Det detroniserede orakel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det detroniserede orakel"

Transkript

1 Det detroniserede orakel - En systematisk evaluering af danske netbiblioteker med fokus på øget brugerinddragelse Bacheloropgave Forfattere: Jesper Grenaa Eilertsen og Morten Elbech Sørensen Vejleder: Lennart Björneborn Afleveringsdato: 29. maj 2006 Antal ord: (+ referencer)

2 Abstract I denne bacheloropgave undersøges, via en systematisk evaluering, hvordan de 24 landsdækkende danske netbiblioteker (1) udnytter webbens potentiale for bruger-til-bruger interaktion. Brugernes rolle som aktive medspillere er det centrale element i fænomenet Web 2.0, og opgavens teoretiske grundlag udgøres af ny litteratur om tendenserne inden for Web 2.0, samt mere etableret teori om netsteders troværdighed og brugervenlighed. Der medtages også rapporter og artikler om netbibliotekerne og brugernes forhold til dem. Gennem kvalitative interviews med ansvarlige for tre udvalgte netbiblioteker søges årsagen til netbibliotekernes nuværende lave grad af brugerinddragelse belyst. Hvad der kan motivere brugerne til at tage del i aktiviteterne på et netsted undersøges såvel i litteraturen som i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Fem evalueringer af ikke-bibliotekariske nettjenester kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse danner, sammen med teorien og resultaterne af den indsamlede empiri, grundlag for opgavens diskussion. Denne diskussion rummer konkrete bud på, hvordan man som ansvarlig for udviklingen af mere brugerstyrede netbiblioteker kan gribe situationen an. Udfordringen ligger ikke så meget i det teknologiske, men fordrer snarere personligt og professionelt vovemod. Det detroniserede orakel 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning (J) s. 5 Problemformulering (J + M) s. 7 Valg af metode s. 8 - Evaluering af netbiblioteker og ikke-bibliotekariske netsteder (M) s. 9 - Kvalitative interviews af de ansvarlige bag de tre udvalgte netbiblioteker (J + M) s Elektronisk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (M) s Disposition for opgaven (M) s. 13 Teori s Nye tider (J) s Web 2.0, Library 2.0 & Librarian 2.0 (J) s Library 2. 0 (J) s Librarian 2.0 (J) s The long tail (J) s Wisdom of crowds (J + M) s Motivationsfaktorer for social interaktion på webben (J + M) s Social adfærd på webben i forhold til social adfærd i den fysiske verden (J) s. 24 Dataindsamling (M) s Evaluering af netsteder (M + J) s Kvalitative interviews af ansvarlige for netbiblioteker (M + J) s Elektronisk spørgeskemaundersøgelse (M) s. 27 Præsentation af resultater s Evaluering af netbibliotekerne (M + J) s Forbehold for Evaluering af netbibliotekerne (M) - Spørgeskemaundersøgelse (M + J) s. 31 s Diagramoversigt (J + M) s Forbehold for spørgeskemaundersøgelse (M) s. 36 Det detroniserede orakel 3

4 - Kvalitative interviews (M) s. 38 Analyse s Vurdering af bibliotekariske nettjenester (J + M) s Troværdighed og brugervenlighed (J) s Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed (J) s Kvalitative interviews (J + M) s Vurdering af ikke-bibliotekariske nettjenester (J) s Troværdighed og brugervenlighed (J + M) s Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed (J) s. 47 Diskussion s Hvordan udnytter bibliotekernes nettjenester webbens potentiale for bruger-til-bruger interaktion? (J) s Hvorfor er der ikke gjort mere for at involvere brugerne? (J) s Nuancering af begrebet brugerinteraktion (M) s Hvordan kan danske netbiblioteker drage nytte af det, der findes på succesfulde ikke-bibliotekariske nettjenester med høj grad af brugerinteraktion? (M) s Hvordan understøtter de bibliotekariske nettjenester de overordnede tendenser, der ses i øjeblikket mht. brugerinteraktion? (M) s Generelle anbefalinger til netbibliotekerne (J) s Hvad kan de ansvarlige gøre for at forbedre brugerinteraktionen på de danske netbiblioteker? (M) s. 63 Konklusion (J) s. 67 Litteraturliste (J) s. 69 Bilagsoversigt (J + M) s. 82 Det detroniserede orakel 4

5 Indledning En World Wide Web, der, i højere grad end øvrige medier, tillader millioner af brugere at dele tanker og idéer med hinanden, fascinerer os begge. Interaktive tilbud på webben oplever vi ikke som en prisværdig bonus, men ser dem som et minimumskrav til nuværende og fremtidige succesfulde services på webben. Det er spændende at iagttage, hvordan webben udvikler sig i retning af det engagerende, sociale og kollaborative. Internettet har siden 1980erne været anvendt til social interaktion (2, s. 18), og efter fremkomsten af den grafiske brugergrænseflade i 1990erne, også kaldet World Wide Web, har der været en løbende udvikling af sociale værktøjer såsom chatprogrammer og bulletin boards. Forskning af, og udviklingen på, webben har de seneste par år haft stigende fokus på netop webbens sociale aspekt, og potentiale. Man taler, med en bred betegnelse, om Web 2.0 (3, 4), hvor brugerne har en aktiv rolle at spille ift. det centrale indhold hvor rammerne udgøres af nye former for services, fx wikis1, blogs2 og diverse communities.3 Noget, der særligt samler mange mennesker online, er musik, foto og levende billeder, som vi kan se eksempler på med netstederne Last.fm (5), Flickr (6) og YouTube (7). Fælles for disse er, at der i høj grad er åbnet op for brugerdeltagelse, og der hersker en livlig udveksling af materiale og tanker. Det er en udvikling, som også begynder at afspejle sig i biblioteksverdenen, hvor talen falder på begreberne Library 2.0 og Librarian 2.0 (3, 8, 9), hvor 1 [ ] gør det muligt at forfatte web-dokumenter i samarbejde med andre ved hjælp af et simpelt markupsprog, og uden at indholdet bliver gennemlæst af andre, før det bliver accepteret. Det resulterende samlede hypertekstdokument, også kaldet enten "wiki" eller "WikiWikiWeb", er typisk produceret af en samling af flere brugere. (12) 2 En weblog (eller blog) er en webside, eller en del af et website, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet poster), som regel med den til enhver tid nyeste øverst. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. (13) 3 A virtual community is a group of people communicating or interacting with each other by means of information technologies, typically the Internet, rather than in person. (14) Det detroniserede orakel 5

6 vægten søges flyttet fra det topstyrede til en mere decentraliseret måde at gøre tingene på, fx ved at inddrage brugerne til aktivt at deltage i skabelsen af biblioteket. Eksempelvis kan brugerne være med til at bestemme, hvordan samlinger skal præsenteres, og de kan vælge, hvilket indhold der er vigtigt for dem og være frie til at sætte et personligt præg på tingene. Det drejer sig om konstant forandring med brugeren i centrum som vigtig aktør. Som moderne mennesker bliver vi begge i vores dagligdag meget inspirerede af andre mennesker både når vi er bevidst søgende, og når vi snubler over tilsyneladende helt tilfældige ting. Det er spændende at kunne bruge sin kreativitet og finde inspiration online. Vi tænker entusiastisk på vores folkebiblioteker, som jo er rene guldgruber med deres kolossale samlinger af litteratur, musik og i stigende grad film. I en tid, hvor den individuelle kreativitet er i højsædet, hvor mange selv arbejder med kunstneriske udtryksformer, og hvor brugeren i stigende grad sættes i centrum som aktiv, medbestemmende deltager (10, 11), ville det være oplagt, om brugerne havde steder at kunne mødes og udveksle tanker, idéer og erfaringer med udgangspunkt i bibliotekernes samlinger. De fysiske biblioteker faciliterer i høj grad arrangementer, der giver folk mulighed for at mødes læseklubber, udstillinger, koncerter, filmvisninger, diskussioner osv., og med fokus på nettets muligheder for at skabe virtuelle rum, tænker vi begejstret, at der må være nogle online bibliotekariske services, som tilbyder disse muligheder. Inden vi for alvor startede på bacheloropgaven, lagde vi ud med at tage et kig på bibliotekernes netsteder (1) for at afgøre, om de havde noget at byde på mht. at muliggøre kommunikation brugerne imellem, og for at se, hvordan muligheder for direkte brugerinteraktion mon var faciliteret. Men ved første kursoriske gennemsyn måtte vi skuffede konstatere, at det ikke virkede som om, der var gjort meget for at fremme bruger-til-bruger interaktion, og at der heller ikke var skabt muligheder for, at brugerne kunne have direkte indflydelse på struktureringen af netstedets indhold og form. Det detroniserede orakel 6

7 Formålet med denne opgave er derfor at efterprøve, om der er hold i vores iagttagelser fra første gennemsyn. Hvis det viser sig at være tilfældet, så melder der sig nye spørgsmål og en tiltagende undren: Hvordan kan det være, at brugerne ikke fylder mere som kommunikative individer, og hvilke idéer ligger mon bag udformningen af bibliotekernes nettjenester? Måske kan det have noget at gøre med bibliotekarernes selvopfattelse, at tingene er, som de er? Eller måske er det bare noget lovmæssigt, der står i vejen og er det i det hele taget bibliotekernes opgave at fungere som en slags kontaktbureau? Skal de ikke bare stille materialer til rådighed og lette tilgangen til dem så meget som muligt? Kan brugere inddrages som indholdsproducenter, uden at kvaliteten går fløjten, eller bliver det hele noget ustruktureret rod? Udover selvfølgelig at undersøge hvordan bruger-til-bruger interaktion faciliteres på de danske bibliotekers netsteder, vil det være interessant for os at se på, hvor og hvordan brugerne interagerer med succes på nettet, og hvad der skal til for at motivere dem til at bidrage aktivt. Vi har en umiddelbar oplevelse af, at der er masser af brugbar viden og ny inspiration at hente hos ikke-autoriserede eksperter, og at internettet bedre end noget andet medie åbner op for mulighederne. Problemformulering Vi vil i denne bacheloropgave gå systematisk til værks for at afdække hovedspørgsmålet: Hvordan udnytter de danske bibliotekariske nettjenester (1) webbens potentiale for bruger-til-bruger interaktion? Som en naturlig følge af hovedspørgsmålet opstår en række afledte underspørgsmål: Hvordan kan vi nuancere begrebet brugerinteraktion så vi kan tegne et mere detaljeret billede af graden af brugerinteraktion på de danske netbiblioteker? Det detroniserede orakel 7

8 Hvilke bagvedliggende årsager ligger til grund for udvalgte netbibliotekers tilog fravalg af bruger-til-bruger interaktion? Hvordan kan vi udforme en klassifikationsmodel at vurdere de bibliotekariske nettjenester udfra med særligt henblik på mulighederne for bruger-til-bruger interaktion? Hvad kendetegner succesfulde ikke-bibliotekariske nettjenester med en høj grad af brugerinteraktion, og hvordan kunne de danske netbiblioteker drage nytte af det? Hvilke overordnede tendenser på webben ses i øjeblikket i forhold til fænomenet bruger-til-bruger interaktion, og hvordan understøtter netbibliotekerne udviklingen? Vil det være muligt for os at runde opgaven af med at præsentere forslag til forbedringer for netbibliotekerne særligt med henblik på fremtidig udnyttelse af webbens potentiale for bruger-til-bruger interaktion? Valg af metode I denne opgave indsamler vi data på tre forskellige måder: 1. Evaluering af de danske netbiblioteker og internationale ikkebibliotekariske netsteder 2. Kvalitative interviews af ansvarlige personer 3. Elektronisk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse henvendt til en bred vifte af netbrugere Det detroniserede orakel 8

9 Evaluering af netbiblioteker og ikke-bibliotekariske netsteder Vi ønsker at vurdere de danske netbiblioteker med fokus på eksisterende muligheder for social brugerinteraktion. Efter at have fået indsigt i Biblioteksstyrelsens evalueringer af de enkelte netbiblioteker (15), savnede vi stillingtagen til netop det sociale aspekt og mulighederne for at inddrage brugerne aktivt. Vi savnede også en inddragelse af faktorer som brugervenlighed (16) og troværdighed (17), der begge er med til at afgøre, om brugeren overhovedet bliver på et netsted længe nok til at opdage eventuelle sociale tiltag (16). Så disse faktorer vælger vi at tage højde for i vores egen analysemodel, inden vi koncentrerer os om de sociale muligheder, et netsted har at tilbyde. Vores analysemodel findes i bilag 30. Delvist baseret på litteratur om, hvad der motiverer brugere til at bidrage aktivt på et netsted (18, 11) og delvist baseret på en nøgtern aflæsning af skærmbilledernes indhold og opbygning, vil vi nuancere begrebet brugerinteraktion ved at registrere følgende aspekter: - Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? - Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? - Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? - Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? - I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Denne fremgangsmåde sikrer en ensartet behandling af de 24 netbiblioteker, hvor vores egne subjektive meninger nedtones. Analysemodellen er ikke en etableret model, men da vi ikke har kunnet lokalisere en model, der sammenholder brugervenlighed, troværdighed og muligheder for Det detroniserede orakel 9

10 brugerinteraktion, har vi skabt vores egen, teoretisk funderede, af slagsen. Vi er opmærksomme på, at denne metode resulterer i et øjebliksbillede af de danske netbiblioteker, og at alting kan ændre sig uden varsel. Derfor forsyner vi hver evaluering med faktuelle oplysninger såsom datoangivelse for besøgstidspunkt og seneste opdatering, og vi tilføjer screen dumps. I udvælgelsen af danske netbiblioteker tager vi udgangspunkt i den oversigt, der er at finde på Bibliotek.dk (1). Det er altså nettjenester med en landsdækkende brugergruppe, og vi afstår fra at evaluere nettjenester med enkelte kommuners borgere som målgruppe. Vi undrer os over, at listen ikke inkluderer Bibliotekernes netmusik (19), som vi eller har set reklamer for i forskellige medier. Da denne også har hele landet som målgruppe, føjer vi den til listen over netsteder, vi vil evaluere.. Af de 24 netbiblioteker vælger vi tre ud, Litteratursiden.dk (20), Rejsebiblioteket.dk (21) og Musikbibliotek.dk (22), som vi går endnu grundigere til værks med og supplerer med kvalitative interviews med de ansvarlige. Selektionskriteret her er, at de pågældende netsteders indhold i vores øjne lægger op til en høj grad af brugerinddragelse. Så høj at man kan tænke netbibliotekerne ind i en model, hvor brugerne står som de primære producenter af centralt indhold; for det første ved, at de omhandler emner, som er oplagte for folk at mødes om og bidrage til - musik, litteratur og rejser - og for det andet fordi, der på to af disse netsteder allerede ses tiltag til, at brugerne inviteres til at være med. Den samme analyse af troværdighed, brugervenlighed og muligheder for social interaktion gennemfører vi på et mindre antal ikke-bibliotekariske netsteder (Bilag 31), som vi har valgt ud dels på baggrund af et førstehåndsindtryk, som understreger, at netstedernes succes netop er baseret på en høj grad af brugerinddragelse og fordi, der i litteraturen ofte henvises til disse netsteder som innovative i forhold til Web 2.0 og brugerinteraktion (3, 4). Det detroniserede orakel 10

11 Kvalitative interviews af de ansvarlige bag tre udvalgte netbiblioteker I håbet om at få indsigt i tankegangen bag de udvalgte nettjenester, og for at komme et spadestik dybere end blot at læse Biblioteksstyrelsens egne evalueringer af netbibliotekerne, vælger vi at arrangere kvalitative interviews med de ansvarshavende bag de tre netbiblioteker, vi har valgt at gå mere i dybden med. Vi forbereder os på disse interviews ved at konsultere Steinar Kvales bog Interview (23), og udformer en plan for deres gennemførelse, som kan ses i Bilag 32. Det er vores forhåbning, at denne fremgangsmåde vil resultere i en mulighed for at inkludere centrale citater, og at vi får svar, der er mere spontane, end hvis vi udspurgte de pågældende personer skriftligt. Det giver også interviewpersonerne en chance for at tale om deres netbibliotek ud fra et fastlagt perspektiv, så de ikke blot skal repetere overordnede fakta om netbiblioteket såsom besøgstal, målgruppe, vision etc. Ulempen kan være, at selv ordrette citater kan bruges i en anden kontekst, end de blev udtalt. Og som Kvale er inde på, så finder der allerede en fortolkning sted, så snart vi overfører interviewpersonens ord til skrift (23). Elektronisk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Nu, hvor opgaven handler om brugerdeltagelse, og når vi involverer folk, der besidder rollen som afsender af en nettjeneste, vil vi også gerne inddrage dem, det hele primært drejer sig om, nemlig brugerne. Eftersom opgaven fokuserer meget på brugernes muligheder for interaktion på webben, så er det kun naturligt og fair at lade dem komme til orde som led i vores undersøgelse. Da vi ikke umiddelbart har mulighed for at få kontakt med brugere af de danske Det detroniserede orakel 11

12 netbiblioteker, hverver vi respondenter fra en vifte af danske og udenlandske netsteder (Bilag 33). Vi ønsker en vis bredde i kredsen af respondenter og henvender os derfor på netsteder, hvor brugerne samles om så forskellige ting som fotografi, musik, IT, pornografi, billedkunst og biblioteksvidenskab. Vi håber derved at få et bredt udsnit af netbrugere i tale og blive klogere på deres vaner og præferencer. For en detaljeret præsentation af de enkelte netsteder, og henvisninger til vores forsøg på at hverve respondenter, se bilag 33, og for en gennemgang af de enkelte spørgsmåls udformning, se bilag 34. Den endelige version af spørgeskemaet kan ses i bilag 35 på dansk og bilag 36 på engelsk. Vi vælger at designe vores eget elektroniske spørgeskema fra bunden frem for at anvende en eksisterende service til formålet. Dette gør vi for at opnå friheden til at udforme spørgsmål og svarmuligheder, præcis som vi ønsker dem. Under udformningen af spørgeskemaet læner vi os op ad forskningsmetodisk teori af Hjorth Andersen (24) bl.a. ved at sikre en variation mellem åbne og lukkede spørgsmål. Rækkefølgen af vores spørgsmål er valgt på baggrund af et ønske om hurtigt at få brugerne engagerede og et ønske om at høste de allermest centrale data så tidligt som muligt, i tilfælde af, at brugerne stopper besvarelsen i utide. Udover friheden i designfasen, er det en fordel, set i forhold til trykte spørgeskemaer, at vi kan satse på en international målgruppe. Det er relativt nemt at nå ud til mange respondenter, og vi møder deltagerne i den situation, det hele handler om at være aktiv bidragyder på webben. En udfordring bliver at hverve respondenter fra fora, hvor vi ikke i forvejen er hyppige besøgende, og derfor ikke har den fornødne goodwill blandt de inkarnerede brugere. At vi møder respondenterne på webben, betyder også, at vi ikke kan forvente, at de har den optimale tålmodighed (16), hvilket kan resultere i sjuskede, ufærdige besvarelser og ikke-valide data. Ved at anonymisere besvarelserne undgår vi bekymring blandt respondenterne, men afskærer også os Det detroniserede orakel 12

13 selv fra muligheden for opfølgende dialog med respondenter, der har svaret noget uventet. Vi forsyner vores spørgeskema med en grafisk statusbar, der indikerer, hvor langt respondenterne er i processen. Dette gør vi for at give dem et indtryk af omfanget af den opgave, de har indladt sig på. Disposition for opgaven I det følgende vil vi præsentere det litterære grundlag, der udvider forståelsen af webben som socialt fænomen. Herefter vil vi ridse op, hvordan vi konkret har indsamlet vores empiriske data og præsentere resultatet af vores undersøgelser, herunder evalueringerne, de mundtlige interviews og den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne præsenterer vi på en tilstræbt overskuelig facon i et separat afsnit, hvori det også vil fremgå, hvilke metodiske forbehold, vi har måttet tage undervejs. Med resultaterne frisk i erindring vil vi i analysen pege på, hvad de fremfundne data fortæller os om netbibliotekernes nuværende status mht. muligheder for brugerinteraktion, tankegangen bag, og de fremtidige mål. Vi vil også komme ind på, hvordan ikke-bibliotekariske nettjenester faciliterer bruger-til-bruger interaktion. Analysen leder os frem til en diskussion af de svar, vi har fundet. En diskussion, hvor vi ved at sammenholde pointer fra de tre interviews, tal fra spørgeskemaundersøgelsen og vurderingerne af de danske netbiblioteker, vil diskutere, hvordan netbibliotekerne udnytter webbens potentiale for brugerinteraktion. Fokus vil være på de muligheder, netbibliotekerne har for bedre at udnytte de fænomener, vi ser på webben mht. social interaktion og brugerskabt indhold. Vi afrunder opgaven med en konkluderende sammenfatning. Det detroniserede orakel 13

14 Teori Som vi var inde på i indledningen, er noget af det, som særligt fanger vores opmærksomhed, de nye tendenser på webben, som muliggør, eller forbedrer mulighederne for, social interaktion, som Web 2.0, Library 2.0 osv. I det følgende vil vi beskrive den spændende udvikling, der foregår lige nu på webben mht. brugerinteraktion, og forklare og uddybe, hvad de forskellige begreber dækker over. Nye tider Den nuværende medieverden med traditionelt indhold og distribution af nyheder, underholdning og information er rystet i sin grundvold. Det hævder Neil Holloway fra Microsoft (25). Han fortsætter med at påstå, at brugerne mere og mere tager kontrol over medierne; de vil forbindes med deres venner og i stigende grad have personlige oplevelser. Hans udsagn understøttes af flere af de tendenser, der ses på webben i øjeblikket, hvor der sker et skift fra den traditionelle top-down styrede informationsformidling, hvor brugerne blot er passive modtagere, til en langt mere engagerende form for netkultultur, hvor brugerne er aktive deltagere i sociale rum og er med til at producere det centrale indhold. Som moderne netbruger kan du fungere som journalist og bidrage med artikler på Ohmynews (26), eller du kan bidrage til brugernes egen encyklopædi, Wikipedia (27), hvis du da ikke har travlt med at lufte de fotografiske ambitioner på Flickr (6) og Fotokritik (28), hvor du kan dele dine billeder med ligesindede. Du lægger måske tilmed egenproducerede videoer ud til kritik og diskussion på YouTube (7), deler og udvider din musiksmag på Last.fm (6) eller MySpace (29), og lader andre se dine favoritsteder på nettet på steder som StumbleUpon (30) og Det detroniserede orakel 14

15 del.icio.us (31). Du kan podcaste4 dit hjemmelavede radioshow, abonnere på dine favoritsteder på nettet og modtage nyheder og opdateringer fra dem alle via RSSfeeds5 samlet i én applikation. Din mening og viden tæller med, når du anmelder bøger, musik og film hos Amazon (32), får svar, og svarer på andres spørgsmål, om alt mellem himmel og jord på Jubii iq (33) og Yahoo Answers (34), vurderer og diskuterer film på Imdb (35), og du kan give karakterer til de andre brugeres bidrag. Flere og flere får en blog, hvor de deler alt, hvad de har lyst til, med andre brugere, som så kan skrive kommentarer og henvise til deres blog, indtil vi har et netværk af blogs - en blogosfære6. Individualisering og selvets refleksivitet er et gennemgående træk ved det senmoderne samfund [ ] Den personlige fortælling inddrages konstant som referenceramme Denne påstand finder vi i et kandidatspeciale af Mia Mørkeby og Thorbjørn Porsmose Jensen, som har skrevet om festivalkulturen som fænomen (36). De har fokus på dynamikken mellem individ og fællesskab og bruger deres opdagelser til nogle iagttagelser omkring udviklingen af folkebibliotekerne. Vi drager klare paralleller til udviklingen på webben. I festivalrummet, såvel som på webben, kan man smide hverdagsrollen og lege med sin egen identitet. Man kan prøve grænser af og indgå i mange forskellige sammenhænge; fx møder man mange mennesker, og det danner grobund for midlertidige eller varige sociale kontakter. Forfatterne slutter af med at konkludere, at mennesker har brug for frirum til selvudvikling fysisk, socialt og intellektuelt og de afslutter med den interessante påstand, at et socialt frirum måske er vigtigere for bibliotekernes eksistens, om for eksempel 50 år, end kerneydelserne folkeoplysning, informations- og kulturformidling. 4 En metode til udgivelse af lydfiler på Internet (37) RSS står for Really Simple Syndication (eller Rich Site Summary eller RDF Site Summary). RSS bruges til at gøre det nemmere at følge med i flowet på ofte opdaterede websites så som nyhedssites/-tjenester og weblogs. (38) 6 Blogosphere is the collective term encompassing all weblogs or blogs as a community or social network (111) 5 Det detroniserede orakel 15

16 Vi ser tendensen med, at kunden/brugeren stilles i centrum mange steder, fx i hele Open Source7 kulturen, hvor det er brugeren, der udvikler det centrale produkt (11, 39), men også i erhvervslivet, med CostumerMade fænomenet (40). Fx har Lego erkendt, at det måske er kunderne, der ved mest om, hvad kunderne vil have, og har derfor har åbnet op for, at de kan være med til at udvikle nye produkter (40). Også i den fysiske biblioteksverden sker der ting, der støtter op om de nye ideer og trends. I Kolding har de fået nyt folkebibliotek, og bibliotekar Kirsten Sparvath udtaler, at det indrettes med stor vægt på brugernes behov frem for at tage udgangspunkt i samlingerne (41). Arkitekten Karl Kjærgaard Thorsen siger, at biblioteket ikke skal ses som et sted, hvor folk kommer for at hente en bog, men at det skal designes, så det får funktion af et multimediehus, som understøtter social interaktion. (41). Denne vision understøttes af de fysiske omgivelser, hvor biblioteket ligger i samme bygning som almindelige boliger, et hotel samt en café, som kan benyttes af alle besøgende i huset (42) Web 2.0, Library 2.0 & Librarian 2.0 Man kan endnu ikke tale om en etableret teori omkring begreberne Web 2.0, Library 2.0 & Librarian 2.0, da deres betydning stadig er i gang med at blive defineret, og da der ikke er meget litteratur om dem endnu. Der er ingen bestemt standard eller målestok for disse begreber; vi alle kan deltage og have indflydelse på udviklingen af webben fremover (3), og helt i tråd med Web 2.0-begrebets centrale tendenser, ser vi diskussionen omkring begrebsdefinitionerne primært udfolde sig på webben, fx ved brug af blogs (8, 43, 44, 45). 7 [ ] giver brugeren af softwaren lov til at få adgang til programmets kildekode, ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet samt videregive programmet og/eller din nye version af programmet. (46) Det detroniserede orakel 16

17 Begrebet Web 2.0 kom til verden i 2004 i en diskussion på en konference, hvor Tim O Reilly var en central aktør (4). Snakken gik på de forandringer, der er sket siden dot-com kollapset i 2001, og om man kunne tale om et vendepunkt for webben. Web 2.0 markerer groft sagt udviklingen fra det top-down styrede og statiske (4) til det brugerinddragende og dynamiske (4, 3). O Reilly nævner bl.a. som eksempler, at vi er gået fra traditionelle klassifikationssystemer til folksonomier (se afsnittet: Wisdom of crowds), fra personlige hjemmesider til blogs og fra topdown publicering til aktiv brugerdeltagelse (4). I hans artikel What is Web 2.0 (4), finder vi den nedenstående figur, som viser nogle af de idéer, som kredser om Web 2.0-kernen. Den primære idé drejer sig om, at sætte brugeren i centrum som central aktør og bidragyder. Det handler om at sætte brugerne fri til at deltage, at stole på dem samtidig med, at man ikke kan forudsige deres adfærd; Brugere tilføjer værdi (4, s. 19). Det handler om at samarbejde, ikke kontrollere, og om at udvikle software, som opfordrer til deltagelse og ikke bare stiller noget til rådighed den moderne bruger behøver oplevelsen af webben, ikke bare indhold (3). Det detroniserede orakel 17

18 Illustration 1: Web 2.0 Meme Map (4) The Godfather of the hyperlink, Mr. Vannevar Bush, sad allerede i starten af 1940erne og nørklede med ideerne om linkstrukturer, som kunne understøtte et personligt, decentraliseret informationssystem. (47, 48) lidet vidende, at dette skulle blive grundlaget for webben, som vi kender den i dag. Webben af forbindelser gror organisk som et resultat af den kollektive aktivitet af alle dens brugere (4), og mange virksomheder og nettjenester drager nytte af dette bl.a. ebay (49), Amazon (32) og Wikipedia (27), som er meget orienterede imod brugerinteraktion- og adfærd. Nu bruges linkstrukturen også til at få nyt fra alle de netsteder, man besøger jævnligt via en RSS-feed (4), som sporer ændringer og præsenterer dem for én via et link. Derfor kaldes det det inkrementale web (4), og det er i høj grad en dynamisk og personlig måde at forholde sig til webben på. De menneskelige aspekter af interaktivitet er det, Web 2.0 drejer sig om, fx åben kommunikation, mødesteder, individualisme og personliggørelse og frihed til at dele og genbruge ting, (3). Det detroniserede orakel 18

19 I de følgende afsnit vil vi gå mere i dybden med forskellige aspekter af Web 2.0. Library 2.0 Diskussionen omkring Library 2.0 og Librarian 2.0 cirkler om de samme elementer, som vi har ridset op i det ovenstående. Det foreslås fx, at bibliotekerne gør brug af den nye social software som RSS, wikis, blogging, podcasting, ratings, folksonomier, tagging osv., som personliggør indhold og tillader brugeren at bidrage aktivt (3, 50). Visse biblioteker gør allerede dette fx Ann Arbor District Library (51), som har en blog som forside, eller Kansas City Public Library (52), som i øjeblikket kører en online spørgeskemaundersøgelse for bl.a. at finde ud af, hvilke af de ovennævnte features, brugerne kunne tænke sig og for at få inspiration fra ikke-bibliotekariske netsteder, hvor brugerne har deres daglige gang. Som netbruger er man vant til at få, hvad man skal bruge hurtigt, let, og ofte endda gratis via fx Google (53) og Amazon (32),(50, 54). Biblioteket må tilbyde services, som opfylder den moderne brugers forventninger om hurtig og effektiv opfyldelse af sit informationsbehov og egen medbestemmelse som aktiv bidragyder (50). Bibliotekerne må være de første til at følge med tiden og demokratisere information (50) - invitere og opfordre til brugerdeltagelse og nedbryde de stive barrierer, som hindrer dette, og grundlæggende skabe grobund for opståelsen af interessefællesskaber. En af kritikerne af Library 2.0-begrebet er Walt Crawford, som bl.a. påstår, at de koncepter, som det indeholder, har mange år på bagen, at man alle dage har været fokuseret på brugernes behov (55). Han kritiserer wikis og blogs for at være letvægtsværktøjer som, uden kommentarfunktionen aktiveret, blot er værktøjer til at publicere med. Han siger, at man skal holde sig til at fokusere på brugerbehov inden for en bibliotekskontekst, men han indrømmer, at Library 2.0 diskussionen er vigtig for at få få os til at erkende, at vores nuværende biblioteksservices er utilstrækkelige og ufleksible (55, s. 8). Det detroniserede orakel 19

20 Librarian 2.0 Den moderne bibliotekar er selvsagt en, der følger med tiden, og Librarian 2.0 er endvidere åben overfor de nyeste ideer, og udviklingen, på webben. Hun er parat til at inkorporere nye ting uden nødvendigvis at smide det gamle ud, og erkender især betydningen af at lade brugerne komme til orde og være med til at skabe centralt indhold (3) og deltager desuden selv aktivt i diverse communities. Librarian 2.0 er selv bruger og erkender brugernes forskellige materielle og sociale behov. Librarian 2.0 er, hvor brugeren er, når brugeren er der (3). Han erkender vigtigheden af ikke-tekstuel information i formidling såsom billeder, film og lyd. Librarian 2.0 forstår, hvor betydningsfulde Web 2.0 mulighederne kan være og lærer sig løbende de nyeste Web 2.0 værktøjer at kende. Han er ikke afhængig af bestemte fysiske redskaber, men mestrer alt fra ipoden til den bærbare computer. The long tail Begrebet The long tail dækker over alt det, der ikke eksponeres som mainstream indenfor underholdningsindustrien (56). Modsætningen til The long tail er, sagt med et andet billede, toppen af isbjerget det er musikhittet, bestsellerbogen, succesfilmen, hvor der ikke er plads til nicheproduktioner, obskure kunstfrembringelser, subgenrer osv. Hovedet af webben består af kæmpestore korporationer, og halen består af alle de millioner af personlige sider, der findes, samt af alle de brugere, der strejfer mere eller mindre planløst rundt (57). Chris Anderson påstår, at vi bevæger os fra en verden af knaphed hvor der ikke er radiobølger nok til at transmittere alle stationer, ikke skærme nok til at vise alle tilgængelige film, ikke hyldeplads nok til alle de DVDer cder og spil, der bliver produceret og hen imod en verden af overflod i takt med, at det bliver muligt at distribuere og sælge direkte online (56). Hit-dreven økonomi opstår i Det detroniserede orakel 20

21 en tidsalder uden nok plads til at tilbyde alting til alle (56). Når halen bliver tilgængelig og tillader fx smallere film at nå ud til publikum, finder folk måske ud af, at deres smag ikke er så mainstream, som de troede, og så har popularitet ikke længere monopol på profitabilitet (56). Hermed ender hittets tyrrani (56). Mere end halvdelen af Amazons (32) bogsalg sker udenfor dets top titler (56), så der er store indtjeningsmuligheder i The long tail. Det er vigtigt at tilgængeliggøre alt materiale (56) at få det ud til (for)brugerne, så de kan browse i det, dele det med hinanden og blive inspirerede. Derfor er det selvfølgelig også nødvendigt at skabe gode søgefunktionaliteter, og det er i ekstrem høj grad bruger-til-bruger rekommandationer, der øger efterspørgslen i The long tail, enten direkte via kontakt brugerne imellem, eller ved, som fx Amazon (32) gør, at høste brugeradfærd og præsentere det for andre, fx folk der købte dette, købte også, og ved at øge antallet af access points til de steder, materialerne ligger det kan fx fordre tilfældige, uventede opdagelser, hvis der er gode muligheder for at browse i en samling. The long tail respekterer brugerne som individer. Her tages de ikke som gidsler i en top-down styret hit-tyrannisk kultur, men gives tværtimod mulighed for at få tilfredsstillet deres helt personlige behov og muligheden for at definere sig selv. Dette frirum til selvudvikling, som Mørkeby og Porsmose Jensen tillægger så stor betydning (36), faciliteres i høj grad i The long tail, hvor alt er tilgængeligt, og du kan være den, du vælger at være og ikke den, andre synes, du bør være. Du bestemmer, hvad der hitter i dit liv. Det detroniserede orakel 21

22 Wisdom of crowds Paul McFedries lufter den drøm, mange har, om en webtaksonomi, der vil omfatte hele webben (57) Den ville være uhierarkisk og meget modsat de traditionelle top-down styrede hierarkier, vi ser nu hos fx Yahoo (58) Han fremsætter den, for bibliotekarer måske især, dristige påstand, at millioner af mennesker sandsynligvis kan klassificere langt mere effektivt, omfattende og brugbart, hvad de kommer i kontakt med på webben, end nogle få selvudnævnte eksperter kan. Han efterlyser et skift væk fra det klassiske vi-ved-hvad-der-erbedst-for-dig top-down styrede kvalitetsbegreb. Dette er netop, hvad vi ser ske i The long tail, hvor brugerne selv definerer indhold og kvalitet og opfinder deres egne måder at klassificere på eksempelvis på Flickr (6), YouTube (7) og Furl (59). Når brugerne selv tagger på indholdet (på bibliotekarsprog: tilføjer emneord) skaber det stor diversitet og meget sofistikerede resultater udtrykt i brugernes eget sprog; på deres præmisser. Dette kaldes også social klassifikation (57, 60, 61) eller Folksonomies (60, 61). Man kan tale om denne Wisdom of crowds som en slags kollektiv intelligens (57) et stort åbent fællesskab med fri udveksling af idéer og tanker. Man taler om Social software som en teknologi, der understøtter, udvider eller udleder yderligere værdi fra menneskelig social adfærd (60, 62) Det kan fx være blogs, wikis, message boards, foto- video- og musikdeling, bogmærkedeling, instant messaging, mailinglister osv. Vi vælger i denne opgave at referere til den brugerproducerede encyklopædi Wikipedia, som opslagsværk, primært ved definitioner af nye tendenser på webben. Vi ved, at det ikke er velanset i forsker- og studiemiljøer, men da vi i denne opgave gentagne gange fremhæver brugeren som ekspert og som producent at indhold af høj kvalitet, vælger vi at stole på, at store grupper af mennesker, som arbejder sammen om at skabe meget præcise indlæg, bibeholder nøjagtigheden og fremmer aktualiteten. Hvis man stødes eller undres over tilsyneladende fejlagtige oplysninger, eller ønsker at være bombesikker, kan man Det detroniserede orakel 22

23 vente fem minutter, hvorefter der typisk vil være rettet op på evt. wikivandalisme (12). Traditionelle taksonomier virker mest effektivt i et domæne med prædefinerede kategorier, en stram struktur med statiske og afgrænsede emner, og de kræver, at både katalogisatorerne og brugerne er eksperter (60). En central autoritet formidler særligt materiale med udvalgte termer til brugerne. Problemet med at bruge dem til at klassificerere web-indhold er, at de er for rigide, ufleksible, og for dyre at producere og vedligeholde, og de er svære at tilpasse brugerenes behov på webben, fordi forskelligheden mellem mennesker her er så omfattende folk har forskellige kulturelle og sociale baggrunde og millioner af særegne personlige behov. For at klassificere web-specifikt indhold benytter man sig i stigende grad af brugergenereret klassifikation man taler om Folksonomies (en fusion af de engelske termer folks og taxonomy) (60). Fordelene ved at klassificere på denne måde er, at brugernes eget sprog benyttes, og der åbnes op for nye tilgange til materiale ved fx tag-clouds skyer af populære brugeremneord, der varierer i skriftstørrelse afhængigt af popularitet; se eksempelvis forsiden af YouTube (7). Det understøtter muligheden for at støde på nye, uventede ting eller for, i selve søgeprocessen, at erkende et hidtil uerkendt informationsbehov. Det giver mulighed for at opdage, ikke bare finde, og vægten flyttes fra det lokaliserende aspekt til det lærende aspekt.(60) Folksonomier fremmer muligheden for opdagelsen af Long tail-emner og gør netsteder levende og opfordrer til deltagelse og leg. Meget forskellige mennesker kan fremdyrke og dele et rigt fælles vokabular, og Folksonomier muliggør opståelsen af communities (60, 61) At disse tags er klikbare, giver en øjeblikkelig samlende effekt af materiale med tilsvarende designerede termer. Ulemperne ved Folksonomier er, at tags ikke indgår i noget hierarki, og det kan være svært at finde eksakte søgeresultater via klassisk søgning, men de bagvedliggende algoritmer forbedres konstant, og ofte foretrækker brugerne enkelthed og lethed, frem for præcision (54, 60). Der er heller intet til hinder for, at folksonomier og Det detroniserede orakel 23

24 traditionelle klassifikationssystemer kan fungere side om side og dermed komplementere hinanden (61). Motivationsfaktorer for social interaktion på webben For at få brugerne til at bidrage til et online community, er det først og fremmest af stor betydning, at netstedets troværdighed og brugervenlighed er i orden - især førstehåndsindtrykket er vigtigt for, om brugeren bliver på siden længe nok til overhovedet at opdage, at der er mulighed for at deltage aktivt. (16, 17, 18, 63, 64, 65). Det er utroligt vigtigt at skabe et visuelt design, som indbyder til brugerdeltagelse (2, s. 37 ff). Det, der herefter motiverer brugerne til at bidrage, er ofte en følelse af medlemskab, fællesskab, betydningsfuldhed og en glæde ved at dele med andre samt at få opfyldt sine egne, både følelsesmæssige og mere profane informationsmæssige og tekniske, behov: Nye brugere kan måske ligefrem lokkes til med gaver, point eller præmier for at bidrage (2, 18, 66, 67). Som ansvarlig for et community, er det vigtigt at slippe kontrollen og lade brugerne overraske (2, s. 55), og det er godt at give dem et fælles emne at starte dialogen ud fra (2, s. 17). Brugernes input afspejles af den attitude, man som afsender lægger for dagen (2, s. 20). Social adfærd på webben i forhold til social adfærd i den fysiske verden Der sker et skift fra sted-til-sted til person-til-person fællesskaber (68). Man er ikke bundet til steder i samme grad som tidligere i takt med det trådløse netværks fremkomst og mobiltelefonien og et generelt øget fokus på portabilitet; personen er blevet portalen (68, s. 34). Personer zapper hurtigt rundt i deres sociale netværk og ordner ting og opretholder deres sociale behov. Det detroniserede orakel 24

25 De fleste undersøgelser peger på, at internetbrug ikke betyder mindre socialt engagement i den fysiske verden (68, 69). Internettet er ikke den tids- og opmærksomhedstyv, som fjernsynet har ry for at være man opgiver ikke sociale kontakter for at være på nettet. En undersøgelse peger tværtimod på, at internettet øger individets sociale kapital. Man får en følelse af at høre til; man bliver socialt mere engageret. Nettet komplementerer blot telefonisk og face-to-face kontakt (68, s. 319). En anden undersøgelse understøtter dette synspunkt ved at fremføre argumenter for, at man har lettere ved at få venner, og ved at få hjælp og støtte, hvis man engagerer sig i fællesskaber og har en følelse af fællesskab (66). Man opbygger social kapital i form af relationer med andre mennesker, hvilket øger fællesskabsfølelsen, giver grobund for følelsesmæssig støtte, venskaber eller andre relationer. At få social støtte fra både online og offline communities forbedrer respondenternes velbefindende. (68, s. 545) Almindelige internetbrugere benytter tre gange så meget tid på at deltage i sociale arrangementer som ikke-brugere gør(68, s. 253). Og de kommunikerer generelt mere end ikke-brugere. Men de bruger mindre tid på personlig pleje, laver mindre husarbejde og sover mærkbart mindre. Internetbrug associeres med forøget fællesskab og politisk engagement samt med øget online og offline social interaktion (66, 68, s. 135). kommunikation øger kontakt til venner og familie og skaber nye venskaber, og erfarne brugere med flere års interneterfaring har klart mere social kontakt end andre (68, s. 132). Dog påstår de få kritikere, at tid brugt online er en asocial aktivitet, som konkurrerer med, snarere end komplementerer, face-to-face social tid i den virkelige verden (68, s. 215). Jo mere tid på nettet, jo mindre tid tilbragt med venner, familie og kolleger (68, s. 238). Jo mere almindeligt det bliver at bruge internettet og at kommunikere på den måde, jo flere almindelige mønstre viser sig mht. almen social interaktion, og jo Det detroniserede orakel 25

26 mere kan man tale om, at den fysiske og den virtuelle verden er to sider af samme sag, der komplementerer, snarere end modarbejder, hinanden. Webben, med den sociale potentiale, griber altså ind i flere og flere menneskers daglige liv, og det er i denne virkelighed, netbibliotekerne må finde deres eget ståsted og håndtere situationen, så den kommer både dem selv og brugerne til gode. Dataindsamling Evaluering af netsteder (Bilag 1-29) De i alt 29 evalueringer er blevet foretaget på to forskellige computere, hvoraf den ene er udstyret med browseren Mozilla Firefox og den anden med Internet Explorer 6.0. Ved fremkomst af fejlmeddelelser på netstederne, eller undren vedrørende tekniske ting, som kunne skyldes browseren, er der dobbeltchecket ved brug af både Mozilla og Internet Explorer. Begge skærme har været indstillet på en opløsning på minimum 1024 x 768 pixels. Begge computere har været tilsluttet hurtige fastnetforbindelser til internettet. Evalueringerne er foretaget på skiftende tider af døgnet og er baseret på vores eget evalueringsskema (Bilag 30, Bilag 37, Bilag 38). Kvalitative interviews af ansvarlige for netbiblioteker (Bilag 39-41) To af vores interviews, med Inger Heyerdahl-Jensen - projektleder fra Rejsebiblioteket (Bilag 21, Bilag 39) og Lise Vandborg, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt filosofi, fra Litteratursiden.dk (Bilag 2, Bilag 40), er foretaget telefonisk ved at ringe op fra computerprogrammet Skype (70) som, med Det detroniserede orakel 26

27 tilladelse fra interviewpersonen, er blevet sat til at lagre samtalerne digitalt til senere referencebrug. Det tredje af, indtil for nylig ansvarshavende redaktør, Jens Bang Petersen fra Musikbibliotek.dk (71) er foregået på Gentofte bibliotek med den ene af os som interviewer, mens den anden har noteret i hånden og stillet supplerende spørgsmål (Bilag 7, Bilag 41). To af interviewpersonerne har udbedt sig at se og godkende de citater, vi har valgt at bruge, hvilket vi har valgt at efterkomme. Alle interviews har varet omkring 30 minutter hver, som vi kalkulerede med i planlægningsfasen (Bilag 32). Elektronisk spørgeskemaundersøgelse (Bilag 33, Bilag 3536, Bilag 42-43) Til at høste og gemme vores besvarelser har vi designet en relationsdatabase i programmet Access 2003 og koblet denne sammen med de nødvendige selvkonstruerede Active Server Pages, der dels sørger for at præsentere spørgsmålene for respondenterne og dels at gemme deres svar i databasen. For at give vores respondenter adgang har vi lagt databasen og de tilhørende sider ud på en webserver, så vi har kunnet angive en præcis URL, når vi har skullet bede om respondenternes deltagelse. Med spørgeskemaet tilgængeliggjort, har vi efterfølgende benyttet de virtuelle opslagstavler på de udvalgte nettjenester (Bilag 33) til at placere en kortfattet opfordring til at udfylde spørgeskemaet. Denne opfordring har vi suppleret med en angivelse af, hvad vi skal bruge de indsamlede data til og et løfte om anonymitet for respondenterne. Vi har været aktive i timerne og dagene efter for at takke deltagerne og for at besvare de eventuelle spørgsmål, de har haft omkring projektet. Mange respondenter giver udtryk for et ønske om at se de indsamlede data, og vi agter at efterkomme dette i form af online adgang til en overskuelig præsentation af resultaterne. Det detroniserede orakel 27

28 Antallet af respondenter har varieret fra spørgsmål til spørgsmål. I gennemsnit har der været 340 respondenter pr. spørgsmål med 607 som det højeste antal respondenter pr. spørgsmål og 143 som det laveste. Vi har gjort os klart, at der har været risiko for regulær sabotage fra visse brugere og har taget vores forholdsregler ved at lade systemet registrere hver respondents IP-adresse8, så vi siden hen har haft mulighed for at filtrere sabotørers bidrag fra. Med de indsamlede empiriske data i hus, vil vi nu præsentere de centrale fremfundne resultater, som vil danne grundlag for den kommende analyse og diskussion. Præsentation af resultater Med denne bacheloropgave er vi med til at give et bud på, hvordan man kan undersøge et område som brugerinvolvering på webben. Vi undersøger fænomener, peger på tendenser og genererer hypoteser, men vi afstår fra at komme med generelle, eviggyldige sandheder om webben og hvordan mennesket tager denne i anvendelse. I det følgende vil vi præsentere de centrale resultater af vores undersøgelse. Vi vil også komme omkring de metodiske forbehold, vi har omkring vores empiriske arbejde. 8 En IP-adresse (Internet Protokol adresse) er et unikt nummer, som en enhed (fx en computer) bruger for at kommunikere med andre enheder på et netværk, der bruger internetprotokollen (72) Det detroniserede orakel 28

29 Evaluering af netbibliotekerne Nedenstående skema opsummerer, hvordan vores evalueringer af de 24 danske netbiblioteker og de fem udvalgte ikke-bibliotekariske nettjenester er faldet ud. Listen er rangordnet med bedste samlede vurdering øverst, men medtager også de tre hovedaspekter fra vores evalueringsskema (Bilag 30). Netbiblioteker DotBot Tro- Bruger- Bruger- Samlet værdighed venlighed interaktion vurdering [* * * * -] [* * * * -] [* * * * -] [* * * * -] [* * * * -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * * * -] [* * - - -] [* * * - -] [* * * * *] [* * * * -] [* * - - -] [* * * - -] [* * * - -] [* * - - -] [* ] [* * - - -] [* * - - -] [* * - - -] [* * - - -] [* * - - -] [* * - - -] [* * * - -] [* * - - -] [* * - - -] [* * * - -] [* * * - -] [* ] [* * - - -] [* * * * -] [* * * - -] [* ] [* * - - -] [* * * - -] [* * - - -] [* ] [* * - - -] [* * * - -] [* * * - -] [* ] [* * - - -] [* * * - -] [* ] [* ] [* * - - -] [Bilag 1] Litteratursiden.dk [Bilag 2] Spørg Olivia [Bilag 3] kvinde.finfo.dk [Bilag 4] Biblioteksvagten.dk [Bilag 5] Energiportalen [Bilag 6] Musikbibliotek.dk [Bilag 7] E17 [Bilag 8] Bibliotekernes netguide [Bilag 9] Finfo [Bilag 10] ARKADE [Bilag 11] BiziGate [Bilag 12] Det Virtuelle Det detroniserede orakel 29

30 Musikbibliotek [Bilag 13] Food-i [* * - - -] [* ] [* ] [* * - - -] [* * - - -] [* * * - -] [* ] [* * - - -] [* * - - -] [* * - - -] [* ] [* * - - -] [* * * * -] [* * * - -] [ ] [* * - - -] [* * * * -] [* * - - -] [ ] [* * - - -] [* * * * -] [* * * - -] [ ] [* * - - -] [* * * * -] [* * * - -] [ ] [* * - - -] [* * - - -] [* * - - -] [* ] [* ] [* * - - -] [ ] [* ] [* ] [* ] [* ] [ ] [* ] [* ] [* ] [ ] [* ] [* * * * *] [* * * * *] [* * * * *] [* * * * *] [* * * * -] [* * * * *] [* * * * *] [* * * * *] [* * * * *] [* * * * -] [* * * * *] [* * * * *] [Bilag 14] Juraportal.dk [Bilag 15] Danskebilleder.dk [Bilag 16] Skrivopgave.dk [Bilag 17] DEFF [Bilag 18] Bibliotekernes JURAPORT [Bilag 19] Tidsskriftcentret.dk [Bilag 20] Rejsebiblioteket.dk [Bilag 21] PPP [Bilag 22] Bibliotekernes netmusik [Bilag 23] Mimers.dk [Bilag 24] Ikkebibliotekariske nettjenester Flickr [Bilag 25] Last.fm [Bilag 26] YouTube [Bilag 27] Det detroniserede orakel 30

31 Jubii iq [* * * * -] [* * * * -] [* * * * * ] [* * * * -] [* * - - -] [* * - - -] [* * * * *] [* * * - -] [Bilag 28] MySpace [Bilag 29] Tabel 1: Samlet vurdering af netbiblioteker og ikke-bibliotekariske nettjenester Forbehold for evaluering af netbibliotekerne Om end vi har fundet modellen brugbar til de 29 evalueringer, vi har foretaget, er vi undervejs blevet i tvivl om, hvorvidt listen over mulige motivationsfaktorer er helt optimal (Bilag 30, pkt. 4d). Der er ikke helt en krystalklar logik, der gør, at vi oplever de fire underkategorier som 100 % udtømmende og gensidigt udelukkende. Et forslag til videre studier vil derfor være at dykke dybere ned i motivationsteorien med det formål at konstruere en klarere og mere stringent klassifikation af faktorerne. Spørgeskemaundersøgelse På baggrund af vores kvalitative, elektroniske spørgeskemaundersøgelse (Bilag 35-36) har vi udarbejdet 12 cirkeldiagrammer (Bilag 42) samt en præsentation af de centrale af respondenternes fritekstsvar (Bilag 44). Det samlede datasæt kan findes online (Bilag 43). Som vi forudså, blev det en udfordring at hverve respondenter fra netsteder, hvor vi ikke selv var aktivt deltagende brugere. På Flickr (6) fik Jesper stillet det direkte spørgsmål om, hvorfor i alverden nogen skulle tage sig tid til at svare på vores undersøgelse, når han havde været så inaktiv på Flickr igennem længere tid og altså ikke viste engagement i netstedet eller forsøg på at være social og udadvendt (73). På DrunkenDonkey (74) stilles der pludselig spørgsmål til, om Jesper overholder reglerne som ny bruger på forummet, men han bliver heldigvis Det detroniserede orakel 31

32 reddet af, at tælleren, som holder øje med, hvor mange opslag, man har postet, er i stykker. Der er altså både skrevne og uskrevne regler om, at man skal bidrage for at kunne modtage. Morten modtager følgende kommentar på Jubiis forum: "Med 24 indlæg på snart 4 år tyder det ikke på den store motivation fra dig. Må jeg spørge, hvorfor er du ikke motiveret til at deltage på Jubii s debat?" (75) Vi opfatter disse eksempler som et tegn på, at man på netsteder med en høj grad af brugeraktivitet forventes at yde, før man kan nyde - som man også ser det i almindelige sociale sammenhænge i den fysiske verden, hvor vi fx ikke bare kan forvente at "være med i klubben" uden videre. Vi må bevise vores værd og vores villighed til at bidrage til fællesskabet, før vi bliver respekteret og kan forvente at få noget igen. Vi vil her fremdrage enkelte udvalgte diagrammer, der illustrerer omfanget af vores spørgeskemaundersøgelse og de mest interessante resultater. Den samlede diagramoversigt kan ses i Bilag 42. Det detroniserede orakel 32

33 Diagramoversigt Jubii.dk Hvilke websteder repræsenterer respondenterne? Last.fm MySpace.com Antal respondenter: 588 Flickr.com 5% 8% 4% 20% Fotokritik.dk Babeindex.dk 17% 12% 12% 4% 0% 18% Biblnet.dk DrunkenDonkey.net DeviantArt.com Eksperten.dk Figur 12: Denne figur viser, hvor respondenterne har fundet linket til vores spørgeskema henne. 588 er antallet af respondenter, der har besvaret det første spørgsmål men ikke nødvendigvis fuldført vores spørgeskema. Bemærk: På MySpace (29) nåede kun to respondenter at besvare vores spørgeskema, før en anden bruger postede dusinvis af enslydende indlæg, der skubbede vores ganske ud af syne. Det detroniserede orakel 33

34 Motivationsfaktorer: Brugernes 1. prioritet Antal respondenter: 157 Fællesskab 5% 3% 2% At dele viden 30% At finde information 29% Prestige Moralsk forpligtelse over for gruppen 31% Gevinster, gaver, points Figur 1: Denne figur viser, at præsenteret for vores seks prædefinerede motivationsfaktorer, angiver langt hovedparten af respondenterne, at de primært motiveres af fællesskabet, samt af at dele viden og at finde information. Kun få respondenter finder primært motivationen i prestige, moralsk forpligtelse eller udsigten til en materiel eller symbolsk gevinst. Motivationsfaktorer: Brugernes 6. prioritet Antal respondenter: 151 Fællesskab 4% 1% 1% At dele viden 28% At finde information Prestige 60% 6% Moralsk forpligtelse over for gruppen Gevinster, gaver, points Figur 2: Denne figur viser, at 6 ud af 10 respondenter anser udsigten til materielle eller symbolske gevinster for den mindst motiverende blandt vores Det detroniserede orakel 34

35 prædefinerede motivationsfaktorer. Blot 6 % har angivet, at de ud af vores prædefinerede motivationsfaktorer motiveres mindst af fællesskab, videndeling og muligheden for at finde information. Hvis du skal finde information om noget på nettet, hvor søger du så først? Antal respondenter: 466 Google eller andre søgemaskiner 12% 11% Fora, communities, maillister, diskussionsgrupper 77% Bibliotekernes nettjenester Figur 3: Denne figur viser, at præsenteret for vores tre prædefinerede kilder til online informationssøgning, vil over tre fjerdedele foretrække at starte med at afsøge Google eller andre søgemaskiner. De resterende 23 % fordeler sig næsten ligeligt mellem fora på nettet og netbibliotekerne. Bemærk: Brugernes respons har gjort os opmærksomme på, at vi med fordel kunne have inkluderet en fjerde valgmulighed, Online opslagsværker. Navnlig Wikipedia (27) omtales hyppigt som udgangspunktet for brugernes informationssøgning (Bilag 44). Vi kan ikke garantere, at de, ud fra vores vage definition Bibliotekernes nettjenester, ikke også medregner services som Bibliotek.dk eller deres egen kommunes biblioteks hjemmeside. Det detroniserede orakel 35

36 Forbehold for spørgeskemaundersøgelse Som eksemplet med Figur 3 herover illustrerer, er udformningen af vores spørgeskema ikke uden fejl og mangler. Vi behandler derfor i den kommende analyse og diskussion vores data ud fra en bevidsthed om, at vi eksempelvis indirekte har påduttet respondenterne at have et forhold til bibliotekernes nettjenester ved at inkludere disse i deres rangordning (Bilag 42, Figur 5-6), og at vi ikke har været entydige i formuleringen af spørgsmålene vedrørende Figur 8 og 10, hvor vi i online udgaven af spørgeskemaet ved en fejl undlod at udspecificere begrebet aktiv. (Bilag 42, Figur 8 og 10) Kvalitative interviews Vores interviews med de ansvarlige bag Litteratursiden.dk (Bilag 40), Rejsebiblioteket.dk (Bilag 39) og Musikbibliotek.dk (Bidrag 41) rummede synspunkter, som alle tre interviewpersoner gav udtryk for. - En bevidsthed omkring Web 2.0 fænomenet og en grundlæggende overbevisning om, at det er i den retning, bibliotekerne også må udvikle deres nettjenester. - En skepsis over for kvaliteten af brugernes bidrag - At de eksisterende netbiblioteker skal være udgangspunktet for fremtidige mere interaktive tiltag Efter at have ladet interviewpersonerne gennemlæse vores sammenfatning af det pågældende interview og respekteret deres krav om rettelser og udeladelser, har vi ingen alvorlige metodiske forbehold overfor vores håndtering af de kvalitative interviews. Vi har dog ikke transskriberet fuldt ud, men valgt at opsummere centrale udtalelser i resuméer (Bilag 39-41). Vi er også opmærksomme på risikoen for at bringe citater i en uhensigtsmæssig kontekst og gør vores bedste for at undgå dette. Det detroniserede orakel 36

37 Analyse Vurdering af bibliotekariske nettjenester (Tabel 1, s. 29, Bilag 1-24) Vi vil i det følgende afsnit præsentere de resultater og foreløbige konklusioner, vi har kunnet udlede af litteraturen og vores empiri, aspekt for aspekt. Troværdighed og brugervenlighed For at kunne sige noget kvalificeret om mulighederne for brugerinteraktion på bibliotekernes netsteder, har vi måttet foretage en mere generel vurdering af hvert netsted, inkluderende troværdigheds- og brugervenlighedsfaktorer. At disse ting faktorer ikke forringer førstehåndsindtrykket, er, som før nævnt, en vigtig forudsætning for, at brugeren bliver på siden og evt. har lyst til at interagere med indholdet og andre brugere. Den moderne netbruger er utålmodig og hurtig til at fælde dom over netsteder, der ikke umiddelbart fungerer teknisk og funktionelt, og som er svære at afkode og navigere i. Vi finder belæg for dette i litteraturen (16) og ved at spørge brugerne selv (Bilag 44), som giver udtryk for, at det er vigtigt, at brugervenligheden er i top, at netstedet ikke hæmmes af ugennemtænkt, tung funktionalitet og tekniske vanskeligheder; de lægger vægt på en dynamisk natur og en intuitiv grænseflade med mange betjeningsvenlige interaktive elementer, som giver stærke muligheder for personalisering. I denne erkendelse af, hvordan tingene hænger sammen, har vi derfor, i vores oversigtsskema over vurderingen af bibliotekernes netsteder (Tabel 1, s. 29), valgt at sortere dem efter samlet vurdering og ikke blot isoleret mht. brugerinteraktion. Det detroniserede orakel 37

38 Bibliotekernes netsteder scorer højest i vores evaluering på punktet troværdighed. Det hænger sammen med den opfattelse, som vi i vores evalueringer i mange tilfælde bekræfter; at biblioteket som institution i vid udstrækning anses som værende en saglig og seriøs afsender af kvalitetsinformation (76, 77) med ikke-kommercielle bagtanker. Det tillidsvækkende bestyrkes af, at der ofte samarbejdes med andre anerkendte statslige institutioner (Bilag 4, Bilag 12, Bilag 18). Væsentlige gennemgående pointer fra evalueringerne af de bedste bibliotekariske netsteder på dette punkt er, at der gøres grundigt opmærksom på afsenderforhold, kontaktinformation, målgruppe, samt at siden har en høj opdateringsfrekvens og præsenteres i et tillidsvækkende og intuitivt brugbart design (Bilag 2, Bilag 5). Når vi vurderer troværdigheden som lav på bibliotekernes nettjenester, går de centrale kritikpunkter på følgende: - Amatøragtigt design o Fx Mimers Brønd (Bilag 24) og PPP (Bilag 22) - Utilstrækkelig afsenderinformation mht. de enkelte bidrag til det centrale indhold o Fx Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21), Juraportal.dk (Bilag 15), kvinde.finfo.dk (Bilag 4), Finfo (Bilag 10) og Energiportalen (Bilag 6). - At der linkes til utroværdige sider o Fx Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21), Skrivopgave.dk (Bilag 17) og Tidsskriftcentret.dk (Bilag 20) - At opdateringsfrekvensen ikke kan afgøres, eller at siden sjældent bliver opdateret o Fx Rejsebiblioteket.dk(Bilag 21) kvinde.finfo.dk (Bilag 4) og Det Virtuelle Musikbibliotek (Bilag 13) - At der henvises til netsteder med kommercielle formål o Fx Bibliotekernes netmusik (Bilag 23), Mimers Brønd (Bilag 24) og Spørg Olivia (Bilag 3) Det detroniserede orakel 38

39 - At der kun tilbydes brugerne få valgmuligheder mht. software, der kan benyttes for at få fuld udnyttelse af netstedets tilbud o Fx Bibliotekernes netmusik (Bilag 23) - Uddateret, eller mangelfuldt, indhold o Fx E17 (Bilag 8), Musikbibliotek.dk (Bilag 7), Mimers Brønd (Bilag 24), Food-i (Bilag 14) og Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21) - Fejlmeddelelser, døde links og typografiske fejl o Fx Musikbibliotek.dk (Bilag 7), PPP (Bilag 22), Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21), Danskebilleder.dk (Bilag 16), Det Virtuelle Musikbibliotek (Bilag 13) og E17 (Bilag 8) - At netstedet giver indtryk af at være i en udviklingsfase og derfor kun halvfærdigt o Fx Bibliotekernes netmusik (Bilag 23), Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21) og Musikbibliotek.dk (Bilag 7) De mest brugervenlige af bibliotekernes netsteder kræver ikke meget af brugeren for hurtigt at kunne orientere sig og udnytte sidens potentiale. Det hænger sammen med: - Et friskt, enkelt, intuitivt design - Gode søge- og browsemuligheder - Korte beskrivende og forklarende tekster holdt i et letlæseligt og forståeligt sprog Disse positive karaktertræk oplever vi særligt hos Biblioteksvagten.dk (Bilag 5), kvinde.finfo.dk (Bilag 4), Finfo (Bilag 10), Tidsskriftscentret.dk (Bilag 20), Juraportal.dk (Bilag 15) og Bibliotekernes JURAPORT (Bilag 19). Primære kritikpunkter mht. brugervenlighed knytter sig på netbibliotekerne til: - Teksttyngde - Fejlbehæftede søgefunktionaliteter Det detroniserede orakel 39

40 - Besværlig og uigennemskuelig navigation - Funktioner, der ikke virker - Forvirrende layout Særligt Bibliotekernes netmusik (Bilag 23), Bibliotekernes Netguide (Bilag 9), DEFF (Bilag 18), PPP (Bilag 22), Musikbibliotek.dk (Bilag 7), Food-i (Bilag 14), Det Virtuelle Musikbibliotek (Bilag 13) og Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21) lider af nogle af de skavanker, der svækker brugervenligheden. Problemerne med troværdighed og brugervenlighed virker meget afskrækkende på os som brugere, og hvis det ikke var fordi, vi havde sat os for at evaluere netstederne, ville vi i mange tilfælde have lukket browseren og aldrig mere tænkt os at vende tilbage. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? På langt de fleste netsteder er der mulighed for, under et separat hovedmenupunkt, at kontakte ophavet til tjenesten, ofte med opfordringen om at bidrage med links eller gode idéer, men så er der sjældent flere tiltag til brugerinteraktion. På Litteratursiden.dk (Bilag 2) og Biblioteksvagten.dk (Bilag 5) findes dog synlige tegn på muligheden for brugerinteraktion på selve forsiden. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? I de fleste tilfælde ser vi en meget top-down styret kommunikationsform, hvor afsender står for udvælgelse og publicering af centralt indhold og kvalitetsvurdering af eventuelle brugerbidrag. Der er primært tale om gammeldags kommunikationsmuligheder, som i en vis udstrækning nu omtales Det detroniserede orakel 40

41 som Web 1.0 (4), og hvor der typisk opfordres til at anvende en kontaktformular, fysisk brevveksling via adresseangivelse (snail-mail), fax, telefon og . Dog ser vi spirende tiltag til at benytte sig af social software (3, 45, 50) i form af blogs (Bilag 2, Bilag 12), men på BiziGate (Bilag 12) reduceres bloggen til et simpelt top-down publiceringsværktøj, da kommentarfunktionen ikke er aktiveret. Enkelte steder ser vi muligheder for at komme med vurderende og kommenterende bemærkninger; på Litteratursiden.dk blot til mere eller mindre perifert indhold i form af nyhederne, som tilmed ofte omhandler ting fra biblioteksverdenen, og som muligvis derfor udelukkende var kommenteret af bibliotekarer, indtil vi prøvede at bidrage (Bilag 2). På Musikbibliotek.dk, kan man kommentere på det meste af sidens indhold (Bilag 7), og her findes også et lidet benyttet forum, hvor kategorierne er givet på forhånd af sidens ophav. I de tilfælde, hvor brugerne har mulighed for at komme til orde, er det ikke mht. skabelse og publikation af centralt indhold, undtagen på netstederne for børn, Spørg Olivia (Bilag 3) og i endnu højere grad DotBot (Bilag 1). På kvinde.finfo.dk (Bilag 4) findes en brevkasse, hvor brugerne kan stille spørgsmål, som bliver besvaret af autoriteter, sidens ophav. Disse spørgsmål og svar publiceres efterfølgende - uden mulighed for uddybende dialog. Spørg Olivia (Bilag 3) gør noget tilsvarende mht. til publikation af spørgsmål og svar, men vurderer inden offentliggørelse, om det indeholder penible eller kompromitterende oplysninger for spørgeren, uagtet at man i princippet er anonym. Biblioteksvagten.dk (Bilag 5) kører en tilsvarende feature ved publikationen af få udvalgte spørgsmål og svar. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Brugerne er primært tildelt rollen som passiv modtager, i enkelte tilfælde, som nævnt, aktiv producent af centralt indhold, fx i form af børnenes egne boganmeldelser på DotBot (Bilag 1), og i flere tilfælde tillades brugeren at kommentere på mere eller mindre centralt indhold. Når brugen tillades rollen Det detroniserede orakel 41

42 som medpublicerende, er det oftest som bidragyder til sidens perifere indhold som eksempelvis at poste et indlæg i Musikbibliotek.dks forum (Bilag 7) eller at kommentere på en nyhed på Litteratursiden.dk (Bilag 2). Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Brugerne motiveres stort set ikke. Før det første er det ikke særligt animerende, at ens bidrag skal gennem en censur-komite bestående at bibliotekarer, der kvalitetsvurderer det, man kommer med, før publicering. Der er heller ikke udsigt til anerkendelse eller fame for sin indsats, hvis man har bidraget med en ressource via kontakt-formularen, og det er ofte svært at afgøre i hvor høj grad, brugerne rent faktisk har bidraget, da de ikke krediteres som ophav til eventuelle bidrag. På Det Virtuelle Musikbibliotek understreges det ligefrem hvor uvigtig, man som bruger er (Bilag 13). Hverken for sin egen skyld eller for andres bliver man motiveret til at bidrage. På både Musikbibliotek.dk og Litteratursiden.dk kan man være anonym, når man kommenterer, selv uden nickname, så det er svært at opnå genkendelse, sund debat og en følelse af fællesskab med andre. Det motiverer heller ikke til seriøsitet og lødighed i tonen i indlæggene (Bilag 7). Denne iagttagelse finder vi understøttet i Powazeks bog, Design for Community: In most cases letting users remain anonymous while taking part in a web-based community is a recipe for disaster (2, s. 119). På Musikbibliotek.dk anvendes der heller ikke brugerprofiler for på den måde at skabe et tilhørsforhold til siden, og mulighederne for at bidrage, når de findes, er ofte underprioriterede og godt gemt af vejen. På Amazon har man indført tiltag for at undgå anonyme brugere, selvom man ikke benytter sig af deciderede brugerprofiler, ved at indføre en hierarkisk inddeling af "anmeldere" - "Top 500 Reveiwer", "Top 10 Reviewer" osv. (78). Jo mere kvalitetsindhold, man tilfører netstedet, desto højere status, får man og kvalitet defineres af andre brugere via karaktergivning. Det anses som en stor fordel, hvis brugere benytter deres virkelige navne og altså ikke har brug for at Det detroniserede orakel 42

43 gemme sig, men står ved deres bidrag, og der gøres tydeligt opmærksom på det via angivelsen "Real Name". De faktorer, som spiller en stor rolle for brugerne mht. om de er motiverede for at bidrage, findes enten slet ikke, eller er kraftigt underprioriterede på bibliotekernes nettjenester. Brugerne prioriterer i vores spørgeskema (Bilag 42, Figur 1-2) faktorer som fællesskab, at dele viden og at finde information som væsentlige grunde til at bidrage. Netstedets indhold og kommunikationsmuligheder er det helt primære for brugerne (Bilag 44). Det er primært oplevelsesværdien og det engagerende, der animerer brugerne, når de skal være aktive på et netsted. Spurgt om hvad der motiverer dem, svarer mange, at det er det sociale, at det er sjovt, hyggeligt, spændende, underholdende og inspirerende at deltage i andre menneskers liv, og at det er en glæde at give og dele information, oplevelser, humor, billeder, råd etc. (Bilag 44). Adspurgt, hvad der skal til for at få dem til at bidrage endnu mere på netsteder, hvor de i forvejen er mere eller mindre aktive deltagere, lægger brugerne igen vægt på styrkelse af fællesskabsfølelsen og fornemmelsen af tilhørsforhold til netstedet. Også tekniske faktorer og brugervenlighed spiller igen en stor rolle brugerne er kræsne og gør flere steder opmærksomme på, at tingene skal fungere, før de gider være med. (Bilag 44) I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Det står tydeligt for os, efter evalueringen af 24 bibliotekariske nettjenester, at vores indledende iagttagelser bekræftes, i og med at webbens muligheder for at inddrage brugerne stort set ikke udnyttes (Tabel 1, s. 29, Bilag 42, Figur 7, Bilag 1-24). Kun netstederne for børn, Spørg Olivia (Bilag 3) og DotBot (Bilag 1) er decideret oplevelsesorienterede og inddrager brugerne som centrale aktører. Vi kan også fastslå, at brugere stort set ikke benytter bibliotekernes nettjenester i deres informationssøgningsadfærd (Bilag 42, Figur 3-6). Dette Det detroniserede orakel 43

44 billede forstærkes, når vi ser på figurerne med vores metodiske forbehold for øje. Grundet vores vage definition af svarmuligheden Bibliotekernes nettjenester, kan respondenterne meget vel tænkes at have medregnet traditionelle søg-ogbestil tjenester og lokalbibliotekers hjemmesider i denne svarmulighed. Tilmed har vi ubevidst tvunget dem til at have et forhold til bibliotekernes nettjenester ved at bede dem rangordne noget, de evt. ikke kender til (Bilag 42, Figur 3-4). Og endelig er 17 % af respondenterne bibliotekarstuderende (Bilag 42, Figur 12) med et formodet større kendskab til netbibliotekerne end andre respondenter. Andelen af respondenter, der har prioriteret netbibliotekerne i spørgsmålet er således utroværdigt høj. Kvalitative interviews (Bilag 32, Bilag 39-41) For at spore os nærmere ind på, hvilke bagvedliggende motivationsfaktorer der ligger til grund for netbibliotekers til- og fravalg af brugerinteraktion, valgte vi at interviewe tre personer, som har, og har haft, primær indflydelse på udviklingen og driften af tre udvalgte netbibliotekstjenester: Inger Heyerdahl-Jensen fra Rejsebiblioteket.dk (Bilag 39), Lise Vandborg fra Litteratursiden.dk (Bilag 40) og Jens Bang Petersen fra Musikbibliotek.dk (Bilag 41). Fælles for de tre nettjenester er, at der sigtes mod utroligt brede målgrupper; nærmest hele den voksne befolkning. Jens Bang Petersen udtaler, at grunden til at Musikbibliotek.dk gerne vil favne bredere end andre netsteder om musik, er at det er et bibliotekarisk netsted og gerne skulle servicere så mange som muligt. (Bilag 41) Interviewpersonerne udtrykker ligeledes mange gode intentioner mht. fremtiden for brugerinteraktion. De afslører alle kendskab til nye tendenser på webben, Web 2.0, The Long Tail osv., og udtrykker ønsker om at lade brugerne kommer mere til orde, end det er tilfældet nu. Alle de nye idéer er dog stadig i opstartsfasen, og der er ikke taget beslutninger endnu. Mulighederne for at Det detroniserede orakel 44

45 facilitere en højere grad af brugerdeltagelse kommer for alle tre netsteder an på, hvor mange penge, der kan fås til udvikling og implementering. Konfronteret med spørgsmålet, om hvorvidt brugerne skal have lov til at skabe og publicere centralt indhold til netstederne, får vi også ret enslydende svar. Der er som udgangspunkt åbenhed mht. at lade brugerne komme til orde, men når vi taler praktiske eksempler på implementering, møder vi forbehold. De deler alle tre en frygt for, at kvaliteten mindskes, hvis brugerne får mulighed for at bidrage med centralt indhold, og som forslag på mulige løsninger på dette nævnes former for kvalitetskontrol 9, hvor brugernes bidrag enten kigges igennem, rettes og vurderes før publicering, eller ved en opdeling af brugerbidrag og bibliotekarbidrag, så man kan skelne ekspertens fra brugerens. Lise Vandborg fra Litteratursiden.dk udtaler, med ønsket om at inddrage brugerne mere, at det skal være en gradvis proces, hvor brugerne i etaper gives flere og flere muligheder (Bilag 40). Inger Heyerdahl-Jensen udtaler om bibliotekarudvalgte ressourcer, at det er et kvalitetsstempel, i og med at nogle bibliotekarer har kigget på det og valgt det ud (Bilag 39). Dette understøttes af hendes udsagn om kvalitetskriterierne for Rejsebiblioteket.dk før lanceringen; at det skulle indeholde det som bibliotekarerne selv kunne lide, og at de plukkede ting ud som vi syntes var ekstra gode og spændende (Bilag 39). Hun sætter fingeren på en af grundene til, at hun er lidt tilbageholdende med at give brugerne fuld ret til frit at publicere centralt indhold: Hvis jeg kunne slippe min alder og bibliotekariske kontroltilbøjeligheder, synes jeg det kunne være smaddersjovt (Bilag 39) Vi hører også en frygt for, at brugerne ikke bidrager, selvom mulighederne findes; Lise Vandborg udtaler bekymring over for lidt brugerfeedback og nævner i den forbindelse netudgaven af avisen Information, som det åbenbart ikke lykkedes for at få brugerne til at bidrage i nævneværdig grad (Bilag 40). På Rejsebiblioteket.dk ville vi være glade, hvis der overhovedet kom nogen brugerbidrag, siger Inge Heyerdahl-Jensen (Bilag 39), og fra Musikbibliotek.dk 9 Forfatternes ord; interviewpersonerne vægrede sig mod denne betegnelse Det detroniserede orakel 45

46 lyder det: Vi har ikke helt besøgende nok til at få nok kommenterende brugere (Bilag 41). Især Musikbibliotek.dk og Rejsebiblioteket.dk har fokus på instrumentelle mål. Succes måles i antal hits og downloads, hvilket anses som udløsende for driftstilskud fra Biblioteksstyrelsen (Bilag 39-41). Litteratursiden.dk synes i højere grad at have udviklet kvalitative mål for fremtiden (Bilag 40). Der er mange gode intentioner og spændende idéer fra de tre nettjenester, og der hersker en sund selverkendelse, som når Lise Vandborg medgiver: Danske websider er meget bagud i forhold til det potentiale, der er på nettet 10 [ ] Hvis folk skal gide at bruge de her netbiblioteker, så tror jeg også, der skal langt mere interaktivitet ind (Bilag 40); Inger Heyerdahl-Jensen pointerer: Hvis vi skal lave noget, der skal kunne overleve, så skal vi være mere åbne og oplevelsesorienterede ( Bilag 39). Vurdering af ikke-bibliotekariske netsteder (Tabel 1, s. 29, Bilag 25-29) De ikke-bibliotekariske nettjenester, vi har valgt at evaluere, er nogle, vi gentagne gange er stødt på i litteraturen, hvor de ofte nævnes som eksponenter for de overordnede tendenser på webben i forhold til fænomenet bruger-til-bruger interaktion og Web 2.0 (3, 4). MySpace (Bilag 29), YouTube (Bilag 27), Flickr (Bilag 25) og Last.fm (Bilag 26) er eksempler på populære netsteder med en meget høj grad af brugerinteraktion, og Jubii iq (Bilag 28) er en ny dansk service, som vi har medtaget, fordi den i Web 2.0-ånd udbyder samme service som Biblioteksvagten.dk (Bilag 5), men med brugerne som både dem, der spørger og kommer med svarene. 10 Denne brede generalisering undrer os, men det er citeret fra skriftlig korrespondence Det detroniserede orakel 46

47 Troværdighed og brugervenlighed Bortset fra MySpace, som er rodet, fejlbehæftet og reklamebefængt, scorer de ikke-bibliotekariske netsteder høje karakterer mht. troværdighed og brugervenlighed (Tabel 1, s. 29). Designet er friskt, enkelt og professionelt designet, og der opdateres konstant. Der gives gode kontaktmuligheder og simple, letfattelige hjælpefunktioner fra afsenderens side. Netstedernes grundlæggende idé og centrale muligheder kommunikeres med klarhed. Der findes gode søgefunktioner og muligheder for at gå på opdagelse ved at browse i indholdet på mange måder. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Det har den absolut dominerende plads på forsiden i alle tilfælde på nær MySpace (Bilag 29). Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-til-mange-kommunikation er mulig på alle netstederne. Brugerne kan bidrage med centralt indhold i en udpræget bottom-up struktur - fx tekst, fotos, playlister og videoer. Der er mange forskellige værktøjer til rådighed for kommunikation: profilsider, privatbeskeder, fora uden autoritetskontrol, , blogs, billedudveksling, gruppedannelse, wikis, vurderinger og kommentarer. Og man kan tagge på sit eget og andres indhold og dermed give sit bud på, hvad materialet indeholder, udtrykker eller forestiller. Dette gøres søgbart, og muligt at browse i for alle andre Det detroniserede orakel 47

48 brugere, som på denne både gives glimrende mulighed for at gå på opdagelse i personlige universer. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Brugerne kan have den rolle, de ønsker fra passive modtagere til aktive producenter af centralt indhold med undtagelse af MySpace, hvor man højst kan blive aktiv producent af sekundært indhold (Bilag 29, Bilag 38). Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Graden af personligt ansvar er høj i kraft af brugen af profiler, som bevirker, at tilhørsforholdet til netstedet forstærkes, og at al aktivitet kan spores tilbage til en given profil. Så hvis man har lyst til at have sin jævnlige gang på netstedet, ved man, at man må overholde visse uskrevne regler for god opførsel. Populært sagt: Man skider ikke i egen rede! Der skabes en stærk følelse af fællesskab og social anerkendelse. På Jubii iq (Bilag 28) gøres brug af pointsystemer, som gør, at man som bruger stiger i graderne, jo mere man bidrager med meningsfuldt indhold. På MySpace er begreber som prestige og fame centrale. Her drejer det sig meget om social anerkendelse; om at have mange venner. Så presserende er behovet for at blive set, at faktorer som brugervenlighed og troværdighed tilsyneladende bliver sekundære ved udsigten til fame. Der er også mange, der, særligt på Flickr og YouTube, har en egeninteresse i at få kritik og kommentarer på det indhold, de deler. I vores spørgeskemaundersøgelse fremgår det af brugernes fritekstsvar, at det, der motiverer dem særligt, er fællesskabsfølelsen med erkendt fokus på centrale menneskelige aspekter, fx at se ting gennem andres øjne og at opdage spændende mennesker og forhold. Eller, som en begejstret respondent formulerer det: I've made incredible friends and have a wonderful network on Last.fm - its why I come here. (Bilag 44). Det detroniserede orakel 48

49 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende højt. Det, der kendetegner de ikke-bibliotekariske nettjenester med en høj grad af brugerinteraktion, er, at der stilles en række værktøjer til rådighed i et dynamisk miljø, som kan muliggøre brugerinteraktion. Samtidig ses tiltag til at knytte brugeren til stedet med øget ansvarsfølelse til følge, og for at styrke følelsen af fællesskab, fx via brugerprofiler og muligheder for gruppedannelse, hvor man kan samles om specifikt indhold. Brugerinteraktionen gøres til sidens primære omdrejningspunkt, frem for en sekundær feature, og der stoles på brugerne som værende fagligt og socialt kompetente. Der er tydelige forskelle mellem den rolle, man som bruger tildeles på henholdsvis de danske netbiblioteker og de ikke-bibliotekariske nettjenester. I den følgende diskussion vil vi bl.a. se på, hvilke egenskaber ved de ikkebibliotekariske nettjenester, som man med fordel ville kunne overføre til de danske netbiblioteker. Diskussion Hvordan udnytter bibliotekernes nettjenester webbens potentiale for bruger-til-bruger interaktion? Som vi kunne konkludere på baggrund af vores evalueringer af bibliotekernes nettjenester (Bilag 42, Figur 7, Tabel 1, s. 29), og som vi har behandlet grundigt i analyseafsnittet, rummer disse nettjenester kun få tiltag til at involvere brugerne aktivt. Og de sparsomme oplæg til mulig social interaktion, vi har set, har enten stået ubenyttede hen, eller mest været anvendt af bibliotekarer (Bilag 2) eller været brugt på en provokerende og ligegyldig facon af brugerne (Bilag 7). Det detroniserede orakel 49

50 Når vi ser på DotBot (Bilag 1) og Spørg Olivia (Bilag 3), der får topkarakter mht. muligheder for brugerinteraktion, slår det os, at de begge er henvendt til børn Er det en barnlig ting, gerne at ville være med og at have et ønske om at bidrage uden kvalitetskontrol? Vi mener, at nettjenesterne med en voksen målgruppe kunne lære noget af især DotBot mht. at lade brugerne komme frit til orde. Det undrer os derfor, at Biblioteksstyrelsen foreslår, at bibliotekarerne træder mere i karakter på DotBot, fordi de er blevet tvunget i baggrunden i og med, at børnene selv frit kan anbefale bøger. Det foreslås i samme åndedrag, at man kvalificerer børns udtryk fx vha. skriveværksteder med forfattere (79). Heldigvis ser dette ikke ud til at være blevet realiseret endnu børnenes bidrag er stadig herligt friske og fyldt med stavefejl. Denne opdragende holdning, som skal sikre såkaldt kvalitet, møder vi gang på gang hos bibliotekarerne bag nettjenesterne. Det ville være en skam, hvis børnenes bidrag blev kørt igennem en voksencensur, nøjagtig som de personer, vi interviewede indirekte foreslog, at voksnes brugeres eventuelle bidrag til centralt indhold skulle gennem en slags bibliotekarcensur 11. Vi undrer os over, at man stadig ikke henvender sig direkte til de årige på nogle af nettjenesterne, selv efter det blev fremhævet som et kritisabelt faktum i en rapport fra 2003 (79). Målgruppedefinitionerne er utrolig bredt defineret, når de ikke er henvendt til børn. Især hvis man for alvor vil lokke brugere til at deltage, kunne det være en idé at sigte mere målrettet mod bestemte målgrupper. Vi håber ikke, at udeladelsen af de årige skyldes bibliotekarers høje gennemsnitsalder en mulighed Inger Heyerdahl-Jensen gjorde os opmærksom på med en udtalelse om, hvorfor det kunne være svært for dem at lade brugerne komme til orde (Bilag 39). Det er ikke fremmende for potentielle bruger-til-bruger faciliteter, at målsætningerne for de bibliotekariske nettjenester er så kvantitativt orienterede og ikke lægger større vægt på sociale, interaktive og oplevelsesmæssige kvaliteter for brugerne. Det er påfaldende, at i det skema, der ligger til grund for 11 Forfatternes udtryk. Interviewpersonerne har ikke udtalt dette. Det detroniserede orakel 50

51 ansøgningen fra nettjenesterne om fortsat bevilling fra Biblioteksstyrelsen, placeres spørgsmål om brugerne til sidst i skemaet og ønskes primært kvantitativt besvaret (80). Er det virkelig, hvad Biblioteksstyrelsen stiler efter? Mange brugere, som kommer forbi et uengagerende, fejlbehæftet netsted, som enten virker halvfærdigt eller statisk størknet og som har det primære formål at pådutte brugerne selvudnævnte eksperters relevans- og kvalitetsopfattelser - ofte via én stor, forvirrende blanding af døde og døende links? Igen skeler vi til DotBot som foregangs-nettjeneste, hvor man fortolker bibliotekslovens bestemmelser om kvalitet, aktualitet og alsidighed (81) på denne måde: oplevelse vægtes lige så højt som information (82). Besøgstallene falder på den store linksamling Bibliotekernes Netguide (Bilag 9), og en ny undersøgelse understreger noget af det, vi har kunnet konkludere på baggrund af vores spørgeskemaundersøgelse; at bibliotekernes nettjenester er næsten ukendte for borgerne, og at de primært bruger søgemaskiner, når de skal have ny viden om et emne (Bilag 42, Figur 3-6, Figur 10). De forventer ikke linksamlinger på deres elektroniske bibliotek og bruger dem heller ikke (76). Hvorfor er der ikke gjort mere for at involvere brugerne? De personer, vi interviewede, lægger ikke skjul på, at økonomiske forhold i høj grad er med til at afgøre, hvordan, og hvor fyldestgørende, nettjenesterne kan understøtte brugerinteraktion. At økonomiske begrænsninger skulle fjerne motivationen for at skabe virtuelle systemer, hvor der er muligheder for, at brugerne kan være de aktive bidragydere, mener vi er for letkøbt en undskyldning. Hverken økonomi eller teknologi kan undskylde, at man afstår fra at implementere brugerinddragelse, de steder, hvor det er oplagt. Ofte vil man have at gøre med en homogen samling af digitale materialer med beskeden kompleksitet, og den funktionalitet, der kræves på nettjenesterne, er i bund og grund ganske simpel. Det er ikke teknologisk pionerarbejde der kræves, for at Det detroniserede orakel 51

52 brugeren kommer til orde; man kan komme langt blot med publicering af tekst og billeder. Meget community-software er open source, og dermed gratis, eller tilgængeligt for en lav pris. Fx frembringer en enkel søgning på termen community på SourceForge (83), adskillige spændende applikationer, der er lette at implementere. Her findes bl.a. wiki- blog- og opslagstavlesoftware, og med installationen af gratisprogrammet Freetag, ville brugerne kunne tagge på sidens indhold (84). Man kunne også skabe et open source projekt selv, hvor man involverer alle interesserede brugere til at være med i udviklingen så ville man også undgå at lægge sig fast på en Windows platform med tilhørende Microsoftprodukter som eneste anvendelige værktøjer. Med produktionen af centralt indhold lagt ud til brugerne selv kan man også slippe for at tænke i koncepter, som skal rumme et omfattende og kostbart indhold fra starten. Som påpeget ovenfor synes det vigtigste succeskriterium for nettjenesterne at være antal besøgende på netstederne. Dette skinner igennem, både når de selv udtaler sig (Bilag 39-41), når vi ser på, hvad der forventes af Biblioteksstyrelsen (80) og når vi orienterer os i litteraturen (79). Når der i biblioteksverdenen tales om forandringer for de bibliotekariske nettjenester, fokuseres der primært på at styrke netbibliotekernes selvforståelse og på kompetenceudvikling samt infra- og organisationsstruktur (85). Ønsker man at inddrage brugerne på netbibliotekerne fremover, må man også her fokusere mere på sociale og oplevelsesorienterede aspekter og brugernes opfattelse af kvalitet. Antal hits er ikke særligt sigende som succeskriterium - det kan jo fx være, at mange af de brugere, som besøger siden, blot navigerer tilfældigt rundt i et forsøg på at finde overblik, og unikke brugere kan være websurfere, der finder en underside via en søgemaskine og bruger få sekunder på at evaluere den i forhold til de andre links i søgesættet. For os ville det være mere oplagt, at nettjenesterne i deres ansøgning om penge, skulle redegøre for, hvordan deres netsted er tænkt at skulle spille sammen med brugernes hverdag. Hvad søger brugeren på siden? Hvad er vigtigt? Det detroniserede orakel 52

53 Hvad bruger han tid på? Var han tilfreds med besøget? Hvad kunne han evt. tænke sig var anderledes? Biblioteksstyrelsen nærer ønske om, at URL og titel på nettjenesterne skal være sigende for indholdet. De skal ganske enkelt hedde noget med bibliotek. Og samtidig skal man sikre sig, at biblioteket synliggøres som afsender. (79) Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at lade informationen biblioteket står bag sluge den beskedne opmærksomhed, brugeren har til rådighed til at finde svar på sit eget umiddelbare informationsbehov: Hvad kan jeg hér? (16, s. 95). Vi mener ikke, at selve navnet behøver angive hverken ophav eller formål; er Flickr fx et sigende navn? Er Amazon? Og er bibliotekernesnetguide.dk og bibliotekernesnetmusik.dk URLer, man forventes at have nemt ved at taste ind? På nettet afhænger et netsteds succes af, at brugsværdien er til at få øje på, for så skal brugerne nok tage det til sig. Måske er det altså delvist Biblioteksstyrelsens krav, som virker demotiverende og uklare for netbibliotekerne i forhold til at øge mulighederne for brugerinteraktion. De mange besvarelser på Evalueringskoncept 2005, som netbibliotekerne har udfyldt og indsendt til Biblioteksstyrelsen, vi har fået lov til se, men har lovet at holde i anonymiseret form, myldrer med buzzwords og gode intentioner, men der er forsvindende lidt om brugerinddragelse (15). En anden grund til, at nettjenesterne vægrer sig ved at skulle give brugerne mulighed for at blande sig i det centrale indhold, kunne være frygten for at afgive kontrol, som Inger Heyerdahl-Jensen påpeger (Bilag 39). En frygt, vi også finder bekræftet i samtalerne med Jens Bang Petersen (Bilag 41) og Lise Vandborg (Bilag 40) i form af bekymringer om, hvorvidt brugernes bidrag vil vise sig at være gode nok. Det er et generelt fænomen ved de tre bibliotekariske netsteder, vi evaluerede ekstra grundigt, at brugernes bidrag lige skal checkes før publikation (Bilag 39-41). Kan det virkelig være rigtigt, at det er den gamle bibliotekarmyte, der skal leve videre på webben? Eller er det muligt at give netbibliotekerne en profil, der hæver sig op over knold i nakken-typen, med smalle læber og et strengt blik udover halvbrillen, klar til at tysse på uregerlige Det detroniserede orakel 53

54 unger og irettesætte voksne, der formaster sig til at hjemlåne underlødig litteratur? En ny undersøgelse understreger, at der er en kløft mellem bibliotekspersonalet og brugernes opfattelse mht. udvælgelse af litteratur. Brugerne ses ofte som inkompetente "glade amatører", der skal hjælpes på vej (77). Men hvad kendetegner den kvalitet, man så gerne vil sikre sig, at brugerne kan leve op til? Ordet bruges i flæng af vores interviewpersoner, og vi mener, at vores opgave bør kunne være afsættet til en tiltrængt diskussion af kvalitetsbegrebet. Der er brug for at få klarhed over, hvad begrebet kvalitet indeholder i forhold til bibliotekernes nettjenester. Mange brugere er kompetente informationssøgere, og Google er let og ligetil at benytte og leverer kompetente svar på de fleste informationsbehov (54, 77, Bilag 42, Figur 3-6). Nettets natur er dynamisk og lægger op til, at alle kan være med, og at man kan skræddersy det til sine egne behov. Spørgsmålet er, om man fortsat kan hvile trygt i selvopfattelsen af, at man som biblioteksservice opfattes af brugerne som troværdig og som udbyder af kvalitet? Vi mener, at det er brugerne, der i dag afgør, hvad der er kvalitet. Takket være brugernes ratings og feedback, regulerer det sig selv. Så på nettet vil kun services, der opnår brugernes kvalitetsstempel, overleve. Vi tror fx ikke på Karen Margrethe Ørnstrups sarkastiske, nedgørende kommentarer om Jubii iq (86, Bilag 5, Bilag 28), tværtimod er det et pragteksempel på den tilbagelænede, selvgode holdning, der synes at præge de fleste af netbibliotekerne, hvor man anser brugerne for at være lallende amatører, der skal holdes i kort snor, og hvor det nærmest er et skældsord, at noget er lidt friskt, sjovt og måske ikke altid sagligt velfunderet, korrekt og pletfrit, men dynamisk, levende og udfordrende Jubii iq holder faktisk et højt fagligt niveau, og giver hurtigere respons på spørgsmål end Biblioteksvagten i og med at man har formået at motivere brugerne på forskellige måder, så der er skabt et stærkt tilhørsforhold mellem brugerne og netstedet (Bilag 5, Bilag 28). Som vi konkluderede på baggrund af vores evalueringer af ikke-bibliotekariske netsteder (Tabel 1, s. 29, Bilag 1-24), og vores orientering i teoriafsnittet omkring Det detroniserede orakel 54

55 de nyeste tendenser på webben mht. brugerinteraktion, er det motiverende for brugerne at være en del af et fællesskab (Bilag 42, Figur 1). Det motiverer at få lov til at bidrage på lige fod med andre at veksle mellem at være eksperten, der deler sin viden med andre, og modtageren, der selv definerer, på baggrund af konteksten, hvad kvalitet er. Bibliotekernes netsteder synes stadig at køre efter et stringent klassisk kvalitetsbegreb (87), hvor normen for kvalitet er professionalisme vurderet af smagsdommere forklædt som bibliotekarer, for hvem det drejer sig om at pådutte andre sine egne dannelsesidealer. Vi vil stille det åbne spørgsmål: Er bibliotekaren mere ekspert, og har bibliotekaren bedre forstand på kvalitet, end enhver anden? Der hersker forvirring blandt brugerne omkring bibliotekarens egentlige kompetencer (77), og som privatpersoner vi møder jævnligt den fordom, at vi som bibliotekarstuderende nok læser mange bøger. Men vi lærer på Danmarks Biblioteksskole primært at strukturere, lagre og genfinde information, og det bliver vi eksperter i. Det bremser motivationen for at lade brugerne få en markant stemme, at man holder fast i en vi ved, hvad der er bedst for dig attitude. Den del af bibliotekslovens beskrivelse af målsætningen for bibliotekerne, som lyder at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet" (81), behøver ikke at fortolkes som værende top-down orienteret. Brugerne kan eksempelvis oplyse hinanden på en tjeneste som Jubii iq (Bilag 28), de kan uddanne hinanden i kraft af fx Vidensbanken på Biblnet (88) og ved eventuel fremtidig implementering af muligheder for brugerinvolvering på Skrivopgave.dk (Bilag 17). Og de kunne selv sørge for livlig kulturel aktivitet, hvis en høj grad af brugeraktivitet blev gjort mulig på Litteratursiden.dk (Bilag 2), Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21) og Musikbibliotek.dk (Bilag 7). Al eventuel kritik af bruger-til-bruger engagement på webben som spild af tid eller asocial adfærd må forstumme, når vi ser på teorien (68), som peger på, at folk bibeholder, eller faktisk øger deres sociale kapital, - fx i forhold til venner, familie og involvering i foreninger, politisk arbejde osv. Det Det detroniserede orakel 55

56 opdrager folk til at blive engagerede, demokratiske samfundsborgere. Igen understøttes bibliotekslovens ord om "at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet" (81). Under udarbejdelsen af denne opgave, har vi oplevet et sjovt eksempel på konflikten mellem den klassiske autoritære opfattelse af kvalitet mod brugernes. Efter afstemningsproceduren blev demokratiseret ved Melodi Grand Prix og brugerne har fået ordet, i stedet for en elitær smagsdommer-jury, ser vi, at et obskurt finsk heavy-band vinder det Europæiske Melodi Grand Prix, og omgående har eksperterne følt sig truet på deres opfattelse af kvalitet og opfatter det som et slag mod god musik! (89). Nuancering af begrebet brugerinteraktion Vi har tidligere i denne diskussion stillet os kritisk over for det særdeles kvantitative succeskriterium x antal hits. En udtalelse som Vi har ikke helt besøgende nok til at få nok kommenterende brugere (Bilag 41) har også givet stof til eftertanke. Tankegangen bag Web 2.0 lægger efter vores mening op til, at en nettjenestes succes måles på brugernes udtrykte tilfredshed med tjenesten. Som ansvarlig for en brugerstyret nettjeneste må man regne med at ligge i en kontinuerlig og givtig dialog med sine brugere, hvor man løbende modtager ris, ros og forslag til forbedringer. Denne form for dialog lægges der op til af eksempelvis folkene bag YouTube (Bilag 27). Skal en nettjeneste frekventeres flittigt af tilfredse og motiverede brugere, peger vores undersøgelse på, at de skal have optimale rammer for at dele viden, finde information og opleve at være del af et fællesskab (Bilag 42, Figur 1). De vil med andre ord helst helt op og være aktive producenter af centralt indhold, som vi kalder det i vores evalueringsskema (Bilag 30). Det detroniserede orakel 56

57 Som ansvarlig for et netbibliotek har man ikke ryggen fri, så snart man teknisk åbner op for muligheden for brugerinteraktion, som der er gjort på bl.a. Musikbibliotek.dk (Bilag 7) og Litteratursiden.dk. (Bilag 2) Når man henviser brugerne til rollerne som aktiv producent af sekundært indhold og vurderende/kommenterende bruger (Bilag 30) og samtidig undlader at motivere dem på nogen synlig måde, er ens arbejde kun halvt færdigt. Det er vores håb, at vores model og vores resultater kan give inspiration til, hvilken konkret funktionalitet, der kan sikre brugeren den rolle, hun ønsker (Bilag 30, pkt. 4c), og hvilke motivationsfaktorer, der har størst og mindst gennemslagskraft (Bilag 42, Figur 1-2). Hvordan kan danske netbiblioteker drage nytte af det, der findes på succesfulde ikke-bibliotekariske nettjenester med høj grad af brugerinteraktion? Når vi ser på, hvad der kendetegner de ikke-bibliotekariske nettjenester, der har klaret sig fornemt i vores evaluering, er det, at de alle er bygget om omkring en model, hvor folkene bag udelukkende står for rammerne, og hvor det er op til brugerne at fylde disse rammer hensigtsmæssigt ud. Det, der adskiller dem fra de danske netbiblioteker, er altså en fundamental forskel i anskuelsen af brugerne og deres kompetencer og potentiale som leverandører af centralt indhold. Så vores bud på, hvad de danske netbiblioteker med fordel kan lade sig inspirere af hos de succesfulde ikke-bibliotekariske netsteder, drejer sig ikke om at tillære sig en spritny, avanceret webteknologi eller hyre byens dyreste tegnestue til at friske det til tider lidt ubehjælpsomme design op. I stedet handler det om at anspore høj og lav i biblioteksvæsenet til et markant holdningsskift i forhold til brugerne. Brugerne er ikke per definition inkompetente, "glade amatører" eller nogen, der skal hjælpes på vej (77). Netsteder som Flickr, Det detroniserede orakel 57

58 Last.fm og YouTube burde mane denne vrangforestilling i jorden én gang for alle, da de er slående beviser på det enorme potentiale, der ligger i virtuelle fællesskaber baseret på ganske almindelige verdensborgeres visdom; the wisdom of crowds (57). Traditionelt har biblioteket kontrolleret adgangen til vidensuniverset med klassifikationssystemer, krav og indeksering, men internettet har reformeret denne kontrol ved at understøtte mange-til-mange interaktivitet alle kan udgive, skabe og kontrollere indhold frem for at være passive modtagere. (48). Så hvis Biblioteksskolens vinderslogan fra i fjor, Verden styres af viden Viden styres af Bibliotekarer (90) ikke skal give en alt for fersk smag i munden, er det på høje tid at erkende, at viden flyder mere frit end nogensinde før med den brugerproducerede encyklopædi WikiPedia som et illustrativt eksempel, og at der i dag nærmere er et behov for at viden faciliteres af eksperter, end at den styres. Hvordan understøtter de bibliotekariske nettjenester de overordnede tendenser, der ses i øjeblikket mht. brugerinteraktion? Vores evalueringer af de landsdækkende netbiblioteker er resulteret i, at 21 ud af 24 har fået en karakter under middel, hvad angår brugerinteraktion (Tabel 1, s. 29, Bilag 1-24, Bilag 42, Figur 7). Det er med andre ord kun i meget ringe omfang, at netbibliotekerne understøtter den overordnede tendens til øget brugerinteraktion. Og vi må derfor sige Esben Fjord Nielsen, Cand.phil i Informationsvidenskab, midt imod, når han i en artikel om Web 2.0 i Bibliotekspressen kan citeres for postulatet, at alle netbibliotekerne og portalerne er langt fremme. (91). Som ansvarlig for et netbibliotek er man nødt til at sammenligne sig med ikkebibliotekariske tilbud, da disse er en del af det samlede udbud, brugeren præsenteres for i sin færden online. Der er ingen grund til at tro, at Det detroniserede orakel 58

59 netbibliotekerne vil have en evigt loyal brugerskare, der ikke lader sig besnære af øvrige tilbud fra organisationer, der netop tilbyder brugerne en stemme og derved styrker relationen og loyaliteten mellem brugeren og organisationen selv (11). Generelle anbefalinger til netbibliotekerne Undervejs i evalueringsprocessen har vi gang på gang måttet spørge os selv, om tiden ikke er løbet fra disse næsten statiske linksamlinger med materiale af såkaldt kvalitet samlet af selvudnævnte eksperter og præsenteret i en top-down formidlingsstruktur. Det ligner forsøg på at tæmme den vildtvoksende og anarkistiske web og der linkes alligevel primært til meget almene og overordnede netsteder, som de fleste brugere sandsynligvis med lethed ville kunne finde hurtigere via Google. Det understøttes da også i litteraturen, at brugerne ikke benytter sig meget af disse ressourcer, men udvælger litteratur ved at henvende sig til deres faglige netværk, samt ved at lade sig inspirere af litteraturlister og af deciderede citationssøgninger, som i øvrigt minder om Amazons funktion "Brugeren, der købte denne bog, købte også...", og endelig ved at lokalisere centrale aktører inden for et bestemt område, fx vha. Google (77). På baggrund af en tidligere evaluering af nettjenesterne (76) og vores egne evalueringer, kan vi konkludere, at struktur og design kun sjældent gør det tilstrækkeligt nemt for brugerne at navigere. Nogle samlinger er meget lukkede, og indholdet er svært at få adgang til, fx Danskebilleder.dk (Bilag 16) og DEFF (Bilag 18), og mange skæmmes af uddateret eller mangelfuldt indhold, sløj opdatering og links til kommercielle eller utroværdige netsteder. Der er brug for, at man arbejder med at friske netstederne op ved at gøre dem knap så teksttunge og mere intuitive at afkode grafisk. Det er også vigtigt ikke at tappe brugerne for motivation ved at præsentere dem for unødigt besværlige tilmeldelses- og log-ind Det detroniserede orakel 59

60 procedurer, som vi ser de mest grelle eksempler på hos E17 (Bilag 8) og Bibliotekernes netmusik (Bilag 23). Vi råder til, at man snarest retter op på disse ting. De ansvarlige for netbibliotekerne kan med fordel arbejde målrettet mod bestemte brugersegmenter, enten emnemæssigt eller aldersmæssigt, og særligt mht. den oversete aldersgruppe årige. Der kan også hentes inspiration til forandring ved at se på ting, der sker i den fysiske verden, fx med forandringen af biblioteker mod et "kulturhusfællesskab". En forandring, der går ud på at kombinere biblioteket med andre kulturtilbud (42), fx børnehavebiblioteker, kulturelle arrangementer, integrationsarbejde, læringscenterfunktion, borgerservice osv. (92). Man taler bl.a. om at skabe et biblioteksrum som lærings-, kultur- og mødested. Klaudi Klausen siger: "Brug biblioteket som arena for folkelig oplysning og fri kritisk tænkning, og Quortrup supplerer: "Gør biblioteket til et læringsrum" (93). Disse nye idéer harmonerer godt med de tendenser, vi ser på webben for tiden, hvor folk vil mødes, dele, lære og skabe noget sammen. Og det ligger også godt i tråd med vores forslag om at øge mulighederne markant for at brugerne kan interagere og bidrage på bibliotekernes nettjenester. Helt overordnet kan man gøre mere for at promovere netbibliotekerne som et samlet udbud af tjenester først og fremmest ved at fjerne oversigten over dem fra den sekundære placering som en underside til Bibliotek.dk (1) og købe et særskilt domæne til dem i stedet og markedsføre dette. Men inden man begynder at promovere netbibliotekerne offentligt, bør man luge ud i de værste fejl og mangler. Hvis man præsenterer netbibliotekerne som sammenhængende vil deres image smitte af på hinanden; så hvis Biblioteksstyrelsens krav om at gøre klart opmærksom på biblioteket som afsender (79) efterleves, kan det give bagslag for mange biblioteksressourcer inkl. biblioteket som institution og dets ry og rygte, hvis man inkluderer netsteder, som har store problemer med troværdighed, brugervenlighed eller som har mangelfuldt eller irrelevant indhold såsom Mimers Brønd (Bilag 24), Bibliotekernes netmusik (Bilag 23) og PPP Det detroniserede orakel 60

61 (Bilag 22). I samme åndedrag er det vigtigt at understrege, at man aldrig bør lancere tilsyneladende halvfærdige projekter såsom Bibliotekernes netmusik (Bilag 23), Rejsebiblioteket.dk (21) og Musikbibliotek.dk (Bilag 7), da det skaber et negativt førstehåndsindtryk hos brugerne, der herefter sandynligvis aldrig vender tilbage. Det er også af stor betydning få styr på graverende fejl og mangler så hurtigt som muligt, eller fjerne disse elementer fra den visuelle grænseflade, indtil en løsning på problemet er fundet. Vi har set skrækeksemplet på dette hos Musikbibliotek.dk, hvor det myldrede med uforståelige tekniske fejl ved brug af søgefunktionen, som umuliggjorde søgning på online musikfiler, og det viste sig, at netstedet havde lidt af dette problem i op mod et halvt år (Bilag 7). Det virker også amatøragtigt, at man ikke forsyner sine webdokumenter med de helt oplagte metadata, såsom titel og indholdsbeskrivelse, så brugeren får nyttig information, når en nettjeneste fremfindes som resultat af en søgning. Hvis man eksempelvis fremfinder PPP (Bilag 22) eller Musikbibliotek.dk (Bilag 7) via Google, får man præsenteret en lidet sigende titel samt tilfældige udpluk af navigationsmenuen. Det vil signalere professionalisme, hvis man er konsekvent omkring, hvad man vil kalde sin nettjeneste på Skrivopgave.dk fx ses, alene på forsiden, tre forskellige variationer af nettjenestens navn: skrivopgave.dk, SKRIVOPGAVE.DK samt Skrivopgave.dk (Bilag 17). Hvorfor ikke fjerne.dk -endelserne fra selve netstedernes navne, hvoraf de fleste er så unikke, at de ikke findes udenfor.dk-domænet? Hvis man som bibliotekar vælger at satse på nettjenester, så må man gøre sit ypperste for at være med helt fremme. Ikke blot inden for biblioteksområdet, men set i forhold til webben som helhed. Hvis man ser sig selv som informationsspecialist, og samtidig opererer med budgetter i millionklassen, så forpligter det til at være blandt avantgarden. Mht. nettjenester kan man ikke se tiden an i årevis, som der kan konstateres en tendens til i gruppen bag et af de ellers mere fremadskuende netbiblioteker, Litteratursiden.dk (Bilag 40). Vi er klar over, at Web 2.0 er et forholdsvis nyt Det detroniserede orakel 61

62 fænomen, men på webben har begrebet tid en anden relativitet end i den fysiske verden, og nettjenester med forskellige muligheder for, at brugerne kan være med, har i øvrigt eksisteret og været populære længe. Spørgsmålet er, om bibliotekerne, som offentlige institutioner, risikerer altid at være en postgang bagefter? Vi ser nødigt, at når det engang hedder Web 3.0 på webben, er bibliotekernes nettjenester stadig i gang med, gradvist og forsigtigt, at implementere Web 2.0 funktionalitet. Det kendetegner webben, at idéer hurtigt kan virkeliggøres, hvilket harmonerer dårligt med det omfattende bureaukrati, de til tider mindre fleksible samarbejdspartnere og de lange kommandoveje, vi gennem vores interviews har fået indtryk af præger udviklingen af netbibliotekerne. Hvad kan de ansvarlige gøre for at forbedre brugerinteraktionen på de danske netbiblioteker? Som nævnt ovenfor, anser vi bibliotekarens holdningsskift i forhold til brugerne som den helt centrale forbedring, der er nødvendig, hvis bibliotekerne vil gøre sig gældende på webben fremover. At tænke i brugerinddragelse kræver en fundamental ændring af, hvordan bibliotekaren anskuer sit eget netsted. Både Litteratursiden.dk og Musikbibliotek.dk læner sig op ad det trykte magasin som publiceringsform med hvad dertil hører af redaktion, faste skribenter og et tydeligt signal om, hvem der er de professionelle og derfor producenter af det centrale indhold. Brugerne tillades, som noget relativt nyt, at komme med kommentarer på sekundært indhold, hvilket resulterer i meget behersket interaktivitet, da der ikke er noget, der motiverer dem til at være med. At være vært for et brugerstyret netsted handler om at skabe de optimale rammer og tiltrække og engagere aktive brugere/producenter ved at tilbyde dem en værdifuld belønning. En sådan belønning vil ofte komme i form af nye sociale Det detroniserede orakel 62

63 relationer til andre involverede og i form af en tilfredsstillende følelse af fællesskab, medansvar og glæde ved at dele noget med andre (18, 67, Bilag 42, Figur 1). At være vært må også i høj grad handle om at finde glæden ved at formidle kontakt mellem informationssøger og ekspert. Bibliotekarens reviderede rolle kan således ses som den, der formidler kontakten mellem de to ved at stå bag virtuelle systemer, der sandsynliggør, at de to parter finder hinanden uden bibliotekarens direkte indblanden. Konstruktivt brugerinput opstår ikke, så snart muligheden teknisk set er implementeret. Det afhænger heller ikke nødvendigvis af, hvorvidt man har opnået et givent antal besøgende (Bilag 41). Det handler om, at netstedet i stort og småt skal signalere, at dette er brugernes sted, og at brugernes input genererer noget, der har værdi for den enkelte og for fællesskabet. Det er vigtigt at huske på, at det at slippe musen, og i stedet fatte tasterne og give sin mening til kende, er en anstrengelse, der kræver motivation. Og denne motivation udspringer ikke udelukkende af en benovelse over, at man kan komme til orde, jf. ovenstående om belønning. Som med interpersonelle relationer er der grænser for, hvor mange netsteder, man som menneske kan overskue at opbygge og vedligeholde nære relationer til. Dermed har startskuddet for længst lydt til et kapløb om brugernes gunst. Vores bud er, at som tiden går, vil der skulle mere og mere originale og attraktive tilbud til, før brugerne vil overveje at vælge nyt til på bekostning af et netsted, de har været tilknyttet igennem længere tid, og som rummer deres personlige input gennem måneder og år. Vores evalueringer (Bilag 1-24) vidner om, at netbibliotekerne, med enkelte undtagelser, stadig ikke er kommet over den hvide startlinie. Skulle denne nye verdensorden, og erkendelsen af at måtte overdrage brugeren pladsen som alvidende orakel, give bibliotekarverdenen kollektivt ondt i maven, kan vi forestille os et fremtidigt scenarium, hvor man med fordel kunne tage konsekvensen og lukke de eksisterende netbiblioteker, som befolkningen, ifølge UNI-Cs rapport Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt (76) kun Det detroniserede orakel 63

64 har ringe kendskab til og gavn af, og i stedet samle kræfterne om at optimere brugeroplevelsen på flagskibet Bibliotek.dk, som brugerne stadig gør brug af i fremskaffelsesfasen (77). Sæt alle vidensorganisatoriske og informationssøgningsteoretiske kræfter ind på at skabe dén bagvedliggende struktur og logik, der vil tillade en søgeformular så enkel som hos brugernes foretrukne værktøj Google (Bilag 42, Figur 3). Drag fordel af, at brugerne er på netstedet med et klart defineret formål, og undlad at distrahere dem med reklamer og et utal af valgmuligheder at tage stilling til. Brug evt. de millioner, der spares på lukningen af netbibliotekerne på at købe ekstra eksemplarer af efterspurgte materialer i et forsøg på at nedbringe de notorisk lange ventetider. Findes der derimod i bibliotekarverdenen omstillingsparathed og gå-på-mod, og søges den fornødne cybersociologiske og teknologiske viden til at opbygge og være vært for emneafgrænsede virtuelle fællesskaber, er vores råd, at man skaber disse nye tiltag fra bunden med nye navne og nye URLer i stedet for den langtrukne, trinvise overgang fra netmagasin til noget, der kunne minde om et community, som der fx er lagt op til på Litteratursiden.dk (Bilag 40). Dette vil spare stambrugerne for at skulle revidere deres mentale model af et netsted, de har lært at kende som top-down styret netmagasin. Udover at sende et klart signal om, hvorvidt netstedet er brugerens eller afsenderens rum for udfoldelse vil en helt ny start sikre, at brugerne går til de nye netsteder med friske øjne og dermed øget motivation for at bidrage aktivt. Der er dog også muligheder for at forbedre de eksisterende netbiblioteker som fx BiziGate (Bilag 12) og Bibliotekernes JURAPORT (Bilag 19), som vi i vores evaluering har påpeget ikke umiddelbart er oplagte at bygge op omkring et community. På netsteder som disse kan brugerne stadig spille en rolle ved eksempelvis at få lov til at tildele indholdet tags og derved supplere fagsproget med dagligdags termer til glæde for andre brugere. Eller man kunne fra afsenders side generere lister over nyeste og mest populære ressourcer for ad den vej at servere et overkommeligt udvalg som startsted for nye brugere. Det ville også Det detroniserede orakel 64

65 være en mulighed, at lade brugerne selv producere centralt indhold i form af mindre, fag- og emnespecifikke wikis, inspireret af fx Wiktionary (94), Wikiquote (95) eller den klassiske Wikipedia (27), som vi nu fx ser opstå på musiknetstedet GAFFA med GAFFApedia (96). I det hele taget er der en bred vifte af muligheder i forskellige typer social software og Web. 2.0 tendenser, man kunne tage i brug eller hente inspiration fra. Vi har understreget vha. vores spørgeskemaundersøgelse, og litteraturen, at brugerne i høj grad ønsker medbestemmelse og mulighed for at deltage med centralt indhold, og at de er bevidste om, hvad de vil have, og hurtigt bliver pirrelige, hvis det tekniske ikke er i orden. (16, Bilag 44). Man kunne indvende, at disse svar kunne forventes fra brugere engageret på netsteder med en høj grad af mulig brugerinddragelse, men vi ser tendensen bekræftet i litteraturen. I masterafhandlingen Relationsskabende Interaktivitet (11) gøres der observationer, der viser, at brugere er eksperter på deres område og forstår at debattere seriøst, støtte hinanden og udnytte hinandens erfaringer og kompetencer, og biblioteksbrugerne efterlyser i en ny undersøgelse ønsker om flere muligheder for direkte interaktion (77). De vil fx se, hvad andre har lånt, og de vil have mulighed for at skrive anmeldelser til bibliografiske poster. De vil anbefale hinanden litteratur og andre materialer, og der peges på, at kvaliteten af relevansen af anmeldelserne ville øges, hvis man kunne stemme på dem som på Imdb og Amazon. Man har en naturlig forventning om at blive inddraget og lyttet til i et senmodernistisk samfund (11). Og flere muligheder for brugerindflydelse vil styrke relationen mellem bibliotek og brugere (11) og medvirke til at gøre biblioteket, det fysiske såvel som det virtuelle, til et sted at opholde sig, gå på opdagelse og interagere med andre - frem for et sted, hvor man målrettet søger, finder, henter, og går igen; et ændret fokus fra brugerens informationsbehov til brugerens inspirationsbehov. For netbibliotekerne handler det om at turde tage chancer om at møde nye tendenser på webben såsom Librarian 2.0, Library 2.0 og Web 2.0 med åbent Det detroniserede orakel 65

66 sind og frisk energi. Det gælder om at prøve noget helt nyt og give slip på kontrollen at finde modet til at fejle. Konklusion Ved at læne os op af teorien er det lykkedes os at udforme en anvendelig klassifikationsmodel, hvormed vi har kunnet foretage en systematisk og fyldestgørende evaluering af de bibliotekariske nettjenesters udnyttelse af webbens sociale potentiale. Denne evaluering har dannet fundament for et udtømmende svar på vores hovedspørgsmål. Vi vover den påstand, at vi er pionerer på denne front. Vi er med til at definere en ny måde at vurdere brugerinteraktion på takket være den form for klassifikation, vi fik udviklet, i hvilken vi nuancerede begrebet i forskellige facetter (Bilag 30). På den måde fik vi uddybet, ikke bare hvorvidt, eller i hvor høj grad, brugerinddragelse faciliteres på bibliotekernes nettjenester, men netop med detaljerede angivelser af hvordan. Vi kan konkludere, at der kun var sparsomme tiltag på bibliotekernes nettjenester til udnyttelse af webbens potentiale for bruger-til-bruger interaktion, og når der fandtes muligheder for, at brugerne kunne komme til orde, var det primært i forhold til sekundært indhold, og der var ikke tegn på, at man havde taget højde for, hvad der skulle motivere brugerne til at bidrage og føle tilhørsforhold til de pågældende netsteder. For at undersøge årsagerne til netbibliotekernes til- og fravalg af brugerinteraktion, gjorde vi grundigt brug af litteraturen og gennemførte vellykkede, kvalitative interviews med tre ansvarlige personer for tre udvalgte nettjenester. I forhold til at involvere dem, det hele handler om, nemlig brugerne, udformede vi et spørgeskema og hvervede respondenter fra udvalgte netsteder. Vi fik på denne måde bekræftet, hvad vi fandt meget af i litteraturen - udsagn om, Det detroniserede orakel 66

67 hvad der får folk til at bidrage aktivt på et netsted. I samme ombæring høstede vi også brugbare data, som gav os indsigt i brugernes informationsadfærd og deres holdning til, og brug af, bibliotekernes nettjenester. Vi må dog efterfølgende erkende, at vi kunne have været noget grundigere mht. udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen, og disse forbehold har vi da også gentagne gange ekspliciteret i opgaven. Ved at orientere os grundigt i litteraturen omkring de nyeste tendenser på webben mht. brugerinteraktion og gennem vores evalueringer af ikkebibliotekariske netsteder med en høj grad af brugerinteraktion, fik vi klarhed over det meste af det, der eksisterer og udvikles i Web 2.0 regi. Ved selvsyn og ved at spørge brugerne af disse tjenester, fandt vi ud af, hvad der kendetegner netstederne, hvilket fungerede som inspiration til den række af forslag til fremtidig forandring, vi til slut har kunnet fremlægge som forslag til de danske bibliotekariske nettjenester. Det detroniserede orakel 67

68 Litteraturliste 1. Bibliotek.dk. (2006). Netbibliotekerne. Lokaliseret den 23. maj på World Wide Web: 2. Powazek, Derek, M. (2001). Design for Community: The Art of Connecting Real People in Virtual Places (1. udgave). USA: New Riders Press. 3. Abram, Stephen (2006). Web 2.0, Library 2.0, and Librarian 2.0: Preparing for the 2.0 World. SirsiDynix OneSource, 2(1). Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 4. O Reilly, Tim. (2005, 30. september). What Is Web Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software, 22 sider. Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: 5. Last.fm. (2006). Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: 6. Flickr. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 7. YouTube. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 8. Stephens, Michael. (2005, 18. november). Do Libraries Matter: On Library & Librarian 2.0. Lokaliseret den 18. marts på World Wide Web: 9. Abram, Stephen. (2005, 21 december). Web 2.0, Library 2.0, and Librarian 2.0. SirsiDynix, 2/2006(1), 8 sider. Lokaliseret den 23. marts på World Wide Web: b3b5r7pl Det detroniserede orakel 68

69 10. Instituttet for Fremtidsforskning. (2004). Creative Man. København: Gyldendal 11. Wodschow, Sofie et al. (2003, juni). Relationsskabende interaktivitet: Giv brugeren en stemme. Lokaliseret den 26. marts på World Wide Web: 12. Wikipedia. (2006, 15. maj). WikiWiki. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 13. Wikipedia. (2006, 15. maj). Weblog. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 14. Wikipedia. (2006, 15. maj). Virtual community. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 15. Hansen, Lone. (2005, 20. juli). Evalueringskoncept København: Biblioteksstyrelsen. Udfyldt og indsendt til Biblioteksstyrelsen af 14 netbiblioteker, brugt i anonymiseret form. 16. Krug, Steve. (2006). Don t Make Me Think. (2. udg.). Berkeley, California USA: New Riders Publishing 17. Fogg, BJ et al. (2001). What Makes Web Sites Credible?: A Report on a Large Quantitative Study. Proceedings of the SIGCHI conference on Human factors in computing systems, Seattle, Washington, USA, sider. Lokaliseret den 8. april på World Wide Web: 18. Tedjamulia, Steven, J. J. et al (2005). Motivating Content Contributions to Online Communities: Toward a More Comprehensive Theory. I: Proceedings of the 38th Hawaii International Conference on System Sciences, Hawaii, sider. Lokaliseret den 11. april på World Wide Web: 0193b.pdf 19. Bibliotekernes netmusik. (2006). Lokaliseret den 28. maj på World Wide Web: Det detroniserede orakel 69

70 20.Litteratursiden.dk. (2006). Lokaliseret den 28. maj på World Wide Web: 21. Rejsebiblioteket.dk. (2006). Lokaliseret den 28. maj på World Wide Web: 22. Musikbibliotek.dk. (2006). Lokaliseret den 28. maj på World Wide Web: 23. Kvale, Steinar. (1997). Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1. udgave). Danmark: Hans Reitzels. 24. Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen. (2000). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzels forlag 25. Bech, Michael. (2006, 7. marts). Den nye medieverden stormer frem. Politiken, 2 sider. Lokaliseret den 26. marts på World Wide Web: 26. OhmyNews International. (2006, 16. maj). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 27. Wikipedia. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 28.Fotokritik. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 29. MySpace. (2006). Lokaliseret den 23. maj på World Wide Web: 30.Stumble. (2006). Lokaliseret den 23. maj på World Wide Web: 31. del.icio.us. (2006. Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 32. Amazon. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 33. Jubii iq. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: Det detroniserede orakel 70

71 34. Yahoo! Answers. (2006). Lokaliseret den 17. maj på World Wide Web: 35. IMDb. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 36. Mørkeby, Mia & Jensen, Torbjørn Porsmose. (2003). Festival - fællesskab og selvudvikling. Bibliotekspressen, 2003(16), 3 sider. Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: 37. Wikipedia. (2006, 15. maj). Podcasting. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 38.Wikipedia. (2006, 15. maj). RSS. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 39. SourceForge. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 40.Ritzau. (2006, 17. april). Ny Trend: Lad kunden udvikle varen. Politiken, 1 side. Lokaliseret den 17. april på World Wide Web: 41. Lerche, Anette. (2004). Brugeren skal være udgangspunktet. Bibliotekspressen, 6/2004, 3 sider. Lokaliseret den 26. marts på World Wide Web: 42. Lauridsen, Jens. (2006). Hurra for Koldings nye hybridbibliotek. Bibliotekspressen 2006(5), 2 sider. Lokaliseret den 23. april på World Wide Web: 43. Blyberg, John. (2006, 9. januar). 11 reasons why Library 2.0 exists and matters. Lokaliseret den 17. marts på World Wide Web: 44. Casey, Michael. (2006, 3. januar). Born in the Biblioblogsphere. Lokaliseret den 17. marts på World Wide Web: Det detroniserede orakel 71

72 45. Levine, Jenni. (2006, 9. januar). What Is New about Library 2.0. Lokaliseret den 31. marts på World Wide Web: 46. Wikipedia. (2006, 15. maj). Open Source. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 47. Bush, Vannevar. (1945). As We May Think. The Atlantic Monthly, July 1945, 15 sider. Lokaliseret den 17. april på World Wide Web: 48.Björneborn, Lennart. (2002). Two control revolutions and a small-world Web: complementary aspects of uniformity and diversity in an information system. Copenhagen: Royal School of Library and Information Science. 49. ebay. (2006). Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 50.Chad, Ken & Miller, Paul. (2005, november). Do Libraries Matter? The Rise of Library 2.0 (Version 1.0). Lokaliseret den 21. marts på World Wide Web: 51. Ann Arbor District Library. (2006, 14. maj). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 52. Kansas City Public Library. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 53. Google. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: 54. Brophy, Jan & Bawden, David. (2005). Is Google enough? Comparison of an internet search engine with academic library resources. Emerald, 57/2005(6), 15 sider. Det detroniserede orakel 72

73 55. Crawford, Walt. (2006). Library 2.0 and Library 2.0. Cites & Insights, 6/2006(2), 32 sider. Lokaliseret den 22. marts på World Wide Web: 56. Anderson, Chris. (2006). The Long Tail. Lokaliseret den 20. april på World Wide Web: 57. McFedries, Paul. (2006). Folk Wisdom. Spectrum Online, 2006(2), 3 sider. Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: 58. Yahoo. (2006). Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: 59. Furl. (2006). Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: 60.Quintarelli, Emanuele (2005). Folksonomies - power to the people. I: ISKO Italy-UniMIB meeting, Milan, 24 juni 2005, 16 sider. Lokaliseret den 29. marts på World Wide Web: 61. Hammond, Tony et al. (2005). Social Bookmarking Tools (I). D-Lib Magazine, 11/2005(4), 29 sider. Lokaliseret den 28. marts på World Wide Web: 62. Coates, Tom. (2005, 5. januar). An addendum to a definition of Social Software. Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: ition_of_social_software.shtml 63. Gardner, Julia. (2003, 20 marts). Persuasive design: design der overtaler brugeren til mere. Lokaliseret den 25. marts på World Wide Web: 64. Jasek, Chris. (2004). How to design library websites to maximum useability. Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: mphlet5.pdf Det detroniserede orakel 73

74 65. Lazar, Jonathan & Preece, Jennifer. (2002). Social Considerations in Online Communities: Usability, Sociability, and Success Factors. I: Oostendorp, van H., Cognition in the Digital World. Mahwah, New Jersey, USA: Lawrence Erlbaum Associates Inc. Publishers. Lokaliseret den 10. april på World Wide Web: 66.Blanchard, Anita. Blogs as Virtual Communities: Identifying a Sense of Community. Lokaliseret den 25. marts på World Wide Web: 67. Wang,Youcheng & Fesenmaier, Daniel R. (2003). Understanding the Motivation of Contribution in Online Communities: An Empirical Investigation of an Online Travel Community. Electronic Markets 13(1), 8 sider. Lokaliseret den 26. april på World Wide Web: 68.Wellman, Barry & Haythornthwaite, Caroline. (2002). The Internet in Everyday Life. India: Blackwell Publishing Ltd. 69.Shklovski, Irina, Kiesler, Sara & Kraut, Robert. (2003). The Internet and Social Interaction: A Meta-analysis and Critique of Studies, Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: 70. Skype. (2006). Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 71. Musikbibliotek.dk. (2006). Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 72. Wikipedia. (2006, 12. marts). IP-adresse. Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 73. Kidblastone. (2006, 17. maj). What attracts you to Flickr?. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: Det detroniserede orakel 74

75 74. Kidblast. (2006, 17. maj). What attracts you to DrunkenDonkey? Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 75. Scuttlebutt. (2006, 16. maj). Hvad motiverer dig til at deltage på Jubii.dk? Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 76. Madsen, Jens, Gardner, Julia, Hansen, Jens Hofman. (2003). Sådan bliver det elektroniske bibliotek brugervenligt: Best practice rapport baseret på usability-test af danske folkebibliotekers websteder. Århus: UNI C 77. Det Kongelige Bibliotek et al. (2006). Lånernes forventninger og krav til det hybride bibliotek. Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: 78. Amazon. (2006). Top Reviewers. Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 79. Nielson, Trine & Hansen, Lone. (2003). Kvalitetsevaluering af folkebibliotekernes netbiblioteker. København: Biblioteksstyrelsen. 80.Hansen, Lone. (2005, 20. juli). Evalueringskoncept Lokaliseret den 10. april på World Wide Web: 81. Kulturministeriet. (2000). Lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed. Lokaliseret den 24. maj på World Wide Web: 82.DotBot. (2006). Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 83.SourceForge. (2006). Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: Det detroniserede orakel 75

76 84.Freetag. Lokaliseret den 5. april på World Wide Web: 85. Olesen, René. (2006, 2. marts). Oplæg til samarbejde om ny styringsmodel for netbibliotekerne mellem Biblioteksstyrelsen og Pluss Leadership A/S. Lokaliseret den 9. april på World Wide Web: 86.Ørnstrup, Karen Margrethe. (2006, 29. marts). Jubii IQ konkurrerer med Biblioteksvagten. Informationsportalen, Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, 1 side. Lokaliseret den 9. april på World Wide Web: 87. Fihl Jeppesen, Mia. (2002). Kulturen, kunsten og kronerne : kulturpolitik i Danmark København: Akademisk. 88.Elbech Sørensen, Morten. ( ). Biblnet.dk mødested for bibliotekarstuderende. Lokaliseret den 24. maj på World Wide Web: 89.Bo Christensen, Thomas. (2006, 21. maj). Det er et slag mod god musik. Politiken. 1 side. Lokaliseret den 25. maj på World Wide Web: 90.Danmarks Biblioteksskole. (2005, 26. januar). Slogankonkurrencen Vinder. Lokaliseret den 24. maj på World Wide Web: 91. Fjord Nielsen, Esben. (2006). Definitely two point ohh. Bibliotekspressen, 2006(9), 3 sider. Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 92. Larsen, Joanna Holmgaard et al. (2005, 8. september). Det nye Danmarks folkebibliotek. Råd & Vink, 8/2005, 9 sider. Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: Det detroniserede orakel 76

77 93. Thorhauge, Jens. (2003). Mange bud på det nye bibliotek. Bibliotekspressen, 2003(12), 2 sider. Lokaliseret den 23. marts på World Wide Web: 94. Wiktionary (2006, 24. maj). Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 95. Wikiquote. (2006, 22.maj). Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 96.GAFFApedia. (2006, 26. maj). Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: 97. Nielsen, Hans Jørn. (2005). Litteratursiden.dk: Netbibliotek og litterært netmagasin. Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: 98.Wikipedia. (2006, 17, maj). Information Superhighway. Lokaliseret den 23. maj på World Wide Web: 99.Bibliotekernes Netguide. (2006, 7. april). Besøgsstatistik for Bibliotekernes Netguide. Lokaliseret den 19. april på World Wide Web: Madsen, Jens Sandberg. (2005). Behovsanalyse af Evaluering af nuværende indhold og forslag til fremtidige tiltag. Lokaliseret den 31. marts på World Wide Web: Ulsnes, Asgeir. (2006, 17. maj). At rejse er at leve. Lokaliseret den 18. maj på World Wide Web: Travellerspoint Travel Community. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: BootsnAll Travel. (2006). Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: Det detroniserede orakel 77

78 104. ComON TV. (2006, 12. april). Spørg Jubii IQ og du kan selv svare. Lokaliseret den 18. maj på World Wide Web: Scuttlebutt (2006, 14. maj). Hvad motiverer dig til at deltage på Eksperten? Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: Ole fra S.O.A.P. (2006, 14. maj). Hvad motiverer dig til at hænge ud på BI? Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: Tankedaxl. (2006, 15. maj). What motivates us Deviants? Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: Elbech Sørensen, Morten. (2006, 16. maj). Hvad motiverer dig? Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: Tankedaxl. (2006, 17. maj). What attracts you to Last.fm? Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: GAFFA. (2006, 27. maj). Lokaliseret den 27. maj på World Wide Web: Wikipedia. (2006, 26. maj). Blogosphere. Lokaliseret den 26. maj på World Wide Web: Øvrig anvendt litteratur 112. Ebbensgaard, Ida. (2006, 13 marts). Nu kommer musikken gratis og lovligt på nettet. Politiken, 2 sider. Lokaliseret den 17. marts på World Wide Web: Det detroniserede orakel 78

79 113. Shin, Lissa, Thorhauge, Jens & Bertelsen, Ellen Warrer. (2001). Biblioteksårbog 2000 (side 9). Lokaliseret den 19. marts på World Wide Web: Ciffolilli, Andrea. (2003). Phantom authority, self selective recruitment and retention of members in virtual communities: The case of Wikipedia. First Monday, 8/2003(12), 17 sider. Lokaliseret den 28. marts på World Wide Web: Olsen, Thorbjørn, Donkor, Kenneth, Pedersen, Peder Enøe. (2005). Bibliotek dk som community (5. semesters opgave). Danmarks biblioteksskole, 23 sider Eng, Paul. (2005, 10 maj). Tuning In to Share Music Online Legally. ABC News, 4 sider. Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: = Fogh, Morten. (2000, 20. december). Store udfordringer. Lokaliseret den 30. marts på World Wide Web: Hermann, Henrik. (2005). Biblioteksvagt med slag i. Bibliotekspressen 2005(2), 2 sider. Lokaliseret den 15. marts på World Wide Web: Wolfwater, Meredith. (2006, 10. januar). Let s make libraries better ok. Lokaliseret den 21. marts på World Wide Web: Stephens, Michael. (2006, 2. april). Tame The Web - Libraries and Technology. Lokaliseret den 2. april på World Wide Web: Det detroniserede orakel 79

80 121. Kulturministeriet. (1997). Bibliotekerne i informationssamfundet Betænkning nr UBIS. Lokaliseret den 31. marts på World Wide Web: Riha, Daniel. Multi-user 3-D Virtual Library for the University of Constance. Lokaliseret den 26. marts på World Wide Web: Pors, Niels Ole. (2005, 8. juli). Studerende, Google og biblioteker: Om studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. Lokaliseret den 27. marts på World Wide Web: Preece, Jenny. (2000). Online Communities: Designing Usability and Supporting Sociability (1. udgave). New York: John Wiley & Sons Wellman, Barry. (2002). The Internet in Everyday Life. Oxford: Blackwell Publishers Madsen, Jens & Gardner, Julia. (2003). Persuasive design på det digitale bibliotek: Hvordan overtaler man låneren til at bruge nye services? DFrevy 26/2003(5), 5 sider Bakalus, Silla. (2006, 7. april). Hver fjerde over 70 år bruger nettet. Politiken, 1 side. Lokaliseret den 7. april på World Wide Web: Preece, Jenny. (2001) Online communities: Usability, Sociability, Theory and Methods. I: Earnshaw, R. Guedj, R, van Dam, A & Vince, T, Frontiers of Human-Centred Computing, Online Communities and Virtual Environments. Amsterdam: Springer Verlag. Lokaliseret den 11. april på World Wide Web: 20chapter%20refs2.pdf Det detroniserede orakel 80

81 129. Egeland, Lars. (2006). Det handler om læring. ABM-Skrift, 9/ sider. Lokaliseret den 10. april på World Wide Web: utvikling.no/publisert/abm-skrift/2004/laring.pdf 130. Zweizig, D., & Dervin, B. (1977). Public library use, users, uses: Advances in knowledge of the characteristics and needs of the adult clientele of American public libraries. Advances in Librarianship, 7, ASIS&T: Sparking Synergies: Bringing Research and Practice Together, Charlotte, North Carolina, October 28 - November 2, Fogg, B.J et al. (2002). Stanford-Makovsky Web Credibility Study 2002: Investigating what makes Web sites credible today. Lokaliseret den 20. april på World Wide Web: Ritz Kylmann, Henriette. (2006). Alternativ markedsføring af et netbibliotek. Bibliotekspressen 2006(7), 2 sider. Lokaliseret den 23. april på World Wide Web: Björneborn, Lennart. (2006). Libraries as integrative interfaces: tracking users information interaction in context. I: LLiX - First Symposium on Information Interaction in Context, Copenhagen, October 18-20, 2006 (6 s.) Vandborg, Lise. Litteratursiden.dk med blog. Bibliotekspressen, 8/2004, 1 side. Lokaliseret den 16. maj på World Wide Web: Infosite for Rejsebiblioteket.dk. (2006, 10. maj). Lokaliseret den 18. maj på World Wide Web: Mayfield, Ross. (2006, 27. april). Power Law of Participation. Lokaliseret den 18. maj på World Wide Web: Det detroniserede orakel 81

82 Det detroniserede orakel - En systematisk evaluering af danske netbiblioteker med fokus på øget brugerinddragelse Bilag Forfattere: Jesper Grenaa Eilertsen og Morten Elbech Sørensen Vejleder: Lennart Björneborn Afleveringsdato: 29. maj 2006 Antal bilag: 45 Det detroniserede orakel 82

83 Bilagsoversigt Bilag 1: Evaluering af DotBot (J) s. 87 Bilag 2: Evaluering af Litteratursiden.dk (M + J) s. 92 Bilag 3: Evaluering af Spørg Olivia (J) s. 101 Bilag 4: Evaluering af kvinde.finfo.dk (J) s. 106 Bilag 5: Evaluering af Bibiloteksvagten.dk (J) s. 113 Bilag 6: Evaluering af Energiportalen (J) s. 119 Bilag 7: Evaluering af Musikbibliotek.dk (J + M) s. 124 Bilag 8: Evaluering af E17 (M) s. 137 Bilag 9: Evaluering af Bibliotekernes netguide (M) s. 143 Bilag 10: Evaluering af Finfo (J) s. 148 Bilag 11: Evaluering af ARKADE (J) s. 155 Bilag 12: Evaluering af BiziGate (J) s. 163 Bilag 13: Evaluering af Det Virtuelle Musikbibliotek (J) s. 168 Bilag 14: Evaluering af Food-i (M) s. 178 Det detroniserede orakel 83

84 Bilag 15: Evaluering af Juraportal.dk (J) s. 184 Bilag 16: Evaluering af Danskebilleder.dk (M) s. 191 Bilag 17: Evaluering af Skrivopgave.dk (M) s. 198 Bilag 18: Evaluering af DEFF (J) s. 203 Bilag 19: Evaluering af Bibliotekernes JURAPORT (M) s. 215 Bilag 20: Evaluering af Tidsskriftcentret.dk (M) s. 220 Bilag 21: Evaluering af Rejsebiblioteket.dk (J + M) s. 225 Bilag 22: Evaluering af PPP (J) s. 237 Bilag 23: Evaluering af Bibliotekernes netmusik (J) s. 246 Bilag 24: Evaluering af Mimers Brønd (M) s. 260 Bilag 25: Evaluering af Flickr (J) s. 266 Bilag 26: Evaluering af Last.fm (M) s. 276 Bilag 27: Evaluering af YouTube (M) s. 283 Bilag 28: Evaluering af Jubii iq (J) s. 289 Bilag 29: Evaluering af MySpace (M) s. 298 Det detroniserede orakel 84

85 Bilag 30: Skema til evaluering af bibliotekernes nettjenester (J + M) s. 305 Bilag 31: Ikke-bibliotekariske netsteder, der har indgået i evalueringen (J) s. 311 Bilag 32: Interviewspørgsmål (J + M) s. 312 Bilag 33: Netsteder, vi har hvervet respondenter fra til spørgeskemaundersøgelsen (J) s. 317 Bilag 34: Udformning af spørgsmål til spørgeskemaundersøgelse (M + J) s. 318 Bilag 35: Spørgeskema på dansk (M + J) s. 319 Bilag 36: Spørgeskema på engelsk (J + M) s. 323 Bilag 37: Evalueringsskema til vurdering af de danske netbiblioteker (J + M) s. 327 Bilag 38: Evalueringsskema til vurdering af ikke-bibliotekariske nettjenester(m + J) s. 330 Bilag 39: Interview med Inger Heyerdahl-Jensen om Rejsebiblioteket.dk (J) s. 333 Bilag 40: Interview med Lise Vandborg om Litteratursiden.dk (M) s. 336 Bilag 41: Interview Jens Bang Petersen, Musikbibliotek.dk (J) s. 340 Bilag 42: Diagramoversigt (M) s. 343 Bilag 43: Samlet datasæt fra spørgeskemaundersøgelsen (M) s. 352 Det detroniserede orakel 85

86 Bilag 44: Brugernes fritekstsvar på spørgsmålene fra spørgeskemaundersøgelsen (J) s. 353 Bilag 45: Faktorer, der påvirker et netsteds troværdighed (M) s. 361 Det detroniserede orakel 86

87 Bilag 1: Evaluering af DotBot 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: DotBot URL: Ophav: DotBot er et fællesprojekt for centralbibliotekerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuners Biblioteker. Projektet er økonomisk støttet af Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker samt Centralbibliotekspuljen. 12 Formål: DotBot er de danske bibliotekers fælles netsted for børn og redigeres af børnebibliotekarer fra hele landet 13 Målgruppe: De danske folkebibliotekers børneafdelingers brugere i alderen 015 år, samt biblioteksfremmede børn. Brugerne er dels børn, der arbejder på nettet alene eller sammen med en voksen vejleder. Brugere med behov for såvel information, oplevelse eller inspiration. 14 Lanceringstidspunkt: Fremgår ikke Besøgstidspunkt: 16. maj 2006 Seneste opdatering: Fremgår ikke Forside: Det detroniserede orakel 87

88 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Gode kontaktmuligheder under de forskellige services. Med biblioteket som afsender må indholdet formodes at borge for lødighed og kvalitet. Siden har et friskt og alligevel professionelt, roligt og overskueligt design. Imod: [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Intuitivt design med mange billeder og superkorte tekster, som udmærket beskriver de forskellige services indhold gør, at siden føles levende og sjov at klikke sig rundt på. Undersiderne, selve de forskellige services, er lavet i samme Det detroniserede orakel 88

89 stil og ånd og gør det til en leg at være på siden. Imod: Der linkes til en anmelderklub for børn, hvor det er unødvendigt besværligt at blive medlem.15 [* * * * -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes, men fremgår ikke af forsiden Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa. Mulighed for at anmelde bøger og musik, sende forslag til links, som i kategorien Mizz Links udsættes for en kontrol for ulovligt indhold, men ellers publiceres med barnets egen annotation. Hos Kloge-Åge får man ikke kredit for sine links; det gør bibliotekaren (angivet på siden som fagreferent), der vurderer dem. Hos Max Megabyte kan man få sin hjemmeside anmeldt af både Max og af brugerne selv, som direkte kan poste anmeldelser. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Aktiv producent af centralt indhold. Brugerne er klart i fokus og opfordres tydeligt til at bidrage. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Ved at dele sin viden og sine idéer med andre i sit eget sprog, og på den måde få feedback og en følelse af fællesskab, fx når man opfordres til at skrive 15 Det detroniserede orakel 89

90 anmeldelser. Man føler sig betydningsfuld ens stemme bliver hørt når man kan få lov til at vurdere indhold, som de voksne har produceret16 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende meget [* * * * -] 5. Opsummerende vurdering [* * * * -] Mange af netbibliotekerne kunne lære noget af DotBot. Her er der taget et stort skridt i den rigtige retning for at involvere brugerne. At brugerne kan skrive anmeldelser og dele deres smag og deres idéer med hinanden er oplagt at inkorporere på fx Litteratursiden.dk (Bilag 2). Måske er det lettere for os bibliotekarer at afgive kontrol, når det drejer sig om børn, for i virkeligheden mister vi ikke vores autoritative status. Børn er jo ikke vores konkurrenter de vil jo ikke kunne skrive lige så seriøse anmeldelser, som vi kan. Det er en løs påstand, som kunne være en af forklaringerne på, hvorfor man på voksentjenesterne ikke har leget med at lade brugerne bidrage til det centrale indhold. DotBot vægter det interaktive element højt. Der skal kunne lave noget musikvideoer, yndlingsmusiklister, anmeldelser osv. Man kan endog lytte til musik ligetil og enkelt dette kunne de øvrige biblioteksfaglige musiktjenester lære noget af. Det drejer sig om, så der siges på DotBots infoside: Siden redigeres efter Bibliotekslovens bestemmelser om kvalitet, aktualitet og 16 Det detroniserede orakel 90

91 alsidighed, hvilket fortolkes som at oplevelse vægtes lige så højt som information. 17 Dette udsagn er interessant set i forhold til de andre nettjenester, som i høj grad er top-down informative og meget lidt medlevende og engagerende. Sidens design er intuitivt og let at navigere ud fra. Der er mange sjove og illustrerende tegninger, og det føles som at gå på opdagelse i noget spændende og ukendt. Om ressourcerne, som er produceret er børn, lever kvalitetsmæssigt op til vores voksenstandarder er ikke så vigtigt, så længe børnene synes det er fedt! 6. Forslag til forbedringer Vi kunne tænke os, at Kloge-Åge krediterede børnene for de links, de bidrager med, og undgår at bruge det kedelige ord fagreferent så åbenlyst. Vi forestiller os, at man kunne skabe lidt debat om bøger og musik ved at gøre det muligt at svare på anmeldelserne; man kunne fx bruge en blog-funktion eller skabe et forum, hvor børnene kunne boltre sig helt frit uden snævre, prædefinerede kategorier. Man kunne snildt forestille sig det sjove i at få lov til at give stjerner, eller at forfatte kommentarer, til andres anmeldelser i højere grad, end det er tilfældet i øjeblikket. I længden er det ikke hensigtsmæssigt at placere Mizz Links links i en fortløbende liste. Det er for uoverskueligt. 17 Det detroniserede orakel 91

92 Bilag 2: Evaluering af Litteratursiden.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Litteratursiden.dk URL: Ophav: Foreningen Litteratursiden, der medio februar 2006 har 60 medlemsbiblioteker.18 Formål: Litteratursidens formål er at oplyse om nye og gamle stemmer i litteraturens univers på en lettilgængelig måde og invitere på litterære opdagelsesrejser, der rummer både fordybelse og oplevelser. Vi ønsker at formidle den gode bog - og være en uudtømmelig inspirationskilde til læsning. 19 Målgruppe: Primært [ ] voksne læsere og studerende. 20 Lanceringstidspunkt: Idéen opstod i år Besøgstidspunkt: 3. maj 2006 Seneste opdatering: 3. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel 92

93 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Litteratursiden.dk er holdt i et roligt, pænt og ikke-amatøragtigt design bygget op omkring et flerspaltet magasin-layout. Både forsiden og de talrige undersider er inddelt i synlige information chunks som tjener til en umiddelbar overskuelighed trods det omfattende indhold. Siden fremstår som opdateret med friske poster i bloggen og med et forsideindhold, der skifter ofte nok til ikke at få siden til at fremstå statisk og uinteressant. At det er bibliotekssektoren, der står bag, er nedtonet men dog synligt. Dette, mener vi, er et plus, da det i første omgang handler om at få formidlet indholdet om skønlitteratur. Bliver brugeren grebet af indholdet på siden, skal hun tids nok opdage de forskellige hints om, hvem der står bag. Det detroniserede orakel 93

94 Vi oplevede ingen tekniske fejl og fik en bekræftende meddelelse ved tilmelding til nyhedsbrevet samt en god og sigende besked ved søgning uanset om der var gevinst eller ej. Anbefaling af skønlitteratur omtales af Nielsen, H.J. som en af den klassiske folkebibliotekars skyggekompetencer (97). At det i vid udstrækning er bibliotekarer, der står for udvælgelsen er således i denne sammenhæng umiddelbart anses som værende et plus. Med angivelse af telefon- og faxnummer på samtlige sider, er der ingen grund til at mistænke netstedet for ikke at være, hvad det udgiver sig for. Siden repræsenterer en non-profit organisation. Der er gode søgemuligheder. Ligger nr. 5 på en Google søgning på litteratur. Der linkes til troværdige netsteder. Det virker troværdigt og burgervenligt, at man præsenteres udførligt for skribenterne i Ekspertpanel, i modsætning til på Rejsebiblioteket.dk (Bilag 21). Imod: Har ingen ratings eller bruger-anmeldelser af indholdet. Gentagelsen af menupunkterne i anderledes præsentationsformater midt på siden unødvendig og forvirrende. Brug hellere pladsen på én ting. [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Overordnet gør Litteratursiden.dk god brug af konventioner (16) Det traditionelle layout gør, at man har overskud til at tage et kig på selve indholdet. Det er nemt at skelne links fra almen brødtekst. De omfattende mængder af tekst betyder ikke, at man skal læse en masse for at kunne orientere sig på netstedet. De fremstår netop som indhold, man kan læse mere eller mindre kursorisk. Selv ved at skimme teksten kan man få et indtryk af afsenderens budskab. Godt at medietypen video også er medtaget. Det frisker op Det detroniserede orakel 94

95 og udnytter igen mediets muligheder. Mange spændende indgange til at læse om litteratur forfatter, emne, noget der ligner, spørg din bibliotekar, bestsellerlister, litteraturlister, analyser, anmeldelser, anbefalinger og artikler. Mulighed for at holde sig opdateret via RSS-feed. Imod: De små illustrationer, der repræsenterer hver artikel på forsiden er ikke klikbare. De kunne med fordel linke til den artikel, de er tilknyttet. Under sektionen Litteraturlister burde hver omtale linke til bogen i bibliotek.dk. Som det er nu, strander man på et særdeles kritisk tidspunkt, hvor man ellers er motiveret for at klikke videre i håbet om at få adgang til en interessant bog. I sin natur er Litteratursiden.dk et temmelig teksttungt netsted. Det er umuligt at forstørre teksten via sine browserindstillinger, hvilket kan være et problem for folk med nedsat syn. Forvirrende med mange små præsentationer af de samme menupunkter, som findes i venstre side. Det giver forvirring, når man skal navigere på netstedet. Samlet bliver der for meget tekst på forsiden. Videoklipsektionen er ikke alfabetiseret. Det kan give problemer, når der kommer flere klip, og allerede nu er det forvirrende med manglen på struktur, når man vil have et hurtigt overblik. Nyheder til debat -sektionen har samme font og farver som resten af kategorierne, selvom den skiller sig ud fra resten ved at inddrage brugerne og ved at levere dugfriskt materiale. Litteraturanalyser -sektionen er igen kendetegnet ved dobbeltkonfekt. De samme tre kategorier præsenteres henholdsvis vertikalt og horisontalt, men med anderledes catch-phrases (meget forvirrende), og den ene udgave er med ikoner. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Det detroniserede orakel 95

96 Der er synlige tegn på brugerinput på forsiden. Under Nyheder til debat ses links med titlen Læs og kommentér, som indikerer, at man i en vis udstrækning kan give sit besyv med. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-til-mange-kommunikation. Nyheder til debat er en blog, der tillader brugerne at diskutere den originale nyhed med forfatteren og hinanden. Eventuelle kommentarer publiceres uden autoritetskontrol. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Vurderende/kommenterende bruger. Dette gælder dog kun nyhederne og ikke hovedindholdet på netstedet, som henviser brugeren til rollen som passiv modtager. Endvidere kan man deltage i netstedets litteraturquiz. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Motivationen formodes at ligge i en indefra kommende belønning. Man kan vælge at udvise en pro-social opførsel og prøve at få en livlig debat af nyhederne sat i gang. Ved brug af Spørg din bibliotekar -funktionen. Der er ikke nogle stærke motivationsfaktorer, der taler for, at man skulle bidrage til bloggen. Det er ofte lette emner, der tales om fx artikler hentet fra dagspressen. Brugerkommentarer har det med at drukne i en blog i og med, at der hele tiden kommer nyt til, som skubber det gamle væk, og fordi de angives fortløbende i én lang række. Det er en meget simpel måde at inddrage brugerne på. Det er svært at opnå den vigtige følelse af medlemskab og samhørighed. Man kan være anonym, selv uden nickname, så det er svært at opnå genkendelse og debat. Lise Vandborg peger også på Quizzen og de udloddede bøger som en motivationsfaktor til at få brugerne til at deltage mere aktivt på siden (Bilag 40). I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Det detroniserede orakel 96

97 Påfaldende lidt. Langt fra alle nyheder får kommentarer med på vejen. En gennemgribende research afslørede, at alle kommentatorer uden undtagelse havde tilknytning til bibliotekssektoren! Quizzen frekventeres af et uvist antal brugere. Dog nok til at fylde Top 10en ud. [* * * - -] 5. Opsummerende vurdering [* * * - -] Litteratursiden.dk har kvaliteter, der gør den til en ressource, der potentielt kan komme mange mennesker til gode. Den overordnede idé med at formidle udvalgte titler fra skønlitteraturens verden fejler ingenting. Mange har givetvis gavn af, at andre fremhæver gode titler fra den uoverskuelige mængde af tilgængelig skønlitteratur. Og at en gruppe bibliotekarer har formået at overføre denne ædle kompetence fra de fysiske biblioteker til webben er prisværdigt. Magasinformatet og tilgangen til formidlingen af inspiration er så småt ved at miste sin appeal. Efterhånden som brugerne på webben bliver vant til, at de kan og må bidrage til de netsteder, de frekventerer, vil Litteratursiden.dk inden for en kort tidshorisont fremstå forældet og uengagerende, hvis ikke der tænkes i markant udvidelse af brugernes muligheder for at bidrage med deres eget indhold. Idéen med at lade brugerne kommentere på nyhederne kan ikke siges at have haft nogen nævneværdig gennemslagskraft, i og med at det kun er folkene bag og enkelte af deres fagfæller, der har følt sig motiverede til at kommentere på sidens nyheder. At Litteratursiden.dk under Punkt 4 kan komme til at fremstå som et netsted, der er åbent og modtageligt for brugernes input, er misvisende, da det ikke er hovedindholdet, der kommenteres på, og da ingen fra den fastsatte målgruppe Det detroniserede orakel 97

98 har vovet at tage bladet fra munden endnu. Det meste af sidens væsentligste indhold er skrevet af såkaldte eksperter universitetsstuderende og bibliotekarer, men ofte kan det være svært at kende forskel på en analyse og en anmeldelse, og den bredere, måske mere folkelige, litteratur synes underprioriteret. Vi savner umiddelbart mere materiale om en af vore store digtere Dan Turèll end en anmeldelse af Vangede Billeder og en biografisk roman. Det er jo en skandale, at under forfattere, blandt 578 danske forfattere, er Dan Turèll ikke repræsenteret, men det er Chili Turèll! Morten Sabroe findes heller ikke i oversigten. Når vi vil finde Bøger der ligner værker af så store forfattere som Henry Miller, Jack Kerouac eller Allen Ginsberg, går vi også forgæves. 6. Forslag til forbedringer Emnet skønlitteratur fylder meget i manges liv uden at der behøver stå Bibliotekar DB eller litteraturstuderende på CVet. At modtage og give personlige anbefalinger er vel nok en af de mest udbredte måder at udvide sin skønlitterære horisont på. Så jo flere der kan bidrage til denne proces, desto bedre. Af interviewet med Lise Vandborg fremgår det dog, at det er et klart ønske, at det skal være meget synligt på selve sitet, hvad der er produceret af litteratursiden.dks producenter, og hvad der så er produceret af brugeren. (Bilag 40). På Litteratursiden.dk er der flere gode tiltag til at organisere litteraturen på en måde, så der skabes en sammenhæng mellem de enkelte værker. Denne model kunne snildt danne grundlaget for en brugerstyret model, hvor brugerne opretter og udvider lister med hver deres tema. Gevinsten ville være en mangfoldighed, der ville overgå det ellers brede spektrum Litteratursiden.dk pt. formår at dække. Som nævnt tidligere strander man ofte, når man ellers falder over en bog på en litteraturliste, som man fatter interesse for. Der er ganske enkelt ikke noget link til selve bogen i bibliotek.dk, som der ellers er under Vi Anbefaler. Det ville Det detroniserede orakel 98

99 have været en overkommelig værdiforøgelse, hvis den var tænkt ind fra starten. De enkelte artikler kunne sprogligt udformes med henblik på at hver artikel skimmes og ikke læses lineært. Sektionen Litteraturlister er særdeles oplagt at udvide med brugerinput! Idéen med at samle bøger tematisk er rigtig god! Men tænk en mangfoldighed, denne kunne udvikle sig til, hvis brugerne både kunne oprette helt nye lister og bidrage til de eksisterende. Det er også oplagt at kommentere/debattere de udvalgte bøger eller temaet i sig selv. At læse og anbefale skønlitteratur bør ikke ses som en faglig ekspertise. Desuden må faste læsere af siden formodes at have en interesse og indsigt i skønlitteratur, der ligger et godt stykke over gennemsnittet. Så en evt. frygt for at det hele drukner i Harry Potter og kiosklitteratur, hvis først man lader brugerne komme til orde, er næppe berettiget. Ekspertpanelet : Også muligt at lade andre komme til her. Om ikke andet så litteraturstuderende, eller andre, der ved fremsendelse af et speciale hurtigt kan bevise, at de ligger inde med en anseelig specialviden om et forfatterskab. Men optimalt set åbent for alle. Noget, der ligner : Oplagt at lade listerne udvide sig og nye opstå med brugerne som aktive bidragydere. Man bliver grebet af tanken bag og frustreres over ikke at kunne bidrage. Vi anbefaler : Lidt bred og lemfældig. Kunne godt drukne, hvis brugerne kunne poste frit. Men måske også overflødig, hvis de tematiserede lister blev åbnet for brugerbidrag. Som det ser ud nu, er litteratursiden.dk et noget højpandet, tilstræbt halvakademisk stillerum på nettet. Her burde være aktivitet, en summen af mennesker, som deler deres begejstring over litteraturen, som åbner den totalt og sætter den sammen igen på kryds og tværs. I stedet virker det som en bibliotekarisk niche, hvor man mødes med ligesindede. Lad brugerne selv bidrage med anmeldelser og andre ting og lad dem få mulighed for at være noget med en profil, et nickname og giv mulighed for, at Det detroniserede orakel 99

100 vurdere anmeldelserne, som vi ser det på fx imdb og lav så sorteringsmuligheder, så man kan få alle de dårlige anmeldelser, hvis man vil have det! Det detroniserede orakel100

101 Bilag 3: Evaluering af Spørg Olivia 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Spørg Olivia URL: Ophav: 40 biblioteker (86 bibliotekarer) Formål: At fungere som en spørgetjeneste for børn på nettet. At forbedre og udvikle børns adgang til information og opnå kontakt med nye brugere Målgruppe: Børn Lanceringstidspunkt: 2002 Besøgstidspunkt: 16. maj 2006 Seneste opdatering: 16. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel101

102 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Der gives kontaktoplysninger, dog langt inde i Information og PR-materiale teksten. Siden ser professionelt designet ud. Der er mange interaktive elementer og alligevel bevares roen. Afsender er troværdig og har ikke kommercielle interesser. Imod: Siden linker til en kommerciel side22 Der bliver benyttet pop-up vinduer for at fremvise eksterne links i ny browser. Dette konflikter med vores browseres indbyggede pop-up stopfunktionalitet. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) 22 Det detroniserede orakel102

103 For: Sidens vigtigste funktioner, spørgefunktionerne, er lette at gå til. Tilgængelighed for svagsynede ved zoomfunktion ved højreklik Imod: Linksamlingerne i tårnværelset kan være svære at dechifrere. Der er mange kategorier, og deres indgange repræsenteres af tegninger af symbolske genstande. Et klik på spejlet tager fx en til kategorien Tro og overtro. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa. Primært fra bruger til autoritet og vice versa via chat og spørgefunktion. Bruger til bruger kommunikationen er ikke bestemt af brugerne selv, og det er ikke muligt at køre en dialog, men brugerbidrag, tidligere spørgsmål, kan ses på siden. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Brugeren producerer, som nævnt ovenfor, centralt indhold mht. spørgefunktionen, men vi tør godt påstå, at brugeren ikke gør dette bevidst for at bidrage til netstedets database over spørgsmål. reelt er brugeren kun passiv modtager, som kan læse og se det indhold, som Olivia har valgt at offentliggøre. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Primært grundet egennytte for at få opfyldt egne informationsbehov. Det detroniserede orakel103

104 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Middel [* * * - -] 5. Opsummerende vurdering [* * * - -] Linksamlingen har den kvalitet, at der ofte linkes til fora, andre spørgetjenester og netsteder med mulighed for brugerinteraktion. Børnenes værdighed respekteres ved at man ikke lægger spørgsmål på siden, der skønnes for private til offentliggørelse i modsætning til kvinde.finfo.dk, hvor selv meget penible spørgsmål lægges ud (Bilag 4). Siden fungerer sikkert også godt som en slags introduktion til internettet for børn der er både linksamling og spørgefunktion og mulighed for ikke at søge information, men at spille og lege i stedet. Det er fint, at man kan læse bøger, spille spil og deltage i konkurrencer, lave postkort og andre ting. Det er en stor kvalitet at man som bruger kan få en oplevelse ud af et netsted selvom dets primære funktion er at køre en informativ service en slags referenceinterviews for børn. Det er bevis på, at man sagtens kan kombinere det informative med det legende og deltagende. God service at man kan få svaret på sms, så man ikke er bundet til computeren, mens man venter på svar. Brugernes egne spørgsmål kommer også til sin ret som vigtig information til andre brugere, idet de gemmes i en database, der er søgbar og til en vis grad mulig at browse i. 6. Forslag til forbedringer Der kunne gøres lidt for at inddrage brugerne i højere grad. Fx kunne man lade dem Det detroniserede orakel104

105 tale sammen via et forum, eller man kunne lade dem tagge på spørgsmålene og svarene, der findes i databasen, så de fik hæftet flere emneord på i børnenes eget sprog, men måske er målgruppen ikke moden nok til at administrere dette endnu. I det store hele virker det som om, siden fungerer godt ud fra det koncept, den er bygget på som en spørgetjeneste, hvor børn kan spørge voksne om alt muligt informativt. Det detroniserede orakel105

106 Bilag 4: Evaluering af kvinde.finfo.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: kvinde.finfo.dk URL: Ophav: kvinde.finfo.dk er etableret af Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket, og drives med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. ( ) Leverandøren af konkret information identificeres tydeligt for brugerne, og alene afsender er ansvarlig for den leverede information. Den enkelte informationsleverandør kan udelukkende krediteres og drages til ansvar for egne bidrag. 23 Formål: Det er kvinde.finfo.dk s formål at sikre lige adgang til information, for at fremme målgruppens integration i det danske samfund ved at etablere en samlet indgang til relevant information - designet efter brugerens behov. kvinde.finfo.dk er en fælles platform til formidling af informationer fra institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med informations- og integrationsopgaver rettet mod målgruppen Forbindende tekst En forbindende tekst udarbejdes af administrationen med det formål: 23 at give brugeren en kort definition/beskrivelse af emneområdet at skitsere, hvilke ressourcer brugeren kan forvente at finde på siden at markere, at siden henviser til ressourcer specielt for kvinder med en anden Det detroniserede orakel106

107 etnisk baggrund end dansk at fremhæve kvinde.finfo.dk s profil over for brugeren. Fagligt og sprogligt niveau Artikler og generelle informationer vil være begrænset til saglig orientering om gældende love, regler og praksis indenfor diverse emneområder, mens mere holdningspræget materiale vil kunne omfattes af de dialogbaserede områder, det vil sige i første omgang brevkassesvar fra udvalgte kompetencepersoner. Indholdet på kvinde.finfo.dk vil altid afspejle de til enhver tid gældende og accepterede informationer om de forskellige emneområder. kvinde.finfo.dk er forpligtet til at sikre, at informationerne på portalen altid er opdaterede og bygger på videndeling og samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Informationerne bør i videst muligt omfang udarbejdes på et lettilgængeligt dansk under hensyntagen til, at målgruppen må forventes at beherske dansk i varierende grad. Følgende overordnede retningslinier bør derfor iagttages: sproget skal være klart og præcist undgå fagsprog i det omfang det er muligt undgå lange og vanskelige ord brug ligefrem ordstilling brug enten grammatisk fuldstændige sætninger eller beskrivende enkeltord følg gældende retskrivning på alle områder. 24 Målgruppe: kvinde.finfo.dk henvender sig til yngre kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, herunder veluddannede, nyankomne flygtninge/indvandrere Det detroniserede orakel107

108 Lanceringstidspunkt: Ikke angivet Besøgstidspunkt: 16. maj 2006 Seneste opdatering: Ikke angivet Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Sidens indhold er arrangeret overvejende meningsfuldt. Der er muligheder for at kontakte netstedet og for at lokalisere centrale bidragydere. Med biblioteket som afsender, burde det borge for høj troværdighed. Indholdet stemmer nøje overens med det erklærede formål og er rettet mod målgruppen. Der leves op til målsætningen om, at leverandøren af konkret information skal kunne identificeres tydeligt for brugerne, idet de fleste artikler Det detroniserede orakel108

109 leverer denne oplysning, inklusiv kontaktinformationer. Der gøres klart og tydeligt opmærksom på, hvad netstedet skal indeholde, hvordan det skal præsenteres, hvem der står bag osv. 26 Imod: Det er ikke til at bestemme opdateringsfrekvensen. Sidens forsidedesign stemmer ikke overens med undersiderne, og designet er ubehjælpsomt og forvirrende pga. dets, i bredden langstrakte, og i højden smalle, form. Forsidens informative tekst kan ses på 10 sprog, men det giver ikke billige point, da intet andet er oversat. Publicerings- eller modificeringstidspunkt er for de fleste artikler samt brevkasseindlæggene ikke angivet. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Overskuelige inddelinger af indhold under hovedkategorierne på forsiden. Selve indholdet stemmer overens med målsætningen om at holde sprogstilen på et nogenlunde letlæseligt dansk, og der er meget bearbejdet viden og ikke bare eksterne links til sider med forskelligt sprogbrug og design. Under hver artikel findes glimrende menupunkter i højre side, som man kan bruge til at skaffe sig bøger om emnet på sit modersmål, gå på nettet for mere information via links eller besøge brevkassen for spørgsmål og svar. Imod: Kategorierne på forsiden virker tilfældigt præsenteret; kastet rundt mellem hinanden uden tanke for systematik og orden. Navnet kvinde.finfo.dk er lidet mundret og svært at huske. 26 Det detroniserede orakel109

110 [* * * * -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Det er muligt at kontakte netstedet via , og det er muligt at stille et spørgsmål til brevkassen. 27 Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? I princippet fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa, men uden mulighed for løbende dialog. Stiller man et spørgsmål til brevkassen, publiceres det, hvad enten man vil det eller ej, i anonymiseret form. Der stilles altså et spørgsmål fra en bruger, som besvares af en autoritet, og denne lille korrespondance publiceres så på siden. Reelt er der altså tale om en publiceret tovejskommunikation fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Brugeren er i princippet aktiv producent at sekundært indhold. Det er ikke muligt for brugerne at have indflydelse på sidens centrale indhold, men de kan stille spørgsmål til brevkassen, som efterfølgende bliver publiceret med svar. Reelt har brugeren dog ingen kontrol over, om et spørgsmål skal publiceres eller ej og er degraderet til passiv modtager, som kan læse/se afsenders udvalgte indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Det primære motivationsaspekt må i dette tilfælde være, at man søger at få opfyldt et informationsbehov; altså egeninteresse/egennytte. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? 27 Det detroniserede orakel110

111 Påfaldende lidt. [* * - - -] 5. Opsummerende vurdering [* * * - -] Kvinde.finfo.dk ser ud til at være en nyttig og brugbar portal. Vi er særligt glade for, at det ikke blot er en samling links, mere eller mindre tilfældigt høstet, med et par påhæftede tillægsord, som peger i hundredvis af retninger, fagligt, socialt og sprogligt. Der er en god konsistens i artiklerne; det er bearbejdet viden stilet til målgruppen, enkelt og overskueligt sat op. Kategoriseringen giver et godt overblik. Designet lader noget tilbage at ønske, og det undrer os, at tilsyneladende centrale kategorier som Ny i Danmark og Nyheder ikke er præsenteret med mere vægt på forsiden. Mht. brevkassen: se Forslag til forbedringer. 6. Forslag til forbedringer Det er et fint tiltag at køre en brevkasse. Den gode database med alle spørgsmål stillet nogensinde i de forskellige kategorier bør dog flyttes fra underkategorien Stil et spørgsmål og op under hovedkategorien Brevkasse. Man bør kunne søge i brevkassens spørgsmål og svar, for med tiden bliver det uoverskueligt at browse sig gennem samtlige. Det kunne have været interessant at se, hvor mange nye indlæg, der kommer i brevkassen om ugen. Svartiderne på spørgsmål til brevkassen er uacceptable (1 uge), så det er en god idé, at der linkes til rådgivningstilbud og hotlines.28 Det kan undre, at man 28 Det detroniserede orakel111

112 ikke lader folk selv bestemme, om penible spørgsmål skal publiceres helt åbent. Hvis man er lidt blufærdig, må man afholde sig helt fra at deltage og evt. komme ud med det, man går og tumler med alene. Og det vækker også vores undren, at man ikke har udformet brevkassen som et forum med mulighed for brugerne at svare brugerne med de mange fordele, det ville give et mere levende, dynamisk netsted, en hurtigere svarfrekvens, udveksling af personlige erfaringer, mulighed for opståen af sociale kontakter, hvilket også kunne være integrationsfremmende. Der er bestemt muligheder for at integrere brugerne mere i den integrerende oplysning. Det er dem, der er de virkelige eksperter. De er jo ikke dumme bare fordi de taler/skriver gebrokkent dansk. De ved, hvordan det er at stå i kø hos udlændingestyrelsen, hvem der er bedst at tale med derinde, og hvad man skal sige, og hvilke papirer man skal huske, og hvordan de skal udfyldes etc. De ved, hvordan det er at møde danskerne i mange sammenhænge. - Og er det noget, der kan diskuteres og udveksles erfaringer om, så er det børn, parforhold og sygdom/sundhed. Mange indvandrerkvinder kunne måske have gavn af at få sig et netværk, ligesom masser af danskere har fundet venner i online communities- og fora, hvor man samles om noget, der er med til at binde én sammen. Det detroniserede orakel112

113 Bilag 5: Evaluering af Bibiloteksvagten.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Biblioteksvagten.dk URL: Ophav: Biblioteksvagten.dk er et resultat af et samarbejde mellem Biblioteksvagten.dk er et samarbejde mellem 45 folkebiblioteker og 15 forskningsbiblioteker i Danmark om at tilbyde referencearbejde i form af en national, netbaseret folkebiblioteksoplysningsservice. Man kan stille et spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og det tilstræbes, at alle får svar senest inden 24 timer.29 Formål: Biblioteksvagten.dk er en spørgetjeneste. Du kan her få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m. 30 Målgruppe: Biblioteksvagten henvender sig til alle borgere i Danmark 31 Lanceringstidspunkt: Overgang fra projektperiode til egentlig driftsfase: 1. oktober Besøgstidspunkt: 15. maj 2006 Seneste opdatering: 2. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel113

114 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser professionelt designet ud. Dens overordnede kategorier er meningsfuldt præsenteret og overskueligt arrangeret. Der er muligheder for at kontakte netstedet og for at lokalisere centrale bidragydere. Med 60 biblioteker som deltagere i servicen, må det borge for høj troværdighed. Mulighed for engelsk version. Glimrende sitemap. Imod: [* * * * *] 3. Brugervenlighed (16) Det detroniserede orakel114

115 For: Biblioteksvagten.dk besidder en høj grad af brugervenlighed. Navigation og layout er intuitivt, meget let at overskue og dechifrere. Enkelt og informativt. Valgmulighederne er få og enkle, og den smule tekst, der er, holdes i overskriftsform og suppleres med en meget kort udførligere, men præcis, beskrivelse af menupunktets indhold. De skiftende eksempler på sjove brugerspørgsmål er fint præsenteret og giver siden et dynamisk skær (indtil man finder ud af, at det er de samme 13 spørgsmål, der figurerer). Fontstørrelserne er gode, vekslende også i farve, og tydeliggør forskelle på siden og understreger, sammen med logoet og de små illustrationer, der følger brugerspørgsmålseksemplet, sidens tilstræbte dynamik. Imod: Et andet format havde været ønskeligt. Den fylder ikke særlig meget på en nogenlunde moderne skærm, og som siden ses nu, er der ikke meget bund i den. Man har derfor fundet det nødvendigt at indsætte en scroll-funktion til noget, der lige så godt kunne have været en fast hjælpe-boks med tre menupunkter: I øvrigt skrider centreringsfunktionen i browseren Mozilla Firefox , så hele siden bliver venstrejusteret i stedet. [* * * * -] Det detroniserede orakel115

116 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Der er synlige tegn på brugerinput på forsiden. Man præsenteres for et banner med et tilfældigt genereret brugerspørgsmål, som man kan få svaret på ved at klikke. Muligheden for at spørge Biblioteksvagten.dk er lagt under et hovedmenupunkt. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa via , telefonkontakt, spørgefunktion og chat. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager på selve netstedet. Brugerne kan kun se afsenders udvalgte informationer; ikke producere indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Det, der motiverer brugerne til at kommunikere med bibliotekarerne, der bemander Biblioteksvagten.dk, er behovet for at få tilfredsstillet et informationsbehov; altså af egeninteresse og egennytte. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Middel [* * - - -] 5. Opsummerende vurdering [* * * - -] En frisk og brugervenlig nettjeneste, som givetvis giver mange, hvad de har brug for, eller Det detroniserede orakel116

117 inspirerer til videre søgninger. Problemet kan være, for mange utålmodige netbrugere, at der er forsinkelse på svaret (16). Mange informationsbehov, især de mere overordnede, overbliksorienterede af slagsen, kan tilfredsstilles ved en hurtig søgning i Google, eller hos Jubii iq (Bilag 28), som tilbyder en tilsvarende service, men hvor spørgsmål bliver besvaret næsten øjeblikkeligt, eftersom det er brugerne, der fungerer som autoriteter og ofte svarer prompte. 6. Forslag til forbedringer De 13 spørgsmål, der listes med svar i kategorien finurlige spørgsmål er sjove og underholdende. Her kommer brugerne til orde, men kun efter en autoritetskontrol. Dem skulle der være flere af! Ja, faktisk kunne vi forestille os, at alle brugerspørgsmål og svar blev gemt i en database, som blev gjort søgbar. De mest finurlige af dem kunne fortsat indgå i en finurlige spørgsmål -kategori og skabe større afveksling og overraskelse i de tilfældigt generede eksempler, der glimrende promoveres på forsiden. Brugerne kunne tillades at tagge i databasen og at kommentere og vurdere og lade den vokse sig vild og frodig. Biblioteksvagten.dk kunne i meget høj grad drage nytte af at inddrage brugerne mere. Se blot på Jubii iq (Bilag 28). Her har man taget skridtet fuldt ud og gjort brugerne til aktive producenter af centralt indhold og sørget for ideelle betingelser for god bruger-tilbruger interaktion. Motivationsfaktorerne for at bidrage med lødighed, seriøsitet og entusiasme er ført ud i livet. Der er meget hurtigt svar på spørgsmål, og, i modsætning til Biblioteksvagten.dks svar, som ofte er noget nølende, og lægger op til videre informationssøgning, gives der på Yahoo ret nøjagtige svar! Brugerne er lige så meget eksperter som bibliotekarer på emner inden for almen viden! - Men bibliotekarer er måske bedre til at vejlede om, hvor og hvordan man kan søge dybere viden, flere informationer, om et givent emne. En chatfunktion opfattes af brugere som et utroværdigt værktøj, der ikke understøtter faglig videndeling godt nok, og som er for besværligt at benytte sig af (77) Det skal nok virke sådan lidt friskt, men man er som bruger af Biblioteksvagten.dk meget bevidst om Det detroniserede orakel117

118 magtfordelingen om, at det er en autoritet, man kommunikerer med, og at man selv er kunde eller bruger. Det er sjovere og friere, og ligger mere lige for, at spørge sine venner eller folk, som bare er folk fx netbrugere som bare et netbrugere som en selv uanset hvad deres profession så er i det fysiske rum. Vi tror ikke på Karen Margrethe Ørnstrups sarkastiske, nedgørende kommentarer om Jubii iq (86), tværtimod er det et pragteksempel på den tilbagelænede, selvgode holdning, der synes at præge de fleste af netbibliotekerne, hvor man anser brugerne for at være lallende amatører, der skal holdes i kort snor, og hvor det nærmest er et skældsord, at noget er lidt friskt og sjovt og måske ikke altid super-nørdet, støvet-tørt sagligt, velfunderet, korrekt og pletfrit, men dynamisk, levende og udfordrende. Det er som at undervurdere sin modstander, og gå utrænet i ringen med maven fyldt af flæskesteg og brun sovs, mens modparten ikke har sovet i timen, men er toptrimmet efter sidste nye træningsmetoder. Der er mange muligheder for, med relativt enkle midler, at Biblioteksvagten.dk kan blive et sted for brugerne, med brugerne, ja endog af brugerne. Men man skal nok skynde sig, inden Jubii iq overhaler indenom Det detroniserede orakel118

119 Bilag 6: Evaluering af Energiportalen 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Energiportalen URL: Ophav: Aalborg Universitetsbibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter og Risø Bibliotek Formål: Energiportalens mål er at guide vores brugere til relevante informationer om energi og energiteknologi. 33 Målgruppe: Erhvervslivet og private virksomheder Energiportalens primære målgruppe er forskere, undervisere og studerende ved videregående uddannelser, universiteter mv. Den offentlige forvaltning Organisationer i offentligt og privat regi Undervisere og elever ved gymnasier, HF og tekniske skoler Interesserede borgere Brugergruppens informationsbehov er ret bredt men fælles er, at de har brug for kvalitative valide informationer leveret på en overskuelig måde. 34 Lanceringstidspunkt: Ikke angivet Det detroniserede orakel119

120 Besøgstidspunkt: 9. maj 2006 Seneste opdatering: 9. maj 2006 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Der stilles mange kriterier op mht. udvalget af ressourcer, som der linkes til, bl.a. mht. relevans for målgruppen, autoritet (mulighed for at verificere ophav), styrke af indhold samt generelle krav til troværdighed og brugervenlighed. Netstedet kan ses på dansk og engelsk. Det er dog ikke alt, der er oversat, når man vælger den engelske version. Det er let at kontakte folkene Det detroniserede orakel120

121 bag. Imod: Der er ingen angivelse af, hvem der står bag de enkelte artikler og henvisninger til andre netsteder. Den visuelle, funktionelle grænseflade er utrolig lille. Pladsen er meget dårligt udnyttet. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Mulighed for at stille spørgsmål direkte via Biblioteksvagten.dk, når man trykker på menupunktet Spørg Online. God, præcis hjælpetekst under menuen Hjælp og meget effektiv søgefunktion. Det letter det lidt træge design, at der benyttes thumbnail-billeder af hver hjemmeside i linksamlingen. Imod: Malplaceret at kategorien Om energiportalen er sat som nr. 2. Omkategorier plejer at være reserveret en mere ydmyg plads på de fleste netsteder. Kategorierne har tunge titler som ETDE World Energi og Nordisk Energi Indeks, og de er svært sammenpressede på siden. Fonten er lille, og der spares på luft og mellemrum. Indholdet er ikke let at gå til; det er svært at navigere på siden; det tager i hvert fald tid at vænne sig til inddelingen i de forskellige hovedmenupunkter, og hvad de hver især dækker over. Hovedkategorierne er mere intuitivt forståelige, men her kan problemet være information overload. Der linkes simpelthen til for mange sider, som blot er alfabetiseret. Man kunne måske have valgt, i hver enkelt kategori, at lægge ud med at vise en præsentation, en oversigtsartikel eller et link til en side med et bredt dækkende overblik af selve temaet, frem for at blot at vise de første poster i en lang alfabetiseret linksamling. [* * - - -] Det detroniserede orakel121

122 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Der er synlige tegn på brugerinput på forsiden. Man har mulighed for at kontakte folkene bag og stille forslag til nye links, og man kan stille spørgsmål via Biblioteksvagten.dk. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Tovejskommunikation. Fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Der kan ikke kommenteres på indhold, og det er heller ikke muligt at kommunikere med andre brugere. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Brugeren motiveres ikke. Man bliver end ikke nævnt ved navns nævnelse, hvis man får medtaget et link. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Siden fungerer sikkert fint til det, den er beregnet til nemlig at servicere forskere, undervisere og elever på videregående uddannelser. Man skal have god Det detroniserede orakel122

123 tid og tålmodighed, inden man sætter sig til at bruge energiportalen. Den er tung at danse med, men den virker lødig og gennemarbejdet troværdig. De fleste af de ressourcer, der linkes til, er meget krævende at sætte sig ind i pga. et generelt højt akademisk sprogligt niveau og tæt pakkede brugergrænseflader. Det er ikke sandsynligt, at der finder den store brugerdeltagelse sted. Der er intet, der kunne motivere brugere til at bidrage med et link kun måske hvis de er hardcore fans af netstedet og føler sig moralsk forpligtet til at bidrage til at gøre det bedre. I det hele taget er det ikke et netsted, der indbyder til, at man hænger ud og går på opdagelse. Det er for tørt og stramt bygget op, for traditionelt designet og for tungt organiseret. 6. Forslag til forbedringer Spørgsmålet er, om det overhovedet er en fordel med brugerinteraktion på denne nettjeneste. Emnet er så afgrænset og specifikt. - Det handler om konkret og nøjagtig viden ikke så meget om holdninger og ideer. Men det er altid godt at have et sted at mødes, om det så bare er for at diskutere, hvordan man skifter en pære! Et brugerforum kunne være en idé, hvor der eksempelvis kunne diskuteres gode alternative steder at søge information, tips og tricks. Det kunne endvidere fungere som kontaktformidling forskere, studerende og undervisere imellem og understøtte fagspecifik og ikke-fagspecifik videndeling. Det detroniserede orakel123

124 Bilag 7: Evaluering af Musikbibliotek.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Musikbibliotek.dk URL: Ophav: Landsdækkende samarbejde musikbibliotekerne imellem [ ] Selve sidens ramme er udviklet af en projektgruppe bestående af 6 musikbibliotekarer [ ] Driftafvikling af Musikbibliotek.dk foregår på Gentofte bibliotekerne. 35 Formål: Musikbibliotek.dk er de danske musikbibliotekers præsentation på nettet. Sidens indhold af musikanbefalinger, artikler og nyheder er produceret i et landsdækkende samarbejde musikbibliotekerne imellem. Musikbibliotek.dk satser bredt på alle genrer, dog med speciel hensyntagen til de genrer, der ikke er så fremherskende i det generelle mediebillede. 36 Målgruppe: Ikke angivet, men eftersom de satser bredt på alle genrer, må det formodes, at målgruppen er meget bredt defineret. Lanceringstidspunkt: 2004 Besøgstidspunkt: 8. maj 2006 Seneste opdatering: 8. maj Det detroniserede orakel124

125 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Afsender synlig og ikke-kommerciel; gode kontaktmuligheder. Professionelt design. Let at navigere på og gode søgemuligheder. Opdateres ret ofte, men alle opdateringerne arkiveres tilsyneladende ikke. Den seneste indførsel i arkivet er fra 31. marts Skribenterne er krediteret for hver eneste artikel med kontaktinformation tilgængelig. Der linkes til troværdige netsteder, dog mest bibliotekariske. Imod: Siden har ingen ratings eller anmeldelser af indholdet. Stavefejl i arkiv : Impuls Lån. - Klik på dette giver blank kategori. Link til en underside på Kulturministeriets hjemmeside under kategorien Links virker ikke. Det detroniserede orakel125

126 Søgning med afgrænsning til online tracks giver fejlmeddelelse: Databasefejl som disse kan skræmme en bruger væk for tid og evighed. Det stendøde forum, hvor Nyeste emner i højre spalte går hele 11 måneder tilbage, borger heller ikke for troværdigheden37, ligesom niveauet for brugerfeedbacken underminerer sagligheden.38: 37 Det detroniserede orakel126

127 Det detroniserede orakel127

128 Musik.Mag -sektionen er tudsegammel med en forside, hvor indholdet er fra årsskiftet 2005/ Det detroniserede orakel128

129 3. Brugervenlighed (16) For: De tre hovedkategorier Rock & pop, Klassisk & opera og Jazz & world er enkelt sat op og med vægt øverst på siden. Ikonerne, der bruges til at illustrere dem, er lette og hurtige at afkode. Vidste du? -boksen inspirerer med tilfældigt genereret information. Det er sjældent, man drukner i uoverskuelige mængder af data. Der findes tilpas lidt hjælpetekst og salgstale. Imod: Man skal orientere sig grundigt for at afkode siden, medmindre man fristes til straks at gribe til den centralt placerede søgefunktion. Der er for meget tekst i samtidig præsentation af for mange kategorier, og det gør det svært at få fokus. De tre hovedkategorier er klikbare øverst på siden, men nederst på siden, hvor de igen præsenteres, er de ikke klikbare; dette er ulogisk. Det kan undre, at man ikke flytter præsentationen af nyheder fra hovedkategorierne op under de store repræsentative ikoner for samme kategorier øverst på siden, i stedet for at have dem nederst på siden, hvor man skal scrolle for at få dem alle med. Det ville øge dynamikken på siden og fordre tilfældige opdagelser frem for at brugerne først griber til den dominerende søgeboks. Nyhedspræsentationerne på forsiden under de tre centrale kategorier forekommer abrupte, fordi de ofte er skåret midt over for at passe med sidens design, hvor der kun er designeret én linje til hver nyhedspræsentation. Det samme er tilfældet i arkivet, hvor der burde være plads nok til at præsentere noget mere af nyhedsteksten: Det detroniserede orakel129

130 Når man browser i arkivet, og havner i en kategori uden indhold, angives det ikke, at kategorien er tom. Den er bare blank.40 Brødtekstens størrelse er for lille. Den er ikke egnet til skærmlæsning. Den kan kun gøres større i browseren Mozilla Firefox41 og ikke i den mest benyttede browser Internet Explorer [* * - - -] Det detroniserede orakel130

131 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Via menupunktet Forum er det muligt at interagere på siden. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-til-mange-kommunikation via et message board under Forum og via en kommentar-funktion under de fleste menupunkter, hvor man kan kommentere på centralt indhold ; begge uden autoritetskontrol. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager, vurderende/kommenterende bruger og aktiv producent af sekundært indhold i kraft af sidens forum. Brugeren kan ikke skabe centralt indhold til siden i form af anmeldelser, nyheder, artikler osv., kun på pseudomanèr i et hemmeligt forum, hvor kategorierne på forhånd er autoritetsdefinerede. Der er bestemt for brugerne fra starten, hvad de skal snakke om. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. Mulighederne for social interaktion er gemt alt for godt af vejen, og der er intet, som gør, at man som bruger skulle komme til at føle et tilhørsforhold til siden. Man skal ikke tage ansvar for sine kommentarer, men kan være hvem som helst og skrive hvad som helst, og man kommer heller aldrig til at lære nogen at kende - det bliver vanskeligt at få det mindste tilhørsforhold til andre, når der ikke benyttes profiler, nicknames osv. Derfor vil der heller ikke kunne arbejdes for fame, og man ville ikke have følelsen af at bidrage til noget meningsfuldt og afgrænset. At poste i forummet er som at kaste en pølse ind i en opgang. Det detroniserede orakel131

132 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. Eller snarere påfaldende dårligt for der er spirende tiltag. De har bare slet ikke fået den vægt og opmærksomhed, som de fortjener, hvis de skal værdiberige musikbibliotek.dk. [* * - - -] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Musikbibliotek.dk er en udmærket side, men eftersom den primært opdateres på nyhedssiden, hyppigst under Rock og Pop, hvor indholdet læner sig meget op af, hvad der kan findes på GAFFA 44, er det svært at argumentere for dens eksistensberettigelse. Til forskel fra GAFFA, kan man på muskbibliotek.dk bestille materialer direkte hos bibliotek.dk, men dette er en feature, som man ikke opdager, før man har browset lidt rundt på siden og er faldet over muligheden. Ofte gøres der ikke opmærksom på, at der søges på bibliotek.dk, når man klikker på et link, fx top-10 listen i artiklen Wake up! Feel the sun shining 45 Når det indhold, man skænker den mest prominente plads på forsiden, nemlig søgefunktionen, genererer intetsigende databasefejl, bør man være opmærksom på, at dette sønderlemmer hele sidens troværdighed og kan skræmme brugerne væk for tid og evighed. At sidens forum afslører, at fejlen har været der i minimum 6 måneder 46 gør heller ikke meget for at skabe Det detroniserede orakel132

133 troværdighed omkring projektet. Ifølge Jens Bang Petersen er fejlene ikke blevet rettet pga. problemer med eksterne leverandører/samarbejdspartnere. Problemer med teknikken er også årsagen til at man ikke har fjernet usaglige og provokerende kommentarer (Bilag 41). Det er fint, at siden sigter så bredt i sin formidling, at The Long Tail (56) bliver tilgodeset i og med, at der ikke udelukkende er fokus på hitliste-musik. Sidens forum er helt dødt der er langt imellem kommentarerne. Der er endda en bruger, der spørger i et indlæg: Hvorfor står der ikke 1 indlæg? 47 Det er der ikke svaret på. Der er ligeledes stort set ingen, der bruger kommentar-funktionaliteten til at kommentere på nyheder og artikler. Musikbibliotek.dk er ligesom Litteratursiden.dk (Bilag 2) primært tænkt ind i magasin-formatet, hvilket resulterer i, at skreven tekst er den centrale formidlingsform. Men den skrevne tekst er layoutet på en måde, der gør den svær at skimme, endsige læse lineært. Det er således primært de små uforpligtende faktabokse som Vidste du, der redder et besøg på musikbibliotek.dk fra at være en ikke-oplevelse. Jens Bang Petersen siger, at et mål for fremtiden er, sideløbende med Musikbibliotek.dk som netsted, at udgive MusikMag i fast form som en slags bibliotekernes Ud & Se. Det skal laves af professionelle. Han lægger vægt på, at de havde downloads af en festival-udgave af bladet og tager det som bevis på succes og på, at brugerne ønsker at printe bladet (Bilag 41). Denne påståede popularitet kan der ikke siges at være fulgt op på, når den nuværende MusikMag-forside er et halvt år gammel og beskæftiger sig med et tilbageblik på Tiltag til interaktion med brugerne er der flere af. Et isoleret forum og en kommentarfunktion, som anvendes på nyheder og artikler skrevet af redaktionen selv. Alle kan være med, og man behøver ikke kunne stave til sit Det detroniserede orakel133

134 eget navn eller have noget som helst at sige, hvilket trækker niveauet i den sparsomme feedback ned på et niveau, der fuldstændig fjerner den tilsigtede saglighed i det oprindelige indlæg Forslag til forbedringer Siden burde være mere levende for at holde brugerne til fx ved at opdatere oftere og ved at producere indhold, der ikke allerede kan findes på GAFFA. Det ville være oplagt at arbejde for en høj grad af brugerinteraktion på musikbibliotek.dk. Interesse for musik kan om noget samle folk både i den fysiske og virtuelle verden. Musik er elsket; mange brænder lidenskabeligt for det og elsker at dele med andre. Det bliver hurtigt trættende, hvis man ikke selv må ytre sin begejstring i stedet for kun at høre på, hvad andre har at sige. Derfor er det som udgangspunkt godt at se, at der er levnet plads på musikbibliotek.dk til at brugerne kan komme til orde. Men implementeringen er skudt ved siden af. Den anvendte model, hvor alle kan skrive alt og ingenting uden at stå til regnskab herfor, har hidtil resulteret i en brugerinteraktion, netstedet var bedre tjent uden. Både de spredte nonsens-kommentarer og det nærmest tomme forum lugter af fiasko og fejlsatsning. Manglen på seriøse bidrag bunder ifølge vores opfattelse ikke i, som Jens Bang Petersen fra Musikbibliotek.dk siger i vores interview med ham, at siden ikke helt har besøgende nok til at få kommenterende brugere (Bilag 41). Uanset antallet af brugere, så mangler de motivation for at bidrage. Og vi er sikre på, at hvis 10 brugere synes, man kan nogle super cool ting på siden, så skal jungletrommerne, eller netbasunerne, nok lyde. Forummet er gemt helt af vejen. Hvis man ville gøre et spædt forsøg på at fremhæve mulighederne for sekundær brugerinteraktion kunne dette forum udbygges og promoveres langt Det detroniserede orakel134

135 bedre, fremdrages som noget helt specielt ved Musikbibliotek.dk og danne grobund for seriøse musikdiskussioner, modsat GAFFAs forum49, hvor tonen er ekstremt hård og underlødig. Man kunne fx bringe det frem på forsiden og i en opstartsfase afholde afstemninger og konkurrencer for at gøre opmærksom på dets eksistens og dermed lægge op til, at noget fælles kan spire. Og det ville være en god idé at droppe de prædefinerede kategorier og lade brugerne tale om, hvad de har lyst til ingen grund til at bibliotekarerne sætter dagsordenen også på det punkt. Man kunne lade brugerne stå for mere af det centrale indhold fx anmeldelser, anbefalinger, artikler. Man kunne gå hele vejen og se på de store som MySpace og Last.fm, som arbejder med totalt innovative tiltag mht. brugerinteraktion. Som med Litteratursiden.dk kommer magasin-tankegangen på tværs af idéen om et netsted med høj grad af brugerinddragelse. Den autoritære og kvalitetsvurderende redaktion vil gerne stå for det centrale indhold selv, og lade brugerne komme til orde ansporet af det udspil, redaktionen kommer med. Vores råd bliver derfor at gøre op med sig selv, om man vil være et topstyret magasin, eller et åbent forum, hvor alle brugere deler ansvaret ligeligt imellem sig. Som det er nu, kommer brugerdeltagelsen ikke nogen til gode den skæmmer blot indholdet og er på ingen måde bærende for netbibliotekets videre beståen. - Brugerinputtet beriger eller øger altså på ingen måde kvaliteten af hovedindholdet; tværtimod. Og stedet fungerer heller ikke som et velfungerende community, så vi mener, at hvis man ikke er parat til i højere grad at lade brugerne stå for det centrale indhold, kan man lige så godt fjerne brugerdeltagelsen helt. Jens Bang Petersen ser optimistisk på fremtiden. Der er mange gode intentioner, og han siger, at de gerne vil øge muligheden for brugerinddragelse på forskellige områder Der arbejdes bl.a. med idéer om at lade brugerne være medpublicerende og om skabelsen af et community, men alt dette afhænger 49 Det detroniserede orakel135

136 tilsyneladende meget af eksterne samarbejdspartnere og om de kan få penge af Biblioteksstyrelsen (Bilag 41). Trods de fine ord om bruger-medpublicering, udstikkes en del forbehold: brugernes bidrag skulle have et vist kvalitetsniveau og checkes for stave- og sprogfejl før publicering, og muligvis bliver der tale om en opdeling mellem brugernes og eksperternes bidrag. Igen læser vi i disse udsagn frygten for helt at give slip, for at afgive kontrol, for at stole på at andres kvalitetsbegreber, selv på et alment område som musik, er lige så gode som bibliotekarers. Vi frygter, at eventuelle tiltag til brugerdeltagelse på centralt niveau, bliver gemt af vejen under et menupunkt som Brugernes hjørne e.l.. Der er brug for, at nogle tør tage det store spring at prøve noget helt nyt og se, hvordan det går. At tage chancer, at turde fejle. Hvo intet vover intet vinder Det detroniserede orakel136

137 Bilag 8: Evaluering af E17 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: E17 URL: Ophav: Netbiblioteket udvikles i et samarbejde mellem DBB, folkebibliotekerne og interesseorganisationer. Ghita Nørby er protektor for netbiblioteket. 50 Formål: E17 er et netbibliotek for alle, der har svært ved at læse almindelig trykt tekst. På E17 kan du læse e-bøger, anbefalinger og portrætter. Du kan få information om biblioteksbetjening, relevant litteratur og om hjælpemidler. 51 Målgruppe: Her kan personer med læsevanskeligheder få information om biblioteksbetjening, hjælpemidler m.m.. Handicap-konsulenter, bibliotekarer og andre interesserede kan også finde nyttige målrettede oplysninger. 52 Lanceringstidspunkt: Siden har modtaget støtte i år Besøgstidspunkt: 14. maj Det detroniserede orakel137

138 Seneste opdatering: 1. maj 2006 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Der er forskellige muligheder at kontakte folkene bag enten via mail eller telefon. Implementeringen af højtlæsningssoftwaren borger også for, at netstedet er alvorligt ment. Imod: Med undertitlen Bibliotekernes motorvej til tilgængelig information signalerer E17, at der stadig kan arbejdes meget med at få indkredset, hvad idéen med netop dette netsted er. Det er ikke nemt at forestille sig et netsted, Det detroniserede orakel138

139 der ikke kan bryste sig af at give adgang til tilgængelig information Metaforen med nettet som en information superhighway var frisk i 1994 (98) men i 2006 virker den uddateret og direkte malplaceret på et netsted, der kører med ordningen Månedens Link. En del af disse links er døde. [* * - - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Med en målgruppe, der er kendetegnet ved at have et synshandicap, er der naturligvis gjort meget for, at disse brugere kan få adgang til netstedets indhold, bl.a. ved hjælp af intern oplæser-software. Hver side indledes med et kort resumé, der sætter den synshandicappede i stand til at relevansvurdere den enkelte underside uden at skulle bruge tid på at få hele siden læst op. Dette er et stort plus. Det samme gælder muligheden for at skippe at få læst navigationen op, hver gang man klikker sig ind på en ny underside. Imod: Uanset, om man har synet i behold eller ej, er det svært at gennemskue, hvad menupunkter som E-download og Infotek dækker over. Det er vanskeligt at danne sig en mental model af sidens struktur, og det tilgængelige sitemap gør ikke meget for at lette opgaven. For at blive medlem skal man igennem en uhyrligt langtrukken procedure.54 Der er tale om underskrifter fra myndigheder og evt. forældre og den lange formular kan således ikke sendes elektronisk. Vi formoder, at dette er for at regulere adgangen til materialerne, men finder det unødigt omstændigt. [* * * - -] 54 Det detroniserede orakel139

140 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt, Netcafé, hvor brugerne kan skrive opslag til hinanden. Redaktionen bag E17 afstår fra at respondere på opslag. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-tilmange-kommunikation; fra bruger til bruger via førnævnte opslagstavler. Tovejskommuniktaion; fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Primært passiv modtager, der kan læse/se afsenderens indhold. Sekundært bidrage med ikkecentralt indhold i et afgrænset område på netstedet. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Indefra kommende belønning; fællesskabsfølelse og pro-social opførsel. Gruppeidentitet; overordnet emne for hele netstedet. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Middel. [* * - - -] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Da der kræves betaling for netbibliotekets centrale indhold, e-bøgerne, har vi Det detroniserede orakel140

141 som evaluatorer kun mulighed for at vurdere alt det sekundære indhold. E17 er som netbibliotek tænkt som en metafor for et fysisk bibliotek med læserum, netcafé og infotek. Det er i Netcaféen, brugerne kan komme til orde på tre emneinddelte opslagstavler, hvor man kan poste uden forhåndsgodkendelse. I biblioteksregi er dette uhørt frit! Brugernes spredte opslag udvikler sig dog aldrig til dialoger, hvilket til dels kan skyldes navnet opslagstavle. Navnet Debatforum har en anden signalværdi. Vigtigere dog, er opslagstavlernes lidet fremtrædende plads i det store billede på E17. Bruger-til-brugerinteraktionen er henvist til et afgrænset hjørne på netstedet, og fungerer løsrevet fra det øvrige indhold på netstedet. 6. Forslag til forbedringer E17 henvender sig til en gruppe af mennesker, der i højere grad end de fleste kunne have glæde af at interagere med ligestillede på nettet. Sektionerne Læserum og Netguide kunne snildt være baseret på brugerbidrag og interaktivitet. Som tidligere nævnt, mener vi, at anbefalinger af litteratur er mere værd, hvis den kommer fra én, man har et eller andet til fælles med, end hvis den kommer fra én, der er uddannet i at strukturere og organisere viden. At spise sine brugere af med ét månedligt link i sin såkaldte Netguide er ikke at tage disse mennesker seriøst. Her har vi at gøre med en gruppe mennesker, der begår sig på internettet trods deres fælles synshandicap. At lade disse mennesker dele deres foretrukne netsteder ville utvivlsomt skabe en langt mere værdifuld kilde til nye inspirerende og brugbare netsteder, end bibliotekarens månedlige fund. At man allernådigst kan foreslå et link er ikke tilfredsstillende, og man kan ikke en gang opgive sit navn og dermed få credit for at dele sin viden. Overordnet ville vi opfordre til at folkene bag E17 tog udgangspunkt i de mennesker, der ved allermest om at begå sig på nettet som blind eller svagtseende, i stedet for at insistere på at være den, der bestemmer, hvad de Det detroniserede orakel141

142 skal fatte interesse for måned efter måned. Det detroniserede orakel142

143 Bilag 9: Evaluering af Bibliotekernes netguide 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Bibliotekernes netguide URL: Ophav: Bibliotekernes Netguide er et samarbejde mellem 29 større danske folkebiblioteker og støttes økonomisk af Biblioteksstyrelsen. 55 Formål: at udvikle en frit tilgængelig og vederlagsfri web-guide henvendt til folkebibliotekernes voksne brugere, at udvælge relevante informationskilder ud fra kvalitet, aktualitet og alsidighed, at formidle og tilgængeliggøre webressourcer på en brugervenlig måde, at udvikle og drive en server med Bibliotekernes Netguide. Det er endvidere et mål, at medlemskab af Bibliotekernes Netguide skal bidrage til lokal kompetenceopbygning. 56 Målgruppe: Den primære målgruppe er folkebibliotekernes voksne brugere, der som slutbrugere benytter guiden på biblioteket eller fra ekstern pc. Den sekundære målgruppe er informationsformidlere i folkebibliotekerne. 57 Lanceringstidspunkt: Første nyhedsbrev udsendt 3. februar 2004 Besøgstidspunkt: 11. maj Det detroniserede orakel143

144 Seneste opdatering: Inden for den sidste uge Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Når 120 bibliotekarer i løbet af april 2006 tilsammen har tilføjet 59 links, må man formode, at hvert link, der optages er evalueret særdeles grundigt. 58 Imod: Bibliotekernes Netguides troværdighed svækkes af links til sider, der virker gamle og uaktuelle. Banneret, der linker til Mimers Brønd, gør heller ikke 58 Det detroniserede orakel144

145 noget for netguidens troværdighed... (Bilag 45) Det samme kan siges om informationen 2004 i bunden af hver side. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Netguidens design hviler meget på konventioner. De talrige blå links til katalogens hovedkategorier, som man kender dem fra Yahoo og Googles Directory. Tekstens størrelse kan justeres via browseren, så også svagtseende kan være med. Imod: At klikke sig rundt på Bibliotekernes Netguide føles som at sidde med en tung tyk vejviser, man kun bladrer i, fordi man føler sig overbevist om, at det er den eneste vej til den oplysning, man søger. De tidskrævende og kostbare annotationer, der skulle værdiforøge linksamlingen er sat op på en måde, der gør dem umulige at skimme, og de mister således deres tiltænkte værdi. Søgefunktionen er streng exact match, og man hjælpes ikke videre i tilfælde af 0 hits. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Muligheden for at foreslå et link til samlingen foregår via en formular. Dette link er ikke synligt, når brugeren bevæger sig ned i emnehierarkierne, hvilket er en skam, da man formodentlig først er motiveret for at komme med forslag til tilføjelser, når man har sikret sig, at et link ikke allerede figurerer. Det detroniserede orakel145

146 Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Redaktionen kan kontaktes via en formular. Bibliotekaren kan man sende linkforslag til som nævnt ovenfor. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Aktiv producent af centralt indhold. Dette afhænger dog af, om de fremsendte forslag kan godkendes af folkene bag siden. Men der gøres ikke meget for, at brugeren skal komme ud over sin rolle som passiv modtager. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Det eneste, der kan motivere brugeren er, hvis denne ønsker sin egen hjemmeside optaget og derved opnå en øget synlighed på nettet. Der er ingen fame til de brugere, der måtte have bidraget i tidens løb. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. I en så bred emneguide, der potentielt set kunne vokse med dusinvis af nye links hver eneste dag, kunne brugernes kendskab til relevante netsteder komme samlingen til gode. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Bibliotekernes Netguide er endnu et klassisk forsøg på at tæmme den vildtvoksende og anarkistiske web. Resultatet bliver en broget samling af links, hvor en iøjefaldende fællesnævner er det tilsyneladende forældede og Det detroniserede orakel146

147 uvedkommende indhold på de sider, der linkes til. Hvis man er netbruger af den sjældne slags, der sætter sig ned i ro og mag for at lede mere eller mindre målrettet efter information, skal der nok vise sig at være gode links at finde. Men for den typisk forjagede bruger, der ved hvad hun kommer efter, vil Bibliotekernes Netguide formodentlig opleves som usexet og tung at danse med. 6. Forslag til forbedringer Igen må man spørge sig selv, om tiden ikke er løbet fra disse linksamlinger, der med deres nærmest statiske form og sparsomme opdateringsfrekvens dårligt modsvarer webbens evigt foranderlige og dynamiske natur. Denne påstand understreges af det faldende besøgstal (99). At forsøge at fremtvinge orden midt i det kaos, der er et grundlæggende kendetegn ved webben, synes at være dømt til at mislykkes. Gav man i stedet los og lod brugerne komme til med ucensurerede tilføjelser, kunne man håbe på, at samlingen voksede og blev beriget med topaktuelle links. En model, hvor brugerne oprettede sig med en profil og dermed stod som ansvarlig for egne bidrag kunne givetvis dæmme op for den frygtede malstrøm af useriøse links til underlødige netsteder. Men når guidens emner stikker i så uendeligt mange retninger, kan man også frygte at forsvindende få brugere ville føle sig hidkaldt til at bidrage, da der ikke er et overordnet emne, man kan identificere sig med. At lade brugerne vurdere de enkelte bidrag med angivelse af en karakter, ville give et mere reelt billede af, hvad der er vigtige links frem for den nuværende model, hvor bibliotekarerne bag går ind og udvælger, hvilke links, der skal fremhæves som de vigtigste. Det detroniserede orakel147

148 Bilag 10: Evaluering af Finfo 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Finfo URL: Ophav: Der er opbygget et netværk bestående af Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket og central- og folkebibliotekerne, som i fællesskab vedligeholder nettjenesten 59 Formål: Formål: FINFOs formål er at styrke de sproglige minoriteter i Danmarks adgang til information, idet adgang til information om rettigheder, pligter og muligheder anses som en forudsætning for integration og aktiv deltagelse i samfundslivet på alle niveauer. 60 Målgruppe: Sproglige minoriteter i Danmark. 61 Lanceringstidspunkt: Ikke angivet Besøgstidspunkt: 16. maj 2006 Seneste opdatering: 16. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel148

149 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden er friskt opdateret. Der er flere muligheder for at kontakte ophavet til siden. Ophave er ikke-profitorienteret. Designet ser nogenlunde professionelt ud dog kunne vi ønske os, at den samlede ramme for indholdet, fx forsidens cirkel, var centreret på skærmen. Der findes en nøje beskrevet ansvarsfraskrivelse, som påpeger, at sidens information aldrig må tages som professionel rådgivning og opfordrer brugerne til at foretage deres egne, af Finfo uafhængige, undersøgelser. Imod: Der er ingen angivelse af, hvem der har foreslået og tilføjet de forskellige links. Det detroniserede orakel149

150 [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Enkeltheden i navigation og layout gør indgangen fra forsiden til resten af nettjenesten meget brugervenligt. Det er let at identificere sit eget sprog og efterfølgende klikke på det. Forsidens skærmbillede er altså intuitivt og let aflæseligt. Generelt er Finfo let at navigere i. Kategori-inddelingerne er nogenlunde sigende og overskuelige. Den glimrende søgefunktionalitet er baseret på en best match algoritme og forbedres af muligheden for at browse i emneregistret. Søgeresultaterne formidles enkelt og overskueligt inddelt i geografiske regioner. Det virker som om, der er gjort en dyd ud af ikke at bruge for meget tekst på netstedet. Det fungerer godt og er medvirkende til, at navigationsmulighederne lettes. Imod: Linket fra forsiden til Globale links er ikke intuitivt aflæseligt. Det fremgår ikke med tekst, når man kører pilen henover logoet af Nord- og Sydamerika, at dette er kategorien for globale links, som ikke er repræsenteret i de andre kategorier. Kategorien kultur og medier er noget tyndt besat med links, fx med kun 2 links i kategorien kulturhuse og museer, og indeholder primært etniske kunst- og kulturbegivenheder- og personligheder. Det er fint med angivelse af emneord og udgiver, men det mister værdi og betydning, når de ikke er klikbare og dermed har en samlende effekt. Oversættelserne har ingen gennemført konsekvens. De beskrivende tekster, som præsenterer brugeren for indholdet af de sider, der linkes til, er ikke altid oversat til det valgte sprog, men vises på dansk. Størstedelen af de netsteder, der henvises til på etniske minoriteters Det detroniserede orakel150

151 originalsprog, er på dansk, så værdien af hele projektets overordnede struktur kan anfægtes. Hvis man går ud fra, at indvandrerne skal kunne orientere sig på store, vanskeligt overskuelige, informationstunge, offentlige netsteder, så kunne man diskutere nødvendigheden af at have selve de korte henvisningskommentarer på mange forskellige sprog. Det er en sjov lille feature, men måske ikke noget, man behøver bryste sig af på forsiden, som om hele linksamlingen stod og faldt med det, når dens vigtige og velfungerende funktion er struktureringen af materiale i sigende kategorier, som er lette at navigere i. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes, men fremgår ikke af forsiden. Der er mulighed for at foreslå link under menupunktet kontakt Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Man kan sende mail til autoriterne bag netstedet og håbe på svar. Man kan endvidere ikke tilføje, men foreslå links. Dette gøres under menupunktet kontakt. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager som kan læse/se afsenderens indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Brugeren motiveres slet ikke til at bidrage. Man bliver ikke engang lovet respons på sit foreslåede link, og hvis det bliver optaget, vil det ikke fremgå, Det detroniserede orakel151

152 hvem der har sendt bidraget. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Finfo, med det lidet sigende navn, er en udmærket service for nydanskere som ikke er fortrolige med systemet og det danske samfund. Netstedet forsøger måske at medtage for meget ved også at inkludere kategorien kultur og medier som i den grad er blodfattig, tam og kedelig og som ikke fokuserer på at integrere etniske minoriteter i dansk kultur, men ret ensidigt har fokus på etnisk kunst og kultur i det danske samfund; sikkert meget interessant for gammeldanskere. Det virker ukonsekvent, at noget tekst, primært introducerende tekststykker, er oversat til forskellige sprog (man fremhæver det på forsiden så kraftigt, at det uden tvivl fremstår som det, netstedet bryster sig af), mens andre tekststykker er på dansk. Størstedelen af de netsteder, der henvises til på etniske minoriteters originalsprog, er på dansk, så værdien af hele projektet kan anfægtes. Kategorierne om samfundet og om, hvad man gør i forskellige situationer som ny i Danmark, virker meget brugbare, men man får igen nok mest ud af dem, hvis man er god til dansk og særligt ferm til at læse lovtekster og afkode tunge offentlige netsteder for relevant information. På den måde understøtter sidens indhold ikke erklæringen om, at man vil henvende sig til sproglige Det detroniserede orakel152

153 minoriteter. Der kan tages ved lære af kvinde.finfo.dk (Bilag 4), hvor en del information, hentet fra forskellige, givetvis i mange tilfælde tekst- og informationstunge kilder, er blevet bearbejdet til artikler formidlet i et sprog og et omfang, hvor alle kan være med. 6. Forslag til forbedringer Det vil være en fordel med en høj grad af brugerinteraktion på denne nettjeneste. Brugerne er primært mennesker, som har vanskeligt ved at orientere sig og finde fodfæste i Danmark socialt, økonomisk, politisk osv. Frem for at føre dem, venligt på deres eget sprog, til en mur af tung information på dansk, ville det være en fordel at lade dem hjælpe hinanden på deres eget sprog og præmisser. Man kunne forestille sig, at der kunne deles nyttig information om helt specifikke ting, og der kunne gives gode råd og erfaringer videre fx med hvordan man overkommer modstand, man møder i det danske samfund i forbindelse med kontakten til de forskellige instanser. Eller det kunne hjælpe med til at mindske ensomhed og til at nedbryde barrierer mellem forskellige etniske grupper og mellem danskere og indvandrere. Der kunne blive en livlig aktivitet. Man kunne vælge at skabe et forum eller et community, og man kunne åbne den eksisterende linksamling for kommentarer, vurderinger og tilføjelser. Hvis man stadig ønsker autoritetskontrol, kan man lade bibliotekarer kvalitetsvurdere materialet også. Det kunne være sjovt at se afstemninger om materiale fra både brugere og autoriteter for at afgøre, om relevans- og kvalitetsopfattelser stemmer overens. Brugerne kunne motiveres til at bidrage ved fx at få deres tilføjelser publiceret med navns nævnelse. Når det er noget, man føler stærkt for, vil der være fundament for udviklingen af et stærkt socialt engagement og gensidig moralsk forpligtelse til at gøre det til noget godt. Det fremmer i øvrigt Det detroniserede orakel153

154 demokratisk tankegang. Der er allerede et overordnet emne for hele netstedet, og muligheden er der for at skabe sub-communities inddelt i de undergrupper, der også eksisterer i forvejen. Når gruppeidentiteten øges, øges antallet af bidrag til et community (2), og det kunne styrkes yderligere ved at lave forskellige gruppeaktiviteter som diskussioner, afstemninger og konkurrencer. Finfo besidder mange muligheder for at skabe et spændende og livligt engagerende netsted. Det detroniserede orakel154

155 Bilag 11: Evaluering af ARKADE 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: ARKADE - fagportal for Arkitektur, Kunst og Design URL: Ophav: ARKADE er resultatet af et samarbejde mellem 11 danske kunstbiblioteker og afdelinger. ARKADEs organisation består af styregruppe, redaktionsgruppe og koordinator. 62 Formål: ARKADE - fagportal for Arkitektur, Kunst og Design integrerer en række forskelligartede ressourcer, der tilsammen dækker de emner, som findes i kunstbibliotekerne i bred forstand. Herved gives kunstbibliotekernes brugere forbedret og lettere adgang til informationssøgning i relevante informationskilder. Emnerne i ARKADE er: billedkunst, arkitektur, kunsthåndværk, design, museologi og konservering. ARKADE indekserer fagligt relevante internetsider, giver adgang til bibliografiske databaser, billedbaser, leksika, opslagsværker og elektroniske tidsskrifter. Langt den overvejende del af disse kan benyttes af alle, for visse databasers vedkommende er brugen dog begrænset til de biblioteker og institutioner som har indgået aftale om anvendelse. Se mere om dette under Elektroniske licenser. ARKADE indekserer også links til arrangementer, diskussions- og 62 Det detroniserede orakel155

156 nyhedsgrupper, boghandlere- og forlag, museer i ind- og udland, og giver et overblik over de vigtigste. ARKADE tilstræber at dække danske ressourcer grundigt og registrerer både overordnede hjemmesider og enkeltdokumenter i fuldtekst. Det er muligt at foretage en tværsøgning i kunstbibliotekernes kataloger. Alle links i ARKADE er udvalgt og kommenteret af en række fag- og informationsspecialister. Se mere om dette under ARKADES organisation og deltagere. For at sikre et højt fagligt niveau på ARKADES indhold er der udarbejdet et sæt kvalitets- og udvælgelseskriterier. At en ressource ikke er medtaget i ARKADE på nuværende tidspunkt, skal ikke ses som udtryk for, at den ikke er fundet god nok i forhold til kvalitetskriterierne, snarere at ARKADE er i sin vorden, og derfor endnu ikke er fuldt dækkende. Kvalitets- og udvælgelseskriterierne kan rekvireres ved at sende en mail til ARKADE. 63 Målgruppe: De primære målgrupper er forskere, studerende og undervisere, som beskæftiger sig med kunst, arkitektur og design på højt fagligt niveau. Portalens indhold vil dog også have en høj grad af anvendelse for alle andre kunstinteresserede: studerende ved andre uddannelsesinstitutioner, kunsthøjskoler og andre kunstneriske uddannelser, kunstnere, private virksomheder (tegnestuer, gallerier, designfirmaer, auktionshuse) samt almindeligt interesserede borgere. 64 Lanceringstidspunkt: Efter en projektperiode, 1. marts november Det detroniserede orakel156

157 2002, har ARKADE kørt siden. Besøgstidspunkt: 14. maj 2006 Seneste opdatering: Ikke angivet Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser ikke amatøragtigt designet ud. Sidens indhold er arrangeret overvejende meningsfuldt. Der er muligheder for at kontakte netstedet og for at lokalisere centrale bidragydere. Med biblioteket som afsender, burde det borge for høj troværdighed. Eksterne links peger i reglen på netsteder af høj troværdighed. Det detroniserede orakel157

158 Imod: Det er ikke til at afgøre, hvornår siden sidst blev opdateret. Det svækker troværdigheden, at så stor en linksamling under kategorien Nyheder ikke angiver publiceringsdato for det enkelte opslag og heller ikke, hvem der har postet nyheden. Der findes en del døde links. Under evalueringen faldt vi over følgende: Bjerrum 65, Historien om en moderne pop up bog 66, Konstnärsböcker inköpta av Maria Lindberg 67, 20 Opskrifter på gamle malingstyper : Raadvad-Centerets anvisningsblade til bygningsrestaurering 68, John Olsen 69 og Nyhed fra Kulturarvsstyrelsen: Årsberetning fra Kultruværdiudvalget (inklusiv stavefejl i overskrift)70. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Søgefunktionen fungerer godt, og når man browser sig ned gennem hierarkierne, er det let at orientere sig. Imod: Siden er svær at navigere i. Pladsen er dårligt udnyttet. Kategorierne er sammenpressede og fonten lille med deraf følgende ringe læselighed. Tekststørrelsen varierer ikke brødtekst og overskrifter ser ens ud. Det gør, at øjet flakker, og man får svært ved at orientere sig. Der linkes ofte direkte til pdf-filer, uden at der gøres opmærksom på det i parentes. Vi undgår som brugere ofte pdf-links, fordi de er tunge lang tid =&type=&op1=&tkl_search_scope=web Det detroniserede orakel158

159 om at åbne, eller vi åbner dem i et nyt vindue, så vi ikke bliver sat på stand-by. Eksempler er teksterne BAY T AL - AQQAD : Et dansk-syrisk restaureringsprojekt og Desalination of painted brick vault in Kirkerup Church 71. Der er lagt stor vægt på, at man skal kunne browse i samlingen, men selve funktionen er ufunktionelt konstrueret. Hvis man fx har klikket sig frem gennem kategorierne "Billedkunst" "Grafik" "Enkelte genrer og motiver" "Kunstnerbøger er der ikke nogen vej tilbage - stien hvor man kom fra, er ikke synlig, så man er nødsaget til at bruge tilbageknappen, til man rammer, hvad man søger, eller at starte helt forfra fra forsiden. Man præsenteres, særligt i Hjælp og Om ARKADE kategorierne, for unødige mængder af tekstuel information. Her får vi tre, på hinanden følgende, links til samme netsted Mode museum Antwerpen 72 I kategorien Nyheder er selve overskriften, angivet med fed skrift, ikke klikbar. Tværtimod er det, i modsætning til andre af bibliotekernes netsteder Energiportalen (Bilag 6), Det Virtuelle Musikbibliotek (Bilag 13) BiziGate (Bilag 12), selve den dårligt eksponerede URL, der fungerer som aktivt link. Det virker bagvendt og ikke intuitivt og brugervenligt. [* * - - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Under Ris/Ros/Forslag til ARKADE kan man indsende sit bidrag til samlingen. Menuen Spørg online fungerer som direkte link til Biblioteksvagten.dk (Bilag Det detroniserede orakel159

160 5). Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? I princippet aktiv producent af centralt indhold ved at bidrage med et link, hvis det slipper gennem den autoritative kontrol. I praksis passiv modtager som kan læse og se afsenders udvalgte indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde; tværtimod. Brugeren opfordres nærmest til ikke at bidrage ved beskrivelsen af, at der er udarbejdet et sæt kvalitets- og udvælgelseskriterier, som man, på trods af den store mængde beskrivende tekst i Om ARKADE afsnittet, ikke må se, men allernådigst kan rekvirere ved skriftlig henvendelse. 73 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] En massiv linksamling, der virker noget statisk uden mulighed for at afgøre opdateringsfrekvensen. Søgning på fx Flickr og Fotokritik giver ingen brugbare 73 Det detroniserede orakel160

161 resultater, hvilket kan undre i en fagportal for bl.a. kunst, og søgning på Gauguin resulterede i 5 hits, hvoraf kun 1 decideret omhandler Gauguin og hans værker, men det peger på udstilling, der sluttede i januar Det viser sig, at en stor del af ARKADEs brugere ikke får opfyldt deres informationsbehov, at de går forgæves, og at den information, ARKADE indeholder, virker tilfældigt udvalgt i stedet for systematisk opsøgt (100). Dette er en pinlig pointe for bibliotekaren, der er uddannet til at gå systematisk til værks. Dette underbygger også vores opfattelse af udvælgelseskriterierne hos Rejsebiblioteket.dk som lemfældige og ustrukturerede (Bilag 21). Det siger måske også noget om, at bibliotekarer ikke nødvendigvis er gode til at udvælge centrale ressourcer, endsige udtale sig om, hvad der er kvalitet, inden for specifikke emneområder. Mange brugere forlader ARKADE til fordel for Google, hvor de hurtigere og mere præcist finder, hvad de har brug for (behovsanalyse) - et fænomen vi også ser belæg for andre steder i litteraturen (54). 6. Forslag til forbedringer Vi må igen stille spørgsmålet, om tiden ikke er løbet fra disse næsten statiske linksamlinger med materiale samlet af såkaldte eksperter og præsenteret i en top-down formidlingsstruktur? Generelt savner vi et friskere design, fx med brug af illustrationer. Det virker oplagt at arbejde dette mere ind i en fagportal med emnerne arkitektur, kunst og design. Brugerne af ARKADE påstår, i en undersøgelse, at høj faglig kvalitet ikke hænger sammen med at dele billeder via portalen, som underpunkt i deres påstand om, at der ikke er brug for et community, idet det vil være for tidskrævende og fordi communities (som i rapporten Behovsanalyse af stilles synonymt med nyhedsgrupper) ikke forbindes med 74 Det detroniserede orakel161

162 faglig kommunikation (100). Dette kan undre, når man ser på litteraturen om communities, som netop lægger vægt på, at de ofte er fagligt, eller emnemæssigt, afgrænsede (2, 66, 68), og når vi fx ser på, hvor levende flickr (Bilag 25) er, hvor meget faglig kvalitet, og hvor mange tips, inspiration og idéer, der udvikles- og veksles. Men det er ikke vores opgave at analysere de empiriske dataindsamlingsmetoder i behovsanalysen af ARKADE (100) eller groft karakterisere nogle brugere som tunge tørvetrillere og andre som legesyge og fantasirige. Vi kunne godt tænke os at se kvalitets- og udvælgelseskriterierne for tilføjelse af links direkte publiceret på siden. Det er for vigtigt til blot at udelade. Hvorfor ikke tillade brugerne at værdiberige samlingen med links, tagge på eksisterende indhold, anmelde sider og ressourcer med point og annotationer? Vi frygter ikke, at samlingen taber værdi og faglig kvalitet ved at demokratisere projektet; tværtimod! Det detroniserede orakel162

163 Bilag 12: Evaluering af BiziGate 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: BiziGate URL: Ophav: BiziGate-portalen er et resultat af et samarbejde mellem 4 danske forskningsbiblioteker. De deltagende biblioteker er hhv.: Handelshøjskolens Bibliotek i København (HBK) Handelshøjskolens Bibliotek i Aarhus (HBÅ) Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB) Danmarks Statistiks Bibliotek og Information (DST-B) 75 Formål: Ikke angivet Målgruppe: Ikke angivet Lanceringstidspunkt: Projektet startede i efteråret 1999, og var delvist finansieret af Biblioteksstyrelsen via DEF-projektet (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek). Portalen gik i luften april 2001, og i efteråret 2004 startede arbejdet med at flytte indholdet over på en helt anden IT-platform. Et arbejde der blev afsluttet juli 2005, hvor en ny version af portalen blev åbnet. I løbet af efteråret 2005 forventes portalen videreudviklet med nye former for indhold og nye funktionaliteter Det detroniserede orakel163

164 Besøgstidspunkt: 14. maj 2006 Seneste opdatering: maj 2006 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser ikke amatøragtigt designet ud. Det er bygget over samme læst som PPP (Bilag 22), men pladsen er bedre udnyttet. Sidens indhold er arrangeret overvejende meningsfuldt. Der er muligheder for at kontakte netstedet og for at lokalisere centrale bidragydere. Med biblioteket som afsender, burde det borge for høj troværdighed. Sidens ophav er respekterede non-profitorienterede organisationer, og den kan ses på dansk og engelsk. Eksterne links peger i reglen på netsteder af høj troværdighed. Imod: Siden bliver sjældent opdateret med nyt indhold 8 gange inden for Det detroniserede orakel164

165 det sidste halve år er det blevet til. 77 Formål og målgruppe er ikke angivet. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Den emnemæssige inddeling fra sidens forside er let at gå til, dog undrer det os, hvilken logik, der ligger bag prioriteringen i opstillingen af de enkelte kategorier, der ikke er listet alfabetisk. Udmærket søgefunktion. Ikke for meget unødig tekst; dog se nedenstående. Imod: Vi finder, ved et hurtigt check, et enkelt dødt link til Google Hospitality 78 og tre-fire sider, der er meget lang tid om at fremvises, eller midlertidigt er nede. Det er forvirrende og utraditionelt, at link til forside, kontaktmuligheder og om BiziGate er placeret i toppen af venstre side, som det første, man ser. De lange tekstlinks til bibliotekerne kunne snildt have været placeret i en Biblioteker -kategori. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Under Foreslå link kan man indsende sit bidrag. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa Det detroniserede orakel165

166 Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? I princippet aktiv producent af centralt indhold ved at bidrage med et link, hvis det slipper gennem den autoritative kontrol. I praksis passiv modtager som kan læse og se afsenders udvalgte indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Slet ikke. Man bliver end ikke nævnt ved navns nævnelse, hvis man får medtaget et link. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] BiziGate er nogenlunde brugervenlig for brugere, der ved, hvad de kan finde ved at besøge netstedet, men det en stort set statisk linksamling, som primært henviser til meget almene og overordnede netsteder, som de fleste brugere sandsynligvis med lethed ville kunne finde hurtigere med Google. Inkorporeringen af en blog er et sympatisk tiltag, men det sjove og det smarte ved en blog er misforstået, idet muligheden for at skrive kommentarer ikke er aktiveret. På den måde, bliver bloggen degraderet til et simpelt topdown publiceringsværktøj, som også Web 2.0-kritik påpeger (65). 6. Forslag til forbedringer Det detroniserede orakel166

167 Formidlingen kunne friskes lidt op, gøres mere interaktiv, deltagende. Hvorfor ikke tillade brugerne at værdiberige samlingen med links, tagge på eksisterende indhold, anmelde sider og ressourcer med point og annotationer? Nyhederne, publiceret på bloggen, kunne danne grundlag for debat, hvis funktionen for at knytte kommentarer til indholdet var aktiveret. Kategorien Månedens links er ikke nogen reklame for netstedet med kun 12 links tilføjet om måneden. Her ville man evt. være bedre tjent med en kategori for brugernes links, hvor der måske ville opstå lidt mere aktivitet, hvis ikke man var villig til at lade brugerne komme til orde mht. det centrale indhold. Det detroniserede orakel167

168 Bilag 13: Evaluering af Det Virtuelle Musikbibliotek 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Det Virtuelle Musikbibliotek URL: Ophav: ( )et samarbejdsprojekt mellem Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek 79 Formål: ( ) alle musikinteresserede vil kunne finde interessante informationer og ressourcer via DVM. Vi har vægtet præsentationen af danske ressourcer særligt højt, og vil i kraft af flere digitaliseringsprojekter i det kommende år yderligere konsolidere denne strategi. 80 En af hovedhjørnestenene i DVM er den omhyggeligt udvalgte, og kvalitetssorterede linksamling. Alle ressourcer der præsenteres i DVM er udvalgt efter følgende prioriterede liste af kriterier: www-links der giver musikforskningen, musikundervisningen, de musikstuderende samt musikbiblioteker og fagbiblioteker mulighed for at lokalisere og identificere kilder og kildesamlinger. Den musikvidenskabelige og musikfaglige litteratur, som er wwwtilgængelig - afhandlinger, specialer, tidsskrifter, leksika mv Links til musikfaglige netværk, musikvidenskabelige konferencer, Det detroniserede orakel168

169 nationale og internationale fagorganisationer, symposier osv. Links til nationale nøgleinstitutioner, såsom universitetsinstitutter, MICer, konservatorier, nationalbiblioteker, musikhistoriske museer og samlinger, internationale organisationer som ISCM, ISME osv. Udvalgte private sider med musikemner samt kommercielle links (forlag, pladeselskaber, online-salg) "Musiklivslinks" - dvs. til hjemmesider for organisationer, foreninger, orkestre, kor, bands, kalendere, nyhedsstof mv. 81 Målgruppe: Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM) henvender sig i første omgang til musikstuderende og forskere ved højere læreanstalter i Danmark, men alle musikinteresserede vil kunne finde interessante informationer og ressourcer via DVM. 82 Lanceringstidspunkt: Oktober 1999 Besøgstidspunkt: 13. maj 2006 Seneste opdatering: 4. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel169

170 Det detroniserede orakel170

171 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser ikke amatøragtigt designet ud. Der er muligheder for at kontakte netstedet og for at lokalisere centrale bidragydere. Med biblioteket som afsender, burde det borge for høj troværdighed. Sidens ophav er respekterede non-profitorienterede organisationer, og den kan ses på dansk og engelsk. Imod: Ved fremvisning af engelsk version er selve sidens titel DetVirtuelleMusikbibliotek ikke oversat, og mht. kategorien Nyeste ressourcer er det kun overskriften, og ikke indholdet, der er oversat til engelsk. Ved at se på kategorien nyeste ressourcer ser vi, at der er tilføjet 10 nye ressourcer på 65 dage, og under rubrikken Nyheder, på forsiden, noterer vi os, at der er tikket 10 nyheder ind på siden i løbet af 40 dage. Der sker altså ikke det store på siden, og det er ikke muligt blot at holde sig opdateret via en RSS-feed. Det virker utroværdigt, at titlen DetVirtuelleMusikbibliotek skrives uden mellemrum mellem de tre ord. [* * * - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Intet at angive Det detroniserede orakel171

172 Imod: Langt de fleste musikeksempler har mange år på bagen. Siden er for teksttung. Der er alt for mange informationer på forsiden. Blikket flakker og man har svært ved at orientere sig. Selvom ordet bibliotek indgår i titlen på netstedet, er det svært at finde mulighed for at låne de materialer, man læser om. Browser man fx under Universitetsspecialer, får man under feltet Adresse en oplysning om, hvor materialet kan findes. Ofte angives her blot: og så skal man selv indtaste søgeordene for at fremfinde materialet. Det ville have været let at lave prædefinerede søgninger. De fleste musikkategorier, under Musikeksempler og Udvalgte emner, er mere eller mindre opskure, fx militærmusik, trompetmarcher og hofmusik. Er almindelig rock, pop, jazz og elektronisk musik ikke salonfæhigt blandt alle musikinteresserede som jo er inkluderet i målgruppen? Det er måske ikke noget, man taler om blandt musikstuderende eller forskere? Det påstås, at danske ressourcer vægtes højt, men søger man fx på en af Danmarks største musikere, og innovative udviklere af det danske sprog siden 1970erne, C. V. Jørgensen, får man kun fire hits, hvoraf kun de tre er relevante, og i disse artikler er han kun nævnt i en bisætning. Vi fik en fornemmelse af, ved at læse nyhedssektionen, at der findes et online blad med titlen Jazz special som for øjeblikket er utilgængeligt pga. ophavsretlige problemer, men vi kunne ikke lokalisere publikationen ved at browse i kategorierne, så vi forsøgte os med søgefunktionen: Præsentation af søgeresultaterne formidles forvirrende og uoverskueligt: Det detroniserede orakel172

173 Der mangler en angivelse af samlet antal hits. Måske kunne man også godt tænke sig en præsentation af de første poster eller nogle mindre annotation, som giver et fingerpeg om, hvad det er, man har fundet. Vi ser, at der rent faktisk findes en kategori med titlen Jazz Special, men selv med vort ekstenderede tålmod, måtte vi opgive at lokalisere det ved at browse, og det kan endvidere undre, at der i kategorien Jazz Special ikke forekommer hits, når man søger på termen Jazz Special Linket øverst højre til forsiden virker desuden ikke. Først langt senere opdager vi, at Jazz Special sandsynligvis er fjernet fra overskrifterne under Online-tidsskrifter, for der er stadig information om det i brødteksten, hvor det fremgår, uvist af hvilken årsag, at bladet (når det er tilgængeligt) vises med et halvt års forsinkelse. Det er svært at gennemskue, hvad de overordnede kategorier dækker over, og de er for kødfulde tekstmæssigt fx kunne man have kaldt DMV-vagtens FAQ for FAQ, Vejviser til særsamlinger for Særsamlinger og Udvalgte Det detroniserede orakel173

174 emner for Temaer. FAQen består af brugerspørgsmål, som er besvaret af bibliotekarer og publiceret. Den er utrolig mangelfuld, og den er ustruktureret og medtager information om alt for mange emner. Den holder sig ikke til at beskæftige sig med sidens funktionalitet, som FAQer i reglen gør. Evt. opfølgende svar eller spørgsmål er ikke medtaget. Det er ofte meget sparsomt, hvad der findes selv under en formodet indholdsrig kategori som Blæseinstrumenter (i øvrigt det eneste instrument repræsenteret under hovedkategorien Instrumenter ) her finder vi kun ét brugerspørgsmål, som kort er besvaret med en henvisning til et sted på nettet angivet med en lang URL, som ikke fungerer som hyperlink, som ikke er klikbar, og altså ikke besidder en af webbens mest grundlæggende kvaliteter. [* ] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Under Foreslå link kan man allernådigst forsøge sig med et ydmygt bidrag. Man er ikke i tvivl om, at der er autoritetskontrol, og om, hvor lidt man selv betyder som person (skriv evt. dit navn/kontaktoplysninger). Det detroniserede orakel174

175 Under DMV-vagtens FAQ kan man se eksempler på brugere, der har benyttet sig af Kontakt -funktionen. Spørgsmålene bliver, når afsender er angivet, besvaret af såkaldte autoriteter på området - bibliotekarer. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? I princippet aktiv producent af centralt indhold ved at bidrage med et link, hvis det slipper gennem den autoritative kontrol. I praksis passiv modtager som kan læse og se afsenders udvalgte indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. Brugeren nærmest skræmmes fra at forsøge. Det detroniserede orakel175

176 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] En meget statisk og tør samling af links og henvisninger til databaser, tidsskrifter, samlinger og sekundære søgemuligheder. Der er gode tiltag bl.a. mht. at inkludere musikstumper i mp3 format, og det er også fint, at der er mulighed for at vælge tre forskellige typer visformater ved radioknapperne Kort, Mellem og Lang. DMV holder ikke, hvad der loves mht. at alle skal kunne være med. Den er kun for folk, der studerer klassiske og perifere musikgenrer, og som har en stor portion tålmodighed til at navigere rundt i den forvirrende og overlæssede struktur på siden. Kategorierne og genrerne, der er medtaget, tyder på snobberi og dekadence. Der bruges opstyltede ord, enkeltheden og overblikket tabes og udvalget er snæversynet, genremæssigt indskrænket. Igen, som i vurderingen af PPP (Bilag 22) må vi sige, at bare fordi et netsted primært er stilet mod den mere veluddannede del af befolkningen, behøver det ikke at være kedeligt eller overdrevet akademisk at færdes der. DetVirtuelleMusikbibliotek har ikke meget med et bibliotek at gøre, da lånemulighederne er meget ringe. 6. Forslag til forbedringer Det detroniserede orakel176

177 Først og fremmest kunne man peppe formidlingen lidt op, gøre den lidt friskere og lidt mere interaktiv, deltagende. Spørgsmålene i FAQen kunne lige så godt have været henvendt i et åbent forum til alle. Derved kunne der opstå debat og være plads til uddybende spørgsmål. Hvem siger, at en musikbibliotekar, som har lært at strukturere og organisere materialer, ved mere om musik end fx en musikkonservatoriestuderende? Der er meget at dele og diskutere mht. musik; især for folk som er så dybt engagerede, at de faktisk studerer det eller formidler viden om musik. Det er oplagt, at brugerne skulle have mulighed for at tale sammen om de musikstumper, der findes under Musikeksempler. Og i det hele taget ville det være en fordel, om brugerne blev inviteret og motiveret, til at bidrage. De skulle have lov til at vurdere ressourcer, selv bidrage med ressourcer, skrive kommentarer, artikler anmeldelser, anbefalinger, dele Musik er passion; ikke tørvetrilleri. Det detroniserede orakel177

178 Bilag 14: Evaluering af Food-i 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Food-i: En vejviser til fødevarer og ernæring URL: Ophav: Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Flakkebjerg, Danmarks Natur og Lægevidenskablige Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter og Bibliotek og Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek 83 Formål: I Food-i finder man internetressourcer (netsteder) indenfor fødevarer og ernæring strækkende sig fra råvarer og primær produktion til fremstilling og ernæringsproblematik. Ressourcerne er udvalgt efter et sæt klare retningslinier, og de er registreret på både dansk og engelsk. Udvælgelsen er foretaget af bibliotekernes fagfolk (dyrlæger, biologer, bibliotekarer, bromatologer og ingeniører). 84 Målgruppe: Ressourcerne er på et niveau, der henvender sig til professionelle, gymnasieelever, studerende og forskere. 85 Lanceringstidspunkt: Første nyhed på siden er fra 2004 Besøgstidspunkt: 23/ Det detroniserede orakel178

179 Seneste opdatering: 29/ Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Med synlig angivelse af hvilke institutioner, der står for udvælgelsen af indholdet, er der grund til at tro, at de inkluderede links er af en vis kvalitet. Mulighed for at kontakte ansvarlig webmaster giver også indtryk af, at nogen vil tage ansvar for linksamlingen. Imod: Navnet Food-i er ikke nemt at vide, hvordan skal udtales og ligger Det detroniserede orakel179

180 under alle omstændigheder dårligt i munden. Stikprøver blandt de mange kategorier i linksamlingen afslørede adskillige tomme og derfor nytteløse af slagsen, særligt under geografi, hvor der under mange lande, intet information var at finde. Det var teknisk umuligt at afsende forslag til link. Denne form for amatørisme skader troværdigheden. [* * - - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Med et navn der giver et hint om det overordnede område og en tagline der fortæller, at dette er en vejviser til fødevarer og ernæring 86 har brugeren en chance for at orientere sig overordnet om hvor han er havnet. Genkendeligheden i layoutet gør, at man som ny besøgende føler, at man kan overskue de enkelte skærmbilleder. Imod: Intet synligt at klikke på på forsiden. Teknisk systemfejl ved forslag af link. De relativt lange bloktekster med annotationer, der knytter sig til hver ressource er så lange og uspiselige, at man som bruger er mere villig til blot at klikke og danne sig sit eget indtryk af den pågældende ressource. Derved mister linksamlingen en stor del af kvaliteten ved den service, man fra afsenders side formoder at yde brugerne. At links konsekvent ikke er understregede gør det unødigt svært at afkode hvad der er klikbart, og hvad der ikke er. At ressourcerne åbnes i samme browservindue gør det langsommeligt at klikke sig ind på adskillige ressourcer, som man typisk vil gøre, når man orienterer sig inden for et fagområde. Metadata sprog og type ikke klikbare ville ellers 86 Det detroniserede orakel180

181 skabe en samlende effekt og forbedre mulighederne for browsing. Første stikprøvekontrol afslører fejl i angivelse af sprog.87 Ved Arctic Flavour Association er sproget angivet som dansk, men man havner på en finsk side. Umuligt at holde sig ajour med seneste tilføjelser. [* ] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Med et altid synligt link til Foreslå link er der en rimelig chance for, at brugeren vil opdage muligheden for selv at give sit besyv med. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Tovejskommuniktaion. Fra bruger til autoritet og vice versa. Enten ved at maile webmasteren eller ved at foreslå et link. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Kan læse/se afsenderens indhold. Dette er brugerens primære rolle. Sekundært kommer muligheden for at foreslå et link, som skal godkendes, før det gøres synligt i samlingen. Men da denne funktion (p.t.) er ude af drift er der tale om en rendyrket passiv modtagerrolle. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Der er reelt intet, der kan motivere en til at dele sin viden på Food-i. Selv hvis Foreslå Link funktionen havde virket, ville der ikke have været noget, der talte for, at man skulle bruge 87 Det detroniserede orakel181

182 sin tid på det. Ingen belønning og ingen fame (Bilag 45). I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. Det fremgår ikke, hvem der er ophav til den enkelte ressource, så eventuelle bidrag fra brugerne går i ét med ressourcerne udvalgt af fagfolkene bag. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Food-i er et forsøg på at samle eksterne links og værdiforøge disse med faglige annotationer og arrangere dem i et tilstræbt overskueligt emnehierarki. Som brugere vil vi være tilbøjelige til at tro, at kvalitetsvurderingen af de enkelte ressourcer borger for en høj validitet blandt ressourcerne. Men vi vil samtidig sidde med en frygt for, at det ikke vil være de mest aktuelle ressourcer inden for fagområdet, vi finder i en linksamling som denne. Da intet fremstår som klikbart på forsiden, er der en markant risiko for, at vi forlader netstedet omgående (16). Men opdager vi, at tekst uden understregning er klikbar, vil vi som brugere efter ganske få klik tage stilling til, om vi ville kunne finde noget mere aktuelt via Google eller udvalgte kernetidsskrifter på området. Vi ville ikke overveje at sende et forslag til et nyt link af frygt for at blive vraget af autoriteterne bag og af mangel på enhver form for belønning for vores besvær. 6. Forslag til forbedringer Spørgsmålet er imidlertid, om ikke tiden er løbet fra disse statiske samlinger af hurtigt forældede links opbygget af en afgrænset skare af Det detroniserede orakel182

183 informationsspecialister. Da man som bruger intet ejerskab kan føle i forhold til netstedet tvivler vi på, at det nuværende netsted kan udvides med brugerinteraktion, der vil gøre en forskel. I den nuværende form, vil et minimum være, at man får repareret Foreslå Link funktionen, og at man giver brugeren mulighed for at se de seneste tilføjelser både på netstedet som helhed og inden for de enkelte kategorier. Den brogede kvalitet blandt de udvalgte ressourcer og den lave grad af aktualitet betyder, at brugeren oftest er bedre tjent med blot at søge i søgemaskiner og tidsskrifter. Det detroniserede orakel183

184 Bilag 15: Evaluering af Juraportal.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Det detroniserede orakel184

185 Netbibliotekets navn: Juraportal.dk URL: Ophav: Juraportal.dk er resultatet af et samarbejde mellem bibliotekerne ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet: Juridisk Forskningsbibliotek Juridisk Laboratorium Kriminalistisk Bibliotek 88 Formål: Formålet med portalen er at samle relevante elektroniske ressourcer indenfor det juridiske fagområde og stille dem til rådighed for brugerne. Ambitionen er at Juraportal.dk bliver den primære indgang til juridisk informationssøgning. 89 Målgruppe: Portalens primære målgruppe er studerende, forskere og undervisere ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Derudover kan portalen frit anvendes af andre offentlige og private institutioner med behov for juridiske informationer. 90 Lanceringstidspunkt: Angives ikke Besøgstidspunkt: 13. maj 2006 Seneste opdatering: Angives som april måned Det detroniserede orakel185

186 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Der er udmærkede kontaktmuligheder til ophav. Siden ser professionelt designet ud, og designet stemmer overens med emneindholdet. Sidens ophav er respekterede non-profitorienterede organisationer. Netstedet kan ses på dansk og engelsk. Det detroniserede orakel186

187 Imod: Hvem, der har bidraget med det enkelte link i samlingen, er ikke til at aflæse. Siden bliver sjældent opdateret (15 nye links på tre måneder). Siden har links, der ikke virker. Ved et kursorisk check finder vi tre døde links: "International Human Rights Instruments"91, "European Commission of Human Rights"92 og "Insight : Information Age"93. [* * - - -] 3. Brugervenlighed (6) For: Designet er nogenlunde intuitivt og let at gå til, uden at man som bruger skal tænke for meget. Skærmpladsen udnyttes bedre end på fx PPP (Bilag 22). Det er let at browse, og der er gode faktaoplysninger om hvert enkelt link. Imod: Det ses tydeligt, at siden først og fremmest er rettet mod universitetsfolket. Det overordnede menupunkt Punkt KU fx, tager en til en side hos Københavns Universitet, hvor man skal logge ind som bruger for at få lov til at komme videre. Der er begrænset adgang, eller kun adgang fra bestemte lokationer, fx det juridiske fakultet, til mange af sidens ressourcer, eksempelvis Skat og Erhverv online internetversion, Revisorbiblioteket og Dansk-engelsk - engelsk-dansk : Ordbogen.com. Der er endvidere en del ressourcer, som er lukkede, på nær, hvis man har mulighed for at få fjernadgang til dem, og så skal man være studerende eller ansat på Københavns Universitet og oprettet som låner ved Det Kgl. Bibliotek. Søgefunktionen ser fin ud, men når vi forsøger os med, for os relevante termer for en juridisk linksamling, så får vi 0 hits (abort, graffiti, søret, mord) eller kun 1 hit (krig, dødsstraf) Det detroniserede orakel187

188 [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag er placeret under et separat hovedmenupunkt. Det er muligt, under menupunktet Kontakt at henvende sig til sidens ophav. Herunder gives der også mulighed for at foreslå nye links eller komme med forslag til forbedringer, kommentarer eller spørgsmål. Hvilken form for kommunikation er mulig på webstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa som beskrevet ovenfor. Hvilken rolle kan brugeren spille på webstedet? I princippet aktiv producent af centralt indhold ved at bidrage med et link, hvis det slipper gennem den autoritative kontrol. I praksis passiv modtager som kan læse og se afsenders udvalgte indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. Eventuelle bidrag fra brugerne er ikke krediteret, så det skulle kun være, hvis man var juraportal.dk-entusiast og havde meget fritid, eller var særligt ensom, at man gav sig i kast med at bidrage til sidens indhold. I hvilken grad udnyttes mulighederne for social interaktion? Påfaldende lidt. Det detroniserede orakel188

189 [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Siden kan det, den skal. Den servicerer sine brugere indenfor et fagdomæne, som er noget stift og sjældent voldsomt foranderligt, og som ofte benytter sig af tungt og gammeldags sprog. Den brækgrønne juraportal antager, set i forhold til indholdets karakter, et strøg af friskhed, ja endog kådhed. Men det duer ikke med døde links; det er ikke acceptabelt i en samling med forholdsvis få ressourcer og med så seriøst indhold og formodes seriøse brugere. Søgefunktionen virkede heller ikke optimalt. Vi har igen at gøre med en af disse næsten statiske, livløse linksamlinger, hvor man får fornemmelsen af at være faret vild i et Kafka sk bureaukrati Is there anybody out there?! 6. Forslag til forbedringer Måske ville det være en idé, for at friske stedet lidt op, at man præsenterede nyheder og nye links på forsiden, men når nu opdateringsfrekvensen er knap så hyppig, så er det måske bedst at gå stille med dørene. Vi forestiller os endvidere, at man som bruger skulle have mulighed for at vurdere de enkelte ressourcer, så de ligesom får større reliabilitet og bliver lettere at forkaste, eller kaste sig over, for andre brugere. Vi ser ikke noget til hinder for, at brugerne sagtens selv kunne poste nye ressourcer og kommentere på hinandens bidrag; vi tror, der vil være en vis seriøsitet og selvjustits, især indenfor det juridiske domæne Man kunne også forestille sig oprettelsen af en noget friskere sektion med lidt lettere nyheder for at holde på os, der ikke er nede med universitetskancellistilen, men som dog ind imellem kunne have brug for juridisk information. Det detroniserede orakel189

190 Det detroniserede orakel190

191 Bilag 16: Evaluering af Danskebilleder.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Danskebilleder.dk: Historisk billedarkiv URL: Ophav: Foreningen - danskebilleder.dk Formål: Danskebilleder.dk er en billeddatabase, som gør det muligt at søge i billedsamlinger fra de deltagende arkiver og biblioteker. Deltagerne kan ses ved fra forsiden, at vælge drop-down knappen ud for "Hele landet". Databasen opbygges stadig, og vil indeholde et større antal billeder af topografisk karakter samt portrætter og fotografier blandt andet fra skoler og virksomheder. Kommercielt brug af billederne må kun ske efter aftale med det arkiv/bibliotek, der ejer det pågældende billede. 94 Målgruppe: Fremgår ikke. Vores bud må være danskere i alle aldre med interesse for national og lokal historie. Lanceringstidspunkt: Stiftende Generalforsamling, 30. august Besøgstidspunkt: 16. maj 2006 Seneste opdatering: Ikke angivet, men databasen opbygges stadig Det detroniserede orakel191

192 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Hæderligt design. Rig mulighed for at kontakte folkene bag.97 Svært at mistænke de mange tusind fotos for at være forfalskninger fra ende til anden. Imod: Den prædefinerede søgning skole og børn fra sidens Råd og Tips til Søgning 98 giver et søgesæt 99 som dels ikke ligner hverken skoler eller børn, og 97 Det detroniserede orakel192

193 hvor klik på samtlige ni thumbnails leder brugeren videre til billeder, der ikke matcher den pågældende thumnail Talrige beskeder om at Herning serveren: er desværre ikke tilgængelig i øjeblikket : [* * - - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Godt, at man kan se billederne i en hæderlig størrelse! Meget nemt at navigere rundt. Ikke overbelæsset layout. God idé med skiftende billede på forsiden. Tekstens størrelse kan justeres, men har sågar en god standardstørrelse. Imod: Umuligt at komme ind i samlingen uden at søge i kontrolleret sprog. Søgefunktionen er ikke nem at få brugbare resultater ud af. Forsidebilledet er mærkværdigvis ikke klikbart til fuldt visformat, og fungerer derfor ikke som en &y=14 Det detroniserede orakel193

194 smutvej ind i samlingen. Lige lovlig mange tekniske data, som muligvis siger arkivarerne noget, men som den nysgerrige besøgende ikke får meget ud af. Søgning på decimalklassenumre er vist kun for bibliotekarer: Det er svært at afgøre, hvor mange fotos basen rummer og derfor svært at vurdere, hvor udtømmende vores søgninger er. [* * - - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes, men fremgår ikke af forsiden. Som del af det fulde visformat findes et link til Din kommentar. Ikke alle arkiver er dog i stand til at modtage evt. kommentarer pr. . Når siden decideret fejler, bedes man som bruger om at tage sig tid til at forfatte en fyldig fejlrapport, se herunder: Det detroniserede orakel194

195 Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Enten via eller ved at tilføje en kommentar til et foto, hvor dette er muligt. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Vurderende/kommenterende bruger. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Indefra kommende belønning: Moralsk forpligtelse. Teksten Vi modtager gerne dine historier eller oplysninger om dette billede 100 er afsenderens peptalk, inden Billedsamling&filename=http://www.frederiksbergbilleder.dk/data/grafik/reg/b714700/FKB web.jpg Det detroniserede orakel195

196 brugen præsenteres for en omfattende formular, der ikke tydeligt indikerer, om nogle af felterne er vigtigere at udfylde end andre. Udfylder man formularen og trykker send får man et Tak for din kommentar. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. Det er ikke lykkedes os at lokalisere et eneste foto med publiceret brugerfeedback. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Danskebilleder.dk fungerer som et online fotoarkiv, og det er spændende og engagerende at prøve at finde fotos fra sin egen hjemegn eller andre steder man kender til i forvejen. At komme ind i samlingen kræver dog, at brugeren kan formulere sit informationsbehov i søgeboksen ved ankomsten til netstedet. Der er ingen muligheder for at browse rundt og lade sig inspirere til egne søgninger, når man har fået indtryk af, hvad man kan håbe at finde derinde. Denne tillukkethed er vores alvorligste anke, da den vil afskære mange nysgerrige brugere fra at se de mange fotos i arkivet. Slipper man ind i selve arkivet og finder billeder, der knytter sig til ens eget liv, kan dette givetvis anspore én til at bidrage med kommentarer til de pågældende fotos, om end det er svært at vide, hvilken slags kommentarer, folkene bag vil værdsætte; fototeknisk kritik, personlige anekdoter, historiske fakta eller noget helt fjerde? 6. Forslag til forbedringer Det detroniserede orakel196

197 Hvis folkene bag skiltede lidt mere med det egentlige formål med samlingen, ville det være nemmere at afgøre, om det er realistisk at tænke brugerne ind som aktive bidragydere. Men det er svært ikke at fantasere om, hvad samlingen kunne blive til, hvis den blev åbnet for fotografier tilføjet af privatpersoners ældre fotos. Med relativt enkle kriterier, kunne vi forestille os, at man lugede de mest tilfældige snapshots fra og sikrede, at de tilsendte fotos havde den nødvendige dokumentariske værdi. Men med udgangspunkt i den nuværende form, med brugerne som kommentatorer, ville det være en fordel at indikere, hvilken feedback, der ønskes. Og en liste over senest kommenterede fotos ville være en oplagt genvej ind i samlingen. At supplere de nuværende kontrollerede emneord med friere tags fra brugerne, ville også være en måde at bløde det hele lidt op på. Som det er nu, finder man færre billeder på fritekstsøgningen juletræ end man får ved at klikke på emneordet juletræer, hvilket kunne undgås med tags og en mindre striks algoritme. At arrangere fotos i temaer, ville være endnu en måde at åbne samlingen op og indfange brugeren, så han bliver på netstedet lidt længere. Alt i alt mener vi, at det er synd og skam, at en så omfattende materialemængde gøres så svær at dykke ned i. Det detroniserede orakel197

198 Bilag 17: Evaluering af Skrivopgave.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Skrivopgave.dk URL: Ophav: Bibliotekerne i København, Roskilde og Herning samt Grenaa Handelsskole Formål: SkrivOpgave.dk er en vejledning i informationssøgning til elever i grundskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne, når de skal skrive opgaver. Den er sprogligt og indholdsmæssigt specielt rettet til denne gruppe. Alle elever i målgruppen, uanset skoleform og -niveau i øvrigt, får brug for at benytte biblioteksbaser og udvalgte netressourcer i forbindelse med informationssøgning. Skrivopgave.dk giver eleverne de grundliggende links og lærer dem at anvende dem struktureret. Skrivopgave.dk er IKKE en opgavecentral. Der er ingen færdige opgaver på siderne. Skrivopgave.dk indeholder eksempler på informationssøgning efter forskellige emner. Søgeresultaternes materialer skal ses som muligheder. Det er elevens opgave at vælge ud og vurdere i samarbejde med lærer og vejleder. Hovedformålet for Skrivopgave.dk er at sætte fokus på informationssøgningsprocessen. Skrivopgave.dk er udviklet af bibliotekarer. Eleverne benytter bibliotekerne i stort omfang i forbindelse med opgaveskrivning. Bibliotekarerne har lang erfaring i informationssøgning for eller sammen med elever fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne Det detroniserede orakel198

199 Målgruppe: Elever i grundskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne. 102 Lanceringstidspunkt: Februar Besøgstidspunkt: 16. maj 2006 Seneste opdatering: 25. april 2006 Forside: Det detroniserede orakel199

200 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Hæderligt design. Gode kontaktmuligheder. Imod: Links til utroværdige hjemmesider, såsom Mimers.dk (Bilag 24). [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Brudt ned i tilpas små fragmenter. Godt med luft. God brug af konventioner (16). Gode forsøg på at præsentere relevante interne links på tidspunkter, hvor brugeren kan tænkes at være modtagelig. God idé at bruge levende billeder. God brug af tooltips. Imod: De ellers gode film fanges i de pop-up blockere, der efterhånden er ganske udbredte. Ikke noget, der er oplagt at klikke sig videre på på forsidens centrale plads. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes ikke på netstedet. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Tovejskommuniktaion. Fra bruger til autoritet og vice versa. Både via mail, chat Det detroniserede orakel200

201 og telefon.104 Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [ ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Skrivopgave.dk er ment som en håndsrækning til skoleelever. I den nuværende form, fungerer den nogenlunde med menupunkter inddelt efter stadier i opgaveskrivningsprocessen. Den fremstår som den fra-voksen-til-barn kommunikation, den er. Har man en skoleopgave hængende over hovedet, er der en god chance for at man kan finde et tip, der kan bringe én et skridt videre. Udlæggelsen af fordelene ved at bruge biblioteket frem for nettet105 tager afsæt i en verden uden månedlange ventetider og med åbne og brugervenlige tidsskriftsamlinger, der tillader søgning på artikelniveau. Vi spekulerer på, om de unge elever oplever det som en nem og sjov måde at komme videre med sin Det detroniserede orakel201

202 opgave på, eller om Skrivopgave.dk er sidste udvej aftenen før deadline. Besøger man siden i desperation eller med et køligt overblik tidligt i opgaveprocessen? Vender brugerne tilbage næste gang, de skal skrive opgave? Det er noget nær umuligt at aflæse, om netstedet lever op til egen målsætning. 6. Forslag til forbedringer For at tage hånd om elevernes egen skrøbelige gejst omkring en skoleopgave, kunne det muligvis være brugbart at lufte sine idéer overfor jævnaldrende, og ikke over for en selvudnævnt ekspert. Et velintegreret forum ville kunne skabe et rum for inspiration, hjælp og idéudveksling mellem opgaveskriverne. Dette er et ganske andet scenarium end at hive den voksne bibliotekar i ærmet eller læse de mange tips mere af nød end af lyst. I sin nuværende form, ville det være en fordel at stramme yderligere op i flowet: fra emnevalg til litteraturliste, så man fra den centrale plads på forsiden klikker sig ind på det stadie, hvorpå man pt. befinder sig. En åben opgavebank ville også være et tiltag, der ville involvere brugerne mere. Dette ville dog forudsætte, at man satsede på community-modellen og ikke blot hæfter en ny sektion på den eksisterende side. Det detroniserede orakel202

203 Bilag 18: Evaluering af DEFF 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: DEFF: Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek URL: Ophav: Biblioteksstyrelsen i samarbejde med Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet Formål: DEFFs strategi er at forbedre slutbrugerens adgang til information gennem samarbejde mellem de danske fag- og forskningsbiblioteker. Samarbejdet omfatter: Fælles udvikling i de tilfælde hvor samarbejde giver større udbytte end summen af lokale initiativer og dermed en bedre samlet udnyttelse af bibliotekernes ressourcer Videreudvikling af det fælles netværk af informationsressourcer Samlet formidling af forskningsbibliotekernes informationsressourcer til offentligheden 106 Målgruppe: DEFFs målgruppe defineres primært som bibliotekernes slutbrugere, men omfatter også slutbrugere ved forskningsbaserede erhvervsvirksomheder, forskerparker og hospitaler, samt den brede offentlighed Det detroniserede orakel203

204 Lanceringstidspunkt: 1998 Besøgstidspunkt: 15. maj 2006 Seneste opdatering: 5. maj 2006 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser ikke amatøragtigt designet ud. Sidens overordnede kategorier er meningsfuldt præsenteret og overskueligt arrangeret. Der er muligheder for at kontakte netstedet og for at lokalisere centrale bidragydere. Med Biblioteksstyrelsen, Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet som afsender, burde det borge for høj troværdighed. Sidens eksterne aktører forskningsbiblioteker, forskningsdatabaser osv. er Det detroniserede orakel204

205 meget troværdige. Siden kan vises på dansk og engelsk; selv nyheder oversættes, dog med en del forsinkelse. Imod: Siden er svær at overskue og navigere i, når man kommer ind under hovedkategorierne (se: Brugervenlighed). [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Fra forsiden er siden hurtig at overskue. Man skal dog læse al følgeteksten til de overordnede kategorier, hvis man ikke er fortrolig med, hvad baser, kataloger, E-prints, portaler og tidsskrifter er. Glimrende sitemap giver god overskuelighed for den erfarne bruger. Overskuelig og effektiv intern søgefunktion. Mulighed for at holde sig opdateret via RSS-feed. Imod: DEFF er meget teksttung, især på engelsk, med udførlige vejledninger, rapporter og projekter forfattet på et akademisk niveau, som ikke harmonerer med DEFFs henvenden sig til bibliotekets slutbrugere ( ) samt den brede offentlighed (se: Formål). Kontakt -muligheden kidnapper ens program uden at spørge først, om man har lyst til, at det åbnes. Vi forsøger at browse i kategorien "Tidsskrifter" på D, og ved forsøg på efterfølgende at browse i DAILY HERALD, DAILY JOURNAL OF COMMERCE, DAILY HAMPSHIRE GAZETTE, DAILY DEAL samt DAILY BUSINESS REVIEW ( MIAMI, FL ) får vi denne meddelelse: Det detroniserede orakel205

206 Ved forsøg på at browse i Daily Camera, Daily / Sunday Telegraph ( London ), The får vi denne meddelelse: Det detroniserede orakel206

207 Ved forsøg på at browse i DAILY LIFE IN ANCIENT ROME får vi denne meddelelse: Det detroniserede orakel207

208 Ovenstående var tre eksempler på, hvor utilnærmeligt systemet er. Det er langt fra brugervenligt. For at fraviste systemet noget, kræver det, for den vante netbruger, enorme mængder tid og energi. Når det så endelig lykkedes at komme ind på noget, der ligner fuldtekst, så bremses man af betalingsmoduler, abonnementsordninger osv. Søgning i Forskningsbasen giver fremvisninger i visformater af varierende længde - nogle er utroligt udførlige; andre meget ordknappe. Fælles for de søgeresultater, vi stikprøvemæssigt ser på er, at der ikke er nogen henvisninger til, hvordan man kan få fat i materialet - intet fuldtekst-link, intet link til den online udgave af værtspublikationen, intet link til at låne materialet på biblioteket. Søgning i Katalog besværliggøres af manglende oplysninger om brug af booleske operatorer. Denne oplysning findes i guiden "Få Bøger til døren - trin for trin"108 Det giver ikke mening, at disse oplysninger findes i denne guide, der omhandler en service, hvor man kan få bøger tilsendt mod betaling. Denne 108 Det detroniserede orakel208

209 ordning, som det er rasende dyrt at benytte sig af, og som er svært gennemskuelig pga. omfattende vejledningstekster, og fordi hvert enkelt forskningsbibliotek, der deltager i ordningen, har sit regelsæt opstillet på hver deres hjemmeside.109 Hver gang man støder på interessant materiale, skal man været oprettet som bruger hos de enkelte biblioteker for at kunne bestille det, og det fremgår ikke umiddelbart, om det er med i ordningen "Bøger til døren". At arbejde i "Global E Prints" kræver tid og koncentration. Hvad de enkelte databaser dækker over er ikke lige til at gennemskue og kræver en del læsetid at sætte sig ind i. Hvis man vover sig ind i "About"-sektionen, bliver man præsenteret for unødig tung tekst, som det ses i eksemplet: 109 Det detroniserede orakel209

210 [* * - - -] Det detroniserede orakel210

211 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes ikke på netstedet. Man kan kun kontakte ophav og opfordres ikke til at foreslå indhold eller nye idéer. Og man kan modtage et nyhedsbrev fra DEFF. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [ ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] DEFF er teksttung og svær at arbejde med. Tilgangen til materialerne er meget tillukket. Det undrer, at man skal kontakte DEFF pr. for at få loginoplysninger, som det ses i eksemplet under Brugervenlighed frem for blot at oprette sig direkte som bruger. Det er svært at finde fuldtekstmaterialer og Det detroniserede orakel211

212 materialer, som er frit tilgængelige til at browse og søge i. Man skal være medlem utroligt mange steder og udfylde adskillige formularer, s osv. og endda ofte betale. Man skal være udstyret med mere end almindelig tålmodighed for at få noget brugbart ud af DEFF. Vi har før, i forbindelse med litteratursøgninger, stødt på DEFF og forbitrede og forgæves forladt siden igen. Efter siden for nylig fik nyt design håbede vi, at det var blevet bedre med strukturen også, men indholdet er stadig lige så svært tilgængeligt, og de interne søgemuligheder stadig så forvirrende som med det gamle design. Mange af fagportalerne listet i bibliotek.dks oversigt over netbiblioteker er udviklet i DEFF-regi: Det detroniserede orakel212

213 DEFF tager munden for fuld, når der skrives, at man henvender sig til stort set alle. DEFF fungerer, ifølge os, primært som brugbar ressource for informationssøgningsspecialister og mennesker med tilknytning til den akademiske verden, som kan forstå de lange, tunge, og ofte engelske følgetekster. 6. Forslag til forbedringer Det detroniserede orakel213

214 Vi kunne ikke forestille os, at brugerne bidrog med centralt indhold, da det centrale indhold er af akademisk karakter og primært ligger udenfor DEFFs servere og blot formidles via søgefunktioner i kataloger og databaser. Men måske kunne det være godt at inddrage brugerne i et forum, hvor man kunne hjælpe hinanden til at orientere sig på siden, at finde brugbar information og stille forslag til forbedringer, og hvor der evt. kunne ydes noget support fra DEFFs side. Det ville også være fint at kunne stille spørgsmål direkte, eller at kommenter, på nyhederne. Denne kategori kunne evt. præsenteres i en blog. Det detroniserede orakel214

215 Bilag 19: Evaluering af Bibliotekernes JURAPORT 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Bibliotekernes JURAPORT URL: Ophav: Vejle Bibliotek. Siden 2004 er vedligeholdelsen sket i samarbejde med Kolding og Tørring-Uldum biblioteker. Siden 2005 i samarbejde med Brædstrup, Christiansfeld, Esbjerg, Give, Randers, Risskov, Roskilde og Ålborg biblioteker.110 Formål: Bibliotekernes JURAPORT er en nettjeneste hvor man kan finde svar på hverdagens juridiske spørgsmål enten på nettet eller i populære jurabøger på folkebiblioteket.111 Målgruppe: Fremgår ikke eksplicit, men er givetvis privatpersoner, der på den ene eller anden måde er blevet involveret i retssystemet. Lanceringstidspunkt: Før september Besøgstidspunkt: 13. maj 2006 Seneste opdatering: 9. maj Forside: Det detroniserede orakel215

216 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Det taler for netstedets troværdighed, at det så tydeligt fremgår, at det er bibliotekerne, der står bag. Der er også mulighed for at kontakte folkene bag. Designet fremstår sagligt og ikke-amatøragtigt. Stikprøver afslørede ingen døde links. Imod: Menupunktet kontakt linker til skiftende adresser. Man ved ikke præcis, hvem man kan stile sin mail til. Navnet er noget juks. Metaforen med en port, som tilmed illustreres grafisk, går henover vore hoveder. Skulle det være for at spare bogstaver i domænenavnet på bekostning af et mere meningsfyldt navn som bibliotekernesjuraportal.dk, er dette en fejlsatsning, da det ikke gør den store forskel, om man skal taste 22 eller 24 bogstaver. Det detroniserede orakel216

217 [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Bibliotekernes JURAPORT læner sig op ad velkendte indgange i form af en struktureret emneguide og en søgefunktion. Der er en velafvejet mængde af forklarende tekst, og man afkoder relativt hurtigt, hvilke veje, der er ind i portalen. Imod: Det kan være vanskeligt at gætte sig til netbibliotekets valgte terminologi, og man risikerer derfor, at man aldrig finder, hvad man søgte, uanset om man vælger den lidt rigide søgefunktion eller den temmelig uoverskuelige drop-down menu. Mængderne af ressourcer, der fremkommer ved valg af emne, er trods underdelingen en stor mundfuld ofte tre skærmbilleder med dusinvis af links uden iøjefaldende forskelle. Den lille skrift kan ikke gøres større, hvilket hægter svagtseende af. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes ikke på netstedet. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Det skiftende link i bunden af skærmen muliggør kontakt med folkene bag. Der er dog ingen angivelse af, hvilken type af henvendelser, de er rede til at besvare herigennem. Det detroniserede orakel217

218 Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Da bidrag ikke er muligt, motiveres brugeren ikke hertil. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [ ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Igen har vi at gøre med et så godt som statisk opslagsværk, der er overført til den digitale platform. Da det overordnede mål derfor må være, at brugeren let og smertefrit finder den relevante information, er det ærgerligt at konstatere, hvor relativt vanskeligt det er at søge og browse målrettet i samlingen. Det er ofte svært at adskille de fremfundne ressourcer, da de præsenteres på lister så lange at de er krævende at overskue. 6. Forslag til forbedringer Bibliotekernes JURAPORT kunne inddrage brugerne til at hæfte egne emneord på de fremfundne dokumenter. Dette ville bløde op på den tilsyneladende stive indeksering, hvor det som bruger er svært at gætte sig frem til netstedets foretrukne sprogbrug. Vi ser ikke Bibliotekernes JURAPORT som et sted, folk Det detroniserede orakel218

219 kunne samles i et regulært community. Men alligevel kunne brugernes adfærd inddrages i et forsøg på at åbne samlingen mere op; fx ved at lave små oversigter over mest anvendte ressourcer både på hele netstedet og i de enkelte kategorier. Dette ville øge chancen for at flere blev sparet for at skulle overskue de lang oversigter fra top til bund. Det detroniserede orakel219

220 Bilag 20: Evaluering af Tidsskriftcentret.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Tidsskriftcentret.dk Progressivt online bibliotek URL: Ophav: Bjarne A. Frandsen, Jørgen Lund, Poul Mikkel Allarp og Sune Hundebøll Formål: Tidsskriftcentret.dk samler på links og formidler bredt viden, erfaringer og diskussioner - både i Danmark og internationalt - fra venstrefløjen, fra sociale bevægelser og fra progressive grupper. Udgangspunktet for arbejdet er materiale fra progressive, alternative og politiske tidsskrifter, som de bl.a. er samlet i vores tidsskriftskatalog. Emnerne er, hvad der interesserer de kræfter, der vil lave verden om. 114 Målgruppe: Fremgår ikke eksplicit. Men givetvis folk med interesse for, hvad der rører sig på den globale ydre venstrefløj. Lanceringstidspunkt: Besøgstidspunkt: 15. maj 2006 Seneste opdatering: 14. maj Det detroniserede orakel220

221 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Med angivelse af fysisk adresse og adskillige adresser er der god grund til at fæstne tillid til netstedets troværdighed. Den omfattende samling af links borger også for, at folkene bag mener projektet alvorligt. Imod: Tidsskriftscentret.dk lider lidt under, at talrige af de eksterne netsteder, der linkes til er meget græsrods- og amatøragtige. [* * * * -] Det detroniserede orakel221

222 3. Brugervenlighed (16) For: På siden listes automatisk de fem nyeste tidsskrifter. Der er genkendelighed i layoutet. Der er Et år i historien og et tilfældigt udvalgt emneord, som begge er tilfældigt udvalgte links til en afgrænset del af samlingen. Denne mulighed for at snuble over relevant indhold er til gavn for den nye og nysgerrige bruger som en hurtig og uforpligtende indgang til den omfattende samling af materialer. Imod: Søgefunktionen er ikke særligt god; det er svært at gennemskue, hvorfor systemet fremfinder de undersider, det gør. Øjet flimrer på forsiden og har svært ved at finde hvile blandt den megen tekst. Generelt overvældende mængder af information, som er svært at overskue. [* * * - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes ikke på netstedet. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Tovejskommuniktaion. Fra bruger til autoritet og vice versa. Siden med personlige adresser angiver dog ikke hvilken slags henvendelser, folkene bag ønsker at modtage. Tilmelding til nyhedsbrev. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. Det detroniserede orakel222

223 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [ ] 5. Opsummerende vurdering [* * - - -] Vi har ikke kunnet gennemskue præcis, hvorfor Tidsskriftcentret.dk figurerer på Bibliotek.dks oversigt over net biblioteker. Modsat de øvrige netbiblioteker, er dette ikke skabt og vedligeholdt i hverken DEFF-regi eller af Biblioteksstyrelsen. Tidsskriftcentret.dk blev frataget deres tipsmidler i og har siden overlevet på basis af tilskud fra offentlige og private fonde. 117 Netstedet klarer sig bedre end de fleste andre, vi har evalueret, både hvad angår brugervenlighed og troværdighed. Men sociale tiltag finder man intet af på netstedet. Siden er teksttung, men ikke komplet uoverskueligt designet, og for de ildsjæle, der må formodes at udgøre kernebrugerne, skal ressourcerne nok være besværet værd. 6. Forslag til forbedringer Som nævnt, må der formodes at være en anseelig mængde ildsjæle iblandt netstedets kernebrugere. At fastholde disse som passive modtagere må derfor betyde, at noget brugbart går tabt. Vi forestiller os, at kernebrugernes tid på Det detroniserede orakel223

224 internettet i vid udstrækning bruges på politiske netsteder, og man må således kunne komme godt rundt i krogene ved at lade brugerne tilføje links til samlingen. Om et regulært debatforum ville være oplagt, afhænger af, om kernebrugerne allerede er mobiliseret andetsteds på nettet, fx på modkraft.dks forum.118 Rating og tagging på de udvalgte tidsskrifter kunne hjælpe nye brugere til at overskue den store hob af materiale. Alt i alt er det paradoksalt at et græsrodsnetsted som Tidsskriftcentret.dk er så påfaldende top-down styret som det er Det detroniserede orakel224

225 Bilag 21: Evaluering af Rejsebiblioteket.dk 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Rejsebiblioteket.dk URL: Ophav: Rejsebiblioteket udarbejdes af bibliotekarer på foreløbig 10 danske folkebiblioteker og redigeres af Det nordjyske Landsbibliotek og Vejle Bibliotek i samarbejde med Dansk Rejsebureauforening. 119 Formål: Rejsebiblioteket.dk indeholder anbefalinger af bøger og Internetsider om udenlandske rejsemål ( ) Hver titel er forsynet med en personlig anbefaling om indhold og anvendelse. Alle bøgerne findes på danske folkebiblioteker og kan bestilles direkte Målgruppe: Ikke angivet på nær at der er et særligt afsnit med titler egnede for børn, men angives andetsteds som værende Familien Danmark 120 I vores interview angiver redaktør Inger Heyerdahl-Jensen målgruppen til nu at rette sig mere mod voksne rejsende og senere er det meningen, at nettjenesten også skal henvende sig til unge (Bilag 39). Som det er nu formodes det, at brugerne er midaldrende mennesker, som har fået tid til at rejse (Bilag 39). Lanceringstidspunkt: Ikke angivet på siden, men Besøgstidspunkt: 30. april Det detroniserede orakel225

226 Seneste opdatering: Ikke angivet Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser professionelt designet ud. Der er muligheder for at kontakte netstedet. Med biblioteket som afsender, burde det borge for høj troværdighed. Imod: Det er ikke muligt at læse om, hvem bidragyderne er så man fx kan få information om, hvordan de er kvalificerede til at udvælge relevante kvalitetsressourcer. Man får kun navnet på dem, man får at vide, at de er bibliotekarer, samt hvilket bibliotek, de er tilknyttet. Om bibliotekarer er bedst til at udvælge kvalitetsressourcer inden for ethvert område kan diskuteres. Vi ville personligt stole mere på, og sikkert få mere ud af, en påviseligt berejst persons udvalgte links, bøger og annotationer, når nu det handler om at rejse. Det detroniserede orakel226

227 Det er ikke til at se, hvornår siden er opdateret sidst, så man kan få fornemmelsen af, at indholdet er statisk og sjældent opdateret. Kategorierne på forsiden er sjusket struktureret. Der er to statslige sider og en pdf (ren besked om rejser), som sagtens kunne være sat i én kategori for sig. Det svækker troværdigheden, at pdf-dokumentet ren besked om rejser fremkommer med en fejl i Firefox, som gør dokumentet ulæseligt, og det får Internet Explorer til at lukke helt ned med en alvorlig fejl. Det er i det hele taget ikke god skik at linke til en pdf-fil uden at gøre opmærksom på filtypen i parentes. Et andet alvorligt slag på troværdigheden er, at Rejsebiblioteket.dk linker til en utroværdig side fra selve forsiden. Det drejer sig om siden med den, for indholdet ikke særligt sigende, titel At rejse er at leve (101). Det er tilsyneladende en enkeltpersons hjemmeside, som på mange punkter ser voldsomt amatøragtig ud. Man får en fornemmelse af kammerateri at en bibliotekar har linket til en venindes hjemmesideprojekt for at gøre hende en tjeneste. Spurgt om grunden til dette valg, svarer redaktør Inger HeyerdahlJensen, at det har været et af dem, man har syntes så god ud og evt. ville samarbejde med. Netstedet vrimler med typografiske fejl. Eksempelvis hvis rejsemålet USA vælges fra drop-downlisten på forsiden122 og man efterfølgende scroller ned til bøgerne Florida, Florida Rundt samt Four corners. Punktummer og kolon står og svæver med et mellemrum til hver side i selve overskriftteksten. Dette er tydeligvis en bibliotekarisk arbejdsskade, at man i visformatet beholder strukturen fra det bagvedliggende dataindtastningsformat, fx Marc-formatet. Det ser fjollet ud og svækker troværdigheden voldsomt. Der mangler også konsistens mht., om man vil skrive ud fra engelske eller danske sprogregler. Længere nede, på samme side som førnævnte eksempel, finder vi to modstridende eksempler, henholdsvis Great Smoky & Shenandoah : national parks og (helt nederst) Wyoming : including Yellowstone and Grand Teton 122 Det detroniserede orakel227

228 National Parks. I det sidstnævnte eksempel står National Parks med store begyndelsesbogstaver. I det førstnævnte eksempel er der i øvrigt en sjuskefejl i titlen bogens korrekte titel lyder Great Smoky Mountains & Shenandoah. Disse er blot enkelte eksempler på typografiske fejl, som går igen på hele netstedet. Det er mangelfuldt og pinligt, at Afrika og Syd- og Mellemamerika slet ikke er repræsenteret. [* * - - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Forskellen mellem valgmulighederne på forsiden er rimelig klar på nær kategorien At rejse er at leve, som giver associationer til H. C. Andersen og ellers er uklar mht., hvilken type indhold, den dækker over. Rejsebiblioteket.dk er ret intuitiv at gå til. Designet er stilfuldt og roligt, og der er ikke noget overflødig tekst. Imod: Der er ingen søgefunktionalitet; det er kun muligt at browse sig frem til det, man ønsker. Det er en stor ulempe. For at tage et eksempel, igen under USA-delen af siden: Hvis vi vil til USA, er vi sandsynligvis interesserede i at vide noget om en bestemt stat. Dette besværliggøres af den alfabetiske opstilling i en alenlang liste, som tager lang tid at browse igennem. Bøger om fx Florida står ikke nødvendigvis under F. Politikens visuelle guide Florida står under P, Turen går til Florida under T og The rough guide to Florida under T sammen med andre bøger, der begynder med The! Lidet informative tillægsord som god, dejlig, fin og sød gentages hyppigt. Det gør det svært at vælge en ressource frem for en anden på en lang liste, og desværre vises ofte så mange poster, at listen netop bliver uoverskuelig. Vi har at gøre med meget begrænset klikbarhed. Man forventer at kunne Det detroniserede orakel228

229 komme dybere ned end de lange oversigter fx for at læse en mere udførlig anmeldelse eller for at se bogens cover i større format, men eneste mulighed er at hoppe til bibliotek.dk. Links til hjemmesider er angivet med samme font som bogtitler, hvilket ikke styrker intuitiv brugervenlighed. Det ville have været en god idé at understrege hyperlinks for at synliggøre, at her er en overskrift med en funktionalitet, som ikke findes i de andre overskrifter. Vi mener, at årstal, udgivelsessted og forlag er unødvendige oplysninger i visformatet. Som bruger skal man kunne tage for givet, at relevansen og kvaliteten er vurderet af folkene bag. Derfor er den personlige kreditering i rødt for hver evig eneste kilde unødigt fyld. Brugeren er formodentlig ligeglad og kan ikke engang klikke sig til en side med information om den pågældende bibliotekar Nytteløs information = støj! Ved tomme underkategorier, som fx Canada Lokaliteter New Brunswick, vises blot en hvid skærm. Man spekulerer som bruger på, om det er en selv, eller ens egen computer, der er noget galt med. Det ville være rart med en note om, at man foreløbig ikke har noget materiale under menupunktet. Det store logo Rejsebiblioteket.dk, som fint er udformet som en adressemærkat til en kuffert, er ikke klikbart og fører ikke, som forventet, tilbage til forsiden. Det virker også fjollet at inkludere.dk i selve titlen, ligesom det også virker sært at man har valgt, i overskrifterne på forsiden at inkludere.dk i Rejsedoktor og at benævne et punkt, man kunne have nøjedes med at kalde Vejret eller Rejsevejr for dmi.dk. Det er fint, at billedet af verden på forsiden er klikbart på kontinenter. Som brugere forventer vi bare, at vi bliver taget et sted hen ved denne funktion. Når vi klikker på Australien, vil vi gerne tages på en rejse til den side, der indeholder ressourcer om verdensdelen. Det tager tid, inden vi opdager, at drop-down listen skifter menuer, når vi klikker, og at det er muligt for os at vælge specifikke lande.. Det detroniserede orakel229

230 [* * - - -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes, men fremgår ikke af forsiden. Der er mulighed for at foreslå link under menupunktet kontakt Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Tovejskommunikation. Man kan sende mail til autoriterne bag netstedet og håbe på svar. Man kan endvidere ikke tilføje, men foreslå links. Dette gøres under menupunktet kontakt. Ved alle de bøger og links, vi har set, er det dog bibliotekarer, der er krediteret. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Primært passiv modtager som kan læse/se afsenders indhold. Teoretisk set er der mulighed for, at brugerne kan bidrage med indhold, men enten er der ingen, der har vovet at bidrage endnu, eller også krediterer bibliotekarerne sig selv for de forslag til indhold, som brugerne kommer med. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Der er intet, der kan motivere én til at bidrage til sidens indhold. Man bliver tilsyneladende ikke engang krediteret for sine bidrag; man opnår ingen form for social anerkendelse, ingen følelse af at deltage i et fællesskab med andre. Hverken for ens egen skyld eller for andres bliver man motiveret til at bidrage. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Det detroniserede orakel230

231 Påfaldende lidt. Brugernes bidrag er ikke krediteret, hvilket tyder på en meget lav grad af deltagelse, medmindre bibliotekarerne tager æren. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* ] Rejsebiblioteket.dk er et forsøg på at skabe en annoteret samling af rejseressourcer, men siden lider af utroværdighed og en tung, ufleksibel struktur. At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen engang, men Rejsebiblioteket.dk virker dødt stift og statisk. Interviewet med den ene projektleder Inger Heyerdahl-Jensen afslører da også, at folkene bag godt ved, at der er mange mangler ved netstedet (Bilag 39). Hun udtaler bl.a.: som den er nu, er Rejsebiblioteket jo sådan set bare en bibliografi. Samlingen er dybest set et udpluk af poster fra DanBIB afgrænset til kun én materialetype, bøger, krydret med et par links fra nettet. Disse er organiseret i kategorier og forsøgt værdiforøget med tilstræbt personlige anbefalinger, som dog sjældent sætter brugeren i stand til at vælge nummer tre frem for nummer 37 på listen. Det virker absurd, at bibliotekarernes navne skal nævnes hver gang, de har skrevet to linjer om en bog. Det ville give mening, hvis navnet, evt. blot initialerne, var klikbart, så man kunne se en lille profiltekst, evt. med foto, om vedkommende. I sin nuværende form er rejsebiblioteket.dk en overflødig mellemstation, inden man går ned på sit lokale bibliotek, hvor man kan bladre frit i rejsebøgerne på hylden og hurtigt danne sig et indtryk, der er mere nuanceret end de ultra-korte annotationer som fin bog, indbydende guide, god appetitvækker til noget. Hvad er kvalitetskriterierne? Det virker som om rub Det detroniserede orakel231

232 og stub er taget fra rejselitteratur-hylden, bladret igennem, og derefter indekseret med en 5-10 vekslende superlativer. Da der heller ikke er nogen klart defineret målgruppe at rette samlingen mod, bliver det en meget bred og overordnet materialeudvælgelse formidling. Vi mener ikke, at bibliotekarer pr. definition er dygtigere til at finde og vurdere relevante ressourcer inden for alle emner i verden end for eksempel fagfolk på området, eller i dette tilfælde, måske folk, der har været på rejsemålet selv og evt. også har læst noget af litteraturen. Spurgt til hvilke kvalitetskriterier, der lå til grund for Rejsebiblioteket.dk før lanceringen, svarer Inger Heyerdahl-Jensen, at det skulle være en personlig tjeneste frem for en tør og neutral formidler af information; den skulle indeholde det som bibliotekarerne selv kunne lide, at de skulle plukke ting ud som vi syntes var ekstra gode og spændende. (Bilag 39) Men tjenesten forbliver upersonlig i kraft af de minimale annotationer og i kraft af, at man ikke præsenteres yderligere for bidragyderen end et ikke-klikbart navn. Man kunne have opnået en langt mere personlig, dynamisk og inspirerende formidling ved at lade brugerne deltage aktivt på netstedet. Siden lever altså ikke op til den højtsvungne formålsbeskrivelse med personlige anbefalinger om indhold og anvendelse.123 Der er intet personligt over kommentarer som officiel hjemmeside for Tower of London, opskrifter på mere end 350 specialiteter fra hele England, storby-ferie i Istanbul med forslag til ture i og udenfor centrum, hoteller, shopping og meget mere. Den lidet levende formidling varetaget af bibliotekarer, hvis image lugter meget lidt af globetrotter, gør Rejsebiblioteket.dk til endnu et eksempel på et sympatisk tiltag, der har for mange løse ender til nogensinde at blive en værdifuld ressource for nogen. Igen, som ved interviewet af en ansvarlig for Rejsebiblioteket.dk (Bilag 39) og Litteratursiden.dk (Bilag 40), gøres vi bekendt med mange gode tanker og idéer for netstedets fremtid, hvis praktiske implementering dog alle synes meget 123 Det detroniserede orakel232

233 afhængige af tildelingen af større pengebeløb fra Biblioteksstyrelsen. Inger Heyerdahl-Jensen præsenterer os bl.a. for tankerne om at lade brugerne være med til at anbefale både hjemmesider og trykt litteratur, men der er ikke gennemdiskuteret noget endnu, og hun slutter med at sige: Hvis jeg kunne slippe min alder og bibliotekariske kontroltilbøjeligheder, synes jeg det kunne være smaddersjovt at lade brugerne Vi har opfattelsen af, at mange features til at lade brugerne komme mere til orde er ret simple at implementere; det behøver ikke være dyrt. Faktisk behøver det slet ikke at koste noget som helst. Man kunne fx gøre brug af noget af al den open source software, der er tilgængeligt (39), fx Freetag (84), som brugerne kunne bruge til at tilføje emneord til samlingen, og man kan interagere med den pionerånd, der findes i open source kredse Vi kunne snildt forestille os, at mange udviklere ville synes, det var et sjovt og spændende projekt at være med til at udvikle noget i biblioteksregi, som i forvejen nyder goodwill i open source kredse pga. dets ikke-kommercielle formål. Mange brugere har masser af teknisk snilde, gode idéer og gå-på-mod. Vi gør også opmærksom på, at punktet Temarejser er mangelfuldt. Det er ellers et udmærket tiltag, men det skæmmes af, at der kun er én post i hver kategori. Vi kunne også godt tænke os flere kategorier som fx bilferie, bådferie, fiskeferie etc. Igen må vi på det kraftigste, som ved evalueringen af bl.a. Bibliotekernes netmusik (Bilag 23) advare mod at lancere halvfærdige net-projekter. Det kan skræmme de utålmodige netbrugere væk for altid (16), og det giver dybe skår i bibliotekernes image. Der findes adskillige gode sider på nettet med kritiske evalueringer af rejselitteratur og langt dybere og mere kompetente beskrivelser af de enkelte værker. Vi ville ikke tøve med at bruge Google, andre søgemaskiner, Amazon eller bibliotek.dk, hvis vi skulle bruge information om bestemte rejsemål især hvis vi skulle til Afrika eller Sydamerika Det detroniserede orakel233

234 6. Forslag til forbedringer Først for fremmest vil vi anbefale, at der rettes op på de ting, der er kritiseret i de ovenstående punkter. Navnet Rejsebiblioteket.dk kan give associationer til de bøger, man vælger at tage med på rejsen, fx 5 knaldromaner til daseferien eller 10 pixibøger til børnene på bagsædet. - Det kunne være en idé til at udvikle et koncept, som kunne få folk til at låne bøger til ferielæsning. Det ville være en klar fordel med en høj grad af brugerinteraktion på denne nettjeneste. Det er oplagt, at et så levende og dynamisk emne som rejser kunne invitere til engagerende brugerdeltagelse. Det ville berige samlingen, hvis brugerne kunne få lov til at dele erfaringer, tips og ideer og måske endda finde fremtidige rejsepartnere. Rejseoplevelser er oplagt at formidle i billeder og ord. Det er nemt at begejstres over beretninger fra fjerne himmelstrøg, og det kan skabe nye forbindelser mellem folk, der opdager, at de har siddet på den samme bjergtop på den anden side af kloden. Inspiration til den næste rejse er derfor mere oplagt at finde i et virtuelt fællesskab med andre rejselystne mennesker, end det er at gennemtrawle bibliografiske poster over bøger, man kan låne på biblioteket, hvis de er ledige Inger Heyerdahl-Jensen siger, i forbindelse med snakken om, at der måske skal være mulighed for, at brugerne kan bidrage mere aktivt til Rejsebiblioteket.dk i fremtiden, at de i starten sandsynligvis ville kvalitetsvurdere brugernes bidrag, for, som hun siger: vi er jo ikke vant til at arbejde på den måde vel? Det er en holdning, vi også mødte hos Musikbibliotek.dk (Bilag 41). Med udtalelsen: vi ville være glade hvis der overhovedet kom nogen brugerbidrag, konkluderer vi, at hun ikke forventer sig ikke det store input fra brugerne. De vil gerne beholde det indhold, der allerede findes, for det er et kvalitetsstempel i og med at nogle bibliotekarer har kigget på det og valgt det ud. (Bilag 41) Igen, som i alle vores interviews, Det detroniserede orakel234

235 møder vi denne frygt for at give slip og lade brugerne komme rigtig til orde. Vi har fået opfattelsen af, at der er mange forbehold overfor brugerne en frygt for at de leverer dårligt materiale og en opfattelse af bibliotekaren som den, der ved, hvad der er godt for masserne uagtet at vi har at gøre med så generelle og almene, ofte særlig socialt engagerende, emner som at rejse, at læse og at lytte til musik; en antagelse vi finder bekræftet i litteraturen: biblioteksmedarbejderne betragter i mange tilfælde brugerne som inkompetente (77). Det er vigtigt at åbne samlingen for brugernes annotationer. Lad folk, der faktisk har læst og brugt ressourcerne, og været på rejsedestinationen, give deres erfaringer videre. Indfør et rating-system, så man kan give de forskellige ressourcer karakter med mulighed for at forfatte en anmeldelse indfør evt. et rating system af brugernes anmeldelser, som det kan ses på Imdb (35) og Amazon (32), så man ved, hvilke anmeldelser, der er de mest værdsatte. Synliggør brugerne, skab motivationsfaktorer. Lad dem dele rejseoplevelser og udveksle ideer med hinanden. Gør det muligt for brugerne at få tilfredsstillet et informationsbehov og at dele deres egen viden med ligesindede. Drop autoritetskontrollen, lad brugerne tagge samlingen - tilføje emneord. Lad dem publicere direkte uden verifikation. Det ville være en god idé, som Inger Heyerdahl-Jensen også er inde på, at lade brugerne tilføje og dele billeder (Bilag 39). Vi fandt fx også ud af via spørgeskemaundersøgelsen på Flickr, at billeder også bliver brugt til at orientere sig med, inden man skal rejse et bestemt sted hen. Og på Flickr er de nemme at finde pga. den rige emneordstildeling i form af tags. Der kunne evt. etableres et samarbejde med boghandlere, så man kunne være sikker på at få fat i sin rejselitteratur i rette tid og evt. have den med på rejsen. Man kunne også samarbejde med eksterne aktører i rejsebranchen. Gør hvad vi som bibliotekarer gør bedst skab de grundlæggende rammer, den fundamentale struktur i tingenes placering på netstedet, som gør, at der holdes orden og overblik, uanset hvor stor aktivitet, der opstår. Dette, mener vi, vil Det detroniserede orakel235

236 være en langt større reklame for bibliotekernes rejse-ressourcer, og en langt vigtigere kvalitetsressource, end sådan som tingene ligger, og præsenteres, nu, og det vil give bibliotekets image et skub i den rigtige retning, hvis man tør lade brugerne komme til fadet. Der kunne hentes inspiration fra utallige rejse-fora og communities på nettet fx Travellerspoint (102) og BootsnAll Travel (103) for blot at nævne nogle få. Den grundlæggende tanke burde være at give ordet til dem, der har noget at fortælle. For de sparsomme beskrivelser af de mange rejseguides er næppe noget, der får nogen til at pakke kufferten og komme afsted på eventyr, og Inger Heyerdahl-Jensen har nok ret i sin selverkendende formodning: Hvis vi skal lave noget, der skal kunne overleve, så skal vi være mere åbne og oplevelsesorienterede (Bilag 39). Det detroniserede orakel236

237 Bilag 22: Evaluering af PPP 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: PPP: Pædagogisk Psykologisk fagportal URL: Ophav: Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB), Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB), Det Kongelige Bibliotek (KB) Formål: At være en del af det samlede fagportalkompleks i DEF-regi, som repræsentanten for det pædagogiske psykologiske univers. PPPortalen skal samordne, systemmæssigt og designmæssigt, konsortiets informationsressourcer inden for dette univers samt andre nationale og internationale informationsressourcer. At tilbyde en samlet søgbar grænseflade og elektronisk indgang til pædagogiske og psykologiske informationsressourcer nationalt og internationalt. 124 Målgruppe: Forskere, lærere og studerende i fagene pædagogik og psykologi. Studerende og lærere i de pædagogiske professionsuddannelser. Personer der arbejder i pædagogiske, psykologiske og beslægtede professioner. Portalens indhold vil også være af interesse for studerende ved andre videregående uddannelsesinstitutioner, samt for den almindeligt interesserede borger. 125 Lanceringstidspunkt: Ikke angivet Det detroniserede orakel237

238 Besøgstidspunkt: 10. maj 2006 Seneste opdatering: Ikke angivet Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Der gives synlige kontaktmuligheder. Der linkes til de ansvarlige biblioteker. Netstedet kan ses på dansk og engelsk. Siden ser så tør ud, at det slet ikke ville være sjovt, hvis det var en hoax! Imod: Det er ikke til at afgøre opdateringsfrekvensen. Bidragsyderne bag de enkelte links kan ikke verificeres. Siden har stave- sprog- og sjuskefejl helt Det detroniserede orakel238

239 op til forsideniveau. Den kaldes PPP, som i øvrigt ikke er sigende, da det sidste ord er fagportal og det andet ord, psykologisk, har stumt p. Titlen Pædagogisk Psykologisk fagportal er dårligt dansk. Det betyder rent faktisk en psykologisk fagportal, som er pædagogisk på en eller anden måde! Psykologisk skal ikke stå med stort begyndelsesbogstav, og der skal komma efter Pædagogisk. Den visuelle, funktionelle grænseflade er utrolig lille. Pladsen er meget dårligt udnyttet. Klikkes der på hovedkategorien "Søg biblioteker" fra forsiden, fremkommer en tolinjet fejlmeddelelse både ved brug af Internet Explorer 6.0 og Mozilla Firefox : Forsøger man at oprette sig som bruger, fremkommer fejlmeddelelse: Det detroniserede orakel239

240 [* * - - -] 3. Brugervenlighed (16) For: Imod: Siden kræver en hård og sammenbidt indsats, hvis den skal kaste noget brugbart af sig. Samlingen er svær at browse i. Der er mulighed for det fra forsidens emneinddelinger, men det er meget brede områder, og hver kategori indeholder en uhyrlig mængde links, som alle er opstillet alfabetisk. Vi ville gerne browse i emneord, så vi prøvede at søge på disse emneord i avanceret søgning: psykologi, Freud, Jung, skizofreni, drømmetydning, medicin, medicinering, adfærd, adfærdsvanskeligheder. I hvert tilfælde fik vi 0 hits. Derfor forsøgte vi forgæves at finde en måde at browse i emneordene på. Til sidst lykkes det, dybt nede i et hierarki at få en forklaring på, hvordan emenordene er struktureret: "Vejledning Søgning i portalen Du søger ved at skrive i søgefeltet og klikke på OK".126 Her gøres man opmærksom på, at emneordene er taget fra en tesaurus, og via et link, godt og grundigt skjult 126 Det detroniserede orakel240

241 midt i brødteksten, skulle man kunne klikke sig hen til den, men linket fører ikke til noget brugbart.127 Vi opgiver at få tesaurussen at se. Vi satser på søgefunktionen i stedet og afgrænser til søgning i Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Vi indtaster skiftesvis termerne adfærd, adfærdsvanskelig og adfærdsvanskeligheder. Alle giver O hits i det felt, man forventer, at eventuelle søgeresultater ville optræde i. Men i boksen til venstre for søgeresultatet kan man klikke på et link, som faktisk fremviser relevante søgeresultater. Det er godt skjult og lidet intuitivt. Det er irriterende, at siden, når man trykker på Kontakt, åbner ens mailprogram. Vi vil, som brugere, godt selv bestemme, hvornår vores mailklient skal åbnes. Det kunne jo være, vi sad med svigermor ved siden af os, og så ville det være lidet flatterende, om mailprogrammet pludselig åbnede, frit eksponerende kompromitterende post. PPP er rent tekstlig særdeles tung både mht. mængden af tekst og det sammenpressede område den fremstår i og med den lille font, men lixtallet må være utroligt højt. - Magen til kancellistil, og en følen sig indespærret i et menings- og nådesløst bureaukrati, skal man tilbage til Kafka for at finde en ligeværdig mester i. Her et eksempel fra Indhold 128: Pædagogik, læring og uddannelse ses i et livslangt perspektiv som formaliseret, institutionaliseret aktivitet i skoler, uddannelsesinstitutioner og socialpædagogiske institutioner. Og formålet, som citeret ovenfor, er også et godt eksempel på den kringlede stil. Der er mulighed for, at man kan skabe sin egen PPP-profil, kaldet "My PPP". Da vi prøver at oprette en profil møder vi en fejlmeddelelse (se screendump ovenfor). Det lykkedes i andet forsøg, men det er umuligt at afgøre, om man rent faktisk er logget ind, så vi lukker browervinduet og starter forfra. Denne gang bliver vi bedt om at logge ind, men efterfølgende fremgår det stadig ikke af siden, om det rent faktisk er lykkedes os. Meningen Det detroniserede orakel241

242 med PPP-profilen er, man kan gemme sine søgninger og annotere dem. Vi laver en søgning og kigger efter, hvordan man tilføjer sin søgning, men det tager lidt tid, inden vi opdager en gnidret tekst sat med samme font som brødteksten, bare ikke fed, og i direkte forlængelse af oplysningen om, hvor og hvor mange hits, der er fundet. Til forskel fra selve menupunktet "My PPP", angives det her som "myppp" sammentrukket til ét ord og med lille begyndelsesbogstav. Vi gemmer søgningen med en annotation. Da vi vil forsøge at genskabe vores søgning, klikker vi på "My PPP", her ser vi ganske rigtig vores søgning, "Freud", men når vi klikker på det tilsyneladende interaktive link, forventende den samme søgning gentaget, sker der intet. Vores annotation er også forsvundet. [ ] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Der er synlige tegn på brugerinput på forsiden ved funktionen Foreslå link. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Tovejskommunikation. Fra bruger til autoritet og vice versa. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Der kan ikke kommenteres på indhold, og det er heller ikke muligt at kommunikere med andre brugere. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Slet ikke. Man bliver end ikke nævnt ved navns nævnelse, hvis man får medtaget et link. Det detroniserede orakel242

243 I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [* ] 5. Opsummerende vurdering [* ] Bare fordi et netsted primært er stilet mod den mere veluddannede del af befolkningen, behøver det ikke at være så fjendtligt og tillukket bygget op. Professorer griner sikkert også bare en gang imellem og kan sandsynligvis have glæde og gavn af et virksomt, friskt og intuitivt design. PPP virker, som linksamling, totalt statisk, paradoksalt nok, når man tænker på internettets dynamiske natur. Der er ingen tegn på, om den bliver opdateret eller af hvem. Den er stort set umulig at browse i; den er svært at søge i, og søgeresultaterne er af meget overordnet karakter og ofte meget tunge tekstbelæssede sider. På Google kan vi ånde lettet op og. med de samme søgetermer, vi forsøgte os med i PPP, finde højrelevant, sagligt velfunderet information fra langt lettere fordøjelige informationskilder end ved brug af søge- og browsefunktionaliteterne i PPP. De spæde tiltag til noget fornuftigt mht. muligheden for at oprette en personlig profil, drukner i fejlmeddelelser og dårlig funktionalitet. 6. Forslag til forbedringer Vi ville som brugere aldrig nå til at overveje at deltage aktivt på denne side, for alle de faktorer, vi har beskrevet i afsnittene om troværdighed og Det detroniserede orakel243

244 brugervenlighed gør, at vi for længst ville være smuttet! Vi ville hurtigt have søgt andre steder at få dækket vores informationsbehov, kort efter vi var blevet præsenteret for den mur af træg struktur og fejlbehæftet funktionalitet, der kendetegner PPP. Først og fremmest ville det være en god idé, hvis de sidste nye bidrag blev præsenteret i et nyheds-felt. Som foreslået i evalueringen af bl.a. Energiportalen (Bilag 6) kunne et brugerforum være en idé, hvor der eksempelvis kunne diskuteres gode alternative steder at søge information, tips og tricks. Det kunne endvidere fungere som kontaktformidling forskere, studerende og undervisere imellem og understøtte fagspecifik og ikke-fagspecifik videndeling. Vi kunne også forestille os en livlig debat over mange psykologiske og pædagogiske emner og fænomener; det er begge domæner, hvor der findes en livlig diskussion af forskellige metoder, forskningsretninger etc. Man kunne gøre siden mere levende og give den et skær af dynamik ved at åbne op for at lade folk tagge på linksamlingen altså tilføje deres egne emneord. På denne måde ville emneordsfunktionaliteten udvides betragteligt og inkludere termer, som almindelige mennesker bruger, når de søger. Brugerne kunne endvidere opfordres til at skrive anmeldelser af ressourcerne, der linkes til og vurdere både anmeldelserne og selve ressourcerne med et pointsystem eller stjerner som det ses på IMDB (35) Det gode tiltag med at gemme sine søgninger og annotere dem, kunne udbygges markant. Man kunne fremvise, i anonymiseret form, de sidste nye søgninger på siden, så brugerne kunne se hinandens søgestrategier med tilhørende annotationer og lade sig inspirere. Hvis de kunne kontakte hinanden, ville der opstå mulighed for videndeling og samarbejde på tværs af mange skel som alder, forskningsmæssig orientering, køn, geografisk afstand osv. osv. Det detroniserede orakel244

245 Det detroniserede orakel245

246 Bilag 23: Evaluering af Bibliotekernes netmusik 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Bibliotekernes netmusik URL: Ophav: Bibliotekernes Netmusik er resultatet af en aftale, der er indgået mellem de danske biblioteker og Phonofile, der repræsenterer musikkens rettighedshavere: IFPI Danmark, DMF, DAF, KODA og NCB 129 Formål: At give mulighed for at lånerne kan låne eller lytte til et stort udvalg af dansk musik via internettet. Målgruppe: Det er bibliotekernes primære brugere, der kan låne fra Bibliotekernes NetMusik. Du skal derfor være borger i en kommune, hvor biblioteket har tilmeldt sig Bibliotekernes Netmusik eller i een af de kommuner, biblioteket har indgået lånesamarbejde med. 130 Lanceringstidspunkt: Ikke angivet Besøgstidspunkt: 18. maj 2006 Seneste opdatering: Ikke angivet Forside: https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/info.jsp https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/info.jsp Det detroniserede orakel246

247 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden ser ikke amatøragtigt designet ud. Der er kontaktmuligheder fra forsiden. Man kan søge på siden. Oplysninger om rettigheder og ansvar angives.131 Biblioteker står bag, hvilket burde borge for troværdighed. Imod: Det er ikke angivet, hvornår siden sidst er opdateret. Brugeren huskes ikke fra session til session, så man skal logge ind hver gang via en besværlig procedure. Siden har et kommercielt formål: musikken kan købes, og der linkes til salgssteder, som er utroværdige som musikforhandlere og som åbenbart har et samarbejde med Bibliotekernes netmusik, så man også støtter Bibliotekernes netmusik ved at købe musik dér. 132 Der søges ikke automatisk i salgsstedernes katalog via køb-linket fra Bibliotekernes netmusik; man skal foretage sin søgning forfra. Der kan ikke vælges mellem flere end to forhandlere: https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/faq.jsp#question6 https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/faq.jsp#question4 Det detroniserede orakel247

248 Afspilning af filer er begrænset til Windows Media Player på stationære Windows platforme. Det skader troværdigheden kun at muliggøre funktionalitet ved brug af ét firmas produker. - Fejl ved forsøg på afspilning efter tre meddelelser om installation af sikkerhedsting: 133 https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/help.jsp Det detroniserede orakel248

249 Det er utroværdigt, at filformatet zip bruges til indpakning af lydfilerne uden forklaring til, hvordan det benyttes, blot med oplysningen: Musikken leveres pakket i en zip-fil, som du selv skal pakke ud før musikken kan bruges. 133 Dette kræver igen, at brugeren har specielt software installeret fx WinZip, WinRar eller Windows XP og har forstand på at udpakke disse filer. Zipformatet kan komprimere filer, men det kan ikke være grunden til, at det benyttes til mp3-formatet, som i forvejen er så komprimeret, at det ikke kan klemmes mere sammen. [* ] 3. Brugervenlighed (16) Det detroniserede orakel249

250 For: God idé med Dagens top 3 og KanonMusik : Det tillader folk at browse og blive inspireret. Søgefunktionen fungerer godt. Imod: Siden er venstrecentreret. Det angives ikke, hvor mange numre, man må låne først i playlisten præsenteres man får det ubegribelige faktum, at der er en snæver begrænsning på antal lån: Det detroniserede orakel250

251 Er download påbegyndt, men afbrydes undervejs, tæller det også som lån. De sidste tre numre på playlisten nåede aldrig min harddisk. Genhentningsoplysningen er unødvendig og forvirrende. Filnavnene på musiknumrene er vanskelige at dechifrere, fx nummeret Cowgirl (Lil' Mama) med Aaron Carter, som i zip-form hedder "netmusik ", og udpakket hedder filen det, for genfinding og genkendelse lidet sigende 10 Cowgirl _Lil_ Mama_. Søgefeltet er kun tilgængeligt fra forsiden. Det detroniserede orakel251

252 Der er intet link til køb af musik, før man har logget ind og tilføjet det til playlisten Login-proceduren er besværlig: Først skal man vælge bibliotek blandt en mængde muligheder. Vi kigger efter Nørrebro bibliotek, men det viser sig, at vi skal bruge Københavns Kommunes Biblioteker, inden vi indtaster CPRnummer og kode, som vi er i besiddelse af, fordi vi har oprettet os som lånere ved det førnævnte bibliotek. Kun oprettede lånere kan låne materiale fra Bibliotekernes netmusik. Angående playlisten: Der er kun mulighed for at downloade alle tilføjelser på playlisten på én gang. Der gives ikke mulighed for at fortryde eller fravælge blot et enkelt nummer eller album fra listen - man kan kun rydde den totalt. Vi undrer os over, at der ikke bare er et direkte link til download ud for hvert nummer, frem for at de først skal tilføjes playlisten. Når vi browser i kunstnerbrowseren134, støder vi på utrolig mange kunstnere, hvor det ikke er muligt at låne musikken, men blot få en lille smagsprøve, fx: 134 https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/artistsearch.jsp?query=a Det detroniserede orakel252

253 Man er vant til som musikkøber, eller låner af musik på bibliotekerne, at kunstnernavne er listet alfabetisk med efternavn først, som der gøres en dyd ud af, at vi som bibliotekarer i detaljen lærer at mestre, men i kunstnerbrowseren på Bibliotekernes netmusik er kunstnere listet efter fornavn.135 Mange store kunstnere ikke repræsenteret: 135 https://www.bibliotekernesnetmusik.dk/netmusik2006/artistsearch.jsp?query=a Det detroniserede orakel253

254 Det detroniserede orakel254

255 Så hjælper det ikke at prale med, hvor mange numre man har i basen, særligt når en stor del af dem ikke kan lånes: Det detroniserede orakel255

256 Det undrer os, at det tilsyneladende er svært at vise covers: [* ] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes ikke på netstedet Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra autoritet til bruger Ingen brugerinteraktion Det detroniserede orakel256

257 Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager som kan læse/se afsenderens indhold Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt [ ] 5. Opsummerende vurdering [* ] God idé med Dagens top 3 og KanonMusik : Det detroniserede orakel257

258 Generelt er siden utroværdig og ikke-brugervenlig, som beskrevet ovenfor. Den er grelt behæftet med fejl og mangler. Vi undrer os over, med al det reklame, vi har set for netstedet, hvorfor den ikke er med på bibliotek.dks oversigt over bibliotekernes netsteder?136 Vi kan tilføje afslutningsvis: Lancer aldrig halvfærdige net-projekter, endsige reklamer for dem så massivt, som vi har set reklame for Bibliotekernes netmusik. Netbrugere er hurtige til at vurdere og dømme (16, s. 163) Vi besøgte for noget tid siden den tidligere version, som var fuldstændig ubrugelig - behæftet med de pinligste fejl og mangler og næsten totalt indholdsløs. Man tænker som bruger, når man har besøgt det dårligt fungerende netsted én gang: "Nå nej, Bibliotekernes netmusik, det duer ikke, der har jeg været engang - magen til makværk; jeg logger på Last.fm eller noget andet, jeg ved duer". Man føler sig snydt, taget ved næsen, når man ikke kan finde det, man søger, og når tingene besværliggøres unødigt af bestemte filformater, underlige filnavne, ikke-intuitive låneprocedurer, besværlig funktionalitet og eksterne links til discount Bilka og Føtex. Et spørgsmål fra online survey på Bibliotekernes netmusiks side lyder: Næste gang du leder efter musik på nettet vil du så benytte netmusik.dk? Man kan svare ja eller nej 6. Forslag til forbedringer Dagens top tre kunne snildt udvides til en top 5 eller top 10, og der kunne være andre lister, som timens mest populære, eller de mest oversete osv. Man skulle kunne browse på genre Det detroniserede orakel258

259 Filerne skulle have mere sigende navne. Undgå Microsoft-dominans og zip-tyranni. Vigtigst af alt: Lancer aldrig halvfærdige net-projekter! Man kommer jo heller ikke til jobsamtale i krøllet nattøj, med søvn i øjnene og æggeskæg. Det ville være oplagt at arbejde for en høj grad af brugerinteraktion på Bibliotekernes netmusik. Interesse for musik kan om noget samle folk både i den fysiske og virtuelle verden. Musik er elsket; mange brænder lidenskabeligt for det og elsker at dele med andre. Vi kunne fx forestille os muligheden for at dele sin playlist med andre og muligheder for at kommunikere med andre. Men spørgsmålet er, om der kun er melankolske Pia Raug fans tilbage, og om projektet ikke allerede er en dødssejler i forhold til innovative, engagerende og brugervenlige netsteder som fx MySpace, Last.fm og diverse radiostationer? Det detroniserede orakel259

260 Bilag 24: Evaluering af Mimers Brønd 1. Oplysninger om netbiblioteket Netbibliotekets navn: Mimers Brønd URL: Ophav: Redaktion: Thomas Kolborg. Ide: Per Hofman Hansen. Begge fra Silkeborg Bibliotek. Formål: Formålet med Mimers Brønd er på en intuitiv og rationel måde at præsentere en nem adgang til information om en række efterspurgte og aktuelle emner. Det sker ved at redaktøren sammensætter prædefinerede søgninger i Bibliotek.dk, Faktalink, Artikelbasen og Silkeborg Biblioteks database. Desuden henvises der til kvalitetssites på Nettet. 137 Målgruppe: Mimers er lavet til folkeskolens ældste elever, der eksempelvis arbejder med projektopgaver. Men erfaringen viser at også mange VUC-, HF- og gymnasieelever og fx Social og Sundhedshjælperelever har stor glæde af Mimers Brønd. 138 Lanceringstidspunkt: 1999 Besøgstidspunkt: 18. maj 2006 Seneste opdatering: 15. maj Det detroniserede orakel260

261 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Ingen af de tiltag, der ifølge vores model styrker et netsteds troværdighed, er taget i anvendelse på Mimers.dk. Imod: Sidens design fremstår amatøragtigt. Siden er ikke nemt at navigere på. De små intetsigende ikoner er trods den indledende ordrige forklaring, svære at huske, når man bevæger sig ned over de lange lister, og det er ikke muligt at Det detroniserede orakel261

262 komme retur til forsiden, uden at taste adressen igen. Siden linker til indhold, der koster penge at få fuld adgang til. Siden linker til utroværdige sider. 139 Der er døde links. Angivelsen af, at siden rummer Aktuelle og efterspurgte emner, kan kun skuffe så snart man ikke finder, hvad man spurgte efter. Det er svært at overse den bias, der skinner igennem på de lange lister af emner. Fx Christiania - se også Hippier og Hooligans - se Fodboldsupportere. Og hvor er evigt aktuelle og efterspurgte emner som Musik, Seksualitet, Fugleinfluenza og Chat? Udvælgelsen af udenlandske kilder virker temmelig tilfældig og på ingen måde udtømmende. [* ] 3. Brugervenlighed (16) For: Tekstens størrelse kan justeres i browseren. Tiltag til at formidle de nyeste tilføjelser: 139 Det detroniserede orakel262

263 At det så er over seks år siden, Reality-TV blev lanceret i Danmark første gang, borger ikke just for aktualitet Imod: Som bruger tvinges man til at tænke over navigationen og layoutet. Der er ingen konsekvens i, hvorvidt de små ikoner linker til en underside eller direkte til det pågældende indhold, og lige så tilfældigt er det om der åbnes et nyt browservindue, eller om man bliver i det samme. Bliver man i det samme, kommer det på tværs af muligheden for at afsøge alle 5 materialetyper om sit emne, uden at skulle tilbage i sin browershistorie og finde Mimers.dk igen. Links til de enkelte begyndelsesbogstaver er forvirrende, fordi man tit havner ved det foregående bogstav, hvis det man klikkede på er nederst på siden. Ved krydshenvisninger er det umuligt at se, hvad der er klikbart. At forskellen mellem de tilgængelige kildetyper ikke er krystalklar. Der er ingen søgefunktion. Du skal gætte dig til afsenderens ordvalg. Det detroniserede orakel263

264 [* ] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? De sociale tiltag findes ikke på netstedet Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Fra bruger til autoritet og vice versa. Som bruger må man gerne maile sine forslag til nye emner. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Passiv modtager. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? På ingen måde. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende lidt. [ ] 5. Opsummerende vurdering [* ] Der er ikke mange formildende omstændigheder, når den endelige dom skal fældes over Mimers Brønd. Siden kommer ikke op på et acceptabelt niveau, Det detroniserede orakel264

265 hverken hvad angår troværdighed, brugervenlighed eller tiltag til brugerinteraktion. Vi formoder, at tanken bag til dels har været at få sat lidt skik på det ellers så uregerlige Internet og dels at promovere bibliotekernes samlinger. Men når man afstår fra at indkredse sit netsteds emne, må resultatet nødvendigvis være et sørgeligt miskmask, der peger i hundredvis af retninger uden nogensinde at kunne siges at være halvvejs komplet. Vi kan ikke en gang forsvare at anbefale siden som udgangspunkt for seniorer, der skal introduceres til webben for første gang. Disse ville være bedre tjent med et kursus i Google, hvor indholdet ikke er tudsegammelt og udvalgt på baggrund af én persons ukendte selektionskriterier. 6. Forslag til forbedringer Mimers Brønd er et skrækeksempel på dilettanteri der på tiende år (!!) får lov at ligge til frit skue og underminere bibliotekarens image som én, der forstår at håndtere information professionelt. Som konkluderet andetsteds, så er tiden så småt løbet fra statiske linksamlinger. Manglende afgrænsning, sløj opdatering og en grundlæggende dårlig tilgang til formidling af viden gør, at vi ikke mener, netstedet står til at redde. At andre netbiblioteker af venlighed eller pligt linker til Mimers Brønd er et hak i tuden på deres egen troværdighed, og vi tilråder derfor, at man overvejer om bibliotekssektoren som helhed var bedre tjent uden Mimers Brønd. Skoleeleverne skal nok finde svar andetsteds Det detroniserede orakel265

266 Bilag 25: Evaluering af Flickr 1. Oplysninger om netstedet Netbibliotekets navn: Flickr URL: Ophav: Yahoo140 Formål: At hjælpe folk med at gøre deres fotos tilgængelige for de mennesker, der betyder noget for dem og at gøre det muligt at organisere fotos på nye måder.141 Målgruppe: Ikke nøjere afgrænset Lanceringstidspunkt: Ikke angivet Besøgstidspunkt: 18. maj 2006 Seneste opdatering: Dagligt Forside: Det detroniserede orakel266

267 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden opdateres ofte, og den er let at navigere i. Der findes brugermeninger og brugerforslag på siden142 Siden fremviser links til rosende anmeldelser af netstedet fra troværdige afsendere (se forside). Siden har tidligere været brugbar for os. Designet er meget professionelt og funktionelt i top. Siden blev rekommanderet til os af venner. Der gives gode kontaktmuligheder og hjælpefunktioner, og der responderes hurtigt. Respektabel afsender. Siden husker ens besøg, så man ikke behøver logge ind mere end én gang. Siden rangerer højt på søgemaskiner ved søgning på fotorelaterede termer, fx photo sharing 143. Siden angiver ophavet af hvert enkelt bidrag. Imod: Kommerciel afsender, men ikke dominerende man kan sagtens Det detroniserede orakel267

268 benytte Flickr uden at betale. Enkelte reklamer, men ikke i pop-up vinduer. [* * * * *] 3. Brugervenlighed (16) For: Der gives simple, letfattelige retningslinjer for brug af det store netsted144 Flickr præsenterer nyheder på en ekstern ikke kommenterbar blog145 i et meget letfatteligt sprog. Layoutet er meget intuitivt og let at navigere i, fx er interaktiviteten, frem for brug af gammeldags links, lagt i rullegardiner eller under billeder: Det detroniserede orakel268

269 Søgefunktionaliteterne fungerer fremragende, og det er muligt både at browse og søge i andre brugeres tags, og man kan se enkelte brugers mest populære tags og en oversigt over de, i alt, mest populære tags: 146 Det detroniserede orakel269

270 Man kan sætte rettigheder på ens billeder146, og der er godt oversigtsmuligheder over alle netstedets funktionaliteter, fx mht. hvilke fotos, man har kommenteret på og hvornår: Det detroniserede orakel270

271 Der findes et utal af brugermuligheder for at lege, eller gøre noget seriøst, med sine fotos: Man kan organisere dem i sæt, bestille prints, lave slideshows, arkiver, plakater, bøger osv. Imod: [* * * * *] Det detroniserede orakel271

272 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Det har den dominerende plads på forsiden, som prydes af et brugerfoto, som udskiftes hver gang, man opdaterer siden. Det understøtter sidens dynamiske natur med skiftende billeder og citater. Når man er blevet medlem og har valgt altid at være logget på (automatisk log-on), bliver forsiden ens egen side med alle ens billeder og muligheder for aktiv gøren og laden. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-til-mange-kommunikation med mulighed for at være vurderende, kommenterende og generelt kommunikerende. - Fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa, via: - Publicering af indhold (tekst/lyd/billeder) - Mulighed for at dele billeder med hinanden - Abonnere på andres fotopræsentationer via en RSS-feed - - Interne beskeder - Message boards uden autoritetskontrol før publicering - Profilsider - Publicerere fotos direkte fra Flickr på en blog - Gruppedannelse Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Brugeren kan fungere som bidragsyder til netstedets centrale indhold, som er fotos. Der kan endvidere kommenteres og interageres på utallige måder med andre brugere, og der kan stilles forslag til ændringer af sidens design og funktionalitet. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Det detroniserede orakel272

273 Der skabes en stærk følelse af fællesskab og social anerkendelse, og særligt faktorer som det at bidrage, at dele, synes stærke. En vis grad af egennytte må formodes at spille ind, eftersom Flickr også fungerer som en slags fotoalbum. I vores spørgeskemaundersøgelse vægter brugerne i deres fritekstsvar om, hvad der motiverer dem, særligt det menneskelige aspekt at se ting gennem andres øjne, at lære om andre menneskers liv, at opdage spændende mennesker og forhold, humanitet, et forum for forskellige mennesker at mødes osv. (Bilag 44) Bidrager man med kommentarer, forsynes disse med ens brugernavn, der linker til ens profilside, hvilket styrker det personlige ansvar. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende meget [* * * * *] 5. Opsummerende vurdering [* * * * *] Flickr fungerer perfekt som et community, hvor brugerne bidrager med det centrale indhold. Det er et utroligt engagerende netsted, hvor man som bruger har et utal af muligheder for at arbejde med sine fotos. Der findes, som nævnt, også mange værktøjer, som kan hjælpe en med at hurtigt at bearbejde sine billeder på forskellige måder. Nogle af disse applikationer er dog kommercielle, men de er verificerede af Flickrs ophav, og derfor meget brugervenlige i forhold til Flickr. Mulighederne for brugerinteraktion er, som tidligere nævnt, utallige; faktisk sammensætter man selv, hvordan Flickr skal se ud for én. Det kommer an på, Det detroniserede orakel273

274 hvor meget man vælger at engagere sig, og hvordan man vælger at strukturere sine billeder, men siden kan ikke fuldstændig personificeres med moduler osv.(endnu). Tagging-funktionen er sjov og velfungerende. Her får vi brugernes eget sprog hvem skulle ellers vide bedre, hvad et billede forestiller og handler om, end fotografen selv? Når der søges i brugertags, benyttes en best-match algoritme så en søgning på fx hike finder både billeder med hikes og hiking tilføjet som tags. Det, som de brugere, der har valgt at svare på vores spørgeskema, bedst kan lide ved Flickr er: Community. En bruger siger også: at følge mennesker vokse kreativt og personligt over tid. At se sociale retninger opstå, at snuble over ejendommelige, unikke og vittige værker. Andre bruger giver udtryk for, at de bliver inspirerede, at de bliver bedre fotografer, at Flickr er professionelt, og at de hurtigt får svar på eventuelle spørgsmål af moderatorerne bag netstedet (Bilag 44). 6. Forslag til forbedringer Det er svært at sætte fingeren på noget. Men selve forummet er ikke så veludbygget, så det kunne der gøres mere ved. Brugerinteraktion er oplagt mht. fotos ligesom det er oplagt i forhold til musik og litteratur, fordi der er så meget at tale om og dele. Men fordelen ved fotos er, at man kan dele originaler med hinanden man er ikke begrænset af store mængder tekst eller problemer med copyright. Brugerne giver selv udtryk for, at de kunne tænke sig endnu større muligheder for personificering af sidens layout og organisering af features. Når de skal svare på, hvad de synes dårligt om på Flickr, har det, udover designmæssige ønsker, som regel at gøre med brugere, som er uhøflige, korte for hovedet, underlige osv. i deres kommentarer (Bilag 44). Det detroniserede orakel274

275 Når brugerne spørges, hvad der skal til for at få dem til at bidrage endnu mere på Flickr, siger mange, at alt er perfekt som det er, andre foreslår bedre fotos, lettere adgang til at kommentere for ikke-brugere, endnu enklere design og endnu bedre navigations- og konfigurationsmuligheder (Bilag 44). Det detroniserede orakel275

276 Bilag 26: Evaluering af Last.fm 1. Oplysninger om netstedet Netstedets navn: Last.fm URL: Ophav: Last.fm Limited147 Formål: Du får din egen online musikprofil som du kan udfylde med den musik, du godt kan lide. Denne information bruges til at skabe en personlig radio station og til at finde andre brugere som har noget til fælles med dig. Last.fm kan sågar spille nye bands og sange for dig, som du måske vil synes om. Det er afhængighedsskabende, det vokser, det er gratis, det er musik. 148 Målgruppe: Fremgår ikke eksplicit, men givetvis alle med en forkærlighed for musik. Lanceringstidspunkt: 2002 Besøgstidspunkt: 18. maj 2006 Seneste opdatering: 15. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel276

277 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Last.fm har tidligere vist sig brugbar for os. Siden angiver fysisk adresse og telefonnummer. Last.fm er professionelt designet, og opbygningen er intuitivt forståelig. Systemet genkender det første obskure band, vi taster ind, nemlig bandet The Shaggs: Det detroniserede orakel277

278 Dette gør, at vi fatter tillid til, at vi sjældent vil risikere at havne i den kedelige situation, at systemet ikke kender de bands, vi agter at tage udgangspunkt i på vores musikalske opdagelsesrejse. Imod: Reklamer er der en del af, men ikke i pop-up vinduer. Disse kan man dog slippe for ved at blive betalende medlem.149 Load-tiden er til tider så lang, at man ville være væk, hvis ikke netstedet fra start havde signaleret sin unikke natur. [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) 149 Det detroniserede orakel278

279 For: Forsiden kommunikerer på et splitsekund den centrale idé. At dette handler om den enkelte brugers personlige musiksmag. Opfordringen til at taste et af sine yndlingsbands ind og trykke søg, engagerer brugeren fra første færd, og der er i layoutet intet, der konkurrerer med denne opfordring og genkendelige søgeformular om øjets opmærksomhed. Man kan således være i gang med det, det hele handler om efter kun at have kendt stedets eksistens i ganske få sekunder. Det gennemgående design understøtter i høj grad at man kan skimme skærmbillederne og alligevel skabe mening og sammenhæng mellem fragmenterne. Dette er bl.a. muligt takket være ultrakorte sætninger, punktopstillede lister, sigende grafisk ikoner og en udsøgt sans for at prioritere indholdet på hver side og underbygge denne prioritering typografisk og layoutmæssigt. Glimrende søge- og browsemuligheder. Sekundært indhold på skærmbilledet tager udgangspunkt i den enkelte brugers profil. Således Imod: Tekststørrelsen ikke skalerbar. [* * * * *] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Det har den dominerende plads på forsiden. At dette handler og dig som bruger er ikke til at overse. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-tilmange-kommunikation. Fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa, via: Publicering af indhold (tekst, lyd og billeder), , interne beskeder, message boards uden autoritetskontrol før publicering, interne blogs med Det detroniserede orakel279

280 kommentarfunktion sat til, profilsider, Wikis, vurderinger, kommentarer. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Aktiv producent af centralt indhold. Blot ved at have den interne radio kørende eller ved at have sit eget MP3-program kørende på computeren er brugeren med til at skabe det centrale indhold i form af de store mængder af data, der er rygraden i systemet. Brugeren kan også blot bidrage med sekundært indhold i form at bidrag til de små shoutboxes, der knytter sig til hvert band og hver brugerprofil etc. Eller man kan indtage rollen som kommenterende bruger, der tildeler tags og kommenterer på andres blogs. Og endelig kan man nøjes med at klikke sig rundt og læse afsenderens indhold på siderne About, What s new etc. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Der er mange faktorer i spil for at motivere brugeren. Musik som det overordnede emne for hele netstedet sikrer en mærkbar gruppeidentitet. At man hurtigt kan filtrere i de tusindvis af brugere og finde mennesker med en musiksmag a la sin egen skaber fællesskabsfølelse og gensidighed. En grad af egeninteresse er også på spil, da man er der for at udvide sin egen musikalske horisont og for at blive klogere på, hvad man egentlig hører, hvilket kan aflæses på ens dynamiske hitliste. Social anerkendelse får man måske ved at høre de rigtige bands i andre brugeres øjne. Bidrager man med kommentarer, forsynes disse med ens brugernavn, der linker til ens profilside, hvilket styrker det personlige ansvar. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende meget. Det er praktisk taget umuligt at være med på Last.fm uden at bidrage, i og med at registreringen af musiknumre man lytter til sker automatisk. Faktisk behøver man ikke være inde på siden, mens man hører musik for at bidrage aktivt, hvilket må siges at være ganske ekstraordinært. [* * * * *] Det detroniserede orakel280

281 5. Opsummerende vurdering [* * * * *] Last.fm er et af de mest lysende eksempler på, hvilke uhørte kvaliteter man kan opnå ved at lade brugerne spille den centrale rolle på et netsted. Systemet gør til fulde brug af det faktum, at internettet når ud til millioner af brugere, der med en minimal indsats hver kan bidrage til at skabe noget stort og unikt nærmest uden at lette en finger! Det er overmåde motiverende og engagerende at opleve, hvordan store og små tiltag på siden tager udgangspunkt i lige netop én selv og den med tiden mere og mere detaljerede profil, man opbygger på Last.fm. Som ny bruger tør man tro på, at det er muligt at få kontakt med ligesindede personer, enten via private beskeder eller ved at blive medlem af en af de mindre grupper, der kredser om en bestemt kunstner eller genre. Den grundlæggende idé med at lade brugerne inspireres af hinanden i den evige jagt på ny og spændende musik er ført yderst tilfredsstillende ud i livet. Og Last.fm er et glimrende eksempel på, hvordan det enkelte menneske kan få indblik i The long tail (56) og opdage nye sider af sig selv og sin musiksmag. Når brugerne selv skal sætte ord på, hvad de synes godt om ved Last.fm, går de rosende ord både i retning af det praktiske i at kunne se sin egen musiksmag ændre sig over tid, og i retning af de sociale forbindelser, der opstår i forbindelse med deres brug af netstedet. (Bilag 44) 6. Forslag til forbedringer Midt i benovelsen, er det svært at finde graverende fejl og mangler. At gøre fonten skalerbar er den mest håndgribelige forbedring, vi kan komme i tanker om. Alligevel vil det ikke undre os, om de innovative folk i fremtiden disker op Det detroniserede orakel281

282 med tiltag, der gør oplevelserne på Last.fm endnu bedre. Af vores spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at brugerne kunne ønske sig en mindre fjendtlig tone på Last.fms forum, og at de oplever tekniske problemer i et omfang, der går dem på. (Bilag 44). Det detroniserede orakel282

283 Bilag 27: Evaluering af YouTube 1. Oplysninger om netstedet Netstedets navn: YouTube.com URL: Ophav: Privat virksomhed150 Formål: YouTube er et sted, hvor folk kan tage video-mediet i brug på nye måder ved at dele, kommentere på og se videoer. YouTube begyndte som en personlig videodelings service, og er nu vokset til at være et underholdningssted, hvor brugerne ser over 40 millioner videoer om dagen. 151 Målgruppe: YouTube huser et community af mennesker, som er meget motiverede for at se og dele videoklip. Denne service kan frit benyttes af alle. 152 Lanceringstidspunkt: 15. december Besøgstidspunkt: 19. maj 2006 Seneste opdatering: 19. maj Det detroniserede orakel283

284 Forside: 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Vi har tidligere haft gavn af YouTube, og siden bliver konstant opdateret. Det er nemt at komme i kontakt med folkene bag, og de opfordrer direkte til, at man skriver til dem med tanker, forslag, feedback og øvrige usammenhængende ord 154 Imod: Der er ikke noget ved selve netstedet, der påvirker dets troværdighed negativt. Hvorvidt de enkelte videoklip er troværdige eller ej, er en anden 154 Det detroniserede orakel284

285 diskussion. [* * * * *] 3. Brugervenlighed (16) For: Da netstedets primære indhold er levende billeder, kan man komme vidt omkring uden at skulle trættes med megen tekst. Den overordnede ide bliver lynhurtigt formidlet, via YouTubes tagline: Broadcast Yourself og de tre iøjefaldende ord, Watch, Upload og Share. Siden er professionelt designet, og det er nemt at navigere rundt, da siden i vid udstrækning læner sig op ad konventionerne for webdesign (6). Man drukner sjældent i valgmuligheder trods den massive volumen, man hurtigt får indtryk af, at samlingen af videoklip har. Det er uhyre nemt at browse rundt og lade sig inspirere af brugernes tags, favoritter og de udvalgte videoer på forsiden. Søgefunktionen virker også glimrende, og vi har ikke kunnet fremprovokere 0 hits. Imod: Tekststørrelsen er ikke skalerbar. Flash-plugin er nødvendig for at se Det detroniserede orakel285

286 videoklippene, så gamle browsere kan ikke være med. [* * * * -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Det har den dominerende plads på forsiden. Både navnet YouTube og den tilhørende tagline, Broadcast Yourself indikerer, at vi som brugere er i centrum og kan bidrage med indhold. Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-til-mange-kommunikation. Fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa, via Publicering af indhold (tekst, lyd og billeder), , interne beskeder, message boards uden autoritetskontrol, profilsider, vurderende og kommenterende. Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Aktiv producent af centralt indhold: Publicering af tekst, lyd eller billeder. Vurderende/kommenterende bruger: Rating af indhold, kommentering på videoklip, tildeling af tags. Passiv modtager: Se andre brugeres indhold. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Der er en række motivationsfaktorer, hvor egeninteresse og fællesskabsfølelse synes at være de mest fremtrædende. Men gruppeidentiteten er også stærk både for det samlede community og nok især for de mindre subcommunities, hvor brugerne samles om en særlig interesse.155 Den sociale anerkendelse, der 155 Det detroniserede orakel286

287 ligger i at opnå positiv feedback på sine videooptagelser må også siges at fungere som en motiverende faktor. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende meget. Som med Flickr og Last.fm ville YouTube ikke være noget uden de mange brugeres aktive bidrag til stedet. Og brugerne bidrager særdeles flittigt både med centrale videoer og sekundære bidrag i form af feedback til hinanden. [* * * * *] 5. Opsummerende vurdering [* * * * *] Med YouTube er det slut med at tage til takke med hvad statsfinansierede eller kommercielle Tv-stationer definerer som underholdning. På YouTube er der plads til alt på godt og ondt. For selvom der er mange korte, lidt intetsigende klip, er der også et så stort og varieret udbud, at alle kan føle sig underholdt i timer, dage og uger og det endda blot som passiv modtager! Ejer man et videokamera, enten i form af en kameratelefon eller mere seriøst optageudstyr, ligger muligheden for at bidrage med sin personlige udsendelse lige for. YouTube formår ligesom Last.fm og Flickr at skabe et udpræget engagerende netsted, hvor brugerne fylder det hele, uden at det går op i pjank og uterlig opførsel. Man skider ikke i egen rede! 6. Forslag til forbedringer Det detroniserede orakel287

288 Udover at gøre tekststørrelsen skalerbar, er der ikke noget, vi ønsker anderledes. Det detroniserede orakel288

289 Bilag 28: Evaluering af Jubii iq 1. Oplysninger om nettjenesten Nettjenestens navn: Jubii iq (beta) URL: Ophav: Jubii156 Formål: Jubii iq er et videns-fællesskab, hvor brugerne deler viden med hinanden i form af spørgsmål og svar og ved at dele links.157 Målgruppe: Ikke angivet, men formodes at være alle, der har lyst til at være med. Lanceringstidspunkt: Ikke angivet, men marts 2006 (86, 104). Besøgstidspunkt: 18. maj 2006 Seneste opdatering: Dagligt Forside: Det detroniserede orakel289

290 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Siden opdateres ofte, og den er let at navigere i. Der findes brugermeninger og brugerforslag på siden.158. Designet er friskt, enkelt og overskueligt og professionelt designet. Der gives gode kontaktmuligheder og simple hjælpefunktioner. Afsender er kendt navn primært omgæret af goodwill. Siden husker ens besøg, så man ikke behøver logge ind mere end én gang. Siden angiver forfatterne af hvert enkelt bidrag. Imod: Kommerciel afsender; der reklameres på siden, men uden at være anmassende i form af pop-ups, blinkende bannere osv. Man bliver i registrationsfasen spurgt, om man vil have nyhedsbrev eller reklamer fra Jubii, men man kan takke nej Det detroniserede orakel290

291 [* * * * -] 3. Brugervenlighed (16) For: Der kan abonneres på RSS-feeds, så man kan følge med i nye spørgsmål og tilføjelser af links. Der kan tagges på indholdet brugernes egne termer benyttes altså og faciliterer dermed søgning i brugernes eget sprog. Design og layout er intuitivt og let at navigere i. Hjælpetekster, forklaringer, velkomsthilsner osv. er meget kortfattede i et letlæseligt sprog og grafisk meget flot og enkelt sat op159: Introduktionen, man kan klikke på, er glimrende, og viser kortfattet og enkelt, hvad der er af muligheder på Jubii iq. Som eksempel på et spørgsmål, man 159 Det detroniserede orakel291

292 kunne stille, spørges spøgende: Hvad er Web 2.0? Søgefunktionerne er gode og enkle at gå til. Søgefeltet er konstant synligt, uanset hvor man befinder sig på Jubii iq. Der er tre slags søgninger mulige: Hele Jubii iq og Min Jubii iq (hvor der kun søges i ens egne bidrag samt de brugere, man har valgt at tilføje som eksperter), hvor begge kategorier kan afgrænses til at søge på hele Jubii iq, i spørgsmålene, i links, eller eksperter. Den sidste slags søgning er en søgning, der kombinerer traditionel Jubii søgning med søgning i Jubii iq. Der er også mulighed for at formulere et spørgsmål i søgefeltet, som man efterfølgende kan poste, så alle kan se det. Bruges spørgeknappen, bliver man ført over til en meget blid og intuitiv vejledning i, hvilke andre muligheder man har, inden man poster spørgsmålet offentligt: Det detroniserede orakel292

293 Søgefunktionen i tags fungerer også glimrende - med en best-match algoritme finder den relaterede termer, fx hvis vi søger på vejret : Det detroniserede orakel293

294 Også hvis man vil tilføje link, er vejledningen enkel og lige til at gå til: Der angives altid en brødkrummesti, som viser hvor man kommer fra, og som er klikbar, så man hurtigt kan navigere. Imod: Det eneste, der forstyrrer brugervenligheden, er brugen af reklamer på siden. [* * * * -] 4. Klassifikation af brugerinteraktion og dennes synlighed Hvor synlig er muligheden for brugerinteraktion? Det har den dominerende plads på forsiden i form i en dynamisk, i real-time skiftende, fremvisning af brugernes bud på spørgsmål og svar. Det detroniserede orakel294

295 Hvilken form for kommunikation er mulig på netstedet? Mange-til-mange-kommunikation med mulighed for at være vurderende, kommenterende og generelt kommunikerende. - Fra bruger til bruger + fra bruger til autoritet og vice versa, via: - Publicering af indhold (tekst/lyd/billeder) - Mulighed for at dele viden, idéer og information med hinanden - Interne beskeder - Profilsider - Opbygning af grupper eller netværk Hvilken rolle kan brugeren spille på netstedet? Brugeren kan fungere som bidragsyder til netstedets centrale indhold, som er tekst viden og information om alt mellem himmel og jord en spørge/svare tjeneste i familie med Biblioteksvagten.dk (visse bibliotekarer ville måske kalde den en horeunge (86). Der kan endvidere kommenteres og interageres på utallige måder med andre brugere, og der kan stilles forslag til ændringer af sidens design og funktionalitet. Hvordan motiveres brugeren til at bidrage? Der skabes en stærk følelse af fællesskab og social anerkendelse, og særligt faktorer som det at bidrage, at dele, synes stærke. En vis grad af egennytte må formodes at spille ind, eftersom Jubii iq også fungerer som en spørgetjeneste, hvor mange brugere søger at få opfyldt et informationsbehov. Via en sjov rangliste kan man stige i graderne efterhånden som man bidrager konstruktivt på netstedet.160 Man har point at dele ud af, og man kan modtage point og på den måde forbedre sin rang. Bidrager man med kommentarer, forsynes disse med ens brugernavn, der linker til ens profilside, hvilket styrker 160 Det detroniserede orakel295

296 det personlige ansvar. I hvilken grad udnytter nettjenesten webbens potentiale for social interaktion? Påfaldende meget. [* * * * *] 5. Opsummerende vurdering [* * * *-] Svarene kommer ofte prompte, og der hersker en lødighed og en sund tone i langt de fleste indlæg (alle dem vi har set på). Det er motiverende og let at deltage. Brugerne er eksperterne! Jubii iq er en service hvor der ingen autoriteter er, på nær dem, der har arbejdet for det bevist deres værd ved at bidrage i høj grad og med korrekte svar. Et korrekt svar er vel at mærke ikke, hvad en autoritet anser som værende korrekt det er først et rigtigt svar, når brugeren, der stillede det oprindelige spørgsmål accepterer svaret som fyldestgørende og derefter uddeler point som tak. Søgefunktionaliteterne er gode selv når der søges i brugernes emneord, tags. Der kan hentes stor inspiration ved at browse rundt i alle de sjove spørgsmål, som alle er repræsenteret og søgbare, i modsætning til Biblioteksvagten, som kun har 13 udvalgte spørgsmål og svar som eksempler (Bilag 5). Linksamlingen er umiddelbart noget forvirrende, men søges der på tags i den, fremfindes overvejende eksakte resultater. Direktøren for Jubii udtaler, at ideen udsprang af et debatforum på Jubii, hvor en tilsvarende videndeling fandt sted og at forandringen fra den traditionelle søgemaskine-søgning ligger i, at man ikke finder svar man får svar (104) og vi Det detroniserede orakel296

297 tilføjer, at det foregår på en personlig og vedkommende facon med mulighed for at følge op, gå i dybden, bredden eller i detaljen, med noget. Man må tage højde for, at der ikke findes resultater endnu på alle søgetermer, men det er fordi, at projektet stadig er forholdsvist nystartet og kører i sin første betaversion. Et fremragende tiltag, der beviser, at det sagtens kan lade sig gøre, at inddrage brugerne fuldt ud at vi er voksne mennesker, som godt kan selv og som ikke er helt dumme. 6. Forslag til forbedringer Vi kunne forestille os, at Jubii iq ville have gavn af et regulært forum, hvor brugere let kunne kommunikere over en bred front og om meget specifikke emner. På den måde kunne man også få al den viden ud i lyset, alle de forslag, der måtte være til forbedringer af betaversionen. Når nu brugerne bestemmer indholdet, kunne de også godt være med til at bestemme, de rammer, der skabes fremover for netstedet til at rumme det i. Linksamlingen kunne præsenteres mindre forvirrende ved at gøre muligt at browse på emner skabt ved brugertags. Derved ville den blive lettere at gå på opdagelse i uden man nødvendigvis har et specifikt informationsbehov. Vi kunne tænke os muliggørelsen af grupper. Der er mange muligheder. I det hele taget burde man høre brugerne på netstedet, hvad de kunne tænke sig i fremtiden i en åben debat, som kunne inspirere til, at så mange idéer og synspunkter som muligt så dagens lys. Det detroniserede orakel297

298 Bilag 29: Evaluering af MySpace 1. Oplysninger om netstedet Netstedets navn: MySpace.com: A place for friends URL: Ophav: Rupert Murdoch.161 Formål: MySpace er et community, der lader dig møde dine venners venner 162 Målgruppe: MySpace er for alle og enhver 163 Lanceringstidspunkt: 2003 Besøgstidspunkt: 19. maj 2006 Seneste opdatering: 19. maj 2006 Forside: Det detroniserede orakel298

299 2. Troværdighed (Bilag 45) For: Netstedet er opdateret siden sidste besøg. Netstedet er ofte omtalt i medierne.164 Netstedet har en synlig privacy policy.165 Netstedet har en søgefunktion. Netstedet holder rede på, om man har været logget ind tidligere. Imod: Som det første efter vi loggede ind, fik vi en fejl og en dialogboks, der påbød os at installere noget software. Kun ved at lukke browseren kunne vi slippe uden om denne anmassende opfordring. Det er ofte vanskeligt instinktivt at adskille reklamerne fra det primære indhold, som herunder: Det detroniserede orakel299

300 I første omgang kan man tro, at det er udvalgte MySpace profiler, men det er i virkeligheden en reklame for en ekstern datingportal. Det var ikke muligt at se, hvad der kom frem ved forsidelinket Browse Friends, da dette var dødt.166 De personlige MySpace sider er uprofessionelt designet. Der er adskillige, fyldige, animerede reklamer på hver eneste underside: 166 Det detroniserede orakel300

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Software Fra design af hjemmesider: har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til Wordpress er intet mindre end et genialt program til hjemmesider. For det første er det gratis, og for

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012 ElevIntras værktøjer En gennemgang af udvalgte værktøjer Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Værktøjer i ElevIntra...4 Læsekontrakt...4 Motionskontrakt...7 Faglig læsning...10 Tip en tekst...12 Gæt

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige

S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige S.Y.N.C. - morgendagens virtuelle bibliotek målrettet de 13-19 årige BAGGRUND Danske Biblioteker har haft svært ved at lokke ungdommen til og mister en del af brugerne i overgangen mellem børne- og voksenbiblioteket.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 København den 1. april 2014 Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 Det skal være muligt at læse langt på nettet. Det har altid været kernen i Ugebrevet A4 s strategi på

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

InfoGalleri i detaljer

InfoGalleri i detaljer InfoGalleri i detaljer InfoGalleri er et digitalt formidlingsværktøj, der hjælper dig til at kommunikere bedre med dine brugere ved brug af storskærme. Ved hjælp af vores brugervenlige redaktionsværktøj,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december I det virkelige liv Social software: Design & implementering 4. december Valgtema 10:00 Præsentation af panelet 10:10 Første gruppe: Anne, Stine, Rikke 10:22 Anden gruppe: Morten, Eva, Maj 10:34 Tredje

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

IT-Universitetet Social software: Design og implementering. 2. intro-undervisningsgang 30. august

IT-Universitetet Social software: Design og implementering. 2. intro-undervisningsgang 30. august IT-Universitetet Social software: Design og implementering 2. intro-undervisningsgang 30. august Agenda Fritidsprojektet som case (mitkbh) Konsulent-vinklen Jeres ideer Wikien Del.icio.us Sociale medier

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting

Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Udvikling i vidensorganisation indenfor musik, herunder folksonomier nu deler vi alting Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København Ole Bisbjerg Statsbiblioteket Programmet Vidensorganiserende

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. En dreng sagde til sin far: Jamen, når I ikke havde computere, hvordan kom I så på nettet? Nettet er ikke noget problem for børn,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Ledelsens Dag, 28.10.2008

Ledelsens Dag, 28.10.2008 Ledelsens Dag, 28.10.2008 Talent er Hvad venter os? Hvordan fanges talenterne? Ledelse og udvikling af talenter Quick (and not so quick) wins. Debat og det der mangler Google: 148.000.000 hits på talent

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/NORGE

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/NORGE Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/NORGE 4b. SPECIAL INTEREST TURISTER Norge Case eksempel: Mennesker med interesse for events, sport og kultur Special interest turister Eksempel: Mennesker med interesse

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Novell Teaming 2.0. Novell. 29. juli 2009. Hurtig start. Starte Novell Teaming. Lære Novell Teaming-brugergrænsefladen og funktionerne at kende

Novell Teaming 2.0. Novell. 29. juli 2009. Hurtig start. Starte Novell Teaming. Lære Novell Teaming-brugergrænsefladen og funktionerne at kende Novell Teaming 2.0 29. juli 2009 Novell Hurtig start Når du begynder at bruge Novell Teaming, kan det være en god idé at starte med at konfigurere dit personlige arbejdsområde og oprette et teamarbejdsområde.

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

TAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit

TAbazineMEDIA. DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM. mediakit TAbazineMEDIA DiN DIGITALE SALGS- ANNONCERINGSPLATFORM mediakit 2013 INDHOLD Hvad er TabazineMedia Den nye vej til kunder Tablets er det hurtigst voksende marked Find og forstå dine kunder En premium salgsplatform

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere