Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution 2014-2015"

Transkript

1 Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution Side 1

2 Udarbejdet af Projekt Nærvær i Nærmiljøet, september 2014 i samarbejde med en gruppe af repræsentanter fra Humble skoles samlede integrerede institution. Herunder også repræsentanter fra forældrebestyrelsen 2014 Foto af elever fra Humble Skoles integrerede institution: Layout: Julian Roy Radzik Langeland Kommune Projekt Nærvær i Nærmiljøet er et sundhedsprojekt, der arbejder med indsatser ift. kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed Side 2

3 Forord Langeland Kommune har en overordnet kost- og bevægelsespolitik, der gælder for alle kommuneskoler i Langeland Kommune. Mad- og måltidspolitikken for Humble Skoles samlede integrerede institution skal ses som et supplement til Langeland Kommunes overordnede politik og er udarbejdet i samarbejde med lokale repræsentanter fra hele den samlede institution. Foruden skoleområdet omfatter politikken SFO, skolefritidsordningen (Fritter), asylklasser, børnehave og produktionskøkkenet under Humble Skole. Processen med måltidspolitikken har været undervejs over en længere periode, hvor skolen har gennnemgået flere kostrelaterede indsatser målrettet både elever, lærere, pædagoger og forældre. Blandt andet har skolen gennemført flere procesmøder og diskuteret, hvordan det pædagogiske måltid står sig bedst i et tværgående samarbejde mellem alle skolens institutioner. Sideløbende med dette har køkkenpersonalet, i samarbejde med lærere inden for faget maddannelse, haft et kursusforløb med opmærksomhed på, hvordan de to fagligheder kan bruge hinanden, gennem maden, som fælles interessefelt. Forældrerepræsentanterne har sammen med resten af arbejdsgruppen været tilbudt et kursus om brainfood, sundhed og kvikkere børn med oplæg af Per Brændegaard (cand. scient.), Vibeke Manniche (læge Ph.D.) og Søren Tage Kristensen (lektor Ph.D.) Det er med afsæt i dette forløb, at mad- og måltidspolitikken er blevet en realitet. Arbejdsgruppen har prioriteret, at kostpolitikken fra hver institution skal fremgå tydeligt i kostpolitikken. Det betyder, at der overordnet er en del gentagelser i opsætningen af de fælles regelsæt, og at der umiddelbart kan forekomme at være en hel del materiale at læse. Vi prøver at imødekomme dette ved at markere hver institution med forskellig baggrundsfarve på siderne, så forældre og ansatte har mulighed for nemt at finde den kostpolitk, der relaterer til den eller de institutioner, der er mest relevante for dem. Side 3

4 Indholdsfortegnelse Mad og måltidspolitikken for den integrerede instititution Humble Skole 7 1. Formålet med mad- og måltidspolitikken 8 2. Ansvarfordeling i skoler Ansvarsfordeling i Børnehave Ansvarsfordeling i SFO/fritter Ansvarsfordeling i Asylklub Ansvarsfordeling i Asylklassen kostpolitikker Kostpolitik 8. Vi serverer mad efter Fødevarestyrelsens kostråd og anbefaler, at madpakken følger kostrådene Spis frugt og mange grøntsager - 6 om dagen Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Sluk tørsten i vand Handleplan for 1. kostpolitik for hele den samlede institution Kostpolitik 3. Kostpolitik 4. Kostpolitik 5. Kostpolitik 6. Kostpolitik 9. Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, når de er i skole eller pasningsordning, så deres energibehov dækkes Handleplaner for den samlede integrerede institution Vi giver børnene gode fysiske rammer for måltiderne Handleplan for den samlede integrerede institution Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning Handleplan for den samlede integrerede institution Vi sikrer god bordskik Handleplan for den samlede integrerede institution Maden fungerer som et tværgående pædagogisk redskab både tværfagligt og på tværs af institutionen Handleplan for hele den samlede integrerede institution Side 4

5 7. Kostpolitik 8. Kostpoliti 9. Kostpolitik 10. Kostpolitik 14. Diætkost skal være lægeligt begrundet Handleplan for den samlede integrerede institution Indkøb af fødevarer skal være miljø- og ressourcebevidste Handleplan for den samlede integrerede institution Kostpolitikken er også gældende ved særlige lejligheder Handleplan for den samlede integrerede institution Humble Skoles integrerede institution og forældrebestyrelse har repræsentanter, som er primært kostansvarlige Handleplan for den samlede integrerede institution Prioriterede målbare mål for mad- og måltidspoltikken Skoleåret 2014/ Litteraturliste 54 Den samlede integrerede institution (farvekoder) Børnehave Skole SFO Asylklub Asylklasse Kantine Forældre Side 5

6 Side 6

7 Mad- og måltidspolitik for den integrerede institution, Humble Skole Langeland Kommune har udarbejdet en overordnet mad- og måltidspolitik. Nærværende kost- og måltidspolitik beskriver, hvordan Langeland Kommunes politik kommer til udtryk på Humble skole som en integreret institution, der omfatter: Rævehøj Børnehave Søbanke Naturbørnehave SFO/fritter Asylklub Skole Asylklassen 3-6 år 3-6 år 6-9 år (0.-3. kl.) 6-13 år (0.-6. kl.) 6-13 år ( kl.) 6-13 år (0.-6. kl. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra: Skolebestyrelsen Lærergruppen Børnehave SFO/fritter Klub Skole Asyklassen Side 7

8 1. Formål med mad- og måltidspolitikken Den udarbejdede kostpolitik på Humble Skoles samlede integrerede institution tager primært afsæt i de officielle kostråd udarbejdet af Fødevarestyrelsen, deres anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner og Langeland Kommunes overordnede mad-, måltids- og bevægelsespolitik Formålet med mad- og måltidspolitikken: At få skabt bevidsthed om, hvad en sund og varieret kost er. Herved øge antallet af borgere der spiser sundt og varieret, samt reducere antallet af borgere der er fejlernærede, herunder overvægtige eller undervægtige. At sikre, at personale og forældre har mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer og betingelser børnene skal have for maden og måltiderne At skabe en overordnet ramme der omfatter hele Humble Skole integrerede institution, så forældre og personale har samme retningslinjer. At sikre at også nye børn, forældre og personaler bliver introduceret til retningslinjerne om mad og måltider At give børnene ensartede rammer for sundhed på tværs af alle institutionerne som de besøger At skabe sunde kostvaner hos børn og unge med henblik på fremme af sundhed og velvære defineret efter velfunderede retningslinjer. At forebygge kostrelaterede sygdomme på lang sigt At åbne muligheder for netværk om kost på tværs af Humble Skoles integrerede institution Hjælpe til at sikre, at børnene indtager sund mad og drikke i passende mængder At børnene lærer om sunde kostvaner samt kender forskellen på sund og usund kost At Skabe mulighed for et styreredskab for arbejdet med mad og måltider Specielt vedr. børnehaven: Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en klar holdning til børnenes mad og måltider Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskel på sund og usund kost Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer hvor det kommer fra Specielt vedr. skoler: At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om. At styrke skolens mulighed for at arbejde på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, forældre og personale At styrke skolens mulighed for at vælge sunde fødevarer med henblik på salg Specielt vedr. SFO: Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en holdning til børnenes mad og måltider Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskel på sund og usund kost Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer hvor det kommer fra Side 8

9 Specielt vedr. asylklub: Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en holdning til børnenes mad og måltider Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskel på sund og usund kost Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer hvor det kommer fra Specielt vedr. kantine: At kosten, som den tilbydes fra køkkenet skaber en tværgående ramme om Humble Skoles Integrerede Institution Sikre en ernæringsrigtig kostsammensætning ift. fødevarestyrelsens anbefalinger Sikre at fagligheden omkring kost og ernæring prioriteres, og bakkes op af ledelse Sikre at fødevarestyrelsens nøglehulsmærke og fuldkornsmærke som minimum anvendes som retningslinje ved indkøbte varer Specielt vedr. Asylklassen: At fremme eleverne koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om. At styrke skolens mulighed for at arbejde på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, forældre og personale At styrke skolens mulighed for at vælge sunde fødevarer med henblik på salg Skabe opmærksomhedspunkter og dialog ift. sammenhængen mellem kost, sundhed og velvære Side 9

10 2. Ansvarsfordeling i Skoler Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Fremme personalets bevidsthed om at være sundhedsbevidste rollemodeller Sikre at forældre og elever har kendskab til kostpolitikken Sikre at personale og elever har mulighed for at have den bedst mulige fysiske spisesituation Sikre et tværgående og proaktivt samarbejde omkring kost, og kostpolitikken på tværs af Humble skoles samlede integrerede institution samt forældre Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige Personalets ansvar: Give mulighed for positiv dialog med forældre omkring kost Kende til, og efterleve den overordnede kostpolitik At være opmærksom på børn, som ikke til dagligt får sund kost og tage en dialog med eleven, forældre og/ eller skolen ift. at arbejde hen imod forbedringer At være bevidst om sin rollemodel i forhold til eleverne Sikrer at information om sund kost, kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan der over et helt skoleår sikrer at elevernes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikrer at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Der tilbydes altid salatbar anrettet som buffet, der giver eleverne mulighed for individuelt at sætte deres kost sammen, dog med opmærksomhed på at eleverne prøver nyt og sammensætter en alsidig blandet salat på tallerkenen Der tilbydes børnebuffet - et fad med brød, pålæg og grøntsager i regi af børnehaverne. Denne giver børnene mulighed for individuelt at sætte deres kost sammen, dog med opmærksomhed på, at børnene prøver nyt og sammensætter en alsididg diæt Forældrenes ansvar: At eleverne får passende og sund mad i løbet af skoledagen, enten i form af medbragte madpakker og/ eller penge til køb af mad i skolens madordning At bakke op om den overordnede kostpolitik Være en del af et samarbejde med skolen ift. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. skolebestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Side 10

11 3. Ansvarsfordeling i Børnehave Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Sikre at forældre og evt. børnene har kendskab til kostpolitikken Kende og efterleve den overordnede kostpolitik Gøre personalet bevidst om at være gode rollemodeller i forhold til kost Udpege en kostansvarlig, til at tage vare om kost? Sikre tværgående proaktivt samarbejde omkring kost og kostpolitikken på tværs af Humble skoles samlede integrerede institution samt forældre Personalets ansvar: Give mulighed for positiv dialog med forældre omkring kost At kende til, og efterleve den overordnede kostpolitik At opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg og variation i den mad, børnene spiser Forældrenes ansvar: At efterleve den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den At være en del af et samarbejde med skolen ift. kost - også på mrækedage, koloniture, ved fællesarrangementr og lign. Herunder f.eks. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl.a. bestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel At forældre bidrage med frugt eller grønt, som personalet fordeler blandt børnene i børnehaven Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan der over et helt skoleår sikrer at elevernes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikrer at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og per Side 11

12 4. Ansvarsfordeling i SFO/fritter Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Samarbejde med forældre omkring kost Gøre personalet bevidst om at være gode rollemodeller i forhold til kost Sikre tværgående proaktivt samarbejde omkring kost og kostpolitikken på tværs af Humble Skoles samlede integrerede institution, samt forældre Personalets ansvar: Give mulighed for et positivt samarbejde med forældre omkring kost Efterleve den overordnede kostpolitik At opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg og variation i den mad børnene spiser At sikre at information om sund kost, kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder, hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Forældrenes ansvar: At efterleve den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den. Være en del af et samarbejde med skolen ift. til kost- også på mærkedage, koloniture, ved fællesarrangementer og lign. Herunder f.eks. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. bestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan, der over et helt skoleår sikrer at børnenes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikrer at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Side 12

13 5. Ansvarsfordeling i Asylklub Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Samarbejde med forældre omkring kost Gøre personalet bevidst om at være gode rollemodeller i forhold til kost Sikre et tværgående proaktivt samarbejde omkring kost og kostpolitikken på tværs af Humble Skoles samlede integrerede institution, samt forældre Personalets ansvar: Give mulighed for positivt samarbejde med forældre omkring kost Efterleve den overordnede kostplitik Opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg og variation i det mad børnene spiser Sikre at information om sund kost (jævnfør Fødevarestyrelsens anbefalinger), kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Forældrenes ansvar: Forholde sig til den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den Være en del af et samarbejde med skolen ift. til kost- også på mærkedage, koloniture, ved fællesarrangementer og lign. Herunder f.eks. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. bestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan,der over et helt skoleår sikrer at børnenes/elevernes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikre at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Side 13

14 6. Ansvarsfordeling i Asylklassen Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at forældre og elever har kendskab til og efterlever kostpolitikken Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Fremme personalets bevidsthed om at være sundhedsbevidste rollemodeller Sikre at personale og elever har mulighed for at have den bedst mulige fysiske spisesituation Sikrer et tværgående og proaktivt samarbejde omkring kost, og kostpolitikken på tværs af Humble skoles samlede integrerede institution samt forældre Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige Personalets ansvar: Give mulighed for positiv dialog med forældre omkring kost Kende og efterleve den overordnede kostpolitik At være opmærksom på børn, som ikke til dagligt får sund/varieret kost At være bevidst om sin rollemodel i forhold til eleverne Sikre at information om sund kost, kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Sikre at forældre modtager Fødevarestyrelsens folder Får du D-vitamin nok? kan downloades og printes i forskellige sprog Forældrenes ansvar: At eleverne får passende og sund mad i løbet af skoledagen, enten i form af deres madpakker eller under kantineordningen At bakke op om kostpolitikken Være en del af et samarbejde med skolen ift. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. skolebestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Kantineansvarlig: Sikre en alsidig og ernæringsrigtig kostplan der over et helt skoleår underbygger en varieret og sund kost til eleverne, og at deres energibehov dækkes Sikre at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Side 14

15 7. 10 kostpolitikker 1. Vi serverer mad efter Fødevarestyrelsens kostråd og anbefaler at madpakken også følger kostrådene 2. Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, på Humble Skoles integrerede institution, så deres energibehov dækkes 3. Vi giver børnene gode fysiske rammer 4. Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning i skole og pasningsordning 5. Vi sikrer god bordskik 6. Maden fungerer som et tværgående pædagogisk redskab både tværfagligt og på tværs af institutionerne 7. Diætkost skal være lægeligt begrundet 8. Indkøb af fødevarer skal være miljø og ressourcebevidste 9. Kostpolitikken er gældende, også ved særlige lejligheder 10.Humble Skoles samlede integrerede institution og forældrebestyrelse, har repræsentanter som er primært kostansvarlige Side 15

16 11. Kostpolitik 8. Vi serverer mad efter Fødevarestyrelsens kostråd og anbefaler, at madpakken også følger kostrådene Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. På den måde styrker du også dit fysiske velvære og forebygger en række livstilssygdomme. Børn har en medfødt skepsis over for fødevarer, de ikke kender. Undersøgelser viser, at børn skal prøve at smage nye fødevarer 8-10 gange, før de vænner sig til en ny smag. Kendetegnende ved Humble skoles samlede integrerede institutions kostpolitik er derfor, at der skal serveres et bredt udvalg af fødevarer og at der således nødes til smagsprøver, og samtidig fungerer som normgivende ift. at tilbyde, spise og kunne lide varieret mad. Her følger en gennemgang af hvert kostråd jævnfør Fødevarestyrelsens anbefalinger, der danner grundlag for hele mad- og måltidspolitikken. 8.1 Spis frugt og mange grøntsager 6 om dagen Spis 6 om dagen, det svarer til ca. 600 gram grøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager. Hvad tæller med: o Rå eller tilberedt frugt o Rå eller tilberedt grønt o Et glas juice o Tørret frugt og nødder o Frossen optøet tilberedt grønt o Grøntsager på dåse Hvad tæller ikke med: o Kartofler o Mere end ét glas juice Anbefalinger for aldersgrupper: Børn 4-10 år Det anbefales at spise gram frugt og grønt om dagen Mængderne gælder for tilberedt mad og ikke den rå madvares vægt Børn over 10 år Anbefalingerne lyder som de voksne, spis 600 gram frugt og grønt om dagen Mængderne gælder for tilberedt mad og ikke den rå madvares vægt. 100 g. svarer til: 1 stor tomat 1 stor gulerod 1 peberfrugt 1/4 agurk 3 1/2 dl ærter 1 ½ grønne bønner 3 dl snittet kål 1 æble 1 pære 1 appelsin 1 banan 1 fersken 1 stor båd melon 1 håndfuld vindruer 1 lille glas juice 1-2 blommer 1-2 klementiner 1-2 kiwi 1 ½ dl bær ½ dl tørret frugt el. usaltede nødder Fine og grove grøntsager: Grøntsager kan opdeles i fine og grove grøntsager, hvor de grove grøntsager er kendetegnet ved at have et højere indhold af fibre end de fine. Fine grøntsager Indeholder som regel max 1,5 g. kostfibre pr. 100 gram o Frugter, f.eks. tomat, agurk, peberfrugt og squash o Bladgrøntsager f. eks. salat, bladselleri og spinat Grove grøntsager Indeholder som regel 2-6 g. kostfibre pr. 100 g. o Rodfrugter f.eks. gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak o Kål f.eks. broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål Side 16

17 8.2 Spis mere fisk Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret, og flere gange om ugen som pålæg I alt skal du have 350 g. fisk om ugen, heraf skal ca. 200 g. være fed fisk som laks, ørred, makrel og sild. Hvad tæller med: Fersk fisk Røget fisk Frossen fisk Marineret fisk Skaldyr Fiskefrikadeller og fiskemousse Fiskekonserves, f.eks. makrel i tomat, torskerogn og tun i dåse Anbefalinger for aldersgrupper: Børn fra 3 år Spis g fisk om ugen Pga. forurening er der specielanbefaling vedr. spisning af rovfisk: Børn fra 3-14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen Rovfisk er: Rokke Helleflynder Oliefisk Escolar Sværdfisk Sildehaj Gedde Aborre Sandart Tunfisk I Regi af Humble Skoles integrerede institution købes fisk lokalt. Dermed undgås importerede fisk i menuen, idet disse fiskegrupper kan indeholde store mængder penicillin og farvestof. Afviges reglen om lokale fisk sikres det at fisken er MSC certificeret og dermed sikres at fødevaren udgør bæredygtig produktion. 8.3 Vælg fuldkorn Vælg altid fuldkorn. Fuldkorn finder du i mad der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g. fuldkorn svarer f.eks. til 2 dl. havregryn og en skrive fuldkornsrugbrød Gå efter fuldkornsmærket. Der er en række krav til, hvor meget fuldkorn de forskellige varegrupper skal indeholde. Alle melprodukter og ris skal indeholde 100 procent fuldkorn for at få mærket. I brødprodukter som rugbrød og boller skal 50 procent af tørstoffet i produktet indeholde fuldkorn, mens knækbrød, pasta og morgenmadsprodukter skal indeholde 60 procent fuldkorn. Derudover er der også krav til, hvor meget fedt, sukker, kostfibre og natrium produkterne må indeholde.fuldkorn er brød bagt af mel, hvor alle dele af kornet er malemt med. Hele kerner i, ellr oven på brødet gør det ikke til fuldkornsbrød. Fuldkornsprodukter er: Rugbrød Havregryn Fuldkornspasta Brune og vilde ris Bulgur Groft brød, hvor en stor del af melet er fuldkorn, f.eks. grahamsmel, havregryn Anbefalinger for aldersgrupper: Børn fra 1 år Børn anbefales at spise kartofler mindst 4 gange om ugen og ris/pasta maks. 3 gange om ugen. Ift. brød og fuldkornsprodukter, så skal mindst halvdelen være rugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellem fuldkornsprodukter og lidt finere brød. Side 17

18 8.4 Vælg magert kød og kødpålæg Vælg kød og kødprodukter med maks. 10% fedt pr. 100 gram kød. Spis højst 500 gr. tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Kød er: Fjerkræ Okse Kalv Svin Lam Indmad Tilberedt kød som frikadeller, farsbrød, kødsovs Kødpålæg som hamburgerryg, leverpostej, skinke mm Frisk eller frossen kød med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram kan mærkes med Nøglehullet. Kødprodukter og -pålæg med Nøglehullet lever op til følgende krav: mindst 50% kød (leverpostej dog mindst 35% kød) maks. 10 gram fedt pr. 100 gram maks. 5 gram sukker pr. 100 gram Gå derfor efter nøglemærket når du køber pålæg. 8.5 Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet, -mini eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter f.eks. yoghurt, med maks. 0,7% fedt og oste med maks 17% fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold. F.eks. fløde og smør Mejeriprodukter er: Mælk/fløde Smør Syrnede produkter som f.eks. ymer, youghurt, ylette, creme fraiche, kærnemælk Ost som f.eks. skæreoste, skimmeloste, friskoste Anbefalinger for aldersgrupper: Børn over 3 år Det anbefales alle at drikke ½ liter mager mælkeprodukt dagligt. Det er bedst at drikke mælken fordelt på dagen og derfor også et glas til frokost. 8.6 Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier, f.eks. rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smørblandinger og hård margarine. Umættet fedt: Anbefalinger for aldersgrupper: Børn fra 3 år (kød) Det anbefales at spise kød med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram kød. Derfor anbefales det kun at spise ribbensteg, spegepølse, bacon, medisterpølse og lignende en gang i mellem. Det anbefales at skære synligt fedt væk. Børn fra 3 år (æg) Det anbefales maks. at spise 3-4 stk. per uge. Æg kan erstatte kød. En tommelfingerregel siger, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt er der. Umættet fedt er primært vegetabilske produkter: Olivenolie Hørføolie Græskarolie Majsolie Rapsolie Solsikkeolie Sesamolie Plantemargarine Anbefalinger til aldersgrupper: Børn over 2 år For børn over 2 år bør højst 30% af det samlede energiindtag komme fra fedt. Side 18

19 8.7 Spis mad med mindre salt 8.8 Spis mindre sukker Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Salt er en naturlig del af mange råvarer i form af natrium og bidrager med ca. 15% af vores daglige saltindtag. Salt bruges også som krydderi, smagsforstærker og konserveringsmiddel. Op mod 70% af det salt, vi indtager dagligt, kommer fra forarbejdede fødevarer f.eks. brød, convenience produkter som f.eks. halvfærdige og færdige retter samt fra fastfood. Stort set al fastfood indeholder store mængder salt, helt op til 10 gram pr. portion. Salt måles i megajoule pr. 100 gram: Forskellige produkters varedeklarationer angiver normalt energiniveauet i kilojoule. For at regne kilojoule om til magejoule skal man blot flytte kommaet 3 pladser til venstre. Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. Server vand eller nøglehulsmærket mælk til måltiderne. Over 80% af sukkeret får vi gennem slik, is, kager. Vi får ca. 10% fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som f.eks. frugtyoughurt. Køb ikke sodavand, slik og kager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af den. Det skjulte sukker tæller også med: Sukker i morgenmadsprodukter, frugtyoughurt, drikkeyoughurt og kakaomælk. Sådanne produkter bør mere henregnes som en slags dessert, der kun spises/drikkes en gang imellem og ikke til hverdag. I en flaske sodavand (½ liter) er der 50 gram sukker, og så er dagsrationen let overskredet Hvis varedeklarationen kun viser natrium, skal mængden ganges med 2,5 for at man får saltindholdet. Anbefalinger for aldersgrupper: Anbefalinger for børn fra 2-10 år For børn mellem 2-10 år bør indtagelsen være begrænset til 3-4 gram pr. dag. Anbefalinger fra 10 år Kvinder 6 gram Mænd 7 gram Side 19

20 8.9 Sluk tørsten i vand 8.10 Handleplan for 1. kostpolitik for den samlede integrerede institution Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Vand er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. Mange danske børn kæmper med overvægt, fordi de spiser og drikker forkert og får for lidt motion. Sukker fylder for meget i mange børns kost. Tidligere kom sukkeret især fra slik, chokolade, kager mm., men i dag kommer det meste fra sodavand og andre søde drikke. Derfor er det vigtigt at se på børns drikkevaner og det skjulte sukker. Sodavand, saft og mange andre søde drikke f.eks. cider og iste indeholder cirka lige meget sukker. I ½ liter er der 50 gram, hvad der svarer til 24 sukkerknalder. Drikker du meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Hvad tæller: Drik gerne vand fra vandhanen Vand med brus Kildevand Anbefalinger for aldersgrupper: Børn og voksne Der er ingen begrænsning på mængden af drikkevand. Skolebørn har som tommelfingerregel brug for ca. 1-1/2 liter væske om dagen. Det er vejledende mængder, da behovet varierer meget og afhænger af barnets vægt, hvor meget det sveder, fysisk aktivitet mv. Børnehave Grønt: Halvdelen af grøntsagerne der tilbydes i frokostmåltidet er grove. Der tilbydes en variant af grønt. Der tilbydes årstidens grøntsager. Fisk: Når vi serverer rugbrød med pålæg, så vil børnene blive tilbudt og opmuntret til at spise fiskepålæg Fisk indgår altid i børne-buffeten, som tilbydes fra kantinen (forskelligt smørrebrød med pålæg og grønt. Kød: Kødpålæg er nøglehulsmærket og indeholder maks. 10% fedt. Brød: Der serveres fuldkornsbrød med pålæg Alt indkøbt brød er nøglehulsmærket Alt hjemmefremstillet indeholder minimum 50% fuldkorn jævnfør nøglehulsmærkningen Mejeriprodukter: Der er mulighed for 1 glas mælk, herefter tilbydes børnene vand. Mælken er enten skummet, mini eller kærnemælk. Der tilbydes mælk sammen med morgenmadsprodukterne Fedt: Der anvendes produkter baseret på vegetabilske fedtstoffer. Salt: Der står ikke salt på frokostbordet. Børn over 3 år Alle børn over 3 år bør drikke mere fedtfattigt, dvs. skummet, mini, og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Side 20

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken

Kostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Et sundt liv er et godt liv hele livet Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere