Fra Biscayen til Den sociale Højskole
|
|
- Joachim Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Biscayen til Den sociale Højskole Interview med Henning Lindberg, medlem af hovedbestyrelsen og næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Af Elsebeth Mortensen, april 2012
2 Blå bog Henning Lindberg er født i Først uddannet maskinmester fra Helsingør skibsværft og Helsingør Maskinskole og derefter uddannet socialrådgiver på hold 25 i Henning Lindberg blev medlem af DS hovedbestyrelse i 1964, næstformand under Eva Gredal og næstformand under Nis Ley Derefter sekretariatsleder i DS fra juli 1969 til december Fuldmægtig, faglig konsulent i bistandsafdelingen, derefter afdelingsleder i sikrings- og sundhedsafdelingen i Albertslund kommune Ideen til at søge ind kom på en hundevagt på søen, i Biscayen, hvor jeg sad og læste gamle aviser. Der var en artikel om Den sociale Højskole og med et billede af et hold med en masse piger! Det var Søndagstillægget til Socialdemokraten. Sådan fortæller Henning Lindberg om sin vej til socialrådgiveruddannelsen og ind i socialrådgiverfaget. Året var Det følgende år søgte Henning Lindberg ind på Den sociale Skole, som den hed dengang, og stod i januar 1961, 27 år gammel, med sit uddannelsesbevis fra hold 25. Tradition for at være faglig aktiv Om springet fra maskinmester og livet på de syv have til socialrådgiveruddannelsen fortæller Henning Lindberg: - Efter uddannelsen som maskinist på Helsingør Skibsværft blev det til fem år på søen som maskinmester. Men jeg syntes egentlig ikke, at jeg var særlig god i jobbet. Når der opstod problemer, var jeg ofte overra- 2
3 sket over, at jeg overhovedet kunne få maskinen i gang igen. Mennesker derimod kunne ikke overraske mig! Så det lå lige for at søge ind på socialrådgiveruddannelsen. Der var ingen specifikke krav til optagelse på uddannelsen, og uddannelsen var sulten efter mænd. Men man skulle kunne maskinskrivning, så jeg lånte én og lærte mig det. Tiden på Helsingør Skibsværft, var noget af forklaringen på en senere aktiv karriere i Dansk Socialrådgiverforening. I Henning Lindbergs familie arbejdede mændene på skibsværftet som smede og skibsbyggere. Hans mor var hjemmegående, det var en æressag for den generations mænd at kunne forsørge familien. På både mødrenes og fædrenes side var man partitro socialdemokrater, og alle mændene i familien var på et eller andet tidspunkt klubformænd eller medlemmer af byrådet - Helsingør var en speciel by på grund af værftet. Vi, det vil sige arbejderbevægelsen, regerede byen og gjorde det godt, siger Henning Lindberg. Han husker ikke sin politisk aktive familie som specielt ambitiøs. For eksempel trak hans farfar sig fra byrådet for at give plads til sin kone, Hennings farmor, da der var en regel om, at ægtefæller ikke måtte sidde i byrådet samtidig. Heller ikke farbroderen Kai Lindberg 1 husker Henning Lindberg som et karrieremenneske. - Men han var god til at holde brandtaler! Henning Lindberg har fortsat den socialdemokratiske tradition og synes stadig, at Socialdemokratiet og ikke mindst fagbevægelsen har gjort det godt. Han var ikke aktiv i partiarbejde i sine arbejdsår. Det syntes han ikke fungerede sammen med arbejdet som afdelingsleder i en kommune, 1 Kaj Lindberg havde været sekretær i De samvirkende Fagforbund og blev senere socialdemokratisk trafikminister under H.C. Hansen. 3
4 men som pensionist er han nu aktiv i den socialdemokratiske lokalforening. Mødet med Eva Gredal Som enkeltperson havde daværende formand og senere socialminister Eva Gredal stor betydning for Henning Lindbergs faglige karriere i Dansk Socialrådgiverforening. - Omkring 1962, kort efter at jeg var færdiguddannet, trak min kollega Johannes Laursen mig med til en tværfaglig studiegruppe af socialdemokrater, som Eva Gredal havde startet. Emnet var den socialreform, som Eva Gredal regnede med ville komme 2. Hun var altid på forkant! Det var typisk for Eva at sætte sig i spidsen for sådan et initiativ, og hun skaffede input og artikler på et tidspunkt, hvor ikke mange tænkte på en socialreform. Studiekredsen blev opløst efter et år, men forinden havde Eva Gredal spurgt Henning Lindberg, om ikke han havde lyst til at stille op til Dansk Socialrådgiverforenings bestyrelse. Han stillede op og blev valgt ind i Henning Lindberg tror, at opfordringen til at stille op til hovedbestyrelsen i nogen grad skyldtes hans slægtskab med Kaj Lindberg. - Jeg havde nogle relationer, der kunne bruges. Jeg har aldrig selv været nogen stjerne eller haft ambitioner om at blive det. Men Eva Gredal var meget bevidst om, at det i DS gjaldt om at have mange kontakter og forbindelser udadtil, siger han. En broget flok - Det var skægt at være i hovedbestyrelsen. Man følte, man udrettede noget. Og der var spændende mennesker. Nogen jeg ikke kendte, en 2 Socialreformkommissionen blev nedsat i
5 broget flok med mange personligheder. Margrete Appel var en enestående personlighed. Hun havde autoritet og samtidig en mildhed. Man kunne kun holde af hende. Hun var en lidt mystisk person, hun havde jo været i fangenskab på Java under krigen. Hun interesserede sig for os andre, men vi kom ikke tæt på hende. Så var der Inger Østergaard, som jo også havde været formand. Hun var en meget sød og venlig dame, som vi var Des med. Frk. Østergaard var meget formel og stemte konservativt. Aage Christensen var kommunist, men førte sig ikke frem som sådan. Så det politiske spektrum var bredt, og vi vidste, hvad folk var. Kommunisterne kom forbi hovedbestyrelsen, men sad ikke længe. Harald Rasmussen sad kun kort tid i hovedbestyrelsen, men var i en længere periode redaktør af bladet. Henning Lindberg finder det svært at vurdere, hvilken betydning de forskellige politiske tilhørsforhold havde for foreningsarbejdet i DS. Men det er hans indtryk, at de fleste medlemmer ikke var specielt partipolitisk aktive. Bortset fra Eva Gredal, naturligvis. Ifølge Henning Lindberg gav foreningsstrukturen i 1960 erne kun et beskedent rekrutteringsgrundlag til hovedbestyrelsen, idet valget blev foretaget blandt de medlemmer, der mødte op på den årlige generalforsamling. Almindeligvis var det bestyrelsen, der kom med forslag til bestyrelseskandidater. Kampvalg var ikke reglen, men Kampvalg til bestyrelsen var ikke reglen. Henning Lindberg husker kun enkelte generalforsamlinger med kampvalg, hvor for eksempel nogen stillede op på enkeltsager. Det kunne eksempelvis være for at gøre noget mere ved revalideringskonsulenternes ansættelses- og tilhørsforhold. 5
6 Eva Gredal trak sig på grund af sygdom og graviditet. Hun havde i hele perioden fra 1959 frem til 1967 siddet sikkert i sadlen og var blevet valgt med enstemmighed og uden modkandidat. Henning Lindberg mener dog, at Aage Christensen mod slutningen af Eva Gredals periode var begyndt at gøre hende rangen stridig. Det var Henning Lindberg, der som næstformand og på opfordring af Eva Gredal foreslog bestyrelsesmedlem Nis Ley som den næste formand. Nis Ley var ikke medlem, men stemte socialdemokratisk. Men han blev ikke valgt uden modkandidat, idet Aage Christensen også stillede op og fik ganske mange stemmer. Avancement til næstformand Henning Lindberg var næstformand under først Eva Gredal og derefter under Nis Ley Formelt trak Aage Christensen sig som næstformand, fordi der var en uoverensstemmelse mellem ham og Eva Gredal om hendes vederlag 3. Hun ville have kr., og han ville kun være med til kr. Aage Christensen satte sin stilling ind på det. - Måske gjorde Eva Gredal noget tilsvarende, siger Henning Lindberg. Da Aage Christensen ikke kunne få den øvrige bestyrelse i DS med på sit forslag, gik han, og Henning Lindberg blev konstitueret som næstformand og valgt på den følgende generalforsamling. - Eva havde sans for penge, og formandsarbejdet var et bekvemt deltidsjob for hende, der havde familie og mange børn. 3 Eva Gredal og Nis Ley fik ikke løn, men et vederlag, som var et fast aftalt beløb. 6
7 - Da hun forlod formandsposten, var det et stort tab af energi og netværk for foreningen, siger Henning Lindberg og fortsætter: - Eva Gredal og Nis Ley kunne man ikke blive uvenner med. De var runde, men de fik deres vilje! Henning Lindberg tilføjer: - Aage Christensen havde stor betydning for DS. Han skabte orden i tingene, var skrap til tal og arbejdet med løn, og han tænkte strategisk. Han havde det store ord at skulle have sagt omkring lønforhandlingerne, og han lavede den første lønstatistik. Aage Christensen var souschef på revalideringscentret i Slagelse og blev senere socialchef i Vestsjællands amt. Min bedste tid - Min bedste tid i DS var da jeg var sekretariatsleder. Stillingen, som først hed forretningsfører og senere blev omdøbt til sekretariatsleder, fik han i Henning Lindberg siger, at han fik stillingen ved et tilfælde og uddyber det med, at der kun var meget få, der søgte stillingen. I starten havde han to medarbejdere, men da han sluttede tre år efter, var der 4-5 ansatte. Henning Lindberg var sekretær for adskillige udvalg og havde mange medlemskontakter og kontakter til kredsforeningerne for at af-laste formanden. Sagsområder var lønforhandlinger, Socialreform, Tjenestemandskommission, grænserne til HK og medlemskabet af FTF. - Jeg så ikke mig selv som typisk embedsmand, men måske snarere en politisk embedsmand. Ligesom mine to forgængere Lise Ravn og Else Holm var jeg tidligere hovedbestyrelsesmedlem og i starten den eneste fuldtidsansatte i DS. 7
8 Jeg var på den ene side ikke i tvivl om, at jeg var tjenende. Jeg skulle betjene de folkevalgte, og jeg skulle betjene medlemmerne. Der var heller ingen tvivl om, jeg skulle få sekretariatet til at køre ubesværet. På den anden side var jeg løbende indblandet i eller orienteret om alt væsentligt, som skete, og deltog som sekretær i alle væsentlige møder. Og der lænede jeg mig ikke tilbage, og lod politikerne snakke, og det forventedes heller ikke. Bestyrelsesmøderne foregik på Den sociale Højskole i Randersgade. Senere fik Dansk Socialrådgiverforening kontorlokaler i Rosenvængets Sideallé, derefter i Østbanegade, og da lokalerne blev for små, flyttede foreningen til Nørrebrogade 10. Senere i 1978 købte Socialrådgiverforeningen ejendommen i Toldbodgade 19A på bestyrelsesmedlem Hakon Nielsens initiativ. Henning Lindberg fortæller videre, at det var gået op for Socialrådgiverforeningen at for at være en rigtig fagforening, måtte man have en formue som økonomisk rygstød i forbindelse med arbejdsnedlæggelse. Omkring 1970 havde foreningen sparet kroner sammen, og det blev besluttet at sætte pengene i obligationer. Toldbodgade blev først købt adskillige år senere i Ikke mange af os fra de år vil kunne sige, det var mig, der fik dette eller hint igennem. Teamarbejde var vel ikke opfundet den gang, men det var den måde, vi arbejdede på. Skulle jeg pege på en stor opgave fra de år, kunne det være foreningens nye love med overgangen til repræsentantskab. Her deltog jeg som bestyrelsesmedlem aktivt i forberedelserne og som sekretariatsleder i gennemførelsen, og det fungerede. Opgaverne var mange 8
9 Når Henning Lindberg husker tilbage på perioden , var der mange og alsidige opgaver på dagsordenen. Umiddelbart fremhæver han professionaliseringen. - Det at understrege, at vi var et fag med egne metoder. Men også at værne om og sikre, at socialrådgiverne havde deres egen fagforening og selv kunne bestemme. Det meste af, hvad vi foretog os, sigtede mod at gøre faget til en profession. Dansk Socialrådgiverforening havde i mangt og meget ikke mindst i diskussionerne om at opnå autorisation Lægeforeningen som det store ideal. - Og så var vi optaget af det nordiske samarbejde. Det var festlige folk og nogle gode fester! Det brede internationale arbejde i IFSW og forskning havde ikke så bred interesse, men nogle få aktive medlemmer skrev artikler i bladet om disse områder. Jeg husker heller ikke, at vi brugte specielt meget tid på at beskæftige os med socialrådgiveruddannelsen i de år. Bestyrelsen formulerede ingen visioner for uddannelse, men medlemmer som Gerda Skovmand Madsen og Inger-Lise Jakobsen var engagerede, og med studenterrepræsentation i bestyrelsen ændrede det sig. Især med Peter Duus og Birgit Skov Jensen som repræsentanter i slutningen af 60 erne. Socialpolitisk udvalg i DS var højt prioriteret med egen sekretær, men det var svært at få udvalget til at fungere. Henning Lindberg erindrer, at bestyrelsen på et tidspunkt ikke var tilfredse med arbejdet i socialpolitisk udvalg. Derfor pressede man Margrete Appel til at påtage sig formandsposten i udvalget, men efter en periode opgav hun at få udvalget til at fungere offensivt. Til gengæld blev der nedsat et udvalg omkring Socialreformen med Flemming Hansen fra Nordjylland i spidsen. 9
10 - Udvalget udførte et godt arbejde, ja beskrev næsten en hel socialreform, siger Henning Lindberg. Margrethe Appel blev i begyndelsen af 1970 erne DS repræsentant i regeringens Uddannelseskommission for det sociale område. I lang tid var generalforsamlingen medlemmernes eneste mødested, men med etablering af faggrupper og de første kredsforeninger i 1964 blev behovet for at se hinanden til generalforsamlingen mindre. Gennem faggrupper og kredsforeninger fik DS kontakt med bredere kredse. Uformelt havde der været enkelte faggrupper 4 og klubber i de store byer. Ved lovændringer i 1964 blev kredsforeninger og faggrupper en formel del af strukturen med mulighed for økonomisk støtte, men uden nogen særlig præcise funktioner. DS gjorde en del for at støtte op om oprettelser, og ikke mindst faggrupperne var af betydning for lønarbejdet. Igennem nogle år mødtes hovedbestyrelsen med formændene for faggrupperne og kredsforeningerne et par gange om året. Formålet var dels gensidig information og inspiration dels støtte til faggrupper og kredsforeninger og deres formænd Ingen forhandlingsret men betydelig indflydelse Det helt store problem for DS var ifølge Henning Lindberg, at man på daværende tidspunkt ikke havde forhandlingsretten. - Men vi lod som om, og det virkede. Det skete, at en arbejdsgiver sagde: I har jo ikke forhandlingsretten, men så snakkede vi om noget andet! Embedsmændene ude omkring kunne bruge os og vores viden. Og Eva Gredal var en vigtig informationskilde, og vi havde direkte kon- 4 Tidligere havde der været Hospitalsgruppen og Mødrehjælpsgruppen under Dansk Socialrådgiverforening, startet af henholdsvis Manon Lüttichau og Vera Skalts. Foreningsarbejdet i 1940 erne og 1950 erne var båret af dynamiske formænd, og vedtægter var ikke nødvendige. (Samtale med Jonna Vendelboe, tidligere medlem af DS bestyrelse den ). 10
11 takter i flere ministeriet, blandt andet i Økonomiministeriet og Socialministeriet. Og også i den vigtige forhandlingsorganisation Centralorganisation CO II også kaldet guldsnorene. Vores tilslutning til FTF, der skete omkring 1970, havde også ganske stor betydning i sammenhængen. Men der var også konfrontationer. For eksempel var der flere stillingsblokader 5 i Åndssvageforsorgen, hvor DS mødte sympati hos ledelsen, hvilket var af stor betydning. - Lønfastsættelsen skete centralt i staten, men DS og Åndssvageforsorgens ledelse var enige om at være uenige med den centrale, den statslige ledelse, siger Henning Lindberg og husker, at det var den helt store drøm at få en generel overenskomst for socialrådgiverne. Vi arbejdede ud fra en filosofi om at indgå overenskomster på små områder og derigennem øve lønpres. Vi satsede i første omgang på at få overenskomster der, hvor staten ikke havde indflydelse for eksempel Kofoeds Skole og Flygtningehjælpen, så kunne vi herefter presse staten i lønforhandlinger. Det var strategien. Lønforhandlingerne med Mentalhygiejnisk Forening var den første private organisation, hvor vi brugte den strategi. Den første overenskomst fik vi med Mentalhygiejnisk Forening. (Hvor vi pudsigt nok også havde en plads i bestyrelsen). Det daglige slid gik dog på grundløn og avancementsstillinger. I begyndelsen af 1960 erne lå det fast, at socialrådgivere blev placeret i 13. lønklasse. Vi ønskede et langt lønforløb for menige socialrådgivere og krævede derfor automatisk oprykning til 15. lønklasse efter 6 år. Det blev aldrig formelt accepteret af de bestemmende arbejdsgivere, men ved hårdt arbejde blev det praksis og var gennemført, da vi ved tjenestemandsreformen i 1969 fik det lange automatiske lønforløb i lønrammer- 5 Ved stillingsblokade forbydes medlemmerne på grund af utilfredsstillende løn- og ansættelsesvilkår at søge eller lade sig ansætte i stillinger, der er blokeret. 11
12 ne 14 og 17. Vi var optaget af avancementsstillinger for socialrådgivere, dels fordi de gav faget prestige, og dels fordi vi ønskede, at socialrådgivere skulle lede socialrådgivere, men først og fremmest skulle der være luft ned til de menige og dermed plads til at hæve grundlønnen. Midt i tresserne var 25 procent af medlemmerne ansat i avancementsstillinger, det vil sige som ledere eller i særligt kvalificerede stillinger. Den fordeling vidste vi godt ikke kunne fortsætte. Derfor var det lange lønforløb vigtig. DS brugte også en del kræfter på grænseproblemer med andre organisationer, som påberåbte sig forhandlingsretten. Specielt var det svært med HK, husker Henning Lindberg. Men under formand Nis Ley blev der etableret en samarbejdsaftale med HK, som førte til et godt forhold, der har bestået siden. Efter Henning Lindberg i 1972 havde forladt stillingen som sekretariatsleder, var han de næste 3-4 år medlem af repræsentantskabet og kredsforeningsbestyrelse. På spørgsmålet om, hvorfor han stoppede med fagforeningsarbejdet bliver Henning Lindberg eftertænksom: - Umiddelbart finder jeg det også selv underligt. Jeg tror det havde noget at gøre med ændringerne i foreningens politik i de år. Vi, der fik lidt mere i løn, blev anset for at sælge os til kapitalisterne, og det blev ikke så ligetil for os at opnå valg. Desuden havde jeg fået job i en kommunal organisation i forrygende udvikling og i en stilling, som jeg i et vist omfang selv skabte. Det brugte jeg en del krudt på - og havde det fint. Dermed kan jeg så give mig til at fundere over, hvordan det går til, at jeg, der af såvel mig selv som af andre, opfattes som flegmatiker, trives så godt i dynamiske organisationer, slutter Henning Lindberg. 12
Fra Biscayen til Den sociale Højskole
1 Fra Biscayen til Den sociale Højskole Interview med Henning Lindberg, som sad i hovedbestyrelsen og var næstformand for Dansk Socialrådgiverforening og sekretariatsleder i perioden 1964-1972. Af Elsebeth
Læs mereDer var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereBrainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord
Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereVigtigt at gøre sig gældende og kende nogen
Vigtigt at gøre sig gældende og kende nogen Interview med Jonna Vendelboe, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening 1955 1956 og hovedbestyrelsesmedlem i to perioder 1950-1956 Af Bjarne Trier Andersen
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mereVigtigt at gøre sig gældende og kende nogen
Vigtigt at gøre sig gældende og kende nogen Interview med Jonna Vendelboe, der var næstformand for Dansk Socialrådgiverforening 1955 1956 og sad i bestyrelsen i fire år fordelt på to perioder fra 1950
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereLæsere af Socialrådgiveren
Rundspørge til Læsere af Socialrådgiveren Rundspørge foretaget i perioden 3.-24. maj 2011 724 har gennemført besvarelsen Konglomeratet. Klosterport 4E, 4. sal. 8000 Århus C. Tlf. 36968719. Mobil 28877819.
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereTEMA // FRA KRISE TIL KÆRLIGHED
Utryghed og manglende kommunikation er ifølge parterapeut Anne-Dorthe Davidsen årsager til mange af problemerne i parforhold. Få hendes råd til at komme videre efter en krise i parforholdet og mød to kvinder,
Læs mereBirgit Nielsen og Niels Ove Pedersen blev foreslået som dirigent. Birgit blev ved håndsoprækning valgt med 14 stemmer mod 12 til Niels Ove.
Referat af ekstraordinær generalforsamling i Højelse Landsbylaug afholdt 11. april 2007, kl. 19.00-22.30 i Højelse SFO Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Behandling af indkomne forslag
Læs mereReferat - Minutes of Meeting
Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereSådan skaber vi forandring på arbejdspladsen
guide: Arkivfoto: Hung Tien Vu Sådan skaber vi forandring på arbejdspladsen I Dansk Socialrådgiverforening arbejder vi både tillidsvalgte, politisk valgte og ansatte for at gøre arbejdsvilkårene bedre
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereDet begyndte med Oldemor i Vestervig
Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen
Læs merePå vej mod 8 timers arbejdsdag
På vej mod 8 timers arbejdsdag 1900-1914 I 1900 kunne afdelingen fejre sit 10 års jubilæum, og smedene kunne se tilbage på en turbulent tid med mange kampe for at overleve. I de 10 år havde afdelingen
Læs mereLedersektionens bestyrelses beretning for periode d. 30. september 2010 til d. 3.oktober 2012.
Ledersektionens bestyrelses beretning for periode d. 30. september 2010 til d. 3.oktober 2012. Ledersektionen tæller nu omkring 950 medlemmer Bestyrelsen består af 6 medlemmer. 4 fra Region Øst, 1 fra
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.
Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereVi har forinden generalforsamlingen brugt formiddagen med erhvervspsykolog Camilla Duus med overskriften Paradokser i konsulentarbejde med familier.
Referat fra Generalforsamling i faggruppen Forebyggelse og familiebehandling Generalforsamlingen blev holdt i DS lokaler i Odense den 18. maj 2015 Vi har forinden generalforsamlingen brugt formiddagen
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereFormand i en brydningstid
1 Formand i en brydningstid Interview med Bjørn Christensen, der var formand for Dansk Socialrådgiverforening 1974-1979. Af John Guldager og Bjarne Trier Andersen, september 2012 En kæreste med kendskab
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereside 9 manden Navn: martin Neess
StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereBeretning for DSK Flere skal med!
Beretning for DSK 2015-2016 Flere skal med! Som I kan læse af den skriftlige beretning, har det været et begivenhedsrigt år i DSK. Aldrig har vi afholdt og været involveret i så mange arrangementer for
Læs merePerspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.
Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede
Læs mereKANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012
KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra
Læs mereVar undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede
Læs mereEnhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred
Enhedslisten - Odsherred 10 år i Odsherred 2002-2012 Enhedslisten - 10 år i Odsherred Dette forår har Enhedslistens afdeling i Odsherred eksisteret i 10 år. Oprettelse I januar 2002 godkendte Enhedslistens
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mereEfter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende:
1 Dansk Socialrådgiverforening Seniorsektionen Oversigt over seniorbestyrelser Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af
Læs mereKære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem
Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes
Læs mereVi gør det godt, men vi kan blive bedre.
Vi gør det godt, men vi kan blive bedre. Dialog om serviceattituder og spilleregler Hvordan vil vi gerne opfattes af virksomhederne? Hvilke serviceattituder lever vi op til? Hvordan får vi viden om virksomhedernes
Læs mereEvaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012
Evaluering: Skolefællesskab og kerneværdier 2012 Forældre drøfter væsentlige forhold i relation til skolefællesskab og kerneværdier. Evaluatorer: JD, TØ Baggrund: Skolens værdigrundlag er et historisk
Læs mereSocialdemokratisk regering
Socialdemokratisk regering 1924-1926 Da Th. Stauning i 1924 dannede den første socialdemokratiske regering, opstod der snart problemer på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne i løbet af efteråret begyndte
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereVedtægter for HK Politiet
Vedtægter for HK Politiet 1. Landsklubbens navn Landsklubbens navn er HK Politiet. HK Politiet hører under HK Stat, som har hovedkontor i København. 2. Landsklubbens område Ethvert medlem af HK Stat beskæftiget
Læs mereEn mere slagkraftig socialrådgiverforening
En mere slagkraftig socialrådgiverforening Af Elsebeth Mortensen Eva Gredal var formand for Dansk Socialrådgiverforening fra 1959-67 og er den til dato længst siddende formand og i kraft af sit efterfølgende
Læs mereLokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten
Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mere2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?
Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:
Læs mereVedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation
1 Organisationens navn er Danske Kliniske Onkologers Organisation 2 Organisationens formål er at varetage medlemmernes faglige, organisatoriske, økonomiske og kollegiale interesser 3 Medlemskab 3.1 Organisationen
Læs mereDer indkaldes hermed til ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 21. marts 2012 kl.
Odense, den 5. marts 2013 Kære Forældre- og skolekreds ved FCO Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 21. marts 2012 kl.
Læs mereVejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten
Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/
Læs mere1. KREDS Københavns Ejendomsmæglerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening V E D T Æ G T E R for 1. KREDS Københavns Ejendomsmæglerforening 1 Navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Dansk Ejendomsmæglerforenings 1. kreds, København Stk.
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 12-02-2017. Tekst. Matt. 20,1-16. Jeg skal give jer hvad ret er. Sådan sagde vingårdsejeren. Retfærdighed. Det er vigtigt at være retfærdig. Og man er ikke ret gammel for man kan
Læs mereGrete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter
Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Velkommen til Sundhedskartellets stormøde om OK11. Det er snart et år siden, vi mødtes til vores
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMed udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling:
Referat Referat af møde i: Dato for møde: TR møde i region sjælland 28. november 2012 Dagsorden Kort præsentations runde af de tilstedeværende Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter
Læs mereVELKOMMEN TIL AAB-KLUBBEN
T VELKOMMEN TIL T AAB-KLUBBEN 1 Klubben har ca. 125 medlemmer. Boligforeningen AAB 2 Boligforeningen AAB Velkommen som medlem i AAB- Klubben. Dit medlemskab giver tryghed og hjælp fra klubben, hvis der
Læs mereJa, det er utroligt, at man her i april kan lave nyhedsbrev med 20 grader udenfor og med dejlig solskinsvejr.
NYHEDSBREV APRIL 2007 Kære medlemmer! Ja, det er utroligt, at man her i april kan lave nyhedsbrev med 20 grader udenfor og med dejlig solskinsvejr. Den 27. marts 2007 blev der holdt generalforsamling i
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereJanuar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN
Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN ØSTSALLING PENSIONISTFORENING NYHEDSAVIS PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS JANUAR 2012 3. ÅRGANG NR. 1 Formanden skriver: Ventetiden Den 1. december var vi til adventsfest
Læs mereDet Sydslesvigske Samråd
Det Sydslesvigske Samråd Beretning ved formanden Christian Jürgensen ved Sydslesvig-Konferencen den 4. marts 2017 Kære Gæster både nord- og sydfra Som formand for det sydslesvigske samråd vil jeg gerne
Læs mereVedtægter for Nordsjællands Politiforening
Vedtægter for Nordsjællands Politiforening 1. Navn I henhold til lov for Politiforbundet er foreningens navn Nordsjællands Politiforening og består af lokalforeningerne i: Midt, Syd, Nord og UCN i Birkerød.
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereSkal du skifte fagforening?
Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereDa jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.
Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne
Læs mereRekruttering. Fredensborg.dk/job
Rekruttering Fredensborg.dk/job Når vi i Fredensborg Kommune skal rekruttere nye medarbejdere er det vigtigt, at vi med ord og billeder fortæller en historie. En historie, der giver ansøgerne lyst til
Læs mereReferat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)
Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) 26. april 2013 kl. 15.00 18.20 på Dyssekilde Deltagere: Leif, Thorkild, Catalina, Ib, Elsebeth, Leif, Henny, MaiBritt, Leanne, Claudio, Birgitte,
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereNej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?
Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereI budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer.
4.1 1/6 EMNE Forslag til budget for 2017-18 FORSLAGSSTILLER Hovedbestyrelsen REGNSKAB X BUDGET RESOLUTION LOVÆNDRING ÆNDRINGSFORSLAG VEDTÆGTSÆNDRING UDTALELSE ØVRIGE FORSLAG ANDET Forslag til budget 2017-18
Læs meredet er dit valg, men det handler om at ha det godt
MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk
Læs mereReferat af møde d. 12/4 2011
Referat af møde d. 12/4 2011 Til stede Monica, Bestyrelsen Mariehønen Ditte, Bestyrelsen Mariahjemmet Louise, Bestyrelsen Knasten/Stauninggården Jeanette, Bestyrelsen Abildvænget Lea, Bestyrelsen Mariahjemmet
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereReferat fra Generalforsamling KOM den
Referat fra Generalforsamling KOM den 24.02.2018 1. Valg af dirigent Freddy Pedersen. 2. Formandens beretning Formandens beretning aflagt af formand Stig Kristensen. 3. Fremlæggelse af revideret driftsregnskab
Læs mereFormand i en brydningstid. Interview med Bjørn Christensen, der var formand for Dansk Socialrådgiverforening
Formand i en brydningstid Interview med Bjørn Christensen, der var formand for Dansk Socialrådgiverforening 1974-1979 Af John Guldager og Bjarne Trier Andersen, september 2012 Blå bog Bjørn Christensen,
Læs mereLederforeningen Lokalafdelingen
Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 2. Marts 2005 Afstemning OK 05 Referat generalforsamling d. 7/3 05 Beretning Kommentarer til beretningen. Ansvarshavende: Jørgen Troelsen
Læs mereJørn Clemmensen blev valgt til ordstyrer. Anette Ørsted blev valgt til referent.
1 Referat fra Generalforsamling i faggruppen: Dagbehandling af børn, unge og familier. Generalforsamlingen blev holdt på Metropol i Odense den 26. maj 2014. Vi har forinden generalforsamlingen brugt formiddagen
Læs mereMan skal være god til at spørge
Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17. Lørdag den 4. december
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17 Lørdag den 4. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 18 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 19 Foredraget foregik i mere formelle
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereBilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.
Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:
Læs mereSIK s LOVE Besluttet i 2013
SIK s LOVE Besluttet i 2013 l Forbundets navn og hjemsted Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) er sulinermik inuussutissarsiuteqartut peqatigiiffiisa, lønmodtagerforeningernes forbund i
Læs mere