DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE"

Transkript

1 Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne. På baggrund af mine erfaringer som skolepsykolog gennem mere end 20 år har jeg sat mig for at udforske og skabe et klasseværelse, der indeholder et udviklende læringsmiljø for alle eleverne samt mulighed for at inkludere elever med forskellige undervisningsbehov. Det Inkluderende Klasseværelse indeholder op til 5 nye læringszoner, der giver alle eleverne mulighed for intensiv undervisning i deres nærmeste udviklingszone samt at arbejde i læringszoner der tilgodeser elevens læringsstil. Samtidig med at der er arbejdsro og forudsigelighed i klassen. HVAD SKAL DER TIL FOR VELLYKKET INKLUSION I SKOLEKLASSEN? Ud fra ønsket om inklusion af så mange elever som muligt i normalklassen har jeg undersøgt, hvad der skal til for at tilgodese de fleste elevers boglige undervisningsbehov inde i klasseværelset og er nået frem til at: Det inkluderende klasseværelse kræver: - at der kan gennemføres intensiv undervisning i klassen - at letafledelige elever kan få den nødvendige ro - at klasseværelset tilgodeser elevernes forskellige læringsstil. HVORDAN KAN LÆRING I DET EKSISTERENDE KLASSEVÆRELSE BESKRIVES? Jeg er gennem mine undersøgelser og overvejelser - nået frem til følgende forenkling: Det traditionelle klasseværelse indeholder højst 3 læringszoner: Den 1.læringszone: Læreren underviser og er i dialog med alle eleverne. Den 2.læringszone: Eleven fordyber sig ved sin plads - evt. støttet af sin makker eller af læreren. Den 3.læringszone: Gruppearbejde. Ud fra viden og teoretisk/praktiske erfaringer med hvordan skoleelever bedst lærer boglig viden samt ved dialog med lærere - som har afprøvet mine ideer - har jeg udviklet et helt nyt læringskoncept med tilhørende skolemøbler. Det grundlæggende princip er, at eleverne udover at blive undervist i de 3 eksisterende læringszoner også får mulighed for intensiv undervisning / fordybelse i nye læringszoner udviklet på baggrund af viden om hvordan børn lærer bedst. Det Inkluderende Klasseværelse

2 Cand.pæd.psyk Jan Soelberg HVAD INDEHOLDER DET NYE KLASSEVÆRELSE? Inklusion der virker Det inkluderende klasseværelse indeholder op til 8 forskellige læringszoner. De 5 nye læringszoner giver alle eleverne mulighed for intensiv undervisning i deres nærmeste udviklingszone samt at arbejde i læringszoner der tilgodeser elevens læringsstil. Samtidig med at der er arbejdsro og forudsigelighed i klassen. DEN 4. LÆRINGSZONE: U-bordet - der erstatter det gamle kateder - indebærer mulighed for, at læreren kan gennemføre intensiv undervisning for alle klassens elever i deres nærmeste udviklingszone i såvel læsning, matematik som andre færdigheder. (Tilgodeser alle elever.) Ved U-bordet kan læreren undervise 3-5 elever ad gangen også de dygtige elever i deres nærmeste udviklingszone. (I en tidsramme fra 10 til 30 minutter) Men selvfølgelig er det eleverne med størst behov for intensiv undervisning, som får mest tid og hyppigst er ved U-bordet. De øvrige elever i klassen arbejder selvstændigt og stille - individuelt eller parvis ved deres pladser eller ved en af de andre nye læringszoner. Alene - anvendelse af et U-bord i klassen genererer helt nye undervisningsformer - herunder mulighed for intensiv undervisning, som ikke findes i det traditionelle klasseværelse. Tilsammen med de 4 andre nye læringszoner skabes et multifunktionelt og flexibelt klasseværelse - ud fra pædagogisk viden om hvordan børn lærer bedst. Et klasseværelse der rækker ud mod fremtiden. "Det Inkluderende Klasseværelse giver - sammen med tilhørende pædagogik - mulighed for vellykket inklusion, skaber et spændende fremtidsorienteret læringsmiljø og tilgodeser samlet set alle elevernes læringsstile" DEN 5. LÆRINGSZONE: Arbejde i PCzonen giver mulighed for visuel fordybelse og produktion for 2 elever. Tilgodeser elever med visuel læringsstil og letafledelige elever. Undervisningsmaterialerne til den 5.læringszone er nemt tilgængelige på skolens IT-platform, på mange færdige undervisningsmaterialers tilhørende hjemmesider og på nettet - til de fleste fag. Det Inkluderende Klasseværelse kræver klar klasse- og læringsledelse. Men erfaringerne viser, at når klassen har lært de nye arbejdsformer - bliver eleverne stadigt mere selvstændige i læringsaktiviterne og der falder en summende ro over klassen, hvor alle er i lærende aktivitet. Den pædagogiske ramme for Det Inkluderende Klasseværelse kan som udgangspunkt være, at man arbejder/undervises 50 % af tiden på traditionel vis og 50 % af tiden i de nye læringszoner, afhængig af fag og forløb. Det Inkluderende Klasseværelse

3 Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker D e t I n k l u d e r e n d e K l a s s e v æ r e l s e k a n stilles op på mange måder. Men her er en god grundopstilling. Eleverne i Lyttezonen kan primært kun se læreren, som kan se alle elever / zoner. På skoler med små klasseværelser kan man have nogle af læringszonerne lige uden for klasseværelset og evt. dele dem med de andre klasser. Man kan også anvende de nye læringszoner som fleksible elevpladser og reducere antallet af almindelige elevborde tilsvarende! På billedet ses en sådan opstilling i et lille klasseværelse. Der er 25 elevpladser + 5 pladser ved U- bordet. DEN LÆRINGSZONE OPDELTE UNDERVISNING RÆKKER UD MOD OG SKABER GRUNDLAGET FOR FREMTIDENS UNDERVISNING. De nye læringszoner er bare begyndelsen på et nyt læringskoncept: Den læringszone opdelte undervisning, hvor nye typer af læringszoner og forskellige måder at arbejde i disse - vil opstå. Selve grundideen med Det Inkluderende Klasseværelse er, at det er fleksibelt og indrettes efter hvilken elevgruppe, man har i klassen, samt efter hvad man arbejder med. (Årets gang - pædagogiske temaer og forløb) De nye læringszoner kan faktisk omstilles til utallige kombinationer på få minutter. Den store styrke ved Det Inkluderende Klasseværelse er, at læreren alene kan udføre intensiv undervisning og at eleverne - når de tilpasser sig zonerne - bliver stadigt mere selvstændige i læringsaktiviterne. Men kommer der en ekstra hånd i klassen, kan man hurtigt omstille klasseværelset, så der kan gennemføres yderligere intensiv undervisning af 4-5 elever i deres nærmeste udviklingszone eller støtte elevernes læreprocesser i nogle af de andre læringszoner. Dette er reel inklusion, hvor op til 10 elever kan modtage intensiv undervisning som en del af normalundervisningen inde i klasseværelset, i stedet for ekskluderende undervisning væk fra klassen. Samtidig med at de øvrige elever arbejder i læringszoner, der tilgodeser deres læringsstil samt giver mulighed for arbejdsro og fordybelse. Velkommen til min hjemmeside for yderligere information: Det Inkluderende Klasseværelse

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr. 129940 Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere