Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse"

Transkript

1 Praksislæring pa erhvervsskole og produktionsskole en bro, der fa r unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse FoU projekt nr Afsluttende rapport Susanne Kaatmann, UCL og Marianne Søgaard Sørensen, PSF Januar

2 Indholdsfortegnelse Resume og anbefalinger s. 3 Projektets baggrund og formål s. 4 Projektets deltagere s. 4 Projektets aktiviteter og resultater s. 4 Aktiviteter afholdt i projektet s. 5 Kombinationsforløb s. 5 Opnåede erfaringer på lærerniveau s. 5 Analyse I: Hvad viste kombinationsforløbene? S. 6 Smagsprøver s. 6 Vekselvirkning s. 6 Produktet flytter ind s. 7 Produktionslogikken flytter ind s. 7 Fællesskabet som bevidst strategi s. 8 Lærerroller s. 8 Analyse II: Hvad siger det om det pædagogiske rum mellem de to skoleformer? S. 9 Mellem fællesskab og individualitet s. 9 Mellem håndholdt proces og fri forpligtende agerende indenfor en ramme s. 9 Mellem den nødvendige produktion og den gode øvelse s. 9 Evalueringens metode s. 10 Projektets fremadrettede perspektiver s. 10 Projektets anbefalinger s. 11 2

3 Resume og anbefalinger I projektet Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse blev der taget udgangspunkt i meritgivende kombinationsforløb indenfor 5 forskellige fagområder. Målet var at øge kendskabet til hinandens muligheder og vilkår og til de forskellige måder praksisnær læring udfolder sig på i henholdsvis erhvervsskole og produktionsskole for herved at forbedre samarbejdet om bl.a. kombinationsforløbene til gavn for de unge. Erfaringerne fra projektet peger på følgende anbefalinger: Kombinationsforløb og andre samarbejdsprojekter må aldrig blive rene hyldevarer. Find en balance mellem at (gen)bruge gode erfaringer og forholde sig til konkrete forløb, formål og elev grupper. Brug tid på at besøge hinandens værksteder. Gør det med jævne mellemrum. Man får øje på noget nyt hver gang. Overvej, hvordan I vil strukturere det konkrete samarbejde. F.eks. kan kombinationsforløb struktureres på mange forskellige måder. Vær opmærksom på fællesskabets betydning. Brug det bevidst, f.eks. til at skabe holdånd, til at forpligte eleverne eller til at intensivere deres indlæring. Vær bevidst om, hvordan I vil bruge lærernes forskellige kompetencer. Den gensidige respekt mellem de to skoleformer er nødvendig på alle niveauer. Den opstår, når man mødes og lærer hinanden, hinandens vilkår og muligheder at kende. Kombinationsforløbene kan virke som kompetenceudvikling hos lærerne, dette kan evt. systematiseres. 3

4 Projektets baggrund og formål Projektets baggrund har været et allerede eksisterende netværk og samarbejde mellem en række produktionsskoler og erhvervsskoler om bl.a. meritgivende kombinationsforløb. Det eksisterende samarbejde har ansporet til at se udviklingspotentialet heri. Det konkrete omdrejningspunkt for udviklingsarbejdet har været en række meritgivende kombinationsforløb for produktionsskoleelever på henholdsvis SOSU, HG, IT, Strøm og Styring, Bygge/Anlæg og Produktions og Brugerservice. Projektets formål har været: At undersøge, hvordan praksisnær læring i de to skoleformer kan bygge bro for eleverne, så overgangen bliver lettere, mere meningsfuld og styrker gennemførelsen At undersøge, hvordan de to pædagogikker kan spille sammen. Hvor de kan lære af hinanden, og hvordan de kan blive hinandens styrker i samarbejdet. At øge kendskabet til og gøre brug af hinandens kompetencer, så både produktions- og erhvervsskoler kan målrette deres undervisning til elevens bedste. Projektets deltagere Produktionsskoler: Erhvervsskoler: Konsulentbistand Elsesminde Produktions-Højskole Tietgen HG PSF Faaborg-Midtfyn Produktionsskole SOSU-Fyn UC Lillebælt Middelfart Produktionsskole SDE Produktion og Brugerservice Svendborg Erhvervsskole, IT, Strøm og Styring EUC Lillebælt Projektets aktiviteter og resultater Projektet var oprindeligt planlagt til at foregå i perioden januar september På grund af lockouten i april fik man en forlængelse af projektet, således at det sluttede december Det betød, at alle parter i 4

5 princippet nåede de planlagte aktiviteter omkring gensidige besøg og planlægning og afholdelse af kombinationsforløb med besøg af konsulenterne. Men den afbrydelse af projektet, som lockouten medførte, betød også, at der skulle lægges ekstra energi i at få projektet løbet i gang efter lockouten. Aktiviteter afholdt i projektet: TIDSPUNKT AKTIVITET Styregruppemøde med ledelsesrepræsentanter for de deltagende institutioner Fælles introduktionsdag for de deltagende lærere, planlagt og gennemført af projektets konsulenter. Oplæg og diskussioner omkring de to forskellige skoleformers rammevilkår, pædagogik og muligheder i forhold til forskellige elevgrupper. Uge 10, 2013 Gensidige besøg og observation på hinandens skoler og værksteder Uge 18, 2013 Kombinationsforløb indenfor SOSU Uge 19 til 21, 2013 Kombinationsforløb indenfor Bygge/Anlæg Uge 40 og 41, 2013 Kombinationsforløb indenfor IT, Strøm og Styring Uge 44 og 45, 2013 Kombinationsforløb indenfor Produktions og Brugerservice (smed) Uge 45 til 48, 2013 Kombinationsforløb indenfor HG Fælles afsluttende evaluering for lærere, planlagt og gennemført af projektets konsulenter. Opsamling på opnåede erfaringer, overvejelser over forbedringer i forhold til kommende kombinationsforløb Fælles afsluttende evaluering for styregruppen Fælles afsluttende evaluering for projektledelse og konsulenter Kombinationsforløb FAGOMRÅDE PRODUKTIONSSKOLE EHVERVSSKOLE SOSU Elsesminde Produktions-Højskole SOSU Fyn, Odense Bygge/Anlæg Middelfart Produktionsskole EUD Lillebælt, Fredericia IT, Strøm og Styring Fåborg-Midtfyn Produktionsskole Svendborg Erhvervsskole Smed Elsesminde Produktions-Højskole Syddansk Erhvervsskole, Odense HG Elsesminde Produktions-Højskole Tietgen HG, Odense Opnåede erfaringer på lærerniveau På trods af, at de fleste af lærerteamene kendte hinanden og havde arbejdet sammen om kombinationsforløb før, så viste det sig af stor værdi at komme på besøg på hinandens skoler og værksteder. Det skabte en større forståelse for både arbejdsvilkår og pædagogiske muligheder og valg. F.eks.: Produktionsskolelærere fik øje på, hvor mange forskellige opgaver og elevgrupper en erhvervsskolelærer er ansvarlig for i løbet af en dag - og dermed også på, hvor meget han skal nå, og hvorfor han ikke kan være til stede i forhold til den enkelte elev i samme grad, som man kan på et produktionsskoleværksted. Erhvervsskolelærere fik øje på, hvor håndholdt et produktionsskoleforløb faktisk er, og dermed også på, hvilke rammer der er realistiske for produktionsskoleeleverne på et kombinationsforløb. 5

6 Med andre ord, at man på et kombinationsforløb er nødt til at moderere/indsnævre rammen i forhold til et almindeligt grundforløb. Erfaringsudveksling på tværs af lærergrupperne på de to fælles dage betød gensidig inspiration. F.eks. i forhold til: Hvordan man fordeler ansvaret for kombinationsforløbets indhold og deltagere. Flere steder er produktionsskolelæreren med på kombinationsforløbet. Men hvis der ikke er ressourcer til det, ville det være en fordel, hvis produktionsskolelæreren kunne være til stede to timer om morgenen og tage sig af evt. fraværende elever. At det er vigtigt at skabe holdfornemmelse på et kombinationsforløbshold, der består af elever fra flere forskellige produktionsskoler, så alle føler sig godt tilpas. At skabe det rette forhold mellem det, en lærer kaldte flødeskum altså alt det sjove og tiltrækkende ved faget og så en realistisk fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på et grundforløb. At der er forskellige pædagogiske udgangspunkter i de to skoleformer: På produktionsskolen tager man udgangspunkt i et konkret produkt, der skal bruges af nogen til noget. Produktionen skal indeholde et læringspotentiale, der betyder, at elever (på flere forskellige faglige niveauer) kan lære noget. På erhvervsskolen er produktet elevens læring: man øver sig på noget og bliver bedre til det. At et kombinationsforløb ikke kan blive ren hyldevare. Selvom der er en skabelon for forløbet skal den justeres i forhold til elevgruppen. At en efterfølgende evaluering er vigtig: Hvad kan eleven bruge kombinationsforløbet til? Hvad kan institutionerne bruge forløbene til? Analyse I: Hvad viste kombinationsforløbene? De fem forskellige kombinationsforløb repræsenterede 4 forskellige modeller med forskellige pædagogiske fordele: Smagsprøver Både på IT, strøm og styring og på smedeforløbet organiserede man kombinationsforløbet, så eleverne var på besøg på forskellige fag indenfor indgangen. På den måde fik de forskellige realistiske faglige smagsprøver, først og fremmest på, hvad man kan lære på et grundforløb, og måske også hvad man kan komme til at arbejde med i et senere job. Vekselvirkning På IT, strøm og styring præsenterer man også eleverne for faglige smagsprøver. Desuden så vi, hvordan lokalet i den ene side var indrettet på traditionel skolevis med stole og borde og computer og projektor. Her kunne læreren vise en øvelse med den tilhørende teori. I den anden side af lokalet var der anbragt en række arbejdsstationer, hvor eleverne kunne afprøve en øvelse alene eller to og to. 6

7 Undervisningen vekslede mellem lærerens korte teoretiske forklaringer, mens eleverne sad ved bordene, og elevernes lidt længerevarende øvelser ved arbejdsstationerne, hvor de fleste hjalp hinanden to og to. Vekselvirkningen betød at eleverne holdt koncentrationen, og at de i øvelserne hele tiden fik kontant afregning på om de havde forstået teorien: Fik de netværket til at fungere, så lyste lampen! Det overordnede pædagogiske aspekt var at øve sig. Produktionsskolelæreren følger med eleverne under hele kombinationsforløbet, hjælper elever med transport og lignende, men deltager i forhold til undervisningen i en tilbagetrukket rolle, og intervenerer kun når og hvis det er nødvendigt. Produktet flytter ind På Bygge/Anlæg havde man valgt at kombinationsholdet og læreren fra produktionsskolen arbejder sammen med læreren på teknisk skole om et konkret produkt. I dette tilfælde et shelter. Byggeprocessen var det overordnede, men blev afbrudt af forholdsvis korte forløb i et teorilokale, hvor man gennemgik den tilhørende teori. Man arbejder altså på et konkret produkt, der efterfølgende kan bruges af nogen til noget, og teorien bliver nødvendig for at nå frem til resultatet. Denne arbejdsform har yderligere den fordel, at eleverne kender den fra produktionsskolen. Det overordnede pædagogiske aspekt var at lære gennem et forpligtende arbejdsfællesskab og et meningsfuldt produkt, samtidig med at man øver sig på at deltage i erhvervsskolens teoriundervisning. Produktionsskolelæreren følger med eleverne hele ugen og deltager både på det sociale og det faglige plan: sørger for at alle kommer ferm og tilbage, at der er madpakker osv, og i forhold til fremstillingen af produktet. Produktionslogikken flytter ind Kombinationsforløbet på HG var det længste og det mest ambitiøse i forhold til at nytænke kombinationsforløbet, og kom på den måde også til at afprøve mulighedernes grænser. Tietgen og Elsesminde ønskede i kombinationsforløbet ikke at arbejde ud fra en fiktiv model, men derimod arbejde med noget, der skulle bruges, hvilket var med til at skabe motivation hos eleverne. Produktionsskolens Musikværksted og Medie Digital udviklede et nyt produkt; et Casino-tilbud til folkeskoleelever, der havde til formål at give eleverne en matematisk læring i praksis (et ud-ad-klassentilbud) og forebygge spilafhængighed. Kombinationsforløbet havde til opgave at foretage en markedsanalyse, som skulle evaluere forløbet og undersøge læringen af Casino tilbuddet hos elever, lærere og ledelsen fra den deltagende folkeskole. Det var en udfordring, da markedsanalyse først indgår i HGs hovedforløb. Både lærere og elever tog udfordringerne op og projektet lykkedes alligevel med et flot resultat. Elsesminde fik et produkt, de kunne bruge fremadrettet, og eleverne var alle stolte af deres arbejde. Selvom de måske ikke lærte så meget om grundforløbet på HG, så fik de en succesoplevelse med et forholdsvist svært HG pensum. Samarbejdet viste forskellene på de to pædagogiske tilgange. Disse forskelle var måske den største udfordring, men samarbejdet var også med til at tydeliggøre og øge forståelsen og respekten for disse forskelle. I den forbindelse var den efterfølgende evaluering mellem underviserne vigtig. Her blev der sat 7

8 ord på udfordringerne, og det blev dermed gjort muligt, at skolerne fremadrettet kan samarbejde med større opmærksomhed på de forskellige pædagogiske tilgange til læring. Fællesskaber som bevidst strategi Der var på de forskellige kombinationsforløb meget forskellige holdninger og aktiviteter omkring fællesskabers betydning for et succesfyldt forløb. Parløb: Fællesskabet var etableret som parløb, hvor eleverne to og to hjalp hinanden med at løse en opgave, og hvor erhvervsskolelæreren valgte en meget tilbagetrukket rolle og havde en konsulentrolle. Eleverne skulle derfor selv etablere fællesskabet og selv finde løsninger indenfor dette fællesskab. Fællesskabsplatform: Den fælles oplevelse for alle på produktionsskolens værksted var i centrum. Alle elever fra værkstedet var med uanset interesse i faget/indgangen. Produktionsskolelæreren brugte kombinationsforløbet som fællesskabsplatform: Vi er sammen om en oplevelse. Det faglige formål var først og fremmest at få en generel fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på teknisk skole. Arbejdsfællesskab: Indholdet i kombinationsforløbet var et fælles produkt. Det vil sige at hele holdet indgik i et forpligtende arbejdsfællesskab, meget lig det, de kender fra produktionsskolens værksted. Her har hver elev arbejdsopgaver, som han eller hun skal udføre for at produktionen kan lykkes. Socialt fællesskab: Man arbejdede bevidst med at skabe et socialt fællesskab en holdånd på kombinationsforløbet. På disse forløb deltager elever fra flere produktionsskoler, og man har erfaret, at det har stor betydning for forløbets succes, at eleverne hurtigt lærer hinanden at kende på tværs og får etableret et fællesskab på holdet, f.eks. ved at konkurrere med de andre hold om at lave den bedste holdsang. Lærerroller Selvom lærerne træder frem som forskellige personligheder er der også mere strukturelle forskelle på, hvordan erhvervsskolelærere og produktionsskolelærere fremtræder i deres lærerroller. En af forskellene på erhvervspædagogik og produktionsskolepædagogik er, at erhvervsskolerne skaber en bred ramme for eleverne at agere indenfor, at erhvervsskolelæreren viser en vej, men eleven må selv tage fra og gå ad vejen, ofte med læreren i en rolle som træner, konsulent eller coach. I modsætning hertil har produktionsskolelæreren fokus på elevens faglige såvel som sociale og personlige udvikling. Vi oplevede forskellige fortolkninger af erhvervsskolens lærerrolle fra den fraværende jeg stoler på de kan selv-lærer over den processtyrende lærer til den allestedsnærværende coachende lærer. Kombinationsforløbene foregik på erhvervsskolelærernes banehalvdel, alligevel spillede produktionsskolelærerne i det omfang, de overhovedet var til stede forskellige roller; den tilbagetrukne, der sørgede for f.eks. transport og madpakker og ellers kun trådte til, hvis det blev nødvendigt, den deltagende, der indgik på lige fod i det praktiske arbejde (samtidig med, at han også sørgede for transport og madpakker) og den processtyrende, der aktivt var styrende for hele processen hen mod et ønsket produkt. Vi oplevede ikke at de forskellige forvaltninger af lærerrollen skabte uoverensstemmelser, men at de nogle gange vakte undren hos de andre. 8

9 Analyse II: Hvad siger det om det pædagogiske rum mellem de to skoleformer? Hvis vi løfter blikket fra de konkrete kombinationsforløb så peger erfaringer og observationer på en række interessante rum mellem de to skoleformer. Det er ikke sådan, at der kun findes fællesskab på produktionsskolen og kun findes individualitet på erhvervsuddannelserne eller kun produkt på produktionsskolen og kun proces på erhvervsskolen. Men de forskellige fænomener udfoldes forskelligt i de to skoleformer. Det er blandt andet det, der gør rummet imellem dem frugtbart. Mellem fællesskab og individualitet På produktionsskolen er det forpligtigende arbejdsfællesskab et af de pædagogiske omdrejningspunkter. Det nærmeste man kommer et sådant fællesskab på erhvervsskolen er projekt- og gruppearbejdet. Men gruppearbejdet mangler 2 ting for at blive forpligtende på samme måde som det forpligtende arbejdsfællesskab i produktionsskolen. For det første mangler det produktionens nødvendighed; at der venter en kunde i den anden ende. Nødvendigheden og kunden i gruppearbejdet er i sidste ende de enkelte gruppemedlemmers egen individuelle læring og vej mod eksamen. For det andet mangler gruppearbejdet en født leder. I det forpligtende arbejdsfællesskab i produktionsskolen vil værkstedslederen altid være lederen af arbejdsfællesskabet. Han kan i specifikke situationer uddelegere lederskabet for enkelte opgaver til erfarne elever på værkstedet. Men han vil altid være den, man i sidste ende refererer til. I erhvervsskolens gruppearbejde er den formelle ledelsesstruktur flad, og uformelle ledere kan opstå eller ikke opstå. Disse to mangler risikerer på hver sin måde, at skabe frustrationer i gruppearbejdet. På erhvervsskolen er målet for aktiviteterne først og fremmest den enkelte elevs eksamen. Når unge skal deltage i gruppearbejde på erhvervsskolen er det bl.a. fordi de skal lære samarbejde som en del af deres kompetenceudvikling. På produktionsskolen er aktiviteterne samtidig kendetegnet af fælles arbejdsopgaver og individuelle læringsmål. Ingen forventer, at eleverne alle kan nå samme mål efter et produktionsskoleforløb. Tværtimod. Mellem håndholdt proces og fri og forpligtende agerende indenfor en ramme I Produktionsskolen er den enkeltes proces håndholdt. Værkstedslederen/læreren må hele tiden holde sig den enkeltes muligheder og udfordringer for øje, og han må være opmærksom på, hvor meget den unge selv kan påtage sig, og hvor meget han skal holdes i hånden under vejs. Der skal helst ske en progression, hvor han overtager mere og mere af ansvaret selv. Da der også er et kundeforhold inde i billedet søger produktionsskolelæreren at sikre succes, produktet skal være i orden. På erhvervsskolen er der opstillet en ramme, hvor indenfor den unge kan agere forholdsvist frit, men hvor han til dels selv skal finde vej. Læreren lægger op til, at eleven selv i højere grad skal tage fra, og at ting der ikke lykkes bliver gjort til genstand for refleksion. Det er dog også klart at mantraet om ansvar for egen læring er på retur, og at man i dag i vid udstrækning taler om fælles ansvar for elevens læring. Mellem den nødvendige produktion og den gode øvelse (mellem produkt og proces) På produktionsskolen er produktet og produktionsprocessen et mål i sig selv, for at kunne fungere som et pædagogisk middel. Det er selve nødvendigheden i at fremstille produktet, der gør at eleven rykker sig fagligt, personligt og socialt. Det færdige produkt er samtidig med til at synliggøre læreprocessen. Jeg har ikke lært noget, siger eleven. Du har bygget det her bord-bænkesæt, siger læreren. Det kunne du ikke for 9

10 2 måneder siden. Produktions- og læreprocessen er vigtig, men bliver først rigtig synlig med det færdige produkt. Mange produktionsskoleværksteder arbejder med måder, hvorpå man kan synliggøre læreprocessen undervejs. F.eks. kompetencetavler, hvor lærer og elev sammen jævnligt registrerer, hvor langt eleven er nået i forhold til konkrete faglige kompetencer. Kompetencetavlen bliver dermed et konkret reflektionsredskab i forhold til konkrete lærerprocesser. På erhvervsskolen tager man udgangspunkt i processen. Eleven øver sig. Resultatet er i første omgang ikke vigtigt, det vigtige er læreprocessen hen i mod opfyldelsen af de faglige mål og kompetencemålene. En vigtig del er derfor arbejdet med transfer i forhold til den virkelighed, der ligger udenfor skolen og elevens refleksion over egen læreproces i den forbindelse. Dvs. produktet er en øvelse i det, der kommer i fremtiden når eleven skal i praktik/på arbejdsmarkedet. Eleven skal kunne mestre denne abstraktion. I Casinoprojektet blev forskellen illustreret af en konkret hændelse. I markedsanalysen skulle der bruges ipads. En af produktionsskolelærerne påtog sig at oplade dem, så de faktisk var klar, da de skulle bruges. På den måde påtog han sig et ansvar for, at produktionen faktisk lykkedes. På erhvervsskolen ville man snarere have tænkt, at det var elevernes ansvar og en del af deres læreproces at risikere at stå med en ipad uden strøm. Evalueringens metode Rapporten er blevet til på baggrund af konsulenternes observationer af undervisningen på kombinationsforløbene sammen med uformelle interviews med lærere og elever på forløbene. Herudover har indgået diskussioner og refleksioner med lærerne i to omgange. Første gang i forbindelse med det indledende seminar for lærerne og anden gang i forbindelse med evalueringsmøde med lærerne. I den oprindelige projektplan, var mere strukturerede elevinterviews medtænkte som del af evalueringen. Denne ide blev opgivet, da det var vores vurdering, at sådanne interviews ikke ville give et validt grundlag for bedømmelse af kombinationsforløbene, idet eleverne ikke havde mulighed for at sammenligne flere forløb. Projektets fremadrettede perspektiver Projektet har vist at: På trods af de to skoleformers forskellige rammer og vilkår, så er der også en stor genkendelighed for lærerne. Den kan komme samarbejdet til gavn, hvis man lukker øjnene op for den. Det kræver, at man har tid til at besøge hinandens skoler og værksteder. Tæt samarbejde virker: kendskab til hinandens rammer og vilkår, kendskab på det personlige plan. Det skal der bruges tid på. 10

11 Fællesskab virker: arbejdsfællesskab og socialt fællesskab. Lærerne må være bevidste om at skabe rammer for fællesskaber. Det kan være på holdet som sådan eller i mindre arbejdsgrupper. Det kan være lærerens opmærksomhed på enkelte elever, der skal hjælpes ind i fællesskabe. Det kræver bevidsthed hos læreren Dialog og refleksion virker: At afprøve nye tiltag og at afprøve grænserne for samarbejdets muligheder OG at turde diskutere og evaluere resultaterne. Kombinationsforløb og andre samarbejder virker for den enkelte: Men det kræver målrettethed i forhold til udbytte. Skal eleven snuse til teknisk skole? Til et fagområde/en indgang? Eller skal han afklares i forhold til et helt specifikt fag? Projektets anbefalinger er derfor: Kombinationsforløb og andre samarbejdsprojekter må aldrig blive rene hyldevarer. Find en balance mellem at (gen)bruge gode erfaringer og forholde sig til konkrete forløb, formål og elev grupper. Brug tid på at besøge hinandens værksteder. Gør det med jævne mellemrum. Man får øje på noget nyt hver gang. Overvej, hvordan I vil strukturere det konkrete samarbejde. F.eks. kan kombinationsforløb struktureres på mange forskellige måder. Vær opmærksom på fællesskabets betydning. Brug det bevidst, f.eks. til at skabe holdånd, til at forpligte eleverne eller til at intensivere deres indlæring. Vær bevidst om, hvordan I vil bruge lærernes forskellige kompetencer. Den gensidige respekt mellem de to skoleformer er nødvendig på alle niveauer. Den opstår, når man mødes og lærer hinanden, hinandens vilkår og muligheder at kende. Kombinationsforløbene kan virke som kompetenceudvikling hos lærerne, dette kan evt. systematiseres. 11

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse

Projekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Marianne Søgaard Sørensen og Produktionsskoleforeningen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Første del

Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Første del Forbedre produktionsskoledeltageres muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse Første del FoU projekt nr.: 127659, tidsrum: 2010/2011 Afsluttende rapport januar 2012 1 Axel Hoppe og Marianne Søgaard

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Social kapital i værkstedet

Social kapital i værkstedet Social kapital i værkstedet Af Kim Kabat Hvordan finder man en fælles platform for det pædagogiske arbejde i værkstederne på tværs af faglige traditioner og forståelser af kerneopgaven på en produktionsskole?

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.

1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning. Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

SIMU Center EUD og EUX med SIMU EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag SIMU Center udvikler undervisningsværktøjer, som simulerer den virkelige verden. Vores produkter giver eleverne en

Læs mere

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 2. Godkendelse af referat fra mødet den 12. maj 2014 Referatet blev godkendt. 3. Orientering siden sidst Møde med de

Læs mere

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt

Hovedforløb 2003-2005 Samlet oversigt Hvilken hovedforløb er du på? Transport & logistik 478 34,51 % Håndværk & teknik 189 13,65 % Jord til bord 100 7,22 % Teknologi & kommunikation 288 20,79 % Bygge & anlæg 330 23,83 % Hvor gammel er du?

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne

Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info

Brobygningskurser på Erhvervsskolen Nordsjælland. Brobygning kontakt Koordinator: Fagretning Formål Indhold Tid, sted, transport og info skurser på Fagretningen Benzin og spænding Auto Vi giver dig kendskab til indhold og opbygning af de faglige og teoretiske områder inden for fagretningen. I løbet af ugen vil du lære om nogle af de opgaver

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere