Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution
|
|
- Nora Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad- og Måltidspolitik for Humble Skoles integrerede institution Side 1
2 Udarbejdet af Projekt Nærvær i Nærmiljøet, september 2014 i samarbejde med en gruppe af repræsentanter fra Humble skoles samlede integrerede institution. Herunder også repræsentanter fra forældrebestyrelsen 2014 Foto af elever fra Humble Skoles integrerede institution: Layout: Julian Roy Radzik Langeland Kommune Projekt Nærvær i Nærmiljøet er et sundhedsprojekt, der arbejder med indsatser ift. kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed Side 2
3 Forord Langeland Kommune har en overordnet kost- og bevægelsespolitik, der gælder for alle kommuneskoler i Langeland Kommune. Mad- og måltidspolitikken for Humble Skoles samlede integrerede institution skal ses som et supplement til Langeland Kommunes overordnede politik og er udarbejdet i samarbejde med lokale repræsentanter fra hele den samlede institution. Foruden skoleområdet omfatter politikken SFO, skolefritidsordningen (Fritter), asylklasser, børnehave og produktionskøkkenet under Humble Skole. Processen med måltidspolitikken har været undervejs over en længere periode, hvor skolen har gennnemgået flere kostrelaterede indsatser målrettet både elever, lærere, pædagoger og forældre. Blandt andet har skolen gennemført flere procesmøder og diskuteret, hvordan det pædagogiske måltid står sig bedst i et tværgående samarbejde mellem alle skolens institutioner. Sideløbende med dette har køkkenpersonalet, i samarbejde med lærere inden for faget maddannelse, haft et kursusforløb med opmærksomhed på, hvordan de to fagligheder kan bruge hinanden, gennem maden, som fælles interessefelt. Forældrerepræsentanterne har sammen med resten af arbejdsgruppen været tilbudt et kursus om brainfood, sundhed og kvikkere børn med oplæg af Per Brændegaard (cand. scient.), Vibeke Manniche (læge Ph.D.) og Søren Tage Kristensen (lektor Ph.D.) Det er med afsæt i dette forløb, at mad- og måltidspolitikken er blevet en realitet. Arbejdsgruppen har prioriteret, at kostpolitikken fra hver institution skal fremgå tydeligt i kostpolitikken. Det betyder, at der overordnet er en del gentagelser i opsætningen af de fælles regelsæt, og at der umiddelbart kan forekomme at være en hel del materiale at læse. Vi prøver at imødekomme dette ved at markere hver institution med forskellig baggrundsfarve på siderne, så forældre og ansatte har mulighed for nemt at finde den kostpolitk, der relaterer til den eller de institutioner, der er mest relevante for dem. Side 3
4 Indholdsfortegnelse Mad og måltidspolitikken for den integrerede instititution Humble Skole 7 1. Formålet med mad- og måltidspolitikken 8 2. Ansvarfordeling i skoler Ansvarsfordeling i Børnehave Ansvarsfordeling i SFO/fritter Ansvarsfordeling i Asylklub Ansvarsfordeling i Asylklassen kostpolitikker Kostpolitik 8. Vi serverer mad efter Fødevarestyrelsens kostråd og anbefaler, at madpakken følger kostrådene Spis frugt og mange grøntsager - 6 om dagen Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Sluk tørsten i vand Handleplan for 1. kostpolitik for hele den samlede institution Kostpolitik 3. Kostpolitik 4. Kostpolitik 5. Kostpolitik 6. Kostpolitik 9. Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, når de er i skole eller pasningsordning, så deres energibehov dækkes Handleplaner for den samlede integrerede institution Vi giver børnene gode fysiske rammer for måltiderne Handleplan for den samlede integrerede institution Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning Handleplan for den samlede integrerede institution Vi sikrer god bordskik Handleplan for den samlede integrerede institution Maden fungerer som et tværgående pædagogisk redskab både tværfagligt og på tværs af institutionen Handleplan for hele den samlede integrerede institution Side 4
5 7. Kostpolitik 8. Kostpoliti 9. Kostpolitik 10. Kostpolitik 14. Diætkost skal være lægeligt begrundet Handleplan for den samlede integrerede institution Indkøb af fødevarer skal være miljø- og ressourcebevidste Handleplan for den samlede integrerede institution Kostpolitikken er også gældende ved særlige lejligheder Handleplan for den samlede integrerede institution Humble Skoles integrerede institution og forældrebestyrelse har repræsentanter, som er primært kostansvarlige Handleplan for den samlede integrerede institution Prioriterede målbare mål for mad- og måltidspoltikken Skoleåret 2014/ Litteraturliste 54 Den samlede integrerede institution (farvekoder) Børnehave Skole SFO Asylklub Asylklasse Kantine Forældre Side 5
6 Side 6
7 Mad- og måltidspolitik for den integrerede institution, Humble Skole Langeland Kommune har udarbejdet en overordnet mad- og måltidspolitik. Nærværende kost- og måltidspolitik beskriver, hvordan Langeland Kommunes politik kommer til udtryk på Humble skole som en integreret institution, der omfatter: Rævehøj Børnehave Søbanke Naturbørnehave SFO/fritter Asylklub Skole Asylklassen 3-6 år 3-6 år 6-9 år (0.-3. kl.) 6-13 år (0.-6. kl.) 6-13 år ( kl.) 6-13 år (0.-6. kl. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra: Skolebestyrelsen Lærergruppen Børnehave SFO/fritter Klub Skole Asyklassen Side 7
8 1. Formål med mad- og måltidspolitikken Den udarbejdede kostpolitik på Humble Skoles samlede integrerede institution tager primært afsæt i de officielle kostråd udarbejdet af Fødevarestyrelsen, deres anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner og Langeland Kommunes overordnede mad-, måltids- og bevægelsespolitik Formålet med mad- og måltidspolitikken: At få skabt bevidsthed om, hvad en sund og varieret kost er. Herved øge antallet af borgere der spiser sundt og varieret, samt reducere antallet af borgere der er fejlernærede, herunder overvægtige eller undervægtige. At sikre, at personale og forældre har mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer og betingelser børnene skal have for maden og måltiderne At skabe en overordnet ramme der omfatter hele Humble Skole integrerede institution, så forældre og personale har samme retningslinjer. At sikre at også nye børn, forældre og personaler bliver introduceret til retningslinjerne om mad og måltider At give børnene ensartede rammer for sundhed på tværs af alle institutionerne som de besøger At skabe sunde kostvaner hos børn og unge med henblik på fremme af sundhed og velvære defineret efter velfunderede retningslinjer. At forebygge kostrelaterede sygdomme på lang sigt At åbne muligheder for netværk om kost på tværs af Humble Skoles integrerede institution Hjælpe til at sikre, at børnene indtager sund mad og drikke i passende mængder At børnene lærer om sunde kostvaner samt kender forskellen på sund og usund kost At Skabe mulighed for et styreredskab for arbejdet med mad og måltider Specielt vedr. børnehaven: Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en klar holdning til børnenes mad og måltider Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskel på sund og usund kost Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer hvor det kommer fra Specielt vedr. skoler: At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om. At styrke skolens mulighed for at arbejde på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, forældre og personale At styrke skolens mulighed for at vælge sunde fødevarer med henblik på salg Specielt vedr. SFO: Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en holdning til børnenes mad og måltider Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskel på sund og usund kost Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer hvor det kommer fra Side 8
9 Specielt vedr. asylklub: Skabe muligheder for positiv dialog om kost med forældre Give personalet mulighed for at være sundhedsbevidste rollemodeller og vise omgivelserne, at de har en holdning til børnenes mad og måltider Give børnene bedre mulighed for at få energi til at være oplagte, tolerante og nysgerrige i løbet af dagen. Øge personalets muligheder for at integrere en sund kost ved hjælp af det pædagogiske arbejde således at børnene kender forskel på sund og usund kost Give børnene kendskab til råvarer, så de lærer hvor det kommer fra Specielt vedr. kantine: At kosten, som den tilbydes fra køkkenet skaber en tværgående ramme om Humble Skoles Integrerede Institution Sikre en ernæringsrigtig kostsammensætning ift. fødevarestyrelsens anbefalinger Sikre at fagligheden omkring kost og ernæring prioriteres, og bakkes op af ledelse Sikre at fødevarestyrelsens nøglehulsmærke og fuldkornsmærke som minimum anvendes som retningslinje ved indkøbte varer Specielt vedr. Asylklassen: At fremme eleverne koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om. At styrke skolens mulighed for at arbejde på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, forældre og personale At styrke skolens mulighed for at vælge sunde fødevarer med henblik på salg Skabe opmærksomhedspunkter og dialog ift. sammenhængen mellem kost, sundhed og velvære Side 9
10 2. Ansvarsfordeling i Skoler Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Fremme personalets bevidsthed om at være sundhedsbevidste rollemodeller Sikre at forældre og elever har kendskab til kostpolitikken Sikre at personale og elever har mulighed for at have den bedst mulige fysiske spisesituation Sikre et tværgående og proaktivt samarbejde omkring kost, og kostpolitikken på tværs af Humble skoles samlede integrerede institution samt forældre Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige Personalets ansvar: Give mulighed for positiv dialog med forældre omkring kost Kende til, og efterleve den overordnede kostpolitik At være opmærksom på børn, som ikke til dagligt får sund kost og tage en dialog med eleven, forældre og/ eller skolen ift. at arbejde hen imod forbedringer At være bevidst om sin rollemodel i forhold til eleverne Sikrer at information om sund kost, kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan der over et helt skoleår sikrer at elevernes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikrer at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Der tilbydes altid salatbar anrettet som buffet, der giver eleverne mulighed for individuelt at sætte deres kost sammen, dog med opmærksomhed på at eleverne prøver nyt og sammensætter en alsidig blandet salat på tallerkenen Der tilbydes børnebuffet - et fad med brød, pålæg og grøntsager i regi af børnehaverne. Denne giver børnene mulighed for individuelt at sætte deres kost sammen, dog med opmærksomhed på, at børnene prøver nyt og sammensætter en alsididg diæt Forældrenes ansvar: At eleverne får passende og sund mad i løbet af skoledagen, enten i form af medbragte madpakker og/ eller penge til køb af mad i skolens madordning At bakke op om den overordnede kostpolitik Være en del af et samarbejde med skolen ift. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. skolebestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Side 10
11 3. Ansvarsfordeling i Børnehave Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Sikre at forældre og evt. børnene har kendskab til kostpolitikken Kende og efterleve den overordnede kostpolitik Gøre personalet bevidst om at være gode rollemodeller i forhold til kost Udpege en kostansvarlig, til at tage vare om kost? Sikre tværgående proaktivt samarbejde omkring kost og kostpolitikken på tværs af Humble skoles samlede integrerede institution samt forældre Personalets ansvar: Give mulighed for positiv dialog med forældre omkring kost At kende til, og efterleve den overordnede kostpolitik At opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg og variation i den mad, børnene spiser Forældrenes ansvar: At efterleve den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den At være en del af et samarbejde med skolen ift. kost - også på mrækedage, koloniture, ved fællesarrangementr og lign. Herunder f.eks. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl.a. bestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel At forældre bidrage med frugt eller grønt, som personalet fordeler blandt børnene i børnehaven Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan der over et helt skoleår sikrer at elevernes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikrer at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og per Side 11
12 4. Ansvarsfordeling i SFO/fritter Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Samarbejde med forældre omkring kost Gøre personalet bevidst om at være gode rollemodeller i forhold til kost Sikre tværgående proaktivt samarbejde omkring kost og kostpolitikken på tværs af Humble Skoles samlede integrerede institution, samt forældre Personalets ansvar: Give mulighed for et positivt samarbejde med forældre omkring kost Efterleve den overordnede kostpolitik At opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg og variation i den mad børnene spiser At sikre at information om sund kost, kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder, hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Forældrenes ansvar: At efterleve den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den. Være en del af et samarbejde med skolen ift. til kost- også på mærkedage, koloniture, ved fællesarrangementer og lign. Herunder f.eks. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. bestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan, der over et helt skoleår sikrer at børnenes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikrer at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Side 12
13 5. Ansvarsfordeling i Asylklub Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Samarbejde med forældre omkring kost Gøre personalet bevidst om at være gode rollemodeller i forhold til kost Sikre et tværgående proaktivt samarbejde omkring kost og kostpolitikken på tværs af Humble Skoles samlede integrerede institution, samt forældre Personalets ansvar: Give mulighed for positivt samarbejde med forældre omkring kost Efterleve den overordnede kostplitik Opmuntre/opfordre børnene til det sunde valg og variation i det mad børnene spiser Sikre at information om sund kost (jævnfør Fødevarestyrelsens anbefalinger), kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Forældrenes ansvar: Forholde sig til den overordnede kostpolitik og støtte op omkring den Være en del af et samarbejde med skolen ift. til kost- også på mærkedage, koloniture, ved fællesarrangementer og lign. Herunder f.eks. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. bestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Kantineansvarlig: Udarbejde en alsidig og ernæringsrigtig kostplan,der over et helt skoleår sikrer at børnenes/elevernes kost er varieret, sund og at deres energibehov dækkes Sikre at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Side 13
14 6. Ansvarsfordeling i Asylklassen Ledelsens overordnede ansvar: Sikre at forældre og elever har kendskab til og efterlever kostpolitikken Sikre at personalet har kendskab til og efterlever kostpolitikken Fremme personalets bevidsthed om at være sundhedsbevidste rollemodeller Sikre at personale og elever har mulighed for at have den bedst mulige fysiske spisesituation Sikrer et tværgående og proaktivt samarbejde omkring kost, og kostpolitikken på tværs af Humble skoles samlede integrerede institution samt forældre Vedligeholde den udarbejdede kostpolitik i samarbejde med de kostansvarlige Personalets ansvar: Give mulighed for positiv dialog med forældre omkring kost Kende og efterleve den overordnede kostpolitik At være opmærksom på børn, som ikke til dagligt får sund/varieret kost At være bevidst om sin rollemodel i forhold til eleverne Sikre at information om sund kost, kostpolitikken og forslag til den sunde madpakke gives ved forskellige lejligheder hvor forældre inviteres til møder, oplæg, events på skolen Sikre at forældre modtager Fødevarestyrelsens folder Får du D-vitamin nok? kan downloades og printes i forskellige sprog Forældrenes ansvar: At eleverne får passende og sund mad i løbet af skoledagen, enten i form af deres madpakker eller under kantineordningen At bakke op om kostpolitikken Være en del af et samarbejde med skolen ift. udarbejdelse af kostpolitik og handleplaner gennem bl. a. skolebestyrelsessamarbejdet At være bevidste om at de er rollemodeller overfor deres børn ift. kost og trivsel Kantineansvarlig: Sikre en alsidig og ernæringsrigtig kostplan der over et helt skoleår underbygger en varieret og sund kost til eleverne, og at deres energibehov dækkes Sikre at information omkring nye kosttiltag, problemstillinger indenfor ernæringsområdet underrettes til kostansvarlige skoleledelse, skolebestyrelse og personale Side 14
15 7. 10 kostpolitikker 1. Vi serverer mad efter Fødevarestyrelsens kostråd og anbefaler at madpakken også følger kostrådene 2. Vi sikrer, at børnene får de måltider om dagen som anbefales, på Humble Skoles integrerede institution, så deres energibehov dækkes 3. Vi giver børnene gode fysiske rammer 4. Vi sikrer, at børnene har den fornødne tid til spisning i skole og pasningsordning 5. Vi sikrer god bordskik 6. Maden fungerer som et tværgående pædagogisk redskab både tværfagligt og på tværs af institutionerne 7. Diætkost skal være lægeligt begrundet 8. Indkøb af fødevarer skal være miljø og ressourcebevidste 9. Kostpolitikken er gældende, også ved særlige lejligheder 10.Humble Skoles samlede integrerede institution og forældrebestyrelse, har repræsentanter som er primært kostansvarlige Side 15
16 11. Kostpolitik 8. Vi serverer mad efter Fødevarestyrelsens kostråd og anbefaler, at madpakken også følger kostrådene Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. På den måde styrker du også dit fysiske velvære og forebygger en række livstilssygdomme. Børn har en medfødt skepsis over for fødevarer, de ikke kender. Undersøgelser viser, at børn skal prøve at smage nye fødevarer 8-10 gange, før de vænner sig til en ny smag. Kendetegnende ved Humble skoles samlede integrerede institutions kostpolitik er derfor, at der skal serveres et bredt udvalg af fødevarer og at der således nødes til smagsprøver, og samtidig fungerer som normgivende ift. at tilbyde, spise og kunne lide varieret mad. Her følger en gennemgang af hvert kostråd jævnfør Fødevarestyrelsens anbefalinger, der danner grundlag for hele mad- og måltidspolitikken. 8.1 Spis frugt og mange grøntsager 6 om dagen Spis 6 om dagen, det svarer til ca. 600 gram grøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager. Hvad tæller med: o Rå eller tilberedt frugt o Rå eller tilberedt grønt o Et glas juice o Tørret frugt og nødder o Frossen optøet tilberedt grønt o Grøntsager på dåse Hvad tæller ikke med: o Kartofler o Mere end ét glas juice Anbefalinger for aldersgrupper: Børn 4-10 år Det anbefales at spise gram frugt og grønt om dagen Mængderne gælder for tilberedt mad og ikke den rå madvares vægt Børn over 10 år Anbefalingerne lyder som de voksne, spis 600 gram frugt og grønt om dagen Mængderne gælder for tilberedt mad og ikke den rå madvares vægt. 100 g. svarer til: 1 stor tomat 1 stor gulerod 1 peberfrugt 1/4 agurk 3 1/2 dl ærter 1 ½ grønne bønner 3 dl snittet kål 1 æble 1 pære 1 appelsin 1 banan 1 fersken 1 stor båd melon 1 håndfuld vindruer 1 lille glas juice 1-2 blommer 1-2 klementiner 1-2 kiwi 1 ½ dl bær ½ dl tørret frugt el. usaltede nødder Fine og grove grøntsager: Grøntsager kan opdeles i fine og grove grøntsager, hvor de grove grøntsager er kendetegnet ved at have et højere indhold af fibre end de fine. Fine grøntsager Indeholder som regel max 1,5 g. kostfibre pr. 100 gram o Frugter, f.eks. tomat, agurk, peberfrugt og squash o Bladgrøntsager f. eks. salat, bladselleri og spinat Grove grøntsager Indeholder som regel 2-6 g. kostfibre pr. 100 g. o Rodfrugter f.eks. gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak o Kål f.eks. broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål Side 16
17 8.2 Spis mere fisk Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret, og flere gange om ugen som pålæg I alt skal du have 350 g. fisk om ugen, heraf skal ca. 200 g. være fed fisk som laks, ørred, makrel og sild. Hvad tæller med: Fersk fisk Røget fisk Frossen fisk Marineret fisk Skaldyr Fiskefrikadeller og fiskemousse Fiskekonserves, f.eks. makrel i tomat, torskerogn og tun i dåse Anbefalinger for aldersgrupper: Børn fra 3 år Spis g fisk om ugen Pga. forurening er der specielanbefaling vedr. spisning af rovfisk: Børn fra 3-14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen Rovfisk er: Rokke Helleflynder Oliefisk Escolar Sværdfisk Sildehaj Gedde Aborre Sandart Tunfisk I Regi af Humble Skoles integrerede institution købes fisk lokalt. Dermed undgås importerede fisk i menuen, idet disse fiskegrupper kan indeholde store mængder penicillin og farvestof. Afviges reglen om lokale fisk sikres det at fisken er MSC certificeret og dermed sikres at fødevaren udgør bæredygtig produktion. 8.3 Vælg fuldkorn Vælg altid fuldkorn. Fuldkorn finder du i mad der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g. fuldkorn svarer f.eks. til 2 dl. havregryn og en skrive fuldkornsrugbrød Gå efter fuldkornsmærket. Der er en række krav til, hvor meget fuldkorn de forskellige varegrupper skal indeholde. Alle melprodukter og ris skal indeholde 100 procent fuldkorn for at få mærket. I brødprodukter som rugbrød og boller skal 50 procent af tørstoffet i produktet indeholde fuldkorn, mens knækbrød, pasta og morgenmadsprodukter skal indeholde 60 procent fuldkorn. Derudover er der også krav til, hvor meget fedt, sukker, kostfibre og natrium produkterne må indeholde.fuldkorn er brød bagt af mel, hvor alle dele af kornet er malemt med. Hele kerner i, ellr oven på brødet gør det ikke til fuldkornsbrød. Fuldkornsprodukter er: Rugbrød Havregryn Fuldkornspasta Brune og vilde ris Bulgur Groft brød, hvor en stor del af melet er fuldkorn, f.eks. grahamsmel, havregryn Anbefalinger for aldersgrupper: Børn fra 1 år Børn anbefales at spise kartofler mindst 4 gange om ugen og ris/pasta maks. 3 gange om ugen. Ift. brød og fuldkornsprodukter, så skal mindst halvdelen være rugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellem fuldkornsprodukter og lidt finere brød. Side 17
18 8.4 Vælg magert kød og kødpålæg Vælg kød og kødprodukter med maks. 10% fedt pr. 100 gram kød. Spis højst 500 gr. tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Kød er: Fjerkræ Okse Kalv Svin Lam Indmad Tilberedt kød som frikadeller, farsbrød, kødsovs Kødpålæg som hamburgerryg, leverpostej, skinke mm Frisk eller frossen kød med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram kan mærkes med Nøglehullet. Kødprodukter og -pålæg med Nøglehullet lever op til følgende krav: mindst 50% kød (leverpostej dog mindst 35% kød) maks. 10 gram fedt pr. 100 gram maks. 5 gram sukker pr. 100 gram Gå derfor efter nøglemærket når du køber pålæg. 8.5 Vælg magre mejeriprodukter Vælg skummet, -mini eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter f.eks. yoghurt, med maks. 0,7% fedt og oste med maks 17% fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold. F.eks. fløde og smør Mejeriprodukter er: Mælk/fløde Smør Syrnede produkter som f.eks. ymer, youghurt, ylette, creme fraiche, kærnemælk Ost som f.eks. skæreoste, skimmeloste, friskoste Anbefalinger for aldersgrupper: Børn over 3 år Det anbefales alle at drikke ½ liter mager mælkeprodukt dagligt. Det er bedst at drikke mælken fordelt på dagen og derfor også et glas til frokost. 8.6 Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier, f.eks. rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smørblandinger og hård margarine. Umættet fedt: Anbefalinger for aldersgrupper: Børn fra 3 år (kød) Det anbefales at spise kød med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram kød. Derfor anbefales det kun at spise ribbensteg, spegepølse, bacon, medisterpølse og lignende en gang i mellem. Det anbefales at skære synligt fedt væk. Børn fra 3 år (æg) Det anbefales maks. at spise 3-4 stk. per uge. Æg kan erstatte kød. En tommelfingerregel siger, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt er der. Umættet fedt er primært vegetabilske produkter: Olivenolie Hørføolie Græskarolie Majsolie Rapsolie Solsikkeolie Sesamolie Plantemargarine Anbefalinger til aldersgrupper: Børn over 2 år For børn over 2 år bør højst 30% af det samlede energiindtag komme fra fedt. Side 18
19 8.7 Spis mad med mindre salt 8.8 Spis mindre sukker Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Salt er en naturlig del af mange råvarer i form af natrium og bidrager med ca. 15% af vores daglige saltindtag. Salt bruges også som krydderi, smagsforstærker og konserveringsmiddel. Op mod 70% af det salt, vi indtager dagligt, kommer fra forarbejdede fødevarer f.eks. brød, convenience produkter som f.eks. halvfærdige og færdige retter samt fra fastfood. Stort set al fastfood indeholder store mængder salt, helt op til 10 gram pr. portion. Salt måles i megajoule pr. 100 gram: Forskellige produkters varedeklarationer angiver normalt energiniveauet i kilojoule. For at regne kilojoule om til magejoule skal man blot flytte kommaet 3 pladser til venstre. Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. Server vand eller nøglehulsmærket mælk til måltiderne. Over 80% af sukkeret får vi gennem slik, is, kager. Vi får ca. 10% fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som f.eks. frugtyoughurt. Køb ikke sodavand, slik og kager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af den. Det skjulte sukker tæller også med: Sukker i morgenmadsprodukter, frugtyoughurt, drikkeyoughurt og kakaomælk. Sådanne produkter bør mere henregnes som en slags dessert, der kun spises/drikkes en gang imellem og ikke til hverdag. I en flaske sodavand (½ liter) er der 50 gram sukker, og så er dagsrationen let overskredet Hvis varedeklarationen kun viser natrium, skal mængden ganges med 2,5 for at man får saltindholdet. Anbefalinger for aldersgrupper: Anbefalinger for børn fra 2-10 år For børn mellem 2-10 år bør indtagelsen være begrænset til 3-4 gram pr. dag. Anbefalinger fra 10 år Kvinder 6 gram Mænd 7 gram Side 19
20 8.9 Sluk tørsten i vand 8.10 Handleplan for 1. kostpolitik for den samlede integrerede institution Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Vand er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. Mange danske børn kæmper med overvægt, fordi de spiser og drikker forkert og får for lidt motion. Sukker fylder for meget i mange børns kost. Tidligere kom sukkeret især fra slik, chokolade, kager mm., men i dag kommer det meste fra sodavand og andre søde drikke. Derfor er det vigtigt at se på børns drikkevaner og det skjulte sukker. Sodavand, saft og mange andre søde drikke f.eks. cider og iste indeholder cirka lige meget sukker. I ½ liter er der 50 gram, hvad der svarer til 24 sukkerknalder. Drikker du meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Hvad tæller: Drik gerne vand fra vandhanen Vand med brus Kildevand Anbefalinger for aldersgrupper: Børn og voksne Der er ingen begrænsning på mængden af drikkevand. Skolebørn har som tommelfingerregel brug for ca. 1-1/2 liter væske om dagen. Det er vejledende mængder, da behovet varierer meget og afhænger af barnets vægt, hvor meget det sveder, fysisk aktivitet mv. Børnehave Grønt: Halvdelen af grøntsagerne der tilbydes i frokostmåltidet er grove. Der tilbydes en variant af grønt. Der tilbydes årstidens grøntsager. Fisk: Når vi serverer rugbrød med pålæg, så vil børnene blive tilbudt og opmuntret til at spise fiskepålæg Fisk indgår altid i børne-buffeten, som tilbydes fra kantinen (forskelligt smørrebrød med pålæg og grønt. Kød: Kødpålæg er nøglehulsmærket og indeholder maks. 10% fedt. Brød: Der serveres fuldkornsbrød med pålæg Alt indkøbt brød er nøglehulsmærket Alt hjemmefremstillet indeholder minimum 50% fuldkorn jævnfør nøglehulsmærkningen Mejeriprodukter: Der er mulighed for 1 glas mælk, herefter tilbydes børnene vand. Mælken er enten skummet, mini eller kærnemælk. Der tilbydes mælk sammen med morgenmadsprodukterne Fedt: Der anvendes produkter baseret på vegetabilske fedtstoffer. Salt: Der står ikke salt på frokostbordet. Børn over 3 år Alle børn over 3 år bør drikke mere fedtfattigt, dvs. skummet, mini, og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Side 20
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKostpolitik. Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken
Kostpolitik Skoler, skolefritidsordninger og Fritidsklubben Bjergbanken Et sundt liv er et godt liv hele livet Indholdsfortegnelse Forord 4 Formål med kostpolitikken 5 Ansvarsfordeling i skoler 6 Ansvarsfordeling
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereMadpyramiden i 3D lærervejledning
1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereKostpolitik for Hørning BørneUnivers
Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereØkologisk Mad i Dagplejen
Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereIndledning: Mål: Personalets holdning:
Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en
Læs mereLanghøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.
Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereKostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3
Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET INDHOLD INDLEDNING... 2 BØRN, MAD OG MÅLTIDER... 4 FAKTA OM SUKKER... 5 FAKTA OM SALT... 6 FAKTA OM MEJERIPRODUKTER... 7 Ugentlig råderum til tomme kalorier for børn 3-6
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereKostkompasset. vejen til en sund balance
Kostkompasset vejen til en sund balance Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød 10 Spar på sukker 12 Spar på fedtet 14
Læs mereKostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune
12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,
Læs mere