Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen"

Transkript

1 Universitets- og Bygningsstyrelsen unilabdk Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen December 2008 Rev januar 2009 COWI A/S, RH Arkitekter AS, NNE Pharmaplan, Dalux ApS

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Universitets- og Bygningsstyrelsen unilabdk Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEAordningen December 2008 Rev januar 2009 Dokumentnr Version 002 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt BMN PEJN, ATR samt RH Arkitekter AS, NNE Pharmaplan og Dalux ApS BMN

3 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Præsentation af COWI-teamet 3 12 Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet 4 2 unilabdk 5 21 Kort beskrivelse af unilabdk 5 22 Registrering 6 3 Resultater 7 31 Totaler for beregnede priser og nettoarealer 7 32 Beregnede priser i DKK ekskl moms AAU, Aalborg Universitet AU, Århus Universitet Københavns Universitet Roskilde Universitets Center Syddansk Universitet Nettoarealer i m AAU, Aalborg Universitet AU, Århus Universitet Københavns Universitet Roskilde Universitets Center Syddansk Universitet 20 Bilag 1 Grundlag for tilstandsvurderingen 21 Ensartet grundlag 21 Fælles lokalekategorier og funktioner 21 Tilpasning af registreringens omfang 22 Indsamling af tegninger og database oplysninger 22 Programmering 22 Bilag 2 Tilstandsvurderingen 23 Formål 23

4 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 2 Deltagere i tilstandsvurderingen 23 Tegninger med lokalepolygoner 23 Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet 25 Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner 25 Indtastning af tilstandsvurdering 25 Nettoarealer 26 Fælles lokalekategorier for alle universiteter 27 Undervisningslaboratorier - U1 & U2: 27 Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4: 27 Support laboratorier - F5 28 Eksperimentale laboratorier - F6 28 Dyrestaldslaboratorier - F7 28 Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1 28 Bygningsrelaterede arealer - H2 28 Skema for lokalekategori og definition 28 Beregningsmetode 30 Håndtering af universiteternes tegninger og databaser 31 Resulterende database 32 Bilag 3 unilabdk - supplement til afsnit 2 33 Idékatalog 33 Planlægning 33 Fleksibilitet / modulopbygning 34 Fleksibilitet / modulopbygning 34 Et web baseret værktøj 34 Åben og fleksibel database 34 Tegningerne i databasen 34 Sikkerhedsniveau 35 BIM 35 Universiteterne og BIM 36 IFC og BIM 36 Universiteterne, unilabdk og IFC 36 Bilag 4 Forudsætninger 37

5 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 3 1 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet som bilag til Universitets- og Bygningsstyrelsens analyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for universiteterne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krævede og forventede standard Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er laboratorier repræsenteret Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3 Konklusioner på resultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig rapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på universiteterne 11 Præsentation af COWI-teamet Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgivere, RH Arkitekter A/S, NNE Pharmaplan og Dalux ApS Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik, dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretning/logistik Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle it-baserede værktøjer for byggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader

6 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 4 12 Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet Universitets- og Bygningsstyrelsen udbød den 19 april 2007 opgaven vedrørende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idékatalog for fremtidige laboratorieindretninger Opgaven er opdelt i 3 delopgaver: Gennemgang af universiteternes natur-, sundheds- og veterinærvidenskabelige laboratorier med henblik på at udarbejde en registrant over standarden til brug for fremtidig prioriteringsindsats Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspiration for kommende løsningsforslag i forbindelse med nybyggeri og ombygninger 4-årig option på teknisk bygherrerådgivingsbistand i forbindelse med universiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digitalt værktøj, wwwunilabdk, hvor idékataloget indgår som basismodul, men ligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning Hermed er der skabt en fælles database for alle relevante forhold og informationer som kan anvendes i forbindelse med fremtidige laboratorieindretninger Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende feks 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller mfl

7 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 5 2 unilabdk Illustration af forside til unilabdk 21 Kort beskrivelse af unilabdk Unilabdk er et web-site udviklet i forbindelse med registrering og tilstandsvurdering af universiteternes laboratorier indenfor de natur-, sundheds- og veterinærvidenskabelige laboratorier samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universiteterne og planlægningsværktøjer for dette Målsætningen med Unilabdk er at skabe et web-site, hvor ovenstående registreringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet Al adgang vil være reguleret, således vitale oplysninger ikke tilgår offentligheden

8 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 6 Endvidere tænkes Unilabdk som et web-site, hvor man kan videndele mellem universiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og vejledninger for dette, links til relevante standarder, diskussionsfora på tværs af universiteterne etc unilabdk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt 12, altså Registrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet nedenfor, mens øvrige delopgaver fremgår af bilag 3 22 Registrering I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokalekategorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBST Med udgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle oplysninger er overført til en lukket database for Unilabdk Begrænsede ressourcer hos universiteterne som er en væsentlig part i registreringens udførelse har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registreringen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen For det enkelte universitet vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder Det kunne for eksempel være udtræk af hvilke laboratoriebygninger der ikke har genvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energibesparelser Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aalborg- og Roskilde Universitet DTU har ikke ønsket at deltage i nærværende tilstandsvurdering Registreringen af de natur-, sundheds- og veterinærvidenskabelige laboratorier afsluttes med udgangen af 2008, og forventes suppleret med tilsvarende registrering for de under universiteterne indfusionerede sektorforskninger i løbet af 2009

9 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 7 3 Resultater 31 Totaler for beregnede priser og nettoarealer Priser og nettoarealer er opgivet pr lokalekategori for de enkelte universiteter og som totaler Definition af lokalekategorierne er uddybet i bilag 3

10 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 8 Priser i DKK ekskl moms Universitet F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 H1 H2 U1 U2 I alt AU KU RUC SDU AAU I alt Nettoarealer i m 2 Universitet F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 H1 H2 U1 U2 I alt AU KU RUC SDU AAU I alt

11 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 9 32 Beregnede priser i DKK ekskl moms Nedenfor er priserne for opgradering af alle lokalekategorierne på Universiteterne vist i cirkeldiagrammer

12 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen AAU, Aalborg Universitet

13 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen AU, Århus Universitet

14 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Københavns Universitet

15 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Roskilde Universitets Center

16 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Syddansk Universitet

17 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Nettoarealer i m 2 Nedenfor er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universiteterne vist i cirkeldiagrammer

18 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen AAU, Aalborg Universitet

19 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen AU, Århus Universitet

20 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Københavns Universitet

21 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Roskilde Universitets Center

22 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen Syddansk Universitet

23 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 21 Bilag 1 Grundlag for tilstandsvurderingen Ensartet grundlag Det har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier og tilhørende funktioner Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i december 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt gennem Rektorkollegiet Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1 halvår af 2008 afholdt 4 Følgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog DTU har fravalgt deltagelse i registreringen Fælles lokalekategorier og funktioner For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriearealer, er laboratorier og tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer således, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordelinger blev mulig Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på laboratoriearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008

24 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 22 Tilpasning af registreringens omfang Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registreringen åbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne at kommentere på dette Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne Problemstillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres Universiteternes manglende ressourcer været afgørende for, at det har været nødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 % Dette har medvirket til, at registreringen ikke er gennemført i en detaljeringsgrad, som rådgiverne kunne ønske sig, men i et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008 Indsamling af tegninger og database oplysninger Baggrundsmaterialet for registreringen i unilabdk er universiteternes plantegninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en database Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleoplysninger for registreringsarbejderne etc er foregået via UBST, som har været ansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilabdk Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskellig kvalitet og udgaver, hvorfor det har været nødvendigt, at udvikle hjælpeprogrammer for at kunne håndtere disse i unilabdk Dette er beskrevet i bilag 2 Programmering Sideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er programmering af funktionerne i unilabdk udført Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for gennemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne

25 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 23 Bilag 2 Tilstandsvurderingen Formål Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteternes laboratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige lokaler Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor laboratorier er repræsenteret unilabdk er til dette formål opbygget således, at der kan udtrækkes nettoarealer og økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan Deltagere i tilstandsvurderingen Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aalborg- og Roskilde Universitet DTU har ikke ønsket at deltage i nærværende tilstandsvurdering Med udgangspunkt i de bilag 1 beskrevne forudsætninger og grundlag mv er tilstandsvurderingen i unilabdk gennemført som beskrevet i det følgende Tegninger med lokalepolygoner Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i tilstandsvurderingen Altså vil etager, hvor der ikke er laboratorier ikke indgå i nærværende tilstandsvurdering Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet

26 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 24 Nedenfor er vist eksempler på laboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle rum er kategoriseret i henhold til unilabdk

27 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 25 Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet Det enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og dermed er knyttet til det enkelte lokale Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering: Bygning Etage Lokalenr Lokalenavn Areal Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkelte lokalepolygoner i unilabdk Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universiteterne oplyste grundlag Indtastning af tilstandsvurdering Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilabdk kan indtastningsarbejdet for tilstandsvurderingen gennemføres Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilabdk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategorier" og "Afsnit", og er beskrevet senere i bilag 2

28 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 26 Illustration af indtastning af Kategori i unilabdk Illustration af indtastning i Afsnit i unilabdk Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple drop-down menuer guider den enkelte bruger af unilabdk Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgsmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål Efter afsluttet tilstandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilabdk, se senere i bilag 2 Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra universiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar Nettoarealer Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier

29 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 27 Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er laboratorier repræsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede rum, mens der i bygningen som helhed har 5 etager Fælles lokalekategorier for alle universiteter Undervisningslaboratorier - U1 & U2: Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl1 og kl2), genmodificerede mikroorganismer(gmo kl1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C) Et undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4: Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl1 og kl2), genmodificerede mikroorganismer(gmo kl1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C) Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl1, kl 2), genmodificerede mikroorganismer(gmo kl1 og kl2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B) Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til forskning med farlige stoffer og materialer Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl1, kl 2 og kl 3), eller genmodificerede mikroorganismer(gmo kl1, kl 2 og kl3) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B)

30 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 28 Support laboratorier - F5 Et support laboratorium F5 er defineret til et hjælpe laboratorium, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl1 og kl2), genmodificerede mikroorganismer(gmo kl1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C) Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratorie-etagen eller i kælderetagen Eksperimentale laboratorier - F6 Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under definitionerne for F1, F2, F3, F4, F5 eller F7 NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkategori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje m 2 -priser for nogle lokaletyper Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger og få bygningsinstallationer Dyrestaldslaboratorier - F7 Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit For gnavere inkl lab til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange mm Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1 Dette kontorareal er uden for de klassificerede arealer, men er i tilknytning til laboratorierne Bygningsrelaterede arealer - H2 Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitionen H1, men som er en del af laboratorie-bygningen/afsnittet Skema for lokalekategori og definition Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilabdk Unilab Lokalekategori Definition U1 Undervisningslaboratorium GMO kl1, isotop kl C, biologiske agenser biologi kl 2 U2 Undervisningslaboratorium kemi F1 Forskningslaboratorium biologi basis GMO kl 1, isotop kl C, biologiske agenser kl 1 & 2 (max 15 liter)

31 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 29 Unilab Lokalekategori Definition F2 Forskningslaboratorium biologi ekstra GMO kl1 & 2, biologiske agenser kl1 & 2, isotop kl C & B (max 15 liter væske) F3 Forskningslaboratorium kemi basis F4 Forskningslaboratorium - speciel GMO kl 3, biologiske agenser kl 3, kemiske lab ekstra, renlokale, storskalaforsøg (over 15 liter) F5 Laboratorie support (hjælpelab) til forsknings- og undervisningslaboratorier Laboratorier der ikke har en primær funktion, men som servicerer primære forsknings- og undervisningslaboratorier Kan være faste lyse arbejdspladser eller mørke lokale der kun bruges kortvarigt - Apparatlokale, lab opvask og autoklavelokale, vejelokale, køleskabs- og kølelokale, fryselab, thermolokale, mørkekamre, kemikalielokale mikroskopilokale, celledyrkningslokale, klimalokale, mm F6 Forskningslaboratorium - eksperimental NMR, idræt, anatomi, kirurgi, opstillinger til fysiske forsøg F7 Dyrestalde Hele afsnit med dyrestalde for gnavere, inkl lab til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange mm H1 Kontorer, skrivepladser og mødelokale Kontorer, skrivepladser og mindre mødelokale til ansatte, VIP, phd, specialestuderende og gæster Læsepladser til studerende H2 Bygningsrelateret areal Fordelingsarealer (gange, trapper, indgange, elevatorer), bilokalesarealer (toiletter, garderober, rengøringslokale, tekøkkener) og sekundære arealer (tekniklokale, installationsskakte mm)

32 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 30 Beregningsmetode Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhørende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på installationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål der afklarer om de overholder arbejdsmiljømæssige krav For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig) Andre spørgsmål om bjælker under loft, ledig kapacitet i skakte og konstateret indhold af asbest giver en indikation om, hvor dyr en renovering er For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse For at få et overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor mm) Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til funktionen Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer mm er ikke undersøgt Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mangel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den undervisning og forskning der udføres Der er altså alene kalkuleret en pris på at renovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet Ved en konkret byggesag vil man typisk sammenlægge lokale og ændre lokalernes funktion mm Registreringen er dels foretaget på bygnings- eller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og inventar) Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lokaler er ikke kvalitetsvurderet Dvs at vurderingen af en bygning er en gennemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet Vurdering af installationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle uddybende spørgsmål til indgangsspørgsmålets svar De fleste spørgsmål besvares med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper Hvert svar udløser en overslagspris pr m 2 etageareal Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0-5 år ikke udløse renoveringspris, 6 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, år en større

33 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 31 udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter år sker der en større udskiftning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, således at denne pris nærmer sig prisen for nybygning For nogle installationer anvendes andre årsgrupperinger end de her anførte Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet Påbud fra arbejdstilsynet er registreret, men ikke prissat Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger: 25 % til uforudsete udgifter 20 % til omkostninger og honorarer Håndtering af universiteternes tegninger og databaser De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskellige formater og kvaliteter En kort gennemgang af de forskelliges databaser: KU, Københavns Universitet: Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (dgn) Tegningerne er alle i 2D De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database Sammenknytningen mellem Oracle databasen og Microstation tegningerne sker vha MSLINK datafelter Unilabdk: Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne Der er lavet tilsvarende udtræk fra Oracle databasen således, at sammenknytningen mellem databasen og tegningerne/lokalepolygonerne er bevaret RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Universitet: Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (dwg) Alle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen informationer tilknyttet disse 2D tegninger Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excel-ark

34 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 32 Unilabdk: Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilabdk værktøj til at markere lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excelark med lokalernes data AAU, Aalborg Universitet: Tegningsmaterialet ligger i Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (dwg), og alle tegninger er i 3D Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i dwg filerne Dvs databasen ligger i selve tegningerne Unilabdk: Der er lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner Resulterende database Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database Denne database kan tilgås på unilabdk, hvor alle bygninger og lokalepolygoner på etager kan ses Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Building Information Model) KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mange data tilknyttede på tegningerne De modtagne data fra RUC, SDU og AU har ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og sammenknytningen med data er de blevet BIM modeller

35 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 33 Bilag 3 unilabdk - supplement til afsnit 2 Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilabdk Idékatalog I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige laboratorieindretninger Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Registreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og områder 3D-modeller af laboratorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå en tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009 Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tilknyttede forskere herfra, som kan se 5-10 år frem indenfor udviklingen på laboratorieområderne Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forsknings- og undervisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden Planlægning I Planlægningsmodulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige niveau med udgangspunkt i Idékataloget Det vil ligeledes på sigt være muligt via 3D-simuleringer at planlægge og indrette sit laboratorium, igen med udgangspunkt i Idékatalogets vejledninger Herved sikres en dybere dialog mellem brugere og rådgivere i planlægningsarbejdet af ny- eller ombygninger, og dermed større tilfredshed med slutresultatet

36 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 34 Der vil være mulighed for at hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc, samt links til regler og til laboratorieinventar mm Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget Fleksibilitet / modulopbygning Fleksibilitet / modulopbygning Unilabdk programmet er lavet ud fra flere kriterier: Værktøjet skal være web-baseret, og kunne tilgås fra enhver computer Den web-baserede brugerflade skal være nemt tilgængelig Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt Et web baseret værktøj Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilabdk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv) Flash er yderligere installeret på 98 % af alle computere Der er derfor ikke noget der skal installeres på en computer for at få unilabdk til at køre, og dermed ingen omkostninger Åben og fleksibel database Den bagved liggende database i unilabdk er en Microsoft SQL Server (MS SQL) Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinandens tegninger og data Data fra databasen skal hentes ud vha unilabdk hjemmesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres Rettighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskellige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direkte fra databasen Tegningerne i databasen Tegningerne ligger i unilabdk i original formaterne fra universiteterne Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne

37 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 35 Sikkerhedsniveau Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilabdk er valgt som middel Dvs nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen Et meget højt sikkerhedsniveau som feks eksisterer hos bankerne kræver en stor implementerings indsats, samt udsendelse af feks nøglekort Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt I tilfælde af at følsomheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækkelig, og må evt skærpes BIM BIM er et bredt anvendt begreb som bliver brugt om mange ting BIM står for Building Information Model Dette betyder, at der er tilknyttet data til en bygningstegning BIM kan være relativt simpelt som feks den version af BIM der benyttes i den nuværende version af unilabdk, hvor det blot er lokale polygoner, der har fået tilknyttet data For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv Det er muligt at knytte langt flere data til tegningerne end der er i den nuværende version af unilabdk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmodel Det kunne feks være: U-værdier: Så kan der laves automatiske varmetabsberegninger Brandværdier Priser: Så kan der laves priskalkulationer på en hel bygningsmodel under projekteringen Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til Det kan feks være: Rengøring (gulvareal + feks vægareal) til udbud Malerarbejde (vægareal, loftsareal) til udbud Indhentning af tilbud på vedligehold Booking af lokale Lovpligtige varmetabsberegninger Energirenoverings konsekvensberegninger Planlægning af ombygninger

38 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 36 Planlægning af indretning En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er i 3D samt, at der er forskellige informationer tilknyttet Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: Universiteterne og BIM KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, hvor data og tegnings materiale er knyttet sammen KU s model er 2D (Microstation), mens AAU s model er 3D (Autodesk Architecture) Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau IFC og BIM Under arbejdet med at indhente tegninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilabdk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater Indlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har været meget svingende Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU) Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Industry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det havde feks ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner Universiteterne, unilabdk og IFC Ingen af universiteterne har haft IFC tegninger, og derfor er der på nuværende tidspunkt ikke integreret IFC i unilabdk Unilabdk er dog forberedt til at kunne tage mange forskellige 3D formater, og læser alle de forskellige typer formater, som universiteterne har i dag Unilabdk vil også kunne udvides til at kunne håndtere IFC filer

39 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 37 Bilag 4 Forudsætninger

40 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 38 Forudsætninger Lb nr Forudsætning Indført af (initialer) Henvisning til Unilab Øko 01 Priserne er udregnet i Indeks 117 ERK Priserne skal løbende opdateres Øko 02 Gen 01 Gen 02 Gen 03 Gen 04 Gen 05 Gen 06 Teknikarealer skal medregnes ved ombygninger Lodrette føringsveje skal medregnes hvis ikke en hel bygning ombygges Priserne er udregnet efter nuværende person og vareflow, hvilket ikke altid er optimalt Der er ikke regnes med ændret indretning med nye vægge Nedrivning er med under hvert punkt som en andel af prisen på posten Evt opgradering og renovering af hovedforsyninger/centraler (primært VVS og el) uden for ombygningen er ikke medregnet Dokumentation af tegninger uden for ombygningen er ikke medregnet Konsekvens Bemærkning Ved udskrift skal priser indeksreguleres til den aktuelle indeks ERK Arealer i kælder, skakte og tag skal medregnes Disse arealer er omkostningstunge for installationerden 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK Lodrette føringer til VVS, Ventilation og el er ofte ikke med i beregningerneden 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK Lovgivning fra feks GMO betyder at flow bør ændres Den 18/12-08: Aftalt at bygningsmæssige ændringer tillægges med 15% på den samlede pris ERK Ændring af vægge og indretning kan betyder at nuværende placering af installationer mv bør ændres Den 18/12-08: Aftalt at bygningsmæssige ændringer tillægges med 15% på den samlede pris ÅBEN ERK Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK

41 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 39 Gen 07 Gen 08 Der er ikke medregnet at der arbejdes uden for normal arbejdstid - både rådgivere og entreprenører Der er ikke medregnet et evt " fast track"- tillæg eller hvis byggeriet forlænges i mange etapper Der er ikke medregnet ny indretning eller ændringer af rummene i forbindelse med opgradering af laboratorierne ERK ERK Tidsplan for byggeri er en selvstændig undersøgelse Gen 09 Møde 7/ Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris Gen 10 Uforudsete udgifter er større Møde 7/ Ved første regnemodel bør UF være ca Gen 11 Rum kategori F6, er en restgruppe af laboratorier, hvilke betyder der vil være meget store forskelle i omkostninger til renovering 15 % ErK AAU har mange arealer F6 For deres vedkommen er F6 prisen misvisende( priserne er for høje) Geometri 01 Vandrette føringsveje forudsættes at være under nedhængt loft - andre føringsveje kan forøge omkostningerne voldsomt som ikke er medregnet Geometri 02 Evt forstækning af gulve er ikke medregnet i pris Geometri 03 Optegning af eksisterende konstruktioner evt i 3D er ikke medregnet ERK Geometri -1 Generelt ERK Geometri -1 Generelt ERK Geometri -1 Generelt Bla på KU s Panumbygninger skal der tillægges ved en aktuel ombygning for disse ekstra installationsføringer Bla på KU s Panumbygninger skal der tillægges ved en aktuel ombygning for disse ekstra forstærkninger Myn 01 Myn 02 Myn 03 Myndighedskrav om efterisolering af Klimaskærm (facade,tag mv) er ikke medregnet Myndighedskrav om forbedringer af flugtvejsforhold er ikke medregnet Myndighedskrav om ekstra brandsikring er ikke medregnet ERK Myndigheder ERK Myndigheder ErK Bla på KU s Panumbygninger skal der tillægges ved en aktuel ombygning for disse ekstra brandkrav

42 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 40 Myn 04 Ark 01 Ark 02 Ark 03 Ark 04 Ark 05 Ark 06 F7(dyrestalde) er tillagt et beløb til "asbest"- rengøring, pga dyreallergener i byggematerialer Evt forstærkninger af gulve er ikke medregnet Forsænkninger i gulve til kølerum, autoklaver mv er ikke medregnet Ved vægge ses der kun på kvaliteten af overfladen Der er ikke taget hensyn til om væggen overholder brandkrav/ GMO krav etc Der ikke taget hensyn til om feks Et nyt loft medfører nyt belysningsanlæg selvom belysning efvt er renoveret for nyligt, og derfor ikke boner ud med en udskiftningspris Ved alle kategorier er der generelt regnet med laminatbordplader og rustfri vaskeborde og rustfri borde i stinkskabe Priser F4 er generelt vurderet 50% højere end F2 F6 og F7 er prissat som F3 ERK Myndigheder - 1Asbest ERK Interiør - 1gulve Bla på KU s Panumbygninger skal der tillægges ved en aktuel ombygning for disse ekstra forstærkninger ERK Interiør - 1gulve Møde 7/ Møde 7/ Jo - det er der taget hensyn til nu! AH AH El 01 Ændringer/opgradering af transformercentral incl hovedeltavle er ikke medregning El 02 Tavler regnes fra hovedfordelingstavler ERK EL - 1 Tavler El 03 Nødforsyningsanlæg er ikke medregnet ERK EL - 7 øvrige installationer El 04 El 05 Aktivt udstyr til PDS- og edb- installationer er ikke medregnet Demontage og omlægninger af eksisterende el-tavler og føringsveje er ikke medregnet ERK EL - 1 Tavler Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK EL - 5edb/tlf Der kan være fælles tavler mv med andre afsnit som ikke ombygges ERK EL - 1 Tavler Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris

43 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 41 El 06 Byggeel skal medreges under byggeplads ERK omkostninger Krybekælder fordyre føringsveje pga langt flere/længde af kabler og føringsveje El 07 El 08 El 09 El 10 El 11 Der er ikke medregnet ekstra penge til ekstra installationer, hvis bygningen har krybekælder Der er ikke regnet med belysning med bevægelsesfølere eller inteligente armaturer Der er regnet med centrale etagetavler og ikke med gruppetavler prlaboratorie Der er i et mindre omfang medtaget penge i loftprisen til nye belysningsarmaturer, hvis dele af lofter skal udskiftes Demontage og i et vist omfang omlægninger er fordelt ud på de forskellige lokalekatagorier under øvrige installationer ERK EL - 2hovedledninger ERK EL - 4belysning ERK EL - 1 Tavler ERK EL - 4belysning ERK EL - 7 øvrige installationer VVS 01 Ændringer/opgradering af varmecentraler(damp+varme) er ikke medregning VVS 02 Ændringer/opgradering af hovedcentral for behandlet vand er ikke medregning VVS 03 Ændringer/opgradering af hovedcentral for rengas er ikke medregning VVS 04 VVS 05 Et evt nyt trykforøgeranlæg til sikring af det nødvendige vandtryk er ikke medregnet Særligt rent vand som WFI-anlæg eller decentrale "milliq-anlæg" er ikke medtaget VVS 06 Ændringer/opgradering af tryluftcentraler er ikke medregning ERK VVS - 1Varme Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK VVS - 3 Vand Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK VVS - 4Luft Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK VVS - 3 Vand Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK VVS - 3 Vand Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris ERK VVS - 4Luft Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris

44 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 42 VVS 07 VVS 08 VVS 09 Vent 01 Vent 02 Vent 03 CTS 01 CTS 02 CTS 03 Der er ikke medregnet ekstra penge til ekstra installationer, hvis bygningen har krybekælder Under øvrige installationer tænkes på rørsystem til: nedrivning, afløb, tagvand, vacuum, kølerum, stinkskabsautomatik, og evt sprinkler og damp Demontage og i et vist omfang omlægninger er fordelt på ud på de forskellige lokalekatagorier under øvrige installationer Hvis der ikke er frekvensomformer så kan kravet til variable luftmængder ikke overholdes Genvinding giver ingen udslag for funktion (Hvornår det blev lovpligtigt at have varmegenvinding på ventilationsanlæg?) Der er ikke medregnet ekstra penge til ekstra installationer, hvis bygningen har krybekælder Da omfanget af eksisterende udsugningsventilationsanlæg kan varierer meget er der en del usikkerhed på prisen ved en renovering Der regnes med få og store ventilationsanlæg(har betydning for antal af punkter) Kabling mellem komponenter er indeholdt i prisen ERK VVS Krybekælder fordyre føringsveje pga adgangsveje mv Bla på KU s Panumbygninger skal der tillægges ved en aktuel ombygning for disse ekstra installationer ErK VVS - 8 øvrige Øvrige installationer spørges der ikke til Prisen regnes udelukkende ud fra bygningens alder! ErK VVS - 8 øvrige ATR VVS - 6 vent ATR VVS - 6 vent ERK VVS - 6 vent Krybekælder fordyre føringsveje pga adgangsveje og længde af kanaler Bla på KU s Panumbygninger skal der tillægges ved en aktuel ombygning for disse ekstra installationer ERK VVS - 7CTS ERK VVS - 7CTS ERK VVS - 7CTS

45 unilabdk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen 43 Øvrige 01 Øvrige 02 Øvrige installationer er: sprinkler, afløb, tagvand, vacuum,damp, stinkskabsautomatik, kølerum Vakuum er regnet som decentale vakuumpumper som placeres lokalt i skaktene Øvrige 03 Ændringer/opgradering af sprinklercentral er ikke medregning ERK VVS - 8 øvrige ERK VVS - 8 øvrige ERK VVS - 8 øvrige Den 18/12-08: Aftalt at infrastrukturomkostninger tillægges med 15% på den samlede pris Unilab Udvikling 01 Unilab Udvikling 02 Unilab Udvikling 03 Under udvikling gemmes alt Dalux software dagligt på en server med versionskontrol Den opbevarer foruden den seneste version også historikken Dvs det er muligt at hente en version af al udvikling som det så ud på en specifik dato Unilab projektsoftwaren bliver dagligt synkroniseret mellem den centrale projektserver og udviklernes personlige PC Et eksternt firma tager dagligt backup af projektsoftwaren, hvorved softwaren er placeret på fysisk på to maskiner på forskellige lokationer BDL BDL BDL

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne

Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne Universitets- og Bygningsstyrelsen unilabdk Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl Sektorforskningsinstitutionerne December 2008 Rev juli 2009 COWI A/S, RH Arkitekter

Læs mere

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.

1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

STM + SVV ØKONOMISK OVERSLAG FOR UDVIDELSE AF ST. MAGLEBY SKOLE

STM + SVV ØKONOMISK OVERSLAG FOR UDVIDELSE AF ST. MAGLEBY SKOLE STM + SVV ØKONOMISK OVERSLAG FOR UDVIDELSE AF ST. MAGLEBY SKOLE Skolesammenlægning i Dragør Kommune / MAJ 2011 Skoleudvidelser i Dragør St. Magleby skole + Skolen ved Vierdiget Udvidelse af St. Maglebyskole

Læs mere

Forprojekt Beskrivelse mm. Udarb.: THP

Forprojekt Beskrivelse mm. Udarb.: THP Prissat forprojekt vedr. Birkerød Svømmehal renovering af omklædnings- og baderum. Projektomfang: Beskrivelse, 21.02.2014 Forprojekt, budget, 21.02.2014. Tegninger, 21.02.2014, (29)3.03 Plan Stue, eksisterende

Læs mere

Universitetscampus i Ballerup. Informationsmøde d.15 marts DTU

Universitetscampus i Ballerup. Informationsmøde d.15 marts DTU Universitetscampus i Ballerup Informationsmøde d.15 marts DTU Agenda SESSION I Introduktion Hvorfor en digital bygningsmodel? Hvilke dele skal den digitale model indeholde Areal kategorisering (Unilab-kategoriseringen)

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Laboratorieløsninger i Vidensbyggeri

Laboratorieløsninger i Vidensbyggeri Laboratorieløsninger i Vidensbyggeri Opfølgning på Workshop I. Workshop II den 22.november 2012 1 Opfølgning på Workshop I Agenda 1. Indledning v/ Jan Henning - BYGST 2. Status på Revision af Basiskrav

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Scalabygningen Vurdering af bærende konstruktioner COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sagsnr

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Aktivets tilstand ved ophør 2 3 Løbende tilstandsvurdering 2 4 Gennemgang af Aktivet 3 5 Levetid 4 1 Indledning Nærværende dokument

Læs mere

Orientering om brug af IFC model i konkurrence program

Orientering om brug af IFC model i konkurrence program Orientering om brug af IFC model i konkurrence program Projektkonkurrence om Universitetscampus Ballerup Februar 2011 1 Formål Formålet med aflevering af IFC modellen er at den skal give forståelse for

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser. af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen

Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser. af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Temamøde: Budgettering, prisdannelser og erfaringspriser af Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen hos Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder med metoder og værktøjer

Læs mere

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for

Læs mere

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704. Fiolstræde 4-6. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704. Fiolstræde 4-6. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704 Fiolstræde 4-6 EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Fiolstræde 4-6, 1171

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013.

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 129 Offentligt Aktstykke nr. 129 Folketinget 2012-13 129 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 13. august 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Udbudsbilag 4 Spørgsmål og svar pr. 2. marts 2011

Udbudsbilag 4 Spørgsmål og svar pr. 2. marts 2011 Udbudsbilag 4 Spørgsmål og svar pr. 2. marts 2011 Spørgsmål og svar til Indendørs mobildækning til Århus Sygehus Indsæt selv ekstra rækker efter behov, men behold venligst systematikken Spørgsmål og svar

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4.

RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL. Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. «Lejer_Sel»«ejer_Afd» RÅDERET AFDELING 40 KALLEMOSEN OG RUGKOBBEL Indholdsfortegnelse: Hvad er råderet? 2. Positivlisten. 2 3. Afdelingens udvidede positivliste. 3 4. Igangsætning/godkendelse af råderetssag.

Læs mere

CAS Service Leverance Aftale

CAS Service Leverance Aftale CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4

Læs mere

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS

Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Fag-ansvarlig for Bygningsautomatik Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Tilbudsliste med beskrivelse

Tilbudsliste med beskrivelse Tilbudsliste med besivelse side 1 af 10 Sagsnr. 675805A Dato 18.05.2015 Initialer PRT/THB/TEK/JRD Summationsark Pos. Emne 1. Beton Kloak og murerarbejder 2. Tømrerarbejder 3. Maler 4. Gulvbelægning 5.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 712. Købmagergade 50. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 712. Købmagergade 50. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 712 Købmagergade 50 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Trinitatis Annekset, Købmagergade

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

Bilag 2 Ombygning af Danmarks Rostadion til anvendelse for bredden

Bilag 2 Ombygning af Danmarks Rostadion til anvendelse for bredden Prisoverslag 1, Sparsom renovering Enheds- Sum Pos. Ydelse Enhed Antal pris excl. moms kr 1,0 Renovering af eksisterende bygning 1 1,2 Idræts- og omklædningsfaciliteter og fløjbygning: Renovering af tagkonstruktion.

Læs mere

Facade mod Hendriksholm Boulevard. Hendriksholm Skole. Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård

Facade mod Hendriksholm Boulevard. Hendriksholm Skole. Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård Facade mod Hendriksholm Boulevard Hendriksholm Skole Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård Indskolingen Ombygning af indskolingen på Hendriksholm Skole - Projektforslag - juli 2015 Udarbejdet af

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 753. Teilumbygningen

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 753. Teilumbygningen Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 753 Teilumbygningen Arkitektfirmaet C.F.Møller A/S Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Tlf.: 32 88 78 44 Fax: 32 88 78 99 Bygnings navn: Teilumbygningen Dato: 15.02.2013

Læs mere

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Dagsorden 1. Velkomst præsentation. 2. Status hvad er sket siden sidst 3. Præsentation af projekt 4. Tidsplan - rækkefølge arbejdet

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 81 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. juli 24 via Magistraten Tlf. nr.:894 6662 Jour. nr.:m3/22/532-22 Ref.: Jesper Dahlsen-Jensen

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Vejledning, teknik, tips and tricks

Vejledning, teknik, tips and tricks Vejledning, teknik, tips and tricks Indhold 1 AUHRA pålogning og startside... 1 2 Ofte stillede spørgsmål og kendte fejl... 4 2.1 Har din computer adgang til AU s netværk og adm. systemer?... 4 2.2 Kan

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

C-WEB. Construction WEB C-WEB

C-WEB. Construction WEB C-WEB C-WEB TM Construction WEB C-WEB TM Construction WEB Digital byggestyring 01 Hvad er C-WEB TM 02 Fordele 03 Kom nemt igang C-WEB TM er et projektstyringsværktøj til håndtering af forespørgsler, tilsyn,

Læs mere

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL E r f a r i n g e r HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL HVORFOR Nordjyske uddannelsesinstitutioner har valgt at tage udfordringen op et tværfagligt samarbejde mellem byggeuddannelser generering

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 783,3. Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 50, 51) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 783,3. Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 50, 51) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 783,3 Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 50, 51) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rolighedsvej

Læs mere

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og formål... 3 Systemets indhold... 3 1. Opslag via adresse... 4 2. Informationer fra ejendomsregistrene... 5 3. Vurdering af bevaringsværdi... 6 4. Fotos...

Læs mere

Stort Bygværk - Tunneler

Stort Bygværk - Tunneler Stort Bygværk - Tunneler Indhold 3D-model: 3D-model som indeholder den ydre geometri af det større bygværk, samt modelerede funktionselementer som linjer, overflader eller objekter. Det skal være muligt

Læs mere

Fire i en løsning til bygningsejere

Fire i en løsning til bygningsejere Fire i en løsning til bygningsejere Ønske om enkelte og nemme løsninger Skalerbare løsninger Understøtter DDB og bips C212 og efterfølgende F104 publikation Kort implementeringstid Baseret på kendte teknologier

Læs mere

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15.12

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15.12 Installation og Drift Aplanner for Windows Systemer Version 8.15.12 Aplanner for Windows løsninger Anbefalet driftsopsætning Cloud løsning med database hos PlanAHead Alle brugere, der administrer vagtplaner

Læs mere

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering?

Fra idé til virkelighed. - helhedsplan eller renovering? - helhedsplan eller renovering? Konklusion Kastanielunden, afd. 01-041 Dato: 28.02.2012 Kastanielunden er en bebyggelse beliggende i Viby Sj., der består af 16 familieboliger, der er bygget som dobbelthuse

Læs mere

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009 2012 Manual til Statistik ShopStatistics Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik Consulo ApS 20-03-2009 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer... 4

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Aktuel driftsstatus for IndFak

Aktuel driftsstatus for IndFak Aktuel driftsstatus for IndFak Side 1 af 5 Der er på nuværende tidspunkt 72 institutioner, som anvender IndFak. Der er fortsat forskellige driftsmæssige problemer samt uhensigtsmæssigheder i systemet.

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

EazyProject Lokalestyring

EazyProject Lokalestyring EazyProject Lokalestyring Det overblik vi har fået, har betydet, at vi nu udnytter vores faciliteter langt bedre end førhen, og det har givet store besparelser. Faktisk er det lykkedes os at optimere så

Læs mere

Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 46 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 46 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet afgiver ved dette

Læs mere

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

Akutcenter Viborg Regionshospitalet Viborg ANLÆGSBUDGET TIL PROJEKTFORSLAG. Projekt: Akutcenter Viborg, Regionshospitalet Viborg

Akutcenter Viborg Regionshospitalet Viborg ANLÆGSBUDGET TIL PROJEKTFORSLAG. Projekt: Akutcenter Viborg, Regionshospitalet Viborg Akutcenter Viborg Regionshospitalet Viborg ANLÆGSBUDGET TIL PROJEKTFORSLAG Dokumentnummer: RHV_C_XX_03_ØKO-anlægsbudget Projekt: Akutcenter Viborg, Regionshospitalet Viborg Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 721. Studiestræde 34. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 721. Studiestræde 34. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 721 Studiestræde 34 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Studiestræde 34 Dato: 01.02.2013

Læs mere

Kommunen foretager udtræk hvert år for at kunne beregne erhvervsaffaldsgebyret. For 2010 skal kommunen bruge oplysninger pr. 1. januar 2010.

Kommunen foretager udtræk hvert år for at kunne beregne erhvervsaffaldsgebyret. For 2010 skal kommunen bruge oplysninger pr. 1. januar 2010. Indhold Indhold... 1... 1 Opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr efter de nye regler... 1 Stamdata ændringer... 2 SQL-fil og fanen Status i modulet CVR... 4 Ny rapport til erhvervsaffaldsgebyr-beregning...

Læs mere

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2015 Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger Strategi for kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger.

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724. Øster Voldgade 3. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724. Øster Voldgade 3. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 724 Øster Voldgade 3 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Øster Voldgade 3 Dato: 01.02.2013

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 709. Gothersgade 140/ØF2A. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 709. Gothersgade 140/ØF2A. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 709 Gothersgade 140/ØF2A Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Gothergade 140 Øster Farimagsgade

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Region Midtjylland. Etablering af driftscenter i Holstebro. Bilag. til Forberedelsesudvalgets møde den 20. september 2006 Punkt nr.

Region Midtjylland. Etablering af driftscenter i Holstebro. Bilag. til Forberedelsesudvalgets møde den 20. september 2006 Punkt nr. Region Midtjylland Etablering af driftscenter i Holstebro Bilag til Forberedelsesudvalgets møde den 20. september 2006 Punkt nr. 4 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 11. september

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Bygnings- og indeklimaanalyse af følgende ejendomme:

Bygnings- og indeklimaanalyse af følgende ejendomme: Assens Kommune Bygnings- og indeklimaanalyse af følgende ejendomme: Centralforvaltningen i Assens Miljø & Natur i Aarup Social & Sundhed i Tommerup Børn & Kultur i Vissenbjerg 09.05.2007 Assens Kommune

Læs mere

Lokalitetsskemaer. Udkast. ØK 10. januar 2013. Rebild Kommune UDKAST. Nyt rådhus 08.01.13

Lokalitetsskemaer. Udkast. ØK 10. januar 2013. Rebild Kommune UDKAST. Nyt rådhus 08.01.13 Lokalitetsskemaer Rebild Kommune UDKAST Nyt rådhus 08.01.13 Side 2 af 67 Forord Efterfølgende lokalitetsskemaer oplyser de overordnede krav til rummene. Skemaer passer med de lokaliteter der er oplistet

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

// Mamut Business Software Installationsguide: Basis

// Mamut Business Software Installationsguide: Basis // Mamut Business Software Installationsguide: Basis Introduktion Indhold Denne guide forenkler installationen og førstegangsopstarten af Mamut Business Software. Hovedfokus i denne guide er enkeltbrugerinstallationer.

Læs mere

KOM GODT I GANG MED EPOS MANAGEMENT TIL EPOS LØN

KOM GODT I GANG MED EPOS MANAGEMENT TIL EPOS LØN KOM GODT I GANG MED EPOS MANAGEMENT TIL EPOS LØN BRUGERMANUAL FOR ADMINISTRATORER VERSIONSNR. 1.0 DECEMBER 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Opbygning af Epos Management... 4 2.1 Normering...

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 777. Tagensvej 16. Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 777. Tagensvej 16. Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf. Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 777 Tagensvej 16 Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Tagensvej 16 Dato: 01.03.2013 Rådgiver: Mikkelsen

Læs mere

OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik. Thorsten Falk Jensen Arkitekt MAA, NIRAS bygherrerådgivning

OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik. Thorsten Falk Jensen Arkitekt MAA, NIRAS bygherrerådgivning OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik Thorsten Falk Jensen Arkitekt MAA, NIRAS bygherrerådgivning OVERBLIK OVER OPGAVEN Værdiskabelse gennem overblik 1. NIRAS 1.200 ansatte Worldwide Bygherrerådgivning,

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

webmail Outlook web application webmail

webmail Outlook web application webmail outlook web application webmail Outlook web application webmail outlook web application webmail indhold Tilgå webmailen 1 Sende emails 2 Oprette et møde 3 Tilføje en funktionspostkasse 4 Vise ugenumre

Læs mere

VEJLEDNING I ARBEJDSPROCESSEN VED INSTALLATION AF BACNET IP ENHEDER

VEJLEDNING I ARBEJDSPROCESSEN VED INSTALLATION AF BACNET IP ENHEDER VEJLEDNING I ARBEJDSPROCESSEN VED INSTALLATION AF BACNET IP ENHEDER Ansvarlig: TOPL Side 1 af 8 VEJLEDNING I ARBEJDSPROCESSEN VED INSTALLATION AF BACNET IP ENHEDER Gældende fra 26. november 2015 Version

Læs mere

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

PCB på Carl Nielsen Skolen

PCB på Carl Nielsen Skolen Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sanering af PCB og asbest Carl Nielsen Skolen Fåborg-Midtfyn Kommune Bent Bukh Mobil: 27264792 Mail: bbu@obh-gruppen.dk Rapport udarbejdet

Læs mere

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011 Rapport Hvidovre Kommune April 2011 Udgivelsesdato : 14. april 2011 Projekt : 22.0011.02 Udarbejdet : Ulrike Klasterer Kontrolleret : Erling Kristiansen Godkendt : Erling Kristiansen Hvidovre Kommune 1

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere