Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse"

Transkript

1 Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen, PSF Januar

2 Indholdsfortegnelse Resume og anbefalinger s. 3 Projektets baggrund og formål s. 4 Projektets deltagere s. 4 Projektets aktiviteter og resultater s. 4 Aktiviteter afholdt i projektet s. 5 Kombinationsforløb s. 5 Opnåede erfaringer på lærerniveau s. 5 Analyse I: Hvad viste kombinationsforløbene? S. 6 Smagsprøver s. 6 Vekselvirkning s. 6 Produktet flytter ind s. 7 Produktionslogikken flytter ind s. 7 Fællesskabet som bevidst strategi s. 8 Lærerroller s. 8 Analyse II: Hvad siger det om det pædagogiske rum mellem de to skoleformer? S. 9 Mellem fællesskab og individualitet s. 9 Mellem håndholdt proces og fri forpligtende agerende indenfor en ramme s. 9 Mellem den nødvendige produktion og den gode øvelse s. 9 Evalueringens metode s. 10 Projektets fremadrettede perspektiver s. 10 Projektets anbefalinger s. 11 2

3 Resume og anbefalinger I projektet Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse blev der taget udgangspunkt i meritgivende kombinationsforløb indenfor 5 forskellige fagområder. Målet var at øge kendskabet til hinandens muligheder og vilkår og til de forskellige måder praksisnær læring udfolder sig på i henholdsvis erhvervsskole og produktionsskole for herved at forbedre samarbejdet om bl.a. kombinationsforløbene til gavn for de unge. Erfaringerne fra projektet peger på følgende anbefalinger: Kombinationsforløb og andre samarbejdsprojekter må aldrig blive rene hyldevarer. Find en balance mellem at (gen)bruge gode erfaringer og forholde sig til konkrete forløb, formål og elev grupper. Brug tid på at besøge hinandens værksteder. Gør det med jævne mellemrum. Man får øje på noget nyt hver gang. Overvej, hvordan I vil strukturere det konkrete samarbejde. F.eks. kan kombinationsforløb struktureres på mange forskellige måder. Vær opmærksom på fællesskabets betydning. Brug det bevidst, f.eks. til at skabe holdånd, til at forpligte eleverne eller til at intensivere deres indlæring. Vær bevidst om, hvordan I vil bruge lærernes forskellige kompetencer. Den gensidige respekt mellem de to skoleformer er nødvendig på alle niveauer. Den opstår, når man mødes og lærer hinanden, hinandens vilkår og muligheder at kende. Kombinationsforløbene kan virke som kompetenceudvikling hos lærerne, dette kan evt. systematiseres. 3

4 Projektets baggrund og formål Projektets baggrund har været et allerede eksisterende netværk og samarbejde mellem en række produktionsskoler og erhvervsskoler om bl.a. meritgivende kombinationsforløb. Det eksisterende samarbejde har ansporet til at se udviklingspotentialet heri. Det konkrete omdrejningspunkt for udviklingsarbejdet har været en række meritgivende kombinationsforløb for produktionsskoleelever på henholdsvis SOSU, HG, IT, Strøm og Styring, Bygge/Anlæg og Produktions og Brugerservice. Projektets formål har været: At undersøge, hvordan praksisnær læring i de to skoleformer kan bygge bro for eleverne, så overgangen bliver lettere, mere meningsfuld og styrker gennemførelsen At undersøge, hvordan de to pædagogikker kan spille sammen. Hvor de kan lære af hinanden, og hvordan de kan blive hinandens styrker i samarbejdet. At øge kendskabet til og gøre brug af hinandens kompetencer, så både produktions- og erhvervsskoler kan målrette deres undervisning til elevens bedste. Projektets deltagere Produktionsskoler: Erhvervsskoler: Konsulentbistand Elsesminde Produktions-Højskole Tietgen HG PSF Faaborg-Midtfyn Produktionsskole SOSU-Fyn UC Lillebælt Middelfart Produktionsskole SDE Produktion og Brugerservice Svendborg Erhvervsskole, IT, Strøm og Styring EUC Lillebælt Projektets aktiviteter og resultater Projektet var oprindeligt planlagt til at foregå i perioden januar september På grund af lockouten i april fik man en forlængelse af projektet, således at det sluttede december Det betød, at alle parter i 4

5 princippet nåede de planlagte aktiviteter omkring gensidige besøg og planlægning og afholdelse af kombinationsforløb med besøg af konsulenterne. Men den afbrydelse af projektet, som lockouten medførte, betød også, at der skulle lægges ekstra energi i at få projektet løbet i gang efter lockouten. Aktiviteter afholdt i projektet: TIDSPUNKT AKTIVITET Styregruppemøde med ledelsesrepræsentanter for de deltagende institutioner Fælles introduktionsdag for de deltagende lærere, planlagt og gennemført af projektets konsulenter. Oplæg og diskussioner omkring de to forskellige skoleformers rammevilkår, pædagogik og muligheder i forhold til forskellige elevgrupper. Uge 10, 2013 Gensidige besøg og observation på hinandens skoler og værksteder Uge 18, 2013 Kombinationsforløb indenfor SOSU Uge 19 til 21, 2013 Kombinationsforløb indenfor Bygge/Anlæg Uge 40 og 41, 2013 Kombinationsforløb indenfor IT, Strøm og Styring Uge 44 og 45, 2013 Kombinationsforløb indenfor Produktions og Brugerservice (smed) Uge 45 til 48, 2013 Kombinationsforløb indenfor HG Fælles afsluttende evaluering for lærere, planlagt og gennemført af projektets konsulenter. Opsamling på opnåede erfaringer, overvejelser over forbedringer i forhold til kommende kombinationsforløb Fælles afsluttende evaluering for styregruppen Fælles afsluttende evaluering for projektledelse og konsulenter Kombinationsforløb FAGOMRÅDE PRODUKTIONSSKOLE EHVERVSSKOLE SOSU Elsesminde Produktions-Højskole SOSU Fyn, Odense Bygge/Anlæg Middelfart Produktionsskole EUD Lillebælt, Fredericia IT, Strøm og Styring Fåborg-Midtfyn Produktionsskole Svendborg Erhvervsskole Smed Elsesminde Produktions-Højskole Syddansk Erhvervsskole, Odense HG Elsesminde Produktions-Højskole Tietgen HG, Odense Opnåede erfaringer på lærerniveau På trods af, at de fleste af lærerteamene kendte hinanden og havde arbejdet sammen om kombinationsforløb før, så viste det sig af stor værdi at komme på besøg på hinandens skoler og værksteder. Det skabte en større forståelse for både arbejdsvilkår og pædagogiske muligheder og valg. F.eks.: Produktionsskolelærere fik øje på, hvor mange forskellige opgaver og elevgrupper en erhvervsskolelærer er ansvarlig for i løbet af en dag - og dermed også på, hvor meget han skal nå, og hvorfor han ikke kan være til stede i forhold til den enkelte elev i samme grad, som man kan på et produktionsskoleværksted. Erhvervsskolelærere fik øje på, hvor håndholdt et produktionsskoleforløb faktisk er, og dermed også på, hvilke rammer der er realistiske for produktionsskoleeleverne på et kombinationsforløb. 5

6 Med andre ord, at man på et kombinationsforløb er nødt til at moderere/indsnævre rammen i forhold til et almindeligt grundforløb. Erfaringsudveksling på tværs af lærergrupperne på de to fælles dage betød gensidig inspiration. F.eks. i forhold til: Hvordan man fordeler ansvaret for kombinationsforløbets indhold og deltagere. Flere steder er produktionsskolelæreren med på kombinationsforløbet. Men hvis der ikke er ressourcer til det, ville det være en fordel, hvis produktionsskolelæreren kunne være til stede to timer om morgenen og tage sig af evt. fraværende elever. At det er vigtigt at skabe holdfornemmelse på et kombinationsforløbshold, der består af elever fra flere forskellige produktionsskoler, så alle føler sig godt tilpas. At skabe det rette forhold mellem det, en lærer kaldte flødeskum altså alt det sjove og tiltrækkende ved faget og så en realistisk fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på et grundforløb. At der er forskellige pædagogiske udgangspunkter i de to skoleformer: På produktionsskolen tager man udgangspunkt i et konkret produkt, der skal bruges af nogen til noget. Produktionen skal indeholde et læringspotentiale, der betyder, at elever (på flere forskellige faglige niveauer) kan lære noget. På erhvervsskolen er produktet elevens læring: man øver sig på noget og bliver bedre til det. At et kombinationsforløb ikke kan blive ren hyldevare. Selvom der er en skabelon for forløbet skal den justeres i forhold til elevgruppen. At en efterfølgende evaluering er vigtig: Hvad kan eleven bruge kombinationsforløbet til? Hvad kan institutionerne bruge forløbene til? Analyse I: Hvad viste kombinationsforløbene? De fem forskellige kombinationsforløb repræsenterede 4 forskellige modeller med forskellige pædagogiske fordele: Smagsprøver Både på IT, strøm og styring og på smedeforløbet organiserede man kombinationsforløbet, så eleverne var på besøg på forskellige fag indenfor indgangen. På den måde fik de forskellige realistiske faglige smagsprøver, først og fremmest på, hvad man kan lære på et grundforløb, og måske også hvad man kan komme til at arbejde med i et senere job. Vekselvirkning På IT, strøm og styring præsenterer man også eleverne for faglige smagsprøver. Desuden så vi, hvordan lokalet i den ene side var indrettet på traditionel skolevis med stole og borde og computer og projektor. Her kunne læreren vise en øvelse med den tilhørende teori. I den anden side af lokalet var der anbragt en række arbejdsstationer, hvor eleverne kunne afprøve en øvelse alene eller to og to. 6

7 Undervisningen vekslede mellem lærerens korte teoretiske forklaringer, mens eleverne sad ved bordene, og elevernes lidt længerevarende øvelser ved arbejdsstationerne, hvor de fleste hjalp hinanden to og to. Vekselvirkningen betød at eleverne holdt koncentrationen, og at de i øvelserne hele tiden fik kontant afregning på om de havde forstået teorien: Fik de netværket til at fungere, så lyste lampen! Det overordnede pædagogiske aspekt var at øve sig. Produktionsskolelæreren følger med eleverne under hele kombinationsforløbet, hjælper elever med transport og lignende, men deltager i forhold til undervisningen i en tilbagetrukket rolle, og intervenerer kun når og hvis det er nødvendigt. Produktet flytter ind På Bygge/Anlæg havde man valgt at kombinationsholdet og læreren fra produktionsskolen arbejder sammen med læreren på teknisk skole om et konkret produkt. I dette tilfælde et shelter. Byggeprocessen var det overordnede, men blev afbrudt af forholdsvis korte forløb i et teorilokale, hvor man gennemgik den tilhørende teori. Man arbejder altså på et konkret produkt, der efterfølgende kan bruges af nogen til noget, og teorien bliver nødvendig for at nå frem til resultatet. Denne arbejdsform har yderligere den fordel, at eleverne kender den fra produktionsskolen. Det overordnede pædagogiske aspekt var at lære gennem et forpligtende arbejdsfællesskab og et meningsfuldt produkt, samtidig med at man øver sig på at deltage i erhvervsskolens teoriundervisning. Produktionsskolelæreren følger med eleverne hele ugen og deltager både på det sociale og det faglige plan: sørger for at alle kommer ferm og tilbage, at der er madpakker osv, og i forhold til fremstillingen af produktet. Produktionslogikken flytter ind Kombinationsforløbet på HG var det længste og det mest ambitiøse i forhold til at nytænke kombinationsforløbet, og kom på den måde også til at afprøve mulighedernes grænser. Tietgen og Elsesminde ønskede i kombinationsforløbet ikke at arbejde ud fra en fiktiv model, men derimod arbejde med noget, der skulle bruges, hvilket var med til at skabe motivation hos eleverne. Produktionsskolens Musikværksted og Medie Digital udviklede et nyt produkt; et Casino-tilbud til folkeskoleelever, der havde til formål at give eleverne en matematisk læring i praksis (et ud-ad-klassentilbud) og forebygge spilafhængighed. Kombinationsforløbet havde til opgave at foretage en markedsanalyse, som skulle evaluere forløbet og undersøge læringen af Casino tilbuddet hos elever, lærere og ledelsen fra den deltagende folkeskole. Det var en udfordring, da markedsanalyse først indgår i HGs hovedforløb. Både lærere og elever tog udfordringerne op og projektet lykkedes alligevel med et flot resultat. Elsesminde fik et produkt, de kunne bruge fremadrettet, og eleverne var alle stolte af deres arbejde. Selvom de måske ikke lærte så meget om grundforløbet på HG, så fik de en succesoplevelse med et forholdsvist svært HG pensum. Samarbejdet viste forskellene på de to pædagogiske tilgange. Disse forskelle var måske den største udfordring, men samarbejdet var også med til at tydeliggøre og øge forståelsen og respekten for disse forskelle. I den forbindelse var den efterfølgende evaluering mellem underviserne vigtig. Her blev der sat 7

8 ord på udfordringerne, og det blev dermed gjort muligt, at skolerne fremadrettet kan samarbejde med større opmærksomhed på de forskellige pædagogiske tilgange til læring. Fællesskaber som bevidst strategi Der var på de forskellige kombinationsforløb meget forskellige holdninger og aktiviteter omkring fællesskabers betydning for et succesfyldt forløb. Parløb: Fællesskabet var etableret som parløb, hvor eleverne to og to hjalp hinanden med at løse en opgave, og hvor erhvervsskolelæreren valgte en meget tilbagetrukket rolle og havde en konsulentrolle. Eleverne skulle derfor selv etablere fællesskabet og selv finde løsninger indenfor dette fællesskab. Fællesskabsplatform: Den fælles oplevelse for alle på produktionsskolens værksted var i centrum. Alle elever fra værkstedet var med uanset interesse i faget/indgangen. Produktionsskolelæreren brugte kombinationsforløbet som fællesskabsplatform: Vi er sammen om en oplevelse. Det faglige formål var først og fremmest at få en generel fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på teknisk skole. Arbejdsfællesskab: Indholdet i kombinationsforløbet var et fælles produkt. Det vil sige at hele holdet indgik i et forpligtende arbejdsfællesskab, meget lig det, de kender fra produktionsskolens værksted. Her har hver elev arbejdsopgaver, som han eller hun skal udføre for at produktionen kan lykkes. Socialt fællesskab: Man arbejdede bevidst med at skabe et socialt fællesskab en holdånd på kombinationsforløbet. På disse forløb deltager elever fra flere produktionsskoler, og man har erfaret, at det har stor betydning for forløbets succes, at eleverne hurtigt lærer hinanden at kende på tværs og får etableret et fællesskab på holdet, f.eks. ved at konkurrere med de andre hold om at lave den bedste holdsang. Lærerroller Selvom lærerne træder frem som forskellige personligheder er der også mere strukturelle forskelle på, hvordan erhvervsskolelærere og produktionsskolelærere fremtræder i deres lærerroller. En af forskellene på erhvervspædagogik og produktionsskolepædagogik er, at erhvervsskolerne skaber en bred ramme for eleverne at agere indenfor, at erhvervsskolelæreren viser en vej, men eleven må selv tage fra og gå ad vejen, ofte med læreren i en rolle som træner, konsulent eller coach. I modsætning hertil har produktionsskolelæreren fokus på elevens faglige såvel som sociale og personlige udvikling. Vi oplevede forskellige fortolkninger af erhvervsskolens lærerrolle fra den fraværende jeg stoler på de kan selv-lærer over den processtyrende lærer til den allestedsnærværende coachende lærer. Kombinationsforløbene foregik på erhvervsskolelærernes banehalvdel, alligevel spillede produktionsskolelærerne i det omfang, de overhovedet var til stede forskellige roller; den tilbagetrukne, der sørgede for f.eks. transport og madpakker og ellers kun trådte til, hvis det blev nødvendigt, den deltagende, der indgik på lige fod i det praktiske arbejde (samtidig med, at han også sørgede for transport og madpakker) og den processtyrende, der aktivt var styrende for hele processen hen mod et ønsket produkt. Vi oplevede ikke at de forskellige forvaltninger af lærerrollen skabte uoverensstemmelser, men at de nogle gange vakte undren hos de andre. 8

9 Analyse II: Hvad siger det om det pædagogiske rum mellem de to skoleformer? Hvis vi løfter blikket fra de konkrete kombinationsforløb så peger erfaringer og observationer på en række interessante rum mellem de to skoleformer. Det er ikke sådan, at der kun findes fællesskab på produktionsskolen og kun findes individualitet på erhvervsuddannelserne eller kun produkt på produktionsskolen og kun proces på erhvervsskolen. Men de forskellige fænomener udfoldes forskelligt i de to skoleformer. Det er blandt andet det, der gør rummet imellem dem frugtbart. Mellem fællesskab og individualitet På produktionsskolen er det forpligtigende arbejdsfællesskab et af de pædagogiske omdrejningspunkter. Det nærmeste man kommer et sådant fællesskab på erhvervsskolen er projekt- og gruppearbejdet. Men gruppearbejdet mangler 2 ting for at blive forpligtende på samme måde som det forpligtende arbejdsfællesskab i produktionsskolen. For det første mangler det produktionens nødvendighed; at der venter en kunde i den anden ende. Nødvendigheden og kunden i gruppearbejdet er i sidste ende de enkelte gruppemedlemmers egen individuelle læring og vej mod eksamen. For det andet mangler gruppearbejdet en født leder. I det forpligtende arbejdsfællesskab i produktionsskolen vil værkstedslederen altid være lederen af arbejdsfællesskabet. Han kan i specifikke situationer uddelegere lederskabet for enkelte opgaver til erfarne elever på værkstedet. Men han vil altid være den, man i sidste ende refererer til. I erhvervsskolens gruppearbejde er den formelle ledelsesstruktur flad, og uformelle ledere kan opstå eller ikke opstå. Disse to mangler risikerer på hver sin måde, at skabe frustrationer i gruppearbejdet. På erhvervsskolen er målet for aktiviteterne først og fremmest den enkelte elevs eksamen. Når unge skal deltage i gruppearbejde på erhvervsskolen er det bl.a. fordi de skal lære samarbejde som en del af deres kompetenceudvikling. På produktionsskolen er aktiviteterne samtidig kendetegnet af fælles arbejdsopgaver og individuelle læringsmål. Ingen forventer, at eleverne alle kan nå samme mål efter et produktionsskoleforløb. Tværtimod. Mellem håndholdt proces og fri og forpligtende agerende indenfor en ramme I Produktionsskolen er den enkeltes proces håndholdt. Værkstedslederen/læreren må hele tiden holde sig den enkeltes muligheder og udfordringer for øje, og han må være opmærksom på, hvor meget den unge selv kan påtage sig, og hvor meget han skal holdes i hånden under vejs. Der skal helst ske en progression, hvor han overtager mere og mere af ansvaret selv. Da der også er et kundeforhold inde i billedet søger produktionsskolelæreren at sikre succes, produktet skal være i orden. På erhvervsskolen er der opstillet en ramme, hvor indenfor den unge kan agere forholdsvist frit, men hvor han til dels selv skal finde vej. Læreren lægger op til, at eleven selv i højere grad skal tage fra, og at ting der ikke lykkes bliver gjort til genstand for refleksion. Det er dog også klart at mantraet om ansvar for egen læring er på retur, og at man i dag i vid udstrækning taler om fælles ansvar for elevens læring. Mellem den nødvendige produktion og den gode øvelse (mellem produkt og proces) På produktionsskolen er produktet og produktionsprocessen et mål i sig selv, for at kunne fungere som et pædagogisk middel. Det er selve nødvendigheden i at fremstille produktet, der gør at eleven rykker sig fagligt, personligt og socialt. Det færdige produkt er samtidig med til at synliggøre læreprocessen. Jeg har ikke lært noget, siger eleven. Du har bygget det her bord-bænkesæt, siger læreren. Det kunne du ikke for 9

10 2 måneder siden. Produktions- og læreprocessen er vigtig, men bliver først rigtig synlig med det færdige produkt. Mange produktionsskoleværksteder arbejder med måder, hvorpå man kan synliggøre læreprocessen undervejs. F.eks. kompetencetavler, hvor lærer og elev sammen jævnligt registrerer, hvor langt eleven er nået i forhold til konkrete faglige kompetencer. Kompetencetavlen bliver dermed et konkret reflektionsredskab i forhold til konkrete lærerprocesser. På erhvervsskolen tager man udgangspunkt i processen. Eleven øver sig. Resultatet er i første omgang ikke vigtigt, det vigtige er læreprocessen hen i mod opfyldelsen af de faglige mål og kompetencemålene. En vigtig del er derfor arbejdet med transfer i forhold til den virkelighed, der ligger udenfor skolen og elevens refleksion over egen læreproces i den forbindelse. Dvs. produktet er en øvelse i det, der kommer i fremtiden når eleven skal i praktik/på arbejdsmarkedet. Eleven skal kunne mestre denne abstraktion. I Casinoprojektet blev forskellen illustreret af en konkret hændelse. I markedsanalysen skulle der bruges ipads. En af produktionsskolelærerne påtog sig at oplade dem, så de faktisk var klar, da de skulle bruges. På den måde påtog han sig et ansvar for, at produktionen faktisk lykkedes. På erhvervsskolen ville man snarere have tænkt, at det var elevernes ansvar og en del af deres læreproces at risikere at stå med en ipad uden strøm. Evalueringens metode Rapporten er blevet til på baggrund af konsulenternes observationer af undervisningen på kombinationsforløbene sammen med uformelle interviews med lærere og elever på forløbene. Herudover har indgået diskussioner og refleksioner med lærerne i to omgange. Første gang i forbindelse med det indledende seminar for lærerne og anden gang i forbindelse med evalueringsmøde med lærerne. I den oprindelige projektplan, var mere strukturerede elevinterviews medtænkte som del af evalueringen. Denne ide blev opgivet, da det var vores vurdering, at sådanne interviews ikke ville give et validt grundlag for bedømmelse af kombinationsforløbene, idet eleverne ikke havde mulighed for at sammenligne flere forløb. Projektets fremadrettede perspektiver Projektet har vist at: På trods af de to skoleformers forskellige rammer og vilkår, så er der også en stor genkendelighed for lærerne. Den kan komme samarbejdet til gavn, hvis man lukker øjnene op for den. Det kræver, at man har tid til at besøge hinandens skoler og værksteder. Tæt samarbejde virker: kendskab til hinandens rammer og vilkår, kendskab på det personlige plan. Det skal der bruges tid på. 10

11 Fællesskab virker: arbejdsfællesskab og socialt fællesskab. Lærerne må være bevidste om at skabe rammer for fællesskaber. Det kan være på holdet som sådan eller i mindre arbejdsgrupper. Det kan være lærerens opmærksomhed på enkelte elever, der skal hjælpes ind i fællesskabe. Det kræver bevidsthed hos læreren Dialog og refleksion virker: At afprøve nye tiltag og at afprøve grænserne for samarbejdets muligheder OG at turde diskutere og evaluere resultaterne. Kombinationsforløb og andre samarbejder virker for den enkelte: Men det kræver målrettethed i forhold til udbytte. Skal eleven snuse til teknisk skole? Til et fagområde/en indgang? Eller skal han afklares i forhold til et helt specifikt fag? Projektets anbefalinger er derfor: Kombinationsforløb og andre samarbejdsprojekter må aldrig blive rene hyldevarer. Find en balance mellem at (gen)bruge gode erfaringer og forholde sig til konkrete forløb, formål og elev grupper. Brug tid på at besøge hinandens værksteder. Gør det med jævne mellemrum. Man får øje på noget nyt hver gang. Overvej, hvordan I vil strukturere det konkrete samarbejde. F.eks. kan kombinationsforløb struktureres på mange forskellige måder. Vær opmærksom på fællesskabets betydning. Brug det bevidst, f.eks. til at skabe holdånd, til at forpligte eleverne eller til at intensivere deres indlæring. Vær bevidst om, hvordan I vil bruge lærernes forskellige kompetencer. Den gensidige respekt mellem de to skoleformer er nødvendig på alle niveauer. Den opstår, når man mødes og lærer hinanden, hinandens vilkår og muligheder at kende. Kombinationsforløbene kan virke som kompetenceudvikling hos lærerne, dette kan evt. systematiseres. 11

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Sammenhængende trin 1 uddannelse udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Indledning Projekt Sammenhængende

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016

MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN

Læs mere

Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 12.

Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 12. Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 1 Ideen og formålet Formålet

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

lyst til læring på erhvervsskoler

lyst til læring på erhvervsskoler lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November 2012 Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSER I DANMARK Katrine Bertelsen, kbe@ucsyd.dk, Pia Paustian,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi TUTOR ORDNING PÅ SOSU C Tutor Fra Wikipedia, den frie encyklopædi En tutor (lat. tutor "beskytter, hjælper" af tueri "beskytte, vogte") er en vejleder ikke en lærer i egentlig forstand, men nærmere en

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Psykologi

Evaluering af undervisningen i Psykologi Evaluering af undervisningen i Psykologi Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 1 0,5% I nogen grad 24 12,4% I mindre grad 92 47,7% Slet ikke 73 37,8% Ved

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.

1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning. Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Social kapital i værkstedet

Social kapital i værkstedet Social kapital i værkstedet Af Kim Kabat Hvordan finder man en fælles platform for det pædagogiske arbejde i værkstederne på tværs af faglige traditioner og forståelser af kerneopgaven på en produktionsskole?

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Marianne Søgaard Sørensen og Produktionsskoleforeningen

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2: Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen

2016 Elevtrivselsundersøgelsen 16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne TEC Svarprocent: 1762 besvarelser Elevtrivsel TEC Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) 82 83 [-1] 9 Elevtrivsel [2] af

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

2013 Elevtrivselsundersøgelsen

2013 Elevtrivselsundersøgelsen 13 Elevtrivselsundersøgelsen Den jydske Haandværkerskole Svarprocent: 93% (533 besvarelser ud af 572 mulige) Elevtrivsel 1 Den jydske Haandværkerskole Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland)

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere