En mere slagkraftig socialrådgiverforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En mere slagkraftig socialrådgiverforening"

Transkript

1 En mere slagkraftig socialrådgiverforening Af Elsebeth Mortensen Eva Gredal var formand for Dansk Socialrådgiverforening fra og er den til dato længst siddende formand og i kraft af sit efterfølgende parlamentariske arbejde samtidig den mest indflydelsesrige formand, Dansk Socialrådgiverforening har haft. Eva Gredals karriere som en betydningsfuld socialminister i 70 erne kan skygge for hendes formandsarbejde i Dansk Socialrådgiverforening og gøre det vanskeligt at beskrive perioden som noget i sig selv, som mere end blot et forspil til ministerarbejdet. Men Carl-Einar Jørgensen, Eva Gredals ven fra barndommen og livet igennem, siger, at Eva Gredal ikke brugte DS-formandsposten som springbræt til ministerposten. Det var derimod karakteristisk for hende, at hun livet igennem fik mange tillidshverv. Hun havde et stort netværk og var aktiv og initiativrig på mange fronter. Hun var aktiv i Socialdemokratiet, Dansk Kvindesamfund og Landsforeningen for Mentalhygiejne samtidig med, at hun var formand for Dansk Socialrådgiverforening. Med Eva Gredal blev Dansk Socialrådgiverforening for alvor synlig og kom tæt på organisationer, der havde fremdrift og spillede en rolle i samfundsdebatten. Alfred Dam, som var Eva Gredals første næstformand fra , siger, at der var brug for, at foreningen ikke kun markerede sig socialpolitisk, men også gjorde sig gældende på løn- og fagpolitik. Eva Gredal og Alfred Dam var enige om at gøre Dansk Socialrådgiverforening til en mere slagkraftig forening. Det lykkedes. Lidt om artiklens mundtlige og skriftlige kilder Eva Gredal døde i 1995, 68 år gammel, og kan desværre ikke selv fortælle sin formandshistorie. Denne artikels forfatter har aldrig mødt Eva Gredal, men husker hende som en kraftfuld person fra hendes tid som DS-formand og især fra hendes tid som socialminister. I denne artikel leverer en ven, en søn og kolleger fra formandstiden 1

2 stof til billedet af Eva Gredal og hendes tid som formand for Dansk Socialrådgiverforening. 1 Desuden trækker artiklen på interviews med Ole F. Hermansen og Alfred Dam, som indgår i Indignation og vision fokus på socialrådgiveruddannelsen og praksis fra 2010, og interviews med Erik Andersen fra 2011 og Henning Lindberg fra 2012, som findes på DS-hjemmeside. 2 Eva Gredals opvækst og baggrund Eva Gredals opvækst og baggrund er vigtig til forståelsen af hendes valg af fag og politisk karriere. Eva Gredal voksede op under beskedne kår. Faderen, der var konditorsvend, var ofte syg og arbejdsløs, og moderen måtte tjene ekstra penge ved at sy for folk. Undertiden måtte familien klare sig med dagpenge og socialhjælp. Eva Gredal fremhævede selv ved flere lejligheder, at det havde stor betydning for hendes sociale engagement, at hun kom fra små forhold med syge forældre i en tid med dårligt socialt sikkerhedsnet. 3 Eva Gredal fortalte i 1976 til Ålborg Stiftstidende om sin fødsel, at fordi hendes forældre ikke var gift, rejste de til familien i Ålborg, hvor hun blev født, og forældrene vendte først tilbage til København efter godt et par måneder. Historien fortæller både om tidens stramme normer, om forældrenes udsathed, men også om deres handlekraft. 1 Artiklen bygger på samtaler i med: Cand. psyk., fhv. rektor Carl-Einar Jørgensen: livsven, socialdemokrat og samarbejdspartner læge Jens Mikael Gredal: søn socialrådgiver, fhv. afdelingsleder Henning Lindberg: næstformand i DS og socialdemokrat socialrådgiver, fhv. socialdirektør Alfred Dam: næstformand i DS socialrådgiver, fhv. rektor Ole F. Hermansen: redaktør af Socialrådgiveren. TV udsendelse, DR 1975: Hjemme hos Eva Gredal v. Lis Møller. 2 Samtlige skriftlige kilder: Elsebeth Mortensen: Indignation og vision - fokus på socialrådgiveruddannelsen og praksis , Socialt Arbejde, Skriftserie nr. 10, DS hjemmeside: Om DS: Historie, interviews med Henning Lindberg og Erik Andersen under mundtlige og skriftlige kilder - Kvindebiografisk Leksikon: Eva Gredal af Ann-Dorte Christensen - Socialrådgiveren Mentalhygiejne Dansk velfærdshistorie, Velfærdsstatens storhedstid Bind IV Vejen Frem, Socialdemokratiets partiprogram Ulla Habermann: Væksthuset, Eva Gredal, Kvindebiografisk Leksikon 2

3 Carl-Einar Jørgensen og Eva Gredal kendte hinanden fra barndommen på Østerbro i København. De blev begge aktive socialdemokrater og havde nær kontakt livet igennem. Carl-Einar Jørgensen fortæller, at Eva Gredal var forældrenes ét og alt. Familien boede meget beskedent i en lille lejlighed i tilknytning til faderens bageri. Carl-Einar Jørgensen beskriver faderen som lidt undseelig og fortæller, at moderen inspireret af datterens engagement meldte sig ind i Socialdemokratiet. Moder og datter var meget knyttet til hinanden. Gennem et langt liv fulgte moderen datterens karriere med stor beundring. Eva Gredal var som barn og ung spejder ved Hans Egede Kirke, hvor hun mødte sin senere mand, Otto Gredal. Eva Gredal og Otto Gredal blev begge senere aktive i kirkens menighedsarbejde. Carl-Einar Jørgensen siger: Eva Gredal fik en formidabel mand, fremtidsorienteret og veluddannet, som bakkede hende op, og som hun kunne tale med om alt! Eva Gredal tog realeksamen i 1943 fra Aurehøj Gymnasium. I 1977 på sin 50-års fødselsdag fortalte hun til Politiken, at det var svært at være på Aurehøj Gymnasium. Det var et sted, hvor ens tøj var helt forkert, hvor de alle sammen havde telefon, og hvor man aldrig blev inviteret med til festerne. Hun sluttede med realeksamen på Aurehøj Gymnasium, da forældrene ikke havde råd til at lade hende fortsætte i gymnasiet. I 1947 tog hun studentereksamen på aftenkursus. Hun startede på polit. studiet på Københavns Universitet, hvor hun studerede et par år. Men efter hun havde mødt sin mand, var blevet gift og skulle have barn, opgav hun studiet. Hun syntes, at studiet var lidt for tørt, og skiftede i1952 til socialrådgiveruddannelsen. I en TV-samtale fra 1975 fortæller Eva Gredal, at hun som ung i spejderarbejdet mødte masser af socialt arbejde, og hun fortæller om sit engagement i mødreklubber i Dansk Kvindesamfunds Ungdomsgruppe, som skærpede hendes interesse for socialrådgiveruddannelsen. Hun blev færdig som socialrådgiver i 1954 og derefter ansat i Mødrehjælpen. Hun bosatte sig med sin familie på Strandboulevarden på Østerbro i samme ejendom som sine forældre, hvor hun var vokset op. Derfra var kun få minutters gang til Mødrehjælpen og senere til Den sociale Skole i Randersgade 10, hvor hun som DS-formand i 1959 fik kontor. 3

4 Eva Gredal var uddannelsesmæssigt en mønsterbryder i sin familie og blev som mange af datidens kvikke, kvindelige socialrådgivere godt gift med en mand med akademisk uddannelse. Socialfaglig socialdemokrat I 1958 blev Eva Gredal valgt ind i Dansk Socialrådgiverforenings bestyrelse og udpeget til næstformandsposten og i 1959, blev hun valgt til formand. Hun var Dansk Socialrådgiverforenings næsten ubestridte formand de næste otte år, til hun i 1967 trak sig fra posten i forbindelse med sit fjerde og sidste barns fødsel. Eva Gredal regerede i sin formandstid uden nogen egentlig opposition. Erik Andersen fortæller, at efter hans formandstid var slut, blev han kontaktet af nogle socialrådgivere, der appellerede til ham om at spille en rolle, fordi de syntes, at foreningen var blevet for socialdemokratisk. Det var han overhovedet ikke interesseret i. Eva Gredals næstformand Åge Christensen (fra ) var en potentiel konkurrent, men han trak sig. Alt i alt var kritikken kun små skvulp på overfladen. Eva Gredal var af den opfattelse, at ønskede socialrådgiverne mere politisk indflydelse, burde det ske gennem et politisk parti. Selv meldte hun sig ind i Socialdemokratiet omkring Hun deltog i arbejdet i 10. kreds på Østerbro, hvor der var masser af liv og aktivitet. I 50 erne var det blevet naturligt for Socialdemokratiet at forvalte magten, og Eva Gredal gik efter magten. Eva Gredal havde et godt netværk og var accepteret af de fleste af partiets udvalg. Hun var i de socialdemokratiske kredse kendt for at være god til lobbyarbejde, aktiv på mange fronter, organisatorisk dygtig og fremsynet. I 1968 opfordrede daværende partisekretær K.B. Andersen hende til at stille op til Folketinget, hvor hun afløste Kaj Petersen, næstformanden for LO. Den ene fagforeningsboss afløste den anden. I Socialdemokratiet var fagbevægelse og parti tæt sammenvævet, så selvom det ikke var en del af Eva Gredals strategi, havde hendes formandskab i DS gjort hende kendt og synlig. Samme K.B. Andersen var igen på færde i 1971, da han foreslog statsminister Jens Otto Krag at gøre Eva Gredal til socialminister. K.B. Andersen mente, at man havde brug for en fagperson til at gennemføre de store reformer. Eva Gredal tog med glæde mod ministerposten. Jens Gredal, Eva Gredals næstældste søn, karakteriserer 4

5 sin mor som Krag-socialdemokrat. Ligesom som Krag, havde hun været tiltrukket af polit. studiet, som var et fag, der var ved at komme på mode. Udefra kan det se ud, som om Eva Gredal uden problemer steg mod magtens tinder. Hun selv oplevede det naturligvis mere blandet. I 1976 fortalte hun til Ålborg Stiftstidende om at have været igennem en meget voldsom proces, om det store spring fra barndommen på Østerbro til socialministerposten. Og om den meget store personlige skuffelse, da hun i 1975 ikke blev genvalgt til Folketinget. Selvom Eva Gredal var robust, var hun ikke usårlig. Henning Lindberg, Eva Gredals sidste næstformand fra , er stadig imponeret over hendes forudseenhed. Omkring 1962 deltog han som nyuddannet socialrådgiver i en tværfaglig studiegruppe af socialdemokrater, som Eva Gredal havde startet om en kommende socialreform. Hun var altid på forkant! Det var typisk for Eva at sætte sig i spidsen for sådan et initiativ, og hun skaffede input og artikler på et tidspunkt, hvor ikke mange tænkte på en socialreform. I et interview af Nan Henningsen i Mentalhygiejne fra 1971 tager Eva Gredal selv æren, da hun siger, at hendes taler på Hindsgavlmøderne om en socialreform medvirkede til, at Socialreformkommissionen blev nedsat i Parallelt hermed nedsatte DS et udvalg om en socialreform. Udvalget udførte et godt arbejde, ja beskrev næsten en hel socialreform, fortæller Henning Lindberg. Sådan! I 1956 indførtes det universalistiske princip i dansk socialpolitik med gennemførelsen af folkepension til alle. Det var en socialdemokratisk nyskabelse, som blev et bærende princip i den kommende socialreform. De nye socialpolitiske tanker blev godt modtaget af socialrådgiverne, som tænkte i de samme udviklingsbaner. Alfred Dam siger om tiden og socialrådgiverne: Vi var alle en slags socialdemokrater dengang. I det følgende tiår i 60 erne er der et delvist parallelt løb mellem socialpolitikudviklingen i Socialdemokratiet og i Dansk Socialrådgiverforening. Det er ikke et formelt samarbejde, men et netværksbåret samspil med Eva Gredal som en dynamisk kraft. Det var en periode med højkonjunktur, som nogle kalder socialrådgivernes faglige guldalder og andre velfærdsstatens storhedstid. Det var ikke kun de unge, der oplevede frihed og eufori, men også Eva Gredals generation, de 40-årige. 5

6 Eva Gredals personlige kvalifikationer Eva Gredal overkom meget mere end de fleste. Hun havde et godt bagland med en mor og en mand, der bakkede hende 100 procent op, og nogle børn, der hjalp til. Jens Gredal husker, hvordan han sammen med sin storebror og lillesøster mange gange sad ved spisebordet og frankerede breve til medlemsudsendelser! Men hun har også haft nogle personlige egenskaber, der gjorde det muligt at overskue og overkomme meget. Eva Gredal beskrives af sine nære samarbejdspartnere som rar, rummelig og omgængelig Men også som én, der kunne skære igennem. Omkring 1965 var Ole F. Hermansen sammen med blandt andre Leif Kann og Harriet Holst til møde hjemme hos Eva Gredal om et udkast til videreuddannelse for socialrådgivere (Årskursus). Ole F. Hermansen kritiserede udkastet til videreuddannelse, men så slog Eva Gredal i bordet og insisterede på, at forslaget var OK, for det var nu, at det var politisk muligt at få det gennemført. Så godkendte de tilstedeværende socialrådgivere udkastet. Folk, der har kendt og arbejdet sammen med Eva Gredal, omtaler hende rosende som en autoritet. Men ikke autoritær. Hun vidste godt, hvornår hun skulle lytte til folk. Yngre socialrådgivere, som mødte Eva Gredal, kunne opleve hende som én, man ikke sådan modsagde. Hun havde lært at tale magtens sprog, som ikke var specielt empatisk i socialrådgiver forstand. Eva Gredal fyldte i landskabet, og det havde den fordel, at hun i bogstavelig forstand kunne lægge vægt bag sine ord. Eva Gredal var en del af den socialdemokratiske kultur med partidisciplin, hvor man rettede ind, hvis ikke man kunne få flertal for sine forslag Men det betyder ikke, at hun ikke kunne blive klemt. I 1990 beskrives hun i et portræt i Berlingske Tidende som et følelsesmenneske, som engagerede sig voldsomt i problemerne, så hun engang imellem gik hjem og stortudede. Jens Gredal fortæller, at hans mor havde en umådelig fysisk og psykisk energi, og var den i familien, der tog den hårde byggetjans med familiens sommerhuse. Alfred Dam, Carl-Einar Jørgensen og folk, der har kendt Eva Gredal, fortæller om en kvinde, der havde fuld fart på, var god til at feste og kunne holde ud til det sidste. Ole F. Hermansen kalder hende et renæssancemenneske! 6

7 Løn til formanden I 1959 havde foreningen 319 aktive medlemmer og kun beskedne medlemsindtægter. Manglen på penge satte grænser for udviklingen af foreningen. Men i 60 ernes blev der uddannet flere socialrådgivere, foreningen udviklede medlemspleje og gjorde en stor indsats for at holde på medlemmerne. I 1967 var medlemstallet steget til 723 aktive medlemmer og indtægterne tilsvarende. Alfred Dam fortæller fra sin tid som næstformand under Eva Gredal , at der var meget arbejde og ingen penge i DS. Der var ikke penge til at ansætte medarbejdere. Folk fra bestyrelsen måtte selv skrive oplæg til overenskomstforhandlinger, breve til ministerier og breve til ansættelsessteder med klage over medarbejderes ansættelsesforhold. Alfred Dam stoppede som næstformand og kasserer i Dansk Socialrådgiverforening, da han flyttede til Århus, fordi det blev for dyrt i rejsepenge. Man betalte alt selv, og derfor bestod bestyrelsen af københavnere. Eva Gredals forgænger, Erik Andersen, stoppede efter tre år på formandsposten, fordi formandshvervet greb om sig med op til 25 timers frivilligt arbejde pr. uge. På den baggrund udarbejdede bestyrelsen et forslag til vedtægtsændringer, så der kunne aflønnes en formand på halv tid. Erik Andersen siger, at han under ingen omstændigheder selv var interesseret i at blive lønnet formand. Han opfattede formandsarbejdet i en faglig organisation som en kollegial tillidspost, man påtager sig i en ikke for lang periode. Den 24. april 1959 valgtes Eva Gredal som den første lønnede formand for DS. På et tidspunkt blev Eva Gredal uenig med sin næstformand, Aage Christensen, om vederlagets størrelse. Han ville være med til , og hun ville have Han satte sin stilling ind på det, og hun vandt. Henning Lindberg konstaterer lakonisk: Eva havde sans for penge, og formandsarbejdet var et bekvemt deltidsjob for hende, der havde familie og mange børn. Forskellen er til at få øje på: Erik Andersen taler om tillidspost, hvor Eva Gredal tænkte i deltidsjob. En epoke var slut, da bestyrelsen gik ind for aflønning af formanden. I Eva Gredals formandsperiode blev der ansat to medarbejdere i sekretariatet, som i 1972 var vokset til 4-5 ansatte. Eva Gredal var af den opfattelse, at DS skulle profes- 7

8 sionaliseres for at kunne spille en afgørende rolle op til og efter Socialreformens gennemførelse. En professional DS-politiker Eva Gredal afløste Erik Andersen, der havde været foreningens første mandlige formand. Han var 28 år, da han tiltrådte i 1956, og han tiltrak andre yngre mænd blandt andre Ole F. Hermansen og Alfred Dam, som ville lave en fagforening med vægt på løn og arbejdsvilkår. Den linje fortsatte Eva Gredal, og Ole F. Hermansen fortæller: Så kommer Eva Gredal, og da er vi kamptropper for hende. Jeg synes, Eva Gredal gjorde det aldeles fremragende i sin formandstid. Humøret var højt. Ole F. Hermansen fortæller, at redaktionen af Socialrådgiveren truede Eva Gredal med: Man ved jo ikke, hvad der kommer til at stå i pressen! og fortsætter: Alfred Dam og jeg opfandt det, vi kaldte det jyske skyggekabinet, som ikke eksisterede. Vi sagde, det kan det jyske skyggekabinet ikke acceptere og så videre. Hun gik på den i fuld alvor. Den brugte vi som murbrækker. Hun troede, at der var nogen, der ville tromle hende som formand. Gu ville vi ej, vi ville bare også have noget sjov ud af det! Forholdet og samarbejdet mellem Eva Gredal og de mandlige kolleger var godt, men for Eva Gredal var politik alvor og et livslangt engagement. Eva Gredal var en professionel DS-politiker. Ole F. Hermansen fortæller, at Manon Lüttichau påskønnede dette og sendte frøken Gredal en mindre, personlig pengegave. Udvikling af DS-organisationen I 1974 siger Eva Gredal til Information om sine mål som formand blandt andet Der var stor mangel på fællesskab blandt socialrådgiverne, og mit primære mål var at få samling på tropperne. I løbet af få år steg organisationsprocenten fra 60 til næsten 100. Eva Gredals havde en ambition om at gøre Dansk Socialrådgiverforening mere slagkraftig. Hendes politiske skoling var en stor fordel for DS. Eva Gredal havde let ved at træde frem, og gennem hende blev DS for alvor synlig i offentligheden. Men det var ikke nok. For Eva Gredal var en slagkraftig Dansk Socialrådgiverforening en organisation af aktive medlemmer, hvor bestyrelsen var i tæt kontakt med medlemmerne. Eva 8

9 Gredal lagde vægt på selv at deltage i de faste møder med kredsformænd og faggruppeformænd ude i landet. I en socialpolitisk varm tid med udsigt til en socialreform var gensidig information og inspiration mellem bestyrelsen og medlemmerne alfa og omega. For socialrådgiverne havde en vigtig rolle at spille både i ministerier og ude på arbejdspladserne. Henning Lindberg fortæller at: Embedsmændene ude omkring kunne bruge os og vores viden. Og Eva Gredal var en vigtig informationskilde, og vi havde direkte kontakter i flere ministeriet, blandt andet i Økonomiministeriet og Socialministeriet. Indtil 1964, hvor der etableredes faggrupper og de første kredsforeninger i DS, var den årlige generalforsamling medlemmernes eneste mødested. Fra 1964 blev kredsforeninger og faggrupper en formel del af strukturen med mulighed for økonomisk støtte uden særlig præcise funktioner, men faggrupperne havde betydning for lønarbejdet. Ved Eva Gredals afsked huskedes hun for, at have været stærkt engageret og til stede i såvel DS interne mødevirksomhed som i DS eksterne samarbejder. Eva Gredal havde sin egen lille gruppe i DS, der hed Grækenlandspigerne, som hun satte meget pris på. Jens Gredal fortæller, at Eva Gredal i 1961/62 deltog i en socialrådgiverkonference i Grækenland sammen med Karen Ytting 4 og nogle flere kvinder fra DS. Gruppen fortsatte med at mødes efter hjemkomsten. Arbejde for løn og ligestilling Eva Gredals var mangeårigt medlem af Dansk Kvindesamfund og næstformand fra Hun fik mange venner i Dansk Kvindesamfund, som er en tværpolitisk forening. I 1975 fik Eva Gredal Dansk Kvindesamfunds Mathildepris for sit fortalerarbejde for at oprette et ligestillingsråd i Danmark, men også med den begrundelse, at hun som toppolitiker havde formået at bevare sine kvindepolitiske holdninger i sit politiske arbejde. Det var den nye kvindebevægelse ikke helt enig i. Eva Gredal var en del af den gamle kvindebevægelse og kom i 70 erne op at toppes med Rødstrømpebevægelsen om dyneløfterparagraffen. Jens Gredal siger, at Eva Gredal havde det meget ondt med folk, der snød. Hun var vokset op med det gamle socialdemokratiske motto: Gør din pligt og kræv din ret. 4 Karen Ytting , medlem af hovedbestyrelsen i DS , formand for Danske Kvinders Nationalråd og , socialdirektør m.m. 9

10 Eva Gredal troede på det formelle system og de etablerede organisationer og syntes, at man skulle lægge sit politiske arbejde dér, med de kompromisser det indebar. Det er lettest at se sammenhængen mellem Eva Gredals engagement i kvinders ligestilling og formandskabet for en kvindedomineret fagforening i hendes indsats for at skaffe socialrådgiverne ordentlig løn og avancementsmuligheder. At forbedre socialrådgivernes lønforhold var et dagligt slid. Jens Gredal fortæller, at han som lille dreng næsten dagligt hørte om 13. lønklasse. Forældrene diskuterede mulighederne, og Otto Gredal gav sin kone gode råd og godt modspil. I begyndelsen af 1960 erne blev socialrådgivere placeret i 13. lønklasse. DS ønskede et langt lønforløb for menige socialrådgivere med automatisk oprykning til 15. lønklasse efter 6 år. Gennem hårdt arbejde blev det praksis og var gennemført, da socialrådgiverne med tjenestemandsreformen i 1969 fik det lange, automatiske lønforløb i lønrammerne 14 og 17. Avancementsstillinger for socialrådgivere var vigtige, fordi de gav faget prestige, og fordi DS ønskede, at socialrådgivere skulle lede socialrådgivere. Men der skulle være luft ned til de menige for at give plads til at hæve grundlønnen. Midt i tresserne var 25 procent af medlemmerne ansat i avancementsstillinger, det vil sige som ledere eller i særligt kvalificerede stillinger. I DS vidste man, at den fordeling ikke kunne fortsætte, så derfor var det lange lønforløb vigtigt. I Eva Gredals tid skete der en masse på lønområdet, men foreningen markerede sig også med hensyn til faglig udvikling og efteruddannelse, som i Eva Gredals optik var hinandens gensidige forudsætning. Som hun sagde i 1974 i Information: Vi skulle have nogle fælles holdninger til det arbejde, vi sad med, så vi ikke hver for sig forsøgte at fægte os frem. Uddannelsesmæssigt havde vi også store huller, og vores efteruddannelse blev gennemført. Og så var der lønpolitikken. Men vi måtte først gøre andre klart, hvad vores uddannelse kunne give dem, før vi kastede os ud i krav om højere løn. Hindsgavlmøderne fra gav faglig fornyelse og genlyd Når man snakker med socialrådgivere, der har deltaget i Hindsgavlmøderne i 60 erne, får de julelys i øjnene. Efter deres opfattelse var det her og i disse år, at faget blev skabt og fandt sin identitet. 10

11 Fynsgruppen blev efter Årsmødet i 1961 bedt om at finde et egnet sted til næste Årsmøde, og det blev Hindsgavl på Fyn. I Socialrådgiverens omtale af det første Hindgavlmøde er der lutter lovord over mødets indhold og form. Der var ikke tale om formeksperimenter. Ole F. Hermansen fortæller, at man var begejstret for at være mange socialrådgivere sammen, i flere dage, med Danmarks mest aktuelle og efterspurgte foredragsholdere, tilmed i festlige rammer på et slot. I 1963 udvidedes mødets længde med start fredag aften og afslutning søndag eftermiddag. Da tilrettelæggerne på et senere tidspunkt overvejede at forkorte mødet, blev de mødt med protester. Engagementet i Hindgavlmøderne var stort, og man kunne ikke få tid nok. Fra , i alt 9 gange, mødtes socialrådgiverne på Hindsgavl til masser af diskussion og masser af fest! I denne periode udvikledes faget med rivende hast, socialrådgiverne indtog nye arbejdsområder, og uddannelserne kvalificeredes. Hindsgavlmøderne var en del af processen og gav fagligt afkast til praksis og uddannelser. I samme periode arbejdede Socialreformkommisionen, og de faglige diskussioner på Hindgavl måtte nødvendigvis ses i relation til den kommende socialreform. I 1962 (før Socialreformkommissionen var blevet nedsat!) talte Eva Gredal om nødvendigheden af en socialreformkommision og dens arbejde, 1966 optrådte kommissionens formand H.C. Seirup med Nyt fra Socialreformkommissionen, og i 1970 vendte Seirup tilbage og talte om Nu og fremover, om hvordan socialreformen skulle gennemføres. Dansk Socialrådgiverforening holdt møder på Hindsgavl i november, og Socialpolitisk Forening afholdt møder samme sted i august. Det var et effektivt parløb, når Socialpolitisk Forenings mødetema i august 1965 var Fattig i velstandssamfundet, hvorefter Dansk Socialrådgiverforenings tema i november samme år var Socialt arbejde i velstandssamfundet. I 1962 var mødets officielle titel Konflikter mellem samfundets regler og eventuelle etiske normer for socialrådgivere, men vil af de deltagende socialrådgivere blive husket som Faglig etik, fordi Ole F. Hermansens foredrag om faglig etik blev udsendt til alle. Det var ikke kun forskere og politikere, der kastede glans over Hindsgavlmø- 11

12 derne. Socialrådgivere, blandt andre Alfred Dam, Ole Hermansen, Grete Sørensen og Susanne Voldby, bidrog også med præsentation af nye faglige emner og metoder. De følgende års temaer var: Familiebehandling 1963, Community organisation 1964, Socialt arbejde i velstandssamfundet 1965, Socialpædagogik 1966, Forskning i socialt arbejde 1967, Demokratiseringsprocessen i den sociale sektor 1968 og Strukturændringer på arbejdsmarkedet og deres sociale konsekvenser Man rakte bredt, og der var højt til loftet. Emnerne handlede om nye metoder i socialt arbejde, et nyt socialpolitisk paradigme og de nye kulturelle og samfundsmæssige ændringer med indflydelse på socialt arbejdes rammer og indhold. Pressen dækkede Hindsgavlmøderne, og diskussionerne fortsatte i faglige og politiske kredse ude i landet. Hindsgavlmøderne gjorde socialrådgiverne hørlige i offentligheden. Dansk Socialrådgiverforenings engagement i uddannelse I 1960 erne havde DS et imponerende engagement i medlemmernes videreuddannelse. Samtidig med at Eva Gredal sad i Den sociale Højskoles bestyrelse for grunduddannelsen og var et meget aktivt bestyrelsesmedlem, der var med til at udvælge de nye studerende. Inger Østergaard, tidligere formand for DS 5, sad også i bestyrelsen. DS engagement i medlemmernes grund- og videreuddannelse havde opbakning hos socialministeren. Socialrådgiveruddannelsen hørte under Socialministeriet. Julius Bomholt, der var socialminister fra , var ikke kun optaget af socialpolitik, men havde også store ambitioner på socialrådgiveruddannelsens vegne både med hensyn til kvalitet og omfang. Om grunduddannelse: I 1959 gennemførte DS et udvalgsarbejde om grunduddannelsen. Man var utålmodige, nu skulle der ske noget konstaterede man, at arbejdet med grunduddannelsen stod i stampe. Men i 1962 gennemførtes en ny og meget mere fagligt tung studieordning for grunduddannelsen, som DS havde givet væsentlige bidrag til. Praktiklærerkurser var en hjertesag for DS og grunduddannelsen, og en egentlig praktiklæreruddannelse blev gennemført i Inger Østergaard var formand fra og fra

13 Om videreuddannelse (Årskursus): I Hovedbestyrelsens beretning fra 1959 formuleredes ønsket om specialuddannelse, i 1960 skærpedes tonen, og DS ville lave videreuddannelse som specialkurser, hvis ikke Den sociale Højskole 6 påtog sig opgaven. Den sociale Højskole vægrede sig på grund af for få ressourcer, men var enig i behovet for videreuddannelse. I de følgende år gennemførtes mange 3-dages kurser i et samarbejde mellem DS og højskolen. Kurserne var et tilløbsstykke, og de stod ikke alene. DS årsberetninger fra 60 erne myldrer med eksempler på lokalt arrangerede efteruddannelsesinitiativer bl.a. i Mødrehjælpen. I 1962 kunne man læse i en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, at der gennem de senere år er sket en betydelig udvidelse af arbejdsopgaverne, og samtidig hermed er der sket væsentlige ændringer i mange socialrådgiveres arbejdsformer. Konkluderende lagde foreningens formand Eva Gredal vægt på, at det næste skridt i professionens udvikling måtte blive videreuddannelsen afleverede DS sit forslag til videreuddannelse til Den sociale Højskole, som i 1964 nedsatte et hurtigtarbejdende udvalg. I 1965 sendte bestyrelsen på Den sociale Højskole en indstilling til Socialministeriet om start af videreuddannelse på Den sociale Højskole i København. Men først i september 1968 startede Årskursus på forsøgsbasis. Forinden havde rektor Vagn Holm gennemført en forelæsningsrække for at opkvalificere potentielle deltagere. Denne indsats vidner om et stærkt samarbejde mellem socialrådgiveruddannelsen og DS om det fælles videreuddannelsesprojekt. Alfred Dam fortæller, at Årskursus startede med et fagligt meget højt ambitionsniveau, så blandt andre derfor var der kun få ansøgere. Niveauet blev reguleret med blik på, at det var en videreuddannelse for praktikere, og meget snart blev der rift om pladserne på Årskursus. I 60 erne fik socialrådgiverne en ny grunduddannelse, en egentlig praktiklæreruddannelse og den længe ønskede videreuddannelse. De fik det ikke forærende, men arbejdede engageret og målrettet på alle uddannelsesområder. Ole F. Hermansen beskriver Eva Gredal som en drivende kraft for, at Årskursus blev til noget. 6 Den sociale Skole skiftede i 1961 navn til Danmarks sociale Højskole og senere i 60 erne til Den sociale Højskole i København/Århus osv. 13

14 Efterfølgende nedsatte DS i 1967 et permanent uddannelsesudvalg, fordi man forudså ændringer af grund- og videreuddannelsen på baggrund af Socialreformkommissionens arbejde. Det var rettidig omhu og rigtigt set. Eva Gredal brugte sit netværk strategisk Henning Lindberg tror, at Eva Gredals opfordring til, at han i 1964 skulle stille op til hovedbestyrelsen, i nogen grad skyldtes hans slægtskab med den tidligere socialdemokratiske trafikminister Kaj Lindberg. Eva Gredal var meget bevidst om, at det i DS gjaldt om at have mange kontakter og forbindelser udadtil. Og Da hun forlod formandsposten, var det et stort tab af energi og netværk for foreningen. Ole F. Hermansen fortæller, at Eva Gredal som socialminister fik ham placeret i førtidspensionsudvalget. Det var et betydningsfuldt udvalg, der skulle komme med en indstilling til ændring af førtidspensionslovgivningen. Ole F. Hermansen fik ikke posten for gammelt venskabs skyld, men fordi Eva Gredal vidste, at han kunne noget særligt på området. Han kunne for eksempel levere en argumentation for tilkendelse af førtidspension på social indikation, som blev gennemført. I 1972 var det således også Eva Gredal, der opfordrede Alfred Dam til at søge rektorposten på Den sociale Højskole i København. Alfred Dam havde i begyndelsen af 60 erne været en effektiv og idérig leder af socialrådgiveruddannelsen i Århus. Alfred Dam og Ole F. Hermansen tænkte også i netværk og mente, at Eva Gredal som socialminister skulle bruge sit socialrådgivernetværk. Så de havde visse forventninger, da de blev inviteret på kaffe med rundvisning i ministeriet, men mere skete der ikke. Henning Lindberg fortæller med et smil en lignende historie fra et forhandlingsmøde med Eva Gredal i Socialministeriet. Der blev ikke givet ved dørene! Ole F. Hermansen forklarer: Hun forstod at skifte kasket. Som socialminister var hun ikke specielt imødekommende over for socialrådgivere. Evnen til at skifte kasket karakteriserede Eva Gredal som professionel leder og politiker. Hun var trofast over for gamle venner, men lod sig ikke bruge i sin nye politiske rolle. Det må ellers have været fristende at trække på den goodwill, hun havde i socialrådgiverkredse i perioder med modgang som socialminister. Tak fra hovedbestyrelsen Da Eva Gredal i 1967 sluttede som formand for Dansk Socialrådgiverforening, takkede 14

15 hovedbestyrelsen hende forventeligt for at have skabt respekt og prestige omkring foreningen, for at have opnået store lønforbedringer og for hendes afgørende indsats for en videreuddannelse. Foreningens høje aktivitetsniveau forklaredes med den gensidige tillid mellem ledelse og medlemmer. Og måske allervigtigst takkede hovedbestyrelsen Eva Gredal for gennem sin ledelse og sin evne til at kontakte en bred kreds at have været den, som stivede vores selvtillid af og hjalp os til at blive fagbevidste. Eva Gredal havde megen medgang i DS, mens det var mere blandet som socialminister. Måske har hun aldrig fungeret bedre end i sit arbejde som formand for socialrådgiverne i 60 erne i en periode med store socialpolitiske udviklingsmuligheder. Landsforeningen for Mentalhygiejne, opinionsdanner og mødested Eva Gredal var indtil sin død værge for sin lillebror, der som ung fik diagnosen skizofreni. Denne familiehistorie kan have været en side af hendes livslange engagement i Landsforeningen for Mentalhygiejne. I 1960 erne samlede Landsforeningen for Mentalhygiejne datidens socialpolitiske fyrtårne. Foreningens videnskabelige råd var befolket af kendte folk med samfundsvidenskabelig og psykologisk baggrund for eksempel Torben Agersnap, Henning Friis, Franz From og Anne-Marie Nørvig. Der var kvalificerede og engagerede folk på alle poster. Den kendte pioner inden for behandlingshjem for børn og unge, Kurt Palsvig, var administrator i foreningen. Foreningens bærende idé var forebyggelse af psykiske lidelser, og den gennemførte i løbet af 60 erne en landsomfattende oplysningsvirksomhed og et pionerarbejde inden for mentalhygiejnisk rådgivning og behandling af samspilsramte børn og unge m.m. I 1964 havde foreningen som en nyskabelse 7 rådgivninger rundt omkring i landets store byer. DS havde sammen med Dansk Psykologforening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Broen kollektivt medlemskab af Landsforeningen for Mentalhygiejne. Carl-Einar Jørgensen taler om masser af udveksling mellem Mentalhygiejnisk Forening og Socialdemokratiet, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk psykiatrisk Selskab. I Landsforeningen for Mentalhygiejne mødte Eva Gredal sine gamle venner og partikammerater, cand. psyk. Eggert Petersen som direktør og Carl-Einar Jørgensen som forsker. Eggert Petersen var en meget initiativrig direktør. Han tildeles hoved- 15

16 æren for, at det i 60 erne lykkedes at slå mentalhygiejnebegrebet fast i Danmark og huskes for at have introduceret begrebet trivsel på arbejdspladsen. I 1960 erne arrangerede DS og Landsforeningen for Mentalhygiejne i fællesskab møder om blandt andet familiebehandling og behandlingshjem for børn. I efter sin afgang som DS-formand, var Eva Gredal næstformand for Landsforeningen for Mentalhygiejne og redaktør af tidsskriftet Mentalhygiejne. Eva Gredal holdt fast i sine gamle mærkesager og var aktiv til det sidste. Fra var hun direktør for Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge med cand. psyk. Else Christensen som formand. Else Christensen husker Eva Gredal som en person, hun lærte meget af. Blå bog Eva Gredal Student 1947, socialrådgiver Gift 1949 og fire børn Næstformand for Dansk Kvindesamfund Formand for Dansk Socialrådgiverforening Næstformand for Landsforeningen for Mentalhygiejne og redaktør af tidsskriftet Mentalhygiejne. Medlem af Folketinget og Socialminister og , gennemførte dagpengereformen 1972 og bistandsloven Dansk Kvindesamfunds Mathildepris Medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse Valgt til Europaparlamentet Formand for Den danske Europabevægelse Direktør i Mentalhygiejnisk Forening for børn og unge

Fra Biscayen til Den sociale Højskole

Fra Biscayen til Den sociale Højskole 1 Fra Biscayen til Den sociale Højskole Interview med Henning Lindberg, som sad i hovedbestyrelsen og var næstformand for Dansk Socialrådgiverforening og sekretariatsleder i perioden 1964-1972. Af Elsebeth

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

- Formand ved et tilfælde. Interview med Erik Andersen, der var formand for Dansk Socialrådgiverforening 1956-1959.

- Formand ved et tilfælde. Interview med Erik Andersen, der var formand for Dansk Socialrådgiverforening 1956-1959. 1 - Formand ved et tilfælde Interview med Erik Andersen, der var formand for Dansk Socialrådgiverforening 1956-1959. 2 AF ELSBETH MORTENSEN OG BJARNE TRIER ANDERSEN, marts 2011 Kaffen er brygget og kagerne

Læs mere

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev april 2016

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev april 2016 Kære medlem Dette er tredje gang, vi udsender partiforeningens nyhedsbrev. Vi håber, at brevet kan være med til at styrke kontakten mellem medlemmerne og foreningen. På de næste sider kan du læse om, hvad

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011 Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011 Erfaringer og udfordringer Kreds Nordjylland: Svært at TR og AMiR ikke kommer på GF. I 2009 havde vi engageret en korleder. Tidligere var det KB medlemmer,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

INDIGNATION OG VISION - ELSEBETH MORTENSEN

INDIGNATION OG VISION - ELSEBETH MORTENSEN INDIGNATION OG VISION - ELSEBETH MORTENSEN FOKUS PÅ SOCIALRÅDGIVER- UDDANNELSEN OG PRAKSIS 1937-76. Om Indignation og vision Da Indignation og vision - fokus på socialrådgiveruddannelsen og praksis 1937-76

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016 Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016 Punkt 1: Valg af a) Dirigent b) Referent c) Bisidder d) 2 stemmetællere Inger Christensen, formand for Aalborg Tegnsprogsforening

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem'

Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem' Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem' Hun fylder ikke meget, som hun står der for enden af den lange gang i Kulturministeriet. En lille, sej dame med en stor indflydelse på dansk politik

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning ÅRSBERETNING 2015. Det er sjældent, at en bestyrelse mister både en formand og en næstformand på en gang. Det var tilfældet for Landsorganisationens

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Årsberetningen 2014. Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Så mødes vi atter til den årlige generalforsamling. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den fine orientering, vi fik af direktionen

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Valghandlinger. Til behandling. Øvrigt materiale

Valghandlinger. Til behandling. Øvrigt materiale Valghandlinger Det er på årsmødet, at der skal vælges et forretningsudvalg, samt kritiske revisorer. Der er deadline for opstillinger til posterne lørdag d. 5. november kl 22.00 Skriftlige opstillinger

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6 Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6 REFERAT - KREDSRÅDSMØDE Marianne Lind Sekretær Horserødvej 2B 3000 Helsingør Tlf. 4975 1730 DATO 18.september 2007 STED DELTAGERE AFBUD FRAVÆRENDE Osted Kro Kredsbestyrelsen:,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 MØDEREFERAT Mødedato og tid 31. August 2010 Sted Arlafoods Kruså Mejeri Mødedeltagere Fra Ole O. Madsen Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Rundvisning på Kruså

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 September 2008 130 til stormøde 130 forældre og medarbejdere deltog i stormøde om

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Ocean City Square Dancers - Historie

Ocean City Square Dancers - Historie Ocean City Square Dancers - Historie Solrød, den 20-12-2009 OCSD blev stiftet i Havdrup, den 22/10-1992, med dansere fra det hold, som Inge-lise underviste i Roskilde. Inge-lise som var caller i RSDC,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

24 september 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 8

24 september 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 8 24 september 2015 Nr. 8-24. september 2015. Nr. 8 Fra DRåben til et hav af gode historier et får ny redaktion, som her tegner et portræt af journalist Eva Birgitte Jensen, der siger farvel og går på efterløn.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Generalforsamling hos Socialdemokraterne i Kalundborg 26.02.2015

Generalforsamling hos Socialdemokraterne i Kalundborg 26.02.2015 Referat af Generalforsamling hos Socialdemokraterne i Kalundborg 26.02.2015 Formanden Erik Werner Hansen bød velkommen og foreslog Kaj Buch Jensen som dirigent. Kaj blev valgt. Dirigenten konstaterede

Læs mere