Institut for Journalistik Syddansk Universitet Semesteropgave cand.public.-studiet. Indleveret 1/ Udsyn gennem rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Journalistik Syddansk Universitet Semesteropgave cand.public.-studiet. Indleveret 1/6 2004. Udsyn gennem rammer"

Transkript

1 Institut for Journalistik Syddansk Universitet Semesteropgave cand.public.-studiet Indleveret 1/ Udsyn gennem rammer Framing af nyhedsartikler Af Simon Kruse Rasmussen Gorm Ruge Vejleder: Peter Bro

2 Udsyn gennem rammer Indhold 1. Indledning En partipresse vokser frem Pressereformen og guldalder Journalistikkens selvstændighed og nye hundestatus Dialog, konflikt og nyhedskonstruktion Opsummering Nyheder i rammer Den journalistiske vinkel som ramme Framing - fra dagsorden til italesættelse Framingens rødder og magt Grene af frame-forskningen...14 Frames in the news Framing effects Mod en definition Frames og diskursteori Frames i praksis Opsummering Undersøgelsesmetode A) Tophistorier B) Medier...20 C) Nedslagsår D) Emne...21 E) Trigger F) Frame Et eksempel Flere frames Analyse: Hvad vi ser gennem rammer Emne Trigger Frames Konflikt Ansvarsdragende Moral Økonomiske konsekvenser Menneskelige konsekvenser Straight news account Ved ikke Opsummering Fremadrettede metodiske overvejelser Trigger Frame

3 1. Indledning For the most part we do not first see, and then define, we define first and then see. Walter Lippmann, Public Opinion, 1922 Om aftenen fredag den 23. april 2004 sagde den danske forsvarsminister Svend Aage Jensby stop. Efter en uge med intens kritik af en udtalelse, som angiveligt refererede fra et fortroligt møde i et endnu mere fortroligt udvalg, valgte han at tage sin ministerfrakke og gå. Næste dag ramte begivenheden avisernes forsider. "Jeg vil hjem til Aalborg" råbte en overskrift i Information, som indledte artiklen med endnu et citat fra ministerens mund. "Jeg har fået så mange tæv gennem tiden, at det ikke er derfor, jeg går nu". Anderledes i Jyllands-Posten. Her lød dagens tophistorie "Rokade: Forsvarsminister går efter angreb: Nok er nok" og underrubrikken fortsatte "Første ministerafgang under VK-regeringen. Pres til det sidste mod forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), der afløses af partifællen Søren Gade. Oppositionen ser frem til et hurtigere forlig om forsvaret." De to aviser beskriver samme begivenhed, men taler ikke samme sprog. Den ene taler om konfrontation og nederlag, den anden om stædighed og hensynet til konen Lis. Den ene ser ministerens tilbagetræden i konfliktens og magtspillets optik, den anden ser sagen fra en menneskelig vinkel. Det er journalistens job at udvælge, sortere og prioritere oplysninger. At fortælle en sammenhængende historie ud fra den potentielt uendelige mængde af information. Denne proces består af trin som udvælgelse, vinkling og formidling. Og gennem disse valg vælger journalisten bevidst eller ubevidst en betragtemåde, som bestemmer, hvordan et udsnit af verden præsenteres og forstås af offentligheden. Drivkraften bag denne opgave er en undren over denne praksis. En undren over de mønstre som former virkeligheden i journalistiske tekster som i eksemplet med Svend Aage Jensby. For at kaste lys over dette vil vi i opgaven foretage en indholdsanalyse af nyhedsartikler. Vi tager udgangspunkt i framing-teorien, som beskæftiger sig med den måde, journalistikken sætter virkeligheden på ord. Teorien hævder, at journalistiske artikler kan indplaceres i et antal forståelsesrammer ud fra den måde, de taler om virkeligheden på. Vi definerer først og ser bagefter, skriver presseteoretikeren Walter Lippmann i sin bog Public Opinion fra Vi udvikler i vores opgave den tanke ved at kombinere framingteorien med diskursanalysen, som siger, at vores viden ikke er et spejlbillede af virkeligheden men snarere et produkt af vores egne måder at kategorisere viden på. Vi søger med diskursanalysen at identificere nogle af de definitioner eller kategorier, der ligger som en ramme omkring den virkelighed, vi ser. Journalistens valg af forståelsesramme kan have vidtrækkende konsekvenser. Diskursanalysen understreger, at italesættelsen ikke bare former vores fortolkning af virkeligheden, men også de handle- og løsningsmuligheder, vi ser i en given situation. Tilstedeværelsen af rammer har altså potentielt store samfundsmæssige konsekvenser. 3

4 Vi har begge vores baggrund i journalistikken, og målet med vores undersøgelse er ganske nært knyttet til vores fag: Vi ønsker at gøre os selv og vores kolleger bevidste om de rammer, som til forskellige tider former vores udsyn som journalister. For at få dette større perspektiv har vi valgt at lave en undersøgelse over tid, som inddrager nyhedsartikler fra både 1954, 1979 og Gennem en indholdsanalyse af avisernes tophistorier vil vi prøve at identificere udviklingstræk i den måde, nyhedshistorier sættes i rammer på. Undersøgelsen har et eksplorativt sigte. Vi ønsker at afprøve et analysedesign, som er delvis inspireret af udenlandske undersøgelser. Vi supplerer framing-undersøgelsen med variablen trigger, eller nyhedsanledning, for at kunne se på sammenhængen mellem framing og nyhedens udspring. Undersøgelsen har dermed to formål: 1. at forsøge at afdække udviklingstendenser i nyhedsjournalistikken mellem 1954 og 2003 ved brug af framing-teorien 2. at afprøve et analysedesign med henblik på senere videreudvikling. Opgaven er opbygget på følgende måde: Det historiske afsnit (afsnit 2) vil sætte den udvalgte tidshorisont i sammenhæng. Formålet er altså ikke at komme med en egentlig historisk analyse, men snarere at gennemgå den pressehistoriske litteratur for dermed at identificere tendenser, som vi med fordel kan inddrage i vores analyse. Dernæst følger et afsnit om framing-teorien (afsnit 3), hvor vi vil gennemgå tidligere undersøgelser og teoretiske overvejelser. Vi sætter begrebet ind i en diskursanalytisk sammenhæng for at få adgang til redskaber og perspektiveringer fra denne retning. I metodeafsnittet (afsnit 4) præsenterer og diskuterer vi vores undersøgelsesdesign, mens resultaterne af undersøgelsen fremlægges i analyseafsnittet (afsnit 5). Her vil vi forholde os til det første formål med undersøgelsen at forsøge at beskrive udviklingstræk i framingen af nyhedshistorier. Den andet formål at afprøve et analysedesign vil vi diskutere i afsnit 6. God læselyst! Gorm Ruge Simon Kruse Rasmussen Århus, 31. maj

5 2. Journalistik under forandring At åbne en Politiken eller en Jyllands-Posten fra 1954 er en væsentligt anden læseoplevelse, end hvis man giver sig i kast med en udgave af de to morgenaviser anno I løbet af de sidste 50 år har nyhedsjournalistikken i Danmark gennemgået nogle markante forandringer, som vi i dette afsnit vil forsøge at beskrive. Vi vil tegne et bredt historisk billede af dagspressens og journalistikkens udvikling fra midten af det 19. århundrede og frem til i dag. På den måde konstruerer vi et historisk skelet, som vi kan støtte os til, når vi skal vurdere vores undersøgelsesresultater fra de tre nedslagsår. Endvidere kan vi anvende tidligere analyser i det videre arbejde med vores undersøgelsesresultater. Vi ønsker i dette afsnit at gengive, hvordan faglitteraturen 1 har beskrevet de historiske ændringer i den journalistiske praksis. I den forskning, der beskriver dansk journalistiks udvikling, er der en klar fokusering på politisk journalistik. De artikler, vi undersøger, begrænser sig ikke til kategorien politisk journalistik, selvom mange af vores tophistorier selvfølgeligt i praksis falder inden for denne kategori. Alligevel anser vi det får relevant at redegøre for, hvordan litteraturen beskriver udviklingen inden for den bredt definerede politiske nyhedsjournalistik, så vi kan se, om det er lignende tendenser, der gør sig gældende, når vi kigger på nyhedshistorierne på toppen af forsiderne. 2.1 En partipresse vokser frem Der er sket vidtgående ændringer inden for journalistikken i Danmark siden Junigrundloven i 1849 og presseloven i 1851 skabte de formelle rammer for en fri og alsidig presse. Overordnet kan presseudviklingen fra dengang og frem til i dag koges ned til historien om to klare udviklingstendenser, nemlig pressens gradvise selvstændiggørelse og journalistikkens professionalisering. Det er disse to tendenser, vi i dette afsnit vil rette vores opmærksomhed imod, da det er vigtige udviklingstræk at holde sig for øje, når vi senere skal til at vurdere indholdet i nyhedsartiklerne i vores tre nedslagsår. Det vil være for omfattende i denne sammenhæng også at gå ind i detaljerede historiske redegørelser for avisernes produktionsforhold, konkurrenceforhold, bladdød etc. Da den offentlige debat blev givet fri med 1849-grundloven blev det primære forum for denne debat den trykte presse, datidens eneste massemedie. Søllinge beskriver den sene enevældes presse som en beskeden presse, der bestod på den ene side af nyhedsaviser, der principielt var upolitiske - i betydningen regimetro - og på den anden side af debatblade, domineret af oppositionens organer. (Søllinge i Carlsen, 1999:76) I Dansk Mediehistorie får datidens presse denne karakteristik: Moderniseringen af journalistikken haltede bagefter denne industrielle modernisering af pressen. I deres indhold lagde aviserne ved 1800-tallets midte stadig vægten på den principielle debat om almene samfundsforhold, snarere end på nyheder om det forløbne døgns begivenheder. (Jensen, 2001, bind 1:192) Mediebilledet ændrer sig markant i løbet af de næste år, hvor partipressen vokser frem hånd i hånd med partidannelsen. Partipressen eller firebladssystemet repræsenterede de fire partier: Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der blev til ved den sidste partideling i Bøgerne, vi benytter, er: Magt og fortælling (Erik Meier Carlsen, 1999), Politisk journalistik (Ove K. Pedersen, 2000). De danske aviser bind 1,2,3 (Jette D. Søllinge, 1989), Dansk Mediehistorie bind 1,2,3,4 (Klaus Bruhn Jensen, 2001) Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati (Stig Hjarvard, 1995) 5

6 Aviserne fungerede i praksis som direkte talerør for de respektive partier og aviserne informerede om politiske begivenheder med primært fokus rettet mod det parti, avisen var tilknyttet. Avisen skulle kort og godt bidrage til udbredelsen af partiets standpunkter. Det betød, at den væsentligste del af indholdet var politiske lederartikler og referater fra Rigsdagen og andre politiske møder. Det øvrige redaktionelle stof i datidens tynde partiaviser havde i langt højere grad tilfældighedens præg - her kan nævnes feuilletonromaner, der var en yderst populær del af indholdet. 2.2 Pressereformen og guldalder I dag beskriver mange perioden som de trykte mediers guldalder 2. Her begyndte et flertal af befolkningen at læse og bruge avisen som en naturlig del af hverdagen. Den eksplosive vækst inden for avislæsningen ses tydeligt i tallene over husstandsdækningen, der steg fra 24 procent i 1870 til 81 procent i 1901, for i de efterfølgende år at vokse til en dækning, der lå solidt over de 100 procent, idet mange abonnerede på mere end én avis. (Carlsen, 1999:79) På samme tid begyndte nye journalistiske tendenser at gøre sig gældende i dansk presse under kraftig påvirkning af de engelske og amerikanske aviser. Reportage og interviews vandt langsomt frem, ligesom indholdet blev bredt ud og stofområder såsom socialt stof, erhvervsstof og sport blev opdyrket. Det overordnede træk er på dette tidspunkt, at aviserne begynder at gå fra opinionsstof til nyheder. Søllinge sammenfatter udviklingen således: Opprioriteringen af nyheder og den samtidige redaktionelle afpolititisering betød, at partitilhørsforhold ikke længere var så afgørende en kvalifikation for ansættelse på en redaktion som hidtil, og især journalistikken blev professionaliseret i en hidtil uset grad. Og opgøret med den gamle partipresse begyndte. (Søllinge i Carlsen, 1999:80) Resultatet af det journalistiske skred, der var i gang, er det vi i dag kender som pressereformen eller mere dramatisk presserevolutionen. Det var Politikens daværende chefredaktør Henrik Cavling, der gik forrest i denne proces med omlægningen af Politiken i 1905, og snart fulgte andre blade efter. Nyheder røg om på forsiden, lederen blev væsentligt mindre og kom ind i bladet, og nye emner fyldte godt op i avisen. I det hele taget henvendte den såkaldte omnibusavis der netop betyder for alle sig til en langt bredere læserskare heriblandt kvinder. Journalistisk indhold var ved at blive en forbrugsvare i lighed med andre varer. Henrik Cavling beskriver selv den rivende udvikling, som Politiken har gennemgået, ved avisens 25. års jubilæum i : Hvor beskedent stilfærdigt, hvor naivt, man kunde fristes til at sige, hvor kejtet forekommer os nu ikke et Dagblad fra for 25 år siden med sin højtidelige Leder, sin literære Anmeldelse eller Teaterrecension og sin Par Nyheder fra By og Provinsen, Trykte med Smaat. Et Blad havde den Gang kun faa, skarpt begrænsede Opgaver. Det, der er sket i de forløbne 25 Aar, er i Virkeligheden intet ringere, end at Journalistikken har opdaget og erobret Jordkloden. ( ) Det er Politikens Held, at den kom ind i denne store Udvikling. Maaske tør vi uden Ubeskedenhed sige, at Politiken ogsaa gik i spidsen. Dannelsen af omnibusavisen medførte en udvikling mod en selvstændiggørelse af journalistikken, der begyndte at vokse frem som en egentlig profession og et fag, der skulle læres. Som et eksempel på denne første professionalisering af journalistfaget er oprettelsen af Rigsdagens Presseloge i Se blandt andet Jensen 2001 og Søllinge "Bladet" af Henrik Cavling blev bragt i Politiken, 1. oktober 1909 her gengivet efter Bro,

7 Springer vi 10 år frem til 1928 kan man i den første danske grundbog om journalistik skrevet af Ole Cavling 4 læse om de moderne journalistiske idealer, der er betydeligt inspireret af amerikansk presse. Kaster man et blik på overskrifterne til de syv afsnit i Journalistens katekismus bagerst i bogen, får man et meget godt indtryk af de nye idealer, der er i spil inden for avisbranchen: Ansvarsfølelse Pressefriheden Uafhængighed Ærlighed, Sanddruhed, Nøjagtighed Upartiskhed Ærligt Spil ( Fair play ) Almindelig Sømmelighedsfølelse At der var langt mellem de journalistiske normer og arbejdsmetoder i den partiloyale avis, der pligtskyldigt refererede fra politiske møder, til de der gjalt i den nye omnibuspresse illustreres i denne passage, hvor Ole Cavling råder den vordende journalist: Lad os sætte, De refererer en stor Jernbane Ulykke. De har i Resuméet besvaret, hvor, hvorledes, hvorfor og naar Katastrofen indtraf, nu skal alle de mange Oplysninger, De har indsamlet, sættes i Form. Meddel da straks Navnene samt Adresserne paa de Omkomne, dernæst paa de Saarede og skaf saavidt muligt Billeder af de dræbte. Dette sidste er noget af det vanskeligste og ubehageliste for en Journalist, men det skal gøres, og som Regel overlades det da til de yngste Medarbejdere, der ikke endnu har for øm Samvittighed eller noget særligt sart Følelsesliv! Interview dernæst Jernbanepersonalet og Øjenvidner samt skaf en udtalelse fra den Stationsforstander, hvis Station Toget sidst har passeret. Vær forsigtig med paa for løst Grundlag at drage bestemte Personer til Ansvar for Ulykken. Referér kun Kendsgerningerne, sæt Dem aldrig til Doms over det skete. (Cavling, 1928:29) Foruden at være et lille kuriosum, når det kommer til datidens journalistiske etik eller mangel på samme, så beskriver sidste del af citatet også tilløbet til idealet om en kritisk presse, der søger at overvåge samfundet og placere et ansvar hos de ansvarlige. Overordnet kan vi altså sige, der siden pressereformen i 1905 er startet en rivende udvikling, der peger mod 1) en selvstændiggørelse af aviserne i forhold til de partier, de er vokset ud af, og 2) en markant professionalisering af journalistfaget, der er ved at vokse ud af de snævre rammer som journalistikken virkede i før pressereformen. Processerne mod selvstændiggørelse og professionalisering er ikke størrelser, der var overstået fra den ene dag til den anden. Som vi nu vil vise, er det udviklingstendenser, som er fortsat frem til i dag i mange forskellige tempi alt efter medie. 2.3 Journalistikkens selvstændighed og nye hundestatus Som redegjort for har den trykte presse sin rod i partidannelsen, der fandt sted i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Hvornår de danske aviser helt kappede båndende til moderpartiet, er svært at sætte et præcist årstal på og det er selvsagt afhængigt af hvilket medie man ser på, om det er Demokraten i Århus eller Politiken i hovedstaden. Søllinge peger på, at det efter 1970 blev klart at bindingerne var kraftigt svækkede, idet vinklingerne af de enkelte nyheder oftere og oftere gik mod enhver partiloyalitet. Søllinge beskriver ligeledes hvordan de store omnibusaviser (Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende) i årene efter 2. Verdenskrig vokser markant i omfang med flere og flere sektioner, mens der sker en tydelig afpolitisering af avisindholdet, i jagten på at kapre nye læsere på tværs af partiskel. Hun påpeger en anden væsentlig ændring i den politiske journalistik: 4 Bogen, der er forfattet af Henrik Cavlings søn, har titlen Journalistik kortfattet vejledning i moderne journalistik 7

8 ( )en mere markant ændring var, at det regulære referat fra Folketinget eller politiske møder stort set forsvandt fuldstændigt pr. 1970, hvor det endnu i 1965 i snit havde udgjort 10 % af det indenrigspolitiske stof i en morgen- eller provinsavis. Det vil sige, at reporteren endegyldigt afløste referenten.. (Søllinge i Carlsen, 1999:87) Ove K. Pedersen og Maja Horst (Pedersen, 2000), der har foretaget en analyse af politisk journalistik i nedslagsårene 1958, 1978 og 1998 beskriver en lignende tendens. De påpeger, hvorledes journalistikken i denne 40-årsperiode gik fra at være refererende til det, de benævner som dialogjournalistik. Overordnet redegør de for, at dansk journalistik i perioden selvstændiggør sig fra den dagsorden som Folketinget og de politiske partier har fastsat. Den redaktionelle praksis på de fire store landsdækkende aviser Politiken, Berlingske Tidende, Aktuelt og Jyllands-Posten bliver mere ens og flere mennesker eller aktører optræder i spalterne. De to forfattere fastslår, at der stadig i 1958 er en klar sammenhæng mellem avisindhold og avisens partitilhørsforhold, hvorfor der også sker et skred i journalistikken i takt med at aviserne løsriver sig fra partierne: I 1958 er nyheden implicit politisk, i den forstand, at hvad der tildeles status af nyhed i den enkelte avis er forskelligt og ligger i klar forlængelse af avisens partipolitiske tilhørsforhold.( ) I 1998 er nyheden eksplicit politisk, i den forstand at det af artiklen fremgår at politiske institutioner i Danmark er involveret, og/eller at politikere eller embedsmænd er det. De fire aviser er gået over til at beskrive politiske emner uden hensynstagen til partipolitisk eller fløjpolitisk tilhørsforhold og ud fra en fælles opfattelse af hvad der har politisk nyhedsværdi. (Pedersen, 2000:151) Vi kan altså sige at udviklingen mod en selvstændiggørelse af medierne og en professionalisering af journalistfaget støt og roligt forsætter i perioden efter Anden Verdenskrig, og oprettelsen af Danmarks Journalisthøjskole i 1970 står som endnu et eksempel på denne professionalisering. Skal man sammenfatte litteraturen om journalistikkens udvikling i de sidste små 50 år, er der ingen tvivl om, at er ord som vagthund og fjerde statsmagt, der går igen, hvilket Erik Meier Carlsen (i Pedersen, 2000:12) giver disse årsagsforklaringer på: Ungdomsoprøret og det nye venstre i 60 erne og 70 erne har stor indflydelse blandt mediernes nu professionaliserede journalistiske medarbejdere, der arbejder ud fra ideale forestillinger om den fjerde samfundsmagt eller demokratiets vagthund. I 70 erne får denne forestilling om journalistikkens væsen en særlig styrke gennem den dramatiske afsløring af den amerikanske præsident Nixons Watergate-eventyr. Søllinge peger også på politisk institutionelle årsager til journalistikkens nye selvforståelse. Afskaffelsen af tokammersystemet betød, at Folketinget blev ene som lovgivende myndighed, hvilket afskaffede mange formaliteter og blotlagde den politiske proces' karakter af magtspil. Samtidig fik udvalgene på Christiansborg stadig større betydning, fordi ad hoc-udvalg blev afløst af faste udvalg, der blev magtcentre i egen ret. Desuden gik det gammelkendte partisystem i opløsning, først med splittelsen i DKP i 1953 og senere med det såkaldte jordskredsvalg i 1973, hvor de nye markante brudlinier i dansk politik blev blottet, og det blev klart, at de etablerede politikere og befolkningen var ude af takt med hinanden. Denne udvikling blev fortolket som, at ikke blot havde folketingspartierne et troværdighedsproblem det smittede også af på den politiske reportage, der indtil da havde været relativt ukritisk over for politikerne som helhed. I hvert fald så man i de kommende år en stadig mere kritisk presse, kritisk i betydningen dybdeborende og undersøgende. (Søllinge i Carlsen, 1999: Dialog, konflikt og nyhedskonstruktion 8

9 Som nævnt betegner Ove K. Pedersen den nye type journalistik, der voksede frem mellem 1958 og 1998, dialogjournalistik. Den politiske journalistik udvikler sig til en særlig genre med egen måde at opfatte og fortælle om den politiske virkelighed på. Hvor journalisten tidligere fungerede som referent, kom han nu til at fungere som mødeleder, der sætter aktører i en medieret dialog med hinanden. Overordnet kan man sige at journalisten går fra at være referent af de nyheder, der er sker ude i verden til at være konstruktør af dem. Journalisten bliver en selvstændig aktør, som definerer hvad, der er en nyhed og i hvilken form, den skal præsenteres for læseren. Ove K. Pedersen peger samtidig på, at nyhederne i perioden er blevet mere personificerede og på at strukturelle årsager nedtones til fordel for personliggjorte årsagsforklaringer. En af de mest markante ændringer er, at nyhederne i 1958 omhandlede hændelser, som var foregået før avisen gik i trykken, som hverken avis eller journalist havde nogen indflydelse på, mens nyheden i 1978 er begyndt at ændre sig. Nu beskriver nyheden begivenheder, hvilket vil sige aktiviteter som politikere, journalister eller andre selv skaber, uden at det nødvendigvis indebærer et politisk møde eller en folketingsdebat. Igen en konsekvens af at journalistikken skifter karakter fra at være refererende til at være konstruerende i sin fremstillingsform. I 1998 er hændelsen nærmest forsvundet og begivenheden er blevet dominerende, konkluderer Ove K. Pedersen og Maja Horst. Bag dette skred i journalistikken ligger et fundamentalt skift i det samfundssyn, der ligger til grund for den udøvede journalistik, argumenterer de to forfattere. Fra 1958 til 1998, er man gået fra et konsensussamfund til et konfliktsamfund, der ikke bygger på harmoni og fællesinteresser men derimod særinteresser. Dette afspejles direkte i nyhederne, for hvilke konsensus/enighed var et direkte nyhedskriterium i 1958, mens det altdominerende nyhedskriterium i 1998 er uenighed/konflikt. (Pedersen, 2000:205) Denne karakteristik af nyhedsudviklingen harmonerer imidlertid ikke helt med Søllinges billede, når det gælder udviklingen i konfliktniveauet i dagspressen. Søllinge peger på, at fokus på mange enkeltsager kan give det indtryk, at konfliktniveauet er stigende. Det forholder sig imidlertid ikke sådan, mener hun. En gennemgang af det politiske stof i de seriøse aviser giver ingen holdepunkter for realiteter i en sådan påstand. Snarere tværtimod i den forstand, at der langt hyppigere end før sker en afbalancering af standpunkter i de enkelte artikler, og at konflikterne kun sjældent er journalistisk i fokus. Det er blot flere, mindre konflikter. (Carlsen, 1999:91-92) Det skal retfærdigvis siges, at disse to modstridende konklusioner, kan bunde i forskellige definition af en konflikt, hvilket ikke er uddybet hos de to kilder. Hvorvidt der er mere konflikt i nyhederne i dag end tidligere er et af de spørgsmål, vi senere vil belyse, når vi skal diskutere vores undersøgelsesresultater. 2.5 Opsummering Vi har i dette afsnit skitseret nogle af de centrale udviklingstendenser, som medieforskere og pressehistorikere har påpeget i forholdt til dagspressens udvikling siden midte af 1800-tallet. Sigtet har ikke været at lave en systematisk gennemgang af begivenheder inden for avis og mediebranchen i de sidste 155 år, men derimod at redegøre for den selvstændiggørelse af medierne og den professionalisering af faget, som har fundet sted. Vi har beskrevet hvorledes de mest markante ændringer, der har fundet sted er disse: 9

10 I et langt træk, der begyndte i starten af 1900-tallet, har aviserne løsrevet sig og selvstændiggjort sig fra de partier, som de har rod i. Der er også på et overordnet plan sket en selvstændiggørelse af medierne i forhold til det politiske system, hvor medierne i dag snarere kan betragtes som en selvstændig magtfaktor eller en kritisk aktør i det politiske system. Journalistfaget har siden det 19. århundrede undergået nogle voldsomme forandringer, og en professionalisering har betydet det meget håndgribelige at et fag er vokset frem med alt hvad dertil hører af uddannelse, normer og arbejdsmetoder. Samtidig har journalisten inden for de sidste 40 år fået en ny rolle, hvor han ikke længere blot er referent, men er den, der ud fra gængse journalistiske kriterier konstruerer de nyheder, danskerne skal have ind af brevsprækken. 10

11 3. Nyheder i rammer "Thus the power of a frame can be as great as that of language itself." (Robert Entman, 1993: 55) I dette afsnit vil vi præsentere framing-teorien, et rids af dens historie og dens placering i forhold til øvrige teorier inden for medieforskningen. 5 Vi vil overveje forholdet mellem framing og den journalistiske vinkel, og hvordan framing kan tænkes sammen med visse dele af diskursanalysen. Afsnittet har det formål at bygge et fundament, som vi kan bruge i vores metodeafsnit, hvor vi vil opstille vores undersøgelsesdesign. 3.1 Den journalistiske vinkel som ramme Når lokaljournalisten sætter sig til tasterne efter aftenens byrådsmøde, så er det ikke for at skrive et omstændeligt referat af alle mødets udtalelser, synspunkter og formalia. Den erfarne journalist udvælger ud fra journalistiske kriterier som aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt et bestemt udsnit af den oplevede virkelighed (Meilby 1999: 54, Østlyngen et al, 1998: 103). Potentielt kan den samme byrådsdebat om kommunens nye børnepolitik altså vinkles på vidt forskellige måder. Man kunne lægge fokus på konsekvenserne for de ældste børnehavebørn. På konflikten mellem politikeren fra borgerlisten og resten af byrådet. Eller på det problematiske i størrelsen af den bebudede budgetforøgelse. Stig Hjarvard opstiller i sin udredning for medieudvalget fra 1995 følgende definition på vinkling: "Vinkling: Nyhedsdækningen har ikke til hensigt at give en helhedsbeskrivelse. Udvælgelsen og fremstillingen er præget af et bestemt perspektiv eller argument. Vinklingen er typisk præget af den aktuelle foranledning, 'sømmet', til at behandle emnet." (Hjarvard, 1995: 22) Samme dobbelthed i definitionen genfinder vi i en meget anvendt grundbog i journalistisk. "Begrebet vinkling er ikke krystalklart, men som regel menes der med det, at det er det udsnit af emnets eller begivenhedens virkelighed, journalisten afgrænser historien til. Oftest er det et bestemt aspekt ved hændelsen, der sættes i centrum, men vinkler kan også bestå i, at der tages udgangspunkt i en person, der gøres til historiens centrale skikkelse" (Meilby, 1999: 110). En vinkel kan altså både ses som 1) en anledning til at tage noget op, og 2) som et bestemt argument, perspektiv eller aspekt anvendt på sagen. Som vi skal se senere er den første definition nært beslægtet med det, som vi vil kalde nyhedens trigger. En trigger er anledningen eller 'krogen' som nyheden hænger på. Den er grunden til, at den står at læse i avisen netop denne dag. Den anden del af definitionen er derimod i højere grad beslægtet med framing-begrebet. En foreløbig definition på framing, som vi senere vil vende tilbage til, lyder: "a central organizing idea or story line that provides meaning to an unfolding strip of events" (Gamson og Modigliani, 1989). Både vinklen og forståelsesrammen sætter fokus på et bestemt perspektiv, som virkeligheden sættes ind i. 5 På dansk kalder vi en frame for en forståelsesramme eller blot en ramme. Disse begreber bruges altså synonymt med det engelske i resten af opgaven. Framing er "anvendelsen af frames". 11

12 Interessant er det også at se på metaforikken bag framing og vinkling. En frame kan betyde en ramme og kan som metafor bedst forstås som hentet fra fotografiets verden. Her ser vi den del af virkeligheden, der ligger inden for billedrammen. Vinklen henter sin metaforik fra samme tematik. Fra en bestemt synsvinkel ser vi et bestemt udsnit af virkeligheden. 6 På den anden side er den væsentligste forskel, at en frame er mere end blot et udsnit af virkeligheden. Den er en "central organizing idea", altså en ramme, inden for hvilken vi forstår en bestemt sag. Vinkler kan altså ses som valget af udsnit, mens framing bedst forstås som fortolkningsmæssige kategorier af udsnit. Det betyder samtidig, at vinkler er delmængder inden for forskellige forståelsesrammer. 3.2 Framing - fra dagsorden til italesættelse Medierne bestemmer ikke, hvad du skal mene, men de bestemmer, hvad du skal mene noget om. Sådan kan dagsordensteoriens grundlæggende antagelse formuleres. Dagsordensteorien kan spores tilbage til McCombes og Shaw, som selv formulerede tanken således: "The mass media set the agenda for each political campaign, influencing the salience of attitudes toward the political process". (McCombes og Shaw, 1972: 177 her efter Ørsten, 2003) Senere udviklinger af teorien skelner mellem tre dagsordner: mediernes dagsorden, befolkningens dagsorden og den politiske dagsorden. Alle handler de om hvilke emner, der er får størst fokus, og som derfor vurderes at være vigtige, og hvilke, der kun får lidt omtales, og som derfor ikke tildeles stor betydning. Overordnet set postulerer teorien en kamp om opmærksomhed i et nulsumsspil, hvor den ene dagsorden skubber den anden ud. Framing-teorien kan ses som dagsordensteoriens andet niveau (Scheufele, 1999: 103). Hvor dagsordensteorien som nævnt siger, at mediernes dagsorden påvirker borgernes dagsorden, så siger framing-teorien, at den måde et emne beskrives i medierne, påvirker den måde offentligheden forstår et emne på. Dagsordensteorien spørger hvad medierne taler om. Framing-teorien går skridtet videre og spørger hvordan medierne taler. Helt overordnet postulerer framing-teorien, at information kun får mening, når den placeres i en sammenhæng med anden information. Mens dagsordner kan ses som midlertidige dispositioner, så trækker frames på mere permanente sociale dispositioner. Som påpeget i Bruhn Jensens oversigtsværk (2001), så er dagsordensteorien lettere at håndtere empirisk, mens framing-optikken har potentiale til at give en dybere indsigt i mediernes indhold ved at analysere sprogbrugen i medietekster. Analysen af subtile nuancer i sproget giver også mulighed for at undersøge en praksis, som mediefagets udøvere kan være mindre bevidste om. "While the process of issue selection or agenda-setting by mass media needs to be a conscious one, framing is based on subtle nuances in wording and syntax and therefore more likely [has] unintentional effects, or at least effects that are hard to predict and control by journalists". (Bruhn Jensen, 2001: 150) 6 En alternativ metaforik til begrebet framing skal dog også nævnes. En frame kan også betyde et skelet, som for eksempel et hus bygges op omkring. Her ligger et andet billede af framen som et bærende, konstituerende element. 12

13 Det er samme tanke som får James Tankard til at konkludere: "Choosing a frame is the most important decision a journalist makes." (Tankard i Reese, 2001: 95) Hvis man skal tage de ord for gode varer, så kan det virke overraskende, at framing kun i beskedent omfang er blevet benyttet i dansk sammenhæng. " fortællingsrammer fungerer som en betydningsfuld, og i dansk sammenhæng næsten overset, journalistisk styringsmekanisme, når det gælder udvælgelse og præsentation af historier."(ørsten 2003: 17) Det skal dog nævnes, at Ove K. Pedersen og Maja Horst i deres analyse af politisk journalistik identificerer nogle fortællefigurer (ofret vs. den skyldige, ret vs. politik, fornuft vs. uvidenhed, vi vs. dem) som opstilles gennem kvalitativ læsning af politisk journalistik. De to forfattere knytter dog ikke an til framing-litteraturen, ligesom fortællefigurerne for dem ikke er problemforståelser, men forskellige samfundsopfattelser. (Pedersen et al., 2000: ) Også Stig Hjarvard taler om lignende fortælleskabeloner i tv-nyheder (Hjarvard, 1999: 175). 3.3 Framingens rødder og magt Det første frø til framing-teorien tilskrives ofte sociologen Erving Goffman, som i 1974 definerede en frame som "an arbitrary slice or cut from the stream of ongoing activity" (Goffman, 1974: 10, her efter De Vreese, 2003:22). Hans definition vedrører ikke massemedier, men organisation af menneskelige oplevelser generelt. Frames ses hos ham som nødvendige forståelsesskabeloner, som hjælper et individ til at sætte omverdenen i system. Framing-teorien kan ses som en videreudvikling af objektivitets-/bias-analyser, som især i USA har været ganske udbredt. Disse undersøgelser prøver at identificere fordomme og skævheder i mediedækningen af et bestemt emne eksempelvis tekster om abort eller minoriteter - ved at lede efter artikler, der er "for" eller "imod" et bestemt emne. Framing er i denne sammenhæng et mere fintfølende værktøj til at registrere, hvordan emner beskrives (Tankard i Reese, 2001: 96). Forståelsesrammernes magt over problemdefinition og løsningsmuligheder kan illustreres med et forsøg udført af Kahneman og Tversky i (Her refereret efter Entman, 1993). De to forskere spurgte en gruppe forsøgspersoner, hvad de ville gøre, hvis de blev stillet over for følgende valg: En dødelig sygdom truer med at slå 600 mennesker ihjel. To forskellige muligheder forelægger for at bekæmpe truslen. Hvis mulighed A vælges, vil 200 mennesker kunne reddes. Hvis mulighed B vælges er der en tredjedel sandsynlighed for at 600 mennesker vil kunne reddes og en to-tredjedeles sandsynlighed for at ingen mennesker vil kunne reddes. 72 procent af forsøgspersonerne svarede, at mulighed A var den bedste løsning, mens kun 28 procent svarede mulighed B. Nu spurgte forskerne en anden gruppe forsøgspersoner, men "framede" spørgsmålet anderledes: Hvis program C vælges, så vil 400 mennesker dø. Hvis program D vælges, så er der en tredjedel sandsynlighed for af ingen vil dø, og to tredjedeles sandsynlighed for at 600 mennesker dør. De to svarmuligheder var logisk set identiske med mulighederne i det første forsøg, men svarene fordelte sig markant anderledes. Nu valgte 72 procent mulighed D mens kun 28 procent valgte mulighed C. Den ændrede fremstilling af problemstillingen havde altså vendt op og ned på forsøgspersonernes svar. Eksemplet blot for at illustrere, at der inden for andre videnskabelige discipliner er fundet bevis for, at frames påvirker både fortolkning, holdning og handlemønstre hos mennesker. (De Vreese, 2003: 23) 13

14 3.4 Grene af frame-forskningen Framing er blevet beskrevet som et "krakeleret paradigme" (Entman 1993:51) og som et som "balkaniseret" begreb (Maher i Reese, 2001: 83). En kort litteraturgennemgang viser da også, at framing bruges højst forskelligt af forskere. Af samme grund har flere forskere forsøgt at få orden på de mange retninger ved at skelne mellem en række forskellige kategorier og anvendelser af forståelsesrammer. Således skelner Scheufele mellem media frames og individual frames (Scheufele, 1999). Medierammer er de forståelsesrammer, som kan iagttages i journalistiske tekster, mens individrammer bruges af enkeltpersoner til at ordne og forstå indtryk. Fokus i denne opgave vil ligge på den første type. Dernæst er det vigtigt at sondre mellem studiet af frame building og frame setting. Frame building beskæftiger sig med den proces, hvori frames skabes i nyhedstekster. Det vil sige de interne og eksterne faktorer i nyhedsproduktionen, som forårsager framing. Denne gren er i forhold til frame setting relativt uudforsket (De Vreese 2003: 24). Scheufele forsøger sig dog med følgende forklaring: "Journalists actively construct frames to structure and make sense of incoming information. The formulation is moderated by variables such as ideology, attitudes and professional norms". (2000:115) Entman foreslår, at "the culture is the common stock of invokes frames" (1993:53). Frame setting handler om den eventuelle påvirkning som frames i medierne (media frames) overfører på modtagerne egen tænkning (framing effects). Nedenstående figur (efter De Vreese 2003) kan illustrere denne opdeling: Framing in the newsroom -internal factors -external factors Frame-building Frames in the newsframe-setting Framing effects (content) - information processing effects - issue specific - attitudinal effects - generic frames - behavioural effects Vi vil i denne opgave se på "Frames in the news", altså de forståelsesrammer, som kan identificeres i journalistiske tekster. At medierammer påvirker individrammer er ret velunderbygget i forskningen inden for framing effekter. Capella og Jamieson (1996) har vist, hvordan strategi- og konflikt-frames i politisk journalistik fremmer kynisme blandt borgerne. Samme resultat kommer de Vreese frem til i sin analyse af EU-dækningen. Han viser også, hvordan læsere udsat for forskellige frames i efterfølgende interviews selv fremstiller sagen i det spor, som framen har grundfæstet. (de Vreese, 2003:157) 3.5 Mod en definition Ligesom anvendelsen er også definitionerne af framing meget varierede. Ifølge Neuman er frames "conceptual tools which media and individuals rely on to convey, interpret and evaluate information" (Neuman et al., 1992: 60). De Vreese maler med en meget bred pensel, når han definerer frames som "an emphasis in salience of some aspect of a topic" (p. 27). Gamson og Modigliani (1987:143) beskriver en frame som "a central organizing idea or story line that provides 14

15 meaning to an unfolding strip of events The frame suggests what the controversy is about, the essence of the issue." En af de oftest citerede definitioner er fremsat af Entman (1993). "To frame is to select some aspects of a perceived reality and make them more salient in a communicating text, in such a way as to promote a particular problem definition, causal interpretation, moral evaluation and/ or treatment recommendation" (Entman, 1993:52). Denne dybere "hermeneutiske" forståelse af en frame er interessant, hvis man forstår frames som en del af en konstruktivistisk tilgang. Hvis man anskuer en frame som blot en "fremhævelse af et aspekt" af et emne, som de Vreese foreslår, så anlægger man nærmest et "dagsordensteorisyn" på framing, hvor det blot og bart er aspektets dominans, der tæller. Med Entman kan vi sige, at en frame kan ses som en ramme for forståelse, der er kendetegnet ved at indeholde en bestemt problemforståelse, årsagssammenhæng, moralsk vurdering og/eller løsningsforslag. 3.6 Frames og diskursteori Framing-teorien og diskursanalysen deler på en række områder tilgange til analyse af kommunikation (Se fx Ørsten, 2003: 140, Hjarvard, 1999: 32). Ligesom framingteorien sætter diskursanalysen fokus på måden, vi taler på. Som i framingteorien siger diskursanalysen, at information kun får betydning i kraft af den kontekst, den sættes ind i. Og på linie med framingteorien siger diskursanalysen, at denne italesættelse påvirker tænke- og handlemåder i samfundet. Lighederne er faktisk så markante, at man kan undre sig over, at diskursanalysen så sjældent nævnes eller inddrages i framinglitteraturen. Modsat framingteorien har diskursanalysen et tungt teoretisk og filosofisk bagtæppe. Derfor ser det ud til at styrke framing-teorien, hvis man inddrager elementer fra diskursteorien, som på en række områder kan underbygge og nuancere arbejdet med frames. Vi vil i det følgende kort præsentere nogle elementer af den diskursanalytiske gren udformet af den engelsk-argentinske samfundsforsker Ernesto Laclau, som vi mener, vi med fordel kan supplere framinganalysen med. Vi kan indledningsvis definere en diskurs som en "bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af den) på." (Jørgensen og Phillips: 1999:9). Allerede her kan vi se et vist slægtskab med definition af en frame. Diskursteorien 7 siger, at vores måde at tale på ikke blot afspejler verden neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre den. Diskursteorien har dermed et konstruktivistisk udgangspunkt, hvilket betyder, at sproget er med til at konstruere den sociale virkelighed, som vi opfatter den. Vores viden er altså ikke en afspejling af virkeligheden, men et produkt af vores måder at kategorisere indtryk på. Hvis vi eksempelvis forstår en samtale mellem to mennesker som en diskussion, som det gælder om at vinde, så udelukker vi samtidig en anden forståelse, nemlig at vi taler sammen for at blive klogere begge to. I den første opfattelse kan jeg sige "jeg vandt diskussionen", mens udsagnet vil være meningsløst i den anden diskurs. Disse måder at kategorisere på er altid kulturelt og historisk bestemt. 7 Gennemgangen bygger primært på Jørgensen og Phillips, 1999:

16 Eller for at tage en politisk relevant eksempel: Hvis vi taler om sundhedssektoren i en lægefaglig diskurs, så udelukker vi samtidig os selv fra at se på den ud fra et ressourcemæssigt eller økonomisk synspunkt. Når en læge og en sundhedsøkonom diskuterer de danske hospitaler, så er der tale om en sammenstød mellem to diskurser. Den gruppe der har held til at gøre sin diskurs dominerende vil samtidig være den, der definerer problemet. Hvis man vil undersøge magtforholdene i et samfund er det altså relevant at undersøge, hvem der har held til at sætte diskursen. Diskursen får stor direkte betydning, fordi den der definere problemet, så at sige også definere løsningsmulighederne. Afhængigt at hvilken diskursoptik vi ser et problem igennem, ser vi forskellige handle- og løsningsmuligheder. Hele diskursanalysens projekt er at gøre os bevidst om disse betragtemåder. Her kommer framingteorien ind i billedet. Framingteorien kan efter vores mening netop gøre os bevidste om, hvordan medierne kategoriserer viden eller med andre ord: hvilke diskurser, der vægter tungest i fremstillingen af samfundsmæssige problemer. Diskursanalysen sætter fokus på medierne som definitionsmagt. Ved at kombinere de to tilgange opnår vi følgende: 1) bedre at forstå betydningen af brugen af frames. 2) vi får adgang til redskaber fra diskursanalysen, som vi mener kan styrke analysen. Det sidste punkt vil vi kort udvikle her. Vi introducerer en række begreber fra Ernesto Laclaus diskursanalyse 8. Tanken er som nævnt, at tegn eller ord ikke blot repræsenterer virkeligheden. Der sker tværtimod en konstant forskydning mellem betegnere og de betegnede. Vi kan nu se diskurs, som et forsøg på fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne (Jørgensen og Phillips, 1999: 36). Kampen om at sætte diskursen handler altså om, hvem der kan fiksere tegnenes glidning. Diskursen betjener sig af en bestemt italesættelse, som er en praksis, der forsøger etablere faste relationer mellem tegnene. Italesættelsen sker omkring nodalpunkter, der er et privilegeret tegn, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. Hvis en død sæl skylles i land ved X-købing, så handler den diskursive kamp om, hvordan hændelsen skal betegnes. Den døde sæl er et nodalpunkt, som konkurrerende diskurser kæmper om at betydningsfastsætte. Nodalpunktet kan italesættes forskelligt: Der er stadig sæler i bugten, forureningen kræver nye ofre, rovfiskeri udsulter sælbestanden, sygdom hærger blandt sælerne osv. Italesættelsen sammensætter ækvivalenskæder, der etablerer rækker af begreber, som noget er og ikke er. Hvis den døde sæl knyttes sammen med rovfiskeri og grådighed, så er den samtidig ikke udtryk for naturlig død og naturens luner. Vi foreslår altså, at forskellige frames i virkeligheden er udtryk for forskellige diskurser. Nodalpunktet i en nyhedsartikel er den konkrete sociale eller fysiske hændelse. Det interessante er, hvilken kontekst nodalpunktet sættes ind i, og hvilke ækvivalenskæder, der etableres for at indholdsudfylde nodalpunktet. 3.7 Frames i praksis Med den diskursanalytiske ballast in mente, vil vi nu se på nogle af de forskellige måder, framing analysen tidligere er blevet anvendt på. Overordnet må vi derfor skelne mellem undersøgelser som anvender issue frames og de, der benytter sig af generic frames (de Vreese, Peter & Semetko, 2001). Issue frames er især fremherskende i den amerikanske tradition, hvor de har været anvendt til at undersøge framingen af 8 Andersen, 1999:

17 specifikke emner som abort, race, politisk kynisme. Kendetegnende for disse rammer er, at de ikke kan bruges på andre emner, end det, de er udviklet til at undersøge. I forlængelse af tanken om frames som en art følge af journalistiske og måske kognitive vilkår, så mener vi, at det er mere interessant at se på de såkaldte generic frames, som er rammer, der potentielt kan bruges på al nyhedsformidling. "Generic frames that are structural and inherent to, for example, the conventions of journalism may prove more useful for understanding general features of news reporting beyond the issue-specific limits." (de Vreese, 2003: 30) Når det kommer til konkrete frame-inddelinger ser vi også en meget stor variation. Capella & Jamieson (1996) har afprøvet en "strategy frame" og en "issue frame" på dækningen af amerikansk politik, mens andre har arbejdet med et game schema (Pattersen, 1993). Iyengar (1991) har derimod fokuseret på "episodiske" og "tematiske" nyhedsrammer. Rosen (1999) afprøver ikke mindre end 13 frames: Straight news account, Conflict Story, Consensus Story, Conjecture Story, Process Story, Historical Outlook, Horse Race, Trend Story, Policy Explored, Reaction Story, Reality Check, Wrongdoing Exposed, Personality Profile. Han finder da også, at mange af disse frames har meget lav hyppighed. Mere 'generisk' kunne man kalde Neumans (1992) opstilling af fem frames på baggrund af interview med læsere ud fra den måde de talte om aktuelle politiske problemstillinger på. De fem frames er følgende: Menneskelige konsekvenser, magtesløshed, økonomi, moralske værdier og konflikt. Ud fra dette induktive studie af forsøgspersoners måde at fremstille problemstillinger på har de to hollandske forskere Semetko og Valkenburg (2000) udviklet følgende fem frames: "Conflict: This frame emphasizes conflict between individuals, groups or institutions as a means of capturing audience interest. ( ) Human interest: This frame brings a human face or an emotional angle to the presentation of an event, issue or problem. ( ) Economic consequences: This frame reports an event, problem, or issue in terms of the consequences it will have economically on an individual, group, institution, region, or country. ( ) Morality: This frames puts the event, problem, or issue in the context of religious tenets or moral prescriptions. ( ) Attribution of responsibility: This frame presents an issue or a problem in such a way as to attribute responsibility for its cause or solution to either the government or to an individual or group." (Semetko og Valkenburg, 2000: 95-96) Denne inddeling er i forskellige udformninger blevet afprøvet af i en del studier også på tværs af landegrænser (Se fx Semetko og Valkenburg, 2000, de Vreese, 2003, Ørsten, 2003), og det har tidligere vist sig, at de fem rammer har været brugbare til at opfange de fleste nyhedsartikler. Som en videreudvikling af ramme-apparatet føjer Ørsten (2003) rammen "De store linier" til de fem ovenstående. Vi mener, en sådan frame er problematisk, dels fordi den vanskeligt kan siges at udgøre en egentlig forståelsesramme, og dels fordi den snarere er et modstykke til strategi eller horse-race framen end en selvstændig frame. Dette understreges af Ørstens definition af framen som "historier, hvor hovedvægten er på det politiske indhold (fakta) frem for det politiske spil." Og 17

18 senere "Den forenkling af komplicerede problematikker, der især prægede den første fortælleramme [konflikt-framen], er her erstattet med en langt mere nuanceret beskrivelse af tingenes tilstand."(ørsten 2003:197) Den negative definition gør altså ikke denne kategori til en ramme i vores forstand. Der er ikke tale om en særlig problemforståelse, hvis artiklen på tilstræbt objektiv vis blot refererer et hændelsesforløb eller "store linier". Her er netop tale om fraværet af en frame. Vi har i stedet valgt at medtage en kategori, som kan opsamle disse historier. Fra Rosen (1999) henter vi "Straight News Story", der defineres som: "No dominant narrative frame other than outlining the basic who, what, when, where, why and how". Denne katagori er altså ikke en frame, men en indikator på fraværet af en dominerende forståelsesramme. Vi har diskuteret, om vi skulle medtage en trend- eller udviklingsframe (jf. Rosen) og en strategieller horse-race-frame (som både Ørsten, 2003 og de Vreese, 2003), men vi har fravalgt dette. En strategiramme vil for os at se være for svær at skelne fra en konfliktramme. I virkeligheden kan man sige, at strategirammen er en slags under-ramme af konflikt. En trend-ramme (af formen "flere og flere" eller "færre og færre") er umiddelbart ganske udbredt, men vi har fravalgt den med det argument, at den ikke i tilstrækkelig grad kan siges at være en entydig forståelsesramme. Ud fra disse tanker har vi valgt at anvende Semetko og Valkenburgs fem frames samt en kategori for fraværet af en frame i vores undersøgelse. 3.8 Opsummering Vi har i dette afsnit vist, hvordan den journalistiske vinkel og begrebet framing har nogle fællestræk og metaforiske ligheder. Vinkling er dog så løst defineret, at det både kan minde om begrebet "trigger" og om en frame. Framing-teorien kan ses som dagsordensteoriens andet niveau. Hvor dagsordensteorien siger, at medierne påvirker forskellige emners placering på offentlighedens lystavle, så siger framingteorien, at medierne påvirker den måde, som emnerne fremstilles på denne lystavle. Vi har gennemgået litteratur, som mener at påvise, at frames rent faktisk påvirker den måde, folk fortolker et emne på. Vi har præsenteret Entmans definition af en frame: "at frame er at fremhæve nogle aspekter af en oplevet virkelighed i en kommunikativ tekst på en sådan måde, at de fremmer en særlig problemdefinition, årsagssammenhæng, moralsk stillingtagen og/ eller løsningsforslag." I en diskussion af diskursanalysen over for framing-begrebet beslutter vi os for en diskursiv tilgang til framing. Vi anser frames som typer af mediediskurser. Det giver os to fordele. Dels kan diskursanalysen give os en teoretisk bagage til at sige noget om de potentielle virkninger, som brug af forskellige rammer har. Hovedpointen er her, at forskellige diskurser også bevirker forskellige handle- og løsningsmuligheder. Den anden grund er, at vi kan bruge nogle tekstanalytiske værktøjer fra diskursanalysen i vores framing-analyse. Det gælder diskurs, italesættelse, nodalpunkt og ækvivalenskæder. Endelig har vi i litteraturen identificeret fem forståelsesrammer, som vi vil forfølge i vores undersøgelse. Disse vil blive defineret og diskuteret i det følgende afsnit. 18

19 4. Undersøgelsesmetode I dette afsnit vil vi præsentere den undersøgelsesmetode, vi har valgt at anvende i vores indholdsanalyse. Vi vil redegøre for, hvordan vi bruger variablerne emne, trigger og frame på de valgte nyhedsartikler, og vi vil fremlægge tankerne bag valget af nedslagsår, medier og analysemetode. Vores undersøgelse skal ses som et eksplorativt studie, hvor vi ønsker at afprøve et undersøgelsesdesign. Det større sigte er altså at samle erfaringer til mere omfattende undersøgelser. Vores undersøgelse omfatter derfor ikke et repræsentativt datamateriale, men en stikprøve, der skal fungere som erfaringsgrundlag for videre undersøgelser. Vi benytter os både af en kvalitativ læsning og af en indholdsanalyse med kvantitative elementer. Stig Hjarvard har påpeget (Hjarvard, 1997), at der ikke er nogen hverken teoretisk eller epistemologisk forskel på kvalitative og kvantitative metoder. Han argumenterer for, at den traditionelle opfattelse af kvantitative metoder som positivistisk og beregningsmæssigt funderet bør afløses af en erkendelse af, at også denne metode i grunden er hermeneutisk. Hvad der sædvanligvis karakteriseres som kvantitative metoder er blot en undergruppe af fremgangsmåder til analyse af empiriske fænomener, en undergruppe, der ligesom alle andre metoder betjener sig af fortolkning og kvalitative procedurer. (Hjarvard, 1997: 62) Det betyder også, at ingen af de to metoder kan gøre krav på objektivitet i absolut forstand, men alene i pragmatisk dvs. hvad man inden for en bestemt tidshorisonts viden anser for gyldigt. Hjarvard ser de to metoder som komplementære. Som også Mark Ørsten er inde på, har kombinationen til formål: "( ) At supplere den kvantitative optælling af begivenheder, kilder, ord osv. med kvalitative snit af, hvordan mening konstrueres i den enkelte tekst eller gennem flere tekster. ( ) At systematisere den kvalitative analyse, så blandt andet grundlaget for fortolkning lægges tydeligere frem og kan identificeres fra tekst til tekst." (Ørsten, 2003: 154) Vores variabler frame, trigger og emne er altså alle variabler, der kræver et fortolkningselement. Konkret betyder det, at vi har foretaget en kvalitativ læsning af alle artikler for at kunne placere dem i kategorierne i den kvantitative del af undersøgelsen. Vi anvender en deduktiv tilgang i opgaven, idet vi forinden har opstillet vores frames og triggers, og først derefter bruger designet på vores empiri. Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vi ønsker at afprøve et undersøgelsesdesign i en dansk sammenhæng, som tidligere med held er blevet anvendt i udlandet. Vores undersøgelse tilfører endvidere et nyt element nemlig et studie over en længere tidsperiode som vi ikke har set andre anvende i framing-undersøgelser. Svagheden ved den deduktive tilgang er, at vi ser på empirien med briller, som kun kan se det, vi forventer. Man kan samtidig indvende, at den tilgang er paradoksal i betragtning af, at vores diskursanalytiske brug af framing netop har til formål at gøre os bevidst om, hvilke kategoriseringer af viden medierne anvender. Således er faren, at vi gennem vores egne kategoriseringer bliver blinde for de virkelige kategorier. Den svaghed må vi tage med os. På den anden side er vores kategorier ikke tilfældige. Vi har brugt meget tid på indledende læsning af artikler og på diskussion af inddelingen. Samtidig giver fremgangsmåden også nogle fordele. I et rent induktivt studie ville vi ikke kunne bruge de kvantitative elementer, vi inddrager. Man kan indvende, at det induktive studie har samme svagheder i kraft af stor vægt på bevidste eller 19

20 ubevidste subjektive kategoriseringer. I vores opgave har vi prøvet at balancere vores tilgang med en systematiseret kvalitativ analyse og nogle klare definitioner og kriterier. Disse vil vi se på i det følgende. Undersøgelsesdesign I vores undersøgelse ser vi på a) tophistorier fra b) to forskellige aviser i c) tre nedslagsår ud fra variablerne d) emne, e) trigger og f) frame. A) Tophistorier Vi har valgt kun at lade avisens højest prioriterede nyhedsartikel topnyheden - indgå i vores analyse. Dette valg giver både begrænsninger og fordele. Fordelen er, at tophistorien per definition er den historie, som mediet selv vægter højest. Derfor siger tophistorien meget om hvilke emner og frames, der bevist eller ubevist - blev anset for vigtige i et givent år. Desuden er topnyheden ofte den nyhedshistorie, som har størst gennemslagskraft. Ud fra en kritisk diskursiv tænkning er det altså ekstra interessant at undersøge denne type historier, fordi de med større sandsynlighed påvirker diskursen i andre dele af samfundet. Begrænsningen består i, at vi ikke ud fra tophistorien kan sige noget om det samlede avisindhold. Hvis vi eksempelvis finder, at konflikt-framen ikke benyttes i tophistorier 2003, så kan vi selvfølgelig ikke udelukke, at den kan findes i avisens øvrige artikler. Risikoen er, at undersøgelsen kommer til at sige mere om kriterierne for at udvælge en topnyhed end om nyhedsjournalistikken som sådan. Vi er bevidste om denne svaghed, men vil alligevel gå ud fra, at topnyheden giver et indblik i, hvad der karakteriserer nyhedsjournalistikken til forskellige tider. At udpege tophistorien i en moderne avis kræver kun et hastigt blik på forsiden. Det samme er tilfældet i 1979 og for Politikens vedkommende også i I en Jyllands-Posten anno 1954, kan der derimod være flere stort opslåede historier på forsiden, hvor den ene ikke umiddelbart er fremhævet mere end den anden. Derfor har vi opstillet disse retningslinier, som i prioriteret rækkefølge identificerer tophistorien. Størst rubrikstørrelse Placering øverste mod venstre Antal spalte-millimeter for hele artiklen B) Medier Vi har valgt de to landsdækkende omnibusaviser, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken, som mål for vores analyse. Valget er sket ud fra et ønske om at kunne indfange nogle generelle udviklingstendenser i forhold til journalistikkens udvikling i den landsdækkende presse. Alternativet ville være at vælge nogle mere forskellige medier som eksempelvis et lokalt dagblad, en tabloidavis eller en tv-station. Det ville give nogle oplagte styrker i forhold til at belyse forskelle og ligheder på tværs af de pågældende medietyper. Vores valg er begrundet af, at vi begrænser os til at vurdere, hvorvidt den journalistiske praksis og prioritering på de landsdækkende aviser har ændret sig over tid. I en større undersøgelse ville det selvfølgelig være oplagt også at inddrage eksempelvis Berlingske Tidende og Information. C) Nedslagsår Artiklerne, vi kigger på, er fra 1954, 1979 og Som vi redegjorde for i den historiske gennemgang, har journalistikken undergået nogle interessante udviklinger inden for de sidste 50 år, 20

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Markedsliggørelse af politisk journalistik og kommunikation

Markedsliggørelse af politisk journalistik og kommunikation KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB 10 ECTS SYNOPSIS VINTEREKSAMEN 2002/2003 Markedsliggørelse af politisk journalistik og kommunikation Af Underviser: Per Rystrøm December 2002 1 Indledning.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Framing af positiv psykologi: En eksplorativ analyse

Framing af positiv psykologi: En eksplorativ analyse Framing af positiv psykologi: En eksplorativ analyse Af Luka Dalum Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi Roskilde Universitet 1 2 Abstract Rapporten undersøger framing af positiv

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere