hvordan støtter jeg bedst mine børn?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hvordan støtter jeg bedst mine børn?"

Transkript

1 hvordan støtter jeg bedst mine børn?

2

3 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan gøre for at støtte dem bedst muligt under din sygdom. Pjecen bygger på de erfaringer, vi i Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg har fra vores kontakt med unge, der har syge forældre. De kommer i vores grupper, til individuelle samtaler eller henvender sig til vores telefonrådgivning, brevkasse og chat. Desuden indsamler vi viden fra både dansk og international forskning inden for området. Herved har vi fået et indgående kendskab til, hvad der er svært for unge i den situation, og hvad der kan hjælpe dem til at komme videre. I en familie, hvor en forælder er alvorligt syg, opstår der mange tunge tanker og svære følelser. Som forældre tumler man med en lang række spørgsmål, både omkring eget liv og mulige handicap eller død, men også om hvordan man bedst støtter sine børn i den situation. Typiske spørgsmål Skal vi tale om alt det svære, eller er det bedst at tale mindst muligt om det? Hvor meget skal vi indvie børnene i sygdommen, og hvad vi selv tænker og føler ved det hele? Er det bedst at beskytte vores teenager fra viden om sygdommen og dens prognose, og hvordan jeg har det lige nu? Eller er det bedst at fortælle ham/hende alt, både om symptomer, behandlingen, vores tanker og følelser ved det? Skal mit barn med til lægebesøg, bo på hospitalet eller hospice, mens jeg har det dårligt? Skal vi forholde os til og tale om det værst tænkelige? Eller skal vi tænke positivt, være optimistiske og holde fast i, at det ikke går så galt? Der er ingen facitliste på disse spørgsmål, og pjecen giver dig måske ikke enkle svar på dem alle. Men selv om man som forælder føler sig hjælpeløs og afmægtig, så er der noget, man kan gøre for at gøre det lettere for sine børn. Når du læser videre, er det vigtigt at være opmærksom på: At det er generelle anbefalinger og forslag. Hver enkelt familie har sine egne mønstre og sin egen historie. Så der vil sikkert være noget, der slet ikke passer til din familie. At det er jer selv, der kender netop jeres families situation og de enkelte familiemedlemmers behov og derfor jer, der må afgøre, hvad der er det bedste for jer. At de fleste klarer situationen udmærket, men at der er en ekstra belastning på hele familien, som naturligvis påvirker jer alle. Fortæl ærligt om diagnosen Diagnosen er for mange et chok, også selv om sygdommen ikke er dødelig. Det gælder både for den syge og for de pårørende. Måske har man brug for lidt tid til selv at komme sig over den første rystelse, før man fortæller det til sine børn. Men vent ikke for længe, for hjemmeboende børn mærker hurtigt, når noget er anderledes. Ofte har børnene desuden kendt til, at far/mor har haft forskellige symptomer og har været til undersøgelser, så de selv vil spørge til det. Andre reagerer mere fattet på diagnosen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man har

4 2 været forberedt på, hvor det bar hen. Undertiden kan det endda umiddelbart føles som en lettelse endelig at få et navn på de symptomer, man længe har gået med, og komme i gang med en behandling. Så vidt muligt skal du give beskeden om diagnosen ansigt til ansigt. Har du flere børn, er det ofte bedst at samle dem, så de kan støtte hinanden. Sørg for, at der er ro omkring jer, når du fortæller om det, så de unge kan stille spørgsmål og få lidt tid til at begynde at fordøje beskeden. Hvis dit barn er ude at rejse i længere tid, kan det være nødvendigt at give beskeden over telefonen. I så fald er det en god idé at opfordre den unge til at være sammen med en god ven eller veninde. Det er sjældent rart at være helt alene, når man har fået en dårlig besked. Bedst vil det være, hvis den unge hurtigt kan komme hjem, så I kan få talt nærmere om det og om, hvad der herefter skal ske. Den unge vil ofte have brug for at se dig og mærke, at du stadig er den samme som før diagnosen. Fortæl aldrig om diagnosen ved en sms! Vær åben over for svære spørgsmål For nogle unge vil det første spørgsmål være: Kommer mor/far til at dø af det? Også selv om de ikke stiller det direkte til dig, og sygdommen ikke er dødelig. De ved fra skolen, medier og andre, at f.eks. kræft er noget, man kan dø af, og oftest er det netop historier med dødelig udgang, som de har hørt om. Blandt andet derfor nytter det ikke at ignorere det spørgsmål, når du fortæller om diagnosen. Også selv om det for dig selv sikkert er det sværeste spørgsmål at tage hul på, både fordi det er det, du måske selv er mest bange for, og fordi du ikke kan svare på det lige ved diagnosen. Vigtigst er det, at du tillader, at emnet berøres, og at du siger sandheden. F.eks. at du ikke ved det, at du selv vil gøre alt for at blive rask gennem at leve sundt og gennemgå behandlingerne, eller at lægerne mener, at der er gode muligheder for at blive rask igen. Det vigtigste for dine børn er, at de føler, at de kan stole på det, du fortæller dem. Anders på 22 år husker, hvordan mor græd, da hun fik diagnosen kræft, da han selv var 12 år. Han spurgte sin mor, om hun skulle dø af det, og mor sagde nej. Allerede dengang fornemmede han inderst inde, at det ikke var sandt. At hans mor faktisk døde betyder, at det i dag er ekstra hårdt at tænke på, at hun løj. Vær ærlig omkring prognosen Som sagt er det ingen hjælp for den unge, at du fortæller, at det ikke er alvorligt, og at du nok skal blive rask, hvis det ikke passer. Udover at det kan påvirke tillidsforholdet mellem jer, kan det også betyde, at din datter/søn er totalt uforberedt, hvis alvoren på et tidspunkt ikke længere kan skjules, og så er der måske alt for kort tid tilbage til, at hun/han kan nå det sammen med dig, som er vigtigt for jer begge. I Børn, Unge & Sorg møder vi en del af de unge, der kæmper med skyldfølelse over, at de ikke selv opdagede det eller over, at de ikke var der nok for deres mor/far under sygdomsforløbet, fordi de ikke var klar over, hvor det bar hen. Eller de tænker på alt det, de ikke nåede sammen med deres syge forælder.

5 3 Camilla på 21 år fortalte, hvordan de i familien aldrig talte om, at hendes mor kunne dø af sin kræftsygdom. Hun var fuldstændig overbevist om, at hendes mor nok skulle blive rask, og det kom derfor som et stort chok for hende, da hun faktisk døde. Hun tænkte efterfølgende meget på de konflikter, hun havde med sin mor, mens hun var syg, og hvordan hun ville ønske, at hun havde været mere forberedt. Måske kender du ikke selv prognosen og så er det den besked, du skal give videre. Hvis du selv holder fast i optimismen og håbet, tænker du næppe på, at du kan dø af sygdommen. Det kan gøre det svært at tale med dit barn om angsten for den risiko. Alligevel kan dit barn gøre sig tanker om, hvor lang tid du har tilbage at leve i, undertiden i form af om du vil være der til bestemte begivenheder. F.eks. om du når at se ham blive færdig med uddannelsen, om du vil være der til at følge hende op ad kirkegulvet, eller om du vil opleve at få børnebørn. Det vil derfor være godt at tale med ham/hende om det. Eller du kan overveje, om der er et andet nærtstående familiemedlem eller andre, der kan tale med den unge om situationen. Informér løbende om behandlingstiltag Både børn og unge har brug for at vide, hvad der skal ske efter diagnosen og for at følge med i det videre behandlingsforløb. Unge bliver ofte frustrerede, hvis de bliver holdt uden for, som om de er for små til at forstå eller tåle det. De kan føle sig forbigået, hvis det kun er deres ældre søster eller bror, som bliver indviet i overvejelserne omkring behandlingsmulighederne. Mange unge søger også selv information, f.eks. på nettet, og vil gerne drøfte det, de hører og læser nærmere med dig. En 23-årig pige med en kræftsyg far fortalte: Jeg var med, da far skulle have kemo første gang. Lige så meget for at få ren besked fra en læge og få svar på alle tvivlsspørgsmålene. Det var rart om end hårdt, for nu føler jeg, at jeg er lidt mere med i processen og har bedre styr på situationen. Undertiden ønsker de unge at komme med til lægesamtaler, undersøgelser og behandlinger for bedre at kunne forstå og følge med i, hvad der foregår. Måske føler du dig ikke parat til det, men det er vigtigt, at I får talt åbent om sådanne ønsker. Vær samtidig opmærksom på, at det også kan blive for meget for den unge. Din datter/søn skal nødig føle sig forpligtet til det, fordi de tror, at du har brug for det. Der er en hårfin balance mellem at føle sig informeret og involveret og at blive overinvolveret, så det bliver for belastende og går ud over den unges eget liv. Hvis du er alene, kan det være en god idé at have en anden voksen med til samtaler eller undersøgelser på sygehuset i stedet for din datter/søn. Støt den unge i at fortsætte sine sædvanlige aktiviteter Mia på 20 år fortæller om, hvordan hun i de sidste år, hendes mor levede, ikke kunne gøre oprør og smække med døren derhjemme, hvor hun boede alene sammen med sin mor, der var dødssyg af kræft. Hun måtte være den stærke, der hjalp sin mor med alt fra rengøring til at høre på hendes angst for at dø og hendes selvmordstanker. Netop teenagere og unge har som en del af deres udvikling brug for at fjerne sig mere fra forældrene. De har brug for at være i opposition, foretage sig ting uden for

6

7 5 hjemmet, være meget sammen med andre unge og opbygge deres eget selvstændige liv med uddannelse og arbejde. Når en af forældrene bliver alvorligt syg, står de ofte i et opslidende dilemma med tilbagevendende dårlig samvittighed i forhold til både den syge forælder og de ting, som de må nedprioritere. På den ene side vil de gerne være mest muligt sammen med dig, støtte og hjælpe, og der er som regel også mere brug for både deres praktiske hjælp og deres interesse og omsorg. På den anden side har de brug for at løsrive sig og leve et ungdomsliv med kammerater, skole/uddannelse og fritidsaktiviteter. De kan føle sig hevet og flået i fra begge sider og have svært ved at finde den rette balance mellem de modsatrettede ønsker. En 18-årig pige, hvis mor har sklerose, fortæller: Det er en kæmpe byrde at have den der nervøsitet hele tiden. Altså hver gang jeg hører en lidt underlig lyd, så er jeg bange for, at det er min mor, der er faldet. Det sidder hele tiden omme i baghovedet. Det gør også, at jeg synes, jeg bør være mere hjemme, selv om mine forældre lægger vægt på, at jeg også har mit eget liv. Du kan have brug for, at din hjemmeboende teenager hjælper med indkøb, madlavning, vasketøj og tager sig mere af sine mindre søskende. Og for at din datter/søn, der er flyttet hjemmefra, kommer mere hjem, aflaster familien, trøster og støtter, når behandlingen gør dig dårlig, eller hvis du har fået en ny barsk besked. Det gælder ofte i endnu højere grad, hvis du er alene og ikke har en ægtefælle, der kan støtte dig. Selv om du er glad for deres hjælp og måske afhængig af den, er det vigtigt, at du viser dem, at du forstår og anerkender, at deres andre gøremål og aktiviteter også skal passes. At du giver dem lov til det og opfordrer dem til at fortsætte deres almindelige hverdag, ja nærmest insisterer på, at de gør det, også selv om du er alene om det derhjemme. Marie var 19 år, da hendes far var alvorligt syg af kræft. Hun oplevede, hvor glad han var, når hun kom og besøgte ham. Selv om hun var der meget, kæmpede hun efter hans død med skyldfølelse over ikke at have været der mere, især når hun huskede hans triste blik, hver gang hun skulle gå for at passe sine egne ting. Mange unge, der i flere år har levet med alvorligt syge forældre, kan opleve, at livet så at sige er på standby, hvis de igen og igen må afvente resultatet af en ny behandling, før de tør koncentrere sig om deres eget liv. En kvinde på 26 år beskriver situationen med en far, der i flere år har været syg af kræft: Føler mig bare i venteposition - hvordan kommer man videre i livet, uden kun at vente på døden? Vær opmærksom på, at din søn/datter ikke udskyder sine uddannelsesplaner, fordi det måske indebærer, at han/hun skal flytte til et andet sted i landet og dermed ikke kan være der så meget, som han/hun ønsker. Undertiden skal den unge ligefrem skubbes afsted til uddannelsen, på højskole eller på den planlagte udlandsrejse. Lad din datter/søn tale om sine tanker og følelser ved din sygdom Dette er vigtigt, også selv om du mener, at der lige nu ikke er grund til at bekymre sig og frygte det værste, eller at hun/han vil blive mere ked af det, hvis I taler om det.

8 6 Uroen og angsten er der som oftest alligevel, selv om I ikke taler om den, men så går den unge bare alene med den, og det er som regel værre. Din datter/søn bliver ikke mere ked af det ved, at I taler om det. Heller ikke selv om hun/han begynder at græde. Måske tænker du, at dit barn selv kan og vil tale om det, hvis det har brug for det. Men vores erfaring er, at de unge ofte ikke gør det af sig selv. De kan være bange for at gøre dig ked af det eller belaste dig og for, at du kan blive mere syg, hvis du ved, hvor bekymrede de er. Eller de mærker, at du gerne vil bevare optimismen og bliver bange for, at de ved at tale om deres frygt er med til at tage håbet fra dig. Anna på 21 år ville så gerne tale med sin far om, hvor meget han betød for hende, og hvor bange hun var for, at han skulle dø. Men han havde det jo egentlig meget godt i øjeblikket. Hvis hun nærmede sig emnet, slog han det straks hen og sagde, at han havde mange år tilbage at leve i. Hun følte sig afvist af den far, som hun elskede, og som altid havde været der for hende, når noget var svært. Og nu hvor det var ekstra svært, havde hun endnu mere brug for hans støtte. For både teenagere og unge i 20 erne gælder, at de stadig har brug for at kunne gå til forældrene med sorger og bekymringer og for at få forælderens omsorg, når der opstår problemer. Hvis den syge forælder ikke magter at give den, er det vigtigt, at den raske forælder er til rådighed, også selv om denne er påvirket af situationen. En ung kvinde fortæller om den gang, da hun var 15 år, og hendes far blev mere og mere syg: Jeg følte mig helt alene med min angst og mine tanker. De voksne havde ikke overskud til mig midt i deres sorg. Og det forstår jeg udmærket. Men jeg havde bare ikke andre steder, jeg kunne få afløb for mine følelser. Hvis den unge oplever, at det ikke er muligt at tale med forældrene om disse ting, hænder det, at hun/han må lukke af for alle de svære følelser og tanker og forsøge at undgå at mærke dem. Det kan lykkes så godt, at den unge bliver forskrækket over sin egen manglende reaktion. Stine på 25 år kontaktede Børn, Unge & Sorg, da hendes far var så syg af kræft, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Blandt andet var det et stort problem for hende, at hun ikke følte noget og slet ikke kunne græde. Det passede slet ikke sammen med, hvor meget hun holdt af ham, og hvor meget han betød for hende. Efterhånden som hun fik modet til at tale med ham om sine tanker om fremtiden uden ham, turde hun mere og mere mærke sin sorg. Fortæl den unge om dit liv Børn og unge er normalt ikke særlig optaget af deres forældres fortid eller af, hvordan de selv var som små. Den interesse kommer først senere, f.eks. når de selv får børn. Men hvis du ikke er der til den tid, er det nu, du skal fortælle om det og interessen vil også være der. Se på fotos sammen. Skriv tekster til fotografierne, så dit barn har det til senere. Lav en slags bog om dit barns liv som lille eller med små historier fra dit eget. Lav en kogebog med dit barns yndlingsretter. Spørg dit barn om, hvad han/hun gerne vil vide. Også hvad dette angår, er det ofte svært for den unge selv at tage hul på af de samme grunde som nævnt ovenfor.

9 7/16

10 8 Sørg for at få gode oplevelser sammen Når alvorlig sygdom rammer en familie, kommer sygdommen let til at fylde en stor del af familiens dagligdag. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvis kræfterne er små, og energien kun rækker til at få klaret det allermest nødvendige. Alligevel er det vigtigt at forsøge at skabe tid og rum til at gøre rare ting sammen på den unges præmisser. Tag på en lille bytur med din datter. Se en film sammen enten hjemme eller i biografen. Hold weekend sammen i sommerhuset. Besøg et sted, hvor I altid har holdt af at komme. Planlæg en fælles rejse som familie. Prioriter at holde fødselsdage, som I plejer. Ring til din søn/datter, når du ved, at der har været vigtige begivenheder, såsom en eksamen, en date med en ny kæreste eller start på et nyt arbejde. Markér særlige milepæle i behandlingen ved f.eks. at gøre det til noget, som familien skal fejre sammen. De små ting får pludselig stor betydning også for de unge der er flyttet hjemmefra, når de ikke længere kan tage for givet, at mor eller far altid vil være der for dem. Skriv et kærlighedsbrev til den unge Nogle unge har et brev fra deres døde forælder ikke kun når der har været tale om selvmord, men også fra en forælder, der var syg. Det er vores erfaring, at det er et meget dyrebart dokument for den unge, og de, der ikke har det, mærker ofte et stik af misundelse på dem, der har. Selvom du måske synes, at I har fået sagt alt det, der skal siges, vil vi alligevel opfordre dig til at skrive et brev. Et brev hvor der f.eks. står om den betydning, som den unge har haft for dig. Om dine ønsker for ham/ hende. Om særligt vigtige ting i jeres liv sammen. Det behøver ikke at være langt. Blot det at have noget på skrift helst med din håndskrift har en særlig vægt. Sørg for i tide at få talt sammen om det, der skal siges Ikke mindst hvis sygdommen forværres, og prognosen måske er dårlig, er det af stor betydning for den unge, at der er mulighed for at få talt om de store og vigtige ting, som man ofte ikke taler om til daglig. Få talt om: Hvor højt du elsker hende/ham og omvendt. Også selv om der evt. har været skænderier og konflikter undervejs. Det der har været dejligt og betydningsfuldt i jeres fælles liv. At du er stolt af din datter/søn. Hvad du ønsker for hende/ham. Jeres tanker om det fremtidige liv, hvor du ikke er der ved små og store begivenheder, ved uddannelsesvalg, vigtige eksaminer, ved bryllup og som bedsteforælder. Igen kan det være vanskeligt for den unge selv at tage hul på det. Hvis du fysisk og psykisk har det dårligt, kan han/hun være bange for at belemre dig med det. Og hvis du har en god periode, kan det føles forkert og endda upassende at tale om, at du måske skal dø. Måske synes du, at det er unødvendigt, fordi I ved disse ting uden ord, eller fordi der er masser af tid senere. Men for den unge er det vigtigt, at der ikke er en masse usagte ting, som man bagefter skal spekulere over og fortryde, at

11 9 man ikke fik gjort, sagt eller spurgt om. Ofte er det netop godt at gøre det i gode perioder, hvor der er kræfter og overskud til det. Og hvis du lever længere end måske antaget, er der næppe sket nogen skade ved at have talt om vigtige ting i jeres forhold! Eva blev i Børn, Unge & Sorgs gruppe for unge med syge forældre opfordret til at tale med sin far om, hvor stor betydning han havde for hende, og hvor svært det var at tænke på, at han ikke ville være der, når hun blev gift og fik børn. Hun syntes ikke, at hun kunne tage det op med ham, for så ville hun jo samtidig antyde, at hun ikke troede, at han ville overleve. Og det mente hun, at han selv regnede med. Efter nogen tid fik hun det dog gjort. De fik en god og tæt samtale om det, og hun oplevede det som en stor lettelse. En ung mand på 28 år, hvis mor har kræft, skrev til Børn, Unge & Sorgs brevkasse: Jeg har en masse ting, jeg vil sige til hende, og jeg ved ikke, hvornår det skal være... Jeg vil jo ikke sidde og sige, at de penge hun har fortalt, at jeg får fra hendes pension, har jeg tænkt mig at spare op, indtil den dag jeg skal giftes og så bruge dem til det, så hun er med til det, lidt i ånden og faktisk rent praktisk også. Og alle sådan nogle mærkelige og måske lidt åndssvage ting, men jeg vil gerne have, at hun får det at vide... men hvornår, jeg er også bange for, at det pludselig er for sent. Hjælp dit barn til at bruge andre Når du eller din raske ægtefælle er belastet af sygdommen, overvældet af tunge tanker om mulig død og selv fyldt af tristheden ved måske ikke at skulle følge dine børn fremover, kan det føles som en uoverkommelig opgave at skulle forholde sig til alt det, der er skrevet ovenfor. Derfor er det en god idé at overveje, om der er andre voksne, der kan træde til. Et familiemedlem som din søn/ datter er knyttet til eller en nær ven af dig og familien, som du kan få til at støtte dit barn. Det kan også være relevant at benytte jer af professionel hjælp, f.eks. i form af en familiesamtale med en rådgiver. Eller du kan opfordre dit barn til at kontakte Børn, Unge & Sorg. Hvis du gør brug af disse muligheder, må du være opmærksom på, at det helst skal være et supplement til det, I taler om, og ikke en erstatning for det. Det er vigtigt, at din datter/søn ikke oplever, at du skubber hende/ ham væk. Opsøg selv professionel hjælp Hvis du selv er meget overvældet af situationen og har svært ved at fungere i dagligdagen, har problemer med at sove, er konstant trist og ikke kan tage dig sammen til noget, bør du overveje at søge professionel hjælp. Når man er under et stort pres, kan man ikke altid klare det selv. Det er vigtigt, at din datter/søn ikke føler for stort ansvar for at være den, der trøster dig, når du har det svært. Det kan derfor være en aflastning for hende/ham at vide, at der er nogen, der støtter dig. Mange sygdomsbekæmpende foreninger tilbyder rådgivning til både de syge og de pårørende (se sidst i pjecen). Desuden kan du som oftest hos din læge få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog, når du har fået en alvorlig sygdom. Tænk jer godt om, hvis I overvejer plejeorlov til den unge Der kan komme et tidspunkt, hvor du har brug for meget pleje og omsorg i dit hjem. Så overvejer I måske, at én i familien tager plejeorlov, f.eks. din unge datter eller søn. Det er vigtigt, at I gennemtænker dette nøje. Selv om det for den unge opleves selvfølgeligt og naturligt og måske meget

12 10 meningsfuldt at kunne hjælpe dig, er det ofte meget belastende for unge at være så tæt på en alvorligt syg forælder det meste af døgnet. En ung kvinde på 23 år, hvis far var syg af kræft, skrev til Børn, Unge og Sorgs brevkasse: Da jeg søgte om orlov, havde jeg aldrig troet, at det skulle ske på denne måde. Havde regnet med, at jeg skulle komme kl. 8 og spise morgenmad, og så skulle vi ud og hygge og gå, når han skulle sove. Men der fik jeg et chok. Det er 24 timer i døgnet. Og det kan jeg ikke holde til, det er for hårdt. Tal om, hvad der skal ske, når du er død For en del unge er det trygt at vide, hvilke tanker mor og far har om begravelse/ bisættelse og om et gravsted. Så behøver de ikke at spekulere over, hvad du ville have ønsket, når de i den svære og pressede situation lige efter din død skal tage stilling til disse ting. Samtidig giver det mulighed for, at de selv kan give udtryk for deres ønsker. Måske har de et forslag til noget særligt, der skal synges ved bisættelsen. Eller din søn/ datter vil gerne have et gravsted, som de kan besøge, mens du selv har tænkt, at du skal begraves i en fællesgrav eller et andet sted i landet. Undertiden er det dog for voldsomt for den unge at tale meget detaljeret om disse ting, mens du endnu er i live. F.eks. om hvordan kisten skal se ud, eller hvad der skal stå på gravstenen. I så fald kan du skrive det ned og fortælle dit barn, at du har gjort det. Hvis du er alene, og din søn/datter har begrænset eller ingen kontakt med sin anden forælder, er det vigtigt, at I får talt om, hvem der kan støtte ham/hende, når du ikke er der. Hvis han/hun stadig bor hjemme, er det under alle omstændigheder nødvendigt at få afklaret og talt om, hvor han/hun skal bo, når du er død. Husk, at de fleste klarer situationen udmærket Selv om det er vigtigt, at du er opmærksom på og tager dig af dine børns tanker og følelser i forbindelse med din sygdom, bør du samtidig passe på, at alt ikke handler om sygdommen. Dine børns reaktioner kan også dreje sig om alt muligt andet, der hører ungdomslivet til, f.eks. kærestesorger, usikkerhed i forhold til kammerater, overvejelser og tvivl omkring skole og uddannelse og almindeligt teenageoprør. Det vigtigste er, at du viser interesse for og er lydhør over for, hvad din datter/søn har på hjerte hvad enten det drejer sig om almindelige ungdomsproblemer eller bekymringer knyttet til din sygdom. Fakta om børn og unge med syge forældre Hvert år oplever mere end børn og unge, at en af deres forældre får en kritisk sygdom. Undersøgelser viser, at børn og unge ofte går med flere problemer omkring forælderens sygdom, end forældrene er klar over. Børn, Unge & Sorg har grupper for årige med syge forældre i København, Aarhus og Odense.

13 11 Nyttige links

14

15 13 Rådgivnings- og forskningscentret Børn, Unge & Sorg tilbyder gratis støtte til børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Vi tilbyder også rådgivning og vejledning til netværket (venner, kærester, forældre og andre nærtstående voksne) samt undervisning af professionelle, der i deres arbejde møder vores målgruppe. Børn, Unge & Sorg har rådgivninger i København, Aarhus og Odense, hvor professionelle og frivillige tilbyder gruppeforløb og personlige samtaler. I forskningscentret forsker vi på området samt evaluerer og dokumenterer effekten af vores rådgivning. Læs mere om Børn, Unge & Sorg og vores landsdækkende tilbud Chatten, Linjen, Brevkassen og Forum på Rådgivning hos Børn, Unge & Sorg er gratis. Alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt. Du kan ringe på hverdage kl på eller skrive til info@bornungesorg.dk Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Kejsergade 2, 1. og 2. sal 1155 København K Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Banegårdspladsen 10, 2. th Aarhus C Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Dronningegården Dronningensgade Odense C åben mandag til torsdag bornungesorg.dk Brevkassen Chatten Forum

16 Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Børn, Unge & Sorg, 3. oplag bornungesorg.dk

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Typiske belastninger i familier med en syg forælder. Uvished omkring diagnosen og prognosen Bekymringer for fremtiden

Typiske belastninger i familier med en syg forælder. Uvished omkring diagnosen og prognosen Bekymringer for fremtiden 1/16 Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har en alvorligt syg forælder. Den handler om almindelige måder at reagere på og om, hvad der kan hjælpe dig til at takle situationen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Det gør bare så ondt

Det gør bare så ondt er din søster eller bror død 1 Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din søster eller bror. Den handler om almindelige måder at reagere på og om, hvad der

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere