Balancekunst. - Trivselspolitik for Kulturministeriets departement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balancekunst. - Trivselspolitik for Kulturministeriets departement"

Transkript

1 Balancekunst - Trivselspolitik for Kulturministeriets departement Kunsten at fremme trivsel og forebygge stress i departementet Departementet skal være en arbejdsplads, hvor vi trives med at gå på arbejde, og hvor vi kan håndtere den travlhed og omskiftelighed, der er et grundvilkår for departementet. Det er målet, at trivselspolitikken skal understøtte dette. Bag trivselspolitikken ligger den grundlæggende tanke, at både ledelse og medarbejdere har et ansvar for at fremme trivsel og forebygge stress i departementet. At skabe et godt arbejdsmiljø er altså et delt ansvar mellem chefer og medarbejdere. Læs departementets trivselspolitik "Balancekunst" Hvad er stress og forskellen på travlhed, belastning og stress? Udmøntning af trivselspolitikken Udmøntningen af trivselspolitikken består af en række konkrete redskaber, retningslinjer og anbefalinger i forhold til, hvad hhv. departementet, den personaleansvarlige chef, enheden, kollegaerne og den enkelte medarbejder bør gøre for at trives med arbejdet og forebygge og håndtere stress. Klik ind på de af de følgende overskrifter, der særligt har din interesse.

2 Udmøntning af trivselspolitikken Baggrund for trivselspolitikken Trivselspolitikken er en opfølgning på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU), som blev gennemført i april Undersøgelsen viste et behov for at gøre en fælles indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress. På den baggrund blev der i januar og februar 2007 afholdt dialogmøder i chefgruppen og i samtlige enheder, der satte fokus på, hvad der skal til for at fremme trivsel og forebygge og håndtere stress i departementet. Konklusioner og ideer fra dialogmøderne indgår i trivselspolitikken. Trivselspolitikken er også et vigtigt led i at gøre departementet til en af de mest attraktive offentlige arbejdspladser i Danmark, hvilket er en strategisk målsætning i departementets udviklingsstrategi for perioden Trivselspolitikken er udarbejdet i samarbejde med Personalepolitisk Udvalg (PPU), som er et udvalg under SU. Formål Departementet skal være en arbejdsplads, hvor vi trives med at gå på arbejde, og hvor vi kan håndtere den travlhed og omskiftelighed, der er et grundvilkår for departementet. Det er målet, at trivselspolitikken kan være med til at understøtte dette. De overordnede formål med trivselspolitikken er: at bidrage til at fastholde den høje generelle tilfredshed med at være ansat i departementet at understøtte indsatsen for at fremme trivsel og arbejdsglæde i en travl hverdag at sikre retningslinjer og metoder til at håndtere særligt belastende arbejdsperioder og behandle arbejdsrelateret stress Trivselspolitikken skal sikre, at alle har en fælles viden og forståelse for, hvad departementet, den personaleansvarlige chef og den enkelte medarbejder kan gøre for at trives med arbejdet og forebygge og håndtere stress. Delt ansvar Bag trivselspolitikken ligger den grundlæggende tanke, at både ledelse og medarbejdere har et ansvar for at fremme trivsel og forebygge stress i departementet. At skabe et godt arbejdsmiljø er altså et delt ansvar mellem chefer og medarbejdere. Ledelsen og den enkelte personaleansvarlige chef har dog et overordnet ansvar for at skabe gode arbejdsvilkår og trygge rammer omkring medarbejderen og for at tage hånd om de særlige situationer, hvor der er ekstra høj belastning, bl.a. ved at prioritere og omstrukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt. Men også på dette punkt skal medarbejderen hjælpe ved f.eks. at komme med konstruktive forslag, sige til og fra og bistå særligt pressede kollegaer. Trivsel er en balancekunst Trivsel i hverdagen er en balancekunst mellem mange forhold, både individuelle og organisatoriske: 2

3 Udfordringer og krav ressourcer og evner På arbejdspladsen generelt og i samarbejdet mellem chefer og medarbejdere er det en konstant udfordring at sikre en god balance og overenstemmelse mellem de krav og udfordringer opgaveløsningen stiller og de ressourcer, vi har til rådighed. Åben dialog om trivsel åben dialog om stress I vores trivselsindsats er det også en kunst at balancere mellem at have fokus på, hvad der skaber overskud og arbejdsglæde og samtidig kunne anerkende og håndtere, når vi bliver pressede ud over det sædvanlige og har symtomer på stress og udbrændthed. Arbejdsliv privatliv For den enkelte er balancen mellem arbejdslivet og privatlivet også vigtig. Balancen er vigtig fordi den skal sikre, at vi oplever, at der er sammenhæng i vores hverdag, og at det er muligt at få opfyldt de interesser og behov, vi hver især har i forhold til arbejdet og i privatlivet. Trivsel i travlhed og departementets værdigrundlag Trivselspolitikken bygger på departementets værdier. Det betyder, at værdigrundlaget er retningsgivende for, hvad vi lægger vægt på i trivselsindsatsen. Konklusionerne fra dialogmøderne om trivsel i enhederne og i chefgruppen peger på hvilke faktorer, der i høj grad medvirker til at fremme trivsel og forebygge stress i hverdagen. De trivselsfremmende faktorer kan kobles til departementets 3 værdier om åbenhed, engagement og resultatskabelse. På den måde bliver disse faktorer de konkrete udtryk for, hvordan vi efterlever departementets værdier i forhold til at fremme trivsel og forebygge stress. Vi er resultatskabende Betydningen af værdien resultatskabelse i forhold til at fremme trivsel handler om, at vi: Definerer og realiserer klare mål og rammer samt afklarer vores roller Planlægger og prioriterer vores opgaver og ressourcer Vi understøtter konkret resultatskabelse, når vi implementerer departementets udviklingsstrategi, som udstikker mål og rammer for opgaveløsningen og giver bedre mulighed for at prioritere ressourcerne. Når vi etablerer team og arbejder systematisk med projektorganisering understøtter vi behovet for at afklare roller. Vi understøtter også resultatskabelse, når vi løbende arbejder for en god og effektiv tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Departementets kommende kompetencestrategi og udmøntningen af denne i praksis medvirker ligeledes til at opstille klare udviklingsmål for den enkelte. 3

4 Vi er engagerede Betydningen af værdien engagement i forhold til at fremme trivsel handler om, at vi: Hjælper hinanden og lytter til hinanden Har balance mellem arbejdsliv og privatliv Vi fremmer konkret engagement i hverdagen, når vi løser de fleste opgaver i samarbejde og organiserer opgaveløsningen i team og projekter samt sikrer back-up på alle opgaver. Vi har fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, når vi etablerer hjemmearbejdspladser og udformer en arbejdstidspolitik. Vi udviser åbenhed Betydningen af værdien åbenhed i forhold til at fremme trivsel handler om, at vi skal have: Respekt for hinandens forskelligheder Mod til at tale om det, der ikke fungerer En åben og uhøjtidelig omgangstone Klar kommunikation opad og nedad Vi understøtter konkret åbenhed og respekt for hinandens forskelligheder, når vi organiserer os med forskellige og fleksible arbejdsformer, har forskellig indretning af kontorer og etablerer hjemmearbejdspladser. Vi arbejder for en åben og uhøjtidelig tone og klar kommunikation, når vi holder månedlige fællesmøder, arbejdsplanmøder og personaleseminarer. Vi arbejder for at skabe rum til at få talt om det der ikke fungerer, når vi fx prioriterer at give god feedback, afholder MUS og har dialog om opgaveløsningen i enhederne. Opfølgning Ved kommende MTU er det målet, at den generelle tilfredshed med at være ansat i departementet er ligeså høj som i MTU 2006 og, at oplevelsen af at være udkørt og oplevelsen af at være stresset er reduceret i forhold til MTU-resultatet i Det er ligeledes målet, at oplevelsen af at være udkørt er reduceret fra 23 % til max 10 % og, at oplevelsen af at være stresset er reduceret fra 19 % til max 10 %. 4

5 Fremme af trivsel og forebyggelse af stress Hvad gør departementet Hvert 2. eller 3. år gennemfører departementet en medarbejdertilfredsheds-undersøgelse, som bliver fulgt op af en handlingsplan. Læs MTU-handlingsplan 2006 (pdf). I den årlige MUS-samtale er trivsel et af de centrale temaer, som skal drøftes og følges løbende op på, bl.a. i den halvårlige statussamtale mellem chef og medarbejder. Tilbud om deltagelse i kursus om mindfulness Firmaaftale med fitnesscentre Øvrige aktuelle initiativer: Udviklingsstrategien for departementet og de organisatoriske ændringer, som er trådt i kraft pr. 20. august 2007 er væsentlige initiativer for at skabe klare mål, rammer og prioritering. Udvikling af en kompetencestrategi og udmøntningen af denne i praksis er et centralt initiativ for at forbedre job- og karriereudviklingsmulighederne. Fremme af trivsel og forebyggelse af stress Hvad gør den personaleansvarlige chef? I samarbejde med konsulentfirmaet Resonans er der udarbejdet en guide til den personaleansvarlige chef: God ledelsespraksis i forhold til at fremme trivsel og forebygge og håndtere stress. I forhold til at fremme trivsel og forebygge stress indeholder guiden en beskrivelse af, hvad der kendetegner det at være i balance samt anbefalinger til, hvad den personaleansvarlige chef kan gøre for at fremme trivsel og dermed forebygge stress. Guiden indeholder også en beskrivelse af, hvilke faktorer (individuelle og generelle forhold), der påvirker medarbejdernes oplevelse af trivsel, samt anbefalinger til, hvad den personaleansvarlige chef kan gøre for at påvirke disse. Fremme af trivsel og forebyggelse af stress Hvad gør enheden? Fremme af trivsel og forebyggelse af stress skal på dagsordenen i alle enhederne. Det bør sættes på dagsordenen mindst to gange årligt, fx i forbindelse med MUS-runden og statussamtalerne et halvt år efter, eller i forbindelse med et kontorseminar. I det følgende kan du læse om, hvad vi i enhederne kan gøre for at sætte fokus på trivsel/arbejdsglæde og forebyggelse af stress: Hvordan vi skaber trivsel Spørgsmål om trivsel til dialog i enheden Spørgsmål om forebyggelse af stress til dialog i enheden eller blandt kollegaerne 5

6 Hvordan vi skaber trivsel Først og fremmest kan vi i enheden styrke bufferne mod stress. Buffere er de faktorer, der gør, at vi har lettere ved at tolke situationer positivt; at vi oplever vores opgaver, og det vi laver i et løsningsorienteret lys; og at vi ser på os selv og hinanden på en positiv måde. Eksempler på buffere er: En åben omgangstone, klar kommunikation og respekt mellem kollegaer og mellem kollega og chef. Uhøjtidelighed og humor over for os selv og andre (man har eksempelvis en "kvajekvote"/en ikkeperfektionistisk tilgang til tingene). Social støtte. Vi har mulighed for at få både praktisk og følelsesmæssig hjælp. Forudsigelighed i vores arbejdsforhold - kan fx være en tydelig rollefordeling og en klar forventningsafstemning mellem chef/medarbejder og mellem team-medlemmer og projektmedlemmer. Effektive arbejdsgange. Måden vi styrker disse buffere på vil være forskellig fra enhed til enhed. Nogle enheder vælger måske en halvårlig sammenkomst, hvor trivsel er på dagsordenen. Andre vælger måske at sætte fokus på noget, som de ved vil have en gavnlig virkning på enhedens generelle oplevelse af trivsel. Det kunne fx være en gennemgang af centrale arbejdsgange. Spørgsmål om trivsel til dialog i enheden I forhold til at skabe en god dialog om trivsel, engagement og arbejdsglæde i enheden kan følgende spørgsmål være et udgangspunkt: Hvornår er vi allermest glade og afslappede, selvom der er travlt? Hvilke faktorer er til stede i disse situationer? Hvad skal der til, for at det kan være sådan en større del af tiden? Hvornår oplever vi ægte engagement? Og at begejstringen/engagementet ikke medfører stress, men øget energi til det vi skal? Hvad kan vi gøre/hvad gør vi for at anerkende og støtte hinanden i det daglige? Kom med eksempler og sæt fokus på, om det kunne være sådan en større del af tiden. Hvilke gode forslag har du til initiativer, der vil fremme trivsel og arbejdsglæde i enheden? Hvad har du gjort i denne uge for at fremme trivsel og arbejdsglæde i enheden? Fortæl om en situation, hvor du oplevede en kollega, som havde travlt, men som set fra dit perspektiv håndterede det på en god måde. Hvad gjorde vedkommende? Hvad er dit bedste stresshåndteringsredskab? Hvordan får du energi igen, hvis du har haft en periode med lav energi? Spørgsmål om forebyggelse af stress til dialog i enheden eller blandt kollegaerne Nedenstående spørgsmål kan være med til at skabe klare retningslinjer for, hvad vi hver især kan/skal/forventes at gøre, såfremt en kollega får brug for aflastning, støtte eller blot et lyttende øre. At vide hvad der forventes er i sig selv med til at forebygge stress, samtidig er det en hjælp i en eventuel ekstra travl eller stresset situation. Hvis en kollega ser stresset ud/giver udtryk for at være for hårdt presset, hvad gør vi så hver især? Hvad forventer vi af hinanden? Nogle vil være i fred andre vil spørges til hvad vil du? Ved vi, hvor vi skal gå hen og få hjælp, hvis det hele bliver for meget? Hvad er det bedste, man kan sige til dig, hvis du har meget travlt? Hvordan sikrer vi, at vi - også i perioder med ekstra travlhed - kan tale åbent om tingene? 6

7 Fremme af trivsel og forebyggelse af stress Hvad gør du selv? I det følgende kan du læse om, hvad du som medarbejder kan gøre for at fremme trivsel og forebygge stress: Hvad skaber trivsel for dig? Skab klarhed over dine personlige udfordringer Lær at tænke i udfordringer frem for i trusler Dyrk humor og uhøjtidelighed Brug dit netværk Dyrk motion Firmaaftale med to fitnesscentre Gode råd til forebyggelse af stress Huskepunkterne den sikre vej til stress Kursus i mindfulness Hvad skaber trivsel for dig? Det er vigtigt, at du bliver opmærksom på, hvad der er med til at give dig energi, glæde og engagement i dit arbejde. Derved kan du sørge for, at der kan komme flere af de aktiviteter, som gør, at du trives og flere af de arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at bringe dine styrker i spil og bruge dig selv bedst muligt. Det er i disse situationer, at vi trives og kan udvikle os. Stil evt. dig selv følgende spørgsmål: Hvornår er jeg fuld af energi og arbejdsglæde? Hvilke arbejdsopgaver føler jeg mig særlig kompetent til at løse? Og kan jeg gøre noget for at bruge mine styrker og potentialer i endnu højere grad på arbejdet? Hvornår oplever jeg at være engageret på mit arbejde og samtidig i stand til at passe på mig selv/trives? Hvad kendetegner særligt disse situationer? Kan jeg gøre noget, for at de optræder noget oftere? Skab klarhed over dine personlige udfordringer Det er også vigtigt, at du bliver opmærksom på, hvad der i særdeleshed kan stresse dig - og hvilke symptomer, der normalt optræder, når du føler dig presset. Du kan læse mere om faktorer, der kan udløse stress i afsnittet Hvad er stress og forskellen på travlhed, belastning og stress?. Dette vil gøre dig i stand til at reagere på dine advarselstegn i tide (inden tilstanden udvikler sig til egentlig stress). Det vil også gøre dig i stand til at se på, hvilke stressfremkaldende situationer, du eventuelt kan undgå eller gøre noget ved. Tænk over, hvad det er, der stresser dig, når du er under pres. Er det tanken om ikke at gøre tingene godt nok? Er det en hel specifik ting, som du i pressede situationer undgår at gøre noget ved? Er det fordi, der er for mange påvirkninger eller belastninger i dit liv i disse perioder? Eller måske fordi du sætter overliggeren for højt og har svært ved at leve op til de forventninger og ambitioner, som du selv eller andre stiller op for dig? Hvis du kan få klarhed over, hvad det er, der stresser dig, har du et udgangspunkt for at kunne gøre noget ved det. For eksempel at sætte ambitionsniveauet ned og begynde at prioritere i forhold til, hvor du lægger din energi. Ud fra erkendelsen om, at vi kan og skal ikke nå alt. 7

8 Lær at tænke i udfordringer frem for i trusler Vores tanker om os selv og andre påvirker vores følelser og vores adfærd. Ved bevidst at udfordre og ændre den måde, vi tænker og fortolker situationer på, kan vi også ændre vores følelser og adfærd, og dermed lære at reagere anderledes og mere hensigtsmæssigt i visse situationer. Eksempelvis når vi er arbejdsmæssigt pressede. Det er ikke let at lære at tænke og handle anderledes. Men du kan til en start forsøge at udfordre de negative tanker, som du måske oplever, når du er under pres. Når du udfordrer dine umiddelbare tanker sætter du tingene i perspektiv. Du lader dig med andre ord ikke fange af den umiddelbare ordlyd, som de negative tanker kan have. En tanke som: Jeg når det aldrig til tiden, og hvis jeg gør, bliver kvaliteten helt sikkert alt for ringe i forhold til, hvad jeg synes er acceptabelt kan hurtigt gøre dig stresset og hjælper dig ikke nødvendigvis videre. Mere konstruktivt ville det være, at udfordre tanken og fx forsøge sig med følgende tolkning af den samme situation: Jeg er tidspresset. Jeg kan bede om udsættelse af deadline eller gøre opmærksom på, at jeg under de givne forudsætninger ikke kan levere en højere kvalitet end så og så. Jeg har afstemt forventninger med min chef om nødvendig frist og kvalitetsniveau. Jeg har gjort, hvad jeg kan, og hvad der har været realistisk muligt for mig. Det kan godt være, at det ikke er helt tilfredsstillende for mig ikke at levere den højeste kvalitet. På den anden side behøver det ikke at være alle opgaver, der løses 100% perfekt hver gang, og der kommer andre opgaver, hvor jeg har mulighed for at gøre det helt igennem ordentligt. Det tager tid at lære at udfordre sine umiddelbare tolkninger, men jo mere fleksible vi kan være i vores tænkning og tilgang til verden, jo nemmere bliver det for os at håndtere pres og udfordringer i det daglige. Dyrk humor og uhøjtidelighed Ved at tage mindre højtideligt på tingene udvikler vi en overbærenhed over for os selv, som er konstruktiv, når tingene strammer til. Med uhøjtidelighed menes, at du gør dit bedste, men at du også kan sætte tingene og dig selv i perspektiv. Du ved, at verden ikke går under, fordi du har lavet en enkelt fejl. Vi har brug for humoren til at se det hele lidt udefra. At kunne grine af sig selv og sammen med andre er den bedste medicin, der findes, når tingene spidser til. Humor kan også hjælpe én til at se ting fra helt nye perspektiver, så løsningerne bliver nemmere at finde. Humor kan trænes. Vi har lettest ved at grine af os selv og sammen med andre, når vi ikke er alt for pressede. Det er i disse perioder, du med fordel kan øve dig i at vende tingene på hovedet og se de skæve vinkler. (Du kan evt. læse Karen Marie Lillelunds bog om humor på arbejdspladsen). Brug dit netværk Vores sociale og kollegiale netværk fungerer også som en "buffer" i forhold til at fremme trivsel og forebygge stress. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvilke personer på dit arbejde og i dine omgivelser, du kan bruge som støtte. Hvem kan du regne med hjælp og aflastning fra, når der er brug for det? Og hvem kan du stole på? Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan være forskellige personer, der kan hjælpe dig med hhv. de praktiske ting og de følelsesmæssige udfordringer. 8

9 Dyrk motion At være i god form er en væsentlig "buffer" imod stress. Når vi er i god form, har vi lettere ved at bringe kroppen tilbage i ligevægt, efter at vi har været fysiologisk tændt på grund af noget, der har stresset os. Motion gør, at vi bliver bedre tilpas i vores krop, og at vi fysisk er stærkere og mere parate til at modstå de påvirkninger, vi måtte blive udsat for. I departementet har vi Firmaaftale med to fitnesscentre. Gode råd til forebyggelse af stress 1. Dan dig et overblik over din kalender for hele ugen mandag morgen - og glæd dig til det, der kommer. 2. Løs opgaverne og problemerne - også de kedelige og svære ting - med det samme. 3. Del dagen og problemerne op i små bidder. Forhold dig kun til én ting ad gangen, ét skridt ad gangen. 4. Læg planer og prioritér. Vær opmærksom på dine værdier og lad dine planer være afspejlet heraf. 5. Aftal frist og kvalitetskrav for opgaveløsningen med din chef. 6. Undgå at være tilgængelig for andre, når du er optaget af planlagte og værdifulde gøremål (brug din hjemmearbejdsplads, luk døren, tag hovedtelefoner på el.lign.). 7. Planlæg og overhold pauser. 8. Styrk dit netværk og bed om hjælp. Tal med dine nærmeste om, hvordan du har det. 9. Lev op til dine egne - men ikke nødvendigvis andres - forventninger, og skru generelt lidt ned for forventningsblusset. Du kan og skal ikke nå alt! 10. Læg kunne/skulle/burde tyranniet fra dig. 11. Giv dig selv en kvajekvote: Det er ikke alt, du kan have kontrol over. 12. Gør lidt mere af det du nyder lidt oftere. 13. Vis lidt svaghed. Det er mere menneskeligt og gør andre mere trygge ved dig. 14. Hold fri, når du holder fri. 15. Hold kroppen i form, pas på den, men pas også på at motion ikke bliver endnu en stressor. 16. Brug regelmæssig afslapning eller meditation til at holde dig nede i gear og i kontakt med dine livsværdier. Huskepunkterne den sikre vej til stress I det følgende kan du læse en anden variant af de gode råd til at forebygge stress hvis du undgår denne vej, undgår du stress 1. Tag tingene lidt tungt. Intet problem er for lille og ingen sag er for betydningsløs til, at den ikke kan tages tungt. 2. Ærgr dig Benyt enhver lejlighed til at ærgre dig over, hvor uduelige andre er for det er de jo! 3. Saml på arbejde Og sørg for i god tid at få din fritid besat. 4. Gør det selv Giv ikke arbejdet fra dig de andre forfusker blot det hele. 5. Forhast dig ikke Vent med at tilrettelægge alting til dagen før. 6. Sæt alle tidspunkter snært Så kan du nå flere ting på kortere tid. 9

10 7. Gå sent i seng Og ta problemerne med. 8. Gå ikke glip af noget Det er vigtigt, at du selv er med til det hele. 9. Sørg for at ingen ved mere end du Ellers risikerer du blot at de prøver at tage dit job. 10. Kritiser andres arbejde Det er sjældent bedre værd, og det giver indtryk af, at du selv kunne have gjort det bedre, måske får du endda lov at prøve! 10

11 Belastende arbejdsperioder Hvad gør departementet? Hvis medarbejderen oplever en travl arbejdsperiode som ekstra belastende, er det en situation, der som udgangspunkt skal håndteres i dialog mellem den pågældende medarbejder og dennes personaleansvarlige chef. Det er dog den personaleansvarlige chef, der - som en del af ledelsen - har det overordnede ansvar for at tage hånd om de situationer, hvor der er ekstra høj belastning. Det kan bl.a. ske ved aktivt at prioritere og omstrukturere medarbejderens arbejdsopgaver på en hensigtsmæssig måde. Derudover har departementet en række tilbud til de medarbejdere, der føler sig ekstra belastede: Tilbud om psykologisk hjælp hos Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning Tilbud om deltagelse i kursus i mindfulness Coachingtilbud Bemærk, at deltagelse i mindfulldnesskursus og deltagelse i coachingforløb skal godkendes af den personaleansvarlige chef. Belastende arbejdsperioder Hvad gør den personaleansvarlige chef? I samarbejde med konsulentfirmaet Resonans er der udarbejdet en guide til den personaleansvarlige chef: God ledelsespraksis i forhold til at fremme trivsel og forebygge og håndtere stress. I forhold til håndtering af belastende arbejdsperioder indeholder guiden en beskrivelse af, hvad der kendetegner det at være belastet samt anbefalinger til, hvad den personaleansvarlige chef kan gøre for at støtte og hjælpe medarbejderen. Guiden indeholder også en beskrivelse af, hvilke faktorer (individuelle og generelle forhold), der påvirker medarbejdernes oplevelse af at være belastet, samt anbefalinger til, hvad den personaleansvarlige chef kan gøre for at påvirke disse. Ledelsesguide - Om god ledelsespraksis til fremme af trivsel samt forebyggelse og håndtering af stress Belastende arbejdsperioder Hvad gør enheden? I perioder hvor enheden eller dele af enheden har ekstra travlt, anbefales det, at det bliver taget op på et kontormøde, således at man både kan få talt om, hvordan man udnytter enhedens ressourcer bedst muligt, og hvordan man på den bedste måde støtter hinanden i denne periode. 11

12 I det følgende kan du læse om, hvad vi i enhederne kan gøre for at håndtere travlhed og ekstra belastende arbejdsperioder: Åben kommunikation, mod og respekt Anerkendelse og gensidig støtte og opbakning Åben kommunikation, mod og respekt En klar og åben kommunikationsform i enheden og blandt kollegaerne er særlig vigtig i de perioder, hvor der er ekstra travlt. Det er vigtigt, at vi i enheden er opmærksomme på hinanden, og at vi har mod til at spørge til hinandens trivsel. Det vil ofte være dét en kollega, som føler sig presset, har brug for. Måske holder vi os væk, fordi vi ikke synes, vi kender vedkommende godt nok, men de fleste mennesker vil gerne spørges til, også selvom de ikke umiddelbart udstråler det. Du kan jo spørge dig selv, hvordan du tror, du ser ud, når du er meget presset - og så bagefter spørge dig selv, om du i denne situation helst vil lades i fred, eller om det vil være rart, hvis nogen spørger til dig. Oftest svarer vi ja til sidstnævnte - og alligevel holder vi os tilbage, når en kollega absolut ikke indbyder til et klap på skulderen, eller at man lige spørger: Hvordan går det egentlig?. De personer, som senere bliver sygemeldt, fortæller ofte bagefter, at de ville have ønsket, at nogen havde gået lidt mere til dem og opfordret dem lidt mere tydeligt til at gøre noget. Vi anbefaler derfor, at du spørger ind til din kollegas trivsel, hvis du har en fornemmelse af, at personen er på vej til at blive stresset. Det er naturligvis individuelt, hvor tæt man ønsker, at en kollega går. Derfor er det vigtigt, at vi i enhederne har den forebyggende dialog, der lægges op til i afsnittet Fremme af trivsel - Hvad gør enheden for at fremme trivsel?. Derved er der lavet klare retningslinjer for, hvad vi hver især kan/skal/forventes at gøre, hvis en kollega får brug for aflastning, støtte eller et lyttende øre. Det er muligt, at der skal justeres i retningslinjerne. Måske er det, der blev talt om i den forebyggende fase ikke længere gældende. Der er måske kommet andre behov. Hvis du har en kollega, der mistrives, anbefales det at du i første omgang opfordrer ham/hende til at tale med den personaleansvarlige chef, en medarbejder fra Ressourcer, vedkommendes tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentanten. Ligeledes kan du opfordre din kollega til at tage kontakt til Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning (tlf ). Gør ligeledes opmærksom på trivselspolitikken. Hvis du oplever, at din kollega mistrives, men ikke selv tager det alvorligt, anbefaler vi, at du, efter at have talt med vedkommende om det, går til den pågældendes personaleansvarlige chef, den pågældendes tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentanten. Hvis du er i tvivl om noget, fx hvordan du skal reagere, kan du tage kontakt til en medarbejder i Ressourcer, eller du kan ringe til Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning (tlf ), der kan give dig gode råd om, hvordan man identificerer medarbejdere med stressrelaterede problemer, og hvad du som kollega kan gøre. 12

13 Anerkendelse og gensidig støtte og opbakning Når tingene spidser til og går rigtig hurtigt, har vi ekstra brug for anerkendelse og opbakning i forhold til den indsats, vi yder. I disse perioder er det derfor særligt vigtigt at huske at anerkende hinanden. Anerkendelse handler ikke kun om ros, men også om opmærksomhed, feedback og forståelse. Prøv derfor i disse perioder ind imellem at stoppe op og tage jer tid til at give hinanden feedback. Tid til at fortælle kollegaen, hvad du synes vedkommende gør godt, og hvad han/hun eventuelt med fordel kan holde op med at gøre. I en presset periode har man svært ved at se, at der er noget, man kan lade være med at gøre, og der kan et godt kollegialt råd være på sin plads. Et skulderklap, et øre eller en praktisk hånd en dag, hvor man er frustreret eller særlig travl, er også uvurderligt. Belastende arbejdsperioder Hvad gør du selv? I det følgende kan du læse om forskellige tiltag, du som medarbejder kan gøre brug af i en ekstra travl arbejdsperiode: Prioritér dine opgaver og undgå afbrydelser Vær åben og bed om hjælp Dyrk motion Firmaaftale med to fitnesscentre Lav afspændingsøvelser Kursus i mindfulness Det er vigtigt at huske, at tiltagene ikke fjerner de påvirkninger, der giver stress, men kan medvirke til, at du i en ekstra travl periode bedst muligt kan udnytte dine ressourcer. Vær opmærksom på at forsøge at undgå, at perioden, hvor du har ekstra travlt, ikke bliver hverdag. Det kan din krop ikke holde til i længden. Så sideløbende med at du lader dig inspirere af nedenstående stresshåndteringsredskaber, skal du sammen med din personaleansvarlige chef og dine kollegaer arbejde på, at der bliver skabt balance mellem krav og ressourcer i det daglige arbejde. Her kan de forebyggende initiativer komme jer til gavn. Prioritér dine opgaver og undgå afbrydelser Når der er pres på, gælder det om at kunne holde sig til det vigtigste at kunne prioritere. Det er nødvendigt, ganske enkelt fordi du ikke KAN nå alt. Du bliver muligvis nødt til at uddelegere nogle arbejdsopgaver, bede om hjælp fra dine kollegaer og nedprioritere mindre vigtige arbejdsopgaver. Bed din chef om hjælp til at prioritere, men tænk selv over et forslag til prioritering forinden. Evnen til at kunne koncentrere sig fuldt ud om de arbejdsopgaver, der haster mest, er essentiel, hvis du vil løse opgaven effektivt. Fokusér så vidt muligt på én opgave og én ting ad gangen. Hver gang vi bliver forstyrrede, eller skal forholde os til en anden opgave, må vi starte forfra med at koncentrere os. 13

14 Du kan derfor med fordel gøre følgende: Undgå så vidt muligt at lade dig afbryde. Sæt telefonen på medflyt, slå ens pop-up funktion fra, tag hovedtelefoner på, eller brug din hjemmearbejdsplads. Bundt dine opgaver, og svar på s på bestemte tidspunkter, og kun der. Tal med din chef om, hvornår en opgave er løst godt nok - undgå perfektionisme-fælden, hvor den tid, du bruger på at gøre det perfekt, sjældent står mål med resultatet. Vær åben og bed om hjælp Folk er ikke tankelæsere! Man kan ikke nødvendigvis se på dig, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Derfor er det vigtigt, at du selv gør opmærksom på det. Alene det at fortælle hvordan man har det, letter for mange presset og den umiddelbare fornemmelse af at være alene om at klare alting. Tal med din personaleansvarlige chef om din arbejdsmæssige situation, og hvordan du har det. Hverken du, din familie eller Kulturministeriet har gavn af, at du overbelaster dig selv. Hvis du fortsætter med at klø på og klare tingene selv, bliver du mindre effektiv. Man kan tro, at det at blive lidt længere og få det sidste fra hånden er det, der skal til, men i længden kører vi os selv trætte og kan dermed ikke være ligeså effektive (og innovative), som hvis vi gik hjem og hvilede ud. En presset situation, hvor du i en længere periode bliver ved med at klø på uden at sige fra eller til, kan føre til, at du mister overblikket. Det manglende overblik gør, at du på trods af en stor arbejdsindsats ikke rigtig får noget fra hånden og måske endda laver mange fejl, der vil være tidskrævende at rette. Det er vigtigt at være opmærksom på, at også selvom du er meget glad for dit arbejde og ikke oplever at være stresset, så har alle mennesker brug for at restituere sig og koble fra og hente fornyet energi og inspiration uden for arbejdet. Både for kroppens og kreativitetens skyld. Hvis du har brug for at tale med en udefra om din situation, kan du ringe til Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning. Dyrk motion Det at dyrke motion er ikke bare et forebyggende initiativ, det gælder om muligt endnu mere i en håndteringsperiode. Du oplever, at kroppen er tændt (i sympaticus-aktivitet). Din krop tændes bl.a. af de hormoner, der udskilles, når man opfatter noget som en trussel, hvilket kan være konkret: Jeg lever ikke op til chefens forventninger, eller mindre konkret: Jeg når det aldrig, det går ikke, jeg kan ikke. Når kroppen er tændt, florerer der mange stresshormoner i blodbanen, men de bliver aldrig rigtig transporteret væk fra blodbanen og hober sig dermed op. Ved at dyrke motion renser du ud i disse hormoner. Eller med andre ord: Du begynder at bruge dem til det, de er designet til at sætte os i stand til: Bevægelse. I departementet har vi firmaaftale med to fitnesscentre. 14

15 Lav afspændingsøvelser Afspændingsøvelser kan hjælpe med at løsne nogle af de spændinger, du måske har fået i kroppen i forbindelse med, at du har været presset gennem en længere periode. Du kan fx lave øvelserne, når du står op om morgenen, inden du går i seng eller i en pause fra arbejdet: A. Denne øvelse laves stående og tager et par minutter: Skælv igennem hele kroppen fra tæer til isse ryst kroppen et par gange. Stræk hænderne lodret op over hovedet og stræk hele kroppen ud - så langt, du kan. Træk vejret dybt. Træk armene ned ud mod siderne og ned langs benene, samtidig med at du puster ud. Gentag dette et par gange. Massér din mave i et par minutter. Klap til sidst dig selv på hele kroppen, på benene og armene, så du mærker, at du får varmen. B. Denne øvelse kan laves siddende. Den kan hjælpe dig til at få ro på dine tanker, og til at slappe mentalt af. Øvelsen tager ikke mere end et par minutter: Stamp i gulvet et par gange (så du mærker, at fødderne snurrer). Luk øjnene og koncentrer dig om at mærke den svage snurren i dine fødder. Prøv at fokusere på denne snurren i så lang tid som muligt. Når dine tanker begynder at kredse om andre ting igen, så tænk på fødderne igen (stamp evt. igen). Som en fortsættelse - eller variation - kan du prøve dette: Klap i hænderne (så du mærker at hænderne snurrer). Luk øjnene og koncentrer dig om at mærke den svage snurren i hænderne. Prøv at fokusere på denne snurren i så lang tid som muligt. Når dine tanker begynder at kredse om andre ting igen - så tænk på hænderne igen (klap evt. igen). C. Vejrtrækningsøvelse: Træk vejret dybt ind. Træk vejret helt ned i maven, så mellemgulvet udvider sig. Forestil dig at din mave er en ballon, som du skal puste op med luft. Mærk kulden ved næseborene, når du ånder ind. Pust luften tungt ud - og mærk varmen ved næseborene. Du kan også forestille dig, at din vejrtrækning er en bølge. Når du ånder ind, trækker vandet sig tilbage fra stranden. Når du ånder ud, skyller bølgen ind over stranden. Du følger åndedrættet/bølgen på denne måde i et par minutter. 15

16 Stressrelateret sygdomsforløb Hvad gør du som personaleansvarlig chef? Sparring med Ressourcer Administrationschef Henriette Christiansen skal orienteres hurtigst muligt, hvis der er tale om en stressrelateret sygemelding. Henriette Christiansen eller andre medarbejdere i Ressourcer vil være behjælpelige forløbet igennem med sparring og evt. praktisk hjælp, der måtte være behov for. Sparring med Falck Healthcare Hvis du har behov for akut sparring eller rådgivning, kan du ringe til Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning (tlf ), der har åbent døgnet rundt. De kan give dig gode råd om, hvordan man identificerer og håndterer medarbejdere med stressrelaterede problemer. Rådgivningen er telefonisk. Sparring med Resonans Hvis du har behov for sparring eller rådgivning, og det ikke er akut, kan du vælge at bruge en konsulent fra Resonans. Første samtale med medarbejderen Som personaleansvarlig chef skal du hurtigt efter sygemeldingen tage kontakt til medarbejderen. Foruden det medarbejderen evt. har brug for/lyst til at tale om, er det vigtigt, at der bliver talt om følgende: Medarbejderen skal ikke bekymre sig om eventuelle hastende arbejdsopgaver (og opgaverne i det hele taget). De bliver varetaget på bedst mulig vis, mens vedkommende er væk. Det er dig som personaleansvarlig chef, der har ansvar for, at der bliver taget hånd om opgaverne, og at de ikke blot venter til, at vedkommende er tilbage. Gør opmærksom på, at medarbejderen kan ringe til Falck Healthcares psykologiske rådgivning. Gør ligeledes opmærksom på, at det kan være en god idé at kontakte egen læge. Tilbyd at medarbejderen kan få en række coachingsessioner eller samtaler med en psykolog fra Falck Healthcare. Aftal, hvad der skal siges til kollegaerne. Giv et forslag og læg op til åbenhed. Spørg til, hvor meget kontakt medarbejderen ønsker i fraværsperioden, og spørg til, om det skal være chefen eller en kollega, der skal tage kontakt. Aftal, hvornår du skal tage kontakt igen. Ny fordeling af opgaver I første omgang skal du lave en plan for, hvordan medarbejderens opgaver løses i sygdomsperioden. Det betyder sandsynligvis, at der skal flyttes rundt på nogle opgaver og ændres i prioriteringerne. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om opgaverne, og at de ikke blot venter til vedkommende er tilbage. Mulighederne for at komme godt i gang efter en sygemelding Det er vigtigt, at du løbende får talt med medarbejderen om, hvordan han/hun har det, og om der er noget, der skal ændres. Vi anbefaler, at der efter tilbagevenden fastsættes en række møder (fx en til to gange om ugen den første periode alt efter behov). Det er dit ansvar at indkalde til møderne. 16

17 Det er vigtigt hele tiden at tænke over opgavefordelingen. Spørg til, om der er for mange opgaver eller for få opgaver, hvilke opgaver medarbejderen trives med, og om der er nogen opgaver, der er for belastende. Spørg også til arbejdsforholdene i øvrigt, herunder relationer og samarbejdsforhold. En medarbejder, der har været sygemeldt, har mulighed for at raskmelde sig delvist. Det betyder at medarbejderen i en periode kan gå mere eller mindre ned i tid. En sådan aftale skal aftales med Ressourcer. Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med en delvis raskmelding. Medarbejderen får udbetalt sin fulde løn på samme måde, som man gør, når man er sygemeldt. Medarbejderen har også mulighed for få coaching med en konsulent eller psykolog fra Resonans. Det skal aftales med dig eller Administrationschef Henriette Christiansen. Stressrelateret sygdomsforløb Hvad gør du som medarbejder? Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning Du kan ringe døgnet rundt til Falck Healthcare Psykologisk Rådgivning på tlf I Falck Healthcares Rådgivningscenter sidder medarbejdere, der er særligt uddannede til at tale med mennesker, som befinder sig i en vanskelig situation. Efter en afdækkende samtale vil du få professionel rådgivning fra en eller flere fra det tværfaglige team, der består af både psykologer, speciallæger i psykiatri, misbrugskonsulenter, advokater, revisorer og socialrådgivere. Rådgivningen er anonym og telefonisk. Hvis Falck Healthcares medarbejdere vurderer, at du har behov for face to face samtaler, skal du have det godkendt af din personaleansvarlige chef eller Administrationschef Henriette Christiansen. Sygemelding Det er vigtigt, at du hurtigst muligt tager kontakt til din personaleansvarlige chef. Det er ham/hende, der vil tage hånd om situationen. Hvis du sygemelder dig på grund af stress, gælder som udgangspunkt de generelle procedurer for sygemelding. Det vil sige, at du skal give besked til receptionen på den første sygedag inden kl Se evt. Generel procedure for sygemelding. Hvem bliver orienteret? Ved et stressrelateret sygdomsforløb, og i det hele taget ved alle længere sygdomsforløb, bliver direktionen orienteret. Tal med din personaleansvarlige chef om, hvad der skal siges til kollegaerne. Hvad kan du gøre under og efter en sygemelding? Det er vigtigt, at du løbende får talt med din personaleansvarlige chef om, hvordan du har det, og om der er noget, der skal ændres. Vi anbefaler at der efter tilbagevenden fastsættes en række møder (fx en til to gange om ugen den første periode alt efter behov). Det er den personaleansvarlige chefs ansvar at indkalde til møderne. 17

18 Tænk over, om der er for mange opgaver eller for få opgaver, hvilke opgaver du trives med, og om der er nogen opgaver, der er for belastende. Tænk også over dine arbejdsforhold og samarbejdet med kollegaerne og chefen. Er der forhold, du trives særlig godt med, og er der relationer eller samarbejdsforhold, du oplever som belastende? Du har mulighed for at raskmelde dig delvist. Det vil sige, at du i en periode kan gå mere eller mindre ned i tid og dermed arbejde i det omfang, du kan overskue det. Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med en delvis raskmelding. Du får udbetalt din fulde løn på samme måde, som du gør, når du er sygemeldt. Du har også mulighed for at få coaching med en konsulent eller psykolog fra Resonans. Aftal det med din personaleansvarlige chef eller Administrationschef Henriette Christiansen, der herefter vil videreformidle kontakten til Resonans. Stressrelateret sygdomsforløb Hvad gør du som kollega? Det er den personaleansvarliges chefs ansvar, at der tages hånd om medarbejdere, der bliver sygemeldt på grund af stress. Det forventes således ikke, at du som kollega tager kontakt til den sygemeldte. Måske har den sygemeldte brug for ro og hvile og vil helst ikke kontaktes. Din personaleansvarlige chef har pligt til at spørge den sygemeldte, hvor meget eller hvor lidt kontakt vedkommende ønsker med kollegaerne under sygdomsperioden. Den personaleansvarlige chef har ligeledes pligt til at tale med den sygemeldte om, hvad der skal meldes ud til kollegaerne vedrørende sygemeldingen. Nogen ønsker en stor grad af åbenhed omkring forløbet, mens andre hellere ser, at der holdes lav profil. Da det er meget individuelt, hvordan den sygemeldte har det med at blive kontaktet af kollegaerne, og med åbenhed omkring forløbet i det hele taget, anbefales det, at du som kollega spørger din personaleansvarlige chef, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal reagere. Der kan ikke gives nogen generelle råd i forhold til, hvorvidt man skal eller skal undgå at tage kontakt til den sygemeldte. Det vil i det enkelte tilfælde bero på et skøn ud fra: Hvor godt du kender kollegaen i forvejen, og hvor tæt du er på vedkommende privat. Hvad kollegaen har givet udtryk for af ønsker over for den personaleansvarlige chef. Hvad kollegaen har givet udtryk for i den forebyggende enhedsdialog om trivsel og forebyggelse af stress Som kollega er det en god idé at drøfte med den personaleansvarlige chef og de øvrige kollegaer, hvad fraværet af kollegaen betyder for jer arbejdsmæssigt og at opfordre til en åben dialog om omfordeling og omprioritering af arbejdsopgaver. 18

19 Hvad er stress og forskellen på travlhed, belastning og stress? I det følgende kan du læse om, hvad stress er. Afsnittet er opdelt i følgende overskrifter: Hvad er forskellen på travlhed, belastning og stress? Hvad er stress? Årsager til stress Symptomer på stress Hvad afgør om vi reagerer med stress eller ej? Faktorer der udløser stress Hvad er forskellen på travlhed, belastning og stress? Generelt er det at være stresset en temmelig alvorlig tilstand. Derfor kan det give god mening at gemme ordet til rette tid og sted, hvor vi virkelig ER stressede. På det tidspunkt har vi nemlig brug for al den gennemslagskraft, vi kan mønstre for at gøre andre opmærksomme på, at vi har brug for hjælp. Det foreslås derfor, at vi skelner i daglig tale mellem at have travlt, at være belastet, at være stresset og at være udbrændt: At have travlt: Vi har mange bolde i luften, skynder os ekstra meget, og tager sandsynligvis ekstra timer i brug. Men vi ved, at arbejdsmængden normaliserer sig igen. Vi har stadig energi og engagement og er fysisk i balance. At være belastet: Vi føler os belastede af arbejdsmængden og har lettere ved at miste koncentrationen og overblikket. Vi er frustrerede og mærker sandsynligvis stress-symptomer som fx hjertebanken, søvnbesvær, forvirring og hukommelsesvanskeligheder. At være stresset: Vi mærker i udtalt grad stress-symptomer som fx hjertebanken, søvnbesvær, forvirring og hukommelsesvanskeligheder. Den frustrerede tilstand er sandsynligvis afløst af passivitet og opgivenhed. Kvaliteten af vores arbejde bliver ringere og ringere, og vi laver måske åbenlyse fejl og glemmer væsentlige ting. At være udbrændt: Der tales om udbrændthed i de tilfælde, hvor vi over tid har forsøgt at tilpasse os en situation, men uden at det er lykkedes. Kroppens forsvar er nedbrudt, og vi kan ikke længere håndtere situationen. På dette stadie sker der en følelsesmæssig tilbagetrækning og egentlig kropslig udmattelse, hvor energi og engagement gradvist bliver mindre og mindre. Udbrændthed har på denne måde mange lighedspunkter med depression. Hvad er stress? En kortfattet definition er, at stress er: Stress er en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket resulterer i psykologiske og fysiologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred. (Zachariae, 2003) Stress opstår således, hvor der er uoverensstemmelse mellem krav/forventninger/ udfordringer fra omgivelserne og os selv i forhold til vores ressourcer til at håndtere dem. 19

20 Akut stress er, når belastningen er forbigående. Akut stress er kendetegnet ved, at vi hurtigt mobiliserer den energi, der skal til for at klare en situation - for derefter, når situationen er klaret, at vende tilbage til vores normale leje. Hjertet slår langsomt igen, blodtrykket stabiliseres, muskelspændingen aftager. Vi er fra naturens side designet til denne form for stress-reaktion, der fx i urtiden gjorde mennesket i stand til at klare livstruende begivenheder. I det moderne samfund, sker der imidlertid ofte det, at vi udløser stress-reaktioner via f.eks. tankeprocesser som: Jeg når det ikke/kan ikke/duer ikke/vil ikke..". Disse tanker sender signaler til kroppen om, at der er fare på færde, selvom der jo ikke i den forstand er fare på færde i form af en livstruende situation. Uanset hvad, vil hjernen opfatte signalet som fare og sætte kroppen i gang med at reagere derefter. Kronisk stress er, hvis belastningen er vedvarende eller tilbagevendende. Hvis du vedvarende er udsat for et pres af den ene eller anden art, vil det opleves, som om du kronisk er "tændt". Du begynder måske at få svimmelhedsanfald, flimren for øjnene, vrøvl med maven og har svært ved at overskue tingene, også når du er i en forholdsvis rolig periode (se mere om symptomer nedenfor). Mennesket er ikke designet til at opretholde stress-tændingen i kroppen over tid. Mennesket er derimod indrettet til at reagere med akut stress, når der er fare på færde, og til umiddelbart derefter at kunne restituere/slappe af. Årsager til stress De faktorer, der igangsætter stressreaktionen (årsagerne), kaldes stressorer. Stressorer kan stamme fra fysiske eller psykiske belastninger. Fysiske belastninger kan f.eks. være ekstrem kulde eller varme, smerter, sygdom, graviditet og støj. Psykiske belastninger kan være: Kvantitative: Stor arbejdsbelastning, tidsnød. Kognitive: Krav til hukommelse og koncentration, tanker som fortæller én, at man har grund til at skynde sig, at man er udsat for en trussel, at man er i fare (f.eks. "jeg når det ikke" eller "hvis ikke jeg løser opgaven perfekt, bliver jeg fyret"). Følelsesmæssige: Tilstande hvor man følelsesmæssigt har stærke følelser på spil, f.eks. ved dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse, konflikter og mobning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er summen af stressorer, varigheden og intensiteten, der afgør, hvorvidt man i sidste ende bliver stresset og i hvor høj grad. Dette er også forklaringen på, at nogle mennesker oplever, at noget de ikke tidligere har fundet stressende (f.eks. at købe ind eller gå tur med hunden) pludselig kan være det lille krav, der gør, at bægeret flyder over. Fra at være en afslappende og afvekslende og hyggelig ting, kan en rutinemæssig handling pludselig blive oplevet som endnu en ting på listen, der SKAL gøres. I forhold til at forstå, hvad der gør mennesker stressede, er det også vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er i tilfælde af for stort pres udefra, at stress forekommer. Stress optræder som nævnt, når der er ubalance mellem krav og ressourcer og vil således også forekomme, hvis du keder dig og mangler udfordringer eller, når du løser opgaver, der opleves som ligegyldige eller utilfredsstillende. Her overstiger din ressourcer kravene, og der er ubalance. 20

21 Symptomer på stress Der er en række typiske kendetegn ved tilstanden stress - som også kan betragtes som advarselstegn: Adfærdsmæssigt Nedsat evne til at præstere Indelukkethed Ubeslutsomhed kan ikke afslutte opgaver/tage stilling Konflikter med andre Manglende engagement Øget brug af stimulanser Fysisk Hovedpine Tørhed i hals og mund Spændinger Hjertebanken Svimmelhed Fordøjelsesbesvær Søvnbesvær Kognitivt Dårlig koncentrationsevne Nedsat korttidshukommelse Forvirring Overdreven opmærksomhed på detaljer Indlæringsvanskeligheder Følelsesmæssigt Humørsvingninger Irritation Utålmodighed Rastløshed Vrede/aggression, kynisme Skyld, angst Nedstemthed/depression Hvad afgør om vi reagerer med stress eller ej? Som mennesker har vi et psykisk beredskab og et fysisk beredskab, som er medvirkende til at afgøre, om vi reagerer med stress eller ej. Personligheden og det psykiske beredskab er afgørende for stressreaktionen. Psykisk beredskab betyder, hvordan vi tolker en situation. Fx kan en længerevarende stor arbejdsbyrde være en positiv udfordring for nogen, - mens den samme arbejdsbyrde for andre kan føles uoverkommelig og derved udgøre en helbredsmæssig trussel. Personlige antagelser. Nogle af de antagelser, som vi via vores livserfaringer har dannet om os selv og andre mennesker, kan være medvirkende til, at vi udvikler stress. Antagelserne behøver ikke nødvendigvis komme frem via ord, men kan vise sig i vores handlinger og måder at gå til tingene på. Stressfremkaldende antagelser er bl.a.: Jeg skal altid løse opgaverne helt perfekt, der er ikke plads til middelmådighed i mit arbejdsliv - og det vil min chef heller ikke mene (høje idealer) Jeg bør overholde den deadline der bliver givet, og ikke stille spørgsmålstegn ved den, heller ikke selvom jeg kan se, at den er urealistisk og, at jeg umuligt kan nå det uden at tage mange nætter i brug også (urealistiske forventninger). 21

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008

Fagdyrlægerne for hund og kat. -Trivsel i Travlhed. Fredag d. 3. oktober 2008 Fagdyrlægerne for hund og kat -Trivsel i Travlhed Fredag d. 3. oktober 2008 Skal vi tale om stress? Ja, men øget opmærksomhed kan give øget stressoplevelse (på kort sigt) På lang sigt er det en god investering

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Møde for TR Danske Fysioterapeuter. 11.september 2008

Møde for TR Danske Fysioterapeuter. 11.september 2008 Møde for TR Danske Fysioterapeuter 11.september 2008 Præsentation Ergoterapeut, uddannet i København 1980 Master i Organisationspsykologi, MPO 2003 Næstformand og landsformand for Ergoterapeutforeningen

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Guide til praktisk stresshåndtering

Guide til praktisk stresshåndtering Aalborg Esbjerg København Guide til praktisk stresshåndtering Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1 Fakulteterne ønsker både at forebygge og minimere stress.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

20-05-2016. Hvad er stress?

20-05-2016. Hvad er stress? 1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET

STRESSPOLITIK FOR PERSONALET STRESSPOLITIK FOR PERSONALET GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER 2007 Stresspolitik for personalet i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune ved vi, at gode medarbejdere giver god service. Gode medarbejdere

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere