Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity
|
|
- Philippa Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Författare Borgen A. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Ingår i... 1st Nordic Organic Conference. Towards increased sustainability in the food supply chain Utgivare SLU, Centrum för uthålligt lantbruk Redaktör Fredriksson P, Ullvén K. Huvudspråk Engelska Målgrupp Rådgivare Denna skrift (rapport, artikel, examensarbete etc.) är hämtad från VäxtEko, databasen som samlar fulltexter om ekologisk odling, växtskydd och växtnäring. Utgivaren har upphovsrätten till verket och svarar för innehållet.
2 Anders Borgen Agrologica, Danmark Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity English summary The paper presents a system analysis of the seed sector with respect to the potential of organic plant breeding. The author conclude that national and EU-regulations in combination with the financial system related to the seed sector have contributed to the decrease in diversity both between crops and within crops in modern agriculture. The decrease in biodiversity violates the aims and principles of organic farming, and leads to agronomic problems, in particular epidemic plant diseases. Hence, there is a need for organic plant breeding and supply of more diverse and more adapted varieties. However, organic plant breeding will not be profitable within the current market conditions. In order to make organic plant breeding possible, legal and logistic, solutions must be developed to bypass the current system. The author conclude that the most promising way seems to be participatory plant breeding of uncertified home saved populations rather than development of new pure line varieties approved within the official certification scheme. Økologisk planteforædling til forbedring af biodiversiteten i agerlandet Markedsvilkår for planteforædling Moderne maskiner som mejetærskere og tørringsanlæg har gjort korndyrkning til en mere sikker og rentabel afgrøde, og korndyrkning er blevet fremmet af diverse landbrugsstøtteordninger. Korndyrkning er derfor blevet fremmet på bekostning af eksempelvis græs og roer, og udgør i dag over halvdelen af det danske landbrugsareal. Mellem 80 og 90 % af kornarealet udgøres af vårbyg og vinterhvede, og indenfor hver af disse afgrøder dyrkes bare 3 5 nært beslægtede sorter på over 80 % af arealet. Der er således sket en helt ekstrem indsnævring af diversiteten af både afgrøder og den genetiske diversitet indenfor afgrøderne. Når en sygdom spredes i en naturlige population af dyr og eller planter, vil nogle individer være modtagelige, mens andre vil være resistente/immune. Hvede, byg og også havre er selvbestøvende, og i selektionen af moderne sorter er alle planter indenfor en sort af disse afgrøder er genetisk fuldstændig ens. Er én plante modtagelig for en sygdom, så er alle planter indenfor sorten modtagelig. Alle planter indenfor hver sort har behov for optagelse af næringsstoffer på samme tid, og alle planter skygger og konkurrerer med ukrudt på den samme måde. På denne måde er monokulturer af de selvbestøvende kornafgrøder meget følsomme over for miljøpåvirkninger. Moderne planteforædlingsmetoder har gjort, at det nu kun tager ganske få år at udvikle en ny sort af eksempelvis korn. En ny sort er beskyttet mod kommerciel salg af såsæd, men alle kan frit anvende sorterne til forædling af nye sorter. Ny sorter udvikles hele tiden og der er derfor en stor udskiftning af sorter på markedet, og ofte er en sort kun på markedet i 2 5 år. Planteforædling finansieres normalt på den måde, at en privat planteforædler kan opkræve en royalty af en ny godkendt sort, og på de ganske få år, en sort er på markedet, skal den finansiere hele forædlingsprogrammet. Det har betydet, at planteforædlingen er blevet meget kortsigtet. Der forædles kun nye sorter i de største og dermed mest rentable afgrøder, og forædlingen indsnævres til at krydse de højest ydende sorter med hinanden, og udvælge de st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009
3 bedste til nye sorter. Langsigtet forædling, præforædling og forædling af små afgrøder kan ikke finansieres i privat regi på de eksisterede markedsvilkår, og det samme gælder forædling af sorter med en begrænset anvendelse, eksempelvis forædling til anvendelse i økologisk jordbrug eller til regioner med særlige klimatiske krav og begrænset produktion. For at tjene penge på langsigtet forædling er det nødvendigt med andre markedsvilkår, og dette er den primære årsag til, at planteforædlingen i stigende grad ønsker at gå ind i forædling af GMO, for på den måde kan der indføres patenter på udviklingsarbejdet. Genmanipolerede planter må i modsætning til normale sorter ikke anvendes i forædlingen af nye sorter, og forrentningen af investeringen i planteforædlingenen kan på den måde udvides fra de 2 3 år på en almindelig sort til hele 20 år, som et patent løber. Hvor den normale forædling kommer landmanden og samfundet til gavn i form af højere udbytte eller bedre kvalitet, så har man med de bedre beskyttelser af patentrettigheder mulighed for at indkræve en langt større andel af denne fortjeneste til planteforædleren. Al langsigtet planteforædling går derfor i dag i retning af GMO, og næsten al planteforædling i små afgrøder og nicheanvendelse af afgrøder er enten stoppet, under afvikling eller er begrænset til GMO-forædling. Efterhånden som al langsigtet planteforædling indsnævres til GMO-forædling, og sorter herfra ikke kan anvendes til den almindelige forædling, vil den almindelige forædling gradvis afvikles. Der er i dag 8 planteforædlere af landbrugsplanter tilbage i det nordiske område, og sandsynligheden taler for, at disse i de kommende år vil blive yderligere reduceret i måde antal og i aktiviteter. Fleksibilitet og klimaændringer Når så stor en del af landbrugsarealet i en region dyrkes med samme sort, vil der være et kolosalt selektionspres for at udvikle nye virulente smitteracer af sygdomme. En af de vigtigste årsager til den hurtige udskiftning af sorter af byg og hvede er derfor modtageligheden for svampesygdomme. Meget tyder på, at klimaændringer i fremtiden vil stille større krav til sorteres tilpasningsevne, og vil dermed forstærke de negative effekter i homogeniseringen af afgrøde og sortsvalget i det moderne landbrug. Handel med såsæd er reguleret af national lovgivning, som igen har ophæng i ikke mindre end 11 EUdirektiver. For at kunne handle med såsæd skal sorten være godkendt og optaget på EU's sortsliste. Dette kræver, at sorten har bestemte egenskaber. Blandt andet må der ikke være genetisk variation i sorten, og den skal være genetisk stabil. Herudover stilles forskellige krav til såsædens kvalitet, hvilket blandt andet indebærer, at såsæden kun må indeholde én enkelt sort, som ikke er forurenet med andre sorter, eller at det er tale om en sortsblanding af få sorter, hvortil der stilles de samme krav som til de enkelte sorter. Udviklingen mod monokulturen i agerlandet er således ikke blot en utilsigtet negativ konsekvens af markedsvilkårene, men er er nedfældet som et krav i lovgivningen. Der er ny lovgivning på vej, som muligvis vil tillade en begrænset dyrkning af nogle af de sorter, som ikke længere er optaget på sortslisten. Dette er lovgivningen omkring de såkaldte bevaringssorter. Imidlertid har denne lovgivning været på vej siden 1998, og implementeringen er gennem hele denne periode blevet obstrueret af lobbyister fra de europæiske såsædsfirmaer, og alt tyder på, at der i den nye lovgivning vil komme så mange begrænsninger på dyrkningen og adgangen til bevaringssorter, at det i praksis ikke vil få nogen betydning for biodiversiteten i agerlandet, eller for adgangen til relevante sorter for det økologiske landbrug. Flere steder i Norden arbejdes der med vurdering af gamle sorters potentielle anvendelse i økologisk jordbrug. På Mørdrupgård ( har vi sammenlignet gamle sorter med moderne sorter under økologisk dyrkningsbetingelser og fundet, at de moderne sorter kun giver et merudbytte i kerne i forhold til de aller ældste på %, men de gamle sorter har til gengæld et højere halmudbytte og et højere proteinindhold. Tages dette med i betragtning, så er det overraskende små forbedringer 150 års planteforædling har ført med sig for det økologiske landbrug. Økologisk landbrug Bortset fra nogle enkelte spredte projektstøttede aktiviteter er der i dag stort set ingen forædling af landbrugsplanter til økologisk landbrug, og der er ingen udsigt til, at det vil blive muligt på de gældende markedsvilkår. Økologisk landbrug har i dag adgang til at dyrke de sorter, som er forædlet til konventionelt landbrug, men efterhånden som disse begrænses yderligere, og gamle sorter forsvinder fra sortslisten, vil adgangen til 137
4 relevante sorter i økologisk landbrug blive yderligere begrænset. Økologisk landbrug har en målsætning om at regulere sygdomme, skadedyr og næringsstofforsyning med hjælp af en kombination af diversitet og valg af tilpassede sorter. Landbruget og også det økologiske landbrug bevæger sig længere og længere væk fra denne målsætning, og der er et stort behov for at igangsætte økologisk planteforædling til afhjælpning af situationen. Hvad er økologisk planteforædling? Planteforædling er kun i begrænset omfang omfattet af regelsættet for økologisk produktion. Det er ikke tilladt at anvende gensplejsede sorter i økologisk produktion, men bortset fra dette er planteforædling stort set ikke omfattet af regelsættet for økologisk produktion. De sorter, der anvendes i konventionel produktion kan i vid udstrækning også anvendes i den økologisk produktion. Imidlertid er dette ikke det samme som at sige, at der ikke er forskelle i målsætninger og metoder mellem økologisk og konventionel planteforædling. Der er gjort forskellige forsøg på at beskrive økologiske planteforædling, og selvom arbejdet med at definere det endnu ikke kan siges at være tilendebragt, kan der fremdrages forskellige vinkler, der kan bruges til en forståelse for emnet. Økologisk planteforædling kan karakteriseres ud fra 3 kriterier: Kriterium 1: Planteforædling specifikt til økologisk jordbrug. Med dette kriterie forstås, at den økologiske planteforædling er rettet mod at udvikle sorter, som specifikt har til formål at blive anvendt i økologisk produktion. Det betyder, at gensplejsning ikke falder indenfor denne kategori, men det betyder også, at planteforædling i retning mod at udvikle sorter med resistens mod eksempelvis en kornsygdom som meldug næppe kan kaldes økologisk planteforædling al den stund, at denne sygdom også er af afgørende betydning i konventionel produktion, og udviklingen af en resistent sort sandsynligvis også ville finde udbredt anvendelse i konventionel produktion. Derimod kan der argumenteres for, at forædling af en sort med henblik på at udvikle bedre ukrudtskonkurrence eller resistens mod en frøbåren sygdom i højere grad kan kaldes økologisk planteforædling, da disse karakterer ville have større vægt for sortsvalget for en økologisk landmand end for en konventionel landmand. Endvidere vil forædling af en afgrøde, som har større udbredelse i økologiske jordbrug en i konventionel jordbrug også betegnes som mere økologisk end forædling af en afgrøde, som anvendes ligeså meget eller mere i konventionelt jordbrug. Eksempelvis dyrkes halvdelen af den økologiske hvede i Danmark som vårhvede, mens der i konventionelt jordbrug sort set kun dyrkes vinterhvede i Danmark. Det har som konsekvens, at dansk konventionel hvedeforædling er koncentreret om forædling af vinterhvede. Kriterium 2: Planteforædling for økologisk landbrug. Formålet med økologisk planteforædling bør ikke blot være at tjene penge på at afsætte nogle sorter på det økologiske marked. Planteforædlingen skal også have som formål at løse nogle af de problemer, som det økologisk jordbrug står med. I mange tilfælde vil der naturligvis være et sammenfald mellem de to kriterier, idet sorter, der løser specifikke problemer, også vil have et stort afsætningspotentiale, men omvendt er det ikke givet, at de sorter, der rent faktisk afsættes også er de sorter de sorter, der ville løse de største problemer. I en situation, hvor der kun forædles ganske lidt til økologisk produktion, så vil det for planteforædlingen være lettere at udvikle sorter indenfor de fagområder, som der i forvejen arbejdes med, eksempelvis meldugresistens, mens det ikke nødvendigvis er de problemer, som har højest prioritet for det økologiske jordbrug. Dette kriterie kræver altså, at der ikke blot som under Kriterie 1 foreligger en analyse af markedspotentialet for en sort indefor økologisk jordbrug, men forædlingsmålene skal vælges på baggrund af en analyse af, hvilke problemer det økologiske jordbrug har, som kan løses ved hjælp af planteforædling. Kriterium 3: Planteforædling af og i økologisk jordbrug. Med dette kriterie forstås, at planteforædlingen foregår på økologisk dyrkningsbetingelser. Relevansen af dette kriterie er ikke blot, at det sikre selektion af planter, der egner sig til dyrkning under økologisk forhold, men vigtigere er, at det sikrer den økologiske integritet. Eksempelvis anvendes der i dag hybridsorter i økologisk produktion, som fremavles under forhold, som ikke ville kunne lade sig gøre uden indsats af konventionelle pesticider. I produktionen af hybrider udvikles indavlslinier, som st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009
5 ofte er så sygdomsmodtagelige og svage i vækst, at de ikke ville kunne holdes i live uden indsats af kemikalier, som ikke er tilladte i økologisk produktion. Det giver økologisk jordbrug et forklaringsproblem, når produktionen så at sige baseres på sorter, som er afhængig af vedligeholdelse i et pesticidbaseret konventionelt såsædssystem. Det samme kan siges om sorter, som er modtagelige for frøbårne sygdomme. Ved at forædlingen foregår under økologiske betingelser sikres den økologiske integritet. Mål for økologisk planteforædling At udvikle nye sorter i et økologisk planteforædlingsprogram, der i større eller mindre udstrækning lever op til de ovenfor anførte kriterier, vil nok forbedre dyrkningsvilkårene på kort sigt ved at tilvejebringe sorter, som i højere grad lever op til de økologiske landmænds behov, men det vil ikke i sig selv ændre afgørende på de problemer med manglen på genetisk diversitet, som lovgivningen og markedsvilkårene medfører. Der er tilsyneladende ved at blive skabt opmærksomhed omkring det aktuelle og potentielle problem med forsyning af relevante sorter, men med mindre der gribes til massiv offentlig støtte til økologisk planteforædling, så vil det være nødvendigt enten at fokusere denne på meget få afgrøder, eller også måder findes meget billige metoder til planteforædling. At fokusere på få afgrøder vil som ovenfor anført medføre en yderligere homogenisering på afgrødeniveauet, og jeg mener derfor, at der er særligt behov for at igangsætte forædling også på afgrøder, som kun dyrkes i begrænset omfang, netop for at forbedre vilkårene for dyrkning af dem, og dermed forøge afgrødediversiteten. Dette vil kræve, at der findes praktiske og logistiske veje, som ændrer de juridiske og markedsmæssige vilkår for planteforædlingen. Planteforædling går meget kort fortalt ud på at skaffe sig en mangfoldighed, og at vælge det bedste ud fra mangfoldigheden. Ved at krydse to sorter, så får man et afkom med forskelligehed, som i gennemsnit ligner forældrene; nogle er bedre, andre er ringere. I almindelig planteforædling går 99 % af arbejdet ud på at finde de bedste, og at sørge for at disse bliver fuldstændig rendyrket, så de kan godkendes efter reglerne for sortsgodkendelse. Som omtalt er disse regler meget skrappe, og det er de primært for at sikre planteforædlerne mod utidig konkurrence. Det er handelsrestriktioner, som er lavet i planteforædlernes interesse, og som ikke har ret meget med forbrugerbeskyttelse at gøre. Men for den økologiske planteforædling på alternative markedsvilkår kan alle disse regler vise sig at være af mindre betydning. I det økologiske landbrug er forskelligeheden i afgrøden i de fleste tilfælde en direkte fordel, og man kan derfor spare sig alt besværet med at fjerne den. Dermed sparer man den største omkostning ved almindelig planteforædling. Krydser man to sorter, så vil en stor del af det dårligste afkom forsvinde af sig selv i konkurrencen med de bedre tilpassede planter, og udbyttet af afkommet vil ligge tæt på, eller endog over gennemsnittet af forældresorterne. Forsøg med sådanne krydsningspopulationer (composite cross populations) viser, at de især hvis de omfatter krydsninger mellem flere sorter er fuldt konkurrencedygtige med renliniede sorter med hensyn til udbytte og eksempelvis bagekvalitet i hvede. Det praktiske problem er således primært, at det ikke er lovligt at forhandle såsæd af krydsningspopulationer. Spørgsmåles er dog, i hvilken udstrækning dette vil være nødvendigt. En krydsningspopulation vil have et længere tidsperspektiv end en moderne kommerciel sort. En population vil dynamisk tilpasse sig virulensudviklingen hos patogenerne, og diversiteten vil begrænse sygdomsudviklingen, fordi afgrøden består af mange genetiske forskellige individer. Der er derfor ikke behov for at skifte sort så tit. Erfaringer fra England, Tyskland og Ungarn viser, at den samme population er i stand til at tilpasse sig meget forskellige klimaer og jordbundsforhold. Der er således ikke behov for at etablere mange forskellige populationer på samme måde, som der er behov for mange forskellige rene sorter til de forskellige anvendelser. Til gengæld vil det kræve, at landmanden opformerer sin egen såsæd, da det ikke vil være lovligt at udveksle såsæd i større mængder. Det vil først og fremmest kræve, at landmanden har adgang til et såsædsrenseri, og lærer sig procedurer for renholdelse af mejetærskere og lignende for adskillelse af afgrøder, men jeg mener, at det er praktisk gennemførligt i hvert fald som supplement til det eksisterende system for produktion og forædling af de rene sorter. Planteforædleren bliver således mere at betragte som en konsulent i et system, hvor landmanden selv deltager i planteforædlingen (participatory plant breeding). Jeg er selv gået i gang med etablering af populationer indenfor afgrøderne purpur hvede, vårhvede, flerårig hvede, nøgen og dækket vinterhavre, sortbyg, purpurbyg 139
6 og spelt, men der er behov for indsatser indenfor mange afgrøder også såsom vinter-ærter, vinter-hestebønner og mange andre. Nogle af disse afgrøder vil have en begrænset udbredelse, og forædlingen vil være lidt mere besværlig end blot at krydse to topsorter af hvede eller byg. Derfor vil det ikke blive gjort af den almindelige kommercielle forædling, men ved anvendelse af populationsdyrkning er det realistisk at frembringe materiale, som for en langt mindre udgift vil være dyrkbart til glæde for både landmænd, forbrugere og biodiversiteten. Hvis man erkender, at forædling af specialafgrøder til økologisk landbrug ikke bliver en profitabel forretning på eksisterende markedsvilkår, og i stedet fokuserer på de praktiske, juridiske og logistiske problemer ved udvikling af alternative planteforædlingssystemer, så åbner der sig et helt ny perspektiv for samarbejde. Jeg vil derfor opfordre til, at flere aktører i Norden går sammen i en koordineret indsats om etablering af populationer af forskellige afgrøder for at forsyne det økologisk landbrug med en bred vifte af afgrøder st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009
7 Workshop 9 Ekologisk mat i storkök ett kliv framåt mot högre andel ekologiskt Ekologisk mat i storkök ett kliv framåt mot högre andel ekologiskt De höga målen för ekologisk mat i offentlig sektor i Sverige kan nås inom befintliga ekonomiska ramar. Även med små steg kan man komma långt. Workshopen ger idéer och goda exempel på hur man kan arbeta med att ställa upp och verkställa lokala mål för upphandling av ekologiska varor i linje med den svenska Aktionsplan Konsumenternas efterfrågan på ekologisk mat ökar hela tiden och storkökens kunder ställer allt större krav på ekologiskt och rättvisemärkt. Vet de ansvariga i storköken vad de yngre kunderna vill ha och varför? Och hur gör man för att komma igång och anpassa menyer och matlagning till dagens miljö- och klimatmedvetna storkökskunder? Det finns många frågor alltifrån hur pastan blir ekologisk och klimatsmart till hur upphandlingen kan anpassas. Kostchefen har stor makt över matbesluten i en kommun men är också mycket ensam. För att kunna arbeta med förändringar mot mer ekologiskt är det viktigt att se nya positiva chanser i rollen som kostchef. Workshopen anordnas av Ekologiskt Forum i samarbete med Ekologiskt Marknadscentrum och Centrum för uthålligt lantbruk (CUL) Ekologiskt Forum är en mötesplats för alla som vill verka för en utveckling av den ekologiska produktionen och konsumtionen från jord till bord och för skapandet av ett långsiktigt uthålligt lantbruk. Ekologiskt Forum är ett oberoende och politiskt obundet projekt vid Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien. Maja Söderberg maja@klimatmat.se Ekologiskt och klimatsmart Maja Söderberg, författare till boken Majas klimatmat berättar om varför hon blev skolvegetarian och om skolans roll i att göra henne till en människa med stort engagemang för omvärlden. Dessutom pratar hon utifrån följande frågor: 25 % (eller varför inte 100 %) ekologiskt med bibehållen budget går det? Och vilka är i så fall knepen? Både kökspersonal och elever längtar efter mat lagad från grunden, med bra råvaror. I konkurrensen om elever är skolan med egen kock en vinnare. Om dagiset som introducerade salladsbord och barnen som började äta grönsaker. 141
Nordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan
1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain 18 20 May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereNye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Læs mereSortsudvikling i økologisk jordbrug
Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning
Læs mereTidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden Nr/avsnitt 1
Bibliografiska uppgifter för Nye men dyre nicheprodukter: Bønner og chili i tunnelhuse Författare Utgivningsår 00 Kristensen H.L., Bjørn G.K. Tidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp
- High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mere,* j.{' F,q;' &,.r,.,
,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereMikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps
Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereBedre plantesorter til økologisk jordbrug
Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Sven B. Andersen, Københavns Universitet Lars H. Jacobsen, Aarhus Universitet Thomas H. Thomsen, Landbrugets Kartoffelfond Christian S. Jensen, DLF-Trifolium Morten
Læs mereKommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale
NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereRedegørelse for økologisk landbrugs adgang til egnede plantesorter og Danmarks internationale forpligtelser til at bevare og udvikle den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer Forord ØkologiVision
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereVårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd økologi 2019 Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et stort udvalg af økologisk
Læs mereCOBRA: Et CORE organic II-projekt om heterogene sorter
COBRA: Et CORE organic II-projekt om heterogene sorter Johannes Ravn Jørgensen Aarhus Universitet Institut for Afgrødeøkologi Forsøgsvej 1, DK-4200 Slagelse CORE Organic CORE Organic II Det europæiske
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereFremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere
Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere intellectual property rights intellectual property rights NOAH postulat fremsat dec.
Læs mereDEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012
DEN LEVENDE KULTURARV PÅ MUSEUMSMARKEN 2012 Vestfyns Hjemstavnsgård Tekst og fotos: Iris og Børge Jensen Museerne på Vestfyn og forfatteren. Vestfyns Hjemstavnsgård er et frilandsmuseum bestående af en
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereVårsæd og græsfrø 2018
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd og græsfrø 2018 En produktion i vækst Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et pænt udvalg af økologisk såsæd til etablering
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Planter/SOTHJO/LBO/SVP/AKMA Sagsnr.: 13-3261-000001 Dato: 14-01-2014 Fødevareministeriets positionspapir
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereForædling af blandinger og populationer
Forædling af blandinger og populationer Workshop om økologisk planteforædling Hotel Opus Horsens 29. februar 2016 Anders Borgen Landsforsøgene 2007 Winter wheat 11,5 11 10,5 Varieties Mixed varieties Mixtur
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mereNye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID
Nye Perspektiver i Planteforædlingen Asbjørn Børsting, formand CID Feeding the Future 16 26.9.2016 World Bank: Future of food (forside) Klimaforandringerne vil i 2050 reducere udbytterne i mange lande
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereGruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis?
Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? 11.15 Introduktion og dannelse af grupper af 5-6 personer 11.20 Individuel refleksion over spørgsmål og svar 11.25 Drøftelse i grupperne
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereCerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN
Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND 13-03-2017 BØRSEN Kornproduktion 2016 Afgrøde 2015 2016 est. 2017 Areal 1000 ha 621 583 641 Hvede Udbytte Hkg/ha 81 72 78 Produktion 1000 tons 5.010 4.112 5.000
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereÅrsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs mere"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S
"Møllernes krav til brødhvede" Indkøbschef Ivan Pedersen, Lantmännen Cerealia A/S Er de danske møller interesserede i, at der avles dansk brødhvede? Ja! Det ligger godt for logistikken og kæden fra jord
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereProjekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereTilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden
Læs mereEn udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter
En udredning vedrørende forædling af bedre plantesorter Udvalget bestod af: Sven B. Andersen (Københavns Universitet), Thomas H. Thomsen (LKF-Vandel), Christian Sig Jensen (DLF-Trifolium), Morten Rasmussen
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereOm muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte
Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereBland dig til robuste afgrøder og højere udbytter MixBar DIVERSify
Bland dig til robuste afgrøder og højere udbytter MixBar DIVERSify Vingsted centret 11. december 2017 MixBar har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.
Læs mereDen sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken
Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 gde@tystofte.dk Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen. - genteknik uden GMO er. Gunter Backes Forskningscenter Risø
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen - genteknik uden GMO er Gunter Backes Forskningscenter Risø Inddeling Hvad er molekylære markører? Hvordan kan man bruge dem? Konklusion Inddeling Hvad er
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereMARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereIntroduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport
Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereMATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE
MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL. 14.00 18.00, LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereStatus på gulrust hvad er
Status på gulrust hvad er fremtidsscenariet? Mogens S Hovmøller & Julian Rodriguez Algaba Aarhus Universitet, Det Globale Rustcenter AU-Flakkebjerg mogens.hovmoller@agrsci.dk Gulrust vinterhvede, Sverige
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereSamfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder
university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereForslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereBibliografiska uppgifter för Plantebestand, kvaelstoftilførsel og plantebeskyttelse
Bibliografiska uppgifter för Plantebestand, kvaelstoftilførsel og plantebeskyttelse Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Utgivare SLU, Institutionen för växtvetenskap, Södra
Læs mereStudietur til Frankrig 4-7 november 2017
Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereFokus på frugtbare frø
Fokus på frugtbare frø Informationsbrev om frøtyper til det økologiske og biodynamiske jordbrug og konsekvenser af forskellige forædlingsteknikker på kort og længere sigt. Udgivet af Projekt Frugtbare
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs mereHvordan vil vi regne den ud i 90 erne?
Hvordan vil vi regne den ud i 90 erne? Ib Trankjær, Randers har följt diskussionen i Nämnaren om algoritmer och miniräknare. Han har sänt oss denna artikel, som också publicerats i danska Matematik 2/89.
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mere