NFLT d. 22.november. pkt. Studieintroduktion model 2012; implementering i 2012 og videreførelse af projektet

Transkript

1 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET NFLT d. 22.november pkt. SAGSFREMSTILLING 16. NOVEMBER 2011 Studieintroduktion model 2012; implementering i 2012 og videreførelse af projektet Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse FAKULTETSSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ KØBENHAVN N Indstillinge r Styregruppen for Studieintroduktion model 2012 indstiller: TLF at NFLT godkende r implemente ring af følgende aktiviteter i 2012 i regi af Studieintroduktion Model 2012: 1. Vedr. temaet Velkommen til SCIENCE! : (jfr. bilag 1a) 1. Organisering og ansvarsfordeling 2. Informationsflow til de nye studerende 3. Koncept for campusugen 4. Rammer for hyttetur 5. Uddannelse af ældre stude rende 2. Vedr. temaet Et helstøbt første studieår : (jfr. bilag 1b) 1. Social integration a. Studerendes deltagelse i ikke-faglige aktiviteter b. Faglig deltagelse udenfor undervisningstid

2 SIDE 2 AF 4 2. Faglig integration a. Kompetenceudviklingsforløb for førsteårsundervisere b. Timepulje til løbende udvikling af undervisning og uddannelse at NFLT godkende r, at projektorganisationen videreføres i 2012 med samme strukt ur, sammensætning og med timeforbrug svarende til 2011, men at opdateret projektorganisation og ressourcetræk forelægges primo 2012 set i lyset af fusionsprocessen. Der afsættes dkr ,- på fakultetsbudgettet til at understøtte projektaktiviteter i Tentativ opda teret projektplan (bilag 4) Tentativt ressourcebudget for 2012 (bilag 5) Status og evt. fusionsafledt justering forelægges for NFLT i februar 2012 at NFLT oriente res om implementering a f følgende aktiviteter i 2012 i regi af Studieintroduktion Model 2012: 3. Vedr. temaet Hvorfor vælge SCIENCE på KU (jfr. bilag 1c) Der indarbejdes justeringer af en række eksisterende rekrutterings- og vejledningsaktiviteter forankret i SCIENCE Kommunikation og Uddannelsesservice i forbindelse med optagelse på SCIENCE i Justeringerne sker inden for de eksisterende ressourcemæssige rammer på såvel fakultets- som institutniveau (se bilag 6). at NFLT oriente res om: 4. Udskydelser i forhold til hidtidig projektplan Evalueringsplan udarbejdes i primo 2012 Studiestatistiske analyser og redskaber udvikles primo De grundige analyser og forslag, de r er udarbejdet af de tre projektteams under projektet (bilag 6-8) Forventede økonomiske/personalemæssige konsekvenser 1. Revideret campusforløb i uge 35 betyder at hvert institut (IND og SNM undtaget) skal afsætte 0,4 årsværk i gennemsnit til koordination, planlægning og gennemførsel samt engagere de beskrevne aktører i planlægning og afvikling af campusugen ud fra den foreslåede minimumsmode l. Der bør etableres en fælles koordinering mellem

3 institutterne vedr. de institutforankrede opgaver og i forhold til de fakultetsforankrede opgaver. (bilag 1a) 2. Program for kompetenceudvikling af 1. års undervisning betyder hvert institut (IND og SNM undtaget) ska l afsætte ressourcer og i øvrigt skabe incitamenter for at 1.års undervisere gennemfører kompetenceudviklingsforløb for førsteårsundervisere. IND afsætter 250 timer til at understøtte processen. 3. Hvert institut afsætter minimum 20 timer pr. fastansat VIP årligt, der bruges af den samlede underviserstab til pædagogisk kompetenceudvikling, udvikling af undervisning og uddannelse. INDs generelle udbud af support til institutterne, programmet for førsteårsundervisere mv. forventes at dække efterspørgslen. 4. Budgetomlægning vedr. studieintrod uktionen be tyder, at den hidtidige SIP-pulje på fakultetsbudgettet (ca årligt) i 2012 fordeles på institutterne baseret på optag Dette sker med henblik på at understøtte de lokalt forankrede opgaver i studieintrod uktionen. 5. På Fakultetsniveau afsættes der 0,41 årsværk inden for den eksisterende budget- og ressourceramme til at understøtte det reviderede campusforløb og initiativer på første studieår. Midler og timer findes ved en omprioritering a f udviklingsopgaver og ved omlægning af opgaver, der knyttede sig til det hidtidige studieintroduktionsprogram. Herudover bruges der ca. 2,5 årsværk i hhv. Kommunikationsafdelingen og Studenterservice til rekruttering og vejledning af potentielle studerende. SIDE 3 AF 4 Forslag til opfølgning Institutledelsen er sammen med studielederne ansvarlig for implementering af godkendte initiativer på institutniveau. Uddannelsesservice og SCIENCE Kommunikation er ansvarlig på fakultetsniveau. Efter NFLTs godkendelse vil Styregruppeformand og projektleder drøfte koordinatorfunktionen og de medfølgende ansvarsområder med Viceinstitutledere for uddannelse, for at sikre en fælles forståelse af opgaven. Videre vil Styregr uppe n i samarbejde med udvalgte medlemmer af de projektteams og viceinstitutledere udarbejde et roadshow til institutterne, således at der sker en overlevering fra projektorganisationen til linjeorganisationen.

4 Baggrund NFLT godkendte d. 17. maj projektinitieringsdok ument for Studieintroduktion Model 2012 (bilag 9) hvor projektets mål er en vidensbaseret udvikling og implementering af: (i) Understøttelse af studerendes overgang fra ungdomsuddannelse til bacheloruddannelse på SCIENCE (ii) forbedringer til uddannelse, undervisning og studiemiljø på første studieår Proces NFLT godkendte projektgrundlag og nedsatte styregruppe n d. 1. marts. Projektinitieringsdokument for projektet godkendt af NFLT d. 17. maj. Ud fra det godkendte projektinitieringsdokument har Styregruppen formuleret kommissorier til de tre projektteams. Med udgangspunkt i kommissorierne har de tre teams udarbejdet analyser og initiativer, der foreslås implementeret i linjeorganisationen. (se bilag 3 for proces i fase 2). SIDE 4 AF 4 Styregruppe n har med udgangspunkt i disse leverancer udarbejdet de foreliggende indstillinger. Der er sket en prioritering i forhold til de tre teams forslag og en vis revidering. Dette er sket ud fra Styregruppe ns samlede vurdering af organisationens ressourcer (herunder i relation til fusionsprocessen) til at implementere initiativer i 2012, med formålet at skabe initiativer, der har en indbyrdes sammenhæng og en kvalitet der hænger sammen med det påregnede ressourceforbrug. Sags behandle r/af deling: Karen Myhre Jensen, SCIENCE Studenterservice Eksterne deltagere ved behandlingen Karen Myhre Jensen, Gitte Henchel Madsen, Ian Bearden, Karen Rønnow Bilagsoversigt 1. Styregruppens indstillinger a. Velkommen til SCIENCE b. Et helstøbt første studieår c. Hvor for vælge SCIENCE på KU? 2. Ressourcetræk ifm. implementering 3. Procesbeskrivelse fase 2 ( ) 4. Opdateret tentativ projektplan ( ) 5. Tentativt projektbudget 6. Leverancer fra Team 1 7. Leverancer fra Team 2 8. Leverancer fra Team 3 9. Projektinitieringsdokument (Godkendt af NFLT d. 17. maj)

5 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bilag 1.a NFLT SAGSNOTAT 16.NOVEMBER 2011 Vedr.: Indstillinger vedr. Velkommen til SCIENCE (fra optagelsesbrev til første undervisning, samt hyttetur) Sags behandle r: Karen Myhre Jensen FAKULTETSSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ KØBENHAVN N Styregruppen har med udgangspunkt i Team 2s forberedende arbejde indstillinger på følgende områder, der dækker aktiviteter i perioden fra optagelsen af de studerende til første undervisningsdag samt anbefalet hyttetur i løbet af blok 1. TLF Organisering og ansvarsfordeling 2. Informationsflow til de nye studerende 3. Koncept for campusugen 4. Rammer for hyttetur 5. Uddannelse af ældre studerende Bilag 1. Økonomi/ressourcer 2. Implementeringsplan

6 SIDE 2 AF Organisering og ansvarsfordeling Styregruppe n indstiller at der skal være en klar ansvars- og opgaveplacering i forhold til alle aktiviteter knyttet til optagelsesmåneden. Ansvaret for de fakultetsforankrede op gaver ligger hos Studenterservice. Ansvaret for de lokalt forankrede opgaver ligger entydigt hos institutledelserne i tæt samarbejde med de relevante studieledere. Dette gælde r generelt og det gælder specifikt i forhold til planlægning og genne mførsel af campusugen (se pkt. 3). Under aktivitetsbeskrivelserne (pkt. 2-5) er de n overordnede ansvars- og opgavefordeling mellem fakultets- og lokalniveau beskrevet supp lerende. Det vil være nødvendigt at ansætte/udpege en lokal koordinator på institutniveau, der på vegne af institutledelsen og i tæt samarbejde med studielederen kan sikre, at campusugen og de øvr ige aktiviteter forankret på instituttet lever op til de kvalitetskrav, der er præciseret nedenfor. Overordnet set er det institutledelserne som er ledelsesmæssigt ansvarlige for, at de lokalt forankrede dele af studieintrod uktionen lever op t il målsætningerne. I nstitutternes ansvar i tæt samarbejde med de respektive studieledere i forhold til de 14 bacheloruddannelser fordeles som følger: Institut BIO IFI IGG IMF DIK U KEMI NBI Uddannelser Biologi, Biokemi, Molekylær Biomedicin Idræt Geografi-geoinformatik, Geologi-geoscience Matematik, Forsikringsmatematik, Matematik-Økonomi Datalogi, Naturvidenskab og IT Kemi Fysik, NanoScience Til implementeringsarbejdet i 2012 indstiller Styregruppe n, at institutterne i fællesskab etablerer en koordineringsfunktion på tværs af institutterne, der har fokus på få kortlagt processer, beskrevet tværgående koordineringsopgaver, løse konkrete logistiske udfordringer, når alle uddannelser skal være på campus i uge 35 mv.

7 Overordnet ansvarsdeling Fakultetsforankrede opgaver varetages af Studenterservice. Opgaver forankret på lokalt niveau varetages i samarbejde mellem det udd annelsesansvarlige institut og studielederen. På det enkelte institut udpe ges/ansættes en lokal koordinator til op gaven. Der bør etableres en fælles koo rdinering mellem institutterne vedr. de institutforankrede opgaver og i forhold til de fakultetsforankrede op gaver. SIDE 3 AF 27

8 Ansva rsfordeling på institutnive au diagram SIDE 4 AF 27 Der etableres et uddannelsesbaseret SIP-udva lg, som bør omfatte studieleder, to ældre studerende og andre relevante aktører på institutniveau og fakultetsniveau. Udvikling af campusprogram for den enkelte uddannelse (se pkt 3), samt praktisk planlægning og gennemførelse af campusdagene varetages af en koordinator på hvert institut i tæt samarbejde med især studielederen. Ansva rsfordeling beskrivelse Institutforankret koordinator Der ansættes/udpe ges en koordinator på hvert institut. Koordinatoren refererer til institutledelsen, og har på vegne af institutlederen beslutningskompetence ifht. planlægning og udførelse af campusdage (jf. pkt. 3). Koordinatoren skal sikres den nødvendige praktiske og administrative støtte af institutledelsen. Koordinatoren har til ansvar at sikre den overordnede planlægning og koordinering. Herunder at koordinere den praktiske afvikling af campusdagene på de bacheloruddannelser, som instituttet har hovedansvaret for i tæt dialog med studielede r og resten af SIP-udvalget. Koordinatoren er ansvarlig for koordinering med de andre uddannelser på SCIENCE, således at der findes fælles løsninger på udfordringer m. f.eks.

9 logistik i uge 35. SIDE 5 AF 27 Ansvarsområde: Planlæ gning og udførelse af campusugen i henhold til retningslinjer og minimumsmode l. Sikre den logistiske afvikling a f alle de praktiske opgaver ifm uge 35 Tæt samarbejde med studieleder, SIP-udvalg og projektkoordinator i Studenterservice Deltagelse i tværgående koordineringsforum for alle institutforankrede koordinatorer Budgetans var for studieintrod uktionen, herunder udarbejdelse af budget for studieint rod ukt ionen (campusda ge og hyt tetur) Ansætte/udpe ge ældre studerende samt ledelsesansvar overfor de ældre studerende (motivere og støtte de ældre studerende i deres opgaver) Står for praktisk koordinering af og bidrager med eventuelle justeringer af uddannelsesforløb for de ældre studerende til samarbejde med Studenterservice Planlægger hyttetur i samarbejde med ældre studerende kvalitetssikrer og koordinerer velkomstbrev og tekster til studiestartshjemmesiden I samarbejde med VILU hyre relevante personer til at stå for oplæg og aktiviteter i uge 35 Evaluere uge 35 med aktører og nye studerende Kompetenceprofil Det afgørende er at koordinatoren er struktureret, resultatorienteret, organiseret og har overblik både praktisk og fagligt ifht. uddannelserne på instituttet. Gennemslagskraft og diplomatiske evner er i denne proces afgørende for at få alle aktører til at bidrage ind i det nye koncept for campusdage Koordinatoren skal kunne arbejde tæt sammen med studieleder, SIP-udvalg, VIP og ældre studerende og skal kunne uddelegere arbejdsopgaver. Udpegning/ansættelse af koordinator Det er op til det enkelte institut at beslutte, hvem der skal varetage koordinatorfunktionen ud fra ovenstående kompetence og arbejdsbeskrivelse. Styregruppen anbefaler at institutterne udpe ger/ansætter en AC/TAP til at varetage funktionen. Koordinationsopgaverne ligger udenfor studielederens funktionsbeskrivelse. Studielederen har det fortsatte ansvar for at formidle og oversætte fagligheden til de nye studerende, og er derfor en nøgleperson i udviklinge n af programmet samt at være vært i uge 35.

10 SIP-udvalg Der nedsættes/omorganiseres et SIP-udvalg på uddannelsesniveau under hvert institut. SIP-udvalget fungerer som referencegruppe og sparringspartner for koordinatoren. SIP-udvalg består af studieleder, koordinator, 2 studerende, 1. års undervisere, institutsekretær, VIP eller lign. SIDE 6 AF 27 Ansvarsområde: Formulerer formål for og ideer til indholdet af programmet for campusugen og forslag til bidragydere, jf. pkt 3. Giver feedback og sparring til koordinatoren i planlægningsprocessen. Giver input til udvikling af uddannelsesforløb Ældre studerende Ældre studerende har en vigtig rolle i forhold til at facilitere den sociale inklusion på studiet for de nye studerende og bidrager med det der er unikt for studerende deres erfaringer på studiet og engagement i det sociale miljø. To ældre studerende skal sidde med i SIP-udvalget, således at koordinatoren har mulighed for tæt sparring omkring programlægningen, og der kan arbejdsdeles ifht planlægning og udførelse af programpunkter jf. minimumsmodellen. Det bør overvejes at aflønne en mind re gruppe af de ældre studerende, der bærer et særligt ansvar i forhold til det samlede faglige og sociale program, f.eks. ved at indgå i SIP-udvalget. Ansvarsområde Der etableres en todelt model for involvering, hvor der er; Faglige ambassadører, en slags ældre faglig ven på studiet som ka n stille sine egne erfaringer til rådighed, svare på spørgsmål af faglig, praktisk karakter, f.eks. hvordan fungerer KUnet, Absalon, SIS mv. bidrage til at lære den nye stude rende om krav og forventninge r på studiet og Studiemiljøambassadører som: Arrangerer konkrete sociale og netværks arkt iviteter i campusugen, hytteturen mv. Introducerer de nye studerende til studiemiljøet

11 Det må forventes at der, i den foreslåede model for organisering, hvor en meget stor del af det praktiske og planlægnings- og udviklingsarbejde varetages af en koordinator, er behov for et mindre antal af frivillige ældre studerende end i den nuværende model. SIDE 7 AF 27 Studieleder Vært for studieintroduktionen på uddannelsen. Studielederen er faglig garant og ansigt på uddannelsen og metakommunikerer/oversætter de n samlede faglighed på uddannelsen.. Ansvarsområde: Tæt sparring med koordinator med henblik på fastlæggelse af program for campusdagene, input til studiestartshjemmeside mv. Deltager i SIP-udvalg Vært for studieintroduktionen Deltager i hele første uge for løbende at kunne oversætte andres oplæg ind i sammenhængen samt at være primusmotor ifht. at skabe rød tråd og svare på spørgsmål vedrørende studiet Institutleder/VILU Overordnet ledelsesansvar for de lokalt forankrede opgaver. Stiller undervisere til rådighed til introduktion, udpege 1. årsundervisere. Er med til at sikre at det essentielle for udda nnelsen er inkluderet i studieintroduktionen. Ansvarsområde: Sparrer med førsteårsundervisere om introducerende oplæg Sparrer med VIP ifht eventuelle oplæg/aktiviteter Førsteårsundervisere Førsteårsundervisere ska l have en akt iv rolle i studieintrod ukt ionen og bør bære intentioner og målsætninger for studieintroduktionen videre i undervisningen på første år Ansvarsområde: Bidrager til det faglige program i uge 35 med introduktionsoplæg om kurser og fagområde r og sammenhæng mellem kurserne og evt andre faglige aktiviteter Deltager i et eller flere sociale programpunkter i uge 35

12 Tværgående koordineringsfunktion Funktionen vil som udgangspunkt være en pilot- model i 2012, for at få kortlagt processer, beskrevet tværgående koordineringsopgaver, løst konkret logistiske udfordringer mv. NBI har i 2011 implementeret et 5-da ges campusforløb og koordinatoren på NBI har dermed op nået et indgående kendskab til de praktiske udfordringer og de nødvendige trin i planlægningen, der er forbundet med at skulle planlægge en 5-dages intro på campus. At bruge den vidensressource ind i implementerings året i en tværgående funktion, vil tilføre omlægningen værdifuld vide n og erfaringer og gøre koordineringsopgaven mere overskuelig for de institutforankrede koordinatorer. Ansvarsområde: Formidle viden om praktiske/logistiske forhold videre til lokale koordinatorer, som herefter kan agere på det ift. de n loka le planlægning. Afdække og løse tværgående koordinerende udfordringer ifm. planlægning af uge 35 samt nedfælde praksis på området til brug de kommende år (eks. Booking og fordeling af lokaler, samarbejde med Campus service Nord, adgang til bygninger, brug af udearealer og fælledparken mv. ) Deltage i koordineringsnetværk herunder at understøtte koordinatorernes planlægningsarbejde i samarbejde med Studenterservice Bidrage med planlægningsredskaber og støttedokumenter til koordinatorerne SIDE 8 AF 27 SCIENCE Studenterservice Fungerer som koordinator, konsulent og videnbank i forhold til studieintrodukt ionen på fakultetsniveau. SCIENCE Studenterservice har dybdegående viden på området og sparrer med lokalekoordinatorer om planlægning og koordinering af campusugen. Ansvarsområde: Understøtte koordinatorernes planlægningsarbejde Mødeleder for møderække i tværgående forum for koordinatorer Udvikler og afholder uddannelsesarrangementer for de ældre studerende i samarbejde med koordinatorer. Løbende udvikling af årshjul for studieintroduktione n og videreformidler information fra andre aktører i studieintroduktionen til koo r- dinatorerne Koordinere informationsmateriele til velkomstbrev og studiestartshjemmeside

13 Udvikler i koncepter der kan integreres i studieintroduktionen. Videreudvikling og opdatering af indhold på studiestartshjemmesiden Opdaterer organisationen på forskning og praksis indenfor studieintroduktionsområdet i ind- og udland. Omsætter og formidler viden i form af rapporter, oplæg mv. til koordinatorer, studieledere, VILU er og førsteårsundervisere. SIDE 9 AF 27 Øvrige aktører har uændrede opga ver i forhold til den eksisterende model: Studienævn Udarbejder studieordninger i samarbejde med studieleder Øvrig US Bindeled mellem KOT og relevante aktører i studieintroduktionen Kommunikationsafdelingen Ansvarlig for rekrutteringsmateriale og arrangementer (+ SI2012 team 1) KOT Optagelseslister Koncern IT Studiekort og login til KUnet SCIENCE IT Hjælpe de nye studerende med IT-problemer Ressourcer Institutniveau Det vurderes at der i 2012 må påregnes, at koordinatorfunktionen vil svare til ca. 0.4 ÅV pr. institut i gennemsnit (afhængig af antallet af udda nnelser), fordelt i perioden 1. februar til ca. 1. oktober. Der vil være færre opgaver i starten, men opgaver og omfang vil stige i intensitet frem mod afholdelse af campusugen. Afhængig af evalueringer, ønsker til udviklingsprojekter mv. er det muligt at der fra 2013 o g fremefter kan afsættes færre ressourcer til koordinatorfunktionen. Dertil kommer det arbejde som andre aktører, i SIP-udvalget, o g blandt de ældre studerende lægger, samt den tid som evt. bidragydere skal bruge på forberedelse og afholdelse af oplæg. I driftsfasen, når der er udviklet en brugbar mode l (som kan justeres og tilpasses år for år), forventes det at arbejdsbyrden for alle involverede parter bliver mindre. Fakultetsniveau:

14 Det påregnes at Studenterservice i 2012 bruges 0,4 ÅV inden for de eksisterende ressourcer på hhv. tværgående koordinering a f studieintrod ukt ionen og hjælp i forbindelse med omlægning at studieintroduktionen, udvikling og afholdelse af uddannelsesarrangementer for ældre studerende og videreudvikling a f studiestartshjemmesiden. Kommunikation og Studenterservice anvender årligt ca. 2,5 årsværk til rekrutteringsaktiviteter og vejledning af potentielle studerende. SIDE 10 AF Informationsflow til de nye studerende Styregruppe n indstiller at der fremover er én fys isk o g én virtuel skriftlig informationskanal til de nyoptagne studerende forud for deres første fysiske møde med SCIENCE i uge 35: Velkomstbreve udsendt med optagelsesbrevet (fys isk) Studiestartshjemmesiden (virtuel) Som konsekvens heraf udfases rusmapperne og de informationshæfter, som to institutter aktuelt udarbejder. På studiestartshjemmesiden integreres elementer fra tidligere materiale. Formål Formålet med omlægningen fra den nuværende praksis er at styrke kvalitetssikring og koordination af informationer til de nye studerende, undgå at samme opgave løses flere steder i or ganisationen og undgå infor mationsoverload i forhold til de nye studerende. Uddybning af indstilling Velkomstbrev Der medsendes fremover (kun) to velkomstbreve med optagelsesbrevet: (1) Brev fra dekanen med velkomst til Københavns Universitet og SCIENCE (2) Udda nnelsesspecifikt brev med velkomst til den specifikke uddannelse på vegne af studieleder, institutleder og ældre studerende. Det er et vigtigt signa l at sende til de nye studerende at både ledelse og ældre stude rende byder velko mmen. Velkomstbrevet henviser til studiestartshjemmesiden. Studiestartshjemmesiden ( /studiestart) Studiestartshjemmesiden skal fortsat være den primære skriftlige kilde til information i forbindelse med studieint rod ukt ionen. Ansva rsfordeling: Velkomstbreve: Dekanbrev:

15 Dekan/prodekan for uddannelse Uddannelsesspecifikt brev: Institutleder, studieleder, ældre studerende. Kvalitetssikres af koordinator. Studenterservice koordinerer udsendelse/skabeloner med lokale koordinatorer. SIDE 11 AF 27 Studiestartshjemmeside: Studenterservice og studiewebsupport Opdaterer og videreudvikler studiestartshjemmesiden Udvikler og kvalitetssikrer indhold på studiestartshjemmesiden Koordinator: Kvalitetssikrer artikler til studiestartshjemmeside fra institut, studieleder og ældr e stude rende Koordinerer deadlines mv. med Studiewebsuppor t og Stude nterservice Institutleder, studieleder og ældre studerende: Bidrager med information/artikler til studiestartshjemmeside. Ressourcer Velkomstbrev: Det vurderes at udarbejdelse af velkomstbrev vil tage gennemsnitligt 3 timer pr. aktør at udforme. Artikler til studiestartshjemmeside Studieleder, institutledelse, førsteårsundervisere mv.: 2-3 timer pr. artikel det første år herefter opdatering årligt. Koordinator: Kvalitetssikring a f artikler: max 5 timer pr. udda nnelse Udvikling o g vedligeholdelse af studiestartshjemmeside Studiewebsupport og Studenterservice: 38 arbejdsdage (prioriteres inde n for de eksisterende ressourcer)

16 3. Koncept for Campusugen - minimumsmodel Styregruppe n indstiller at tilrettelæggelse af Campusugen fremadrettet sker indenfor de n minimumsmode l, der er beskrevet nedenfor. Campusuge n placeres i uge 35 for alle uddannelser. SIDE 12 AF 27 Målsætning for campus uge n Campusugen skal medvirke til at gøre de studerende studieparate, klar til at påbegyn de uddannelsen. Team 2 har formuleret seks fokuspunkter, der er afgørende for at campusugen kan opfylde målsætningen. Disse fokuspunkter er centrale for alle fakultetets uddannelser, og skal derfor være dækket af aktiviteterne i campusugen: En fleksibel model Der implementeres en fleksibel model for de 5 campusda ge i campusugen, som skal implementeres på alle fakultetets udda nnelser fra H eri indgår en række obligatoriske elementer, samt en række valgfrie elementer, der kan inddrages i større eller mindre omfang efter lokale behov og ønsker. De 6 fokuspunkter skal alle tilgod eses i minimumsmodellen således at de overordnede formål og læringsmål for campusugen opfyldes. Der kan inddrages aktiviteter inden for de enkelte fokuspunkter i større eller mindre omfang, således at de forskellige fokuspunkter vil kunne tilgodeses på flere niveauer alt efter de lokale ønsker og behov, således (eks): Modellen er en rammemodel, som skal udfoldes af de centrale aktører i fællesskab (institutledelse, studieledelse, førsteårsundervisere, ældre studerende, administration, studenterservice mm. se mere om aktører og ansvarsfordeling i afsnittet Organisering og ansvarsfordeling).

17 Fleksibiliteten i modellen imødekommer hvordan de forskellige fokuspunkter ønskes vægtet på de forskellige uddannelser under hensynstagen til uddannelsens særlige forhold, udfordringer, faglige krav og kultur. SIDE 13 AF 27 Fokuspunkt 1: Etablering af tryghed og fællesskab Baggrund: Et godt socialt tilhørsforhold på uddannelsen er vigtigt for at klare sig godt gennem studierne. Gode sociale netværk og sociale relationer til andre på udda nnelsen og i det faglige miljø ka n være en motivationsfaktor for at studerende engagerer sig i udda nnelsen og spiller en væsentligt rolle for fastholdelsen. De studerende har br ug for at op leve at de hører til og er en de l af et socialt fællesskab, hvor andre interesserer sig for om de møder op eller ej. Gode sociale relationer er afgørende for udvikling af et godt fagligt studiemiljø. Hvis man føler sig tryg og accepteret, vil man i højere grad turde indgå aktivt i undervisningen både ifht. undervisere og medstuderende, hvilket er afgørende for udbyttet af undervisningen fra første undervisningsdag. Det er vigtigt at alle studerende tør stille spørgsmål og opsøge vejledning, ligesom de skal kunne være faglige sparringpartnere for hinanden ude n at de skal være bange for at dumme sig eller "falde i gennem". For mål: Aktiviteterne i campusda gene om Etablering a f tryghed og fællesskab skal bidrage at til at give de nye studerende en tryg start på studiet og skabe et godt socialt fællesskab for og med de nye studerende, så de oplever et tilhørsforhold til uddannelsen, og får skabt det bedste grundlag for et godt fagligt studiemiljø. Etablering af fællesskab og tryghed skal ske på 3 niveauer: Mellem de nye studerende indbyrdes Mellem de n nye årga ng og ældre årgange Mellem de nye studerende og undervisere Læringsmål: Efter campusugen har alle nye stude rende : En gruppe af medstuderende som de kender rigtig godt og er trygge ved Et godt socialt netværk med studerende på årgangen og med nogle af de ældre studerende Kendskab til nogle af underviserne på 1. år, som de har haft lejlighed til at tale med og stille spørgsmål til under uformelle rammer

18 Obligatoriske elementer i minimumsmode llen: Planlagte, faciliterede aktiviteter i campusugen som giver de nye studerende mulighed for at Etablere gode sociale relationer til hinanden De får lært nogle af de ældre studerende godt at kende De har haft lejlighed til at møde og tale med nogle af undervisererne på uddannelsen. SIDE 14 AF 27 Fok uspunkt 2: Introduktion til instituttet Baggrund: Uddannelserne er forankret i faglige miljøer, og som oftest vil en uddannelse være tæt knyttet til et bestemt institut, både hvad angår fysisk placering og faglig tilknytning. I nogle tilfælde går uddannelsen på tværs af flere ins titutter eller der er flere forskellige udda nnelser under sammen institut, men der vil i alle tilfælde være faglige miljøer som har tilknytning til udda nne l- sen. De nye studerende skal til at opbygge deres egen faglige identitet, og her har det betydning at op leve et tilhørsforhold til det faglige miljø som uddannelsen er indlejret i. De studerende har behov for at kunne orientere sig i de fysiske og faglige rammer, de skal færdes i. Tiltag der retter sig mod såvel de n faglige og som sociale integration af de stude rende er afgør ende for fastholdelse af de studerende. For mål: De stude rende skal føle sig velkomne på det sted, hvor de har deres daglige gang, og derfor skal de introduceres til stedet såvel praktisk som fagligt. De skal have en fornemmelse for de personer der færdes der og hvad de beskæftiger sig med. De skal opleve, at de kan trække på ressourcer i det faglige miljø og introduceres til centrale personer, aktiviteter, faciliteter og det fysiske studiemiljø. Der skal skabes mulighed for uformelle faglige møder mellem nye studerende og øvrige studerende og ansatte på instituttet, så de studerende kan udvikle deres egen faglige identitet og interesser og se deres udda nnelse i en større sammenhæng. Læringsmål Efter campusugen ska l de nye studerende : Have et indtryk af instituttet / det faglige miljø fysisk, fagligt og praktisk Kunne or ientere sig på campus hvad findes hvor? Obligatoriske elementer i minimumsmode llen Velkomst ved institutleder, viceinstitutleder og studieleder Introduktion til faciliteter på instituttet f.eks. print, kantine, support, lokaler, studenterrum, bibliotek, studiepladser osv.

19 Introduktion til faglige miljøer/forskergrupper, f.eks. ved aktiviteter som Besøg en forsker Førsteårsundervisere deltager i et eller flere uformelle sociale arrangementer SIDE 15 AF 27 Fok uspunkt 3: At væ re studerende Baggrund: Undersøgelser viser at mange nye studerende oplever problemer med hvordan de skal planlægge deres tid og forberede sig til undervisningen. Der er både behov for forventningsafstemning om hvad det vil sige at være fuldtidsstuderende, men også konkret vejledning til hvordan man bliver en god studerende. Det er en vanskelig proces at gå fra at være elev til at blive studerende, og den proces skal uddannelsesinstitutionen støtte de studerende i. I campusugen skal der tages fat på studieunderstøttende aktiviteter, som man så kan følge op på hen over første studieår. Mange nye studerende er ikke blot begyndt på en uddannelse, de er måske også ved at flytte hjemmefra, søger efter bolig, e tc. hvilket kan gøre det ekstra vanskeligt at falde på plads i den nye rolle med at være studerende. For mål: At støtte de studerende i at finde sig til rette i rollen som studerende, og lette overga ngen fra elev til at blive studerende, ved at involvere de studerende i forskellige studieunderstøttende aktiviteter. De skal opleve at de selv kan have indflydelse på at skabe gode rammer for deres studieliv ved f.eks. engagere sig i læsegrupper, at deltage aktivt i undervisningen og anlægge nogle hensigtsmæssige strategier. De skal introduceres til udda nnelsens og fakultets vejledningstilbud og støttemuligheder. Læringsmål: De studerende skal i løbet af campusugen: Blive en del af en studie-/læsegruppe og tage ansvar for at opbygge et godt studiemiljø. Have fået drøftet og afstemt deres forventninger til arbejdsindsats og tidsforbrug på studiet Opbygge kompetencer i studieplanlægning og studieteknikker Opnå kendskab til uddannelsens og fakultetets vejlednings- og støttetilbud, og hvordan de kan opsøge dem. Obligatoriske elementer i minimumsmode llen Etablering af læsegrupper og proces for hvorda n man også senere kan etablere nye gruppe r om nød vendigt Introduktion til uddannelsesmålrettet studieplanlægning,

20 Introduktion til fakultetets støtte- og vejledningstilbud herunder at studerende med særlige behov kan få afklaring og støtte. Præsentation af Studenterservice og uddannelsesservice, hvor skal man henvende sig med hvad? SIDE 16 AF 27 Fokuspunkt 4: Min uddannelse Baggrund: Det er afgørende for at de nye studerende kan blive parat til at påbegynde uddannelsen at de har et indgående kendskab til det forløb, de skal i gang med, både hvad angår indhold, krav og forventninger. Der er behov for aktiviteter der meget konkret beskæftiger sig med studiet i blok 1, og den specifikke uddannelse. Ifht. fastholdelse er det vigtigt, at de studerende har tilvalgt deres uddannelse aktivt, og at de ved hvad de har valgt. Nogle studerende vil ha ve udb ytte af at se hvorda n deres uddannelse forholder sig til verden udenfor, og hvad man bruge uddannelsen til i praksis. For mål: At få afklaret alle spørgsmål de studerende kunne have omkring den uddannelse, de skal til at starte på både hvad angår praktisk afklaring og faglig identitet og motivation. Læringsmål: De studerende skal i løbet af campusugen: Have en indgående for ståelse for udda nnelsens akt iviteter og krav i blok 1, både hvad angår indhold, skema, arbejdsformer og forberede lse, litteratur og øvrige anskaffelser. Have kendskab til uddannelsens opbygning og hvordan kurser i blok 1 hænger sammen med de efterfølgende kurser, samt muligheder for valg undervejs. Få fornemmelsen af hvad uddannelsen kan pege frem imod af faglige muligheder og jobperspektiver. Obligatoriske elementer i minimumsmode llen Introduktion til kurser og undervisere i blok 1. Forventningsafstemning og information om krav til forberedelse, opgaveaflevering og eksamen etc. Aktiviteter der støtter praktisk afklaring af spørgsmål som: o Hvad handler mine kurser om? o Hvordan ser mit skema ud? o Hvilke regler er der for min uddannelse?

21 Aktiviteter der støtter identitetsmæssig afklaring af spørgsmål som: Hvad er det for en uddannelse jeg er begyndt på? hvad vil jeg med uddannelsen? hvad kan jeg blive? Information om eventuelle valgmuligheder og muligheder for individuel studieplanlægning. SIDE 17 AF 27 Fokuspunkt 5: KU som organisation Baggrund: De studerende er en del af KU og er underlagt en lang række rammer og regler, ligesom deres uddannelser og institutter er. For at kunne agere hensigtsmæssigt inden for denne organisation, og gøre sin indflydelse som studerende gældende, er det vigtigt at de får en indledende introduktion til KU som organisation. Det er dog vigtigt at holde fast i at de studerende i campusugen vil have rigeligt at gøre med at overskue deres uddannelse, og KU som organisation vil for mange forekomme abstrakt, så aktiviteterne må udvælges med omhu for ikke at blive for fjerne. Evt. vil der være behov for at følge op ved en senere lejlighed. For mål og læ ringsmål: De studerende skal i campusugen: Introduceres til Købe nhavns Universitet og fakultetet som organisation herunde r konkret introduktion til LIFE, så de får en indledende fornemmelse af hvorda n deres udda nnelse hænger sammen med resten af universitetet. Opnå viden om deres muligheder for at få politisk indflydelse, og hvem der repræsenterer dem i forskellige fora. Obligatoriske elementer i minimumsmode llen Introduktion til o fagrådet - hvorda n får man indflyde lse som ny stude rende og hvem kan man gå til? o Introduktion til sociale og politiske studenterforeninger i øvrigt o Kubulus o LIFE som en integreret del af SCIENCE Immatrikulationsfest Fokuspunkt 6: Praktisk overblik Baggrund

22 De studerende møder utrolig mange nye ting, systemer, forkortelser og steder, som de skal forholde sig til når de starter, og som de hurtigt skal lære at kende og få overblik over, for at fungere i deres studium. Mange af de praktiske forhold har også været oppe under de øvrige fokuspunkter, men det er vigtigt at afsætte den fornødne tid i campusugen til at de studerende bliver fortrolige med de vigtigste systemer mm. SIDE 18 AF 27 Læringsmål De stude rende skal i campusugen: Kende til alle relevante praktikaliteter. De skal måske ikke kunne huske alt, men de skal vide hvor de kan finde mere information og hvem de skal kontakte for at få mere viden. Opnå overblik o g have reduceret oplevelsen af ikke at vide noget så tidligt som muligt, så energien kan bruges på faglige og sociale udfordringer. Introduceres til de ressourcer de studerende har på deres uddannelse/fakultetet/universitetet (som f.eks.bibilioteker, studenterrådgivningen, Studie- og karrierevejledningen på SCIENCE) Obligatoriske elementer til aktiviteter i minimumsmode llen IT-systemer og hjemmesider: Gennemgang og hjælp til brug af KUnet, SIS, Absalon og andre relevante hjemmesider Installering a f eventuelle programmer på computer v. SCIENCE IT Information om udda nnelsesfaciliteter (f.eks. bibliotek, computerrum, kopi, print, sekretærfunktion mv.) Rundvisning på Campus og undervisningslokaliteter og andre steder, o g tjek af at adgangkortet virker de rigtige steder. (f.eks. læsepladser, faciliteter i relation til studiemiljø, ka ntine, computerrum, op slagstavler mv).

23 4. Rammer for hyttetur Styregruppen anbefaler, at studieintroduktionsprogram for alle uddannelser opererer med hyttetur som et element i studieintroduktionen, og at de nne placeres i en weekend (fra fredag kl. 12- sønda g) 2-3 uger inde i blok 1. SIDE 19 AF 27 Formål Det primære formål med hytteturen er at bidrage til social inklusion på studiet. Hytteturen skal bidrage til at styrke det soc iale netværk b landt de nye studerende samt på tværs af årgange (repræsenteret v. ældre studerende) De studerende får mulighed for at socialisere og at lære hinanden at kende på sikker grund fordi de allerede har stiftet bekendtskab med hinanden gennem de første uger på studiet. Der kan følges op på tiltag i campusugen f.eks. omkring etablering a f læse- /studiegrupper mv., så det sikres at ingen nye studerende står uden gruppetilknytning. Da hytteturen primært en social aktivitet, må der ikke programlægges obligatoriske faglige elementer i weekendens aktiviteter. Forudsætninge r Afholde lse af hyttetur for udsætter stor t engagement fra ældr e stude rende i forhold til planlægning og afholdelse. Hytteturen placeres ude n for undervisningstide n, o g hovedfokus er på social netværksda nnelse. På den enkelte uddannelsen skal undervisning herunder afleveringsopgaver og placering af hyttetur tilpasses hinanden for at give de nye studerende de bedste muligheder for at deltage. For at sikre mindst mulig interferens med a fleverings op gaver, og at kursuskoordinatorer ikke skal tage for mange individuelle hensyn, indstiller styregruppen at placering af hyttetur gøres ud fra følgende princip 1 : Uddannelser, der har Mat-Intro i blok 1, placerer hyttetur i weekenden i uge 37 Uddannelser, der ikke har Mat-Intro i blok 1, placerer hyttetur i weekenden i uge 38 1 Viser det sig umuligt at finde egnede hytter i de to weekender i 2012, kan der udvises en vis fleksibilitet i placering af turen under præmissen at hyttetur ligger i en weekend og efter uge 35. Det forventes at fra 2013 vil det være muligt at finde egnede hytter i de to weekender.

24 SIDE 20 AF 27 Aktører Hytteturen for den enkelte uddannelse skal planlægges i et samarbejde mellem institutkoordinatoren, og de ældre studerende som bidrager i campusugen. De nye studerende kan med fordel inddrages i planlægningen. Ved at inddrage de nye studerende i planlægningen af hytteturen tilstræbes, at de tager medansvar og ejerskab ifht. studiemiljøet på uddannelsen. Ressourcer Planlægning Både koordinator og ældre studerende vil skulle bruge en del tid på at planlægge hytteturen. De ældre studerende do g væsentlig mere end koo rdinatoren herunder tid til selve afholdelsen. Udgifter til transport, hytter og forplejning Baseret på indsendte budgetter fra alle uddannelser i 2010, vil det gennemsnitligt koste 665 kr pr. deltager at afholde en hyttetur. Dette beløb vil muligvis blive en anelse mindre da forplejning kun strækker sig over en weekend og ikke fire dage som i den tidligere model. 5. Uddannelse af ældre studerende Styregruppe n indstiller at Studenterservice udarbejder et uddannelsesforløb for hhv. faglige- og studiemiljøambassadører med henblik på at understøtte deres bidrag til studieintroduktionsaktiviteterne, der gennemfør es på de enkelte uddannelser. Videre er et vigtigt element, at der er en grundig forventningsafstemning mellem koordinator og ældre studerende, og dette planlægges lokalt på institutterne. Uddannelsen af ældre studerende til at fungere i rollen som ambassadører for de nye studerende er central i forhold til kvalitetssikringe n af hele studieintroduktionsindsatsen på SCIENCE fra Aktører Studenterservice: Udarbejder koncept for uddannelse af faglige- og studiemiljøambassadører og afholder det på uddannelserne. Mindr e lokale justeringer aftales med koordinatorerne. Koordinatorer: Koordinerer det praktiske ifht. lokaler datoplanlægning mv. i forbinde lse med a fholdelse af uddannelsesarrangement.

25 Eventuelle mindre justeringer af uddannelsesarrangementet aftales med Studenterservice. SIDE 21 AF 27 Ældre studerende: Giver input til ønsker til uddannelsesforløb via de lokale SIP-udvalg. Deltager i uddannelsesforløbet Ressourcer Timeforbrug Udvikling af koncept for uddannelse af faglige og studiemiljøambassadører Tidsestimat: Studenterservice: 15-20timer Afholdelse af uddannelsesarrangementer Tidsestimat: Studenterservice: 104 timer (v. 4 timer pr. uddannelsesarrangement (2 arrangementer pr uddannelse og 13 uddannelser 2 ) Koordinering Koordinator : Booking af lokaler, evt. forplejning og koordinering med Studenterservice: 3 timer pr. uddannelse 2 Matematik Økonomi og Forsikringsmatematik har tradition for at afholde studieintroduktionen sammen

26 Bilag 1: Økonomi Styregruppe n indstiller at den hidtidige fakultetsforankrede studieintroduktionspulje (dkr ,- i 2011) i 2012 fordeles på institutterne baseret på optagelsestal for Loka lt forankrede studieintroduktionsaktiviteter finansieres herefter af institutterne. Der tilføres i 2012 ikke ekstra ressourcer til varetagelsen af fakultetsforankrede aktiviteter; disse gennemføres inde n for de eksisterende budgetter. For de nye studerende skal deltagelse i planlagte aktiviteter i campusugen være omkostningsfri. Det foreslås, at der arbejdes med delvis egenbetaling fra de nye studerende i forbindelse med hytteturen. SIDE 22 AF 27

27 Bilag 2 Implementeringsplan Her beskrives samlet hvilke skridt der skal tages for at indstillinger kan føres ud i livet. Prodekan for uddannelse og Studenterservice har sammen med NFUU og studielederne ansvar for, at afklare evt. spørgsmål vedr. implementering o g justere og udfolde implementeringsplanen efter behov. SIDE 23 AF 27 Tidspunkt Forslag til uddybelse af implementeringsplan kan ses i forlængelse af skemaet. November/decemb er Idé/indsatsom råde Placering af hyttetur 1. februar Organisering og ansvarsfordeling Medio februar Februarmaj Uddannelse af ældre studerende Hvad Beslutning træffes omkring afholdelse og placering af hyttetur på de enkelte uddannelser Koordinering mellem uddannelser ifht placering af hyttetur (evt. flytning af undervisning/afleveringer) Bookning af hytter Koordinator ansat/udpe get på alle uddannelser Møderække ml alle uddannelsers koordinatorer startes op Udvikling koncept for uddannelse af faglige og studiemiljøambassadører 1. marts Institutledelser og studieledere giver status til dekan og prodekan 1. marts Organisering og ansvarsfordeling SIP-udvalg nedsat på alle uddannelser Ældre studerende (ud over de 2 som sidder med i SIP-udva lget) udpe get/ansat på alle ansvarlig Institutledere Institutledelser i samarbejde med undervisningsudvalg på de enkelte uddannelser. Institutledelse Institutledelserne Koordinatorer og SCIENCE Stude n- terservice SCIENCE Stude n- terservice i samarbejde med koordinatorer Institutledere og studieledere Institutledelserne

28 Tidspunkt Primo marts 1. april - juni Idé/indsatsom råde Hvad uddannelser Model for involvering af ældre studerende fastlægges på de enkelte institutter Program for campusdage lægges så detaljeret som muligt 1. juni Institutledelser og studieledere giver status til dekan og prodekan Primo april Ultimo april Juni-august Informat ion til de nye studerende Uddannelse af ældre studerende Deadlines for leveringer til studiestartshjemmeside, velko mstbrev og introhæfte fastlægges Koordinatorer/studenterservice Koordinering/beslutning om hvem der skal være bidragydere til velkomstbrev og studiestartshjemmeside på de enkelte uddannelser. Uddannelsesaktiviteter for æ ldre studerende ansvarlig Institutledelse i samarbejde med SIPudvalg Koordinatorer i samarbejder med SIPudvalg Institutledere og studieledere SIP-udvalg Studenterservice m.fl. SIDE 24 AF 27 August Organisering og ansvarsfordeling Budgetlægning og praktisk planlægning SIP-udvalg/- koordinatorer/ældre studerende Primo aprilultimo august Hyttetur Fortsat planlægning af indholdselementer i hytteturen, bestilling af busser Ældre studerende August August Organisering og ansvarsfordeling Endelig programlægning af campusda ge Koordinator

29 Implementeringsplan udfoldet Implementering a f koo rdinatorfunktion 1. februar Koordinator ansat/udpeget Medio februar Møderække ml alle uddannelsers koordinatorer startes op med henblik på tværgående koordination og hjælp til at konkretisere målsætninger i minimumsmode llen 1. februar SIP-udva lg nedsættes primo marts Model for involvering af ældre studerende fastlægges på de enkelte institutter ultimo marts ældre studerende (ud over de 2 som sidder med i SIP-udvalget) udpeget/ansat på alle uddannelser 1. april-juni Program lægges så detaljeret som muligt August Sidste detaljer falder på plads SIDE 25 AF 27 Hyttetur Implementeringsplan: De enkelte institutledelser skal i dialog med studieledere og ældre studerende hurtigst muligt efter NFLT-mødet i november planlægge hvornår det er mest hensigtsmæssigt at hytteturen placeres, hvis der ønskes en hyttetur. Placeringen af hytteturen skal tænkes igennem ifht. opgaveaflevering, og koordinering mellem uddannelser skal være på plads førend bookning kan foretages; det indstilles at institutledelserne muliggør denne koo rdinering så hurtigt som muligt efter NFLT-mødet. Budgetlægning, bestilling af busser og praktisk planlægning af tilrettelæggelse foregår i SIP-udvalge ne. Evt. e genbe taling for deltagende nye studerende skal kunne meldes ud i forbindelse med studiestart. Procesplan Bookning af hytter Bookning af hytter til 2012 foretages lokalt på instituttet under anvisning fra Institutledelsen. Styregruppe n inds tiller at: Uddannelser, der har Mat-Intro i blok 1, placerer hyttetur i weekenden i uge 37 Uddannelser, der ikke har Mat-Intro i blok 1, placerer hyttetur i weeke nde n i uge 38 Fremover ligge r op gaven hos SIP-udvalgene/koor dinator en, o g hytter bookes som standard ét år forud.

30 SIDE 26 AF 27 Bestilling a f busser Sker i forbindelse med planlægningsarbejdet, bør være på plads inden uge 35 Planlægning af indholdselementer i hytteturen Foregår primært i august samt starten af september. Information til nye studerende om hytteturen Foregår primært fra uge 35 og fremefter. Datoer kan med fordel meldes ud via studiestartshjemmesiden primo august. Kompetencer/viden Planlægning og afholdelse af hyttetur forudsætter stort engagement fra ældre studerende samt koordinerings- og planlægningsmøder med koordinator og SIP-udvalg, således at hytteturen bidrager til at opfylde målene for Studiestart 2012, jf. PiD Aktører Koordinator (i samarb. med SIP-udvalg) Planlægning på den enkelte uddannelse samt koordinering på fakultetsniveau. Koordinator ansvarlig for budget på den enkelte uddannelse. Ældre studerende Planlægning og afholdelse. Implementering af uddannelsesforløb Konceptet for uddannelsen af de ældre studerende udvikles af Studenterservice i februar-maj (deadline 1/6) Uddannelsesforløbet afvikles primært i august måned. Implementeringsplan informat ionsflow til de nye studerende Procesplan Deadlines for leveringer til studiestartshjemmeside, velkomstbrev og introhæfte aftales mellem Koordinatorer og Studenterservice efter SIP-udvalg er blevet nedsat og har haft de første møder. Aftaler fastlægges ultimo april SIP-udvalg på Institutterne koordinerer, hvem der skriver hhv. velkomstbrev og artikler til studiestartshjemmesiden.

31 Kompetencer/viden Viden om kadence for opdatering af studiestartshjemmeside Arbejdsflow for udsendelse af velkomstbrev Aktører Koordinatorer: Koordinerer og uddelegerer ansvar for udarbejdelse af artikler. Koor dinerer og kvalitetssikrer artikler og sender materiale videre til hhv. Studiewebsupport og Studenterservice Studiewebsupport: Beskriver leverancer fra institutterne og opsætter deadlines for indlevering til Studiestartshjemmesiden Studenterservice: Koordinerer deadlines med koordinatorer SIDE 27 AF 27

32 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bilag 1.b NFLT SAGSNOTAT 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Initiativer under tema 3 Et helstøbt første studieår FAKULTETSSEKRETARIATET Sags behandle r: Karen Myhre Jensen KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ 16 Styregruppen har med udgangspunkt i Team 3 s forberedende arbejde indstillinge r på følgende områder: 1. Social integration a. Studerendes deltagelse i ikke-faglige aktiviteter b. Faglig de ltagelse udenfor undervisningstid 2. Faglig integration a. Kompetenceudviklingsforløb for førsteårsundervisere b. Timepulje til løbende udvikling af undervisning og uddannelse 2200 KØBENHAVN N TLF

33 1a Studerendes deltagelse i ikke-faglige aktiviteter Styregruppen indstiller at der skabes et samlet overblik over procedurer og politikker for studerendes adgang til bygninger og lokaler i og udenfor for den skemalagte undervisningtid. at der skabes gode muligheder for studerendes anvendelse af undervisningsloka ler og studiemiljøfaciliteter uden for den skemalagte undervisning. Desuden noterer styregruppen sig, at der i efteråret 2011 er fastlagt politik for etablering af studenteropholdsrum og opfordrer til tæt samarbejde mellem institutledelser og studerende loka lt om at implementere denne og loka lt styrke rammerne for forenings- og mødeaktiviteter. Endelig bør der specifikt i forbindelse campusuge og studiestart være fokus på at hjælpe studerende, hvis studiekort utilsigtet ikke giver adgang til deres undervisningsområder mv. Baggrund Det både regi af Studieintroduktion Model 2012 og mere generelt fra studenterorganisationernes side markeret som et problem, at der er uklarhed om politikker og procedurer for adgang til bygninger og lokaler både i og uden for den skemalagte undervisningstid. Der er et ønske fra studerendes side om i videre udstrækning at kunne anvende studiepladser og undervisningslokaler til studiearbejde og studentersociale aktiviteter i det omfang de ikke anvendes til undervisning. Adgangsbegrænsning kan i flere tilfælde skyldes ønsket om at minimere tyveri, hærværk eller ske af sikkerhedshensyn, men kan i andre tilfælde være et udtryk for, at procedurer for at tildele adgang ikke er optimerede. Formål at skabe overblik over procedurer og politikker for studerendes adgang til bygninger og lokaler i og udenfor den skemalagte undervisningstid afdække barrierer for en øget adgang til bygninger og lokaler evt. forbedrede muligheder for adgang til bygninger og lokaler Målgruppe studerende generelt Kompetencer/viden Institutadministrationer, Bygningsdrift og Uddannelsesservice med henblik på afdækning af politikker og procedurer. SIDE 2 AF 9

34 NFLT med henblik på evt. justerede politikker og procedurer. SIDE 3 AF 9 1b. Faglig deltagelse udenfor undervisnings tid Styregruppen indstiller, at institutterne skærper fokus på at invitere studerende til faglige arrangementer udenfor undervisningstid og løbende og systematisk synliggør disse via studiebeskeder på Uddannelseswebstederne på KUnet 1. Baggrund Et vigtigt element i fastholdelsen af studerende er at styrke den faglige integration af de studerende på uddannelsen. Det kan bl.a. ske ved, at de studerende inddrages i de faglige miljøer på studiet uden for undervisningen (uformel faglig integration). Der findes mange tilbud til de studerende om at deltage og engagere sig i faglige miljøer uden for undervisningstimerne, det være sig institutionelle arrangementer (ph.d.-forsvar, gæste-/temaforelæsninger m.m.) eller frivillige foreningers arrangementer. Af flere grunde kan det være svært for de studerende, dels at få information om aktiviteterne og dels at planlægge deres tid på en måde, der gør det muligt at deltage. På baggrund af den viden og erfaringer, repræsenteret i team 3, er vurderingen, at en stor del af de studerende primært orienterer sig på informationskanaler, som knytter sig til deres uddannelse dvs. i det fysiske og virtuelle nærmiljø. Uddannelseswebstederne på KUnet er det virtuelle one-stopshop for generel og aktuel information målrettet studerende på den enkelte udda nnelse. Webstederne driftes i fællesskab mellem Studenterservice og institutterne. Formål - At forbedre de studerendes muligheder for at blive inddraget i de faglige miljøer uden for undervisningen, som en del af opbyggelsen af deres faglige identitet, vil være med til at mindske frafaldet på uddannelsen. - At få skabt en praksis omkring anvendelse af studiebeskeder på uddannelseswebstederne på KUnet. 1 Alle uddannelseswebstederne på intranettet kan tilgås via:

35 SIDE 4 AF 9 Målgruppe - De stude rende generelt og førsteårsstuderende specifikt. Initiativet vil forbedre muligheden for deltagelse i de faglige miljøer for alle studerende. - Kommunikationsansvarlige på institutniveau samt VILU, SL og VIP. Kompetencer/viden De kommunikationsansvarlige på institutterne skal vide hvorda n Studiebeskeder fungerer og hvorda n der uploades til KUnet. SCIENCE Stude nterservice bistår med at sikre dette ved udarbejdelse af manualer og et oplæg til de kommunikationsansvarlige. Aktørers ansvarsområde - VIP, SL, VILU melder relevante arrangementer ind til den kommunikationsansvarlige - Kommunikationsansvarlige på institutterne uploader til studiebeskeder - SCIENCE Studenterservice udarbejder af manualer og oplæg til de kommunikationsansvarlige omkring uploading af studiebeskeder Ressourcer Det bør være en integreret del af de kommunikationsansvarliges arbejdsopgaver, at indhente informationer om relevante arrangementer og uploade det til studiebeskeder. 2a. Kompetenceudviklingsforløb for førsteårsundervisere Styregruppe n indstiller at alle førsteårsundervisere deltager et kompetenceudviklingsforløb forankret ved IND, og at institutlede lsen allok erer de nødvendige ressourcer og skaber de fornødne rammer for at 1.års undervisere kan deltage i forløbet. Formål For målet med kompetenceudviklingsmodellen er at styrke undervisningen på første studieår og herved bidrage til at reducere frafaldet og forbedre gennemførsel blandt førsteårsstuderende uden at sænke det faglige niveau.

36 Det søges opnået gennem følgende: SIDE 5 AF 9 - At give førsteårsundervisere en øget indsigt i de forudsætninger de førsteårsstuderende kommer til uddannelserne med, både med hensyn til faglige forudsætninger og deres forventninger og motivation for at studere. Denne indsigt skal gøre underviserne i stand til at inddrage de studerendes forudsætninger i planlægningen af undervisningen - At give førsteårsunderviserne en indsigt i de vanskeligheder de førsteårsstuderende typisk oplever ved overgangen fra gymnasiet til universitetet. Denne indsigt skal kunne indgå som et element i undervisernes planlægning af undervisningen både i valget af indhold og af undervisningsformer. - At skabe en ramme for at underviserne på førsteårskurserne sammen kan udvikle kurserne, s å der er den størst mul ige sammenhæng og progression både inden for det enkelte kursus, og mellem de kurser, de studerende skal deltage i på første år. Målgruppe Målgruppen for kompetenceudviklingen er de kursusansvarlige for førsteårskurserne og de undervisere, som indgår i undervisningen af de førsteårsstuderende, samt studielederne for bacheloruddannelserne. Målgruppen kan derfor opdeles i følgende undergrupper: - Kursusplanlæggere, kursusansvarlige og studieledere, som har adgang til at koordinere og justere de forskellige dele af førsteårsundervisningen (i det følgende: kursusplanlæggere) - Undervisere som står for forelæsninger eller tilsvarende fælles undervisning (i det følgende: forelæsere) - Undervisere som står for undervisning ved øvelser, eksaminatorier og lignende holdbaseret undervisning (i det følgende: holdundervisere) Hvilke ansættelsesgrupper, som indgår i disse undergrupper, vil variere, men typisk vil kursusplanlæggere og forelæsere være fastansatte lektorer eller professorer. Holdundervisere kan være lektorer, adjunkter/postdocs, ph.d.-studerende eller studenterundervisere. Kompetenceudviklingsforløbet tilrettelægges med henblik på alle tre undergruppe r, men rettes af ressourcemæssige årsager primært mod d e ansættelsesgrupper som ikke er studenterundervisere.

37 Studenterunderviserne er meget relevante i denne sammenhæng, men om og hvordan de indgår, afhænger af en konkret ressource- og kapacitetsvurdering, o g eventue lt være forskelligt på de enkelte uddannelser, afhængigt af sammensætningen af undervisergruppen. SIDE 6 AF 9 Beskrivelse af modellen Den følgende model bygger på den vidensindsamling, som er gennemført af team 3. De grundlæggende præmisser for modellen er: - Kompetenceudviklingen skal indholdsmæssigt lægges så tæt på den konkrete undervisning som muligt. - De deltagende undervisere skal have mulighed for at arbejde konkret med deres undervisning som en del af aktiviteten. - Deltagerne skal både møde viden om de studerende og disses forudsætninger, inspiration til undervisningsformer og udfordres på sammenhængen mellem uddannelsens elementer. - Det skal afprøves, om det er en fordel at genne mføre aktiviteten som flere korte seancer, frem for en eller to hele dage. - Der skal dels være aktiviteter, som er fælles for alle deltagere, de ls være aktiviteter differentieret efter de tre målgrupper. Seminarbaseret forløb Forløbet gennemføres i form af tre seminardage. Hver seminardag skal vare omkring to timer, f.eks. fra 14 til 16. Den skal bestå af oplæg (så deltagerne føler de får noget leveret) og mulighed for at arbejde konkret med de kurser, de skal undervise på, så de føler, at de udnytter tiden meningsfuldt. Derfor er det vigtigt, at deltagerne faktisk skal undervise, og hvis der er flere undervisere involveret i det samme kursus, at de deltager alle sammen. I det konkrete arbejde skal deltagerne i nogle tilfælde deles i tre målgrupper: kursusplanlæggere, forelæsere og holdundervisere. Det er muligt der vil være seminargange, hvor det tværtimod er mere relevant, at der dannes grupper på tværs af de tre målgrupper. Institutledelse og studieleder indgår i planlægninge n sammen med IND med henblik på at sikre relevans i forhold til faglighe d for den aktuelle førsteårsundervisning.

38 Seminarernes indhold De tre seminargange vil kunne arbejde under følgende overskrifter: 1. Studenterforudsætninger og studerendes vanskeligheder o Der er også muligt der skal være lidt længere tid end to timer til denne dag, så der eventuelt ka n invi teres en fagkonsulent fra Undervisningsministeriet. o Deltagerne skal arbejde med både at opnå indsigt i de forudsætninger, de studerende på deres egen uddannelse kommer med (herunder om der er variationer), og om der er særlige vanskeligheder studerende møder på den pågældende uddannelse. De skal også søge at formulere de eksplicitte og implicitte forudsætninger, undervisningen går ud fra, og i hvilken uds trækning man kan gå ud fra disse forudsætninger. For undervisere på kurserne i blok 2, 3 og 4 gælder disse overvejelser både forudsætninger fra den gymnasiale uddannelse og fra de forudgående elementer på uddannelsen 2. Progr ession, sammenhæng og indholds udvælgelse o Hvorda n er sammenhænge n internt på kurser og udda nnelseselementer? Ud fra hvilke kriterier er indholdet udvalgt? Hvordan svarer indholdet til de studerendes interesser, til de senere forventninger i uddannelsen eller til den praksis eller virkelighed uden for uddannelsen, som kurset eller elementet relaterer sig til? 3. Undervisningsformer og feedbackformer o Hvilke undervisningsformer kan man bruge i lyset af den viden, der findes om, hvilke undervisningsformer, som virker? Hvilken form for feedback (som er et centralt element i de studerendes læring) får de studerende i løbet af undervisningen? Hvorda n kan feedba ckformerne udvikles? SIDE 7 AF 9 Aktører IND udvikling af kompetenceudviklingskoncept og afholdelse af kurser på alle uddannelser Førsteårsundervisere deltagelse i kompetenceudviklinge n Institutledere: Sikrer førsteårsunderviseres rammer for at deltage. Studieledere: Bidrager til planlægning af program. Deltager i program.

39 Ressourcer IND afsætter 250 timer til planlægning, forberedelse og gennemførsel. SIDE 8 AF 9 Studieledere og institutledelser afsætter hver timer til bidrag til planlægning og deltagelse. Førsteårsundervisere afsætter i gennemsnit timer til forberedelse og deltagelse. 2b. Timepulje til løbende udvikling af undervis ning og uddannelse Styregruppe n indstiller at hvert institut afsætter minimum 20 timer pr. fastansat VIP årligt, der bruges af den samlede underviserstab til pædagogisk kompetenceudvikling, udvikling af undervisning og uddannelse. Institutledelsen synliggør denne ledelsesmæssige prioritering overfor medarbejderne og kommunikerer betydningen af at prioritere pædagogisk kompetenceudvikling. Etableringe n og synliggørelsen af en timepulje vil være et bidrag til at udvikle en udviklingskultur i forhold til uddannelse og undervisning, hvilket vil være et væsentligt element i styrkelsen af førsteårsundervisninge n. De afsatte timer skal sikre at på den ene side erfaringer fra undervisningen og fra uddannelserne, og på den anden side den forskningsbaserede didaktiske viden, som findes på fakultetet bringes i forbindelse med hinanden i en fast og tilbagevende nde form, så udviklingen af kvaliteten af undervisning og uddannelser bliver et vedvarende anliggende, og ikke afhængigt at særlige initiativer eller puljer. Det er Styregr uppe n og Team 3s opfattelse, at der på fakultetet findes viden og ressourcer, som kan løfte de nne opgave, men at der er brug for at etablere en fastere organisatorisk ramme omkring den. Dette forslag sigter mod at skabe en sådan ramme dels i forhold til allokeringen af midler til det på institutterne, de ls i forhold til kontakt og dialog mellem uddannelserne og den didaktiske enhed. Samtidig er det vigtigt, at den institutbaserede udvikling af undervisningen sættes i forhold til en samlet udvikling af uddannelserne, dvs. hvor de tværgående kurser betragtes i forhold til udd annelserne og omve ndt. Formål - At skabe en udviklings- og undervisningskultur på uddannelserne.

40 - At skabe en fastere ramme om samarbejdet mellem IND, institutterne og uddannelserne, som kan give en bedre koordinering og inspiration med hensyn til udviklingen af førsteårsundervisningen. Koncept for brug af de afsatte timer Institutterne afsætter hvert år en særlig timepulje til udvikling af undervisning og udd annelse herunder: - Afholde lse kompetenceudvikling af førsteårsundervisere. - Videreudvikling/justering af førsteårskurser på baggrund af kompetenceudviklingsforløbet. - Fast årligt eller halvårligt undervisningsmøde med deltagelse af undervisere, studieleder, ins titut ledelse, IND og og Studienævn. Det kunne endvidere være relevant at invitere de kommende professorer mso. med til dette forum, og at studerende ligeledes er repræsenteret til møderne. Læringsmål - Løbende pædagogisk udvikling blandt undervisere og udvikling af undervisning og uddannelser. - Større viden og erfaringsudveksling mellem uddannelserne, udviklingsprojekter og individuelle underviserei forhold til førsteårsundervisningen. Kompetencer/viden Der er brug for at afdække i hvilket omfang de kommende MSO er har formuleret projekter og har kompetencer og interesser inde n for førsteårsundervisningen. SIDE 9 AF 9 Aktører - Aktørerne i forhold til udvikling er VILU, SL, undervisere og IND. - Undervisere på institutterne. - I forhold til koordinering og erfaringsudveksling er der VILU, SL, SN-, IND-medarbejdere, studerende. Ressourcer - Institutterne skal afsætte årlige 20 timer pr. fastansat VIP. - INDs generelle udbud af suppor t til institutterne, programmet for førsteårsundervisere mv. forventes at dække efterspørgslen.

41 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bilag 1.c NFTL SAGSNOTAT 14. NOVEMBER 2011 Vedr.: Initiativer i 2012 under tema 1: Hvorfor vælge SCIENCE på KU Sags behandle r: Karen Myhre Jensen Projektteam 1 har til opgave at udvikle ideer og initiativer til hvordan man kan videreudvikle målrettede og sammenhængende rekrutterings-, brobygnings- og vejledningsaktiviteter rettet mod po tentielle studerende. FAKULTETSSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ KØBENHAVN N Initiativer til implemente ring i 2012 Med henvisning til de n igangværende fusionsproces har Styregrupp en med hensyn til bedt projektteamet om at fokusere på forslag til justeringer i af eksisterende rekrutterings/vejledningsaktiviteter forankret i SCI- ENCE Kommunikation og Studenterservice og af en karakter der ka n gennemføres inde n for de nuværende ressourcemæssige rammer og under hensyntagen til, at fusionsprocessen betyder et ekstraordinært ressourcetræk på Kommunikationsafdelingen og Studenterserviceteamet. TLF Med afsæt i Team 1s forslag afklarer styregruppen sammen med de relevante chefer i SCIENCE Kommunikation og Studenterservice, hvilke justeringer, der sker i inden for de eksisterende ressourcemæssige rammer. Team 1 forslag fremgår af i bilag 6. Det videre udviklings arbejde Styregruppe n har endvide re bedt Team 1 om at udarbejde en vidensbaseret analyse af betydningen af at rekruttere kvalificerede studerende (faglige kompetencer og realistiske forventninger) i forhold til at nedbringe frafald og øge gennemførsel. Denne ka n ses i bilag 6. Analysen inddrages målrettet i det kommende arbejde med at formulere en fælles rekrutteringsstrategi ved det nye NAT-LIFE fakultet.

42 Frem mod 2013 og 2014 skal arbejdet i Team 1 fortsat tage udgangspunkt i kommissoriet med reference til styregruppen, og beslutningskompetence i NFLT. SIDE 2 AF 2

43 Bilag 2 Ressourcetræk v. styregruppens indstillinger Velkommen til SCIENCE! Årsværk Institut Årsværk Fakultetsniveau Informationsflow 0,19 Campusuge Hyttetur Uddannelse af ældre studerende 0,1 Koordination 0,12 Total 2.8 ÅV (7x0,4) 0,41 ÅV Udgifter Institutniveau dkr pr. studerende Udgifter Fakultetsniveau Ressourceforbrug på institutnivau dækker ikke underviseres møde med studerende mv. Et Helstøbt første studieår Årsværk Institut Årsværk Fakultetsniveau Udgifter Institutniveau Faglig deltagelse uden for 0,02 ÅV pr. undervisningstid institut kompetenceudviklingsforløb for førsteårsundervisere Løbende udvikling af undervisning og 20 timer pr. uddannelse fastansat VIP Udgifter Fakultetsniveau Løbende opgaver ift. rekruttering, vejledning og optagelse Rekruttering Vejledning af potentielle studerende (indslusning) Total Årsværk Institut Årsværk Fakultetsniveau KOM: 2 årsværk, Studenterservice: 0,19 årsværk Studenterservice: 0,4 årsværk 2,59 åv Udgifter Institutniveau Udgifter Fakultetsniveau

44 NFLT d. 22. november 2011, Studieintroduktion model 2012 Proces i fase 2 Bilag 3 Procesbeskrivelse Dato Aktivitet Aktørgrupper Supplerende bemærkninger 1.marts NFLT godkender projektgrundlag NFLT 17. maj NFLT godkender Projektinitieringsdokument NFLT 27. maj Kickoff møde for Styregruppe og projektteams Styregruppe, Projektleder og Projektteams Opstart på projektet med Projektteams 15. juni Heldagsmøde for Styregruppe og projektteams Styregruppe, Projektleder og Projektteams Heldagsmøde med to formål; teambuilding og det første arbejde i projektgrupperne 15.juni- 31.august 31. august- 28.september Indsamling af viden, data mv. Projektteams Teams har i denne periode indsamlet viden på området og på baggrund af dette udarbejde analyser som en delleverance til styregruppen og som grundlag for udviklingsarbejdet. Ide udvikling Projektteams Teams har i denne periode arbejdet med ideudvikling inden for deres felt 28.september- 30. september 30.september- 15. oktober Feedback fra fagmiljøer og ældre studerende Konkretisering af ideer og udformning af leverancer til styregruppe Projektteams samt Studieledere, VILU, Kommunikationsmedarbejdere og nuværende rusvejldere Projektteams Teams har på to møder hhv, d. 28. september og d. 30 september præsenteret deres foreløbige tanker og ideer for fagmiljøer og ældre studerende og fået feedback på det. Teams har i denne periode udformet de ønskede leverancer som kommissorierne til de tre teams beskriver 17.oktober Indlevering af leverancer til Styregruppe Projektleder Styregruppen modtager leverancer fra de tre teams 24. oktober Styregruppe prioriterer og indstiller initiativer til NFLT Styregruppe og Projektleder Styregruppen indstiller initiativer til NFLT på baggrund af Teams leverancer

45 Bilag 4. Opdateret Projektplan Faser Dækker pt. perioden Milepæle Styregruppe NFLT Aktiviteter Udvikling Implementering Udvikling Implementering Beskrivelse Start Slut Deadline Start Slut Deadline NFLTs godkendelse af Projektinitieringsdokument Fase 1 - projektopstart: Orientering, afklaring, commitment, planlægning ( ) Fase 2 - Udviklingsfase 1 ( ) NFLTs godkendelse af implementeringsplan 2012 og opdateret projektplan Fase 3 - Udviklingsfase 2 /Implementering 2012 ( ) Projektplan justeres ift. Fusionsplaner (eventuelle justeringer i medlemmer af team og styregruppe) Udvikling af evalueringsplan for 2012 initiativer Udviklingsaktiviteter mhp (initiativer, implementeringplan, evalueringsmodel etc.) Implementeringsaktiviteter mhp Statusrapport til NFLT Fase 4 -Godkendelse og Evaluering 1 ( ) Styregruppens godkendelse af implementeringsplan 2013 og opdateret projektplan Evaluering af 2012 implementeringsforløb NFLTs godkendelse af evaluering, implementeringsplan 2013 og opdateret projektplan Styregruppens godkendelse af fase 5 plan Fase 5 - Udviklingsfase 4 /Implementering 2013 ( ) Udviklingsaktiviteter mhp (initiativer, implementeringplan, evalueringsmodel etc.) Implementeringsaktiviteter mhp Statusrapport til NFLT Fase 6- Godkendelse og Evaluering 2 ( ) Styregruppens godkendelse af implementeringsplan 2014 og opdateret projektplan Midtvejs evaluering af projektet NFLTs godkendelse af evaluering, implementeringsplan Styregruppens godkendelse af fase 7 plan Fase 7- Implementeringsfase/Slutevaluering ( ) Implementeringsaktiviteter Slutevaluering of projekt Fremlæggelse af slutevaluering af projekt til NFLT

46 Studieintroduktion model 2012 Udgiftsbudget Studieintroduktion model 2012: Projektressourcer Udviklingsfase ( ) Timeforbrug - funktion Enhed Timeforbrug - på funktioner Projektleder STS Projektleder (timer) Styregruppeformand HBU Styregruppe (timer) Styregruppemedlem GHM, JD, MZ, IB Teams (timer) Teamleder IND Andre - US Teamsekretær STS Teammedlem VILU/SL/BSN/KOM I alt Teamleder IND Teamsekretær STS Teammedlem VILU/SL/BSN/KOM Studiechef US Timeforbrug - på enheder US-Statistik US IND (3*teamleder) US-Optagelse US STS (PL+3*teamsekretær+GHM) Andre - US BSN (3 VIP teammedlemmer) Bemærkninger: SL (3 teammedlemmer+ib) ) Studerendes timeforbrug er ikke studerende VILU (3 teammedlemmer) indregnet HBU+JD+MZ JOG I alt Økonomi Projektmidler (dkr)

47 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Styregruppe, Studieintroduktion model 2012 S A G S N O T A T 8. SEPTEMBER 2011 Vedr.: Initiativer der foreslås implementeret i 2012 og foreløbige idéer til 2013/2014 Sagsbehandlere: Henriette Holmegaard og Philipp Lorenzen FAKULTETSSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ KØBENHAVN N Dette idekatalog består af to dele. En første del med udkast til allerede eksisterende initiativer, hvor team 1 foreslår justeringer. Del to er et udkast til de indsatsområder, teamet identificerer som væsentlige at arbejde videre med for at kunne foreslå konkrete initiativer til idekataloget til 2013 og frem. Begge dele udspringer af en videns-indsamlingsproces i teamet: Viden fra allerede eksisterende initiativer på KU Science Viden fra udviklingsprojekter og initiativer andre steder Viden fra forskningslitteraturen internationalt og lokalt på IND Disse videns-elementer har vi i teamet analyseret og sammenholdt. Dels har vi identificeret nye potentielle initiativer, der er gode erfaringer og belæg for andre steder, men som ikke er en del af vores nuværende praksis. Og dels er vi blevet bekræftet i, at noget af det, vi allerede gør på nuværende tidspunkt, er fornuftigt (og måske med små justeringer kan virke endnu bedre). Vores bidrag består dels i et analysenotat, hvor vi redegør for forskningslitteraturen (bilag 1), dels i en oversigt over nuværende initiativer på Det Naturvidenskabelige Fakultet (bilag 2) og dels i dette idekatalog. TLF God læselyst, med venlig hilsen Team 1

48 Indholdsoversigt SIDE 2 AF 17 DEL 1 3 IDÉ/KONCEPT 1 STUDERENDE FOR EN DAG 3 IDÉ/KONCEPT 2 ÅBENT HUS 5 IDÉ/KONCEPT 3 STUDENTERAMBASSADØRER ANNO IDÉ/KONCEPT 4 VIDEREUDVIKLING OG KVALITETSSIKRING AF WEB OG TRYKSAGER Generel kvalitetssikring af uddannelsesspecifik information Specifikt fokus på UG.dk Specifikt fokus på studier.ku.dk, science.ku.dk og instituthjemmesider: Specifikt fokus på informationer om kurser og undervisningsformer: 10 DEL 2 12 Initiativer 2013 og frem Rekruttering af hvem? Karrierevejledning Mentorordning Hybrid-undervisere Studieretningsprojekter 15 REFERENCER 16 2

49 Del 1 SIDE 3 AF 17 Idé/koncept 1 Studerende for en dag Fokusområde Justering af allerede eksisterende rekrutterings- og brobygningsaktivitet på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Videreudvikling af initiativet Studerende for en dag Som Studerende for en dag har uddannelsessøgende mulighed for at følge en studerende på en bacheloruddannelse. Rent praktisk aftales en dag, hvor den uddannelsessøgende kan følge den studerende og dermed opleve forelæsninger, øvelsestimer og sociale aktiviteter på uddannelsen. Team 1 anbefaler en videreudvikling af initiativet med fokus på følgende områder: Uddannelse af nye rundvisere. Netværks-dannelse med erfaringsudveksling for rundvisere Team 1 anbefaler, at alle rundvisere fremover skal være uddannede, forstået på den måde at de får forskelligartede værktøjer, som de kan bruge i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af dagen med den uddannelsessøgende. Fokuspunkter til indholdet af en sådan uddannelse: Er der et minimumsindhold, som rundviseren skal gennemgå på dagen (fx en gennemgang af uddannelsens opbygning samt undervisningsformer på 1. år)? Hvad skal rundviseren være opmærksom på mht. planlægningen af dagen (fx det faglige niveau)? Hvornår begynder en samtale at få karakter af en vejledning, så at man som rundviser skal visitere videre (få et detaljeret kendskab/overblik over de aktuelle vejledningstilbud på KU). Hvad for nogle andre aktiviteter udbyder SCIENCE, som ellers kunne være interessant for den uddannelsessøgende efter besøget på universitetet. Team 1 anbefaler at etablere et netværk blandt rundviserkorpset på SCIENCE. Teamet forestiller sig to årlige møder, som kunne bruges til erfaringsudveksling, videreudvikling på baggrund af de besøgendes evalueringer samt videreuddannelse af rundviserne. For at opnå en kontinuerlig erfaringsudveksling/ vidensdeling gennem året kunne man med fordel oprette en Facebook-gruppe til rundviserne. Disse initiativer vil trække mere på de studerende end hidtil, og man bør i forbin- 3

50 delse overveje at aflønne de studerende. Hvis en reel aflønning finder sted kan det også være lettere at ansætte første års studerende til opgaven, og samtidig at kvalificerede rundvisere udvælges til at varetage opgaven. SIDE 4 AF 17 Derudover bør det overvejes, hvordan kontakten mellem rundviser og studerende skabes på den mest hensigtsmæssige måde, dette tema kan evt. drøftes med rundviserne på første netværksmøde. Ligeledes kan muligheden for at vise en små grupper gymnasieelever rundt på samme tid vendes med netværket. Fordelen ved at små grupper kan følges ad er først og fremmest, at man følges med andre i samme situation, hvilket kan gøre det mere trygt at møde op på en ny uddannelsesinstitution, samt man er flere til at stille spørgsmål. Formål Gennem brug af uddannede studerende som rollemodeller at kvalificere den viden, der formidles til de uddannelsessøgende og skabe et realistisk billede af studiet. At give de uddannelsessøgende et autentisk billede af det faglige og sociale studiemiljø på uddannelsen. Målgruppe Uddannelsessøgende som gerne vil lære universitetsmiljøet at kende. Kompetencer/viden Uddannelse af rundvisere med henblik på at styrke: En realistisk formidling om det faglige og sociale studiemiljø på en given uddannelse. Viden om rekrutterings- og brobygningsaktiviteterne på SCIENCE. Viden om vejledningsaktiviteterne. Viden om gråzonen mellem en almindelig samtale og vejledning. Aktører Bachelorstuderende på SCIENCE SCIENCE Kommunikation SCIENCE Studenterservice Evalueringsdesign Endnu ikke afklaret. 4

51 Idé/koncept 2 Åbent Hus SIDE 5 AF 17 Fokusområde Justering af allerede eksisterende rekrutterings- og brobygningsaktivitet på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Videreudvikling af Åbent Hus Åbent Hus for bacheloruddannelserne på SCIENCE bliver afholdt en gang årligt, typisk onsdagen i uge 9 fra kl Arrangementet bliver primært afholdt på HCØ, men Idræt og Biologi afholder deres oplæg på hhv. IFI og Biocenter. Dog er det sådan, at alle uddannelser er præsenteret i en uddannelsesbasar, som foregår i vandrehallen på HCØ. Her har uddannelsessøgende mulighed for at stille spørgsmål til studerende og studieledere. Team 1 anbefaler en videreudvikling/optimering af Åbent Hus med fokus på følgende områder: En ensretning af runde-strukturen for alle uddannelser på SCIENCE, så det bliver muligt for de uddannelsessøgende at følge mere end et arrangement. At uddannelserne bliver repræsenteret ved deltagelse af studerende, studieleder, centrale 1. års undervisere og evt. færdige kandidater. Koordinering og udvikling af minimumsindhold i forbindelse med oplæggene (fx at studievejlederen skal fortælle om adgangskrav og supplerende vejledningstilbud) At arrangementet afholdes på et tidspunkt, hvor vandrehallen ikke er fuld af rigtige studerende, da pladsen bliver for trang. Team 1 anbefaler, at alle bacheloruddannelser skal følge den samme rundestruktur. Der planlægges to runder som varer ca. 1 time og 30 minutter. Mellem de to runder afholdes der en 30-minutters pause, hvor besøgende har mulighed for at stille spørgsmål i uddannelsesbasaren. Team 1 anbefaler, at der under hele arrangementet skal være mulighed for at stille spørgsmål til studerende (herunder også 1. års studerende), 1. års undervisere og studielederen. Dette er for at give et helhedsindtryk af uddannelsen og afmystificere eventuelle fordomme om manglende kontakt til undervisere på uddansen. Team 1 anbefaler, at der under oplæggene som minimum skal være fokus på følgende fire områder: 5

52 Uddannelsens opbygning og karrieremuligheder (v. studieleder) Kurser og undervisningsformer på 1. studieår (v. 1. års underviser) En studerendes vinkel på det faglige og sociale studiemiljø (v. 1. års studerende) Evt. oplæg om beskæftigelse af færdige kandidater Optagelse, adgangskrav og andre vejledningsmuligheder (v. studievejleder) SIDE 6 AF 17 Formål At få kendskab og informationer omkring uddannelserne på SCIENCE. At give et indtryk af universitets fysiske placering og faciliteter. Målgruppe Uddannelsessøgende som ønsker kendskab og informationer om uddannelserne på SCIENCE. Kompetencer/viden Markedsføring og overordnet koordinering (vigtigt ifm. rundestrukturen) Intern koordinering på uddannelsesniveau Viden om uddannelsens opbygning og karrieremuligheder Viden om kurserne og undervisningsformer på 1. studieår Viden om det konkrete studiemiljø på uddannelsen (studiehverdag) Viden om optagelse, adgangskrav og andre vejledningsmuligheder Viden om beskæftigelse af færdige kandidater Aktører Studielederne 1. års undervisere Bachelorstuderende, herunder også studerende fra første studieår. Kommunikationsmedarbejdere på institutterne SCIENCE Kommunikation SCIENCE Studenterservice Evalueringsdesign Endnu ikke afklaret. 6

53 Idé/koncept 3 Studenterambassadører anno 2012 SIDE 7 AF 17 Fokusområde Web, film, sociale medier og tryksager - rekrutterings- og brobygningsaktivitet Studenterambassadører anno 2012 Initiativet er nyt og skal bidrage til at danne realistiske forventninger til en naturvidenskabelig uddannelse på SCIENCE. Initiativet er tænkt i to trin, hvor det første kunne realiseres i 2012 og det andet til Første trin handler om at rekruttere og uddanne 2-3 studenterambassadører pr. bacheloruddannelse. Det er tanken, at disse studerende får til opgave at poste beskeder/filmklip omkring deres studiehverdag/studieliv på en oprettet Facebook-side. Til dette vil de få udleveret en smartphone. Uddannelsessøgende vil således have mulighed for at følge studerende i deres hverdag, kommentere indlæg og stille uformelle spørgsmål til studerende på uddannelsen. Endvidere kan Facebook-siden bruges som en supplerende kommunikationskanal, hvor aktuelle aktiviteter og arrangementer på universitet annonceres. 2. Andet trin handler om, at studenterambassadørerne på sigt kunne involveres bredere i formidlingen af uddannelserne på SCIENCE. Fx kunne de aktivt bidrage til indhold på uddannelseshjemmesiderne vha. blog-indlæg omkring det faglige og sociale studiemiljø. Disse indlæg kunne man med fordel annoncere på Facebooksiden med link til uddannelseshjemmesiden. Som aflønning for arbejdet foreslår team 1, at de studerende får et gratis mobilabonnement plus ca. 2-3 timers løn om ugen. Formål At give et realistisk billede af det faglige og sociale studiemiljø på en uddannelse. At opbygge en supplerende kommunikations-platform, hvor uddannelsessøgende kan stille spørgsmål på en hurtig og uformel måde. Målgruppe Uddannelsessøgende Kompetencer/viden Markedsføring og teknisk setup Uddannelse af studerende 7

54 Aktører SCIENCE Kommunikation SCIENCE Studenterservice SIDE 8 AF 17 Evalueringsdesign Endnu ikke afklaret. 8

55 Idé/koncept 4 Videreudvikling og kvalitetssikring af web og tryksager SIDE 9 AF 17 Fokusområde Web, film, sociale medier og tryksager rekrutterings- og vejledningsaktivitet Videreudvikling og kvalitetssikring af web og tryksager 4.1 Generel kvalitetssikring af uddannelsesspecifik information På nuværende tidspunkt er det en del af studieledernes stillingsbeskrivelse at kvalitetssikre uddannelsesspecifikt information i rekrutteringsmaterialet. Erfaringer med dette er blandede, og tilbagemeldingen fra Studielederne er sparsom. Kvalitetssikringen er væsentlig for at sikre, at fagindholdet i rekrutteringsmaterialet tegner et realistisk billede af uddannelsen. Team 1 anbefaler at styrke denne kvalitetssikring ved, at udvalgte undervisere og studerende får en aktiv rolle i den skriftlige formidling af uddannelserne. Det er teamets overbevisning, at flere forskellige aktører, som kvalitetssikrer de forskellige publicerede tekster, giver et bedre billede af uddannelsen. Konkret anbefales det, at studielederen stadig er hovedansvarlig, men at arbejdsopgaven bredes ud til det faglige forum omkring studielederen. Her er både undervisere og studerende repræsenteret. 4.2 Specifikt fokus på UG.dk UG.dk er den mest brugte vejledningsportal for uddannelser i DK. Udover en præsentation af samtlige uddannelser (med link til KU s hjemmeside) tilbyder portalen bl.a. flere forskellige vejlednings- og karriereværktøjer, hvor uddannelsessøgende kan finde hjælp til studievalgsprocessen. Team 1 anbefaler, at der stilles skarpt på denne vejledningsportal. Igen er en kvalitetssikring af uddannelsesspecifikt indhold samt de føromtalte vejlednings- og karriereværktøjer en vital proces for en optimal præsentation af uddannelser på SCIENCE. Endvidere er det teamets opfattelse, at KU-specifikke tekster omkring uddannelserne kunne udnyttes bedre. Vi ved, at UG.dk er et vigtigt værktøj i de uddannelsessøgendes valgproces, og vi ønsker, at fagmiljøerne samarbejder med kommunikationsafdelingen i at skabe et præcist og realistisk billede af vores uddannelser. 9

56 Konkret anbefales at planlægge en UG.dk-workshop, hvor studieledere, udvalgte undervisere og studerende fra uddannelserne (i alt 4-5 deltager pr. uddannelse) vil få til opgave at kvalitetssikre det uddannelsesspecifikke indhold på UG.dk. Forinden arbejdet vil der være et oplæg fra UG.dk og kommunikationsafdelingen, som har til formål at sætte rammen for arbejdet. SIDE 10 AF Specifikt fokus på studier.ku.dk, science.ku.dk og instituthjemmesider: På nuværende tidspunkt er der overordnet tre forskellige hjemmesider på KU, som har til formål at præsentere uddannelserne på SCIENCE: Studier.ku.dk (Vejledning & Optagelse) Science.ku.dk (spejling af studier.ku.dk) (SCIENCE Kommunikation) Institutternes hjemmesider Team 1 anbefaler, at al rekruttering af uddannelserne på SCIENCE samles på én central uddannelseshjemmeside, hvortil der linkes fra alle relevante steder. Tanken er, at institut-, fakultets og fælles-niveauet samler deres informationer frem for, at uddannelsessøgende selv skal navigere rundt på de forskellige sider for at samle dem. På denne måde vil man kunne undgå støjende parallelkommunikation samt forvirrende miljøskift og formidlingen af uddannelserne vil fremstå mere struktureret og professionelt. Endvidere vil man kunne udvikle klare arbejds- og ansvarsfordelinger mellem niveauerne, som på en effektiv måde sikrer, at indhold er opdateret og kvalitetssikret. 4.4 Specifikt fokus på informationer om kurser og undervisningsformer: På nuværende tidspunkt har de uddannelsessøgende udelukkende adgang til kursusbeskrivelserne på SIS via et kassogram på rekrutteringssiderne. Kursusbeskrivelserne er en juridisk beskrivelse af kurserne, som er tilknyttet studieordningerne på de enkelte uddannelser. Team 1 mener, at det kan være betydningsfuldt at få adgang til mere inspirerende kursus-præsentationer. Konkret kunne man arbejde med følgende initiativer: Offentlig adgang til kursus-hjemmesiderne på Absalon (passwordbeskyttelse på sider som kun studerende og ansatte på KU må have adgang til) Film af forelæsninger og øvelsestimer. Adgang til ugesedler for de første kurser. En blødere og mere udpenslet beskrivelse. Gerne lavet af forelæseren. Formål 10

57 At give et realistisk billede af det faglige og sociale studiemiljø på uddannelserne, specifikt kurserne og undervisningen på 1. studieår. SIDE 11 AF 17 Målgruppe Uddannelsessøgende Aktører Studieleder 1. års undervisere Bachelorstuderende SCIENCE Kommunikation SCIENCE Uddannelsesservice Evalueringsdesign Endnu ikke afklaret. 11

58 Del 2 SIDE 12 AF 17 Initiativer 2013 og frem Idé-genereringen i team 1 har været vidensbaseret, hvilket betyder, at vi dels har taget udgangspunkt i eksisterende international forskning (se analysenotat) og dels i erfaringer med initiativer på andre universiteter (nationalt og internationalt). Denne viden har vi matchet med erfaringer og viden om allerede eksisterende initiativer på Det Naturvidenskabelige Fakultet. I denne proces har vi fået øje på nye områder, som vi skal arbejde videre med at konkretisere til Vi vedlægger her vores foreløbige idéer for det videre arbejde i team Rekruttering af hvem? Ved en gennemlæsning af allerede eksisterende forskning bliver det tydeligt, at det kan være en god idé at differentiere i hvilke uddannelsessøgende rekrutteringen retter sig mod (se internt analysenotat). I næste projektperiode ønsker vi at arbejde på at konstruere en brugbar typografi, der kan differentiere de uddannelsessøgende på en hensigtsmæssig måde. Dette kræver enten indsamling og bearbejdning af viden om de uddannelsessøgendes interesser og strategier eller en strategisk beslutning omkring, hvilke uddannelsessøgende vi ønsker at henvende os til. Sigtet er at gennemtænke og inddele allerede eksisterende initiativer i klynger af rekrutteringsinitiativer, og på den vis skabe et værktøj, der kan skabe synlighed omkring, hvad vi allerede gør, og hvor vi med fordel fremover (2013 og frem) kan vende blikket i team Karrierevejledning Hvorfor karrierevejledning til uddannelsessøgende? Karriereorientering spiller ikke blot en afgørende rolle for studerende, der allerede er optaget på en videregående uddannelse men også for unge mennesker, der står foran at skulle vælge deres fremtidige uddannelser. Dette fremgår dels af en lang række internationale undersøgelser (Boe, Henriksen, Lyons, & Schreiner, 2011; Cleaves, 2005; Foskett & Hemsley- Brown, 2001; Hutchinson, Stagg, & Bentley, 2009), men det udspringer også af forskning foretaget blandt danske unge (Holmegaard, Ulriksen, & 12

59 Madsen). Valget foretages som en afvejning af interesser og udsigten til en interessant fremtid herunder karriereperspektiver. Flere unge formulerer netop denne dobbelthed, at valget afbalanceres ud fra deres interesse og jobperspektiver: SIDE 13 AF 17 Altså, det er en kombination af hvad man kan, og hvad man har lyst til, og hvad man interesserer sig for. Så også, hvad der er af muligheder for job og penge. Jeg synes, at det er sådan en kombination af det hele. (Kristian i slutningen af 3.g.) For de fleste unge, betyder det, at interessen ikke er drivkraft nok til at vælge en uddannelse, hvis man ikke kan se et interessant jobperspektiv. I vores afsøgning af allerede eksisterende initiativer ved det Naturvidenskabelige Fakultet var karriereperspektivet meget sparsomt tilstede, og det kan være uklart for uddannelsessøgende studerende at pejle sig ind på, hvor uddannelserne på Det Naturvidenskabelige Fakultet leder hen: [Jeg er mest interesseret i fysik] men hvis jeg nu studerer sådan noget som astronomi, så kan jeg ikke rigtig bruge det bagefter. Ikke astronomien selv, bortset fra, at der er videre studier. Det lyder meget spændende, men det kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Og så er der ikke så mange job i det, som man kan få. Det er så et problem. (Walid i slutningen af htx. Ender med at vælge DTU.) Foreløbige refleksioner om karrierevejledning Vi identificerer et uopfyldt behov for, at de uddannelsessøgende kan få adgang til viden om fremtidige karrieremuligheder. Vores foreløbige overvejelser peger dels i retning af et behov for vidensopsamling dvs. en instans på fakultetet, der (ind)samler viden om, hvor vores kandidater bliver ansatte, og en efterfølgende formidler denne information videre til de uddannelsessøgende. Dette kan ske gennem web/film (Science Kommunikation arbejder pt. på at lave korte film med færdige kandidater), hvor en bred palette med tydelige karrierespor gøres tilgængelig for de uddannelsessøgende for hver uddannelse. Der kan også være tale om karrierearrangementer eller integration af karriereperspektiver i allerede eksisterende arrangementer som fx Åbent Hus. Det er vores tanke, at denne viden ligeledes vil kunne komme eksisterende studerende til gavn (karrierebørs, science-dating-arrangementer, mentorordninger i tilknytning til færdige kandidater etc.). Vores foreløbige refleksioner går i retning af en hybrid-instans med instituttilknytning, der giver mulighed for at indsamle viden om de enkelte ud- 13

60 dannelser og deres berøringsflader til erhvervslivet/aftagere som fx virksomhedsprojekter (hvordan ser de ud, hvordan er det at skrive projekt på en virksomhed etc. på det pågældende fag), praktikmuligheder, arrangementer/netværks for og med færdige kandidater etc. Men også med forankring i SCIENCE Studenterservice, der giver mulighed for at denne viden konstituerer sig i tæt samspil med den klassiske studievejledning samt på tværs i organisationen. SIDE 14 AF 17 Disse tanker er blot foreløbige, men de står på dagsordenen som en af de opgaver, team 1 skal arbejde videre med at udvikle til et konkret forslag til 2013 og frem. 3. Mentorordning Hvorfor mentorordninger til uddannelsessøgende? Der er generelt gode erfaringer med mentorprojekter, der dog bliver udformet på forskellig vis. Flere steder arbejder man med at matche specifikke mentorer til bestemte grupper studerende (Conrad, Canetto, MacPhee, & Farro, 2009; Yelamarthi & Mawasha, 2010). Et eksempel er Århus Universitet, der har sat et mentorprojekt i søen, der har haft til formål at vække interessen for en naturvidenskabelig karriere hos uddannelsessøgende, der erfaringsmæssigt ikke ser mulighederne i et naturvidenskabeligt studium. Et andet eksempel på et effektfuldt mentorprojekt er ENT3R, et matematiktræningsprogram, som har haft stor succes i både Norge og Sverige (se analysenotat). Foreløbige refleksioner om mentorordninger Det er vores mål at arbejde videre på at udvikle et mentor-projekt til implementering i 2013/2014. Vi ved fra erfaringer andre steder, at mentorprojekter først virker, når de kører igennem en længere periode og mentorerne således løbende er tilstede i den uddannelsessøgendes valgproces. Selve formålet kan dog variere fra, at mentorerne faciliteter faglige aktiviteter (fx lektiehjælp eller After School Activities) til et mere socialt orienteret formål, hvor mentorerne giver adgang til erfaringer om, hvordan det er at være studerende på en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Begge formål bidrager på forskellig vis til en forventningsafstemning af den uddannelsessøgendes perspektiver og det reelle studium. Derudover kan der være forskellige argumenter for hvilke uddannelsessøgende, der skal tilknyttes en mentor skal det være særlige studerende (studerende med 14

61 kulturbarrierer, htx ere eller måske science-talenter?) eller skal det være unge uddannelsessøgende generelt? Vi er endnu uafklarede om formål og målgruppe, og hvorvidt flere mentorer (på tværs af fag) skal møde grupper af uddannelsessøgende. Vi vil i 2012 opsamle mere viden og fortsætte arbejdet med at udvikle en mentormodel til implementeringsforslag for 2013 og frem. SIDE 15 AF Hybrid-undervisere Hvorfor hybrid-undervisere? I gruppen har vi ladet os inspirere af nogle af team-medlemmernes studiebesøg på Radboud University Njemingen i Holland. Særligt et af initiativerne derfra finder vi relevant at arbejde videre med, nemlig undervisere der er ansatte i en stilling delt mellem universitetet og et gymnasium. Gevinsten ved disse hybrid-ansatte er, at det ikke udelukkende er de uddannelsessøgende selv, der skal bygge bro fra gymnasiet til deres fag, men at denne transitions-proces også opleves af undervisere. Helt konkret giver dette mulighed for, at underviseren ved, hvad der er undervist i, og hvordan denne viden kan bringes i spil på første år. I forhold til valgprocessen handler initiativet også om, at hybrid-underviserne bygger bro ud til gymnasiet, og kan sætte erfaringer i spil omkring, hvordan første år på universitetet ser ud og evt. formidle kontakter til interesserede unge. Dette kan være med til at sikre en realistisk forventningsafstemning. Derudover mener vi, at hybrid-underviser-stillinger vil kunne gøre gymnasielæreransættelser mere attraktive, da lærerne beholder en fod i forskningsmiljøet og har mulighed for fortsat at have en finger på pulsen. Da der er mangel på kvalificerede undervisere i de naturvidenskabelige fag i gymnasiet, er dette initiativ ligeledes et interessant argument i den forbindelse. Team 1 ser dette indsatsområde som væsentligt, og vi vil i den kommende projektperiode arbejde på at indhente mere viden og konkretisere et forslag til implementering af dette initiativ. 5. Studieretningsprojekter I det omfang det kan lade sig gøre samarbejder de enkelte institutter på Fakultetet med gymnasieelever under udarbejdelsen af studieretningsprojekter. Vi ønsker at udbrede studieretningsprojekt-samarbejdet, så 15

62 endnu flere gymnasieelever får mulighed for at besøge os som led i deres projektarbejde. I teamet mener vi, at et besøg på en af Fakultetes uddannelser vil være et ud af flere initiativer, der kan give de uddannelsessøgende en oplevelse af, hvad det vil sige at være studerende hos os. SIDE 16 AF 17 Foreløbige refleksioner om studieretningsprojekter I teamet har vi overvejet, at initiativet kan udbredes ved, at det bliver en opgave, der fremover primært varetages af kandidatstuderende. Vi har overvejet forskellige muligheder for at involvere de studerende i dette arbejde; der kan fx være tale om ECTS-point-givende arbejde eller lønnet arbejde. En anden mulighed er, at dette samarbejde udvikles af studerende tilknyttet IND; der i forvejen har interesse for didaktik/formidling. Vi har i den forbindelse overvejet, at udviklingen af konceptet kan ske som led i et kursusforløb på IND, hvor de studerende rustes til dels at udvikle projektmuligheder og dels at facilitere selve studieretningsprojektet. Vi forestiller os et kursus/projektforløb, der udbydes til studerende på kandidatniveau. Vi vil arbejde videre med en konkret udformning af konceptet. En anden mulighed er, at en projektbase udvikles a la den der eksistere på DTU. Her kan man som studerende få inspiration til projektforslag tilgængeligt på Internettet. Man kunne således forestille sig studieretningsprojekter på flere niveauer; 1. Projektbørs på Internettet med tilgængelige projektideer og 2. Projekter der kræver støtte fra studerende/ ansatte på Det Naturvidenskabelige Fakultet. På DTU er al information tilgængelig fra hjemmesiden: og vi kunne i team 1 tænke os at arbejde videre med at gøre studieretningsprojektet lige så tilgængeligt på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Referencer Boe, M. V., Henriksen, E. K., Lyons, T., & Schreiner, C. (2011). Participation in science and technology: young people's achievement-related choices in late-modern societies Studies in Science Education, 47(1), Cleaves, A. (2005). The formation of science choices in secondary school. International Journal of Science Education, 27(4), Conrad, S., Canetto, S. S., MacPhee, D., & Farro, S. (2009). What attracts high-achieving socioeconomically disadvanged students to the physical sciences and engineering. College Student Journal, 43(4). 16

63 Foskett, N., & Hemsley-Brown, J. (2001). Choosing Futures: Young people's decision-making in education, training and careers markets. London: RoutledgeFalmer. Holmegaard, H. T., Ulriksen, L., & Madsen, L. M. The process of choosing what to study. A longitudinal study of upper secondary students identity work when choosing higher education. Under review. Hutchinson, J., Stagg, P., & Bentley, K. (2009). STEM Careers Awareness Timelines: Attitudes and ambitions towards science, technology, engineering and maths. Derby: International Centre for Guidance Studies: University of Derby. Yelamarthi, K., & Mawasha, P. R. (2010). A scholarship model for student recruitment and retention in STEM disciplins. Journal of STEM Education, 11(5&6). SIDE 17 AF 17 17

64 Bilag 1: Analysenotat Overblik over forskningen i rekrutterings- og vejledningsinitiativer UDARBEJDET AF HENRIETTE T. HOLMEGAARD, INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK MED SPARRING FRA TEAM 1 Oversigt over analysenotatet INDLEDNING... 2 DEL 1: REKRUTTERING INTERNATIONALT... 2 FREMGANGSMÅDE... 2 TENDENSER... 3 Rekruttering af hvem?... 3 Forventningsafstemning... 5 Hvordan kvalitetssikrer man rekrutteringsinitiativer?... 6 Diskussion: Flere studerende eller mindre frafald? To rekrutteringsstrategier... 7 EN KORT GENNEMGANG AF INITIATIVER I LITTERATUREN... 8 DEL 2: INTERN UNDERSØGELSE, IRIS HVAD VED VI OM UNGES VALG OG FRAVALG?...11 Valget er en proces Opleves som en individuel beslutning, men foregår i sociale netværk Interesser afstemmes i relation til jobperspektiv Fravalg af naturvidenskab i overensstemmelser med oplevelser på første år HVAD TAGER VI MED FRA ANALYSENOTATET I DET FORTSATTE ARBEJDE I TEMA REFERENCER

65 Indledning Gruppens endelige anbefaling har vi beskrevet i 2011-idekataloget, som er et indspark til rekrutterings- og vejledningsindsatsen på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Kort skitseret anbefaler vi en rekrutteringsstrategi, der målrettet sigter mod et bestemt rekrutteringsgrundlag og som stræber efter at forberede kommende studerende på at studere på fakultets uddannelser, samt fokuserer på de karriereveje som uddannelserne fra fakultetet åbner. Vores anbefaling er et resultat af to parallelle analyser som gruppen har foretaget. Den ene analyse har taget udgangspunkt i, hvad vi hver især ved om rekrutteringsproblematikken på fakultetet. Den anden analyse er inspireret af international forskning i rekruttering. Samlet har de to analyser informeret gruppens endelige anbefaling. Dette analysenotat er en skitsering af disse analyser. Første del er en skitsering af international forskning i rekruttering. Anden del er en skitsering af en analyse af unges valg og fravalg, som tager udgangspunkt i det internationale forskningsprojekt Interesse og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (IRIS), som Institut for Naturfagenes Didaktik deltager i. Del 1: Rekruttering internationalt Fremgangsmåde Denne del af analysenotatet er resultatet af et litteraturstudie, som blev foretaget med henblik på at tegne et overblik over de tendenser, der karakteriserer forskningen i rekrutteringsinitiativer, brobygning og studievejledning af unge, der står på nippet til at vælge en videregående uddannelse. Litteraturen er fundet gennem databasen ERIC, der er et ressourcecenter, der ofte bruges til litteraturstudier i uddannelsesforskning. Vi har foretaget søgninger på litteratur publiceret i perioden fra Søgningen har både inkluderet litteratur i det specifikke felt science education men også det bredere felt higher education. Vi har søgt på følgende søgeord: recruitment initiatives, science recruitment, student transition, recruiting students, career advisor, student counselor. Denne søgning resulterede i 428 artikler. Efter en grovsortering, hvor irrelevante undersøgelser blev sorteret fra, fik vi indkredset mængden og sorteret dem i kategorier, der samlet blev grundlag for et analysenotat som, vi 2

66 brugte internt i gruppens arbejde. Dette notat er en præsentation af uddrag af det interne analysenotat i det omfang, det er nødvendigt for at forstå vores endelige anbefaling. I de følgende afsnit starter vi med at redegøre for tendenser i litteraturen, primært i forhold til de opmærksomhedspunkter som artiklerne trækker frem. Dernæst diskuterer vi forholdet mellem to overordnede rekrutteringsstrategier og begrunder vores anbefaling af den ene. Afslutningsvis skitserer vi eksempler på de konkrete rekrutteringsinitiativer, som vi har fundet beskrevet i litteraturen Tendenser Den primære tendens i forskning i rekruttering handler om at differentiere initiativer i forhold til, hvem det er, man ønsker at rette sin rekrutteringsstrategi mod. En anden tydelig tendens er spørgsmålet om forventningsafstemning. En tredje tendens handler om kvalitetssikring af rekrutteringsindsatsen. Rekruttering af hvem? Ved en gennemlæsning af artiklernes abstracts bliver det tydeligt, at et helt centralt tema er, at rekruttering opfattes som brobygning mellem institutioner. Derfor bliver et centralt tema spørgsmålet om, hvem det er, der skal bygges bro til. Noget af litteraturen handler om rekruttering af potentielle internationale studerende, der er blevet en udfordring for nogle universiteter, hvis studenterbestand er sammensat af studerende med forskellig uddannelsesbaggrund. Specielt i Australien er dette spørgsmål vigtigt, fordi man oplever en øget stigning af asiatiske ansøgere, men også amerikanske universiteter oplever, at studentergruppen til stadighed bliver mere mangfoldig (Stevens & Miller-Idress, 2009). I den amerikanske litteratur har fokus på inklusion, diversitet og mangfoldighed længe været forskningsobjekt (Aguirre, 2006; Burton, 2010; Gause, Dennison, & Perrin, 2010; Jr., 2011; Ralston, Cloud, & Bell, 2005; Williams & Coleman, 2011), men i dag har den tendens bredt sig i feltet (Cross, 2004). Det handler om inklusion af underrepræsenterede studerende, uanset om det drejer sig om etniske minoriteter (Antonio, 2003; Devall, Vail, & Resendez, 2005; Garelik, 2000), studerende med anden socioøkonomisk profil (Conrad, Canetto, MacPhee, & Farro, 2009) eller kvindelige studerende på uddannelser, hvor de mandlige studerende traditionelt er overrepræsenterede (Hill, Corbett, & Rose, 2010; Kossuth & Leger-Hornby, 2004; Pace, Witucki, & Blumreich, 2008; Reid, 2010; Rosser). Undersøgelser, der fokuserer på inklusion og diversitet, beskæftiger sig med, hvordan studerende med forskellige erfaringer og forudsætninger inkluderes på samme studie. Fokus er dels på, hvordan man kan rekruttere og fastholde forskellige slags studerende, og der argumenteres for at målrette initiativerne 3

67 specifikt. Et resultat er således at operere med en vifte af initiativer, hvor initiativerne skræddersyes til specifikke grupper af studerende. Et eksempel er Béta Techniek, der er et hollandsk initiativ, hvis formål er at øge søgningen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser (teknat), så mindst 15 % af en ungdomsårgang vælger at søge sådan en uddannelse (Graaff, 2010). Som et led i dette arbejde er der udviklet værktøjet BetaMentality, der inddeler unge uddannelsessøgende i interesseprofiler/segmenter (se figur). Typografien bruges blandt andet som værktøj til at konstruere en rekrutteringsportfolio, der adresserer de fire grupper med forskellige initiativer (side 40). Gruppen career tech matches således med en portfolio, der består af: Company contact day, career coaching, professional aptitude test, business games, showing off status & pride, brands that capture imagination, meet the boss, mens gruppen socially minded generalists mødes med følgende portfolio: debates, science café, social challenge, focus on bringing technology to users/consumers, cooperation with healthcare & medicine, broad study programmes, meet the visionary. Høj Status-orientering Lav Praktisk tilgang Teoretisk tilgang 4

68 Andre universiteter arbejder ligeledes med en typografi, blandt andet Uppsala, der opdeler studerende på ingeniøruddannelsen i 12 profiler efter, hvilket motiv de studerende søger ind på fysik med (Andersson & Linder, 2008). Også Københavns Universitet har arbejdet med at udvikle en typografi, der beskriver forskellige studenter-profiler eller studiestrategier på de naturvidenskabelige uddannelser. Profilerne er udviklet på humaniora efter interviews med 173 nuværende og frafaldne studerende på humaniora (Damsholt, 2003), og tilpasset og testet på naturvidenskab (Rump 2010). Studiestrategierne er testet på studerende, der allerede har valgt en uddannelse, og er derfor ikke direkte overførbare til initiativer, da det ikke er sikkert, at disse strategier er stabile fra gymnasiet og ind på universitetet. Vi identificerer her et potentiale for udvikling af en rekrutteringsportfolio målrettet forskellige typer af studerende. I første omgang handler det om at konstruere en hensigtsmæssig typografi. Denne ide er indarbejdet som et forslag i vores idékatalog. Forventningsafstemning Forventningsafstemning henviser til den proces, de studerende gennemgår, når deres forventninger, til hvordan det vil være at læse på en bestemt uddannelse, møder real life førsteårs-erfaringer. De studerende skal her afstemme, hvordan de troede det ville være, men hvordan det reelt er. Dette er en proces, der er tæt knyttet sammen med de studerendes identitet. Uddannelsesvalget handler ikke længere (kun) om, hvad man vil være, men også (og særligt) hvem man vil være (Illeris, Katznelson, Simonsen, & Ulriksen, 2002). Hvis afstanden mellem forventninger og praksis er for stor, kan det være vanskeligt for de studerende at se, hvordan de hører til og passer ind på deres nye studium. Flere undersøgelser understreger, hvordan uddannelsesvalget hænger sammen med, om de studerende bliver eller forlader deres studie. Yorke og Longden (2004) skitserer flawed decision-making som en af fire komponenter, der spiller ind på frafald, en konklusion der også understreges af Ozga og Sukhnandan: students tend to have a rather poor and frequently stereotypical and outdated knowledge of what attending university means, what kind of effort is required etc. This seems to be the case both for those students who leave and those who stay, but those who stay have made a more pro-active choice of the course and of attending university (Ozga & Sukhnandan, 1998p. 321) 5

69 De studerendes valg-refleksioner spiller således ikke kun ind på selve valget men også på deres gennemførelse. Et primært fokus i arbejdet med at rekruttere og vejlede uddannelsessøgende handler derfor om at kvalificere de studerendes valg, så deres forventninger til en videregående naturvidenskabelig uddannelse bliver så realistiske som muligt. Her opstår et dilemma mellem på den ene side en strategi om at oversælge uddannelsernes indhold for at rekruttere flere studerende til naturvidenskab og på den anden side at arbejde på at skabe og afstemme realistiske forventninger hos de studerende. Hvordan kvalitetssikrer man rekrutteringsinitiativer? Et gennemgående problem i litteraturen er, hvordan man måler effekten af et initiativ. Flere ansøgere hænger ikke nødvendigvis sammen med rekrutteringsindsatsen, men kan også relateres til en reaktion på den økonomiske krise, et nyt fokus i gymnasierne, mediernes fokus på fx klima osv. Især kortsigtede initiativer er vanskelige at måle effekten af. De uddannelsessøgende har for de flestes vedkommende været udsat for rekrutterings-materiale siden slutningen af folkeskolen, og det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at pege på, hvilken effekt ét bestemt initiativ har (Jensen, Sjaastad, & Henriksen, 2011). Initiativer spiller sammen over en længere periode: Perhaps the most important message is that a successful recruitment project involves several and diverse activities, it interacts with youngsters over an extended period, and it involves personal meetings between youngsters and positive role models. (Sjaastad & Jensen, 2011 p. 30). Det er netop også konklusionen i andre undersøgelser, der peger på, hvordan udbyttet er størst ved langsigtede initiativer (Wistedt, 2001): Tiltag med størst effekt er de som griper inn i innhold, kontekst eller undervisningsstrategier i realfaglige studieprogrammer. Mer kortsiktige rekrutteringskampanjer for å tiltrekke flere studenter viste seg å ha mindre effekt på studenttallene (Wistedt, 2001) På Det Naturvidenskabelige Fakultet leder dette frem mod en diskussion mellem prioriteringen af ressourcer fordelt på kortsigtede kampagner og mere langsigtede strategier. Derudover bør vi overveje vores nuværende kvalitetssikrings- og evalueringspraksis, hvor vi ved at spørge allerede optagede studerende skaber et vidensgrundlag for kampagner, rekrutteringsinitiativer og kommunikation (kommunikationsudvalg, 2010). Forskning i ind- og udland viser, hvordan de studerende ændrer deres perspektiv på deres uddannelsesvalg over tid (uddybes side 12), og det de uddannelsessøgende siger om 6

70 deres valg-overvejelser under valgprocessen i gymnasiet, er ikke nødvendigvis er det samme de fortæller om deres valg, når de er blevet optaget (Cleaves, 2005; Holmegaard, Ulriksen, & Madsen). Det, der har haft betydning i deres valgproces, er altså nødvendigvis ikke det samme, når de først er optagede og har udviklet en selvforståelse som naturvidenskabelige studerende, hvorfor der kan være metodiske problemer med at bruge denne målemetode som instrument til at kvalitetssikre rekrutteringsinitiativer. Det betyder dog ikke, at vores nuværende studiestarts-undersøgelser, hvor 60 % af de studerende i 2010 udfyldte et spørgeskema om deres valg af Det Naturvidenskabelige Fakultet ikke kan bruges i rekrutteringsøjemed (kommunikationsudvalg, 2010). Undersøgelsen kan bruges til at indhente viden om de 60 % af de studerendes adfærd; Kender de vores hjemmesider? Har det set vores foldere? Har de set vores film? Har de taget suppleringsfag? etc., og samtidig kan vi få en pejling af deres valgoplevelse. Denne viden skal i midlertidig sammenholdes med viden om gymnasieelevers valg-strategier, for at sikre et validt vidensgrundlag for kvalitetssikringspraksis af rekrutteringsinitiativer. Diskussion: Flere studerende eller mindre frafald? To rekrutteringsstrategier I litteraturen argumenteres for, at vi har brug for flere studerende på de naturvidenskabelige længere videregående uddannelser (Boe, Henriksen, Lyons, & Schreiner, 2011; European-Commission, 2004; Jensen, Sjaastad, & Henriksen, 2011; Osborne, Simon, & Collins, 2003), da en mangel på naturvidenskabelige kandidater er fatal for fremtidens samfund. Et relevant spørgsmål i den forbindelse er at spørge flere studerende hvordan? Vi har i teamet fundet det interessant at forholde os til dilemmaet mellem på den ene side, at ville rekruttere flere studerende og på den anden side at stræbe mod at give de uddannelsessøgende et realistisk billede af, hvad det vil sige at studere hos os. I 2004 fandt studielederen på fysik (Jørn Dines Hansen) ud af, at sandsynligheden for at en studerende på fysik faldt fra, var omvendt proportional med den studerendes karaktergennemsnit fra gymnasiet (interview). Samme tendens er bekræftet på Uppsala Universitet (Johannsen, 2007). Det kunne være et argument for at indføre strengere optagelseskrav på uddannelsen. Men sammenhængen mellem frafald og karakter viste samtidig, at der var nogle af de dårligste studerende, som klarede sig igennem uddannelsen, og nogle af de bedste som ikke gjorde. Ved en strategi, hvis hensigt er at lokke så mange studerende til som muligt, vil et resultat muligvis være, at nogle af disse studerende måske ikke have søgt, hvis ikke de var blevet lokket. Argumentet vil her være, at der selvfølgelig vil være studerende, som møder et studium, der ikke lever op til deres forventninger, og de studerende må vi så leve med falder fra. En anden 7

71 rekrutteringsstrategi er at forsøge at tiltrække de rigtige studerende. Med rigtige studerende menes selvfølgelig studerende, der fungerer godt under de uddannelsesforhold, fakultet kan tilbyde. Her vil der være tale om en rekrutteringsstrategi, der sigter mod at give et så realistisk billede af studielivet på naturvidenskab som muligt. Med en sådan strategi er en risiko, at ansøgertallet vil falde i hvert fald i den nære fremtid. Man kan argumentere for, at billedet vil ændres på længere sigt. For eksempel er der god grund til at have en forhåbning om, at de to rekrutteringsstrategier er sammenfaldende, når studieintroduktionsprojektet for alvor er implementeret på fakultets uddannelser. Men argumentet er her, at hvis vi vil tiltrække de rigtige studerende, så må vi have nogle attraktive uddannelser, der kan tiltrække dem. Rekrutteringsstrategien, der fokuserer på at lokke mange studerende til uden skelen til de virkelige forhold på uddannelsen, er problematisk af flere grunde. For det første er der noget, der tyder på, at den vil forhindre fakultetet i at leve op til ambitionen om at mindske frafaldet (jf. tidligere afsnit om forventningafstemning). For det andet er det en lang og vanskelig proces for den studerende at sadle om; og helt reelt kan det betyde det, at den studerende vil dumpe væsentligt flere eksaminer, end tilfældet ville have været hvis den studerende havde haft mere rimelige forventninger (Johannsen, Madsen, & Camilla Østerberg Rump, 2011). Derfor er der også en økonomisk begrundelse for at vælge den anden rekrutteringsstrategi. Endelig kan det medføre, at de studerendes læringsudbytte er dårligere, hvis ikke de kan finde begrundelser for deres indsats, der er personligt gangbare (Bowden & Marton, 1998; Entwistle, 2009; Jakobsen, Rump, Clemmesen, & May, 1999). Vores anbefaling er derfor at satse på en rekrutteringsstrategi, der sætter den studerende i stand til bedst muligt at studere på fakultetets uddannelser - allerede fra første dag. Det betyder, at vi anbefaler en rekrutteringsstrategi, der giver så retvisende et billede af uddannelserne som muligt. Team 1 har vendt dette dilemma med fagmiljøerne ved Studieinto-feedbackseminar afholdt den 28/ samt ved teamledernes interviewrunde på fagene i september og oktober Der er enighed om (matematik, datalogi, biologi, fysik), at det er vigtigt, at de studerende, der starter på fagene, har en realistisk forventning til, hvad der skal ske, end at flere studerende bliver optaget. En kort gennemgang af initiativer i litteraturen 8

72 Mentor-projekter Summer-camps Tiltag der griber ind i undervisningen Ekstra curriculære aktiviteter- after school activities Vejledning og karrierevejledning Rekruttering Marketing Figuren illustrerer tendenser i litteraturen. Ved en gennemgang af litteraturen er der få undersøgelser, der direkte beskæftiger sig med vejledningsinitiativer, dog er der artikler, der fokuserer på karrierevejledning (Se for eksempel Mcllveen & Pensiero, 2008). De manglende artikler kan skyldes, at counseling og carreer conseling udgør et selvstændigt felt med publiceringer om vejledningsmetoder og strategier, og de dukker derfor ikke op under vores søgning. En fællesnævner med vejledningsområdet er mentorprojekter, der præger en betydelig del af litteraturen, og handler om forskellige typer af mentorer. En undersøgelse viser, hvordan universitetsstuderende ved at agere mentorer for lærere i folkeskolen og gymnasiet bidrager med ny viden til disse lærere ved at være sparringspartnere, designer forsøg, planlægger små undervisningsforløb og samtidig får kendskab til undervisning (Goebel, 2009). Andre undersøgelser målretter specifikke mentorer til bestemte grupper minoritets-studerende (Conrad, et al., 2009; Yelamarthi & Mawasha, 2010). På Århus Universitet har man arbejdet med et mentorprojekt, hvis formål har været at vække interessen for en naturvidenskabelig karriere hos elever, der ikke umiddelbart ser mulighederne i et naturvidenskabeligt studium ved at koble eleverne sammen med en universitetsstuderende gennem 1½ år. Eleverne blev udvalgt efter at have en kulturbarriere at overvinde for at nå frem til universitetet og i særdeleshed naturvidenskabelige studier. Kulturbarriererne kunne knytte sig til b.la. familiebaggrund, geografisk afstand og holdningsmæssige forhold. Konklusionen på projektet er: Efter deltagelsen i mentorprojektet har 62 % af eleverne oplevet, at deres interesse for at tage en universitetsuddannelse er øget og 54 % svarer, at de har fået øget deres interesse for 9

73 at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Den øgede interesse skyldes generelt, at eleverne oplever, at de har fået større indblik i universitetsverdenen. Desuden er mange af eleverne blevet mere trygge ved universitetet. En stor del af de elever, der giver udtryk for, at de ikke har fået en øget interesse for at tage en universitetsuddannelse havde i forvejen stor interesse i at gå den vej, og mentorordningen har derfor ikke øget deres interesse. Enkelte elever havde allerede besluttet sig for andre uddannelser, og dette har mentorordningen ikke kunnet ændre på. ( Andersen & Krogh, 2009,side 3 ). Et andet eksempel på et effektfuldt mentorprojekt er ENT3R, et matematiktræningsprogram, som har haft stor succes i både Norge og Sverige. ENT3R er et omfattende rekrutteringsinitiativ med samfinansiering på finansloven, hvis formål er at Økt rekruttering til realfaglige studier og økt interesse for realfagene i et samfunnsperspektiv. Økt rekruttering av jenter til realfag og spesielt på fagområder der kjønnsdelingen er skjev ( Projektet er udbredt til de fleste højskoler og universiteter i Norge. Projektet drives af studerende, der ugentligt igennem et semester besøger gymnasieskoler, hvor elever kan melde sig på projektet. Nogle elever melder sig, fordi de har stor interesse for faget, nogle fordi de har brug for støtte og andre fordi de gerne vil blive bedre. Mentorkorpset udgøres af universitetsstuderende, der får uddannelse og skal igennem prøveforelæsning og ansættelsesudvalg, inden de sendes af sted. I en evaluering af projektet anslås det, at ENT3R: en vesentlig andel af informanter forteller at prosjektet har gitt dem mer lyst til å velge realfag videre (Jensen, et al., 2011). Andre artikler undersøger tiltag, der griber ind i undervisningen. Et konkret eksempel er Radboud University Njemingen i Holland, som har igangsat en lang række brobygnings-initiativer, hvor nogle griber ind i undervisningen. Et af initiativerne retter sig mod undervisere, der er ansatte i stillinger, der er delt mellem universitetet og et gymnasium. Gevinsten ved disse hybrid-ansatte er, at det ikke udelukkende er de uddannelsessøgende selv, der skal bygge bro fra gymnasiet til deres fag, men at denne transitionsproces også opleves af undervisere. Helt konkret giver dette mulighed for, at underviseren ved, hvad der er undervist i, og hvordan denne viden kan bringes i spil på første år. I forhold til valg-processen handler initiativet også om, at hybrid-underviserne bygger bro ud til gymnasiet, og kan sætte erfaringer i spil omkring, hvad første år på universitetet ser ud og evt. formidle kontakter til interesserede uddannelsessøgende. Dette kan være med til at sikre en realistisk forventningsafstemning. 10

74 Sidst beskriver nogle artikler effekten af Summer camps (Bischoff, Castendyk, Gallagher, Schaumloffel, & Labroo, 2008) og after schools activities (Aguirre, 2006) som redskaber til at fange studerendes interesser for naturvidenskab. Extra curricular activities har vist sig effektfulde til at fange elevers interesse for naturvidenskab, elever der ikke oplever skoleundervisningen som interesseunderstøttende. Se mere på Få undersøgelser beskæftiger sig med marketing (se for eksempel Johnson, 2010), nogle af disse er publicerede i Journal of marketing for higher education, mens andre publiceres i kommunikationslitteraturen. Del 2: Intern undersøgelse, IRIS Hvad ved vi om unges valg og fravalg? Et centralt element, hvis vi skal rette initiativer mod at kvalificere de uddannelsessøgendes forventninger, er de unges uddannelsesvalg. IND deltager for Danmark som et ud af 5 europæiske lande i et EU-finansieret forskningsprojekt IRIS (Interesser og rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser). I dette afsnit opridses kort nogle af de resultater, der er produceret i den danske del af projektet, hvor 38 unge fra naturvidenskabelige studieretninger interviewes om deres valg i slutningen af 3. g (stx og htx) og igen løbende interviewes, når de påbegynder en videregående uddannelse (primært teknat længere videregående uddannelser). Valget er en proces Vores forskning viser, at valget ikke stopper, når ansøgningen om optagelse på en videregående uddannelse er sendt af sted. Valgprocessen fortsætter ind på den videregående uddannelse, hvor den unge fortsat overvejer, om valget var den rigtige beslutning. Flere af de unge, vi følger, ændrer deres valghistorie undervejs i den periode, hvor vi følger dem fra slutningen af 3.g og 3 år frem. Det drejer sig både om de overvejelser, de har for at vælge deres uddannelse, men også overvejelser om fortiden og fremtiden 11

75 ændrer sig. Et eksempel er Morten på DTU, der vælger DTU, fordi han gerne vil kombinere ingeniøruddannelsen med noget ledelse. Efter en samtale med en mentor (professor) på første år bliver Morten dog opmærksom på, at det kan være en god ide at fordybe sig i ingeniør-aspekterne af uddannelsen, inden han kaster sig over ledelse. Efter denne samtale begynder Morten at overveje, om han skal tage nogle energi-fag for at have noget ingeniør-fagligt at kombinere med. Undervejs i denne proces ændrer Mortens valgfortælling sig fra i gymnasiet og i starten af første år at have fokus på ledelse, til at have fokus på energi. Faktisk fortæller Morten som flere af de andre informanter, at han altid har været interesseret i energi. Spørger man Morten nu, er ledelsesdelen røget helt ud af hans fortælling. Dette er en generel tendens. De unge rekonstruerer deres valg undervejs og fortæller en ny jeg har altid gerne ville være... -historie. Det betyder, at det kan være vanskeligt at spørge nuværende studerende om deres uddannelsesvalg, da vi får adgang til en bearbejdet historie (se side 6f for denne diskussion). Opleves som en individuel beslutning, men foregår i sociale netværk Valget opleves som en individuel opgave, som man selv har ansvar for at afklare. Særligt interessant er det i den forbindelse, at det betyder, at flere af de unge i datamaterialet ikke oplever det som en tilgængelig mulighed at gå til en studievejleder: Jeg er personligt på en eller anden måde nervøs for at blive præget af sådan en studievejleder. Sådan en er jo ikke neutral. Det ville være rart hvis han var, men der er jo ikke nogen der ville være neutral. En studievejleder har også en idé om, hvad der ville være godt at læse. Der ville jeg være nervøs for at blive præget af det. Jeg vil gerne sådan træffe mine egne valg. At træffe ens eget valg betyder, at den uddannelsessøgende kender sig selv bedst, og derfor bedst selv ved, hvad der en god vej videre frem. De unge har en oplevelse af at kunne vælge på alle hylder, men alligevel kæmper de med at finde ud af, hvad de vil og hvad der passer til dem. Denne søgning efter den rette uddannelse foregår ved at sammensætte brudstykker af information fra ug.dk, uddannelsesinstitutioners hjemmesider, arrangementer osv., og de unge oplever det som en vanskelig og ensom proces: Det er også lidt der, at jeg har en konflikt. Fordi at hvis jeg skulle vælge fag på universitetet efter hvad der interesserer mig mest, så ville det være sådan et eller andet teknisk ingeniøragtigt. For at komme dybere ned i hvordan ting fungerer. Men jeg kan bare ikke se mig selv arbejde som ingeniør. Det ville være et håbløst kedeligt arbejde, at sidde på sit 12

76 kontor alene med sin lommeregner. Og få tallet i den anden ende. Det synes jeg ikke er spændende. Og jeg kan ikke se om man gør nogen forskel, når man gør det. I nogle af de unges fortællinger bliver informationerne sammensat på måder, der passer ind i deres fortælling, men ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionernes selvforståelse. Det handler om fortællinger om, hvordan man i naturvidenskab arbejder isoleret fra andre mennesker, hvordan man som studerende skal terpe tal frem for at forstå de overordnede processer etc. Selvom valget opleves som et individuelt anliggende, er empirien fyldt med eksempler, der viser hvordan de unge brygger informationer sammen til en valghistorie om, hvorfor det netop passer så godt til dem at læse den pågældende uddannelse. Denne historie præsenteres i den unges sociale netværk, hvor den justeres afhængigt af om historien anerkendes og netværket oplever det som et plausibelt match. Det sociale netværk har således en væsentlig betydning for valget, og her er en relevant overvejelse, hvordan vi når ud til unge, der kommer fra familier uden tradition for lange uddannelser. Her er især htx interessant, da en stor bestanddel af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har lange uddannelsesbaggrunde. Interesser afstemmes i relation til jobperspektiv Uddannelsesvalget handler om langt mere end selve uddannelsen, det handler også om hvilken adgangsbillet de uddannelsessøgende oplever, at den giver til deres fremtidige liv. Valgprocessen bliver derfor en afsøgningsproces dels af hvad interesser jeg mig for, men denne interesse afstemmes af en række andre faktorer som jobmuligheder, løn, mulighed for at balancere et arbejdsliv med familieliv, avanceringsmuligheder etc. Valget er således langt mere komplekst end blot valg af videregående uddannelse. For en del af de studerende handler valget derfor mindre om uddannelsens beskaffenhed (fag, indhold og studiekultur) og mere om typen af adgangsbillet til det videre liv. Jeg tror primært, at jeg vil vælge sådan, min fremtidige uddannelse ud fra hvad der interesserer mig på nuværende tidspunkt. Og hvad jeg kunne forestille mig, altså arbejde som. Så derfor også anvendelighed. Jeg skal ligesom kunne se, at det jeg læser, det fører frem til et job, som jeg godt gider at have. Det er ikke nok, at jeg synes, at det jeg læser er helt vildt spændende, men at jeg så ender med at blive noget, jeg ikke kan se mig selv lave resten af mit liv. Det skal man jo også overveje. Og for mig, der er det sådan ret vigtigt at jeg får et job, som ikke er for rutinepræget. Så jeg kan lave noget forskelligt, så jeg ikke skal lave det samme hele tiden (Frederik). Nogle studerende har vanskeligt ved at forestille sig, hvor naturvidenskabelige uddannelser leder hen, og hvilke typer arbejde man kan varetage. Nogle af de uddannelsessøgende i denne undersøgelse fravælger 13

77 naturvidenskab, fordi de ikke kan se en attraktiv karriere-horisont. Det bliver derfor en væsentlig overvejelse, hvilke adgang de uddannelsessøgende har til jobmuligheder, når de afsøger uddannelserne på Det Naturvidenskabelige Fakultet, og vi bør i team 1 arbejde videre med, hvordan vi udfylder denne efterspørgsel bedst muligt. Fravalg af naturvidenskab i overensstemmelser med oplevelser på første år Et særligt fokus i IRIS har været på de elever, der i gymnasiet udpeger et naturvidenskabeligt fag som et af deres foretrukne, men som alligevel overvejer en ikke-naturvidenskabelig uddannelsesvej. Følgende rationaler identificeres for ikke at vælge naturvidenskab: Det er enten uklart hvilke jobs Naturvidenskab giver adgang til, eller de opleves som uattraktive Naturvidenskab er i dens egenart og struktur ikke et attraktivt valg Naturvidenskab giver ikke mulighed for selvudvikling Nogle af de uddannelsessøgende oplever det vanskeligt at finde ud af, hvad man kan blive, når man står med sit naturvidenskabelige kandidatbevis i hånden. Andre oplever naturvidenskabsfolk som isoleret socialt i deres arbejdsliv eller som arbejdsbier, der ikke har adgang til at styre deres eget arbejdsliv men som nogle der leverer fabriks-beregningerne. Andre igen har vanskeligt ved at se andre muligheder end forsker og underviser-jobs. Generelt er der blandt fravælgerne en oplevelse af naturvidenskab som noget, der er rigidt, stabilt og noget man skal lære udenad også på universitetsniveau. Disse unge oplever at have en stor interesse i naturvidenskab, men en interesse de ikke regner med at kunne indfri på en naturvidenskabelig universitetsuddannelse. Sidst peger nogle af de studerende på naturvidenskab som et sted, hvor man instrumentelt lærer allerede eksisterende viden, men ikke et sted hvor man producerer og udvikler viden. Dette rammesættes af de unge som mangel på selvudviklings-muligheder, hvilket de oplever som en modsætning til humanistiske fag, hvor de oplever selvudvikling som værende indlejret, idet man diskuterer og forholder sig til stoffet. Fravælgernes begrundelser for at vælge naturvidenskab svarer i høj grad til de førsteårs-studerendes oplevelser med at begynde på et naturvidenskabeligt studium. De førsteårs-studerende fortæller også om viden, der skal læres uden ad, instrumentel læring og begrænset mulighed for at relatere sig selv til stoffet. 14

78 Ud fra dette perspektiv er det relevant at spørge, hvorvidt disse studerende med en stor interesse for naturvidenskab overhovedet ville kunne trives hos os? Er det potentielle studerende eller ønsker vi studerende med en mere instrumentel indgang til læring? Igen ledes blikket tilbage på skismaet flere studerende eller en tydelig forventningsafstemning. Dette er et eksempel på en gruppe af studerende, som angiver naturvidenskab som deres yndlingsfag i 3.g. På trods af deres interesse tyder det på, at vi gennem en forventningsafstemning højst sandsynligt ikke vil kunne overbevise dem om at vælge naturvidenskab, i hvert fald ikke som vores uddannelsestilbud er skruet sammen i dag. Hvad tager vi med fra Analysenotatet i det fortsatte arbejde i tema 1 Analysenotatet vil fungere som klangbund for den fortsatte ideudvikling i team 1. Affødt af notatet slår vi i idekataloget foreløbige temaer an, som vi ønsker at kigge nærmere på i vores arbejde i næste projektperiode (for en beskrivelse se idekatalog). Det drejer sig om: Udvikling af karrierevejledning Udvikle en rekrutteringsportfolio som redskab til at målrette vores initiativer og skabe synlighed omkring, hvilke studerende vi kunne være bedre til at nå ud til Udvikle et koncept for mentorordning Udover disse temaer for det videre arbejde i team 1, optræder der i idekataloget et tema, der er udledt af den nuværende praksis på Fakultetet (forbedring af studieretningsprojekt-konceptet), samt et tema der er inspireret af praksis andre steder (hybridlærer-ordningen). Analysenotatet bidrager dels til disse konkrete temaer for den fremtidig ideudvikling i team 1, og dels til at rejse en række opmærksomhedspunkter for det videre arbejde. Først og fremmest drejer det sig om at rette opmærksomheden mod vores kvalitetssikringspraksis, da vi her identificerer et udviklingspotentiale. Samtidig ønsker vi at arbejde videre med forventningsafstemning som det primære mantra, når det gælder en kvalificering af overgangen fra gymnasiet til Det Naturvidenskabelige Fakultet. Referencer Aguirre, A. (2006). Diversity, leadership in higher education. In A. H. E. Report (Ed.), (Vol. 32). Andersen, H. M., & Krogh, L. B. (2009). Afrapportering af Mentornetværk ved Aarhus Universitet Andersson, S., & Linder, C. (2008). Motives and achievements of first year students on the master programme in Engineering Physics at Uppsala University. Antonio, A. L. (2003). Diverse Student Bodies, Diverse Faculties. Academe, 89(6),

79 Bischoff, P. J., Castendyk, D., Gallagher, H., Schaumloffel, J., & Labroo, S. (2008). A science summer camp as an effective way to recruit high school students to major in Physical Sciences and Science Education. International Journal of Enviromental & Science Education, 3(3). Bowden, J., & Marton, F. (1998). The University of learning. London and New York: RougtledgeFalmer. Burton, J. A. (2010). Formulating recruitment and retention policies at the university of Delaware: From affirmative action to diversity in financial aid and admission diss. Cleaves, A. (2005). The formation of science choices in secondary school. International Journal of Science Education, 27(4), Conrad, S., Canetto, S. S., MacPhee, D., & Farro, S. (2009). What attracts high-achieving socioeconomically disadvanged students to the physical sciences and engineering. College Student Journal, 43(4). Cross, M. (2004). Institutionalising campus diversity in South African Higher Education: Review of diversity Scholarship and diversity education. The International Journal of Higher Education and Educational Planning, 47(4), Damsholt, T. (2003). Det gode studieliv. En kvalitativ undersøgelse af studiemønstre, studieskift og frafald ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Devall, E. L., Vail, A., & Resendez, J. (2005). Strategies for recruiting and retaining hispanic students. Journal of family and consumer science, 97(4), Entwistle, N. (2009). Teaching for Understanding at University. London: Palgrave macmillan. Garelik, G. (2000). Report urges scientists to recruit, retain more women and minorities. Bioscience, 50(11). Gause, C. P., Dennison, S., & Perrin, D. (2010). Equity, Inclusiveness, and Diversifying the Faculty: Transforming the Univeristy in the 21st Century. Quest, 62(1), Goebel, C. A. (2009). Providing undergraduate science partners for elemtary teachers; Benefits and challenges. CBE - Life science 8(3). Graaff, M. d. (2010). Béta mentality In YoungWorks (Ed.). Hill, C., Corbett, C., & Rose, A. S. (2010). Why so few? Women in science, technology, engineering, and mathematics. Holmegaard, H. T., Ulriksen, L., & Madsen, L. M. The process of choosing what to study. A longitudinal study of upper secondary students identity work when choosing higher education. Under review. Illeris, K., Katznelson, N., Simonsen, B., & Ulriksen, L. (2002). Ungdom, identitet og uddannelse. Frederiksberg: Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetsforlag. Jakobsen, A., Rump, C. Ø., Clemmesen, T., & May, M. (1999). Kvalitetsudviklingsprojektet 'faglig sammenhæng'. Hovedrapport. In C. s. s. n. 1 (Ed.): DTU. Jensen, F., Sjaastad, J., & Henriksen, E. (2011). Hva nytter? På jakt etter suksesshistorier om rekruttering til realfag. KIMEN, 1. Johannsen, B. F. (2007). Attrition in university Physics. Licentiate Thesis, Uppsala University. Johannsen, B. F., Madsen, L. M., & Camilla Østerberg Rump. (2011). Deferred gratification: how students cope with university physics education. Under review. Johnson, J. (2010). On using humor to marked higher education: at whose expense is the clowning? Journal of markedting for higher education, 20(2). Jr., E. E. B. (2011). A multicontextual model for broadening participation in STEM related disciplins. US- China Education Review, 8(3), kommunikationsudvalg, D. N. F. (Producer). (2010). Studiestartsundersøgelse Kossuth, J., & Leger-Hornby, T. (2004). Attracting women to technical professions. EDUCAUSE Quarterly, 27(3). Mcllveen, P., & Pensiero, D. (2008). Transition of graduates from backpack-to-briefcase: A case study. Education and training, 50(6), Ozga, J., & Sukhnandan, L. (1998). Undergraduate non-completion: Developing an explanatory model. Higher Education Quarterly, 52(3),

80 Pace, D., Witucki, L., & Blumreich, K. (2008). Benefiting female students in science, math and engineering: the nuts and bolts of establishing a WISE (Women in science and engineering ) learning community. NASPA Jornal, 45(3). Ralston, P., Cloud, R., & Bell, J. (2005). Step Ahead: Diversifying graduate programs through enrichment. Journal of family and consumer science, 97(1). Reid, E. (2010). Exploring the experiences of African Amerian women in an undergraduate summer research program designes to adress the underrepresentation of women and minorities in neuroscience: A qualitative analysis. Rosser, S. V. Attracting and retaining women in science and engineering. Academe, 89(4), Sjaastad, J., & Jensen, F. (2011). Increased motivation for science and mathematics education? Investigating a mentor project. Under review. Stevens, M. L., & Miller-Idress, C. (2009). Academic Internationalism; U.S. Universities in Transition. In A. R. o. c. c. a. t. S. S. R. Counsil (Ed.): Stanford University. Williams, S., & Coleman, T. (2011). "Extra Push" toward Diversity. Diverse: Issues in Higher Education, 28(2). Wistedt, I. (2001). Five gender-inclusice projects revisited: a follow-up study of the Swedish government s initiatives to recruit more women to higher education in mathematics, science and technology Stockholm. Yelamarthi, K., & Mawasha, P. R. (2010). A scholarship model for student recruitment and retention in STEM disciplins. Journal of STEM Education, 11(5&6). Yorke, M., & Longden, B. (2004). Retention and student success in higher education. Maidenhead, UK: Open University Press. 17

81 Liste over SCIENCEs rekrutteringsaktiviteter i 2011 Beskrivelse Målgruppe Informationskanal Fælles SCIENCE, LIFE og FARMA grundskoletjeneste for klasse med tilmelding på nettet elever deltager årligt. Biologisk Institut og Niels Bohr Institutet udbyder hver én øvelse. Grundskoleelever Besøgsordning Cirkus Naturligvis - naturvidenskabelig undervisning på Sjælland og Øerne for klasse. Cirka 250 skolebesøg årligt. Grundskoleelever Besøgsordning 9. og 10. klasses studiepraktik, der afvikles på alle institutter i én uge én gang årligt. Grundskoleelever Besøgsordning Studiepraktik for folkeskoleelever på Niels Bohr Instituttet. Afvikles én gang årligt. Grundskoleelever Besøgsordning Markedsføring af SCIENCE s aktiviteter og initiativer på grundskoleområdet Grundskoleelever Tryksager og hjemmesider Presseomtale af SCIENCE s aktiviteter og initiativer på grundskoleområdet Grundskoleelever Massemedier Produktion af folder, der indeholder en beskrivelse af alle bacheloruddannelser på fakultetet. Folderen uddeles på landets gymnasier, til Åbent Hus, gymnasiebesøg på SCIENCE, UNF's foredrag på Sjælland, uddannelsesmesser, gymnasielærerdage, offentlige foredrag m.m. Folderen kan også fås via folderstativer, som står i fakultetets store bygninger. Folderen laves i samarbejde med fakultetets lokale kommunikationsmedarbejdere og SCIENCE Uddannelsesservice. Opdatering og tryk af forældede eller opbrugte foldere om fakultetets bacheloruddannelser. Folderne uddeles til Åbent Hus, gymnasiebesøg på SCIENCE, UNF's foredrag på Sjælland, uddannelsesmesser m.m. Produktion af flyer om bacheloruddannelserne og gymnasieaktiviteterne på SCIENCE. Flyeren uddeles til uddannelsesmesser, Åbent Hus, gymnasiebesøg på SCIENCE, UNF's foredrag m.m. Produktion af folder om SCIENCEs tilbud til gymnasierne. Folderen uddeles på gymnasielærerdagen, ved gymnasiebesøg på SCIENCE, til UNF's foredrag m.m. Produktion af folder om SNMs tilbud til gymnasierne. Folderen indeholder også en kort oversigt over SCIENCEs generelle tilbud til gymnasierne. Folderen uddeles på gymnasielærerdagen, ved gymnasiebesøg på SCIENCE, til UNF's foredrag m.m. Produktion af to undervisningsbøger til gymnasiet. En om bioteknologi og en om geoforskning. Vi har fået en ekstern bevilling på kr. til projektet. Den rækker til tekst, layout og opbygning af hjemmeside med pdf-filer. Hvis vi får flere penge på et senere tidspunkt, bliver bøgerne tryk og uddelt gratis til gymnasierne. "Få tilsendt en uddannelsesfolder"-service på hjemmesiden. Folderne pakkes af studentermedhjælpere. I 2010 blev der udsendt godt 2000 foldere til potentielle studerende. Fotografering af studerende (danske og internationale), ansatte og færdiguddannede samt fakultetets forskning, undervisning, bygninger, faciliteter og aktiviteter. Billederne tages af professionel fotograf og lagres i fakultetets fotoarkiv. Bilederne bruges løbende i fakultetets kommunikation. Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Tryksager Tryksager Tryksager Tryksager Tryksager Bøger Hjemmesider Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Tryksager Google Adwords-annoncering i Danmark og udlandet for fakultetets kandidatuddannelser. Bachelorer Web-annoncering Uddannelsesinformation i KU's rekrutteringspublikation "Studier 12" og på Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Tryksager Lave interviews med bachelorstuderende, kandidatstuderende og færdige kandidater til KU's rekrutteringspublikation "Studier 12", uddannelsesfoldere på SCIENCE, og Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Tryksager Lave interviews med internationale kandidatstuderende, der skal bruges på Elever fra STX, HTX, Interviews laves på dansk og oversættes til engelsk. HHX, HF og VUC 3 dages studiepraktik for 3. g'ere og studenter. Laves på alle institutter en gang årligt. SCIENCE's lokale web- og kommunikationsmedarbejdere bidrager til udviklingen og gennemførslen af studiepraktikken. Aktiviteten er landsdækkende og studiepraktikken markedsføres i samarbejde med bl.a. AU, SDU, AAU, Elever fra STX, HTX, LIFE og FARMA. HHX, HF og VUC Gymnasiebesøg på fakultetets institutter. Besøgene kan være ad hoc-besøg eller etablerede besøgstilbud Elever fra STX, HTX, a la Ungdomslaboratoriet. HHX, HF og VUC Webportal med hjælp til studieretningsprojekter. SCIENCEs lokale web- og kommunikationsmedarbejdere Elever fra STX, HTX, bidrager til udviklingen af webportalen. HHX, HF og VUC Tryksager Besøgsordning Besøgsordning Hjemmesider

82 Opdatering af uddannelsestekster på Studerende for en dag-besøgsordning. Cirka 350 gymnasieelever og studenter deltager årligt. Markedsføring af "Studerende for en dag"-ordningen. Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Hjemmesider Besøgsordning Web-annoncering Åbent hus-arrangementet på SCIENCE. Lokale kommunikationsmedarbejdere deltager i planlægningsgruppe. SCIENCE/LIFE/FARMA-afdeling på KUs stand på uddannelsesmessen "Uddannelser uden grænser". Messen afholdes i København, Aalborg, Herning, Odense og Århus. Studievejledere fra SCIENCE deltager i messen. Afdeling på "Future People"-standen på uddannelsesmessen i København. "Future People"-projektet er et rekrutteringssamarbejde mellem landets it-uddannelser. Bl.a. laves der et fremstød for den nye Naturvidenskab og it-uddannelse. Opsætning af store plakater på 1,5 x 2 meter på udvalgte htx-skoler og gymnasier på Sjælland cykelsaddel-betræk sættes på cykler ved alle htx-skoler og gymnasier på Sjælland. Betrækkene reklamerer for Åbent hus på SCIENCE. Støtte til Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF). Ved at støtte UNF får alle studerende på SCIENCE gratis adgang til UNF's foredrag. Yderligere får SCIENCE annoncer i UNF's sæsonprogram, nyhedsbreve og kan uddele rekrutteringsmaterialer til cirka gymnasieelever årligt, som lytter til foredragene. Studieinformation til studievalgscentre, bl.a. fakultetets foldere, flyer og nyhedsbrev til gymnasielærere. Presseomtale af SCIENCE s aktiviteter og initiativer på rekrutteringsområdet Elektronisk nyhedsbrev til naturfagslærere i gymnasiet. Udkommer 1. februar og 1. september. Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Hjemmesider, tryksager og annoncer Uddannelsesmesse Uddannelsesmesse Plakater Cykelsaddelbetræk Besøgsordning Tryksager og nyhedsbreve Massemedier Nyhedsbrev Produktion af t-shirts og jakker til studentermedhjælpere og andre medarbejdere, der deltager i messer, Åbent Hus, skoletjenester, Kulturnatten, Forskningens Døgn og tv-optagelser. Produktion af lysbilledshows om de enkelte uddannelser og institutter, så potentielle studerende kan se, hvordan der ser ud på SCIENCE. Lysbilledshowsene laves med danske og engelske billedtekster. Opgaven udføres i samarbejde med fakultetets lokale kommunikationsmedarbejdere. Produktion af billedgallerier til hjemmesiden om fx SCIENCE idrætsdag, de studerendes revyer, sciencedating, cafe-arrangementer m.m. Målet er at give potentielle studerende et indblik i livet på SCIENCE. Opgaven udføres i samarbejde med fakultetets lokale kommunikationsmedarbejdere. Presseomtale af SCIENCE s aktiviteter og initiativer for studerende Årlig gymnasielærerdag der gennemføres i samarbejde med LIFE og FARMA. På dagen laves matchmaking mellem UVM's fagkonsulenter og relevante institutledere. Se evt. særskilt kommunikationsplan for arrangementet. Inspirationsdage for gymnasielærere på SNM. Inspirationsdage for gymnasielærere på NBI. Undervisning og foredrag for ca gymnasieelever på SNM pr. år. Undervisning og foredrag for ca gymnasieelever på Øresundsakvariet pr. år. Indlæg i alumneforeningen Cubulus' nyhedsbrev samt presseomtale af SCIENCE s aktiviteter og initiativer for tidligere studerende. Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC samt den brede befolkning Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Elever fra STX, HTX, HHX, HF og VUC Studerende på SCIENCE Lærere på STX, HTX, HF og VUC Lærere på STX, HTX, HF og VUC Lærere på STX, HTX, HF og VUC Lærere på STX, HTX, HF og VUC Lærere på STX, HTX, HF og VUC Tidligere studerende på SCIENCE Beklædning Hjemmesider Hjemmesider Massemedier Besøgsordning Besøgsordning Besøgsordning Besøgsordning Besøgsordning Nyhedsbrev

83 Studiestartsundersøgelser. Elektroniske spørgeskemaer sendes til nye bachelorstuderende og internationale full degree-kandidatstuderende. På baggrund af resultaterne justeres SCIENCEs rekrutteringsindsats. Bachelor- og kandidat-uddannelseshjemmesider for potentielle studerende. Laves i samarbejde med Uddannelsesservice, uddannelsernes studieledere og lokale kommunikationsmedarbejdere (både dansk og engelsk udgave) Markedsføring af fakultetets uddannelser, film, filmkonkurrence, studiepraktik, åbent hus, studieretningsprojekter m.m. gennem web-annoncering. Bl.a. på Facebook, Twitter, My Space, Messenger m.m. International filmkonkurrence. SCIENCE inviterer alle til at producere film om naturvidenskab på KU og om fakultetets uddannelser til brug for rekruttering af nye danske og internationale studerende. Spørgeskemaundersøgelse SCIENCE og KU Studerende og potentielle studerende fra Danmark og udlandet Hjemmesider Studerende og potentielle studerende Web-annoncering Potentielle danske og udenlandske studerende Filmkonkurrence Potentielle bachelor- "Det kan du blive". Rekrutteringsfilm om de jobs man kan få med fakultetets bacheloruddannelser. og kandidatstuderende Film Potentielle Udvalgte "Det kan du blive"-rekrutteringsfilm får engelske undertekster med henblik på rekruttering af internationale internationale kandidatstuderende. Filmene lægges på fakultetets engelske hjemmesider, You Tube m.m.. kandidatstuderende Film Film om fakultetets besøgsordninger, gymnasiebesøg, folkeskoletjenesten, Studerende for en dagbesøgsordningen, Åbent hus og studenterservice (vejledningsfilm). Filmene lægges på fakultetets mange hjemmesider, så potentielle studerende kan blive motiverede til at besøge fakultetet og senere læse en af Elever fra folkeskolen, SCIENCEs uddannelser. stx, htx, HF og VUC Film Potentielle bachelor- Geo-cases sælges til landets gymnasier til brug for undervisningen i naturgeografi. og kandidatstuderende Diverse Annoncering for Naturvidenskab og it-uddannelsen i Urban, Metro Expres, 24 Timer, Politiken og Berlingske. Særlig indsats laves for at øge rekrutteringen af nye studerende til den nye Naturvidenskab og Potentielle bachelorit-uddannelse. og kandidatstuderende Avis-annoncering Produktion af kæmpe bannere, der reklamerer for Åbent hus og SCIENCEs uddannelser og aktiviteter. Bannerne hænges op på HCØ-bygningen. Markedsføring af ledige studiepladser på SCIENCE den 30. juli Se særskilt markedsføringsplan. Potentielle bachelorog kandidatstuderende Banner Potentielle bachelorog kandidatstuderende Banner Markedsføring af gymnasielærervejen skal gøre gymnasieelever og nuværende studerende interesserede i at blive gymnasielærere. Markedsføringen består i "hvad kan du blive"-film samt interviews med gymnasielærere til hjemmesiden og foldere. Potentielle bachelorstuderende og nuværende studerende Film og hjemmesider Film med foredrag af fakultetets forskere, der bringes i Danskernes Akademi på DR2. Filmene ses af 2 mio. danskere årligt og kan skabe interesse for naturvidenskab. Bruges også af gymnasier i undervisningen. SCIENCE Kommunikation producerer cirka 30 film i Den brede befolkning Film Ca personer deltager i fakultetets kulturnats arrangementer. Besøgene kan øge interessen for naturvidenskab og fakultetets uddannelser. Den brede befolkning Besøgsordning/Event Offentlige foredrag. SCIENCE Kommunikation filmer udvalgte foredrag og lægger dem på fakultetets hjemmeside, så offentligheden kan få et indblik i fakultetets forskning, undervisning og aktiviteter. Befolkningen Foredrag

84 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Styregruppe, Studieintroduktion model 2012 S A G S N O T A T 14. OKTOBER 2011 Vedr.: Initiativer der foreslås implementeret i 2012 fra Team 2 Sagsbehandler: Julie Reventlow Clemmensen og Christine Holm, Team 2 FAKULTETSSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET TAGENSVEJ KØBENHAVN N Vi har i Team 2 har udviklet en række forslag til initiativer til studieintroduktionen på SCIENCE fra optagelsebrev til og med uge 35, jf. kommissoriet. Vores forslag til initiativer er beskrevet i 5 hovedafsnit i det følgende: Del 1: Koncept for campusdagene i uge 35 Vores hovedfokus i arbejdet i fase 2 har været at udvikle forslag til en fleksibel model for campusugen i uge 35, som kan bidrage til at gøre de studerende klar til at påbegynde uddannelsen. Vi præsenterer et koncept/minimumsmodel med 6 fokuspunkter for campusugens aktiviteter. I tilknytning hertil har vi en indstilling om organisering og ansvarsfordeling ifb. campusugen (1.2) og en indstilling om model for uddannelse af rusvejledere (1.3). De sidste to afsnit i del 1 er inspiration til uddannelsernes arbejde med at udfolde programmet for campusugen: En række ideer til aktiviteter i campusugen (1.4) samt et forslag til drejebog for planlægning af campusugen (1.5). TLF Del 2: Hyttetur Vi præsenter en indstilling om afholdelse af hytteture efter uge 35. Vi mener at en hyttetur et par uger efter studiestart vil kunne have meget stor betydning for udvikling af det sociale studiemiljø. Forslaget kræver hurtig stillingtagen og koordinering, da det er ved at være på høje tid at booke hytter for 2012.

85 Del 3: Informationsmateriale Vi præsenterer en indstilling om koncept for informationsmaterialer til de nye studerende på baggrund af en analyse af det nuværende informationsflow. Del 4: Empiriindsamling Vi er påbegyndt arbejdet med planlægning af empiriindsamling for årgan 2011 (nulpunktsmåling). Empiriindsamlingen er planlagt til at finde sted efter blok 2, og vil blive endelig planlagt i fase 3 med input fra Jacob Jensen. Del 5: Samlet implementeringsplan Der præsenteres en oversigt med en samlet implementeringsplan for initiativerne foreslået af team 2. Den skal ses i sammenhæng med implementeringsovervejelserne i de enkelte afsnit. SIDE 2 AF 46 En del af vores indsatsområder er kun påbegyndt og skal videreudvikles i fase 3 og nogle vil få større vægt i 2013 (Forslag til evalueringer og indsatser omkring studiemiljø og studieliv efter uge 35 i samarbejde med teamteam 3). Hele punktet fra kommissoriet omkring Informationbehov hos aktører på SCIENCE omkring data på de optagne studerende er et vigtigt område som vi dog, efter aftale med styregruppeformanden, først vil fokusere på i God læselyst, Team 2

86 Indholdsfortegnelse SIDE 3 AF 46 Del 1 Campusugen Koncept for campusdage til SI Organisering og ansvarsfordeling i forbindelse med Campusugen Uddannelse af rusvejledere Ideer til aktiviteter i campusugen Drejebog til planlægningen af campusugen Del 2 Hyttetur Forslag til placering af hyttetur i forbindelse med SI Del 3 Informationsmateriale Koncept for informationsmaterialer til de nye studerende Nuværende informationsflow til optagne studerende på SCIENCE.. 38 Del 4 Empiriindsamling Empiriindsamling Nulpunktsmåling Del 5 Implementeringsplan Implementeringsplan for ideer foreslået i fase

87 SIDE 4 AF 46 Del 1 Campusugen 1.1 Koncept for campusdage til SI2012 Overordnet mål med campusugen Campusugen spiller en central rolle i den del af studieintroduktionen, som hører under team 2, dvs. fra de nye studerende modtager brev med tilbud om studieplads, til første undervisning starter. Campusugen skal medvirke til at gøre de studerende studieparate, klar til at påbegynde uddannelsen. Team 2 har formuleret en række fokuspunkter, som vi finder afgørende for at campusugen kan opfylde sit formål. Disse fokuspunkter er centrale for alle fakultetets uddannelser, og skal derfor være styrende for aktiviteterne i campusugen: En fleksibel model Vi foreslår et koncept med en fleksibel model for de 5 campusdage, som kan implementeres på alle fakultetets uddannelser fra Heri indgår en række obligatoriske elementer, samt en række valgfrie elementer, der kan inddrages i større eller mindre omfang. De 6 fokuspunkter skal alle tilgodeses i minimumsmodellen (opgaven i kommissoriet), således at de overordnede formål og læringsmål for campusugen opfyldes. Der kan inddrages aktiviteter inden for de enkelte fokuspunkter i større eller mindre omfang, således at de forskellige fokuspunkter vil kunne tilgodeses på flere niveauer alt efter de lokale ønsker og behov, således (eks):

88 Modellen er altså en rammemodel, som skal udfoldes af de centrale aktører i fællesskab (institut, studieledelse, ældre studerende, administration, studenterservice mm. se mere om aktører og ansvarsfordeling i afsnittet Organisring og ansvarsfordeling). På den enkelte uddannelse skal campusugens program og aktiviteter naturligvis tilrettelægges hensyn til uddannelsens særlige forhold, udfordringer og faglige krav og kultur. Der vil formentligt være forskelle på hvordan de forskellige fokuspunkter ønskes vægtet på de forskellige uddannelser, og den fleksibilitet er indbygget i modellen. Vi har i team 2 arbejdet med at udvikle forslag til forskellige aktiviteter der kan ligge i de 6 fokuspunkter, for at campusugen kan udfylde sine formål. I det følgende vil helt centrale forslag være nævnt under hvert af fokuspunkterne som en del af minimumsmodellen, mens øvrige ideer til aktiviteter er samlet i afsnittet Ideer til aktiviteter i campusugen. På de enkelte uddannelser vil man formentligt have erfaringer med eller udvikle endnu andre former for aktiviteter, som med fordel kan inddrages i campusugen. SIDE 5 AF 46 Fokuspunkt 1: Etablering af tryghed og fællesskab Baggrund: Et godt socialt tilhørsforhold på uddannelsen er vigtigt for at klare sig godt gennem studierne. Gode sociale netværk og sociale relationer til andre på uddannelsen og i det faglige miljø kan være en motivationsfaktor for at studerende engagerer sig i uddannelsen og spiller en væsentligt rolle for fastholdelsen. De studerende har brug for at opleve at de hører til og er en del af et socialt fællesskab, hvor andre interesserer sig for om de møder op eller ej. Gode sociale relationer afgørende for udvikling af et godt fagligt studiemiljø. Hvis man føler sig tryg og accepteret, vil man I højere grad turde indgå aktivt i undervisningen både ift. undervisere og medstuderende, hvilket er afgørende for udbyttet af undervisningen fra første undervisningsdag. Det er vigtigt at alle studerende tør stille spørgsmål og opsøge vejledning, ligesom de skal kunne være faglige sparringpartnere for hinanden uden at de skal være bange for at dumme sig eller "falde i gennem". Formål: Aktiviteterne i campusdagene om etablering af tryghed og fællesskab skal bidrage at til at give de nye studerende en tryg start på studiet og skabe et godt socialt fællesskab for og med de nye studerende, så de oplever et tilhørsforhold til uddannelsen, og får skabt det bedste grundlag et godt fagligt studiemiljø. Etablering af fællesskab og tryghed skal ske på 3 niveauer: Mellem de nye studerende indbyrdes Mellem den nye årgang og ældre årgange Mellem de nye studerende og undervisere

89 Læringsmål: Efter campusugen har alle nye studerende: En gruppe af medstuderende som de kender rigtig godt og er trygge ved Et godt socialt netværk med studerende på årgangen og med nogle af de ældre studerende Kendskab til nogle af underviserne på 1. år, som de har haft lejlighed til at tale med og stille spørgsmål til i mere uformelle rammer. SIDE 6 AF 46 Obligatoriske elementer i minimumsmodellen: Planlagte, faciliterede aktiviteter i campusugen som giver de nye studerende mulighed for at etablere gode sociale relationer til hinanden, de får lært nogle af de ældre studerende godt at kende, de har haft lejlighed til at møde og tale med nogle af undervisererne på uddannelsen. Fokuspunkt 2: Introduktion til instituttet Baggrund: Uddannelserne er forankret i faglige miljøer, og som oftest vil en uddannelse være tæt knyttet til et bestemt institut, både hvad angår fysisk placering og faglig tilknytning. I nogle tilfælde går uddannelsen på tværs af flere institutter eller der er flere forskellige uddannelser under sammen institut, men der vil i alle tilfælde være faglige miljøer som har tilknytning til uddannelsen. De nye studerende skal til at opbygge deres egen faglige identitet, og her har det betydning at opleve et tilhørsforhold til det faglige miljø som uddannelsen er indlejret i. De studerende har behov for at kunne orientere sig i de fysiske og faglige rammer, de skal færdes i. Tiltag der retter sig mod såvel den faglige og som sociale integration af de studerende er afgørende for fastholdelse af de studerende. Formål: De studerende skal føle sig velkomne på det sted, hvor de har deres daglige gang, og derfor skal de introduceres til stedet såvel praktisk som fagligt. De skal have en fornemmelse for de personer der færdes der og hvad de beskæftiger sig med. De skal opleve at de kan trække på ressourcer i det faglige miljø og introduceres til centrale personer, aktiviteter, faciliteter og det fysiske studiemiljø. Der skal skabes mulighed for uformelle faglige møder mellem nye studerende og øvrige studerende og ansatte på instituttet, så de studerende kan udvikle deres egen faglige identitet og interesser og se deres uddannelse i en større sammenhæng.

90 Læringsmål Efter campusugen skal de nye studerende: Have et indtryk af instituttet / det faglige miljø fysisk, fagligt og praktisk Kunne orientere sig på campus hvad findes hvor? SIDE 7 AF 46 Obligatoriske elementer minimumsmodellen Velkomst ved institutleder/vilu/studieleder Introduktion til faciliteter på instituttet fx print, kantine, support, lokaler, studenterrum, bibliotek, studiepladser osv. Introduktion til faglige miljøer/forskergrupper, fx ved aktiviteter som Besøg en forsker Rundvisning på institut og campus hvad findes hvor? Fokuspunkt 3: At være studerende Baggrund: Undersøgelser viser at mange nye studerende oplever problemer med hvordan de skal planlægge deres tid og forberede sig til undervisningen. Der er både behov for forventningsafstemning om hvad det vil sige at være fuldtidsstuderende, men også konkret vejledning til hvordan man bliver en god studerende. Det er en proces at gå fra at være elev til at blive studerende, og den proces skal man fra uddannelsens og fakultetets side støtte de studerende i. I campusugen skal der tages fat på studieunderstøttende aktiviteter, som man så kan følge op på hen over første studieår. Mange nye studerende er ikke blot begyndt på en uddannelse, de er måske også ved at flytte hjemmefra, søger efter bolig, etc. hvilket kan gøre det ekstra vanskeligt at falde på plads i den nye rolle med at være studerende. Formål: At støtte de studerende i at finde sig til rette i rollen som studerende, og lette overgangen fra elev til at blive studerende, ved at involvere de studerende i forskellige studieunderstøttende aktiviteter. De skal opleve at de selv kan have indflydelse på at skabe gode rammer for deres studieliv ved fx engagere sig i læsegrupper, at deltage aktivt i undervisningen og anlægge nogle hensigtsmæssige strategier. De skal introduceres til uddannelsens og fakultets vejledningstilbud og støttemuligheder. Læringsmål: De studerende skal i løbet af campusugen: Være en del af en studie-/læsegruppe og tage ansvar for at opbygge et godt studiemiljø.

91 Have fået drøftet og afstemt deres forventninger til arbejdsindsats og tidsforbrug på studiet Indledende erfaringer med studieplanlægning og studieteknikker Opnå kendskab til uddannelsens og fakultetets vejlednings- og støttetilbud, og hvordan de kan opsøge dem. SIDE 8 AF 46 Obligatoriske elementer i minimumsmodellen Etablering af læsegrupper og proces for hvordan man også senere kan etablere nye grupper om nødvendigt Introduktion til studieplanlægning som er fagligt forankret, dvs. ved oplæg udefra anvendes eksempler fra uddannelsens fag. Intro til fakultetets støtte- og vejledningstilbud i øvrigt og tid til at studerende med særlige behov kan få afklaring og støtte. Fokuspunkt 4: Mit studium Baggrund: Det er afgørende for at de nye studerende kan blive parat til at påbegynde uddannelsen at de har et indgående kendskab til det forløb, de skal i gang med, både hvad angår indhold, krav og forventninger. Der er behov for aktiviteter der meget konkret beskæftiger sig med studiet i blok 1, og uddannelsen som sådan. Ift fastholdelse er det vigtigt at de studerende har tilvalgt deres studie aktivt, og at de ved hvad de har valgt. Nogle studerende vil have udbytte af at se hvordan deres uddannelse forholder sig til verden udenfor, og hvad man bruge uddannelsen til i praksis. Formål: At få afklaret alle spørgsmål de studerende kunne have omkring den uddannelse, de skal til at starte på både hvad angår praktisk afklaring og faglig identitet og motivation. Læringsmål: De studerende skal i løbet af campusugen: Have en indgående forståelse for uddannelsens aktiviteter og krav i blok 1, både hvad angår indhold, skema, arbejdsformer og forberedelse, litteratur og øvrige anskaffelser. Have kendskab til uddannelsens opbygning og hvordan fagene i blok 1 hænger sammen med de efterfølgende fag, samt muligheder for valg undervejs. Få fornemmelsen for hvad uddannelsen kan pege frem imod af faglige muligheder og jobperspektiver

92 Obligatoriske elementer i minimumsmodellen Introduktion til fag og undervisere i blok 1. Forventningsafstemning og information om krav til forberedelse, opgaveaflevering og eksamen etc. Aktiviteter der støtter praktisk afklaring af spørgsmål som: o Hvad handler mine fag om? Hvordan ser mit skema ud? Hvilke regler er jeg underlagt? SIDE 9 AF 46 Aktiviteter der støtter identitetsmæssig afklaring af spørgsmål som: Hvad er det for en uddannelse jeg er begyndt på? hvad vil jeg med uddannelsen? hvad kan jeg blive? Information om eventuelle valgmuligheder og muligheder for individuel studieplanlægning. Fokuspunkt 5: KU som organisation Baggrund: De studerende er en del af KU og er underlagt en lang række rammer og regler, ligesom deres uddannelser og institutter er. For at kunne agere hensigtsmæssigt inden for denne organisation, og gøre sin indflydelse som studerende gældende, er det vigtigt at de får en indledende introduktion til KU som organisation. Det er dog vigtigt at holde fast i at i campusugen vil de have rigeligt at gøre med at overskue deres uddannelse, og KU som sådan vil ofte forekomme fjernt, så aktiviteterne må udvælges med omhu for ikke at blive for fjerne. Evt. vil der være behov for at følge op ved en senere lejlighed. Formål og læringsmål: De studerende skal i campusugen: Introduceres til Københavns Universitet og fakultetet som organisation, så de får en indledende fornemmelse af hvordan deres uddannelse hænger sammen med resten af universitetet. Opnå viden om deres muligheder for at få politisk indflydelse, og hvem der repræsenterer dem i forskellige fora. Obligatoriske elementer i minimumsmodellen Introduktion til o fagrådet - hvordan får man indflydelse som ny studerende og hvem kan man gå til? o Introduktion til sociale og politiske studenterforeninger i øvrigt o Studieleder

93 o Studenterservice, uddannelsesservice, hvor skal man henvende sig med hvad? Immatrikulationsfest SIDE 10 AF 46 Fokuspunkt 6: Praktisk overblik Baggrund De studerende møder utrolig mange nye ting, systemer, forkortelser og steder, som de skal forholde sig til når de starter, og som de hurtigt skal lære at kende og få overblik over, for at fungere i deres studium. Mange af de praktiske forhold har også været oppe under de øvrige fokuspunkter, men det vigtig at afsætte den fornødne tid i campusugen til at de studerende bliver fortrolige med de vigtigste systemer mm. Læringsmål at de nye studerende kender til alle relevante praktikaliteter. De skal måske ikke kunne huske alt, men de skal vide hvor de kan finde mere information og hvem de skal kontakte for at få mere viden. at mindske uoverskuelighed og oplevelsen af ikke at vide noget så tidligt som muligt, så energien kan bruges på faglige og sociale udfordringer. Introduceres til de ressourcer de studerende har på deres uddannelse/fakultetet/universitetet (som fx Bibilioteker, studenterrådgivningen, Studie- og karrierevejledningen på SCIENCE) Obligatoriske elementer til aktiviteter i minimumsmodellen IT-systemer og hjemmesider: Gennemgang og hjælp til brug af KUnet,, SIS, Absalon og andre relevante hjemmesider Information om uddannelsesfaciliteter (fx bibliotek, computerrum, kopi, print, sekretærfunktion mv.) Rundvisning på Campus og undervisningslokaliteter og andre steder, og tjek af at adgangkortet virker de rigtige steder. (fx læsepladser, faciliteter i relation til studiemiljø, kantine, computerrum, opslagstavler mv). Installering af eventuelle programmer på computer

94 1.2 Organisering og ansvarsfordeling i forbindelse med Campusugen Her beskrives team 2 s anbefaling til ansvars- og opgavefordeling mellem forskellige aktører i forbindelse med planlægning og afholdelse af campusugen. Den praktiske udvikling, planlægning og gennemførelse af campusdagene varetages af en koordinator på hver uddannelse i tæt samarbejde med et institutbaseret SIP-udvalg bestående af studieledere, 2 ældre studerende pr uddannelse, VILU mfl., jf. den af team 2 udarbejdede minimumsmodel for campusdagene. SIDE 11 AF 46 Ansvarsfordeling diagram Ansvarsfordeling beskrivelse SIP-udvalg Der nedsættes/omorganiseres et SIP-udvalg på hvert institut. SIP-udvalget fungerer som referencegruppe og sparringspartner for koordinatoren. SIPudvalg består af SL, VILU, koordinator, 2 studerende pr uddannelse, studie-