Fællesskaber, der rækker ud over skolen
|
|
- Claus Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb, kompetenceudviklingsprojekter, værdiskabende debatfora, ansættelse af personale med særlige inkluderende funktioner m.v. og samtidig må man sige, at succesen har været begrænset: vi ser i dag, at antallet af børn, der segregeres til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger er stigende, at udgifterne til samme placeringer er stigende, at det almindelige område kommer under pres både fagligt og økonomisk og at et stort antal børn og unge ikke trives og ikke får det lærings- og udviklingsudbytte, der er ønskeligt. Således ser vi, at spredningen mellem de børn og unge, der klarer sig bedst og de, som klarer sig dårligst og derved befinder sig i udsatte og sårbare positioner er markant (Nordahl, 2009). Hvorledes skal vi forstå denne situation og hvad er svaret på dette? Der er givetvis mange faktorer også indenfor rammerne af skolen og den pædagogiske verden, der spiller ind. Men her skal der argumenteres for, at en væsentlig del af svaret skal findes i forhold, der rækker ud over skolen og som i sidste ende er udtryk for samfundsmæssige og kulturelle forhold Den norske professor i socialpsykologi Tor-Johan Ekeland (2007) argumenterer for, at vi i dag lever i en tid, hvor der er stort fokus på individets udvikling. Dette store fokus på den enkeltes realisering af potentialer indebærer, at individet bliver ansvarligt for egen udvikling, for egen adfærd og for skabelsen af egen identitet og mening med tilværelsen. Betydningen heraf er, at jeg kommer i centrum, ikke vi. Afstanden mellem personlig succes og fiasko bliver kort: opfylder man ikke de kulturelt dannede forventninger er der stor risiko for en bedømmelse af, at individet ikke har slået til. I vores moderne tid fører en sådan individbaseret diskurs ofte til, at individet beskrives i patologiske termer; at social patologi beskrives som individuel patologi (ibid). 30
2 Et stort antal børn og unge trives ikke og får ikke det lærings- og udviklingsudbytte, der er ønskeligt Jørn Nielsen er ph.d. og klinisk psykolog i Vejle Mere individualitet end fællesskab Ekeland påpeger, at modernitetens stærke fokus på individets selvrealisering sker på bekostning af nedsmeltningen af nogle af vores traditionelle fællesskaber. En kulturel udmatning af meningsbærende og regulerende fællesskaber betyder usikker socialisering, usikker tilknytning og usikkerhed på egen identitet og kompetence. Paradoksalt er vi således havnet i en situation, hvor idealiseringen af individet kommer til at fortrænge, at vi grundlæggende og helt afgørende er afhængige af hinanden og hinandens fællesskab. Gælder dette også for folkeskolen og for spørgsmålet om inklusion? Tilsyneladende ja. I en undersøgelse foretaget af Gallup og offentliggjort i Berlingske Tidende d. 18. oktober 2010 fremgår det, at 62 % af de adspurgte forældre til børn under 16 år ikke synes, at det er en god idé at børn med specielle behov undervises i den almindelige folkeskole i stedet for i specialskoler. Selv om der givetvis kan sættes flere spørgsmålstegn ved undersøgelsens design og måder at spørge på, er det vigtigt at forholde sig til den klare tendens, at mange forældre vil opleve, at deres egne børn vil miste ved at blive undervist sammen med børn med og i forskellige former for vanskeligheder. Undersøgelsens resultater kan givetvis tolkes på forskellig vis, og i avisen fremstilles resultatet af professor Niels Egelund som udtryk for forældres egoisme. For mig er dette en (for) hurtig konklusion, og samtidig er konklusionen udtryk for netop en individorienteret tænkning: problemet placeres i de enkelte forældres indstillinger. Folkeskolen kan skabe fællesskaber Jeg ønsker her at argumentere for en helt anden måde at forstå tendensen på. Resultatet af undersøgelsen kan forstås som et udtryk for netop en af samtidens kulturelle nedsmeltninger af fællesskaber. Således kan modviljen mod inkluderingen af børn med særlige vanskeligheder i den almindelige folkeskole ses som et udtryk for fravær af fællesskabsfølelse, som et udtryk for et for svagt udbygget samarbejde om skolen for alle og som et udtryk for en oplevelse af, at den almindelige folkeskole er under pres og ikke i stand til at løfte de mange opgaver. Findes der ikke et perspektiverende svar på fraværet af fællesskab og afmagtsfølelsen vil vi se en styrket tendens til individualisering, segregering og flugt til privatskoler (hvilket en liberalistisk indstillet regering givetvis ikke vil begræde). Et perspektiverende svar går i en helt anden retning end en kritik af forældres individorienterede fokus. Det skal findes i et kryds-felt mellem tidens kultur, den førte politik og de økonomiske rammer samt en foretrukken faglighed. Svaret peger på en massiv og helhjertet indsats i retning af at få etableret fællesskaber, der rækker ud over folkeskolen, dvs. fællesskaber, der består af pædagogisk personale, professionelle hjælpere, den samlede forældrekreds og børn 31
3 En individbaseret diskurs fører ofte til, at social patologi beskrives som individuel i lokalområdet. Det peger på en diskurs, hvor vi i langt højere grad end det vi ser i dag, søger at tage vare på de mest udsatte og sårbare individer i vores samtid, og hvor vi samtidig ser, at disse individer som en del af os alle også beriger vores tilværelse. Svaret vil lægge op til dannelsen af en (inkluderende) kultur, hvor der skabes bevægelser, så forældre, børn, professionelle, medier m.m. ser skolen som samlende og udviklende fællesskab i en fragmenteret tid som øveplads for det videre liv, hvor forskelle er en berigelse. Denne vision udtrykkes bl.a. af Bøttger-Rasmussen (2009), Institut for Fremtidsforskning, der argumenterer for, at I fremtiden bliver skolen det samlende fællesskab i samfundet. Vi bliver mere fragmenterede, men folkeskolen er vi fælles om. Hvis dette lykkes, vil der være skabt en modforestilling til det dominerende individorienterede fokus, og der vil i højere grad være taget vare på, at al læring, udvikling og bevægelse finder sted i samvær med andre, og at det at lykkes, også som individ, er et fælles anliggende. Fokus vil skifte fra overvejende at være på I-dentity til at være på udviklingen af en stærkere We-dentity (Nielsen, 2004, 2008). Bekymringskultur skaber social kontrol Det vil her være på sin plads at fremhæve, at ovenstående scenarier er tænkt som visioner om en foretrukken pædagogisk og kulturel diskurs. Der er tale om et opgør med stærke kræfter i vores samtid; eksempelvis kræfter der understøtter konkurrence, kræfter der øger fokus på de individuelle præstationer (både hos børn og voksne) og et normalitetsbegreb, der indsnævres. Hertil kommer, at vi i dag ser en faglig bekymringskultur (se Hertz, 2008), der i sidste ende kan føre til en moderne form for social kontrol og disciplinering af de mest udsatte i vores samfund, og hvor det specielle er i risiko for at blive placeret i særlige foranstaltninger, der overvejende bygger på kompenserende tiltag (Nielsen og Hertz, 2010). Samtidig er der tale om fremtidsscenarier, der ikke ligger længere væk, end at de første skridt i sådan et kulturforandrende arbejde kan starte umiddelbart. Bevidstheden om, at vi i dag lever i en kultur, der i sidste ende fremmer individualisering og segregering kan mødes med modforestillinger, hvor opmærksomheden rækker ud over de individuelle hensyn, og hvor der tages vare på forskellene blandt os. Indsatsen overfor børn og unge med specielle sårbarheder og dermed særlige invitationer kan blive mødt med et inkluderende og solidarisk værdisæt og med en allerede udviklet faglighed, der på den ene side tager alvoren alvorligt og på den anden side arbejder på at fremme udviklingsmulighederne. Problemer kan løses i fællesskab Etableringen af fællesskaber, der rækker ud over skolen, skal efter min vurdering udvikle sig omkring især fire vigtige spørgsmål. Disse spørgsmål kan opstilles som kultur- og værdiskabende temaer på skolens hjemmesider, på debatmøder, på forældremøder og ved håndteringen af konkrete situationer, der vedrører dannelsen af et udviklende læringsmiljø. Rækker forældres og personales ansvar ud over det enkelte barns trivsel? Forældre ønsker naturligvis at ens eget barn skal klare sig godt og have gode udviklingsmuligheder. Men her argumenteres for, at hvis barnets kammerater af en eller anden grund befinder 32
4 Mange forældre vil opleve, at deres egne børn vil miste ved at blive undervist sammen med børn med vanskeligheder sig i vanskeligheder og evt. ikke trives, har alle et ansvar og en opgave for at deltage i udviklingen og etablere hverdagserfaringer, der bidrager til udviklingen til gavn for alle. Hvad er det dominerende syn på børn i vanskeligheder? Her argumenteres for en foretrukken tilgang, der bevæger sig væk fra at forstå børn i udsatte positioner som en særlig gruppe adskilt fra os andre og ud fra problemmættede beskrivelser til i stedet at forstå også børn med særlige problemstillinger som en del af os alle, som børn, der har noget særligt på hjerte som vi alle skal tage vare på og dermed som en berigelse for os alle. skaber visioner for læringsmiljøet, og dialoger, der fremmer aktørernes handlemuligheder i særlige situationer. Har vi tilstrækkelig faglighed til at løfte opgaven? I de afgørende fællesskaber er det centralt at forholde sig til, om indsatsen overfor de særlige opgaver og invitationer bygger på en foretrukken faglighed, der fremmer en udvikling til gavn for alle. En sådan faglighed vil især finde sine rødder i moderne hjerneforskning, i resilienceforskningen, i forskningen om recovery og i forskningen om beskyttende faktorer omsat til en praksis, der vægter de kontekstuelle og relationelle forhold (for en mere uddybende gennemgang af denne type forskning, se Hertz, 2008). Har vi tilstrækkeligt kendskab og beredskab? I dag ser vi alt for ofte, at samarbejdet om særlige problemstillinger starter for sent, dvs. først når problemerne har vokset sig store og vanskelige. Et stærkt fællesskab baserer sig på et udstrakt kendskab til hinanden og tilstedeværelsen af beredskaber, der gør deltagerne i stand til proaktivt at samarbejde om udviklende hverdagserfaringer. Et sådant kendskab og beredskab etableres bl.a. ved dialoger om spørgsmål, der vedrører dannelse, dialoger om temaer, der En sådan faglighed vil vægte integrationen af de udviklingsmæssige aspekter i pædagogikken og psykologien og vil således være vægtige modsvar til den dominerende faglige diskurs, der i dag præger feltet med problemmættede, individorienterede og kategoriserende beskrivelser. Individer er afhængige af hinanden Skal skolen og forældrene i praksis søge at fremme en inkluderende kultur på ovenstående bag- 33
5 I fremtiden bliver skolen det samlende fællesskab i samfundet 34 grund vil det være væsentligt på det helt praktiske plan at tage vare på følgende forhold: Kontakt: opgaven med at skabe en udstrakt og kontinuerlig kontakt påhviler både de professionelle og forældre. Tidligt skal der skabes en praksis, hvor det at kontakte hinanden med henblik på at etablere et samarbejde om at skabe det bedste udviklings- og læringsmiljø for børnene er en naturlig del af det at have et barn i skolen. Åbenhed: i de eksisterende regelsæt er der ikke noget til hindring for, at opgaven også omkring enkelte elevers deltagelse i fællesskabet kan drøftes i åbenhed, når tilladelsen fra forældrene er givet. Øvelsen bliver at skaffe denne tilladelse, hvilket klart lettest gøres, når hensigten er at skabe et undervisningsmiljø til gavn for alle. Etik: åbenhed forpligter, og derfor vil samarbejdsprocesserne skulle styres efter etiske principper, hvor de enkeltes integritet respekteres, og hvor dialogen bygger på at fremme de mest udviklende ideer og de mest nyttige færdigheder hos alle. Beredskab og handleplaner: hensigten om at fremme det mest udviklende læringsmiljø indebærer, at der helt konkret og i den daglige praksis skal arbejdes med at skabe udviklende hverdagserfaringer. Dette indebærer konkrete og operationaliserbare tiltag for både forældres, professionelles og børnenes vedkommende. Fokus: de mest udviklende genstandsområder for fællesskabet er de temaer, der vedrører dannelse og de aldersspecifikke temaer. I forhold til konkrete problemstillinger og skabelsen af det gode læringsmiljø vil en klart formuleret vision være den bedste kontekst også for behandlingen af vanskeligheder, konflikter og samspilsproblemer. Inklusion handler således ikke primært om formelle placeringer af børn i den ene eller anden sammenhæng. Det handler primært om, hvorledes vi som samfund, som skole, som behandlere og som medmennesker møder og behandler hinanden. Og det handler om i praksis at etablere en diskurs, der bygger på, at vi som individer er afhængige af hinanden og derfor er forpligtede til at tage vare på relationerne til hinanden. Litteratur: Bøttger-Rasmussen, N. (2009). Folkeskolen som det samlende fællesskab; interview i: Kolon nr 1., s. 37. Ekeland, T.-J. (2007). Psykoterapi ein kulturkritikk. I: Matrix. Nordisk Tidsskrift for Psykoterapi, 2,. s Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Hertz, S. (2008). Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. København, Akademisk Forlag. Nielsen, J. (2004). Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. København: Hans Reitzels Forlag. Nielsen, J., (2008). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis., s Kbh.: Frydenlund). Nielsen, J. og Hertz, S. Den foretrukne viden, i: PsykologNyt, nr. 18., s Kbh. Dansk psykologforening.
Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereInklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver
Nielsen, J. (2011). Inklusion og eksklusion en kulturel og faglig kritik med udviklende perspektiver, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, s. 277-288. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag) Abstract Jørn
Læs mereAKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen
(Kognition og Pædagogik, nr 8, august 2011, s. 6-15) AKT: it isn t dead but it smells funny af Jørn Nielsen Abstrakt: AKT-begrebet lancerede i 2000 relationelle, kontekstuelle og udviklingsorienterede
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereNielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan
Nielsen, J. (2011). Specialpædagogik mellem betingelser og relationer, i: Specialpædagogik teori og praksis, s. 56-70.Århus: Kvan Specialpædagogik mellem betingelser og relationer af Jørn Nielsen Abstrakt:
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne
Nielsen, J. (2009.) Sociale Fællesskabers Organisering - SFO og samarbejdet med forældre og andre vigtige voksne, i: Harder, S. M. og Petersen, M-B. H. (Red). SFO- en del af skolens virksomhed, s. 47-58.
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereInklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer
SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereUdredning i kontekst - af Jørn Nielsen
Nielsen, J. (2012). Udredning i kontekst Udredninger i vor tid, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, s. 180-190. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Abstract Udredninger
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereArtiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede.
Artiklen har tidligere været trykt i Vera No 47 JUNI 2009. Af Søren Hertz Diagnoser og afmagt Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Lige nu arbejdes der ihærdigt på, at 2 til 3% af
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereUndervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder
Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereFælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup
Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Skødstrup er et område i vækst. Det er et børnerigt område, og mange nye unge familier flytter til byen med et håb om at finde et positivt, trygt
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereProgram for Specialundervisningstræf 2010
Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereProfessionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereDokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College
Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College Hvordan dokumenterer vi på en måde, der skaber mulighed
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs merePositiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut
Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive
Læs mereDet dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder
Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mere