DIP-B Udførelse af tilslutning af Helsingør motorvej til Nordhavnsvej IHK Kave Yazdani

Transkript

1 Indhold Indledning... 3 Metode beskrivelse... 4 Begrebsafklaring... 6 Fakta om Nordhavnsvej... 7 Nordhavnsvej skaber direkte adgang... 7 Hvorfor bygges Nordhavnsvej?... 7 En ny bydel kræver bedre vejforhold... 7 Nordhavnsvej bygges fra Her bygges Nordhavnsvej... 9 Tidsplan Afgrænsninger Problemstilling Problemformulering Anlægslogistik og planlægning Indledning Overvejelser og Forudsætninger Anlægsfase Anlægslogistik Analyse af anlægslogistikken Foreløbig plan Planlægnings metode Hovedtidsplan Den rullende tidsplan (detailtidsplan) Risikostyring Projektjournalen Udarbejdelse af Faserne Trafikplanlægning Indledning Trafikafviklingsplan Grundlæggende principper Udførelses principper Side 1 af 53

2 Konklusion Litteratur liste Side 2 af 53

3 Indledning Hvad handler denne rapport om? Nordhavn skal udvikles i flere etaper. Denne udvikling vil øge indbyggertallet og skabe arbejdspladser. I den forbindelse er der brug for at skabe en velfungerende infrastruktur bl.a. ved at bygge Nordhavnsvej, som tilslutter Nordhavn til Helsingør motorvej. Nordhavnsvej projektet er interessant fordi det indeholder forskellige anlægsopgaver. Der skal bygges nye veje, tunneler, broer samt tilkørsler og frakørsler. Projektet er planlagt til at starte i Jeg har, som entreprenør, kigget på projektets omfang og de udfordringer som kan være i forbindelse med projektet. I rapporten skriver jeg bl.a. de overvejelser, som jeg har gjort mig mht. udfordringer i projektet, som udførelse af arbejdet, logistik planlægning og trafik afvikling under udførelsesfasen. Hvad skal rapporten afklare Det er et stort projekt inddelt i faser og etaper, og da et afgangsprojekt som dette ikke kan rumme alle facetter af projektet, omhandler min opgave udførelsesfasen af tilslutning af Helsingør motorvej til Nordhavnsvej. Opgaven fokuserer på beskrivelse af anlægslogistik, planlægning og trafikafvikling. Hvordan er rapporten struktureret I næste afsnit, metodebeskrivelsen, beskriver jeg kort hvordan denne rapport er struktureret og hvilke metoder jeg har anvendt. Under afsnittet opgaveformulering er der en detaljeret beskrivelse af hvad mit afgangsprojekt omhandler. Hvad har jeg gjort for at belyse dette? Jeg er interesseret i anlægs projekter, derfor Nordhavnsvej projektet et oplagt valg for mig. Jeg har kontaktet rådgiveren i projektet, Rambøll, for at gennemgå projektet hvor jeg har lånt nogle tegninger der vise hvordan tilslutning kommer til at se ud. De udlånte tegninger fra tilslutning af Helsingør motorvej og Nordhavnsvej er fra projektforslag fasen. Side 3 af 53

4 Metode beskrivelse Som udgangspunkt er der anvendt metoderne fra bogen Projekt og ledelse 1. Bogens intentioner er at give læseren både et overblik og indblik i projektarbejdets mange aspekter. Bogen består af 2 dele. Del 1 er en opskrift, en køreplan for gennemførelse af et projekt, som lister forskellige faser i et projekt i kort form. Bogen gennemgår relevante værktøjer og om hvordan disse værktøjer kan anvendes. Del 2 er en grundig og detaljeret gennemgang af de emner, der er listet i kort form i den første del af bogen. Jeg har brugt et af afsnittene i bogen 2 for at udarbejde denne rapport. Til opbygning af rapporten har jeg også fået løbende hjælp af mine vejledere. Opbygning af opgaven I denne rapport gennemgår jeg følgende emner; Fakta om Nordhavnsvej: En kort beskrivelse af Nordhavnsvej projektet for at skaber et overblik over projektforløbet. Afgrænsninger: beskrivelse af begrænsninger samt afgrænsninger af projektet. Problemstillingen: Inden et projekt starter, er det meget vigtigt at opgaven bliver beskrevet, således at alle er enige om, hvad opgaven går ud på. Opgave beskrivelse skaber et overblik over omfang og hvad der forventes at blive løst. Problemformulering: Under afsnittet opgaveformulering er der en detaljeret beskrivelse af hvad mit afgangsprojekt omhandler og hvad der skal udarbejdes i afgangsprojektet Forudsætninger: beskrivelse af de nødvendige antagelser for at kunne gennemføre projektet. Anlægslogistik og planlægning: i dette afsnit beskriver jeg de hovedaktiviteter, der skal gennemføres i anlægsfasen. Metoden som bliver brugt til at planlægge disse aktiviteter er taget udgangspunk i LPS (last planner system) og Lean Construction. Der bliver udarbejdet en hovedtidsplan som tager udgangspunk i de hovedaktiviteter og deres rækkefælge, samt et detaljeret tidsplan over en bestemt hovedaktivitet. Til sidst vil der bliver udarbejdet en risikostyring over de risici som vurderes der kan være i forbindelse med udførelsesfasen. 1 Flemming Ettrup, projekt ledelse-overblik og indblik, 1.udgave, 1.oplag projekt ledelse-overblik og indblik, afsnit 1.3 Side 4 af 53

5 Lidt om risikostyring Risikostyring handler grundlæggende om at Reducere antallet og omfanget af tabsgivende hændelser Optimere grundlæget for de valg, der skal i et byggeforløb. Undersøgelser udført i 1997 og , viser at tabgivende hændelser og uhensigtsmæssige løsninger hver år koster mellem fem og ti milliarder kroner i Danmark. Det udgør 5-10 % af byggeriets samlede omkostninger og kan begrænses væsentlig ved systemetisk risikostyring. Risikostyring betyder ikke at samtlige risici undgås, men det giver en sikker viden om de risici der er forbundet med projektet. Man opnår en klar mening om betydning af risici, og hvordan de skal håndteres. Forudsætningerne for succes er, at den risikomæssige forståelse er til stedet hos topledelse, projektledelse og den enkelte medarbejder, og at der etableres en go risikokommunikation i hele virksomheden. 3 Derfor bør risikostyring igangsættes så tidligt som muligt, dvs. allerede i projektets tidligste faser. Samtidige giver risikostyring byggepladslederen overblik over projektets risikomiljø og skaber systemetiske og enkle rutiner til at beskrive og følge op på tiltag, der kan reducere risici. Trafikafviklingsplan: under dette afsnit vil der blive beskrevet hvordan trafikken skal omlægges under udførelsesfasen. 3 Risikostyring i bygge- og anlægssektoren. Dansk byggeri Side 5 af 53

6 Begrebsafklaring m.v.s. = hvis man bevæger sig fra en lavere til en højere stationering eller kilometrering vil venstre side være motorvejens venstre side m.h.s. = hvis man bevæger sig fra en lavere til en højere stationering eller kilometrering, vil højre side være motorvejens højre side. m.b.s. = motorvejen begge sider hvis man bevæger sig fra en lavere til en højere stationering eller kilometrering. Vejarbejde = Arbejder, som foregår på vejarealet, og arbejder under, over eller uden for vejarealet, som medfører større eller mindre indskrænkning i trafikkens normale bevægelsesfrihed, eller som nødvendiggør større agtpågivenhed eller hensyntagen fra trafikkanternes side. Midlertidig råden over vejarealet sidestilles med vejarbejde i afmærkningsmæssig henseende. Vejarbejde omfatter ikke midlertidige vejafslutninger, overgangsstrækninger og lignende, som henligger i længere tid uden at der arbejdes på dem, f.eks. etapeafslutninger på motorvejen. Arbejdsområde = Område, der afgrænses af arbejdssted (inkl. De nødvendige friarealer), færdselsarealer og rabatarealer. Hvor arbejdsredskaber m.v. er placeret. Ved arbejde i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Side 6 af 53

7 Fakta om Nordhavnsvej I det følgende gives der en mere detaljeret beskrivelse af Nordhavnsvej projektet. Nordhavnsvej skaber direkte adgang Med Nordhavnsvej vil københavnerne få direkte adgang til og fra den nye bydel, og vejen vil samtidig lede den tunge trafik uden om Østerbro og Indre by. Nordhavnsvej bliver anlagt helt eller delvist som en tunnel. I de kommende år skal der bygges en helt ny bydel i Nordhavn, og derfor skal infrastrukturen udbygges. Som en del af løsningen på trafikproblemerne til og fra Nordhavn skal Københavns Kommune anlægge Nordhavnsvej i ydre Østerbro, som forbinder Nordhavn og Helsingør motorvejen. Vejen vil flytte den tunge lastbiltrafik fra de eksisterende veje og sikre, at trafikken til og fra Nordhavn kører uden om lokale veje. Hvorfor bygges Nordhavnsvej? København er en by i konstant udvikling. Som et led i denne vækst skal der udvikles en helt ny bydel i Nordhavn. Visionen er, at Nordhavn skal være fremtidens bæredygtige bydel med energineutralt byggeri i alle prisklasser, med metrobetjening og de bedste betingelser for cyklisterne. En bydel, der på sigt kan komme til at huse op til beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. En ny bydel kræver bedre vejforhold Der er brug for bedre infrastruktur til Nordhavn. Nordhavnsvej skal forbinde Helsingørmotorvejen og Nordhavn. Vejen vil aflaste tætbeboede gader på Østerbro. Den tunge trafik fra containerhavnen kan i fremtiden benytte Nordhavnsvej til og fra Nordhavn. Dermed aflastes Indre By også for tung trafik. Målet er, at Nordhavnstrafikken skal fordele sig med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. Side 7 af 53

8 Nordhavnsvej bygges fra Frem til slutningen af 2015 bygger Københavns Kommune en ny, firsporet vej mellem Helsingør motorvejen og Nordhavn med følgende fakta: Nordhavnsvej bliver en del af Ring 2. Vejen bliver en by vej med to spor i hver retning, og farten bliver maks. 60 km/t. Vejen bliver 1,6 km, hvoraf 615 meter bliver lagt i tunnel. Der bliver sat 2,5 km støjskærm op, og der bliver lagt støjreducerende asfalt. Vejen vil stå færdig i Vejen vil dagligt lede biler uden om centrale beboelsesgader på Østerbro. Jagtvej, Tuborg vej, Lyngbyvej, Ryvangs Allé, Strandvejen, Strandvænget, Strandøre, Strandpromenaden, Sejrøgade, Nygårdsvej, Vognmandsmarken og Bellmansgade bliver aflastet for trafik. Lastbiltrafikken til og fra Nordhavn kan i fremtiden benytte Nordhavnsvej. Side 8 af 53

9 Her bygges Nordhavnsvej Den nye vej får til og afkørsel til Helsingør motorvejen lige nord for Ryparken Station. Vejen går langs jernbanen, gennem området ved Svanemøllens Kaserne, under jernbanesporene og under krydset ved Ryvangs Allé/Strandvænget/Strandvejen. Vejen munder ud i Ring 2 ved Svanemøllehavnen. Tunnelen føres under kasernen, herefter under Nordbanen og Kystbanen samt under Strandvejen frem til Strandvænget, hvor vejen kommer op og tilsluttes det eksisterende vejnet. Kortet viser strækning af den nye Nordhavnsvej. Her er Tilslutning af Helsingør motorvej med Nordhavnsvej, som denne opgave kommer til at handle om. Se Bilag 1 Side 9 af 53

10 Tidsplan Helsingør motorvej tilslutningsprojektet påbegynder fra det 2. kvartal af Projektet forventes at være færdigt og klar til aflevering i det 3. kvartal af Nedenstående skitse viser omfanget af arbejdet 4. Projektplan ser i grov træk som følgende ud: 4 Side 10 af 53

11 Afgrænsninger I opgaven er der defineret følgende afgrænsninger: Der bliver ikke projekteret yderligere, end de udleveret materialer fra rådgiveren i forbindelse med denne opgave. Den rullende tidsplan laves kun for en delaktivitet og ikke for hele projektet. Denne aktivitet er støbning af et bestemt understøtning til flyv over en, som er i midterrabatten. Der laves ikke detaljeret trafikafviklingsplan med tegninger til hele projektet. Den laves kun for en bestemt understøtning af broen i midterrabatten. Der bliver ikke kigget på støj problemerne. Der bliver kun beskæftiget med tilslutningsdele, og ikke rampen som kommer fra Nordhavnsvej. Der projekteres ikke på dimensioner af elementerne i broen. Der begrundes ikke for Bro sektionerne opdeling. Der bliver ikke taget højde for økonomien under udførelsesfasen Der er ikke stillet andre forudsætninger i forbindelse med projektet fra bygherren, andet end overholdelse af tidsplanen og opretholdelse af 2 kørebaner i motorvejen under hele anlægsfasen. Acceptkriterier for dette projekt, under risikostyring bestemmes ikke ud fra andre kriterier. Det bestemmes ud fra de ekstra omkostninger der kan være under udførelsesfasen. Der stilles ikke flere Succeskriterium i trafikafviklingsplan under anlægsarbejde, andet end at der skal opretholdes 2 kørebane under hele anlægsfasen. Landfæste nr.2 og 4 er ikke med i tilslutning af Helsingør motorvej og Nordhavnsvej projektet. Dette tilhøre en anden entreprise. Se Bilag 13 Side 11 af 53

12 Problemstilling Nordhavnsvej bygges dels fordi at Nordhavn skal udvides og dels fordi at man vil aflaste trafikken fra indre by. I dag skal trafikkanterne køre gennem indre København for at komme ud til Helsingør motorvej. Ved hjælp af tilslutning af Nordhavnsvej til Helsingør motorvej vil der være en direkte adgang. Se bilag 1 Der skal bygges en til og frakørsel i Helsingør motorvej. Dette forbinder motorvejen med Nordhavnsvej og skabe direkte adgang ind til Helsingør motorvej. Disse til og frakørsler bygges i form af bro som kommer til at strække sig over motorvejen og Lyngbyvej. For at kunne bygge til og frakørsel, er man nød til at skabe plads i Helsingør motorvej. Dette sker ved at omlægge Lyngbyvej på begge sider af Helsingør motorvejen. For at overskuelig gør overstående, er aktiviteter inddelt i 3 dele. Hver del er forklaret separat med tilhørende tegninger. Første del, bygning af frakørsel: Der bygges en frakørsel i Helsingør motorvej så der skabes en direkte adgang til Nordhavnsvej. Frakørslen bygges i den sydlige gående retning af motorvejen efter broen ved Ryparken. Denne bygges i form af en flyover som strækker sig over Helsingør motorvej og den østlige del af Lyngbyvej. Der etableres en rampe i forbindelse med frakørslen fra Helsingør motorvej. Fly-over broen understøttes af flere landfæster 5. Se bilag 2 Anden del, bygning af tilkørsel: Der bygges en tilkørsel, således at der bliver en direkte adgang fra Nordhavns vej og ind til Helsingør motorvej. Indkørslen bygges som bro der strækker sig over den østlige Lyngbyvej og ind til Helsingør motorvej. Der etableres en rampe i den nordlige gående retning af Helsingør motorvej til indkørslen. Der bygges landfæster for at understøtte broen. Se bilag 3 Tredje del, omlægning af Lyngbyvej: En del af Lyngbyvejen på begge sider af Helsingør motorvej omlægges. Dette gøres for at skabe mere plads for til og frakørslen ved Helsingør motorvej. Se bilag 4 5 Placering og antallet af landfæster kan ses senere i rapporten Side 12 af 53

13 Problemformulering Jeg har valgt at arbejde med anlægslogistik og planlægning i tilslutning af Helsingør motorvej og Nordhavnsvej projektet i mit afgangsprojekt. Før start på anlægslogistik og planlægning, bliver der beskrevet de forskellige aktiviteter som kommer til at forgår under udførelsesfasen, for at danne et større overblik over projektet. Derfor skal der i første omgang afklares hvilke arbejder der skal fortages under udførelsesfasen, dernæst skal der beskæftiges med anlægslogistik. Anlægslogistik i min opgave er en beskrivelse af rækkefølgen på de forskellige hovedaktiviteter, som kommer til at forgår under udførelsen af tilslutningsdelen. Der bliver beskrevet sted og tid af det bestemte aktiviteter og rækkefølge af disse. Der bliver udarbejdet en hovedtidsplan, der planlæger projektet, og viser de overordnede hovedaktiviteter fordelt ud på anlægsperioden. Formålet med hovedtidsplan er at give alle involverede de nødvendige overblik, viden og kendskab til det samlede forløb. Der udarbejdes også en detaljeret tidsplan for en af de understøtninger til broen som ligger i midterrabatten. Der vil blive beskrevet den metode, der er blevet anvendt for planlægning af udførelsesfasen. Der vil blive udarbejdet en risikostyring i forbindelse med anlægslogistik og planlægning. Her bliver udført en risikovurdering og de risici, som jeg vurdere der kan være i forbindelse med projektet, bliver udpeget. Der bliver beskrevet om udvælgelsen af disse risici samt hvordan disse kan løses. Der bliver også redegjort for valg af risikostyringsmetoden. Til sidst bliver der skrevet om trafikplanlægning. Her definerer jeg rammerne for trafikplanlægning. Jeg beskriver de krav der stilles for trafikken og hvordan jeg opfylder dem under udførelsen. Der udarbejdes også en trafikafviklingsplan for en bestemt strækning. Dette bliver afvikling af trafikken under udførelsesfasen af et landfæste som placeres i midterabatten på motorvejene. Side 13 af 53

14 Anlægslogistik og planlægning Indledning Hvert anlægsprojekt kræver at man har et godt overblik over projektet, således at man er i stand til at lave et velovervejet anlæg logistik og planlægning, som har en stor betydning for projekts succes. Derfor gennemgår jeg i denne afsnit de aktiviteter der skal udføres og beskriver de overvejelser, som jeg har fortaget mig samt de forudsætninger, det er nødvendigt for at projektet kan gennemføres bedst muligt. Jeg kommer nærmere ind på anlægslogistik og planlægning. For at kunne planlægge projektet bedst mulig, skal rækkefølgen af aktiviteter i anlægsfasen afklares og derefter udarbejdes en tidsplan over de hovedaktiviteter. Den metode, som jeg anvender for at planlægge projektet og tidsplanen bliver også beskrevet. Der vil også blive udarbejdet en risikovurdering. Her vil der være en beskrivelse af hvilke risici jeg vurdere at være tilstedet og på den baggrund at udarbejde en risikostyring. Side 14 af 53

15 Overvejelser og Forudsætninger 1. Omlægning af Lyngbyvej på m.v.s. Lyngbyvejen fra (station ) skal omlægges. Dette sker for at skabe mere plads til den tilkørsel, som skal bygges i Helsingør motorvej. Se Bilag 5 En af de første og vigtigste forudsætninger under udførelsesfasen er at opretholde trafikken under hele anlægs perioden. Dette skyldes de daglige kørsler af busser og andre biler gennem Lyngbyvej. Omlægning af deres rute vil være til for meget besvære for trafikanterne. Derfor skal Lyngbyvej omlægges uden at lukke vejen for trafikken og opretholde trafikken under hele anlægsfasen. Her er en beskrivelse af den metode jeg vælger at bruge for lukning og omlægning af Lyngbyvej, som sker i 2 etaper. Beskrivelse af Etape 1: Den eksisterende Lyngbyvej holdes åben for trafikken, under omlægning af vejen Der omlægges ny ledninger i ny tracé. Derefter etableres ny cykelsti og fortove. Beskrivelse af Etape 2: Cykelstien og fortovet omlægges fra den eksisterende Lyngbyvej til den ny. Den eksisterende cykelsti og fortov nedlægges. Der etableres en ny vej. Trafikken fra den eksisterende lyngbyvejvej omlægges til den ny etablerede vej Den eksisterende Lyngbyvej lukkes og nedlægges Se Bilag 6 Efter omlægning af Lyngbyvej, skal den eksisterende Lyngbyvej fjernes. Dette gøres for at skabe plads for tilkørslen. Derfor en af de andre forudsætninger som man skal tage højde for, for at kunne udføre dette, er den kote forskel som er mellem Lyngbyvej og Helsingør motorvej. Se Bilag 7 For at skaffe plads til etablering af tilkørselen i Helsingør motorvej skal der udgraves langs Lyngbyvej og Helsingør motorvej. Her vil det være nødvendigt at sikre at der ikke sker jordudskridning under udgravnings arbejde. Derfor efter omlægning af Lyngbyvej skal der nedrammes spuns, dels for at undgår jordudskridning og dels for at kunne etablere støttevæg langs Lyngbyvej. Det er dog ikke nødvendig at nedramme spuns hele vejen, da Lyngbyvej i m.v.s. har en nedad gående hældning i den sydgående retning Derfor nedrammes spuns kun fra station til Se Bilag 8 Side 15 af 53

16 2. Omlægning af Lyngbyvej på m.h.s. Omlægning af Lyngby sker fra station Igen her er det en forudsætning at under omlægning af Lyngbyvej at opretholde trafikken, således at trafikken bliver påvirket mindst muligt. I forbindelse med omlægning af Lyngbyvej i m.h.s., bliver der brugt samme arbejdes metode som omlægning af Lyngbyvej i m.v.s Omlægning skal afvikles i 2 Etaper: Beskrivelse af Etape 1: Den eksisterende Lyngbyvej holdes åben for trafikken, under omlægning af vejen Der omlægges ny ledninger i ny tracé. Derefter etableres ny cykelsti og fortove. Beskrivelse af Etape 2: Cykelstien og fortovet omlægges fra den eksisterende Lyngbyvej til den ny. Den eksisterende cykelsti og fortov nedlægges. Der etableres en ny vej. Trafikken fra den eksisterende lyngbyvejvej omlægges til den ny etablerede vej Den eksisterende Lyngbyvej lukkes og nedlægges Se Bilag 9 I forbindelse med fjernelse af den eksisterende Lyngbyvej og etablering af frakørsel skal der tages hensyn til den kote forskel som er mellem Lyngbyvej og Helsingør motorvej. Se Bilag 10 For at undgår jordskridninger skal der nedrammes spuns langs den ny Lyngbyvej fra station Se Bilag 11 Side 16 af 53

17 3. Udførelse af til og frakørsel I forbindelse med etablering af til og frakørslen, som skaber direkte adgang til Helsingør motorvej og Nordhavnsvej, udføres disse som en bro og flyover. Tilkørslen udføres som en bro, der strækker sig fra Nordhavnsvej over Lyngbyvej og indtil Helsingør motorvejen venstre side. Frakørslen udføres som en flyover der strækker sig over Helsingør motorvej, Lyngbyvej i m.v.s. og tilsluttes med rampen fra Nordhavnsvej. Se Bilag 2 og 3 Broen udføres som en stålbro. Fordelen er at broen kan monteres direkte på de landfæster og understøtninger, som er blevet støbt på forhånden. Derfor bygges en stålbro, der er lavet i elementer, og samlet til større sektioner. Disse sektioner sendes med vejtransport til brostedet og hejses og svejses sammen og på plads. Efter montering af sektionerne, kan broen støbes. Her kan man bruge filigran plader 6 som lægges oven på broen og derefter støbes i beton. Man skal dog være opmærksom på at produktion af broen kan tage op til 8 måneder. Dette skal man tage højde for under udarbejdelse af hovedtidsplanen. Her er en skitse over hvordan man kan støbe broen efter montering af sektionerne I modsætning til en betonbro, hvor der skal først bygges en form for at støbe broen. Denne form fylder meget plads og derfor skal den bygges meget højere end broens aktuelle højde. Efter broen er støbt sænkes det på plads. Der er en meget interessant artikel i avisen dk., som skriver lidt om Beton broer der bliver valgt af vejdirektoratet. Se Bilag 12 For udførelse af begge broer skal disse deles op i 7 sektioner hvor hver sektion monteres enkeltvis. Der skal bygges 2 landfæster og 5 understøtninger til understøtning af disse sektioner Se Bilag 13 6 Beton plader med den nødvendig armeringsnet indstøbt Side 17 af 53

18 En af de understøtninger, som skal understøtte anden og tredje sektioner af flyover broen, skal placeres i midterrabatten. Det medfører at begge tredjespore i Helsingør motorvej spærres af. Der skal gøres plads til en kran og lastbiler for fjernelse af betonblokke som er placeret i midterrabatten. Dette kommer jeg nærmere på under afsnittet trafikafviklingsplan. Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 3 Spor 2 Spor 1 Side 18 af 53

19 Anlægsfase Dette afsnit beskriver opdeling af anlægsfasen og de aktiviteter, der skal udføres. Projektet kommer til at foregå på to sider af Helsingør motorvej henholdsvis på højre og venstre siden. Hver side får tilknyttet sin egen arbejdsformand og faggruppe som har ansvaret for produktionen. Anlægsfasen består af to faser. Det er i udbudsmaterialet fastlagt hvornår projektet skal står klar. I fase 1 omlægges Lyngbyvej på begge sider samt etablering af ramperne for til- og frakørsel på Helsingør motorvej. Arbejdet i denne fase (1) skal foregå på M.H.S 7 og M.V.S 8. Fase 1 omfatter følgende aktiviteter: M.H.S.: 1. Afmærkning og klargøring af arb. Område 2. Omlægning af ledninger I ny trace 3. Etablering af ny cykelsti og fortov 4. Belægning I cykelsti og fortov (I perioden fra 1/4-1/10) 5. Omlægning af cykelstien og fortovet fra den eksisterende til den ny 6. Etablering af ny vej 7. Etablering afvanding til den ny vej 8. Belægning i den ny vej (i perioden fra 1/4 1/10) 9. Nedramning af spunsvægge+jordanker langs den ny vej 10. Omlægning af trafikken fra eksisterende Lyngbyvej til den ny vej 11. Udgravningsarbejde på motorvejen samt fjernelse af eksisterende Lyngbyvej 12. Etablering af støttevæg 13. Etablering af landfæste nr Etablering af rampe fra motorvejen 15. Etablering af afvanding på rampen M.V.S.: 1. Afmærkning og klargøring af arb. Område 2. Omlægning af ledninger i ny trace 3. Etablering af ny cykelsti og fortov 4. Belægning i cykelsti og fortov (i perioden fra 1/4-1/10) 5. Omlægning af cykelstien og fortovet fra den eksisterende til den ny 6. Etablering af ny vej 7. Etablering afvanding til den ny vej 8. Belægning I den ny vej (I perioden fra 1/4 1/10) 9. Nedramning af spunsvægge+jordanker langs den ny vej, station til Omlægning af trafikken fra eksisterende Lyngbyvej til den ny vej 7 Motorvejens højre side 8 Motorvejens venstre side Side 19 af 53

20 11. Udgravningsarbejde på motorvejen samt fjernelse af eksisterende Lyngbyvej 12. Etablering af støttevæg, station til Etablering af landfæste nr Etablering af rampe til motorvejen 15. Etablering af afvanding på rampen Fase 2 omfatter etablering af broerne, og indeholder følgende aktiviteter: 1. Støbning af understøtning nr. 2 i midterrabatten se Bilag Støbning af understøtning nr. 1 og3 se Bilag Støbning af understøtning nr. 4 og 5 se Bilag Produktion af broen 5. Montering af bro sektioner se Bilag Montering af filigranplader 7. Armerings arbejde og forskalling. 8. Støbning af bro 9. Udtørring af overbeton 10. Montage membran 11. Belægninger (inkl. ramper) 12. Montage af autoværn etablering af striber mv. 13. Aflevering Side 20 af 53

21 Anlægslogistik I det følgende er der redegjort for, hvordan anlægslogistikken vil blive styret i opgaven. Analyse af anlægslogistikken Det er en del forhold som har indflydelse på entreprisens gennemførelse. Disse forhold skal blive analyseret. En analyse af anlægslogistikken kan minimum omfatte disse forhold: 1. Hvilke tekniske bindinger er der i projektet? a. En gennemgang af det udarbejdede projekt. b. En afklaring af om de opstillede bindinger kan gennemføres i praksis. c. Hvad er kravene for at de planlagte opgaver kan udføres før at den efterfølgende aktivitet kan påbegyndes d. Er der arbejde som er årstidsbestemt. e. Er der bindinger på hvornår den efterfølgende aktivitet skal udføres. f. Er der løsninger som kan ændres, så arbejdet kan udføres med mindre gener for omgivelser. 2. Hvilke trafikale bindinger er der i opgave? a. Er der begrænsninger på arbejdsområdet som følge af trafikale bindinger. b. Hvordan sikres det at planlægning medføre så få trafikomlægninger som muligt c. Er der arbejder som kan udføres på anden måde, så det genere de omkringliggende ejendomme mindst muligt. d. Er der noget arbejde som generer afvikling af trafikken i nærområdet. 3. Hvilke udførelsesmæssige bindinger er der i opgaven? a. Er der arbejder som afhænger af vejrlig. b. Er der arbejder som kun kan udføres i en bestemt årstid. c. Er der arbejder som med fordel kan startes. Side 21 af 53

22 De tekniske bindinger: Efter en gennemgang af det udarbejdede projekt og det arbejde som skal udføres i forbindelse med tilslutning af Helsingør motorvej og Nordhavnsvej, kan det konstateres at arbejdet kan gennemføres i praksis. Der er dog en del af arbejdet som er årstidsbestemt og som der skal tages hensyn til under planlægning. Det kan f.eks. være belægning af vejene, som kan helst udføres mellem perioden 1/4 1/10, eller støbnings arbejde, som skal ske under særlige forhold, der gør at betonen kan hærdes. I projektet forekommer der dele af hele arbejdsprocessen, som kræver at elementer af arbejdet skal fuldføres før andre stadier kan påbegyndes. Et eksempel på netop dette er, udgravning og fjernelse af den eksisterende Lyngbyvej, hvor der i denne forbindelse skal nedrammes spuns før man starter på udgravningsarbejdet. Dette gøres for at undgår jordudskridning. De løsninger som man vælger for at udføre projektet skal nøje gennemtænkes. Man skal vælge de løsninger som gør at arbejdet kan udføres uden at være for store gener for omgivelserne. Her under kan der f.eks. nævnes omlægning af Lyngbyvej, som kan udføres på mange måder. Derfor bliver rækkefølgen af udførelsesfasen planlagt således at, dette kommer til at ske i et flow og uden for mange gener for omgivelserne. De trafikale bindinger: Under et hvert anlægs arbejde, som skal udføres på motorvejen eller de lokale vej, vil der altid være begrænsninger på arbejdsområdet ifølge af de trafikale bindinger. Derfor skal udførelsesfasen planlægges således at den både gøre det mulige for at kunne udføre arbejdet og at der ikke laves mange trafikomlægninger under udførelsesfasen. F.eks. for at støbe understøtningerne til broen som skal etableres i midterrabatten og på hver side af motorvejen, skal man søger for at disse aktiviteter forgår på forskellige tidspunkter, hvor der ikke vil være brug for at spærre det mest af motorvejen for at udføre disse arbejder. Eller omlægning af Lyngbyvejen skal planlægges på en måde at det medføre så få trafikomlægninger som muligt. Udførelsesmæssige bindinger: Der findes arbejde som er afhængig af vejrmæssige forhold. Disse kan f.eks. være belægnings arbejde, støbning eller udgravning. Derfor er det vigtigt at man placerer dette arbejde på bestemte årstider, som at muliggøre udførelsen. Der er også arbejde som med fordel kan startes. F.eks. støbning af understøtning til broen i midterrabatten. Dette arbejde kan udføres før man starter på bro konstruktionen. Her kan der også nævnes bestilling af produktionen af broen. Dette kan med fordel bestilles før opstarten af monteringsarbejdet. Side 22 af 53

23 Foreløbig plan Ud fra disse forhold og analyser vil jeg her udarbejde en foreløbig plan som afspejler tidspunktet for de forskellige aktiviteter. Her mener jeg at der skal arbejdes ud fra følgende tidsplan Anlægsfase 1, station til 41800, m.h.s Arbejder planlagt fra 2.kv kv 2013: Følgende hovedaktiviteter skal udføres under denne etape. Afmærkning og klargøring af arb. Område Omlægning af ledninger i ny trace Etablering af ny cykelsti og fortov Belægning i cykelsti og fortov (i perioden fra 1/4-1/10) Omlægning af cykelstien og fortovet fra den eksisterende til den ny Etablering af ny vej Etablering afvanding til den ny vej Nedramning af spunsvægge + jordanker langs den ny vej Belægning i den ny vej (i perioden fra 1/4 1/10) Omlægning af trafikken fra eksisterende Lyngbyvej til den ny vej Udgravningsarbejde på motorvejen samt fjernelse af eksisterende Lyngbyvej Arbejder planlagt fra 2.kv 2014 til 3.kv 2014: Etablering af støttevæg Etablering af landfæste nr. 1 Etablering af rampe fra motorvejen Etablering af afvanding på rampen Side 23 af 53

24 Anlægsfase 1, station til 41860, m.v.s Arbejder planlagt fra 2.kv kv 2013: Afmærkning og klargøring af arb. Område Omlægning af ledninger i ny trace Etablering af ny cykelsti og fortov Belægning i cykelsti og fortov (i perioden fra 1/4-1/10) Omlægning af cykelstien og fortovet fra den eksisterende til den ny Etablering af ny vej Etablering afvanding til den ny vej Belægning i den ny vej (i perioden fra 1/4 1/10) Nedramning af spunsvægge langs Lyngbyvej. station til Omlægning af trafikken fra eksisterende Lyngbyvej til den ny vej Udgravningsarbejde på motorvejen samt fjernelse af eksisterende Lyngbyvej Arbejder planlagt fra 2.kv 2014 til 3.kv 2014: Etablering af støttevæg. station til Etablering af landfæste nr.3 Etablering af rampe til motorvejen Etablering af afvanding på rampen Anlægsfase 2, bro konstruktionen: Arbejder planlagt fra 2.kv 2013 til 4.kv 2013: 14. Støbning af understøtning nr. 2 i midterrabatten se Bilag 13 Arbejder planlagt fra 1.kv 2014 til 4.kv 2014: 15. Produktion af broen Arbejder planlagt fra 2.kv 2014 til 4.kv 2014: 16. Støbning af understøtning nr. 1 og3 se Bilag Støbning af understøtning nr. 4 og 5 se Bilag 13 Arbejder planlagt fra 4.kv 2014 til 1.kv 2015: 18. Montering af bro sektioner se Bilag Montering af filigranplader 20. Armerings arbejde og forskalling Side 24 af 53

25 Arbejder planlagt fra 2.kv 2014 til 3.kv 2015: 21. Støbning af bro 22. Udtørring af overbeton 23. Montage membran 24. Belægninger (inkl. ramper) 25. Montage af autoværn etablering af striber mv. 26. Aflevering Side 25 af 53

26 Planlægnings metode Med udgangspunkt i overstående analyse af projektets forudsætninger og bindinger, vil jeg her udarbejde en hovedtidsplan. Formålet med denne er at sikre det nødvendige overblik over det samlede forløb. Dette viser også alle de overordnede aktiviteter fordelt ud på anlægsperioden og som også afspejler et planlagt flow og rækkefølge på produktionsaktiviteter. Hovedtidsplanen vil indeholde de hovedaktiviteter som foregår under hele projektperioden. I virkeligheden vil det være en god ide at hver hovedaktivitet drøftes og koordineres med enkelte faggrupper, således at der kan tages højde for alle kritiske leverancer. På den måde vil der være en hovedtidsplan som alle forpligter sig til og som bliver det afgørende værktøj for styring af projektet. Hovedtidsplanen vil gælde for hele projektforløbet og vil kunne anvendes i alle mødefora. Hovedtidsplanen underbygges med en rullende tidsplan, som meget detaljeret giver overblik over de enkelte faser og aktiviteter. Princippet illustreres nedunder. Her er et eksampel på hvordan en hovedtidsplan og den rullende tidsplan kan se ud. Hovedtidsplan Aktiviteter Opstart og anlægs perioden Aflevering Den rullende tidsplan (opdateres ugentligt) Side 26 af 53

27 Den metode som jeg bruger for at planlægge anlægsfasen i denne opgave har taget udgangspunktet i LPS(last planner system). Last Planner System er et værktøj under Lean Construction, der har særligt fokus på at forbedre flowet i byggeproduktionen og øge samarbejdet mellem håndværkerne. Værktøjet bruges i en del entreprenørvirksomheder og har alle steder vist forbløffende resultater, både i forhold til overholdelse af tid og budget. Ved at inddrage håndværkerne aktivt i planlægningen, styringen og tilrettelæggelsen af byggeprojektet i udførelsen, øges planlægningens pålidelighed og flowet forbedres som en følge af bedre overblik og bedre koordinering mellem fagene. Last Planner System deler planlægningen af byggeprocessen i tre niveauer med tidsplaner på forskellige niveauer: Procesplanen, Periodeplanen og Ugeplanen. I procesplanlægningen aftaler de projektansvarlig, den overordnede plan for byggeriet; Hvilke aktiviteter skal udføres og i hvilken rækkefølge. Procesplanen omdannes til en arbejdstidsplan. Periodeplanen indeholder de næste 5-8 ugers aktiviteter og er med til at forudse og fjerne problemer på forhånd. Ugeplanen er den detaljerede arbejdsplan for den kommende uge, hvor fagene på byggeprojektet aftaler og koordinerer arbejdet indbyrdes. 9 Se Bilag 14 Den samme metode bruges også her, hvor den rullende detailtidsplan laves for de næstkommende uger. Her er der fokus på de leveringstider der kan være i forbindelse med de forskellige materialer. De projektansvarlige skal være klar over leveringstiden på de materialer som skal bruges på arbejdspladsen. Det nytter ikke noget at der bliver lavet en detaljeret tidsplan for de næstkommende 2 uger, hvor leveringstiden på materialerne er på 4 uger. Derefter er de næste par ugers arbejde er planlagt til den mindste detalje. Arbejdsledere og de produktionsansvarlige er direkte involveret i udarbejdelsen af detailtidsplan og planlægge arbejdet til den mindste detalje. Der bliver også holdt ugentlig møde for at drøfte fremgangen af projektet og evt. afkald eller bestilling af flere materialer. Det er der flere årsager til: Øger tidsplanens kvalitet og realisme Øger ejerskab. Muliggør tidlig identifikation af snublesten og optimeringsmuligheder. Muliggør aftaler om iværksættelse af forceringer eller lignende. Sikrer effektiv produktion. Reducerer problemer mht. grænseflader uger bruges i byggeprojekter, 8-10 uger bruges i anlægs projekter. Afhænger også af leveringstid på materialer. Side 27 af 53

28 Det er også meget vigtigt at den løbende tidsplan følger hovedtidsplanen for at sikre at projektet ikke kommer bagud. I tilfælde af dette, kan det være nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at bringe produktionen tilbage til den planlagte tid. I tilfælde af nogle forhold medfører at hovedtidsplanen ikke kan overholdes, så er det en god ide at dette bliver håndteret i åbenhed, således at parterne kan enes om at fastsætte en revideret hovedtidsplan. Disse forhold skal i forvejen klar gøres og bestemmes. De forholde som kan skyldes at hovedtidsplanen kommer bagud er dem som entreprenøren ikke er skyldig i, f.eks. vejret mv. Hovedtidsplan Hovedtidsplanen for tilslutning af Helsingør motorvej og Nordhavnsvej er udarbejdet ved hjælp af Microsoft Projekt med tilhørende Gantt diagram. Et Gantt-skema er en type søjlediagram, som illustrerer et projekts tidsplan. Gantt-skema illustrerer datoer for start- og sluttidspunkt for opgaverne i projektet og viser et resumé af projektet. Opgaverne i Gantt-skemaet viser samtidig strukturen af projektet. Se Bilag 15 Den rullende tidsplan (detailtidsplan). Den detaljerede tidsplan er udarbejdet for etablering af understøtning nr. 2 i midterrabatten. Denne tidsplan er også blevet udarbejdet ved hjælp af Microsoft projekt, med tilhørende Gantt diagram. Se Bilag 16 Side 28 af 53

29 Risikostyring I foreliggende afsnit beskriver jeg primære de risici jeg vurdere, der vil være tilstedet og redgøre for, hvordan jeg agter at sikre en tilstrækkelig risikostyring før udførelsesfasen. I den forbindelse, har jeg valgt at arbejde med den risikostyrings model som Dansk byggeri har stillet til rådighed. Denne model er udarbejdet af FMRI (Freddy Madsen Rådgivende Ingeniørfirma, som er speciale indenfor brandsikkerhed, risikostyring, viden styring og projektøkonomi) og Dansk Byggeri. Dette vælges dels fordi dansk byggeri har flere års erfaringer med risikostyring i entreprenørbranchen og dels at disse blanketter er udarbejdet og fuldført af de erfaringer man har fra de forskellige bygge og anlægs projekter. Side 29 af 53

30 Projektjournalen Jeg vil herunder beskrive og vise den model som jeg har valgt at arbejde med for vurdering af risici, samt hvordan modellen håndtere de identificerede risici. Som tidligere nævnt, de identificeret risici som jeg kommer ind på, er de risici jeg vurdere, der kan være tilstedet før opstarten af projektet. Jeg vælger at arbejde med projektjournalen fra Dansk Byggeri, som er udviklet til at give et samlet risikostyringsmæssig overblik over en byggesag på et simpel og overskuelig måde. Projektjournalen dækker således hele forløbet, fra oplæg og tilbudsgivning over kontrakt, selve byggefasen og den efterfølgende erfaringsopsamling. Herunder beskrives alle de 7 faser i risikostyring: 1. Overordnet sammenhæng. 2. Afgrænsning og opdeling af projekt. 3. Identifikation af risici. 4. Analyse af risici. 5. Vurdering af risici. 6. Behandling af risici. 7. Styring og opfyldning Fase 1 og 2 udstikkes rammerne for virksomhedens risikosyring, og hvordan virksomheder politik er omkring dette. Fase 1 og 2 gennemløbes inden igangsætning, og i et bredt samarbejde, hjemme i virksomheden. Her er nogle stikord som omhandler fase 1 og 2 Fase 1: Overordnet sammenhæng Virksomhedens eller projektets overordnede mål. Virksomhedens acceptkriterier. Grænserne mellem den risikostyringsansvarliges og ledelsens kompetence. Fase 2: Afgrænsning og opdeling af projektet Rammerne for projektet, opdeling i aktiviteter, leverancer, særlige regelsæt osv. Fase 3-7 forgår på byggepladsen. Fase 3: Identifikation af risici Relevante risikoområder og hændelser. For generelle forhold og for hver enkelt aktivitet søges identificeret de risikoområder (eksempelvis vejrlig, maskinhaveri eller kriminalitet) eller hændelser, der kan påvirke i negativ retning. Side 30 af 53

31 Fase 4: Analyse af risici Hvor ofte hændelserne forventes at indtræffe, og med hvilken konsekvens. Fase 5: Vurdering af risici Hvilke risici kan umiddelbart accepteres, hvilke kræver risikoreducerende foranstaltninger og hvilke skal helt elimineres. Fase 6: Behandling af risici Foranstaltninger, der skal iværksættes. Fase 7: styring og opfølgning Hændelsesrapportering og opfølgning på risiko-reducerende foranstaltninger. De 7 faser er et slagt værktøj der bruges for at lave risikostyring i projektet. I nogle projekter er der krav til dokumentation af specifikke risikostyringstiltag. For at dokumentere disse tiltag har Dansk Byggeri stillet 3 skemaer til rådighed, hvor faserene 3-7 indgår. De tre skemaer er: Skema 1: et risikoregister se Bilag 17 Skema 2: en beskrivelse af risikoreducerende foranstaltninger se Bilag 18 Skema 3: en erfaringsopsamling, dvs. hændelsesrapportering se Bilag 19 Side 31 af 53

32 Udarbejdelse af Faserne Her under vil jeg udarbejde en risikostyring over de risici som jeg vurdere der kan være i forbindelse med de aktiviteter der er i min opgave. Som tidligere nævnt, Fase 1 og 2 udstikkes rammerne for virksomhedens risikosyring, og hvordan virksomheder politik er omkring dette. Her under vil jeg udarbejde de kriterier som jeg bestemmer at der skal være i min opgave. Udarbejdelse af Fase 1: overordnet sammenhæng Her vil jeg fastlægge: 1. Hvad min opgave acceptkriterier er 2. Opgavens eller projektets overordnede mål 3. Hvornår skal projektets ledelse medvirke i beslutningerne 4. Hvornår skal virksomhedens ledelse og bygherren inddrages i beslutningsprocessen At fastlægge acceptkriterier betyder, at jeg på forhånden skal beslutte, hvilke risikoforhold, der er acceptabel, uønsket eller uacceptabel. Der er forskellig og flere måder man kan sætte sine acceptkriterier på. Dette kan både være ud fra antallet af arbejdsulykker, økonomi eller kvalitetssikring. Mine acceptkriterier tager udgangspunkt i økonomien i projektet. Dette suppleres med vedtagelsen om, hvornår risikoforhold kan behandles af den dagligt ansvarlige, og hvornår de skal forlægges byggeriets ledelse eller bygherren. 1. Min opgave acceptkriterier er: Acceptabel: Mindre <kr Mærkbar kr. Uønsket: alvorlig ,0 mio. kr. kritisk 1,0 10,0 mio. kr. Uacceptabel: katastrofal >10,0 mio. kr. Side 32 af 53

33 2. Opgavens overordnede mål er at udføre projektet inden for et fastsat tidsfrist. Her er der tale om den tidsplan som er forudbestemt af bygherren. Se Bilag Projektledelse skal altid medvirke i beslutningerne. 4. Hvor derimod, hvis acceptkriteriet er over kr., dvs. uønsket, skal virksomhedens ledelse og bygherren inddrages i processen. Udarbejdelse af Fase 2: afgrænsninger og opdeling af projektet Fase 2 går ud på afgrænsning og opdeling af projektet. Til brug for risikostyring er det vigtigt at skabe et oversigtsmæssigt billede af projektets omfang. Dette har jeg gjort ved at opdele projektet i forskellige dele. Opdelings model: Projektleder Fase 1 Fase 2 M.H.S. M.V.S Hovedaktivitet Hovedaktivitet Hovedaktivitet Arbejdsleder Arbejdsleder Arbejdsleder I den ovenstående model kan ses at, hvert område har sin egen arbejdsleder som er ansvarlig for produktionen, materialet og mandskabet. Der udover er der en projektleder som har ansvaret for hele projektet. Side 33 af 53

34 Udarbejdelse af Fase 3: identifikation af risici, udfyldes i skema 1. se Bilag 17 I denne fase vil jeg, med udgangspunkt i projektets afgrænsninger og opdeling, identificerer de risikoområder og hændelser, som kan tænkes at opstår under udførelsesfasen. Projektgranskning: mængdeafvigelse utilstrækkelig bygbarhed: I forbindelse med etablering af til- og frakørsel, kan der være mængdeafvigelse til den jord som skal bruges til etablering af de to ramper. Den udgravede jord fra Nordhavnsvej projektet skal genbruges i andre steder i projektet. Denne jord kan have utilstrækkelig bygbarhed. Eksisterende konstruktioner: ledninger i jorden, tilstødende konstruktioner I forbindelse med omlægning af Lyngbyvej og etablering af til- og frakørsel, er det vigtigt at der ikke dukker uforudsete ledninger i jorden, eller man tilstøder andre konstruktioner som findes i jorden. Vejrlig: løbende konstateringer Skybrud, højvande eller storm som kan forsinke eller stoppe arbejdet. Uforudsete jordbundsforhold: blødbund, forurening osv. I forbindelse med omlægning af Lyngbyvej og etablering af til- og frakørslen, kan man ramme blødbund eller forurening i jorden som kræver ekstra arbejde og kan have ekstra omkostninger for projektet. Trafikhåndtering: trafikforanstaltninger, ulykker mm. Trafikforanstaltninger under hele anlægs arbejde, skal ikke være for fare for trafikkanter. Håndtering af trafikulykker under udførelsesfasen. Side 34 af 53

35 Udarbejdelse af Fase 4: analyse af risici, udfyldes i skema 1. se Bilag 17 Efter at have identificerede de risikoområder og hændelser som kan være i forbindelse med udførelsesfasen, vil jeg her vurdere hyppigheden og konsekvensen af disse. Hyppigheden vurderes på en skala fra 1 til 5, som er antal hændelser i projektperioden. Konsekvensen vurderes også på en skala fra 1 til 5, som er omkostningsniveauet pr. hændelse. Se Bilag 20 Risikoområde Hyppighed Konsekvens Risikoniveau Hyppighed x konsekvens mængdeafvigelse utilstrækkelig bygbarhed ledninger i jorden, tilstødende konstruktioner 3 Forekommer 3 Forekommer Vejrlig 3 Forekommer blødbund, forurening osv. trafikforanstaltninger, ulykker mm. 4 Påregnelig 3 Forekommer 3 Alvorlig 3 Alvorlig 2 Mærkbar 4 Kritisk 5 Katastrofal 9 Uønsket 9 Uønsket 6 Acceptabel 16 Uacceptabel 15 Uacceptabel Acceptabel Uønsket Uacceptabel Side 35 af 53

36 Udarbejdelse af Fase 5: vurdering af risici, udfyldes i skema 1. se Bilag 17 I vurdering af risici anvender jeg de acceptkriterier, som jeg har fastlagt i fase 1. Risikoområde Risikoniveau Ansvarlig Risiko-reducerende tiltag (J/N) mængdeafvigelse utilstrækkelig bygbarhed ledninger i jorden, tilstødende konstruktioner 9 Forlægges bygherren og projektledelsen 9 Forlægges bygherren og projektledelsen Vejrlig 6 Accepteres uden yderligere tiltag J J N blødbund, forurening osv. 16 Forlægges bygherren og projektledelsen J trafikforanstaltninger, ulykker mm. 15 Forlægges projektledelsen J Side 36 af 53

37 Udarbejdelse af Fase 6: behandling af risici Under behandling af risici, beskriver jeg de handlingsplaner, som kan tages i brug for styring af de forskellige risici. Risikoområde mængdeafvigelse utilstrækkelig bygbarhed ledninger i jorden, tilstødende konstruktioner Vejrlig blødbund, forurening osv. trafikforanstaltninger, ulykker mm. Behandling af risici Tilslutning del af projektet granskes nøjagtigt, og nødvendige ændringer iværksættes. F.eks. kalkstabilisering eller indhentning af bygbar jord Eventuelle supplerende froundersøgelser iværksættes. Der planlægges overvågning under udførelsesfasen Opdateres ugentlig Eventuelle supplerende froundersøgelser iværksættes. Overvågning under udførelsesfasen. Der udarbejdes en plan B, da dette kan skyldes forsinkelser, ekstra arbejde og omkostninger for projektet Der udarbejdes en forebyggende trafikafviklingsplan. Mængdeafvigelse utilstrækkelig bygbarhed: Der skal aftales i forvejen med bygherren, at i tilfælde af mængdeafvigelse af jord til etablering af ramperne, er det bygherren der står for den ekstra omkostning. Der kan laves en aftale med en grusgrav sted i nærheden, i tilfælde af indhentning af jord og grus. Da Københavns kommune ønsker at genbrug af jord i området, kan der i det forbindelse fortages yderligere undersøgelse om, det udgravet jord har den tilstrækkelig bygbarhed. Vejrlig: Der skal være pumpe til rådelighed i forbindelse med regn. Der skal også være stålplader til stedet, som man kan bruge i tilfælde af mudder på arbejdspladsen. blødbund, forurening osv. Plan B udarbejdes før projektstart i tilfælde af blødbund eller forurening. I planen bestemmes hvilke foranstaltninger der skal tages i brug. Der aftales med bygherren i tilfælde af dette, vil der være mulighed for at udskyde projektet og at de ekstra omkostninger ikke falder i entreprenørens hånd. Der skal også ses bort fra dagsbøde i dette tilfælde. Side 37 af 53

38 Trafikplanlægning Indledning Et af de vigtige punkter i forbindelse med et hvert anlægsprojekt, som forgår på vejen er at der bliver sørget for at man ikke bliver for stor gene for trafikkanterne og at have sikkerhedsforanstaltninger, som har formålet at beskytte de arbejdende mod trafikken. For at kunne sætte disse punkter til værks er det dog nødvendigt at udarbejde en trafikafviklingsplan der meget detaljeret viser afvikling af trafikken under udførelsesfasen. Før arbejdet går i gang skal arbejdes området afmærkes og trafikken omlægges. Der er dog vise krav, regler som skal tages hensyn til. I den forbindelse stilles der nogle bestemte krav og regler som skal overholdes i forbindelse med trafikafviklingsplanen. Disse krav og regler er udarbejdet af vejdirektoratet og vejreglrådet. Side 38 af 53

39 Trafikafviklingsplan Trafikafviklingsplan udarbejdes i forbindelse med et vejarbejde 11. Trafikafviklingsplan er materialer bestående af beskrivelse, skitser og tegninger, der samlet redegør for hvor trafikken afvikles i angivende periode, hvor der er arbejdsområder 12 og adgangsåbninger og hvilke trafikforanstaltninger der skal være ved de omhandlede arbejdsområder i den fastlagte periode. I trafikafviklingsplan indgår der også et afmærkningsplan for trafikafvikling. I afmærkningsplan for trafikken indgår der tegninger, der viser afmærkninger, skilte, trafikværn m.m. som skal fungere i den fastlagte anlægsfase ved udførelse af forudsatte arbejdsoperationer og forudsat disponering af arbejdsområde. Grundlæggende principper For at kunne afvikle trafikken på motorvejen er der nogle grundlæggende principper som vejdirektoratet vil have at man overholder. Herunder er der en beskrivelse om hvad disse forudsætninger og principper er som er glædende for min opgave. På udbygningsstrækninger vil en stor del af trafikkanterne normalt være boligarbejdssted trafikkanter. De kører på strækningen hver dag mange gang om året. Strækningen før udbygningen er velkendt så trafikkanten har slået autopiloten til. Mange kører i egne tanker og på motorveje med høj hastighed. Ved vejarbejde, hvor der stilles krav til lavere hastighed og eventuelle fysisk forsætninger af køresporet, skal trafikanten vækkes fra den automatiske kørsel. Før porten til vejarbejdes strækning kan der opsættes sort/gul oplysningstavle med oplysning om f.eks. vejarbejde fra xx juni 201x til xx sep.201x. Porten til vejarbejde skal gøre trafikkanterne opmærksomme på, at der sker en ændring i vejforløbet og skal varsles både visuelt og fysisk i god tid inden. Denne varsling kan udformes som en port som viser, at nu kører trafikkanten ind på ændret vejstykke. Porten skal være visuelt tydelig og give indtryk af hastighedsnedsættelse både vertikalt og horisontalt med vejstyr, vejtavler og kørebaneafmærkning. Afmærkningen skal være synlig i dagslys og mørke. Er der adgang til variable hastighedsbegrænsningstavler vil tavlens troværdighed og tydelighed medvirke til dels at vække trafikanterne opmærksomhed og dels at sikre en større respekt for hastighedsbegrænsningerne. Tavler med teksten fart kontrol og periodevis fartkontrol virker erfaringsmæssigt godt på respekten for hastighedsbegrænsninger 13. På vejarbejdes strækningen skal trafikanten opleve det er meningsfuldt at køre med den angivne hastighed. Derfor skal vejrummet være visuelt smalt og kurverne ved forsætningerne skal udformes så trafikanten oplever, at det er fornuftigt højst at køre med den tilladte hastighed. På strækning mellem hastighedsnedsatte strækninger kan det, for at sikre en jævn trafikafvikling, være en god ide at sænke 11 Se under afsnittet begrebsafklaring 12 Se under afsnittet begrebsafklaring 13 Rapport vejdirektoratet. Manuel for trafikafviklingsplan Side 39 af 53

40 hastigheden. I så fald indrettes vejstrækningen, så trafikkanterne oplever at hastighedsbegrænsningen er troværdig. Ved forsætninger af køresporet skal trafikanten klart af afmærkning og evt. vejudstyr kunne se køresporets retning. Arbejdsplads belysning, arbejdskøretøjets nærlys, blinkende gule lys på oplysningstavler mv. kan være medvirkende til at forvirre trafikkantens opfattelse af retning. Beredskabet skal altid kunne komme frem hvis der er kø på motorvejen. Afstanden mellem faste genstande f.eks. fra trafikværn over kørebanen til autoværn i modsatte side skal være så stor, at bilerne i kø kan køre til siden og give plads til udrykningskøretøjer mellem bilerne. Til og frakørsel til arbejdsområdet skal normalt ske i enderne af arbejdsområdet. Herved kan der etableres en brede in/udkørselsmulighed fra arbejdsområdet og trafikken på motorvejen bliver mindre påvirket af de langsomme køretøjer. For at give trafikanten et klart signal om at nu er vejarbejdes strækningen slut, skal der også etableres en port ved udkørsel fra området. Det her er vigtigt at sikre at hastighedsbegrænsninger på vejarbejdes strækningen tydeligt ophæves ved angivelse af den hastighedsbegrænsning, der nu gælder. Side 40 af 53

41 Krav til tværprofilet: Der skal altid være mindst 7m køreegnet asfalt. Eksisterende nødspor med OB eller spærreflader og brede kantlinjer er normalt ikke køreegnede, fordi asfaltbelægningen ikke er bæredygtig eller fordi asfalten er blevet sprød. Normalt opdeles kørebanen i 2 kørespor med reduceret bredde, hvor bredden af det hurtige spor reduceres til 2,75m og bredden af det tung spor reduceres til 3,0m. Bredderne måles mellem linjerne. Ved broer reduceres disse bredder normalt yderligere til hhv. 2,5m og 2,9m. Udryknings køretøjer skal altid kunne komme frem. Ved motorvejudbygningsarbejder skal det derfor sikres at udrykningskøretøjet kan passere en kø eller langsomt kørende tæt trafik. Det geometriske krav på strækninger med 2- sporet trafik afvikling i hver retning er et samlet frit rum på minimum 7,5m, f.eks. fordelt således: Venstre spor friholdes for køretøjer med bredde større end 2,0m med en tydelig C42, max. Vognbredde. Herved vil de 7,5m sikre, at der er 2,55m til udrykningskøretøjet. C42 tavle E 16 tavle Side 41 af 53