hvordan støtter jeg bedst mine børn?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvordan støtter jeg bedst mine børn?"

Transkript

1 hvordan støtter jeg bedst mine børn?

2

3 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan gøre for at støtte dem bedst muligt under din sygdom. Pjecen bygger på de erfaringer, vi i Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg har fra vores kontakt med unge, der har syge forældre. De kommer i vores grupper, til individuelle samtaler eller henvender sig til vores telefonrådgivning, brevkasse og chat. Desuden indsamler vi viden fra både dansk og international forskning inden for området. Herved har vi fået et indgående kendskab til, hvad der er svært for unge i den situation, og hvad der kan hjælpe dem til at komme videre. I en familie, hvor en forælder er alvorligt syg, opstår der mange tunge tanker og svære følelser. Som forældre tumler man med en lang række spørgsmål, både omkring eget liv og mulige handicap eller død, men også om hvordan man bedst støtter sine børn i den situation. Typiske spørgsmål Skal vi tale om alt det svære, eller er det bedst at tale mindst muligt om det? Hvor meget skal vi indvie børnene i sygdommen, og hvad vi selv tænker og føler ved det hele? Er det bedst at beskytte vores teenager fra viden om sygdommen og dens prognose, og hvordan jeg har det lige nu? Eller er det bedst at fortælle ham/hende alt, både om symptomer, behandlingen, vores tanker og følelser ved det? Skal mit barn med til lægebesøg, bo på hospitalet eller hospice, mens jeg har det dårligt? Skal vi forholde os til og tale om det værst tænkelige? Eller skal vi tænke positivt, være optimistiske og holde fast i, at det ikke går så galt? Der er ingen facitliste på disse spørgsmål, og pjecen giver dig måske ikke enkle svar på dem alle. Men selv om man som forælder føler sig hjælpeløs og afmægtig, så er der noget, man kan gøre for at gøre det lettere for sine børn. Når du læser videre, er det vigtigt at være opmærksom på: At det er generelle anbefalinger og forslag. Hver enkelt familie har sine egne mønstre og sin egen historie. Så der vil sikkert være noget, der slet ikke passer til din familie. At det er jer selv, der kender netop jeres families situation og de enkelte familiemedlemmers behov og derfor jer, der må afgøre, hvad der er det bedste for jer. At de fleste klarer situationen udmærket, men at der er en ekstra belastning på hele familien, som naturligvis påvirker jer alle. Fortæl ærligt om diagnosen Diagnosen er for mange et chok, også selv om sygdommen ikke er dødelig. Det gælder både for den syge og for de pårørende. Måske har man brug for lidt tid til selv at komme sig over den første rystelse, før man fortæller det til sine børn. Men vent ikke for længe, for hjemmeboende børn mærker hurtigt, når noget er anderledes. Ofte har børnene desuden kendt til, at far/mor har haft forskellige symptomer og har været til undersøgelser, så de selv vil spørge til det. Andre reagerer mere fattet på diagnosen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man har

4 2 været forberedt på, hvor det bar hen. Undertiden kan det endda umiddelbart føles som en lettelse endelig at få et navn på de symptomer, man længe har gået med, og komme i gang med en behandling. Så vidt muligt skal du give beskeden om diagnosen ansigt til ansigt. Har du flere børn, er det ofte bedst at samle dem, så de kan støtte hinanden. Sørg for, at der er ro omkring jer, når du fortæller om det, så de unge kan stille spørgsmål og få lidt tid til at begynde at fordøje beskeden. Hvis dit barn er ude at rejse i længere tid, kan det være nødvendigt at give beskeden over telefonen. I så fald er det en god idé at opfordre den unge til at være sammen med en god ven eller veninde. Det er sjældent rart at være helt alene, når man har fået en dårlig besked. Bedst vil det være, hvis den unge hurtigt kan komme hjem, så I kan få talt nærmere om det og om, hvad der herefter skal ske. Den unge vil ofte have brug for at se dig og mærke, at du stadig er den samme som før diagnosen. Fortæl aldrig om diagnosen ved en sms! Vær åben over for svære spørgsmål For nogle unge vil det første spørgsmål være: Kommer mor/far til at dø af det? Også selv om de ikke stiller det direkte til dig, og sygdommen ikke er dødelig. De ved fra skolen, medier og andre, at f.eks. kræft er noget, man kan dø af, og oftest er det netop historier med dødelig udgang, som de har hørt om. Blandt andet derfor nytter det ikke at ignorere det spørgsmål, når du fortæller om diagnosen. Også selv om det for dig selv sikkert er det sværeste spørgsmål at tage hul på, både fordi det er det, du måske selv er mest bange for, og fordi du ikke kan svare på det lige ved diagnosen. Vigtigst er det, at du tillader, at emnet berøres, og at du siger sandheden. F.eks. at du ikke ved det, at du selv vil gøre alt for at blive rask gennem at leve sundt og gennemgå behandlingerne, eller at lægerne mener, at der er gode muligheder for at blive rask igen. Det vigtigste for dine børn er, at de føler, at de kan stole på det, du fortæller dem. Anders på 22 år husker, hvordan mor græd, da hun fik diagnosen kræft, da han selv var 12 år. Han spurgte sin mor, om hun skulle dø af det, og mor sagde nej. Allerede dengang fornemmede han inderst inde, at det ikke var sandt. At hans mor faktisk døde betyder, at det i dag er ekstra hårdt at tænke på, at hun løj. Vær ærlig omkring prognosen Som sagt er det ingen hjælp for den unge, at du fortæller, at det ikke er alvorligt, og at du nok skal blive rask, hvis det ikke passer. Udover at det kan påvirke tillidsforholdet mellem jer, kan det også betyde, at din datter/søn er totalt uforberedt, hvis alvoren på et tidspunkt ikke længere kan skjules, og så er der måske alt for kort tid tilbage til, at hun/han kan nå det sammen med dig, som er vigtigt for jer begge. I Børn, Unge & Sorg møder vi en del af de unge, der kæmper med skyldfølelse over, at de ikke selv opdagede det eller over, at de ikke var der nok for deres mor/far under sygdomsforløbet, fordi de ikke var klar over, hvor det bar hen. Eller de tænker på alt det, de ikke nåede sammen med deres syge forælder.

5 3 Camilla på 21 år fortalte, hvordan de i familien aldrig talte om, at hendes mor kunne dø af sin kræftsygdom. Hun var fuldstændig overbevist om, at hendes mor nok skulle blive rask, og det kom derfor som et stort chok for hende, da hun faktisk døde. Hun tænkte efterfølgende meget på de konflikter, hun havde med sin mor, mens hun var syg, og hvordan hun ville ønske, at hun havde været mere forberedt. Måske kender du ikke selv prognosen og så er det den besked, du skal give videre. Hvis du selv holder fast i optimismen og håbet, tænker du næppe på, at du kan dø af sygdommen. Det kan gøre det svært at tale med dit barn om angsten for den risiko. Alligevel kan dit barn gøre sig tanker om, hvor lang tid du har tilbage at leve i, undertiden i form af om du vil være der til bestemte begivenheder. F.eks. om du når at se ham blive færdig med uddannelsen, om du vil være der til at følge hende op ad kirkegulvet, eller om du vil opleve at få børnebørn. Det vil derfor være godt at tale med ham/hende om det. Eller du kan overveje, om der er et andet nærtstående familiemedlem eller andre, der kan tale med den unge om situationen. Informér løbende om behandlingstiltag Både børn og unge har brug for at vide, hvad der skal ske efter diagnosen og for at følge med i det videre behandlingsforløb. Unge bliver ofte frustrerede, hvis de bliver holdt uden for, som om de er for små til at forstå eller tåle det. De kan føle sig forbigået, hvis det kun er deres ældre søster eller bror, som bliver indviet i overvejelserne omkring behandlingsmulighederne. Mange unge søger også selv information, f.eks. på nettet, og vil gerne drøfte det, de hører og læser nærmere med dig. En 23-årig pige med en kræftsyg far fortalte: Jeg var med, da far skulle have kemo første gang. Lige så meget for at få ren besked fra en læge og få svar på alle tvivlsspørgsmålene. Det var rart om end hårdt, for nu føler jeg, at jeg er lidt mere med i processen og har bedre styr på situationen. Undertiden ønsker de unge at komme med til lægesamtaler, undersøgelser og behandlinger for bedre at kunne forstå og følge med i, hvad der foregår. Måske føler du dig ikke parat til det, men det er vigtigt, at I får talt åbent om sådanne ønsker. Vær samtidig opmærksom på, at det også kan blive for meget for den unge. Din datter/søn skal nødig føle sig forpligtet til det, fordi de tror, at du har brug for det. Der er en hårfin balance mellem at føle sig informeret og involveret og at blive overinvolveret, så det bliver for belastende og går ud over den unges eget liv. Hvis du er alene, kan det være en god idé at have en anden voksen med til samtaler eller undersøgelser på sygehuset i stedet for din datter/søn. Støt den unge i at fortsætte sine sædvanlige aktiviteter Mia på 20 år fortæller om, hvordan hun i de sidste år, hendes mor levede, ikke kunne gøre oprør og smække med døren derhjemme, hvor hun boede alene sammen med sin mor, der var dødssyg af kræft. Hun måtte være den stærke, der hjalp sin mor med alt fra rengøring til at høre på hendes angst for at dø og hendes selvmordstanker. Netop teenagere og unge har som en del af deres udvikling brug for at fjerne sig mere fra forældrene. De har brug for at være i opposition, foretage sig ting uden for

6

7 5 hjemmet, være meget sammen med andre unge og opbygge deres eget selvstændige liv med uddannelse og arbejde. Når en af forældrene bliver alvorligt syg, står de ofte i et opslidende dilemma med tilbagevendende dårlig samvittighed i forhold til både den syge forælder og de ting, som de må nedprioritere. På den ene side vil de gerne være mest muligt sammen med dig, støtte og hjælpe, og der er som regel også mere brug for både deres praktiske hjælp og deres interesse og omsorg. På den anden side har de brug for at løsrive sig og leve et ungdomsliv med kammerater, skole/uddannelse og fritidsaktiviteter. De kan føle sig hevet og flået i fra begge sider og have svært ved at finde den rette balance mellem de modsatrettede ønsker. En 18-årig pige, hvis mor har sklerose, fortæller: Det er en kæmpe byrde at have den der nervøsitet hele tiden. Altså hver gang jeg hører en lidt underlig lyd, så er jeg bange for, at det er min mor, der er faldet. Det sidder hele tiden omme i baghovedet. Det gør også, at jeg synes, jeg bør være mere hjemme, selv om mine forældre lægger vægt på, at jeg også har mit eget liv. Du kan have brug for, at din hjemmeboende teenager hjælper med indkøb, madlavning, vasketøj og tager sig mere af sine mindre søskende. Og for at din datter/søn, der er flyttet hjemmefra, kommer mere hjem, aflaster familien, trøster og støtter, når behandlingen gør dig dårlig, eller hvis du har fået en ny barsk besked. Det gælder ofte i endnu højere grad, hvis du er alene og ikke har en ægtefælle, der kan støtte dig. Selv om du er glad for deres hjælp og måske afhængig af den, er det vigtigt, at du viser dem, at du forstår og anerkender, at deres andre gøremål og aktiviteter også skal passes. At du giver dem lov til det og opfordrer dem til at fortsætte deres almindelige hverdag, ja nærmest insisterer på, at de gør det, også selv om du er alene om det derhjemme. Marie var 19 år, da hendes far var alvorligt syg af kræft. Hun oplevede, hvor glad han var, når hun kom og besøgte ham. Selv om hun var der meget, kæmpede hun efter hans død med skyldfølelse over ikke at have været der mere, især når hun huskede hans triste blik, hver gang hun skulle gå for at passe sine egne ting. Mange unge, der i flere år har levet med alvorligt syge forældre, kan opleve, at livet så at sige er på standby, hvis de igen og igen må afvente resultatet af en ny behandling, før de tør koncentrere sig om deres eget liv. En kvinde på 26 år beskriver situationen med en far, der i flere år har været syg af kræft: Føler mig bare i venteposition - hvordan kommer man videre i livet, uden kun at vente på døden? Vær opmærksom på, at din søn/datter ikke udskyder sine uddannelsesplaner, fordi det måske indebærer, at han/hun skal flytte til et andet sted i landet og dermed ikke kan være der så meget, som han/hun ønsker. Undertiden skal den unge ligefrem skubbes afsted til uddannelsen, på højskole eller på den planlagte udlandsrejse. Lad din datter/søn tale om sine tanker og følelser ved din sygdom Dette er vigtigt, også selv om du mener, at der lige nu ikke er grund til at bekymre sig og frygte det værste, eller at hun/han vil blive mere ked af det, hvis I taler om det.

8 6 Uroen og angsten er der som oftest alligevel, selv om I ikke taler om den, men så går den unge bare alene med den, og det er som regel værre. Din datter/søn bliver ikke mere ked af det ved, at I taler om det. Heller ikke selv om hun/han begynder at græde. Måske tænker du, at dit barn selv kan og vil tale om det, hvis det har brug for det. Men vores erfaring er, at de unge ofte ikke gør det af sig selv. De kan være bange for at gøre dig ked af det eller belaste dig og for, at du kan blive mere syg, hvis du ved, hvor bekymrede de er. Eller de mærker, at du gerne vil bevare optimismen og bliver bange for, at de ved at tale om deres frygt er med til at tage håbet fra dig. Anna på 21 år ville så gerne tale med sin far om, hvor meget han betød for hende, og hvor bange hun var for, at han skulle dø. Men han havde det jo egentlig meget godt i øjeblikket. Hvis hun nærmede sig emnet, slog han det straks hen og sagde, at han havde mange år tilbage at leve i. Hun følte sig afvist af den far, som hun elskede, og som altid havde været der for hende, når noget var svært. Og nu hvor det var ekstra svært, havde hun endnu mere brug for hans støtte. For både teenagere og unge i 20 erne gælder, at de stadig har brug for at kunne gå til forældrene med sorger og bekymringer og for at få forælderens omsorg, når der opstår problemer. Hvis den syge forælder ikke magter at give den, er det vigtigt, at den raske forælder er til rådighed, også selv om denne er påvirket af situationen. En ung kvinde fortæller om den gang, da hun var 15 år, og hendes far blev mere og mere syg: Jeg følte mig helt alene med min angst og mine tanker. De voksne havde ikke overskud til mig midt i deres sorg. Og det forstår jeg udmærket. Men jeg havde bare ikke andre steder, jeg kunne få afløb for mine følelser. Hvis den unge oplever, at det ikke er muligt at tale med forældrene om disse ting, hænder det, at hun/han må lukke af for alle de svære følelser og tanker og forsøge at undgå at mærke dem. Det kan lykkes så godt, at den unge bliver forskrækket over sin egen manglende reaktion. Stine på 25 år kontaktede Børn, Unge & Sorg, da hendes far var så syg af kræft, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Blandt andet var det et stort problem for hende, at hun ikke følte noget og slet ikke kunne græde. Det passede slet ikke sammen med, hvor meget hun holdt af ham, og hvor meget han betød for hende. Efterhånden som hun fik modet til at tale med ham om sine tanker om fremtiden uden ham, turde hun mere og mere mærke sin sorg. Fortæl den unge om dit liv Børn og unge er normalt ikke særlig optaget af deres forældres fortid eller af, hvordan de selv var som små. Den interesse kommer først senere, f.eks. når de selv får børn. Men hvis du ikke er der til den tid, er det nu, du skal fortælle om det og interessen vil også være der. Se på fotos sammen. Skriv tekster til fotografierne, så dit barn har det til senere. Lav en slags bog om dit barns liv som lille eller med små historier fra dit eget. Lav en kogebog med dit barns yndlingsretter. Spørg dit barn om, hvad han/hun gerne vil vide. Også hvad dette angår, er det ofte svært for den unge selv at tage hul på af de samme grunde som nævnt ovenfor.

9 7/16

10 8 Sørg for at få gode oplevelser sammen Når alvorlig sygdom rammer en familie, kommer sygdommen let til at fylde en stor del af familiens dagligdag. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvis kræfterne er små, og energien kun rækker til at få klaret det allermest nødvendige. Alligevel er det vigtigt at forsøge at skabe tid og rum til at gøre rare ting sammen på den unges præmisser. Tag på en lille bytur med din datter. Se en film sammen enten hjemme eller i biografen. Hold weekend sammen i sommerhuset. Besøg et sted, hvor I altid har holdt af at komme. Planlæg en fælles rejse som familie. Prioriter at holde fødselsdage, som I plejer. Ring til din søn/datter, når du ved, at der har været vigtige begivenheder, såsom en eksamen, en date med en ny kæreste eller start på et nyt arbejde. Markér særlige milepæle i behandlingen ved f.eks. at gøre det til noget, som familien skal fejre sammen. De små ting får pludselig stor betydning også for de unge der er flyttet hjemmefra, når de ikke længere kan tage for givet, at mor eller far altid vil være der for dem. Skriv et kærlighedsbrev til den unge Nogle unge har et brev fra deres døde forælder ikke kun når der har været tale om selvmord, men også fra en forælder, der var syg. Det er vores erfaring, at det er et meget dyrebart dokument for den unge, og de, der ikke har det, mærker ofte et stik af misundelse på dem, der har. Selvom du måske synes, at I har fået sagt alt det, der skal siges, vil vi alligevel opfordre dig til at skrive et brev. Et brev hvor der f.eks. står om den betydning, som den unge har haft for dig. Om dine ønsker for ham/ hende. Om særligt vigtige ting i jeres liv sammen. Det behøver ikke at være langt. Blot det at have noget på skrift helst med din håndskrift har en særlig vægt. Sørg for i tide at få talt sammen om det, der skal siges Ikke mindst hvis sygdommen forværres, og prognosen måske er dårlig, er det af stor betydning for den unge, at der er mulighed for at få talt om de store og vigtige ting, som man ofte ikke taler om til daglig. Få talt om: Hvor højt du elsker hende/ham og omvendt. Også selv om der evt. har været skænderier og konflikter undervejs. Det der har været dejligt og betydningsfuldt i jeres fælles liv. At du er stolt af din datter/søn. Hvad du ønsker for hende/ham. Jeres tanker om det fremtidige liv, hvor du ikke er der ved små og store begivenheder, ved uddannelsesvalg, vigtige eksaminer, ved bryllup og som bedsteforælder. Igen kan det være vanskeligt for den unge selv at tage hul på det. Hvis du fysisk og psykisk har det dårligt, kan han/hun være bange for at belemre dig med det. Og hvis du har en god periode, kan det føles forkert og endda upassende at tale om, at du måske skal dø. Måske synes du, at det er unødvendigt, fordi I ved disse ting uden ord, eller fordi der er masser af tid senere. Men for den unge er det vigtigt, at der ikke er en masse usagte ting, som man bagefter skal spekulere over og fortryde, at

11 9 man ikke fik gjort, sagt eller spurgt om. Ofte er det netop godt at gøre det i gode perioder, hvor der er kræfter og overskud til det. Og hvis du lever længere end måske antaget, er der næppe sket nogen skade ved at have talt om vigtige ting i jeres forhold! Eva blev i Børn, Unge & Sorgs gruppe for unge med syge forældre opfordret til at tale med sin far om, hvor stor betydning han havde for hende, og hvor svært det var at tænke på, at han ikke ville være der, når hun blev gift og fik børn. Hun syntes ikke, at hun kunne tage det op med ham, for så ville hun jo samtidig antyde, at hun ikke troede, at han ville overleve. Og det mente hun, at han selv regnede med. Efter nogen tid fik hun det dog gjort. De fik en god og tæt samtale om det, og hun oplevede det som en stor lettelse. En ung mand på 28 år, hvis mor har kræft, skrev til Børn, Unge & Sorgs brevkasse: Jeg har en masse ting, jeg vil sige til hende, og jeg ved ikke, hvornår det skal være... Jeg vil jo ikke sidde og sige, at de penge hun har fortalt, at jeg får fra hendes pension, har jeg tænkt mig at spare op, indtil den dag jeg skal giftes og så bruge dem til det, så hun er med til det, lidt i ånden og faktisk rent praktisk også. Og alle sådan nogle mærkelige og måske lidt åndssvage ting, men jeg vil gerne have, at hun får det at vide... men hvornår, jeg er også bange for, at det pludselig er for sent. Hjælp dit barn til at bruge andre Når du eller din raske ægtefælle er belastet af sygdommen, overvældet af tunge tanker om mulig død og selv fyldt af tristheden ved måske ikke at skulle følge dine børn fremover, kan det føles som en uoverkommelig opgave at skulle forholde sig til alt det, der er skrevet ovenfor. Derfor er det en god idé at overveje, om der er andre voksne, der kan træde til. Et familiemedlem som din søn/ datter er knyttet til eller en nær ven af dig og familien, som du kan få til at støtte dit barn. Det kan også være relevant at benytte jer af professionel hjælp, f.eks. i form af en familiesamtale med en rådgiver. Eller du kan opfordre dit barn til at kontakte Børn, Unge & Sorg. Hvis du gør brug af disse muligheder, må du være opmærksom på, at det helst skal være et supplement til det, I taler om, og ikke en erstatning for det. Det er vigtigt, at din datter/søn ikke oplever, at du skubber hende/ ham væk. Opsøg selv professionel hjælp Hvis du selv er meget overvældet af situationen og har svært ved at fungere i dagligdagen, har problemer med at sove, er konstant trist og ikke kan tage dig sammen til noget, bør du overveje at søge professionel hjælp. Når man er under et stort pres, kan man ikke altid klare det selv. Det er vigtigt, at din datter/søn ikke føler for stort ansvar for at være den, der trøster dig, når du har det svært. Det kan derfor være en aflastning for hende/ham at vide, at der er nogen, der støtter dig. Mange sygdomsbekæmpende foreninger tilbyder rådgivning til både de syge og de pårørende (se sidst i pjecen). Desuden kan du som oftest hos din læge få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog, når du har fået en alvorlig sygdom. Tænk jer godt om, hvis I overvejer plejeorlov til den unge Der kan komme et tidspunkt, hvor du har brug for meget pleje og omsorg i dit hjem. Så overvejer I måske, at én i familien tager plejeorlov, f.eks. din unge datter eller søn. Det er vigtigt, at I gennemtænker dette nøje. Selv om det for den unge opleves selvfølgeligt og naturligt og måske meget

12 10 meningsfuldt at kunne hjælpe dig, er det ofte meget belastende for unge at være så tæt på en alvorligt syg forælder det meste af døgnet. En ung kvinde på 23 år, hvis far var syg af kræft, skrev til Børn, Unge og Sorgs brevkasse: Da jeg søgte om orlov, havde jeg aldrig troet, at det skulle ske på denne måde. Havde regnet med, at jeg skulle komme kl. 8 og spise morgenmad, og så skulle vi ud og hygge og gå, når han skulle sove. Men der fik jeg et chok. Det er 24 timer i døgnet. Og det kan jeg ikke holde til, det er for hårdt. Tal om, hvad der skal ske, når du er død For en del unge er det trygt at vide, hvilke tanker mor og far har om begravelse/ bisættelse og om et gravsted. Så behøver de ikke at spekulere over, hvad du ville have ønsket, når de i den svære og pressede situation lige efter din død skal tage stilling til disse ting. Samtidig giver det mulighed for, at de selv kan give udtryk for deres ønsker. Måske har de et forslag til noget særligt, der skal synges ved bisættelsen. Eller din søn/ datter vil gerne have et gravsted, som de kan besøge, mens du selv har tænkt, at du skal begraves i en fællesgrav eller et andet sted i landet. Undertiden er det dog for voldsomt for den unge at tale meget detaljeret om disse ting, mens du endnu er i live. F.eks. om hvordan kisten skal se ud, eller hvad der skal stå på gravstenen. I så fald kan du skrive det ned og fortælle dit barn, at du har gjort det. Hvis du er alene, og din søn/datter har begrænset eller ingen kontakt med sin anden forælder, er det vigtigt, at I får talt om, hvem der kan støtte ham/hende, når du ikke er der. Hvis han/hun stadig bor hjemme, er det under alle omstændigheder nødvendigt at få afklaret og talt om, hvor han/hun skal bo, når du er død. Husk, at de fleste klarer situationen udmærket Selv om det er vigtigt, at du er opmærksom på og tager dig af dine børns tanker og følelser i forbindelse med din sygdom, bør du samtidig passe på, at alt ikke handler om sygdommen. Dine børns reaktioner kan også dreje sig om alt muligt andet, der hører ungdomslivet til, f.eks. kærestesorger, usikkerhed i forhold til kammerater, overvejelser og tvivl omkring skole og uddannelse og almindeligt teenageoprør. Det vigtigste er, at du viser interesse for og er lydhør over for, hvad din datter/søn har på hjerte hvad enten det drejer sig om almindelige ungdomsproblemer eller bekymringer knyttet til din sygdom. Fakta om børn og unge med syge forældre Hvert år oplever mere end børn og unge, at en af deres forældre får en kritisk sygdom. Undersøgelser viser, at børn og unge ofte går med flere problemer omkring forælderens sygdom, end forældrene er klar over. Børn, Unge & Sorg har grupper for årige med syge forældre i København, Aarhus og Odense.

13 11 Nyttige links

14

15 13 Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis støtte til børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Vi tilbyder også rådgivning og vejledning til netværket (venner, kærester, forældre og andre nærtstående voksne) samt undervisning af professionelle, der i deres arbejde møder vores målgruppe. Børn, Unge & Sorg har rådgivninger i København, Aarhus og Odense, hvor professionelle og frivillige tilbyder gruppeforløb og personlige samtaler. I forskningscentret forsker vi på området samt evaluerer og dokumenterer effekten af vores rådgivning. Læs mere om Børn, Unge & Sorg og vores landsdækkende tilbud Chatten, Linjen, Brevkassen og Forum på Rådgivning hos Børn, Unge & Sorg er gratis. Alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt. Du kan ringe på hverdage kl på eller skrive til Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Kejsergade 2, 1. og 2. sal 1155 København K Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Banegårdspladsen 10, 2. th Aarhus C Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Dronningegården Dronningensgade Odense C åben mandag til torsdag bornungesorg.dk Brevkassen Chatten Forum

16 Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Børn, Unge & Sorg, 3. oplag bornungesorg.dk

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. FIND MERE INFORMATION - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. SUNDHED.DK Sundhed.dk tilbyder en lang række informationer om fx sundhed,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Ensomhed. Jeg virkede stærk men var ensom

Ensomhed. Jeg virkede stærk men var ensom Ensomhed At være ensom er typisk noget, der forbindes med alderdom eller med at være helt ung og usikker. Men også et betragteligt antal danskere midt i livet lider både psykisk og fysisk under at være

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille

Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille Sponsoreret af: Kontakt, støtte og omsorg til familier med cancerramte børn. En vejledning til pårørende og venner. Af: Maj Morgenstjerne & Hanne Bille 1 INDHOLD 3 3 4 5 7 7 8 10 11 Når et barn får kræft

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

At miste sin medtvilling

At miste sin medtvilling Ene-tvilling Af Abelone Glahn At miste sin medtvilling Den engelske psykoterapeut Joan Woodward har forsket i tvillinger, der har mistet sin medtvilling. I marts kommer hun til Danmark. - Jeg kender ikke

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere