fig. 1, samt fig. 2, der viser skader, der har medført fravær i 2008/2009. I forbindelse med forårsmøderne, oplevede jeg en positiv og konstruktiv dialog. Tydeligt er det, at alle er engagerede i at skabe en mere sikker arbejdsplads. I min beretning som formand for Sikkerhedsudvalget oplyste jeg, at det er vigtigt for os, at vi sætter mål for vore aktiviteter og beskriver hvor vi vil være i fremtiden. Ligeledes er det vigtigt at kunne beskrive, hvor vi kommer fra, og hvor vi er dags dato. Helt overordnet beskriver fig.1 og fig. 2 hvor vi kommer fra, og hvor vi er dags dato. Som noget nyt kommer vi fra Sikkerhedsudvalget med en overordnet målsætning: Falck reducerer antal af skader i 2010 med 20 % ift Falck reducerer antal af skader i 2012 med 50 % ift Forbedringerne i skadesstatistik skal være kontinuerlige år for år frem til 2012 Målingerne i Falcks sikkerhedsstatistik skal være baseret på aktivitet (dvs. at vi udarbejder målinger ift. arbejdstimer). Der er nok dem, der vil sige, at denne målsætning er for ambitiøs. Personligt er jeg af den opfattelse, at vi skal have samme tilgang til sikkerhed, som vi også har til kvalitetspolitikker nemlig O Fejl. Det vil sige, at alle uheld kan forebygges. Størstedelen af vore skader findes/opstår i akutambulancetjenesten). Se fig. 3. Den legemsdel, der oftest bliver skadet, er ryggen. Fig redderen nr

13 For at kunne iværksætte en fokuseret indsats i skadereduktion, er det vigtigt, at vi lærer af historien og undersøger, hvilke forhold der var gældende ved tidligere anmeldte skader. Derfor har medlemmer fra Sikkerhedsudvalget (John Jørgensen, Jan Einer Nielsen og Bjørn Ølgod) nærlæst samtlige skadesanmeldelser for , der relaterer sig til rygskader for derefter at foretage en detaljeret gruppering af de forhold, der var gældende ved uheldstidspunktet. Fig. 4: Rygskader i forbindelse med kategorien patienthåndtering 2009 Det var glædeligt at modtage meget positive tilbagemeldinger på vores udstyr samt køretøjer. Fra mange sider blev det tilkendegivet, at vi aldrig tidligere har været på et så højt niveau, som vi er dags dato. I alle vore nye ambulancer er der i dag installeret en bærestol stryker stol (tomandsbetjent stol til nedbæring af patienter). Denne stol er blevet særdeles vel modtaget i driften, og der er ved flere lejligheder udtrykt ønsker om yderligere stole. Det er sikkerhedsudvalgets opfattelse, at dette nye hjælpemiddel vil bidrage til at reducerer nedslidning samt muligvis også eliminerer skader. Fig. 4 Denne nye detaljerede viden kommer til at indgå i et landsdækkende initiativ, som Falck planlægger at gennemfører sammen med Teknologisk Institut, hvor fokus bliver skadesreduktion inden for akutambulance-området. Vi har søgt projektstøtte hos Forebyggelsesfonden, og netop i skrivende stund modtaget positiv tilbage melding på vores ansøgning der er blevet godkendt, således at Falck sammen med Teknologisk Institut kører et projekt, der involverer 5 ambulance stationer (1 i hver region). Det er tanken, at projektet skal køre over ca. 20 måneder og involvere repræsentanter fra de forskellige medarbejdergrupper, der indgår i akutambulancetjenesten. I takt med at der gøres nye erfaringer i projektet, skal disse løbende deles med den resterende del af akutambulanceorganisationen. Vi har således i Teknisk Afdeling/Materielafdelingen sat som mål, at samtlige ambulancer i Falck Danmark pr. 31. december 2011 har den nye bærestol. Stolene vil blive indkøbt med ca. 4 måneders interval over de kommende 16 måneder. Der er ingen tvivl om, at det rigtige udstyr til de givne opgaver, velbeskrevne arbejdsprocesser, veludannet personale etc. er med til at reducerer antallet af arbejdsskader. Vi er nået langt allerede. Tak for indsatsen til alle vi skal videre. Pas på Jer selv og hinanden. Peter Sørensen Teknisk Direktør/formand for Sikkerhedsudvalget Som et nyt initiativ vil Sikkerhedsudvalget ligeledes mødes ekstraordinært efter de netop afholdte forårsmøder. Formålet er at give en skriftlig tilbagemelding på de respektive punkter, der er blevet rejst på møderne, således vi undgår samme problemstillinger år efter år. redderen nr

14 Hvad laver sikkerhedsudvalget? Der er opnået væsentlige resultater til gavn for sikkerhed og arbejdsmiljø men der venter stadig mange opgaver fremover Sammensætningen fremgår af det laminat, stationerne får sendt ud med jævne mellemrum og som skal hænge på opslagstavlen. Udvalget mødes fire gang årligt til ordinære møder, og der kan ind imellem afholdes ekstraordinære møder. Vi afholder også forårsmøder for hele landet for sikkerhedsgrupperne, samt efterårsmøder, hvor kun B-parten mødes på landsplan. Af Kenneth Jensen, fællessikkerhedsrepræsentant, Region Øst Sikkerhedsudvalget (SIU) er det overordnede organ i Falck, når vi taler sikkerhed og arbejdsmiljø. Udvalget består af en række medlemmer fra både A- og B-siden. Fremlægger ønsker På de ordinære SIU møder fremlægger vi fra B-siden ønsker om alt muligt, som vedrører sikkerhed og arbejdsmiljø. Disse emner drøftes indgående og i en god ånd. Vi er absolut ikke altid enige, og nogle gange må vi gå derfra med uforrettet sag. Men ledelsen er ikke bleg for at høre på vores argumentation. Blandt de emner, vi har haft oppe at vende, er: Mental køreteknik Test af nye bærestole til afløsning for Ferno stolen Kurser i forflytningsteknik Sikkerheds-venflon Nyt glidelagen Trappemaskiner Synlighedspakker og meget andet med relevans for reddernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Easy-Climb trappemaskine er blandt de tekniske hjælpemidler, som skåner redderne for uheldige belastninger af kroppen. Nyt glidelagen Glidelagen og sikkerheds-venflon blev også konfirmeret det gik dog ikke så hurtigt som ønsket, da det skulle ind over korpslægeenheden og vurderes, inden det kunne sættes i værk. Venflonen med baggrund i alt for mange stikskader, glidelagenet, fordi det var væsentlig bedre at bruge for redderne. Redderne havde jo set det nye glidelagen på forflytningskursus. Med hensyn til glidelagenet, så var vores formand helt med på den og gik videre med vores ønsker. Stryker stolen har vist sig som et fremragende arbejdsredskab. God ide Skal jeg nævne mental køreteknik først, så startede det op i det gamle Nordsjælland, hvor vi havde akutredderne på et seks timers kursus. Efterfølgende blev dette præsenteret for vores fhv. formand Carsten Bregendorf og udvalget. Det resulterede i, at Kurt Mark kørte med rundt til det års efterårsmøder og holdt et tre timers kursus for alle sikkerhedsfolk. Endvidere blev mental køreteknik en del af de kurser, som kørte i Silkeborg med forflytningsteknik og mental køreteknik. Det var faktisk et forslag, som gik glat igennem og alle syntes, at det var en god idé. Test af Stryker Når jeg skal nævne vores nye bærestol (Stryker stolen), så blev denne taget op i SIU, og vi fik grønt lys for at teste den. Det foregik dels i Århus Nord og i Tåstrup. Stolen blev grundigt testet af og efterfølgende gik det jo sådan, at vi gik i gang med udskiftning af den eksisterende stol til Stryker stolen. Den gamle stol blev i sin tid anskaffet ud fra et ønske fra fællessikkerhedsfolkene, med baggrund i de mange rygskader vi så på ambulancesiden. 14

15 Vi brugte skader som begrundelse, men reelt var der tale om nedslidning. Vi mente, at der med indførelsen af Ferno bærestolen ville kunne ses en nedgang i antallet af rygskader i ambulance tjenesten (i øvrigt fandtes Evakuerings stole ikke den gang). Nedgang kom aldrig Vi fik afprøvet og anskaffet et hjælpemiddel, som var godt dengang. Det nytter ikke at dvæle ved det nu, vi skal se fremad. Den nedgang i skaderne, som vi forventede, kom aldrig. Men når jeg nu tænker tilbage på den stol, så var det jo også stadigvæk et manuelt løft af patienter. Men vi ville have håndtag på patienten. Det var dog bedre at bruge stolen, end at bære over langs eller i guldstol. Men ligesom Falck er en dynamisk virksomhed, så er fremstilling af hjælpemidler også dynamisk. Der kommer hele tiden nyt udstyr til og ofte meget bedre udstyr. Er kommet langt Vi er i det hele taget kommet langt inden for de seneste år. Vi har alle fået mere fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Vi er dog langt fra færdige endnu. Vi har mange opgaver foran os, og jeg tvivler på, at vi nogensinde slipper for arbejdsskader. Men vi kan i fællesskab arbejde for at nedbringe antallet af skader. Vi får flere gode hjælpemidler. Udover Stryker stolen skal jeg nævne nye Scalamobil maskiner til ST vogne. Easy-Climb maskiner til XL vognene, Megasus båre. Jo, jeg synes, at der sker noget i vores sikkerhedsudvalg, og det sker i tæt samarbejde med de mennesker, som sidder i udvalget. Synlighedspakken Den nye Megasus båre kan klare selv de tungeste patienter. Falck blev overtalt til at investere i de såkaldte synlighedspakker, men de bliver for sjældent brugt. (Arkivfoto). Bevares, vi får da ikke det hele ind som stegte duer. Vi skal arbejde for det. Der skal argumenteres og drøftes. Særlig svært var det, da vi havde fået vores fhv. formand til at gå op i systemet med et krav fra B parten om at få gjort noget ved sikkerheden, når redderne arbejdede på motorvejen. Der blev med baggrund i det indkøbt for en formue synligheds pakker, bestående af en trekant med gult blink. Nu skulle vores kolleger have mulighed for at blive advaret, ved at synlighedspakken blev påkørt, så redderen kunne nå at springe i sikkerhed. Da det efterfølgende viste sig, at den synlighedspakke stort set ikke blev brugt, så var fanden løs i laksegade. Der gik efterfølgende noget tid, inden vi kunne komme igennem med ønsker. I den forbindelse skal jeg ikke undlade at nævne, hvor vigtigt det er, at der bakkes op om de tiltag som via sikkerhedsudvalget bliver indført. Det er ikke særlig Medlemmer af Sikkerhedsudvalget A-siden: Peter Sørensen, Formand Bjørn Ølgod, Sikkerhedsleder Henrik Rytter, Redningschef Mogens Petersen, Afdelingsleder forsikrings afd. Rikke Gade, Vagtcentralleder Carsten Bregendorf, Chefkonsulent B-siden: Fem sikkerhedsrepræsentanter: Jan Nielsen John Jørgensen Thomas Larsen, (Næstformand) Stig Ekmann Kenneth Jensen konstruktivt, at der er så mange som ikke benytter synlighedspakken på motorvejen. Personligt fatter jeg ikke, at de tør undlade at bruge den. Nu er det ikke alle, som ikke bruger den. Jeg ser da af og til, at den bruges men ikke tit nok. Den kan være medvirkende til, at I redder livet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er flere og flere, som er utrygge ved at arbejde på vores motorveje og med god grund. Det er jo det rene anarki på de danske motorveje. Det oplever vi jo dagligt. Certificering Når jeg ser tilbage på seks år i sikkerhedsudvalget, så mener jeg, at vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde, og vi har fået mange sager kørt igennem, til gavn for vores kolleger. Vi skal fremover lægge os endnu mere i selen, for jeg kunne godt forestille mig, at Falck har tanke om at blive arbejdsmiljøcertificeret på et eller andet tidspunkt. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at blive certificeret på arbejdsmiljø området, så vil det kræve endnu mere fokus på vores arbejdsmiljø. Vi må blandt andet ikke have noget udestående med Arbejdstilsynet (påbud). Vi skal kunne dokumentere, at vores APV system virker, vi skal meget længere ned i antal arbejdsskader, blot for at nævne nogle få at de krav, der stilles til Falck, hvis vi vil certificeres. Vores omgivelser vil begynde at stille krav om certificering. I fremtidige udbud vil det også være et krav. Måske ikke om fem år, men inden for en ti års periode vil det komme. Dermed er der ingen tvivl om, at sikkerhedsorganisationen fremover får endnu mere travlt med at gøre klar til dette spændende tiltag. 15

16 Tillidsmand Allan Smedegaard. Nybyggeri med mislyde Redderne fik ikke megen indflydelse på station Helsinges indretning Af Flemming F. Kyster en halv snes år har redderne i Helsinge ventet på, at planerne om en I ny station skulle blive til virkelighed. Og sidste år skete der endelig noget: I efteråret 2009 blev de gamle, nedslidte bygninger revet ned, og i maj i år blev en funklende ny station indviet. Derfor kunne man tro, at Helsinge-redderne Sådan tager den nye station sig ud udefra. 16

17 pludselig kun to typer klinker som ikke en gang var blandt de oprindeligt udleverede at vælge mellem. Og så endte det med linoleum, for det ikke skal være løgn, lyder det fra sikkerhedsrepræsentanten. I mangel af et depotrum står der forbindsstoffer etc. i garagen. nu var glade og tilfredse, og at de nød deres nye rammer. Men det er kun delvist tilfældet: - Selvfølgelig er vi glade for at få noget nyt. Men glæden dæmpes af, at vi reelt har haft meget beskeden indflydelse på indretningen af stationen. Det er medvirkende årsag til, at det færdige byggeri efter vores opfattelse har en række uhensigtsmæssige løsninger, siger tillidsmand Allan Smedegaard og sikkerhedsrepræsentant Ulla David Nielsen. Lidt for lille Helt overordnet mener de to reddere, at stationen som rummer et ambulanceberedskab og er base for en snes deltidsbrandfolk og tre brandkøretøjer er blevet et nummer eller to for lille. Mest markant giver det sig udslag i, at der ikke er levnet plads til et depotrum til forbindsstoffer med videre. Nogle af materialerne er i stedet stuvet ind i vaskerummet, mens resten fylder op i garageområdet. Og rengøringsvognen står i omklædningsrummet, fordi der ikke er et rengøringsrum. I øvrigt er der bestemt ikke ruttet med pladsen i vaskerummet, og køkkenet hører også til de små af slagsen. Stationens mindste rum, som er to-tre kvadratmeter, var egentlig tænkt som reddernes tut, hvor de kunne have drikkevarer og lignende. Det blev imidlertid inddraget til teknikrum dog blev der lige akkurat plads til køleskab og fryser. Der er trangt i det lille vaskerum, som også bruges til oplagring. - Jeg er med på, at flere kvadratmeter koster flere penge. Men igennem mange år er der ikke brugt penge på vedligehold her i Helsinge, fordi man hele tiden har troet, at nybyggeri var nært forestående. Så jeg synes, vi har noget til gode og når der nu endelig bygges nyt, så er det da usmart at bygge for småt, påpeger Allan Smedegaard. Han tilføjer, at stationen har et indhak, hvor man efter hans opfattelse kunne have hentet adskillige kvadratmeter uden de store omkostninger. Det foreslog han også inden byggeriet (som udføres af Falcks faste selskab KPC-Byg) men fik nej. Forgæves valg Også hvad angår de mere indretningsmæssige spørgsmål som farver, materialer etc. føler redderne, at deres indflydelse eksempelvis ved at sidde i byggeudvalget har været af navn, ikke af gavn. Desuden har en del af byggefirmaets dispositioner virket lidt tilfældige og impulsive. - Eksempelvis brugte jeg lang tid på at udvælge, hvilke skabe der kunne være optimale. Beskeden var, at dem kunne det ikke blive, og der skulle i øvrigt være trådhylder! I sidste ende blev det så alligevel sådan, at der faktisk kom skabe op, fortæller Ulla David Nielsen. - Ligeledes kunne jeg vælge mellem nogle forskellige typer klinker til gangen. Da jeg så havde truffet det valg, var der Falck-standard Overvejelser om lidt farve på væggene viste sig også omsonste, for der er allerede købt 100 liter hvid maling, som det blev formuleret, og låse til døgnvagtsrummene kunne ikke bevilges, for det skulle jo ikke være Fort Knox, mente man. Ifølge Allan Smedegaard og Ulla David Nielsen blev mange ønsker til indretning eller udstyr afvist med, at det var ikke Falck-standard. - Men vi kunne ikke få et klart svar på, hvad Falck-standard så ER og agere ud fra det. Så havde vi ikke spildt tid med ting, som alligevel blev afvist, påpeger de. Kun to mand De to reddere kan se flere mulige årsager til det, de opfatter som en noget afvisende og påholdende tilgang fra ledelsens og byggefirmaets side. - Hvis der ikke er elever, supervisor eller andre, er vi til daglig to mand på ambulancen, og man har flere gange anført, at I er jo kun to mand som argument for, at noget ikke kunne lade sig gøre. Og så er stationen efter nogles opfattelse primært brandstation, og kun i anden række ambulancestation, og det farver nok deres holdning, mener de to reddere. De peger også på, at den nye station i Fredensborg, som ifølge fællestillidsmand Karsten Jakobsen blev dyrere Intet vedligehold Sikkerhedsrepræsentant Ulla David Nielsen 17

18 end forventet, måske har influeret på andre byggeprojekter. Opfordring Allan Smedegaard og Ulla David Nielsen understreger, at det trods alt er dejligt med nye faciliteter. - Det er det helt bestemt, og vi vil nødig fremstå som utaknemmelige eller forkælede. Men vi opponerer bare imod, at man tilsyneladende giver redderne som jo trods alt skal arbejde her til daglig medbestemmelse i planlægningsog indretningsprocessen, men alligevel ikke i virkeligheden. - Hvis man havde inddraget os noget mere og indgået i en åben dialog, kunne vi sikkert i dag uden at det behøvede koste væsentligt mere have stået med en station, vi var superglade for. - Derfor skal vores opfordring være, at man undgår en gentagelse af vores erfaringer på de stationsbyggerier, som er på tegnebrættet rundt om i landet, slutter Allan Smedegaard og Ulla David Nielsen. Falck får lejlighed til at kommentere kritikpunkterne i næste nummer. Efter en længere proces med at udvælge og få forkastet klinker endte det med vinyl. Beskedent lysindfald og max plads til fem personer er nogen af ankerne mod køkkenet. Redderne er pt. i forhandling om at få et rundt bord, så flere kan sidde og eksempelvis spise morgenmad på samme tid. Ko m m u n e r vinder ved udbud For første gang er de eksisterende erfaringer med effekterne af offentlige udbud kortlagt. Udbudsrådet har skabt overblik over 114 undersøgelser og konkrete sager, hvor der er skabt konkurrence om offentlige opgaver. Rapporten viser ifølge Erhvervsbladet, at 73 ud af de 114 undersøgelser og konkrete sager dokumenterer positive økonomiske effekter ved offentlig konkurrence kun fire tilfælde viser negative effekter. I de resterende tilfælde er effekterne både positive og negative eller også er effekten ikke opgjort. - Jeg er glad for, at vi nu har fået et overblik over de dokumenterede erfaringer med konkurrence om offentlige opgaver. Kortlægningen understøtter, at der er gevinster at hente ved at skabe konkurrence om de offentlige opgaver, siger vicedirektør i Konkurrencestyrelsen, Christian Ølgaard. Vi søger sundhedsfaglige medarbejdere Til Region Midtjyllands døgnbemandede AMK- vagtcentral (Vagtcentral med Akut Medicinsk Koordination), søges nye sundhedsfaglige kolleger. AMK-vagtcentralen hører under Præhospitalet og er beliggende i Århus. Stillingen skal besættes med sundhedsfaglige personer 30 timer pr uge. Der er sundhedsfagligt personale på vagt hele døgnet, 365 døgn/år. Der er mulighed for lægelig rådgivning og back-up af AMK læge. Ved ansættelse i AMK-vagtcentralen vil din opgave være vurdering og prioritering af direkte elektroniske opkald eller efter anmodning fra tekniske disponenter eller på eget initiativ. kontakt til borgeren ved sygdom og tilskadekomst på opkald med sundhedsfaglig vejledning og rådgivning. kontakt til sundhedsfaglige instanser, hospitalsafdelinger, praktiserende læger, vagtlæger og andre sundhedsprofessionelle, angående vurdering og prioritering af hastegrad på rekvirerede ambulancer. For yderligere oplysninger kan leder af det sundhedsfaglige personale Kirsten Mandahl kontaktes på Ansøgningsfrist: samtalerunde Ansøgning bedes sendt pr. mail til: bodil.lauridsen@ph.rm.dk Se hele stillingsopslaget på 18

19 Prins Henrik besøgte Samsø Redningskorps Der var fint besøg i Samsø Redningskorps nye redningsstation i Tranebjerg, da regentparret den 8. juni besøgte øen. Prins Henrik var afslappet og i godt humør under besøget hos Samsø Redningskorps. (Foto: Torben Høyer Hansen). Mens dronning Margrethe fik set andre sider af øens liv, blev prinsgemalen vist rundt af Søren Peter Kjeldahl, stationsleder og medejer af Samsø Redningskorps. Søren Peter Kjeldahl fortalte ifølge Samsø Posten om øens ambulanceberedskab og de fire ambulancer, hvoraf to er helt nye. Han fortalte også om de korte afstande på Samsø, som betyder, at ambulancerne i deres levetid ikke kører ret mange kilometer, hvorfor karosseriet slides hurtigere end motor og udstyr. Søren Peter Kjeldahl kom også kort ind på sidste udbudsrunde, hvor et svensk firma, som han påstod at have glemt navnet på, vandt kørslen på Samsø. I lighed med andre steder havde det svenske firma undervurderet opgaven, som i stedet igen gik til Samsø Redningskorps. Skejby på et kvarter Prins Henrik virkede imponeret over, at man kan være på Skejby Sygehus på et kvarter med helikopter faktisk var forsvarets redningshelikopter på øen 115 gange i Senere viste Søren Peter Kjeldahl stationens to hurtige både frem, samt korpsets to helt nye brandbiler. Stationsleder og medejer Søren Peter Kjeldahl præsenterer den nye sprøjte. (Foto: Torben Høyer Hansen). Prinsen og tre-fire andre i følget fik en kort tur i det nyeste brandkøretøj noget af vejen med udrykningshornet i gang. Besøget blev afsluttet med kaffe og kage i mandskabsstuen. Redderen vil i et kommende nummer sætte fokus på Samsø Redningskorps og øens beredskab. Et større presseopbud fulgte prinsens besøg på redningsstationen. (Foto: Torben Høyer Hansen). Prinsen får forevist den nyeste ambulance. (Foto: Torben Høyer Hansen). 19

20 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr God Ferie! God sommer! Redderen ønsker læsere og annoncører en rigtig god sommer. Vi vender tilbage igen medio august. Med venlig sommerhilsen Redaktionen