Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7"

Transkript

1 Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7. Prolog Metodologi Teori Teoridiskussion Case studie Interview Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Epilog

2 Roskilde Universitet, 2. Semester projekt, K1.2, gruppe 7. Prolog Projektopbygning Kapitel 1 prolog Prologen har til formål at introducere projektet for læseren, ved hjælp af formål og erkendelsesinteresse, problemfelt og problemformulering, samt en uddybning af sidstnævnte ved hjælp af arbejdsspørgsmål. Kapitel 2 Metode I dette afsnit vil vi beskrive, hvilke metoder vi har valgt at bruge til at besvare vores problemformulering, ved at redegøre for metodiske overvejelser omkring valg af teori, interview og case samt begrundelse af fravalg. Kapitlet indeholder desuden et afsnit om validitet og reliabilitet i projektet. Kapitel 3 Teori Første del af teorikapitlet består af en redegørelse af Muhammad Yunus teori om social virksomhed og kapitalismens fremtid samt en gennemgang af Grameen Bank og Yunus definition af mikrokredit. I anden del af teorikapitlet fremstilles Rosa Luxemburgs kritik af Marx skema over den udvidede reproduktion, samt hendes egen teori om kapitalismen, og det der står udenfor kapitalismen. Desuden indeholder afsnittet en redegørelse af Roman Rosdolskys kritik af en del af Marx og Luxemburgs teorier om kapitalismen. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af Max Webers teori om kapitalismens ånd. Kapitel 4 teoridiskussion Her diskuteres de inddragede teoriers påstande og vi ser på hvordan disse kan ses i forhold til kapitalismen, og dens udvikling og udvidelse samt tilpasning til eksisterende samfund, og dilemmaet mellem fortjeneste og social indsats. Teoridiskussionen har til formål at beskrive hvordan vi, ud fra et teoretisk perspektiv, kan se mikrokreditter som en inddragelse af de ikke-kapitalistiske dele af samfundet ind i kapitalismen. 2

3 Kapitel 5 Case studie Her redegøres for vores valgte case. Det case studie vi har tænkt os at gøre brug af, skal afdække de forhold, der udfolder sig når en social- eller hybridvirksomhed yder mikrokredit. Den analyse af regnskaber for virksomhederne, der er udarbejdet i forhold til vores case, skal hjælpe os med at undersøge hvilken form for mikrokreditvirksomhed der hjælper de fattige bedst. Kapitel 6 Interview I kapitlet diskuteres interviewets validitet og reliabilitet yderligere. Dernæst gennemgås de vigtigste pointer fra interviewet. Det transskriberede interview samt spørgeguide kan findes i bilag 5 og 6. Kapitel 7 Analyse I dette afsnit analyseres det inddragede case studie i forhold til de brugte teorier og interviewet. Analysen inkluderer en undersøgelse af, hvordan man kan se kapitalismens rolle i forhold til de virksomheder der er inddraget som case studie, og hvilken rolle disse virksomheder hver især spiller i bekæmpelsen af fattigdom. Interviewet vil blive inddraget som en del af analysen. Kapitel 8 Diskussion Diskussionen har til formål at besvare problemformuleringens spørgsmål om hvorvidt kapitalisme kan medvirke til at mindske fattigdom eller om det har den modsatte effekt, samt diskutere forhold omkring henholdsvis sociale- og hybridvirksomheder. Kapitel 9 konklusion Dette kapitel indeholder vores endelige konklusion og svar på projektets problemformulering. Kapitel 10 perspektivering

4 Her tager vi projektet og perspektiverer det i forhold til aspekter vi kunne have set på, for at give opgaven en anden drejning. Kapitel 11 epilog Dette afsnit indeholder litteraturliste samt bilagsliste Formål og erkendelsesinteresser Muhammad Yunus og hans mikrokreditvirke i Bangladesh er inspirationen for vores projekt. Vi finder det interessant, at der er en, for os, ny måde, hvorpå man kan redde folk ud af fattigdom. En metode der er blevet anerkendt ved Yunus modtagelse af Nobels Fredspris i 2006 (Yunus, 2007; 291). Vi havde som udgangspunkt to veje, vi fandt spændende at gå, når det kom til at skrive et projekt om mikrokredit. Den ene vej var at se mikrokredit i et udviklingsteoretisk perspektiv, den anden vej, at se på mikrokredit ud fra et kapitalistisk perspektiv. Vi fandt det umiddelbart mest interessant at se mikrokredit fra et kapitalistisk perspektiv, for at undersøge hvorvidt mikrokredit skal ses som en metode der reelt hjælper de fattige, eller om det bare er en måde hvorpå de kapitalstærke kan udnytte de svage i verden. Vi vil altså kort og godt finde ud af om mikrokredit er midlet til at skabe en verden uden fattigdom Problemfelt Siden 1960 erne da vestlige lande begyndte at yde økonomisk bistand til ulande, er der givet adskillige billarder dollars på verdensplan (http://stats.oecd.org 1 ), med det formål at mindske fattigdom og skabe udvikling 2. Kritikere mener ikke at dette har hjulpet efter 1 60,1961,1962,1963,1964,1965,1966,1967,1968,1969,1970,1971,1972,1973,1974,1975,1976,1977,1978,1979,1980,198 1,1982,1983,1984,1985,1986,1987,1988,1989,1990,1991,1992,1993,1994,1995,1996,1997,1998,1999,2000,2001,2002, 2003,2004,2005,2006,2007,2008, Der kan skelnes mellem to forskellige former for udvikling. Personlig udvikling, som både kan være af social og økonomisk karakter, og et lands udvikling, som hovedsageligt er af økonomisk karakter denne definition er den der benyttes igennem opgaven.

5 hensigten, og at ulandene globalt set, er blevet dårligere stillet, da bistanden har ført til stilstand i udviklingen i disse lande (Moyo 2009; XIX). Kritikken går blandt andet på, at bistanden ikke bidrager til skabelsen af social kapital, der kan ses som en vigtig del af udvikling i ulande, men ligefrem er med til at svække den (Moyo, 2009; 58f). Ydermere er bistanden medvirkende til faldet i indenlandske opsparinger i ulande, hvilket gør at investeringerne også bliver mindre, da der på den måde ikke er midler at investere for (Moyo, 2009; 61). Muhammad Yunus oplevede i 1970 erne, hvordan ulandsbistanden givet til Bangladesh, ikke havde haft nogen særlig effekt og syntes at den store gruppe af fattige var problematisk. Han startede med at hjælpe en enkelt kvinde ud af fattigdommen, ved at indfri hendes lån til en lånehaj, og dette var startskuddet til Yunus form for mikrokredit 3 (Yunus, 2007; 74). Efter denne erfaring besluttede han sig for at forsøge at udbrede mikrokredit, men da ingen banker ville løbe risikoen ved at låne fattige mennesker penge, oprettede han sin egen virksomhed til formålet. Virksomheden han oprettede, Grameen Bank, er det man kalder en social virksomhed. Den bygger på kapitalistiske forretningsmetoder, hvor formålet er at yde en social indsats i samfundet, og det overskud der bliver genereret geninvesteres i virksomheden, så det kan komme flere fattige til gode. Netop indførelsen af mikrokredit og kapitalistiske forretningsmetoder, i et miljø hvor der normalt ikke findes den slags, kan ses som et forsøg på at vestliggøre ulande. En af de teoretikere der indgående har behandlet kapitalismen, og dennes indtrængen i ikkekapitalistiske områder, er Rosa Luxemburg. Hun mener at kapitalismen udvider for at få adgang til flere ressourcer, for deres egen nyttes skyld. Altså at man ikke indfører kapitalismen for at hjælpe, men for at udnytte (Se afsnit 3.2.). 3 Mikrokredit er mindre lån, som regel givet til kvinder. Disse kvinder ville normalt ikke kunne opnå lån, fordi de ikke betragtes som kreditværdige. Ved mikrokredit er det intet krav om sikkerhedsstillelse

6 Det er dog ikke alle der mener at kapitalisme er undertrykkende, nogle mener tværtimod at det er det der skal redde de fattige, blot tilføjet en dimension. Den nye dimension skal gå ud på at kapitalismen skal gøre godt for mennesket, så hvad der før var en stilen efter et resultat i form af penge, skal nu være en stilen efter resultater i form af social indsats. Man kan sige at den kapitalistiske ånd skal reformeres (Se afsnit 3.1.). Yunus har oprettet Grameen Bank og struktureret mikrokredit netop ud fra denne devise. Samtidig advokerer han kraftigt for, at sociale virksomheder skal bevares som rene sociale virksomheder, og at man ikke kan kombinere den sociale indsats med klassisk kapitalistisk forretning hvor man udbetaler profit til investorer altså en form for hybridvirksomhed (Se afsnit 3.1.). Denne holdning signalerer den bangladeshiske regering også, da der er lavet lovgivning mod at lave for-profit virksomheder inden for mikrokredit i landet, altså det man kan betegne som hybridvirksomheder, (http://mra.gov.bd 4 ). ASA, en mikrokreditvirksomhed i Bangladesh, finder dette problematisk, da de har svært ved at finde kapital til at udvide, uden økonomisk hjælp fra investorer. De mener at reguleringen hæmmer deres mulighed for at hjælpe de fattige, i det omfang de ønsker. En mikrokreditvirksomhed i nabolandet Indien kaldet SKS, er gået skridtet videre og har ansøgt om at blive børsnoterede, for at hente kapital, og dermed kunne hjælpe flere fattige. Dette kan ses som problematisk, da investorer på den måde tjener penge på de fattige. Spørgsmålet er så om det hjælper de fattige, når der kommer investorer ind i billedet, eller om det blot er at udnytte de fattige. Dette dilemma, samt spørgsmålet om kapitalismens rolle i fattigdomsbekæmpelse, leder op til vores problemformulering. 4

7 Problemformulering Hvilken rolle spiller kapitalismen ved mikrokredit som fattigdomsbekæmpelse og hvordan udnyttes mikrokredit-konceptet bedst muligt til dette formål? Arbejdsspørgsmål Vores arbejdsspørgsmål skal muliggøre besvarelsen af vores problemformulering, og fungerer som en uddybning af denne. Hvordan forstås kapitalismen af henholdsvis Yunus, Luxemburg og Weber? - Hvordan kan denne forståelse ses ved mikrokredit? 2 Hvordan kan man måle mikrokreditvirksomhedernes fattigdomsbekæmpelse i det valgte case studie? Hvilke problematikker kan ses i koblingen mellem socialt arbejde og profitindtjening til investorer ved mikrokredit? 3 2. Metodologi Nedenstående afsnit er en gennemgang af hvilke metodiske overvejelser der ligger til grund for vores undersøgelse, samt argumentation for de valg og fravalg vi har taget Generelle metodologiske overvejelser Da markedet for mikrokredit-udlånere er stort, selv isoleret set i Bangladesh, vil vores metodiske fremgangsmåde indebære studiet af to enkeltfænomener, som skal løftes op til en helhedsorienteret refleksion. Vi tager således udgangspunkt i to virksomheder, men vil qua forskellige metoder søge at se, om disse tilfælde kan antages at være generelle tendenser på markedet for mikrokredit, og om disse tendenser stemmer overens med vores teori (Flyvbjerg, 2010; 465). Den teoretiske baggrund i projektet skal således skabe en ramme for det vi antager, men efterfølgende vil det også skabe et rum, hvor vi med empirisk data (case, statistik og

8 kvalitativt interview) kan reflektere med et kritisk øje og åbne op for eventuelle alternative muligheder og idéer (Nielsen, 2010; 340f). Den teoretiske ramme og en kritisk tilgang til denne og empirien, vil gøre det mere plausibelt at enkeltfænomenets tendens (vores case studie) også er en tendens i en samfundsmæssig helhedsvurdering (Nielsen, 2010; 340f). Samtidig vil case studiet blive underbygget af en rapport, som har undersøgt 555 lignende aktører på markedet for mikrokredit. En kritisk tilgang fordrer også at vores valg af metode, problemformulering etc. er skabt ud fra vores erkendelsesinteresse og derfor er det refleksive rum vigtigt, så muligheden for ny erkendelse kan opstå. En kritik kunne være at man i sit arbejde kun har målet for øje, og derfor ikke finder modstridende observationer relevante. Dette vil vi forsøge at tage højde for, ved at være så objektive i vores vurdering af materialet som muligt Metodiske overvejelser omkring valg af teori Dette afsnit indeholder korte beskrivelser af vores valgte teorier og i hvilken sammenhæng vi vil bruge dem, samt hvilke vi har fravalgt og en begrundelse for dette. Vi har valgt at bruge Muhammad Yunus og Rosa Luxemburg som hovedteoretikere, for at belyse problematikken omkring mikrokredit og sociale virksomheder kontra kapitalistisk tænkning og profitgenerering. For at få en grundlæggende forståelse af Luxemburg er det nødvendigt at inddrage Marx skema over den udvidede reproduktion, da Luxemburgs værk Kapitalens akkumulation er en kritik af dette. Hun mener, at kapitalismen er afhængig af en tredje samfundspart, det ikke-kapitalistiske udenfor som hun betegner det. Altså de dele af samfundet som ikke er en del af det kapitalistiske marked (Se afsnit 3.2.). Vi har valgt ikke at fordybe os i Karl Marx værk Kapitalen, på trods af hans mange tanker og teorier om kapitalismen i netop dette værk. Dette valg er foretaget ud fra bevæggrunde om, at det i vores projekt handler mere om at fordybe sig i sammenspillet mellem de kapitalistiske og ikke kapitalistiske dele af samfundet, og da Marx ikke nåede at færdiggøre sine værker om kapitalismen, nåede han ikke til en beskrivelse af dette. I stedet har vi valgt at fokusere på Luxemburgs gennemgang af Marx og hendes inddragelse af det ikke-kapitalistiske udenfor sat op imod Marx tanker om kapitalisme

9 som et rent og isoleret system. I denne forbindelse har vi også valgt at inddrage Roman Rosdolsky, da han i værket Kapitalens tilblivelseshistorie analyserer og kommenterer Marx og andre teoretikeres diskussion om kapitalismen, og dermed også fremhæver Luxemburgs stærke og svage sider, i hendes kritik af Marx (Se afsnit ). På trods af denne kritik af Luxemburgs metodiske arbejde i forbindelse med sin kritik af Marx værker, har vi valgt at benytte hendes teori, fordi vi finder hendes inddragelse af den ikke-kapitalistiske del af samfundet vigtig. Vi er dog opmærksomme på de påpegede fejl i hendes teori-udarbejdelse. Der kan stilles spørgsmålstegn ved at vi bruger en teoretiker som Luxemburg der levede og skrev sine teorier omkring starten af de 20. århundrede. Dog mener vi at hendes tanker omkring kapitalismen, kan bruges i dag. Vi forholder os dog til materialets alder og den tid det er skrevet i. Hendes tanker blev så sent som i år 2000 benyttet af Hardt og Negri 5 i bogen The Empire hvor de blandt andet beskæftiger sig med hendes teorier om et udenfor. De skriver feks: Capital must therefore not only have open exchange with noncapitalist societies or only appropriate their wealth; it must also actually transform them into capitalist societies themselves. (Hardt og Negri, 2000; 226) Her ser vi med al tydelighed at Luxemburgs teorier bliver brugt i en udgivelse fra Eftersom Hardt og Negri fandt Luxemburgs teorier brugbare i år 2000, mener vi også at dette er tilfældet i dag. Ydermere kan vi i citatet se at de underbygger hendes teori om at de kapitalistiske samfund har brug for et udenfor, som de bliver nødt til at gøre kapitalistiske. Netop det ikke-kapitalistiske udenfor bliver også behandlet af Immanuel Wallersteins teori om moderne verdenssystemer (Kaspersen, 2007; 575), men da vi mener at Luxemburg behandler emnet indgående, har vi fravalgt Wallersteins vinkel på dette. 5 Michael Hardt er politisk filosof og litterær teoretiker (http://www.egs.edu/faculty/michaelhardt/biography/), Antonio Negri er professor på The European Graduate School (http://www.egs.edu/faculty/antonio-negri/biography/)

10 I bogen En verden uden fattigdom beskriver Yunus hvordan kapitalismen er for endimensionel og har brug for en transformation og introducerer social virksomhedsførelse (Yunus, 2007; 41f). En af Yunus sociale virksomheder er Grameen Bank; et kerneeksempel på en social virksomhed. Yunus teorier og tanker, vil vi bruge til at skabe et fundament for forståelse af mikrokreditter og deres plads på det kapitalistiske marked. Ydermere sætter vi Yunus idealer op mod de andre inddragede teoretikeres forståelse af kapitalismen. I 1905 udgav Max Weber Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Han beskriver hvordan den kapitalistiske ånd er fremkommet via en rationel tankegang (Weber, 2005; 9). Vi bruger Weber for at få en yderligere forståelse af kapitalismen ved at inddrage Webers teori om kapitalismens ånd. Analytisk vil vi stille denne teori op mod Yunus teori om hybrid virksomhed og undersøge om disse tanker kan kombineres. Vi kunne have valgt at bruge Webers teorier om social handling, specielt med fokus på to af idealtyperne for social handling: den værdirationelle og den formålsrationelle. Den værdirationelle handling er karakteriseret ved at ens handling er styret af etik og moral, mens en formålsrationel handling er styret af, hvordan konsekvenserne for handlingen er; der er altså en kalkulerbar vejning før handlingen (Månson, 2007; 95). Ifølge Per Månson 6 er Webers teori om den protestantiske etik og kapitalismens ånd (Se afsnit 3.3) nemlig karakteriseret ved netop disse to rationaler (Månson, 2007; 101f). I vores projekt har vi dog fravalgt at gå i dybden med dette perspektiv. Perspektivet skulle være med til at se på hvilket rationale Yunus arbejder efter, set i sammenhæng med at den kapitalistiske ånd er formålsrationel. På trods af, at dette er en interessant vinkel, vurderer vi at det ikke bidrager til en dybere forståelse af vores problemstilling. 6 Per Månson: forfatter til kapitel om Max Weber i Klassisk og moderne samfundsteori, 2007

11 2.3. Metodiske overvejelser ved valg af case Ud fra det vi vil undersøge vælger vi en case, som kan stilles op mod vores teori. Fra casen skal vi kunne finde relevant statistik og tal, som forhåbentlig kan medføre en stærk konklusion, men som også kan bidrage til ny indsigt. Vores case studie skal derfor bestå af både en hybrid og en social virksomhed, som begge arbejder på markedet for udlån af mikrokredit. Dette for at se hvordan hybridvirksomheden arbejder, og om kritikken fra Yunus og Luxemburg afspejler sig på denne. Vi vælger desuden at se på en social virksomhed i Bangladesh, for at se hvorvidt lovgivningen i landet ligger en dæmper på deres mulighed for at hjælpe de fattige. For at svare på vores problemformulering, vil vi bruge to virksomheder, som kan adressere vores teoretiske aspekter og muligvis åbne for nye ideer. Dette gør vi først og fremmest for at sætte teorierne i perspektiv, i forhold til virkeligheden, men også i håb om at vi gennem case studiet, kan skabe ny vidensproduktion. Derfor er der to vigtige hjørner af den case vi vælger: Den skal ved hjælp af tal og statistik fortælle os hvad der sker på markedet for mikrokredit, og gennem denne og vores teori vil der opstå en mulighed for at undersøge hvad der vil kunne ske, ligeledes på markedet for mikrokredit. Altså en konkret observation og en mere tænkt fremadrettet antagelse. Desuden må vi have fokus på, hvad udkastet af vores case bliver, da resultaterne ikke kun afhænger af det læste materiale, men også af hvilken optik vi vælger at kigge igennem, således at den måde, vi udvælger og bearbejder casen på, også bliver den konklusion vi ønsker at komme frem til. Sagligheden afhænger altså i høj grad af objektivitet og vores valg af case. (Brinkmann, 2010; 433) Vi har fundet to virksomheder, som vi vil se nærmere på. Disse er den sociale virksomhed ASA i Bangladesh og hybriden SKS i Indien. Vi har valgt ikke at se på Grameen Bank som case studie, da ASA og SKS bidrager med nogle spændende aspekter til opgaven. ASA fordi de rangerer som nummer 1 på Forbes liste over de bedste

12 mikrofinansinstitutter (MFI) (www.asa.org.bd 7 ) og fordi de ønsker at arbejde for-profit, men ikke har muligheden, som følge af lovgivningen i Bangladesh (Se afsnit 5.1.). SKS da de arbejder som en hybridvirksomhed og står overfor at blive den første MFI i verden til at blive børsnoteret. Dette skridt kunne ses som et skridt væk fra det sociale aspekt (Se afsnit 5.2.). Vi vil se på vores case på flere måder: rent praktisk kan vi få nogle umiddelbare resultater, hvis vi undersøger hvad der gøres og med hvilket formål. Når det kommer til virksomhedens formål, er der en gråzone omkring hvad der er en hybridvirksomhed og hvad der er en rent profitmaksimerende. Et forbehold kunne være at en virksomhed bruger det sociale aspekt, som et skalkeskjul for at tjene penge på fattige lånere. Samtidig har vi i forbindelse med vores undersøgelse af de to virksomheder, valgt at fokusere på deres simplificerede regnskaber, og dette kan give nogle begrænsninger i det endelige resultat. Dog mener vi at de tal der står opført i de simplificerede regnskaber er tilstrækkelige til at afdække de umiddelbare resultater Operationalisering For at se hvilken type mikrokredit virksomhed der bedst afhjælper fattigdom, vil vi lave en operationalisering af, hvilke kriterier der kan vise dette. Vi vil se på to forskellige kriterier som kan hjælpe os til at besvare spørgsmålet. De to kriterier er valgt ud fra hvad der har været muligt for os at måle og hvad vi samtidig mener, kan give os et billede af, hvilken virksomhed har størst indflydelse på fattigdomsbekæmpelse, set rent kvantitativt. Vi er opmærksomme på at der er mange faktorer som kan spille ind når dette spørgsmål skal besvares og at der er mulighed for at de faktorer som vi ikke har taget med, kan medvirke til et andet resultat. På trods af dette har vi valgt at forsøge at sætte fokus på en del af de kriterier vi mener det kan måles ud fra. Det første kriterium vi vil se på er tilbagebetalingsraten, da vi antager at lånerne må have haft en form for succes med at hæve deres indtjening, hvis de er i stand til at betale de 7

13 lånte penge tilbage. Vi er opmærksomme på at tilbagebetalingen kan skyldes andre omstændigheder, og at vi reelt ikke har mulighed for at vide, på hvilken måde låneren bliver i stand til at betale tilbage på. Dog ønsker vi alligevel at se på tilbagebetalingsraten da den i sammenhæng med andre kriterier kan give os en form for overblik over, hvor effektivt virksomhederne bidrager til bekæmpelsen af fattigdom. Det andet kriterium vi har valgt at inddrage er, hvor mange udlån der gives. Dette gør vi for at se på hvilken virksomhed der hjælper flest mennesker. Da begge virksomheder udlåner til folk som ikke har mulighed for at stille sikkerhed pga. fattigdom, mener vi at dette kan være med til at indikere, hvilken virksomhed der når ud og hjælper den største andel af de fattige. Vi antager at dette indirekte kan være med til at beskrive hvilken af de to virksomheder, der bidrager mest til mindskelsen af fattigdom. Vi ville gerne have set på hvordan virksomhedernes virkelige lånere havde haft gavn af at optage mikrolån, ved f.eks. at se på deres levestandard, deres uddannelsesniveau e.l. Det har dog ikke været muligt at finde fakta om dette, og statistikkerne for det samlede land Bangladesh, er ikke nødvendigvis et udtryk for mikrokreditternes effekt. For at undersøge om mikrokredit har en reel effekt for den enkelte, skulle vi have statistik på den enkelte låntager i den enkelte virksomhed. Dette har dog ikke været muligt at finde Metodiske overvejelser omkring interview I nedenstående afsnit vil vi gennemgå de forskellige overvejelser vi har haft i forbindelse med interview Valg af interviewperson Vi har valgt at interviewe Carsten West, Cand. Polit. i økonomi fra Københavns Universitet, januar Han har 26 års erfaring i organisatorisk og økonomisk tilrettelæggelse og ledelse af bygherreopgaver. Han har fungeret som direktør i Kuben Management A/S, Kuben Boplan A/S og Kuben Byggeplandata A/S. Der ud over er han medstifter af Mikrofonden.dk (http://www.carstenwest.dk 8 ), og har derigennem samarbejdet 8

14 med Yunus. Grundet til at vi netop har valgt at interviewe West, frem for en forsker inden for området, er at kombinationen af hans økonomiske erfaringer inden for forretningsverdenen og hans samarbejde med Muhammad Yunus omkring mikrokredit, giver ham en særlig viden inden for det område som vores projekt omhandler Interviewets form og formål Vi har valgt at foretage et interview som skal indgå som empiri i dette projekt. Denne empiri skal medvirke til at give os en endnu dybere forståelse af mikrokreditternes betydning for bekæmpelse af fattigdom, og sammenhængen med kapitalismen. Dette skal blandt andet opnås ud fra interviewpersonens opfattelse af hybridvirksomhed samt hans egen motivation for at arbejde med mikrokredit. Da vi som udgangspunkt ønsker at få en kvalificeret persons holdninger til de problemstillinger vi ser i forhold til hybridvirksomheders tvetydige formål, har vi valgt en kvalitativ interviewmetode. Vi er desuden interesserede i, at opnå en forståelse for hvad interviewpersonen finder relevant, og har derfor valg en løst eller semistruktureret interviewstil. Den forholdsvis åbne struktur skal give os et indblik i hvad interviewpersonen finder relevant og interessant omkring den del af vores projekt som omhandler social virksomhed og hybrid virksomheder. Dette vil også give os mulighed for at følge op på eventuelle nye vinkler som interviewpersonen kan give. Det semistrukturerede interview vil indeholde åbne spørgsmål omkring vores case og til fænomenet hybrid virksomhed Interview strukturering Interviewet skal foregå i rolige omgivelser, da vi har valgt at optage det til senere transskribering. Dette gør vi for at undgå at vigtige pointer går tabt under noteskrivning. Vi har valgt at interviewet vil blive transskriberet i overvejende skriftsprog da det ikke er sproget og stemmeføringen som er vigtig for interviewets indhold. Vi vil dog forsøge at bibeholde sproget så identisk til det optagede materiale, som vi finder det nødvendigt. Inden interviewet finder sted, vil vi lave en udførlig spørgeguide og sende spørgsmålene til interviewpersonen, så han har mulighed for at forberede sig.

15 Der vil være tre interviewere tilstede som hver især vil have individuelle opgaver under interviewet. En interviewer vil holde fokus på de forudbestemte spørgsmål fra spørgeguiden, og følge op hvis der ønskes en uddybning. Den anden interviewer skal som udgangspunkt forholde sig passivt, men sørge for at interviewet holder sig inden for emner, som er relevante for projektet, samt under interviewet nedskrive og stille spørgsmål som kan opstå under interviewet. Disse spørgsmål kan stilles undervejs, men skal dog gemmes til slutningen af interviewet hvis dette er mere oplagt. Den tredje interviewer skal ligeledes forholde sig passivt, samt stå for det tekniske og nedskrive tidsmarkeringer for hvornår hvilke spørgsmål er stillet, hovedsageligt for at lette den efterfølgende transskribering. Som udgangspunkt ligger den semistrukturerede interviewform op til, at der skal være en fleksibilitet som gør det muligt at ændre rækkefølgen og formen af spørgsmål undervejs i interviewet (Brymann, 2004; 321). Vi vil dog bestræbe os på at alle de planlagte spørgsmål bliver stillet Interviewets / Spørgeguidens opbygning og indhold Vi vil starte interviewet med at lave en præsentation af vores vinkel på emnet og de problemstillinger vi finder interessante. Vi præsenterer altså vores forforståelse af emnet, men ser det ikke som hæmmende for vores interviewpersons egen stillingtagen, da vi anser West for ekspert inden for området. Spørgsmålene er udarbejdet med henblik på at afdække vores case og problematikken omkring hybridvirksomhed, som vi er interesserede i at få Wests forståelse af. Vi har forsøgt at opstille spørgsmålene i emneområder. Disse emneområder er sat i den rækkefølge som vi finder mest relevant og som giver det bedste flow i spørgerækken. Emneområderne vil dække henholdsvis Wests egen erfaring med, og interesse for mikrokredit. Derefter vil spørgsmålene omhandle hans syn på hybridtanken og kapitalismens rolle i fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Vores spørgeguide (Se bilag 5) vil ikke indeholde spørgsmål i forhold til vores valgte teorier, med undtagelse af Yunus, da vi ikke kan antage at West har den konkrete viden, om de specifikke teorier og vores kobling med social virksomhed. Desuden finder vi det ikke relevant, da det er hans viden og mening omkring vores case, som er brugbart i projektet. Vi vil efterfølgende analysere

16 hans svar og forsøge at koble dem til de anvendte teorier, for at kunne nå til en samlet diskussion. Vi har med inspiration fra Brymann forsøgt at formulere spørgsmålene, så de vil hjælpe os bedst muligt, med at opklare vores forskningsspørgsmål. Endvidere er formuleringerne i vores spørgsmål overvejet i forhold til Wests faglige baggrund (Brymann, 2004; 324). I Brymann 2004 er skitseret nogle forskellige typer spørgsmål som er beskrevet af Steinar Kvale (Brymann, 2004; 326). Ud fra denne introduktion har vi udvalgt de typer af spørgsmål som vi finder relevante at inddrage i vores interview. Interviewet vil udover den tidligere nævnte introduktion til projektemnet starte med et introduktions spørgsmål, som har til formål at åbne op for interviewpersonens relation til emnet. De fleste spørgsmål være direkte spørgsmål omkring holdninger og overvejelser af problematikker. Derudover vil vi gøre brug af opfølgende spørgsmål, hvis vi ønsker en uddybelse af svaret. Kvale påpeger derudover, at det er vigtigt at tage tiden til at holde pauser eller korte ophold i interviewet, for at signalere at interviewpersonen har tid til at reflektere over sit svar. Vi er ligeledes opmærksomme på, at der muligvis skal stilles fortolkningsspørgsmål i retning af Er det rigtigt når jeg hører dig sige. Vi er opmærksomme på, at en af interviewerens vigtigste opgaver er at lytte til interviewpersonen. På denne måde får intervieweren det bedste grundlag for at stille kvalificerede og relevante spørgsmål Validitet og reliabilitet I dette afsnit vil vi redegøre for de generelle overvejelser vi har gjort os i forhold til validiteten og reliabiliteten af vores kilder og empiri. Validitet handler om, hvorvidt vi i vores empiriske undersøgelse har undersøgt det, vi havde til hensigt at undersøge (Neuman, 1999; 164). For at beskrive reliabiliteten vil vi se på hvilke faktorer der spiller ind i forhold til resultatet af vores undersøgelser og hvorvidt

17 det ville være muligt for andre, på et andet tidspunkt, at opnå samme resultat ved samme fremgangsmåde (Neuman, 1999; 164) Case Ved vores valg af case har vi vurderet at informationerne om virksomhederne er korrekte, da langt de fleste informationer er fundet på virksomhedernes egne hjemmesider. Generelt ser vi virksomhedernes egne sider som den mest valide kilde, frem for at finde informationer om virksomhederne fra andre sider, vi er dog opmærksomme på at virksomhedernes egne hjemmesider kan være subjektive. Endvidere er der fundet tilsvarende informationer om virksomhederne på en anerkendt finansiel side; Forbes.com Internetkilder 4 I vores projekt bruger vi flere internetkilder. Dette er fordi vi både har en aktuel problemstilling og case. Vi har gennemgået alle vores kilder kritisk og sørget for at de ikke er tilfældigt udvalgt. Generelt er vores kildekritik grundig og vi bruger internetkilder fra virksomhedernes egne hjemmesider, da de skal fremstå som virksomhedens udadtil. De sider hvor vi eventuelt føler os usikre på kildens pålidelighed, vil vi undersøge gyldigheden af, ved eventuelt at finde andre kilder med samme informationer. Nedenfor er en kort gennemgang af hver enkelt hjemmesides validitet og kilde kritik Kildekritik: Siden er ASAs officielle hjemmeside, og det kan være problematisk i forhold til objektivitet. Siden er linket fra forbes.com og dette kan være med til at blåstemple den Kildekritik: Siden er Carsten Wests egen hjemmeside, og det kan ligeledes være problematisk i forhold til objektivitet. Vi ser det dog ikke som et problem, da Carsten West selv har godkendt indholdet af hjemmesiden, og vi endvidere ikke benytter andet fra siden end fakta fra hans CV. 9

18 10 Kildekritik: Catalyst Microfinance er det firma der skaffer kapital til ASA International. Vi bruger udelukkende facts fra siden angående Catalyst Microfinances forhold til ASA International, og deres holdning til mikrokredit Kildekritik: CGAP er en organisation der forsøger at fremme mikrokredit og har til huse i Verdensbanken. Den rapport der er benyttet i projektet er omfattende og i rapporten henvises der til andet materiale om emnet. Dette kan være et udtryk for validitet, men vi er opmærksomme på at de kan have en agenda Kildekritik: Forbes.com er et af de største finansielle nyhedssites, ofte benyttet af medier i hele verden, derfor antager vi, at det er en valid kilde Kildekritik: Siden er Grameen Banks officielle hjemmeside, og det kan give et subjektivt præg. Dog benytter vi en artikel fra siden skrevet af Muhammad Yunus om hans personlige holdninger til mikrokredit, så subjektivitet har ingen relevans for gyldigheden Kildekritik: Siden er en finansiel ordbog, lavet af økonomer fra Forbes.com. Da den kun bliver benyttet som opslagsværk i projektet, og artiklerne er udarbejdet af økonomer, mener vi at det er en pålidelig kilde Kildekritik: Siden er et nyhedssite vedrørende mikrofinans i hele verden. Siden er i projektet benyttet til at få underbygget facts, og den bruger endvidere eksterne kilder for at underbygge sine påstande. Dette ser vi som et udtryk for validitet. 21

19 22 Kildekritik: Sequoia er virksomheden der skaffer kapital til Catalyst Microfinance. Deres officielle hjemmeside er brugt til at finde ud af fakta om virksomheden, såsom direktør, beliggenhed osv Kildekritik: Siden er SKS Indias officielle hjemmeside, og det kan være problematisk i forhold til objektivitet. Siden er linket fra forbes.com og dette kan være med til at blåstemple den, endvidere indeholder siden indscannede regnskaber fra virksomheden med underskrifter, og dette mener vi er med til at styrke pålideligheden Kildekritik: En verdensomspændende hjælpeorganisation, der i projektet bliver brugt til definitionen af fattigdom. Definition er anerkendt af andre organisationer Samlet set bruger vi mange officielle hjemmesider, og de sider hvor vi mener der kan stilles spørgsmålstegn ved fakta, har vi forsøgt underbygget ved at finde tilsvarende fakta andetsteds. Vi mener derfor ikke at vores brug af internetkilder gør projektets samlede troværdighed dårligere Interview I forhold til vores interview vil vi forsøge at tydeliggøre de orienterende spørgsmål og forklaringer, for at gøre det muligt for læseren at bedømme hvilken indflydelse dette har haft på resultatet og vi vil forsøge at vurdere validiteten af svarene. Validitet kan blandet andet afhænge af, hvordan vi definere de begreber vi bruger (Hansen, 2000; 415). Da det er dokumenteret at selv mindre omformuleringer kan påvirke svaret i et interview, (Kvale, 2009; 194) har vi så vidt muligt forsøgt at formulere ikke-ledende spørgsmål i vores spørgeguide og vil tage højde for, hvordan vores formuleringer og opfølgende spørgsmål kan præge resultaterne af interviewet.

20 Den interpersonelle relation som skabes af interviewer og interviewperson er ligeledes uundgåelig og kan påvirke interviewet (Kvale, 2009; 196). Denne forbindelse mellem interviewer og interviewperson, må vi i særlig grad være opmærksom på, da vores interviewperson Carsten West, er far til en af forfatterne af rapporten. Det har ført til en række overvejelser omkring reliabiliteten af interviewet. Først og fremmest må vi overveje om relationen vil have for stor påvirkning på resultatet. Vi har dog vurderet at relationen sandsynligvis ikke vil påvirke resultatet mere eller mindre end de fremmede interviewere, da interviewet ikke omhandler familiære eller intime emner. Samtidig fandt vi hans ekspertise på området, for stor en ressource i forhold til projektet, til at kunne lade den chance forbigå os. For at øge interviewets reliabilitet valgte vi at lade sønnen have en passiv rolle under interviewet, som den der styrede tiden for spørgsmålene og teknikken, det var dog sønnen der havde stået for kontakten til interviewpersonen, og derfor ønskede Carsten West at han var til stede under interviewet. Vi har forsøgt at udarbejde vores spørgeguide så den afspejler forskellige afsnit i resten af projektet, for at sikre os at vi undersøger de fænomener som vi interesserer os for og de spørgsmål vi ønsker besvaret. En yderligere vurdering af validitet og reliabilitet i interviewet vil blive udarbejdet efter interviewet, og behandlet i afsnit 6, hvor udbyttet af interviewet også bliver behandlet Kildekritik på teori I forbindelse med vores valg af teori har vi vurderet pålideligheden af vores teoretikere i forskellig grad. Muhammad Yunus værk En verden uden fattigdom er et værk om hans eget syn på verden, og hele værket er en vision for, hvordan han mener fattigdommen kan minimeres på globalt plan. Derfor mener vi ikke det er relevant at vurdere pålideligheden af hans teorier, da vi har valgt at fokusere på hans personlige holdning og vision. Dog har vi under litteraturbehandlingen vurderet, om han er konsekvent i sine holdninger, og vi har fundet at hans vision er gennemgående. Hans syn på kapitalisme og det finansielle marked er dog meget ensidigt. Rosa Luxemburg har vi vurderet ud fra to parametre. For det første har vi forsøgt at underbygge Luxemburgs påstande med andre lignende teorier, for at vise at hun ikke er alene om sine synspunkter, hvilket efter vores vurdering styrker

21 hendes teser. På den anden side har vi inddraget kritik af Luxemburg for at påpege stærke og svage sider i teorierne, i et forsøg på at sikre bedre pålidelighed. Webers teori om kapitalismens ånd er bygget på en idealtype, og vi finder det ikke relevant at rette kritik mod teorien, da idealtyper er et konstrueret tankebillede og ikke et billede af virkeligheden (Hansen, 2000; 165). Netop fordi det blot er et ideal, og altså ikke en påstand om hvordan virkeligheden er, og ud fra det faktum at vi har valgt at bruge delelementer fra idealtypen, har vi valgt ikke at inddrage andres kritik af det. Vi har derimod argumenteret for vores brug af delelementerne (Se afsnit 4). Vi inddrager det af teorierne, som vi finder relevant for besvarelsen af vores problemformulering. Vores udeladelse af visse elementer af teorien kan påvirke resultatet Definitionsliste Akkumulation: Opsamling af kapital, og dermed forøgelse af værdier (www.investopedia.com 9 ) Fattige/fattigdom: Der er mange måder at karakterisere fattige/fattigdom på. Vi opstiller her en række som vi finder som de vigtigste kriterier. Fattigdom er når man ikke har mulighed for at opretholde fysisk overlevelse, dvs. mangel på tilstrækkelig føde og tøj samt ordentlige boligforhold (Hansen, 2000; 114). Verdensbanken og andre internationale organisationer bruger den standard, at hvis man har under 1,25 $ (I index 2005) om dagen, er man fattig (www.web.worldbank.org 10 ). Hybridvirksomhed: En hybrid virksomhed er en virksomhed der er for profit til investorer, men hvor virksomhedens forretningsgrundlag er at gøre en social forskel. Det er altså en form for blanding af en social virksomhed og traditionel virksomhed (Yunus, 2007; 58), upk:373757~pagepk:148956~pipk:216618~thesitepk:336992,00.html

22 men det kan være svært at placere en virksomhed i en specifik kasse, da hybrid er en gråzone. Når vi fremover bruger ordet hybrid virksomhed vil det være en hybrid virksomhed der udøver mikrokreditter, på nær i afsnittet om hybrid virksomheder som er en mere udførlig beskrivelse af hybrid virksomhed som Yunus tænker dem (Se afsnit 3.1.). Kapitalisme: (Privat) kapitalisme er et samfundssystem, hvor privat ejendomsret er et bærende princip, hvor den menneskelige arbejdskraft kan købes og sælges som en vare, og hvor produktionen, i fri konkurrence med andre produkter, tilrettelægges med størst mulig profit for øje (Hansen, 2000; 194). Merværdi: Merværdi er lig profit i dette projekt, jf. afsnit 2.3. (Luxemburgs brug af ordet merværdi). MFI: (Vores forkortelse) Micro Finance Institute (mikrofinans institut) er et institut hvor mikrokreditter bliver udbudt. Det kan være både som en social virksomhed eller en hybrid virksomhed, men det kan også være en rent profitorienteret virksomhed, som udbyder mikrokredit udelukkende for at tjene penge. Social virksomhed: En social virksomhed er en not for profit virksomhed. Det betyder at det overskud de eventuelt skaber, bliver geninvesteret i virksomhed og kun går til sociale forhold. Når vi fremover bruger ordet social virksomhed vil det være som en social virksomhed der udøver mikrokreditter, på nær i afsnittet om sociale virksomheder som er en mere udførlig beskrivelse af social virksomhed som Yunus tænker det (Se afsnit 3.1.) Teori Vores teorikapitel inddrager tre forskellige teoretikere; Muhammed Yunus, Rosa Luxemburg og Max Weber. Yunus og Luxemburg er de to teoretikere vi bruger som hovedteoretikere, da de har behandlet to vigtige aspekter af vores problemstilling; henholdsvis mikrokreditter og dens virke og kapitalismens inddragelse af ikke kapitalister. Yunus vil blive behandlet først, da det er hans teorier om mikrokreditter som

23 er inspiration for hele projektet. Luxemburgs kritiske indgangsvinkel til kapitalisme vil dernæst blive behandlet for at kunne problematisere Yunus positive tilgang til kapitalisme. For at forstå essensen af kapitalisme, inddrager vi Webers teori om den kapitalistiske ånd. Slutteligt i kapitlet vil der være en diskussion af de tre teoretikeres forskellige holdninger til kapitalismen. Dette gør vi for at se om vi teoretisk kan konkludere, hvorvidt mikrokreditter fører til en inddragelse af ikke-kapitalister på et kapitalistisk marked, og hvordan dette sker ved henholdsvis sociale og hybride virksomheder Muhammad Yunus Muhammad Yunus er uddannet økonom, og vendte i 1972 hjem til hans fødeland Bangladesh, efter at have været ansat som adjunkt på Middle Tennessee State University i USA. I Bangladesh blev han konfronteret med hungersnød forårsaget af naturkatastrofer og uafhængighedskrig, og han fandt det svært at undervise i elegante økonomiske teorier (Yunus, 2007; 72f), når en unødvendig død hærgede. Dette inspirerede ham til at forsøge at hjælpe befolkningen i Bangladesh, og hvad der startede som en mindre personlig indsats, endte med at blive til en samlet vision for fattigdomsbekæmpelse i verden Yunus og kapitalismens fremtid Yunus mener at kapitalismen blomstrer og at vi i globaliseringen ser den udfolde sig fuldstændigt (Yunus, 2007; 23), men gavner den alle? Det ser desværre ikke ud til at det frie marked og kapitalismen hjælper de fattige, og dét på trods af at fattigdomsbekæmpelse har været en del af finanspolitik i vesten i mange år (Yunus, 2007; 25). På trods af dette lider store dele af verden af fattigdom og her kommer Muhammad Yunus ind i billedet. I sin bog En verden uden fattigdom beskriver Yunus hvordan kapitalismen har en forældet og endimensionel form (Yunus, 2007; 41). Yunus er uddannet økonom og ser det frie marked og kapitalismen som noget smukt og et godt værktøj til udryddelse af fattigdom. Problemet er her, at det globale marked ifølge Yunus fungerer som en stor 100 baners motorvej uden fartregulering, hvor alle kan køre

24 frit. Problemet opstår når store multinationale selskaber langsomt skubber de små til siden. Derved lukker de, de små køretøjer og endda de små, bangladeshiske, menneskedrevne rickshaws ude (Yunus, 2007; 26). Før vi alle skal kunne fungere på markedet, skal der ifølge Yunus reguleres og kontrolleres og vi kan ikke længere lade de stærkeste blive stærkere, ellers vil det globale marked falde i hænderne på den økonomiske imperialisme. For at dette ikke skal ske, mener Yunus at kapitalismen skal justeres i forhold til dens nuværende retning. Kapitalismen er forældet, ensporet og bliver nødt til at matche mennesket bag den, som er mangfoldig og flerdimensionel, og som ikke længere kun skal se profit i form af penge, men arbejde for at fremme udvikling og vækst (Yunus, 2007; 231). Her mener Yunus at mennesker har lyst til at hjælpe andre, ikke kun tænke på sig selv, fordi mennesket er mangfoldigt og altså flerdimensionelt. Han mener at selve ånden i kapitalismen skal reformeres (Yunus, 2007; 41f). En normal kapitalistisk virksomhed, som arbejder for at profitere til dens investorer, gavner ifølge Yunus sig selv og ingen andre, i nogle tilfælde vil den endda skade andre for at opnå optimal profit (Yunus, 2007; 40). Et eksempel på dette kan være de amerikanske bilfabrikker der, fordi de var populære og skabte profit, blev ved med at producere store SUV s som sluger utrolig meget benzin og forurener. Efter at tv, radio og især internettet, har været dygtige til at markere problematikkerne ved disse virksomheder, er det nu kommercielt skidt at være socialt uansvarlig (Yunus, 2007; 38). To forskellige credoer har spredt sig igennem virksomhederne på det globaliserede marked, et stærkt og et svagt: Gør ingen skade på mennesker eller jorden (medmindre at dette betyder, at man skal give afkast på profit) (Yunus, 2007; 38) Dette kaldes det svage credo. Dette kan relateres til de virksomheder der forsøger at undgå at forværre samfundet ved f.eks. at undgå forurening pga. affaldsudtømning i naturen eller at bestikke embedsmænd og skabe korruption. Det andet Credo er: gør godt for mennesker og jorden (så længe du kan gøre dette uden at give afkald på profit) (Yunus, 2007; 38).

25 Dette er det stærke credo. Det er virksomheder der forsøger at være til gavn for andre, samtidig med at de praktiserer en virksomhed. Det kan være med grønnere produkter, eller ved at fremme fair og udviklende ideologier til erhvervslivet, som gennemsigtighed og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Desværre er det ikke prioritet nummer 1, det vil ifølge Yunus altid være profitten (Yunus, 2007; 40). Derfor mener Yunus ikke at social ansvarlighed er nok, han vil addere en helt ny dimension til den kapitalistiske tankegang, han vil fuldstændiggøre den. Dette vil han gøre ved at lave en helt ny type virksomhed, som afspejler menneskets mangfoldighed, en social virksomhed (Yunus, 2007; 43) Social virksomhed En social virksomhed er en virksomhed, der ligesom alle andre virksomheder, kun kan fungere hvis den bringer overskud eller lige kan køre rundt. Det der adskiller virksomheden fra andre, er at dette overskud ikke går i investorens lommer, men bliver reinvesteret i virksomheden så den kan komme de fattige til gode og bringe dem billigere varer eller ved mikrokreditvirksomheder lavere renter (Yunus, 2007; 47). Dette kaldes not-for-profit. Det adskiller sig samtidig også fra de almindelige hjælpeorganisationer, der kun kan overleve med hjælp fra donationer, og derfor bliver kaldt non-profit (Yunus, 2007; 31). Yunus har lavet en type virksomhed som kan yde hjælp til fattige, samtidig med at virksomheden ikke er afhængig af donationer (Yunus, 2007; 44). En social virksomhed er f.eks. en virksomhed der sælger fødevarer af høj kvalitet, men til lav pris eller en virksomhed der sælger sygesikring til fattige til billige penge. De sælger alt dette, dog til en meget billig penge, men de giver det ikke væk fordi de forsøger at skabe en holdbar situation, en bæredygtig virksomhed som konsekvent kan hjælpe de fattige (Yunus, 2007; 45). Samtidig er virksomhederne udarbejdet af lokalbefolkningen, og endnu en grund til den gavnlige effekt sociale virksomheder har, er arbejdspladser og en følelse af et fælles ansvar for hinanden, for det de skaber og for deres egen fremtid (Yunus, 2007; 53).

26 Yunus mål med social virksomhed var at fuldstændiggøre kapitalismen med en type virksomhed der ikke længere kun sigtede efter personlig vinding, men et formål om at øge den sociale udvikling og vækst. Dette kan ifølge Yunus lyde blasfemisk i mange markedsfundamentalisters 11 ører. Han mener at regulering og denne type virksomhed ikke vil skade det frie marked og han håber at den gamle skole af kapitalister vil åbne sig op for idéen. (Yunus, 2007; 43) Mikrokredit og Grameen Bank Hvad er mikrokredit? Det spørgsmål er ikke så simpelt at besvare. Som Yunus selv nævner i sin artikel fra 2009, Hvad er Mikrokredit? (www.grameen-info.org 12 ), bliver ordet mikrokredit brugt i flæng og er blevet et kommercielt og moderne ord. Mikrokredit er ikke et nyt fænomen, og begrebet er blevet brugt af bl.a. flerkreditforeninger og opsparingskasser igennem mange år. Yunus begyndte at bruge begrebet i 70 erne, da han ydede sit første mindre lån. Den brede brug af ordet mener Yunus er et problem, da det nemt mister betydning. Han mener at man bliver nødt til at dele de forskellige former for mikrokreditter op og specificere mikrokreditkategorien. (Yunus, 2009; 1) Et udsnit 13 af Yunus mikrokredit-definitioner indebærer bl.a. traditionel uformel mikrokredit som f.eks. kan være et lån fra familie eller venner, det kan være kooperativ mikrokredit"; mikrokredit baseret på partnerskaber mellem NGO er og banker, eller det kan være Grameen mikrokredit også kendt som Grameencredit (Yunus, 2009; 1). 11 Klassisk kapitalistiske tænkere, der går ind for et fuldkommen frit kapitalistisk system, uden indgriben Hele listen over mikrokredit former kan ses i bilag 1

27 For at komme nærmere forståelsen af mikrokredit vil vi se nærmere på Grameencredits mikrokredit. Dette er Yunus egen fortolkning af mikrokredit, og vi ser det derfor som det naturlige valg. Grameen Banks Grameencredit fungerer og drejer sig ifølge Yunus, om en blanding af tillid og gennemsigtighed. Banken låner ud til folk der ikke kan stille nogen form for sikkerhed, men alligevel får de lov til at låne penge. Renten er lav, da de eneste udgifter banken har, er driftsomkostninger. Uden al administrationen i normale banker og udbetaling af investorernes andel, har Grameen Bank langt færre udgifter (Yunus, 2007; 97). Dette gør også at tilliden bliver større, fordi alle ved hvad pengene bliver brugt på. Det lyder måske magisk, men ifølge Yunus er det så simpelt. Hvis Grameen Bank vil åbne en ny filial siger de til den fremtidige leder af filialen, Tag derhen, åbn en filial, tag imod så mange indlån som muligt og udlån til de fattige. Du har 12 måneder til at balancere det!. Denne metode virker ifølge Yunus, og med den åbnede Grameen 1½ filial om dagen i 2006 (Yunus, 2007; 105). Grameen Bank tager indlån til en rente der følger markedet, og de fattiges lån bliver reguleret omkring deres egen kapital og hvilket slags lån det er (Yunus, 2007; 105), f.eks. får en person med en lav egenkapital, et lån til en lavere rente, end naboen med en større egenkapital. En mulig faktor der skaber positive resultater for Grameen Bank, kan være de 16 beslutninger, der adskiller Grameen fra andre virksomheder. Grameen har udarbejdet de 16 beslutninger 14 for at sikre udvikling og vækst i samfundet, og det er et krav at de så vidt som muligt følges af låntagerne i Grameen. Her er nogle af de signifikante: Nr. 1; Vi vil overholde og fremme Grameen Banks fire principper Disciplin, Enhed, Mod og Hårdt Arbejde I alle aspekter af vores liv. Nr. 5; Når der er sæson for det, vil vi lægge så mange frøplanter som muligt. Nr. 6; Vi vil ved hjælp af planlægning sikre, at vores familier ikke bliver for store. Vi vil minimere vores udgifter. Vi vil passe på vores helbred. 14 Den samlede liste kan ses i bilag 2

28 Nr. 7; Vi vil uddanne vores børn og sikre, at de kan tjene penge, så de kan betale for deres uddannelse. Nr. 11; Vi vil ikke tage nogen medgift I forbindelse med vores søns bryllup, og vi vil heller ikke give medgift i forbindelse med vores datters bryllup. Vi vil rense centret for medgiftens forbandelse. Vi vil ikke gifte vores børn bort, mens de er børn. Nr. 12; Vi vil ikke være uretfærdige over for andre. Vi vil heller ikke tillade, at andre begår uretfærdigheder. Nr. 13; For at få en højere indtægt vil vi I fællesskab foretage store investeringer. (Yunus, 2007; 90) Her ser vi syv eksempler på beslutninger der kan medvirke til at låntagernes økonomiske situation vil blomstre, de skal sørge for at være raske og sunde og sikre deres børns uddannelse. Hvis dette ikke forsøges opfyldt bliver man nægtet lån. Samtidig bliver alle disse lån optaget af grupper. Det vil sige at en gruppe af f.eks. syv kvinder, som udgør 97 % af lånerne, har taget et lån, og disse kvinder hjælper hinanden med at overholde reglerne og betale lånene tilbage. Hvis én fejler, fejler alle (Yunus, 2007; 81) Hybridvirksomhed I en verden af kapitalistiske virksomheder, må den profitfokuserede forretningsmand tænke: hvad med at kombinere egenskaberne fra en social virksomhed og muligheden for at generere et overskud?. Ifølge Yunus fungerer dette på papiret, men vil have svært ved at fungere i virkeligheden (Yunus, 2007; 58). Social virksomhed er drevet af en stræben efter at gøre godt, hvor den profitmaksimerende drives af profitmotivet (Yunus, 2007; 58). Ifølge Yunus vil en hybridvirksomhed i sidste ende bevæge sig mod at blive en fuldblods - profitmaksimerende virksomhed. Dette kunne tænkes at ske hvis en administrerende direktør i en hybridvirksomhed bliver stillet overfor to krav, f.eks.: maksimere profitten og sikre sig, at fattige børn får en bedre ernæring til den lavest mulige pris (Vores fremhævning - Yunus, 2007; 58).

29 Der vil her opstå et dilemma, for hvordan kan begge krav nås? Ifølge Yunus vil det i sidste ende være investorernes krav om overskud, som direktøren vil følge. Næste problem opstår ifølge Yunus da det eksisterende erhvervsliv udelukkende fokuserer på profitmaksimering. Alle eksisterende redskaber i erhvervslivet handler om at vurdere, hvorvidt en virksomhed maksimerer profitten eller ej. (Yunus, 2007; 59). Vurderingen af om en virksomhed generer profit eller ej er altså ligetil, hvor det til gengæld kan være svært for investorerne at se hvorvidt de sultne børn hjælpes af med deres underernæring (Yunus, 2007; 59) Resumé Yunus mener altså at kapitalismen mangler en dimension, et menneskeligt aspekt, der overskygger målet om økonomisk profit. Han har indført konceptet sociale virksomheder, hvor selve virksomhedsførelsen er efter kapitalistiske principper, men formålet med virksomheden er menneskelig og social indsats, frem for en økonomisk gevinst. Han kalder de sociale virksomheder not-for-profit virksomheder. Især mikrokreditterne der ydes til de fattige, med en opfordring til at de fattige er kreative og får pengene til at blive til flere, giver en langsigtet social gevinst, i form af ansvarlighed og økonomisk uafhængighed for familier. For at sikre denne langsigtede gevinst, har Grameen Bank ligeledes indført 16 beslutninger, som skal være med til at oplyse de fattige om hvordan de kan sikre sig i fremtiden, og hvordan de skal undgå at bruge store summer på f.eks. medgift. Slutteligt behandler Yunus emnet hybridvirksomheder en type virksomheder som kombinerer det sociale formål med det traditionelle profit-motiverede. Han mener ikke at begge aspekter ville kunne tilgodeses af en virksomhed i længden, da en virksomhed har et ansvar ift. overskud, og at en direktør stillet overfor valget social indsats kontra økonomisk gevinst, derfor vil vælge den økonomiske gevinst Rosa Luxemburg Rosa Luxemburg (f. 1871, Rusland) voksede op i en jødisk familie. Hun var politisk aktiv i sin gymnasietid og senere flygtede hun af politiske årsager til Zürich, hvor hun læste

30 nationaløkonomi, og bl.a. beskæftigede sig med Marx Das Kapital. Hun bosatte sig som færdiguddannet i Tyskland, og vendte i forbindelse med 1. Verdenskrig tilbage til det politiske miljø. Fra hendes indtræden i Proletariat et socialrevolutionært parti, til hendes død i januar 1919 var hun fængslet ad flere omgange pga. hendes aktive og fremtrædende rolle i politiske modstandsbevægelser. Hun blev likvideret i (Bang, 1977; 205f) Kapitalens reproduktion For bedre at kunne forklare kapitalismens konstante udvidelse og indtrængning i det ikkekapitalistiske udenfor må vi se på kapitalens reproduktion. Reproduktion er en betegnelse for den genproduktion eller fornyelse af produktionen, som er nødvendig for at holde en produktion i gang. Men reproduktion er mere end en simpel gentagelse, da den kun kan ske når mennesket har opnået en vis beherskelse af naturen, samt en vis samfundsform (Luxemburg, 1976; 11). Økonomisk skal arbejdskraften også have opnået en vis produktivitet. Reproduktionsprocessen er afhængig af to ligevægtige betingelser, de tekniske betingelser som beskriver beherskelsen af naturen og de samfundsmæssige som betegner forholdet mennesker imellem. Dermed er reproduktionen en vigtig faktor for alle menneskelige kultureksistenser (Luxemburg, 1976; 11). Der har været stor forskel på reproduktion i forskellige samfundsformer. I de kommunistiske ager-fællesskaber var det den demokratiske beslutning, som var afgørende for beslutninger omkring reproduktionen. I en slavevirksomhed bestemmes reproduktionen af centralmagten (Luxemburg, 1976; 12). Når reproduktionen i disse samfund blev afbrudt, skyldtes det den ensidige magtudøvelse eller andre udefrakommende faktorer som krig eller pest. Fælles for disse samfundsformer er, i modsætning til et kapitalistisk samfund, at en regelmæssig reproduktion altid vil påbegyndes så længe arbejdskraft og teknik er til stede, som forudsætninger for reproduktionen. I det kapitalistiske samfund kan det ske at både arbejdskraft og teknik vil være til stede, og på trods af, at samfundets konsumtionsbehov ikke bliver opfyldt, vil reproduktionen falde eller gå helt i stå (Luxemburg, 1976; 13). Dette skyldes at reproduktionen i et kapitalistisk samfund kun vil blive igangsat hvis der er mulighed for

31 at tjene penge på produktionen; at produktionen kan realiseres, ved at sælge det producerede, og på den måde få penge i stedet for. Kapitalisten vil have mulighed for at sælge sin vare, og opnå en profit af en vis størrelse, på reproduktionen. Hvad og på hvilken måde der produceres samt produktionens og reproduktionens størrelse, er altså bestemt af profit (Luxemburg, 1976; 13). Luxemburg beskriver reproduktionsprocessen i det kapitalistiske samfund som problematisk. Den kapitalistiske reproduktion består ifølge hende både af produktionen og af den efterfølgende bytningsproces, altså cirkulationen. Det kapitalistiske marked består af mange private producenter, enkeltkapitalen. Disse producenter er gensidigt afhængige af hinanden, men da der ikke er en samfundsplanlægning af deres produktion, vil producenterne hver især vurdere deres reproduktion ud fra egne erfaringer med afsætningsmuligheder (Luxemburg, 1976; 14). Dette skaber svingninger i reproduktionen og dermed høj- og lavkonjunkturer. Det er dog ikke heri problemet ligger. For at forstå problemet ved reproduktion af den kapitalistiske totalproduktion i samfundet på længere sigt, må man se bort fra disse udsving. Dette skyldes at samfundets konsumptionsbehov bliver tilfredsstillet, på trods af svingningerne, mens reproduktionens udvidelse fortsætter (Luxemburg, 1976; 17). Grunden til denne stadige udvidelse af produktionen skyldes, som tidligere nævnt, at den kapitalistiske produktions formål ikke er at opfylde konsumtionsbehov i samfundet, men at skaffe kapital. Producenten, der ikke blot producerer varer men kapital, må frem for alt producere merværdi (Luxemburg, 1976; 16). Ifølge Luxemburg er merværdi identisk med profit i totalkapitalen og denne er drivkræften for reproduktionen (Luxemburg, 1976; 17). Varefremstillingen har som sådan ikke noget formål i sig selv, men er kun interessant som instrument til fremstilling af en kontinuerlig merværdi. Det faktum at det ikke er konsumtionsbehovet i samfundet der ligger til grund for produktionen, men merværdiens realisering, altså det at få det producerede til at blive penge via salg, giver motivationen til en stadig udvidelse af produktionen (Luxemburg, 1976; 18). Udvidelsen bliver ligefrem nødvendig for den enkelte kapitalistiske producent, da konkurrencen på markedet medfører, at producenter

32 forsøger at øge deres afsætningsmarked ved at sænke prisen på varerne (Luxemburg, 1976; 18). Dette sker blandt andet ved udvidelse da storproduktion har fordele, frem for små og mellemstore produktioner (Luxemburg, 1976; 18) Kapitalens akkumulation I Luxemburgs værk Kapitalens akkumulation kritiserer hun Marx simple opstilling af samfundet som kun bestående af to repræsentanter i samfundet. Marx anerkender at der findes en tredje part men inddrager den ikke i sit skema om reproduktion (Luxemburg, 1976; 245). Dette afsnit skal give en forståelse af Luxemburgs teori om den tredje parts betydning i samfundet, og af, hvorfor det, efter hendes mening, ikke er muligt at se på reproduktion og akkumulation uden at inddrage denne part. En af forudsætningerne for Marx skema om reproduktion er at kapitalister og arbejdere er de eneste repræsentanter for forbrug i samfundet. Marx siger samtidig at enkeltkapitalens og totalkapitalens akkumulation er fuldstændig ens, men Luxemburg modargumenterer for dette, ved at pointere at kapitalister og arbejdere kun kan forbruge i samme mængde, uanset ny tilførsel af kapital til totalkapitalen (Luxemburg, 1976; 259). Det antages endvidere i Marx skema at merværdien ikke forbruges af kapitalisterne, men bruges til at udvide produktionen, så den del af merværdien der skal bruges til at udvide, kan naturligvis ikke forbruges af arbejdere og kapitalister. Derfor er det umuligt at kapitalister og arbejdere alene kan realisere totalproduktet (Luxemburg, 1976; 259). De kan kun stå for at realisere den del af merværdien der bruges på forbrug, og ikke til udvidelse, og kan derfor kun sikre produktionen i hidtidigt omfang. Realiseringen af merværdi er altså ikke muligt i et samfund der kun består af arbejdere og kapitalister. Dette forudsætter videre en kreds af aftagere, som ikke er en del af det kapitalistiske samfund (Luxemburg, 1976; 259). Luxemburg mener at den kapitalistiske produktion er afhængig af ikke-kapitalistisk producerede produktionsmidler dette sås f.eks. ved bomuldskrisen i England 15. Krisen 15 I første del af det 19. århundrede fremkom merværdien i England fra produktionsprocessen, for en stor del af bomuldsstoffer. De materielle elementer i dens kapitalisering udgjordes af råbomuld fra den amerikanske unions

33 viste også hvor afhængig kapitalismen er af råstoffer tilført fra ikke-kapitalistiske samfund. Det skal altså haves in mente hvor meget akkumulationen er bundet til ikkekapitalistiske kredses tilførsel af materiel, f.eks. korn (Luxemburg, 1976; 264). Den kapitalistiske produktionsmåde har altid været begrænset til den tempererede zones lande, men hvis den udelukkende var begrænset til dette geografiske område, ville en fortsat udvidelse være en rumlig umulighed. At udbrede kapitalistiske produktionsmåder til andre områder, giver mulighed for at inddrage nye råstofområder i næsten uindskrænket målestok, og dette er en af de vigtigste betingelser for akkumulationsprocessen (Luxemburg, 1976; 265). Dette viser at, i det mindste den merværdi der skal kapitaliseres, altså bruges til udvidelse, og den del af den kapitalistiske produktionsmasse, der svarer dertil, umuligt kan realiseres indenfor den kapitalistiske kreds og derfor må søge sine aftagere udenfor den kapitalistiske kreds, i ikke-kapitalistiske samfund (Luxemburg, 1976; 266). Luxemburg mener at der imellem hver produktionsperiode, hvor der produceres merværdi, og den derpå følgende akkumulation hvor denne kapitaliseres, er to forskellige transaktioner; 1) Forvandlingen af merværdi, til den rene værdiform, penge realiseringen og 2) forvandlingen af denne rene værdiform til produktiv kapitalform. Begge foregår mellem den kapitalistiske produktion og den omgivende ikkekapitaliserede verden. Der foregår altså en bytning mellem de kapitalistiske og ikkekapitalistiske produktionsformer, som historisk set er en betingelse for kapitalismen (Luxemburg, 1976; 266) Den variable kapitals udvidelse Den variable kapital er et udtryk for lønninger, og denne er ikke lig med livsfornødenheder, såsom mad og drikke ifølge Luxemburg. Hun mener at den nærmere er lig med arbejdernes reproduktion, og de livsfornødenhederne der er nødvendige hertil. slavestater. Bomuldskrisen opstod da plantagedriften blev afbrudt af den amerikanske selvstændighedskrig (Luxemburg, 1913; 264)

34 Til akkumulationens grundbetingelser mener hun derfor, at det er nødvendigt med en tilpasset tilførsel af levende arbejde, der sættes i bevægelse af kapitalen (Luxemburg, 1976; 266). Denne forøgelse opnås bl.a. ved forlængelse af arbejdsdagene og intensivering af arbejdet det ytrer sig dog ifølge Luxemburg ikke kun i den variable kapitals vækst. Der kan også være både naturlige og sociale forhindringer for en sådan udvidelse af den variable kapitals yderligere vækst, og derfor må den fortsatte udvidelse findes i et større antal beskæftigede arbejdskræfter (Luxemburg, 1976; 266). Dette har den kapitalistiske produktions mekanisme, ifølge Marx, sørget for, fordi den reproducerer arbejderklassen som er afhængig af arbejdslønnen, og han mener derfor at den normale løn kan sikre forøgelsen. Tilskudsarbejdskræfterne som arbejderklassen årligt leverer til kapitalen, skal derefter blot indlemmes i de tilskudsproduktionsmidler der allerede findes i årsproduktionen, og dermed er merværdiens forvandling til kapital, ifølge Marx, afsluttet (Luxemburg, 1976; 267). Luxemburg kritiserer dette, da hun mener at den øgede variable kapital så kun handler om naturlig forøgelse af arbejderne, der allerede står som en del af det kapitalistiske system. Hun mener ikke at arbejdernes naturlige forplantning er lig med kapitalens pludselige ekspansionsbehov, og der vil derfor være en periodisk veksling mellem overanspændelse og afmatning (Luxemburg, 1976; 267), hvilket igen vil umuliggøre akkumulationen i perioder. Akkumulationen kræver nemlig grænseløse rådighedsmuligheder over tilførslen af arbejdskraft. Marx snakker om at have en industriel reservearmé af arbejdere (Luxemburg, 1976; 268), men Luxemburg mener ikke at denne kan dannes ud fra arbejdernes naturlige forplantning alene. Hun mener derfor at der må inddrages andre kilder der endnu ikke står under kapitalismen. Disse arbejdskræfter kan kun fås kontinuerligt fra ikke-kapitalistiske lag (Luxemburg, 1976; 268). Luxemburg mener heller ikke at den kapitalistiske produktion kan klare sig med de naturressourcer der ligger inden for kapitalismens geografiske grænser, med den hvide races arbejdskraft alene. Kapitalen behøver andre racer til at udnytte andre jordstrøg og en uindskrænket rådighed over de af jordens kræfter, som oftest findes i ikke-kapitalistiske produktionsforhold (Luxemburg, 1976; 268). Hun mener at arbejdskræfternes udskillelsesproces og det kapitalistiske systems opsugen, er en af kapitalismens uomgængelige

35 historiske forudsætninger. Altså kan den kapitalistiske produktion, ifølge Luxemburg, ikke klare sig uden arbejdskræfter fra andre sociale formationer (Luxemburg 1976; 269). Ikke-kapitalistiske samfundsforholds faktiske overvægt, i de lande hvor en produktion af andre produkter, end dem der findes inden for den kapitalistiske geografis grænser, foregår, bevirker kapitalens stræben efter at bringe disse lande og samfund under sit herredømme, og de primitive forhold muliggør hurtige og voldsomme greb fra akkumulationen, som ville være helt umulige under rent kapitalistiske samfundsforhold (Luxemburg, 1976; 271). Luxemburg kritiserer altså enkeltheden i skemaet, da det virkelige samfund ikke kun består af kapitalister og arbejdere, men også af en ikke-kapitalistisk klasse som kapitalisterne er afhængige af. Derfor sker denne indtrængen i det ikke-kapitalistiske udenfor, som en forudsætning for kapitalismens overlevelse Kapitalismens afskaffelse af naturalieøkonomien Det er nu slået fast at kapitalismen behøver ikke-kapitalistiske sociale lag som afsætningsmarked for sin merværdi, som leverandør af produktionsmidler og som arbejdskraftreservoir for lønsystemet. I alle naturalieøkonomiske 16 samfund er produktionen baseret på egne behov, og derfor er der ikke behov for et overskud af varer til at skabe merværdi. Naturalieøkonomien møder altså ikke kapitalismens krav og behov om merværdiskabelse (Luxemburg, 1976; 273). Kapitalismens økonomiske formål i kampen mod naturalieøkonomiske samfund er ifølge Luxemburg i enkeltheder: 1. At bemægtige sig vigtige kilder til produktivkræfter 2. At gøre arbejdskraften fri 3. At indføre vareøkonomi 16 penge. Naturalieøkonomi er en betegnelse for et samfund der er baseret på bytte af varer (naturalier) uden brug af

36 4. At udskille landbrug fra håndværk Kapitalen kan ikke klare sig uden både arbejdskraft og ressourcer fra ulandene og bemægtiger sig som regel denne med magt, da venten på at udviklingen sker ad sig selv, vil dræne kapitalen, og få den til at uddø. Uden ulandenes produktionsmidler og arbejdskraft kan den ikke klare sig, ligesom den ikke kan, uden deres efterspørgsel efter dens merprodukt, altså det overskud af producerede varer, der skal afsættes for at skaffe værdi til udvidelse. Metoden med at bruge magt og simpelthen udmatte et primitivt samfund for at vinde magten over det, er den mest hensigtsmæssige for kapitalen, fordi det er den hurtigste og mest profitable (Luxemburg, 1976; 275). En anden vigtig betingelse for at realisere merværdien er inddragelsen af de naturalieøkonomiske varefællesskaber. Alle ikke-kapitalistiske samfund må blive til vareaftagere for kapitalen og må sælge sine produkter til den, dermed ændres naturalieøkonomien til vareøkonomi. Man kan her snakke om gensidige interesser eller en gensidig afhængighed (Luxemburg, 1976; 288). Det skal dog bemærkes at den gensidige afhængighed først opstår, når kapitalismen inddrager det ikke-kapitalistiske under sig. Vigtigt er også landbrugets adskillelse fra håndværket. Den kapitalistiske produktions udvikling frarøver håndværket fra bondens husholdning, for at koncentrere det til fabriksmæssig masseproduktion. For at gøre bondemassen til aftager af dens varer, bestræber kapitalen sig i første omgang på at reducere bondehusholdningen til kun at omfatte landbruget (Luxemburg, 1976; 295). På den måde vil flere af de tidligere bønder, blive nødt til at sælge deres arbejdskraft for at opretholde husstanden, og vil så optræde som en del af kapitalismens mængde af arbejdskraft. Kapitalen træder selv i stedet for den simple vareøkonomi, efter at den har sat vareøkonomien i stedet for naturalieøkonomien. Da kapitalen lever af ikke-kapitalistiske områder, overlever den altså ved hjælp af inddragelse af disse områder i kapitalismen. Behovet for et ikke-kapitalistisk miljø for akkumulationens skyld, gør at kapitalen udnytter dette miljø som jordbund, lader det betale omkostningerne og akkumulationen

37 foregår ved at opsuge det. Akkumulation går altså på at opsuge og assimilere ikkekapitalistiske produktionsmåder (Luxemburg, 1976; 311). Marx akkumulation bygger ifølge Luxemburg på en simplificering af samfundet og de enkelte grundlinjer fører til et teoretisk slutresultat. Akkumulationsprocessen tenderer ifølge Luxemburg, overalt mod at sætte den simple vareøkonomi i stedet for naturalieøkonomien, og dernæst kapitalistisk økonomi i stedet for vareøkonomien. På den måde opnår kapitalproduktionen absolut herredømme (Luxemburg, 1976; 311). Når slutresultatet engang er nået, bliver akkumulationen ifølge Luxemburg umulig, da den historiske og rumlige grænse vil betyde den kapitalistiske produktions endeligt. Akkumulationen er ikke blot et indre forhold mellem den kapitalistiske økonomis forskellige afdelinger, men frem for alt relationen mellem kapitalisme og ikkekapitalisme (Luxemburg 1976, 312) Rosdolsky om Luxemburg og Marx Marx skemaer er ifølge Rosdolsky et udtryk for et hypotetisk forløb uden ændringer. Udregninger i Kapitalen II, som er Marx andet værk ud af tre, om kapitalen, kan ikke anvendes på konkret kapitalistisk virkelighed, da det blot er en etape i Marx teoretiske udregninger (Rosdolsky, ; 416). Marx og andre har altid kun fokuseret på selve det kapitalistiske (Rosdolsky, ; 413). Luxemburg insisterer, ligesom Sismondi 17, på at inddrage det ikke-kapitalistiske udenfor, men dette er en fejl fordi Marx i sin opstilling, bevidst kun koncentrerer sig om hvad der befinder sig indenfor det kapitalistiske system, og udelukker alt andet (Rosdolsky, ; 450). Sismondi påstår, at fordi kapitalisterne ikke betaler fulde produktionsomkostninger kan de sælge varerne til den pris der udgør de reelle produktionsomkostninger, og betale arbejderne mindre i løn, for på den måde at tjene penge. Arbejderne kan ikke forbruge 17 Schweizisk Økonom og historiker, Sismondi så årsagen til de økonomiske kriser i den ulige indkomstfordeling og udviklede i denne forbindelse en underkonsumtionsteori. Ifølge Sismondi burde staten regulere produktion og fordeling, dog uden direkte statsdrift (Bang, 1977; 389)

38 mere end hvad der svarer til deres løn, og derfor mener han at man bliver nødt til at inddrage det ikke-kapitalistiske udenfor, for at afsætte det overskud af varer, der nødvendigvis må være, altså har han en holdning tilsvarende Luxemburgs. Marx svar til dette er, at kapitalen udvider, så det ikke-kapitalistiske udenfor nu ikke længere er udenfor, men en del af det kapitalistiske system. Han erkender dog at den ekspansion ikke kan fortsætte i det uendelige. (Rosdolsky, ; 420ff) Luxemburg laver ifølge Rosdolsky, helt basalt nogle metodologiske fejl, og Lenin 18 mente netop at den meget begrænsede forståelse af Kapitalen II s metodologi var den svageste side af den marxistiske økonomiske teori, altså er Luxemburgs metodologiske fejl næsten uundgåelige, også ifølge andre der har studeret Marx værk om Kapitalen. (Rosdolsky, ; 77). Rosdolsky beskylder hende endvidere for at falde tilbage på teorier bag simpel reproduktion frem for den udvidede reproduktion, uden selv at bemærke det, og hendes kritik af Marx er derfor ikke berettiget alle steder i Kapitalens Akkumulation (Rosdolsky, ; 451). Til slut antager hun at Marx skema gælder uendeligt, dette er ifølge Rosdolsky en fejl, og Marx selv har anerkendt dette, allerede ved konstruktionen af skemaerne (Rosdolsky, ; 451). Det drejede sig, for Marx, kun om at hjælpe udviklingstendenser i en kapitalistisk produktionsmåde og skemaerne har en rent provisorisk karakter, det vil sige at de ligger op til en senere viderebearbejdelse og analyse. Historisk plausibilitet og skemaernes levetid er derfor reelt underordnet (Rosdolsky, ; 452). Luxemburg er til gengæld stærk, ifølge Rosdolsky, når det kommer til pointering af manglende inddragelse af hensyn til tekniske fremskridt i skemaerne. Dette vil forstyrre ligevægten, og skemaet vil ikke længere fungere, dog vil det ifølge Rosdolsky ikke 18 Wladimir Lenin, Russisk revolutionær politiker og marxistisk teoretiker (Bang, 1977; 109)

39 forhindre akkumulationen fuldstændigt, det ændrer blot på ligevægten, som Marx skemaer er et udtryk for (Rosdolsky, ; 454ff) Resumé Luxemburg ligger stor vægt på at inddrage det ikke-kapitalistiske, da hun mener at dette er en forudsætning for kapitalismens fortsatte udvidelse og akkumulation. I den sammenhæng skitserer hun hvordan kapitalismen har overtaget ikke-kapitalistiske områder trinvist, ved først at erstatte naturalieøkonomi med vareøkonomi, og derefter har overtaget håndværk, og dermed adskilt det fra landbrug. Sidst, men ikke mindst, mener hun at kapitalismen med disse forandringer gør arbejdskraften fri, men at denne frihed blot giver kapitalismen mulighed for at udnytte arbejderne og bl.a. underbetale dem. Selvom hun i sin metodologiske tilgang til Marx har taget fejl, og overset det faktum at Marx bevidst udelukker det ikke-kapitalistiske, er hendes teorier om kapitalismens indtrængen i disse områder generelt af en negativ karakter, og hun karakteriserer bl.a. kapitalismens indtrængen som undertrykkende og udnyttende en form for økonomisk imperialisme, uden hensyn til de eksisterende forhold og den naturlige udvikling Weber Max Weber (f. 1864, Tyskland) studerede nationaløkonomi, og endte med at undervise i nationaløkonomi i først Freiburg, og siden Heidelberg. Umiddelbart før århundredeskiftet fik han en depression, og hans forskning tog fra da af en mere sociologisk præget retning. Hans to største værker, herunder den protestantiske etik og kapitalismens ånd, udkom begge i 1905 (Månson, 2007; 91) Den protestantiske etik og kapitalismens ånd I bogen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, genudgivet i 1920, beskriver den tyske sociolog Max Weber sammenhængen mellem hvad han kalder for kapitalismens ånd og den protestantiske etik. Ligesom i andre af Webers værker gør han dette ved at opstille to idealtyper; den kapitalistiske ånd og den protestantiske etik (Månson, 2007;

40 101). Den protestantiske etik har ifølge Weber, via sin kristne askese 19, affødt en form for kaldsidé i den kapitalistiske ånd (Weber, 2005; 120). Kaldsidéen er, at ens handlen skal være værdifuld. Det betyder at der skal være en dybere mening med det der foretages. I den protestantiske etik går det ud på at ens handlen skal være værdifuld overfor Gud, i kapitalismens ånd går det ud på, at der skal arbejdes så meget som muligt, da alt andet er tidsspilde (Weber, 2005; 28). Weber beskriver kapitalismen som en rationel temperering eller båndlæggelse af den ejertrang og det iboende ønske om flere penge, som han mener findes i alle. Dette er dog ifølge Weber ikke kapitalisme og i hvert fald ikke er det han kalder for den kapitalistiske ånd (Weber, 2005; 6). Overordnet har kapitalisme ifølge Weber haft udbredelse, ikke alene i vesten 20, men også i andre kulturlande som Babylon, Kina, Indien og Ægypten (Weber, 2005; 7). Ifølge Weber hersker der dog en differens mellem vestens form for kapitalisme og de såkaldte kulturlandes. Vestens udgave af kapitalismen er ifølge Weber karakteriseret ved at have en indgroet rationalitet over sig. Det medførte, at der i vesten ikke blev brugt kapitalisme til magtpolitiske spil eller til irrationelle spekulationer (Weber, 2005; 9). Ydermere er organisering af, hvad Weber kalder for rationel bogføring, endnu en forskel på vesten og kulturlandene ; i vesten var der en adskillelse mellem husholdningen og virksomheden (Weber, 2005; 9). Kulturlandene har altså haft en form for kapitalisme, men de har ikke haft, hvad Weber beskriver som kapitalismens ånd. Kapitalismens ånd beskriver Weber ud fra Benjamin Franklins Advice to a Young Tradesman : Husk tid er penge. Den, der kan tjene 10 shillings om dagen ved sit arbejde, men vandrer ørkesløs hen, halvdelen af dagen, skønt han bruger sixpence ved sin 19 Askese: Selvtugt ved streng og afholdende levevis (Bang, 1977; 211) 20 Vesten bliver brugt som et opdateret ord af hvad Weber kaldes for Vesterlandet

41 adspredelse eller ørkesløshed, han bør ikke se dette for den eneste udgift; i virkeligheden har han brugt eller snarer bortkastet, fem shillings tillige. ( ) Husk at penge er frodige og avledygtige. Penge kan avle og penge, og dem de avler kan avle flere, og så videre. ( ) Den, der spilder fem shillings, han mister ikke blot denne sum, men al den fordel, der kunne være opnået ved at omsætte dem i handel, hvilket til den tid, da en ung mand bliver gammel, vil beløbe sig til en betydelig sum penge. (Weber, 2005; 26ff) Hvis der kan tjenes en vis mængde penge ved en fuld dags arbejde, så bør der arbejdes den fulde dag, for de penge kan hele tiden akkumuleres og avle flere penge. Ved at spilde sin tid, opnås ikke alle de penge der kunne have været opnået. Det er her den moderne kapitalisme differer med traditionalismen, da traditionalisme er kendetegnet ved at folk arbejdede for at opretholde deres egen levestandard (Weber, 2005; 34). Hvis der tidligere var brug for 10 shillings for at overleve, så arbejdede man kun det krævede, for at få 10 shillings; om det var én eller ti timer. Den moderne rationelle kapitalisme derimod, er kendetegnet ved at der konstant skal sørges for at tjene flere og flere penge, så de kan akkumuleres. Essensen af kapitalismens ånd findes derfor i, at der skal arbejdes så meget som muligt for at få så meget som muligt Teoridiskussion Vi vil i dette afsnit forsøge at finde den diskrepans og de overensstemmelser der findes blandt Muhammad Yunus, Rosa Luxemburg og Max Weber. Indledningsvis vil der være et afsnit om hvordan Yunus og Luxemburg forholder sig til kapitalisme, samt hvilke sammenhænge og uoverensstemmelser vi ser, i forhold til Luxemburgs udenfor og Yunus ønske om en reformering af kapitalismen. Dette vil efterfølges af en diskussion af Yunus og Luxemburgs syn på kapitalismens udvidelse til ulande, og om hvordan dette kan ske optimalt. Dernæst vil der være en diskussion omkring hvordan Webers opfattelse af kapitalismens ånd kan findes i Yunus teorier. Udover det vil der være diskussion af hvordan Webers forståelse af kapitalismens ånd kan ses i forhold til hybride virksomheder. Slutteligt vil der være en konklusion på teori diskussionen.

42 Systemet kapitalisme Yunus og Luxemburg ser hver især meget forskelligt på systemet kapitalisme. Yunus omtaler på intet tidspunkt noget ikke-kapitalistisk, eller noget der står udenfor, hvorimod Luxemburg behandler kapitalisme som noget isoleret, ligesom Marx. Forskellen på Luxemburg og Marx er, at Luxemburg inddrager det ikke-kapitalistiske udenfor i sine teorier om kapitalens reproduktion og akkumulation (Se afsnit 3.2.). Luxemburg beskriver det ikke-kapitalistiske som underudviklede områder, altså områder der f.eks. lever i et naturalieøkonomisk samfund, med primitive sociale forhold (Luxemburg, 1976; 265). Dette er kriterier som betegner et uland og vi kan derfor argumentere for at Yunus indsats for at afhjælpe fattigdom sker i ikke-kapitalistiske områder. Ses der nærmere på livsførelsen i bangladeshiske landsbyer, før mikrokreditterne, behøver det dog ikke at have været decideret naturalieøkonomisk, for at man kan argumentere for Luxemburgs kapitalistiske indtrængen. Dette skyldes at en stor del af det kapitalistiske system bygger på køb og salg af arbejdskraft, og ud fra figuren i bilag 4 kan det ses at næsten 60 % af befolkningen var beskæftiget med landbrug i 1960, hvor procentdelen er ca. 20 % i Ligeledes er servicefaget vokset fra 40 % til omkring 50 %, og både beklædning- og anden industri er steget fra sammenlagt under 10 % til nu at være omkring 30 %. Man kan altså argumentere for at køb og salg af arbejdskraft er blevet en stigende tendens, og at landsbyer i Bangladesh før mikrokreditterne derfor var ikke-kapitalistiske. Yunus virksomhedskoncepter bygger på kapitalistiske forretnings idéer, men han mener at kapitalismen mangler en dimension, der kan standse de darwinistiske tendenser hen ad survival of the fittest, så alle kan få gavn af kapitalismen, og dennes talent for at få pengene til at vokse (Yunus, 2007; 26). Han mener simpelthen at det er de kapitalstærke der vinder ved kapitalismen i dens nuværende form, og de kapitalsvage der taber og bliver enten udnyttet eller glemt af de stærke i verdenssamfundet (Yunus, 2007; 26). Luxemburg er omvendt næsten anti-kapitalistisk og mener at kapitalismen er undertrykkende og indtrængende på ikke-kapitalistiske områder og i underudviklede

43 lande (Luxemburg, 1976; 275). Hun anerkender kapitalismen, og skriver et værk dedikeret til kapitalistiske tanker, men den del som vi har beskæftiget os med, er ikke blot en kritik af Marx skematisering og dennes svagheder, men også en historisk gennemgang af hvordan kapitalismen har bredt sig i verden op til bogens udgivelse (1913). Her bruger hun overvejende negativt ladede ord, så som vold, magt og udnyttelse. Kapitalen kender ingen anden løsning på spørgsmålet [overgang fra naturalieeller vareøkonomi til kapitalisme, red.] end vold ( ) modstand og kamp på liv og død indtil den fuldstændige udmattelse eller indtil udryddelsen [af naturalieøkonomien red.]. (Luxemburg, 1976; 275). Luxemburg er altså kritisk overfor kapitalismens virke, mens Yunus ser muligheder, men mener det skal reformeres og udvikles så det afspejler menneskets flerdimensionalitet (Yunus, 2007; 42) Udvikling og udvidelse Luxemburg ser de ikke-kapitalistiske områder som underudviklede, men hun mener at den naturlige udvikling vil hjælpe samfundene på en måde der passer til kulturen og befolkningen, ligesom den vestlige verden har udviklet sig (Luxemburg, 1976; 275). Yunus mener på den anden side at ulandene skal have en hjælpende hånd til at blive løftet op på niveau med den vestlige verden, og at de kan åbne for et helt nyt marked, og med tiden blive ligeligt konkurrencedygtige med resten af verden 21 (Yunus, 2007; 235). Måden Yunus hjælper de fattige på, nemlig ved at indføre mikrokredit, og på den måde kapitalisere og skabe en penge-økonomi i ulandene, ville ifølge Luxemburg være et klassisk eksempel på at kapitalismen går ind og indtrænger et ikke-kapitalistisk område. Hun mener at kapitalismen gør det for at få øget adgang til ressourcer og arbejdskraft, 21 Her skal det dog pointeres at det ikke er de enkelte virksomheder der vokser op i ulandene, der som udgangspunkt bliver en del af det internationale marked, eller er konkurrencedygtige med vestlige virksomheder, men at landet som samlet økonomisk enhed bliver gjort konkurrencedygtigt, da mikrokredit netop foregår på lokalt plan og mikroniveau.

44 hvor Yunus blot mener at kapitalismen er måden at gøre ulande økonomisk ansvarlige og uafhængige på. Luxemburg siger at: kapitalen kan ikke klare sig uden hele jordklodens produktionsmidler og arbejdskraft fra alle jordstrøg. Da disse faktisk for det overvejende flertals vedkommende befinder sig i førkapitalistiske produktionsformers lænker ( ) så fremkommer deraf kapitalens voldsomme trang til at bemægtige sig disse jordstrøg og samfund. (Luxemburg, 1976; 271) Yunus der i mod, mener at: For at fuldstændiggøre kapitalismens struktur er vi nødt til at indføre en anden form for virksomhed ( ) for at søge at nå specifikke sociale og samfundsmæssige mål. (Yunus, 2007; 43) Yunus og Luxemburg ser altså kapitalismens indtrængen i ikke-kapitalistiske områder henholdsvis som en positiv og negativ udvikling. Luxemburg mener at ikke-kapitalistiske underudviklede lande skal have lov at udvikle sig i eget tempo og i forhold til den eksisterende kultur, og at vesten ikke skal presse vores levevis og forretningsgange ned over hovedet på dem (Se afsnit ). Omvendt mener Yunus at kapitalismen skal hjælpe disse samfund ud af fattigdom, og at måden at gøre det på er ved at skabe små virksomheder, der fødes ved hjælp af mikrokredit (Se afsnit ). Blot det at tilbyde kredit og opfordre dem til at skabe små virksomheder og få pengene til at avle flere penge, kan opfattes som et kapitalistisk forsøg på at overtage de underudviklede landområders arbejdskraft og ressourcer. Den store forskel på den måde Luxemburg historisk eksemplificerer kapitalismens indtrængen, og måden Yunus har skabt kapitalisme i ikke-kapitalistiske lande, er at kapitalismens udvidelse og indtrængen ifølge Luxemburg kun har handlet om at udnytte de svagere samfund, og på den måde vinde i merværdi-kapløbet (Luxemburg, 1976; 275). Yunus formål har dog hverken været at udnytte eller undertrykke de svage eller underudviklede samfund. Hans mål er tværtimod at hjælpe dem til at få øje på deres egne muligheder og evner (Yunus, 2007; 85). Han har altså oplyst dem og uddannet dem, bl.a.

45 ved hjælp af de 16 beslutninger, frem for at lade dem leve i en umulig situation hvor næste måltid ikke var garanteret Tilpasning til eksisterende samfund Dilemmaet mellem at indføre kapitalisme og samtidig bevare kultur, værner Yunus på sin vis om, ved at tilpasse mikrokreditterne og kravene for at optage mikrokreditter til den specifikke kultur og befolkningen som mikrokreditten skal arbejde i. Bl.a. udlåner Grameen Bank hovedsageligt til kvinder, da det viser sig at det er den måde pengene bedst kommer hele familien til gode (Yunus, 2007; 86). Dog kan en del af de regler som skal opfyldes af låntagerne, give anledning til Luxemburgs kritiske pointe omkring indførelse af kapitalisme, bl.a. ved indførelsen af de 16 beslutninger. Disse er fra Yunus og Grameen Banks side et forsøg på at oplyse befolkningen. Det kan dog ud fra Luxemburgs teori, ses som et forsøg på at ændre og undertrykke den eksisterende kultur og befolkning (Luxemburg, 1976; 275). Især beslutning 11 (Se bilag 2) der omhandler medgift, kan ses som en ændring af den eksisterende kultur. Weber beskriver kapitalismens ånd som værende noget der kun eksisterer i vesten (Weber, 2005; 3ff). Ser vi nærmere på Yunus og Grameen Banks 16 beslutninger ser, vi hvordan den kapitalistiske ånd har bredt sig til ikke kun at være en del af vesten, men også omhandle andre verdensdele. I beslutning 5 (Se bilag 2) beskrives det hvordan låntagerne skal sørge for at plante så mange frø som muligt. Beslutning 13 (Se bilag 2) viser hvordan Grameen Banks låntagere skal sørge for hele tiden at investere for at få en højere indtægt. Dette kan ses som et udtryk for at kapitalismens ånd ikke kun hersker i vesten. Grameen Banks ønske om at låntagerne skal sørge for at lægge så mange frøplanter som muligt, samtidig med at de skal investere for at få overskud, har karakter af netop den kapitalistiske ånd som Weber beskriver (Weber, 2005; 26ff). Kapitalismens ånd er ifølge Weber karakteriseret ved at skulle sørge for at arbejde så meget som muligt, for at kunne akkumulere så meget som muligt (Weber, 2005; 26ff). En del af de 16 beslutninger kan derfor ses som værende et forsøg på at opbygge en kapitalistisk ånd og tankegang hos låntagerne. Dette kunne ses som et argument for at Yunus og Grameen

46 Bank via sine 16 beslutninger er med til at inddrage låntagerne i kapitalismen, som ellers hidtil har været en del af det Luxemburg kalder for udenfor ; altså ikke-kapitalistisk. Formålet med de 16 beslutninger er dog ifølge Yunus af social karakter (Yunus, 2007; 86ff). Han mener at de traditionelle materielle udviklingsstrategiers fokus er forfejlet, og at der er i højere grad bør være en social dagsorden (Yunus, 2007; 86). Det er netop i dette lys at de 16 beslutninger skal ses. De 16 beslutninger har altså, i denne udlægning, karakter af at være socialt styrkende, dvs. at der umiddelbart ikke er et bagvedliggende motiv om at drive kapitalismens ånd ind i en ikke-kapitalistisk del af samfundet Dilemmaet om fortjeneste over social indsats - kapitalismens ånd i hybridvirksomheder Yunus mener at hybride virksomheder ikke kan fungere da en bestyrelse/direktør til syvende og sidst altid vil vælge profit til investorer på bekostning af det sociale aspekt (Yunus, 2007; 58f). Denne tanke stemmer overens med den kapitalistiske ånd beskrevet af Weber. Den kapitalistiske ånd betyder blandt andet at man skal arbejde så meget som muligt for at tjene så meget som muligt. Der skal tjenes så meget som muligt, for at der igen skal kunne investeres og akkumuleres så meget som muligt (Weber, 2005; 26ff). Yunus påstand, om at hybride virksomheder ikke kan fungere, ligger derfor godt i forlængelse af Webers tanker om ånden i kapitalismen. Hvis ånden i kapitalismen blandt andet betyder at man skal tjene så meget som muligt, sådan som Weber beskriver, stemmer dette overens med Yunus forståelse af, at hybrid virksomhed altid vil vælge profitten til investorer, over gevinsten til den sociale del af virksomhed. Luxemburg beskriver ligeledes hvordan kapitalisme altid vil stile efter udvidelse og akkumulation, da dette er nødvendigt for dens overlevelse og at kapitalismen om muligt vil bruge magt eller undertrykkende metoder, for at vinde terræn over både arbejdskraft og ressourcer (Luxemburg, 1976; 275). Denne kritiske tilgang til kapitalismens udvidelse ses også i ovenstående, hvor Luxemburg kun forestiller sig en indtrængen i underudviklede områder, frem for at kapitalismen kan bruges til at hjælpe områderne til vækst.

47 Delkonklusion Der er stor forskel på Yunus og Luxemburgs syn på kapitalismen. Yunus mener at kapitalismen kan være med til at skabe udvikling og vækst for fattige mennesker, og er generelt stor tilhænger af den. Han er dog ikke ensidigt positiv overfor kapitalismen som den ser ud i dag. Yunus ser nemlig kapitalismen som et ikke fuldt udviklet system der har brug for en social side for at være fuldendt. Luxemburg har dog en helt anden kritisk indgangsvinkel til kapitalismen end Yunus. Hun mener at før kapitalismen kan eksistere har den brug for, at der er nogen der er udenfor det kapitalistiske system som kan undertrykkes. Mikrokredit lån ville derfor i hendes optik kunne ses som noget der er med til at inddrage ikke-kapitalister ind i kapitalismen for at udnytte dem. I Yunus optik er mikrokreditter dog ikke til for at få ikke-kapitalister ind i kapitalismen, men snarere for at skabe udvikling og vækst for de fattige. At mikrokreditter er med til at inddrage folk i kapitalismen understøttes af Webers teori om kapitalismens ånd. Hvis der ses på de 16 beslutninger, er det tydeligt at beslutning 5 og 13 er tydelige indikatorer for hvordan den kapitalistiske ånd bliver bragt til låntagerne i Grameen Bank. Dette kan altså ses som et eksempel på en inddragelse af ikke-kapitalister i kapitalismen. Det finder Luxemburg som en slet ting, mens Yunus finder det som en positiv udvikling. Et sted hvor Yunus og Luxemburg er enige, er ved holdningen til hybride virksomheder. De synes begge at hybride er en negativ ting. Luxemburg vil se det som endnu en inddragelse af ikke-kapitalister, desuden vil hun se det som en endnu større udnyttelse af ikke-kapitalister, da hybrider i Yunus optik betyder at man tjener penge på de fattige. Yunus mener at problemet ved hybrid, er at profitten til investorer til syvende og sidst vil være det direktøren vælger, hvis der skal tages et valg mellem den sociale profil og overskud til investorer. Dette kan underbygges af Webers opfattelse af kapitalismens ånd hvor der hele tiden skal stræbes efter at arbejde så meget som muligt, for at kunne akkumulere så meget som muligt.

48 5. Case studie I vores søgen efter en case er vi løbet ind i et problem, i forhold til vores metodologiske overvejelser ved valg af case (Se afsnit 2.3.). Der er ved lov indført strenge restriktioner overfor MFI er i form af maximale rentesatser og et forbud mod at arbejde som for-profit MFI i Bangladesh (Se afsnit 1.2.). Dette er uddybet i afsnittet om ASA (Se afsnit 5.1.). Det kan derfor ikke lade sig gøre at finde en case i Bangladesh som både arbejder for at afhjælpe fattigdom og for at tjene penge (medmindre vi havde valgt at se på en MFI, som arbejder ulovligt). Dog har vi i vores søgen fundet to MFI er, som vi vil arbejde med. Den ene er ASA, som i 2007 var placeret som nummer 1 på Forbes liste over top 50 MFI er (www.asa.org.bd 22 ). Desuden har de som følge af lovgivningen i Bangladesh udvidet deres forretning til udlandet, for at hente private investeringer til den internationale afdeling, et aspekt som deres grundlægger og præsident Shafiqual Haque Choudhury er en varm fortaler for. Den anden er SKS Microfinance. Dette er et indisk MFI der for nylig ansøgte om at blive børsnoteret på det indiske aktiemarked (Se afsnit 5.2.). Dette finder vi relevant for vores case studie, da det viser hvordan mikrofinansen i dette tilfælde arbejder sig ind på et forprofit marked. Studiet af de to virksomheder vil hovedsageligt være komparativt, ved en sammenligning af f.eks. deres regnskaber og rentesatser, for at se hvilken virksomhed der har hvilken effekt ved fattigdomsbekæmpelse, og hvilken virksomhed, henholdsvis social og hybrid, der har det største potentiale i forhold til fattigdomsbekæmpelse ASA ASA er et MFI og NGO etableret i 1978, med hovedsæde i Bangladesh. Grundlæggeren og præsidenten i ASA, Shafiqual Haque Choudhury, startede sit arbejde, da han efter års arbejde i diverse NGO er, blev træt af, at mange af disse, ikke arbejdede i tæt kontakt med de mennesker de ønskede at hjælpe. Derfor besluttede han sig for at hjælpe dem der 22

49 var dårligere stillet (www.asa.org.bd 23 ). I dag har ASA ca. 5,5 mio. aktive lånere og en tilbagebetalingsrate på over 99 % (www.asa.org.bd 24 ). Deres rentesats er på 15 % (www.microcapital.org 25 ) hvilket er det maximale i Bangladesh på grund af lovgivning på området. Deres succes kan skyldes en høj grad af effektivitet og at de hurtigt opnår FSS Financial Self Sufficiency betydende at de er finansielt selvforsynende - et mål de arbejder for at opnå i hver filial inden for 12 måneder (www.asa.org.bd 26 ). For at forstå dette begreb og deres succes, er en kort gennemgang af organisationsstrukturen nødvendig. ASA opererer i forskellige filialer, hvor hver filial er et område i Bangladesh, som de beslutter sig for skal indlemmes. Hver af disse filialer er styret af en manager, en assistent, en kontormedhjælper og fire låneofficerer. Disse låneofficerer har typisk hver 300 låneklienter, og hver låner starter typisk med at låne taka ca. 800 kr. Gennemsnitligt har hver låneofficer ca USD i udestående lån (www.asa.org.bd 27 ). Som nævnt tidligere er rentesatsen på mikrolån i Bangladesh vedtaget ved lov, til maximalt at være 15 % årligt og sammenlagt må den effektive rente ikke overstige 30 %. Ud over dette må MFI erne ikke arbejde som for-profit organisationer ifølge

50 lovgivningen (www.microcapital.org 28 ). Ifølge stifteren af ASA er dette et stort problem, når de trænger til en økonomisk saltvandsindsprøjtning og det kan være med til at hæmme MFI ens mulighed for at udvide hurtigt nok, og dermed nå de fattige indbyggere. The next challenge we are facing here in Bangladesh, I would say, is that microfinance institutions are not given for-profit status. This is a big challenge in front of us. We are trying hard to convince our government to allow us to function under a for-profit status - shareholding status - so that we can mobilize savings from the public, so that we can accept public deposits, so we can borrow from commercial sources, etc. This is the biggest challenge in front of us (www.microcapital.org 29 ). Da ASA ikke længere tager imod donationer, er de afhængige af deres lånere for at kunne udvide, altså når lånerne låner penge og betaler tilbage med renter, og ASA dermed øger deres kapital. Et af kravene til lånerne er også at de skal betale til forskellige forsikringsfonde. De ugentlige indbetalinger på omkring 10 taka (80 øre) per fond (opsparing, privat forsikring og forsikring af ens samlever), danner sammen med rentesatsen grundlaget for ASAs indestående kapital (www.asa.org.bd 30 ). Denne bruges til geninvesteringer i form af nye lån og til opstart af ny filialer. I 2009 var deres portefølje og opsparingsbalance sammenlagt på 576,5 mio. USD (www.asa.org.bd 31 ). Sammen med det høje antal lånere per ansat, bygger ASA bl.a. på principper om en simpel

51 organisationsstruktur, hurtig rekruttering og billig træning, samt simplificering og standardisering af arbejdsopgaver og lignende (www.asa.org.bd 32 ). Det lave antal af ansatte, sammenholdt med det store antal lånere, den høje tilbagebetalingsrate og organisationens principper, har været medvirkende til den succes som ASA kan bryste sig af i dag. ASAs arbejdsform og struktur har gjort at de i dag har udvidet til flere ulande, for at hjælpe dem med deres fattigdomsproblemer. Disse lande inkluderer Indien, Pakistan, Sri Lanka, Ghana, Filippinerne, Afghanistan, Cambodja og Nigeria. Disse lande er samlet under ASAInternational, kaldet ASAI (www.asa-international.com 33 ), som er opbygget på samme måde, som ASA Bangladesh, men her stopper ligheden også. Hvor ASA Bangladesh ikke må være for-profit og er afhængig af lånernes opsparing, har ASAI helt andre spilleregler. Deres investeringer kommer fra Catalyst Microfinance Investors (CMI), som blev oprettet i 2006 af Shafiqual Haque Choudhury, grundlæggeren af ASA, og Dirk Brouwer, administrerende direktør for Sequoia. Sequoia er et privat rådgivningsog aktieselskab med base i Storbritannien og Holland (www.sequia.eu 34 ). CMI henter deres kapital til ASAI fra pensionsfonde og store kommercielle investorer, som har fået øjnene op for det hurtigt voksende marked for mikrokredit (samt den høje tilbagebetalingsrate) (www.catalyst-microfinance.com 35 ). På deres hjemmeside skriver de således:

52 CMI believes that investment in efficient microfinance institutions (MFIs) can be both profitable and socially beneficial. (http://www.catalyst-microfinance.com/) ASAI har dog ikke profit for øje, men det har deres investorer, der kanaliserer deres kapital igennem virksomheden CMI. Her kunne problemet med hybridvirksomheder opstå. ASAI arbejder for at hjælpe de fattige, mens investorerne måske er der for at tjene penge og midt i mellem står CMI, som delvist er ejet af ASAI og delvist af Sequoia. CMI står altså med en part, der vil afhjælpe fattigdom og en der skal tjene penge til sine investorer. Ifølge CMI, og som nævnt tidligere af deres grundlægger, er private investeringer vejen frem for de fattige, da dette giver dem adgang til en stor sum kapital og desuden arbejder CMI for at skabe konkurrence på markedet, således at omkostninger mindskes, og rentesatserne for lånerne bliver lavere: Furthermore, by investing in efficient and scalable MFIs, CMI will contribute towards creating more competition in the sector, thereby reducing the costs of financial services to low-income clients. Finally, by generating sound returns, CMI hopes to attract more mainstream investors to the Microfinance Industry. Already, CMI has received funding from multiple private and institutional for-profit investors. Ultimately, access to this large pool of capital is required to answer the financial needs of the poor. (http://www.catalyst-microfinance.com/) Altså mener CMI at adgang til store mængder kapital giver bedre muligheder for at afhjælpe fattigdom SKS SKS Microfinance er et indisk for profit MFI (Microfinance Institute). SKS står for Swayam Krishi Sangem som på hindi betyder selv kultiverende samfund. Dr. Vikram Akula dannede SKS i 1997, i et forsøg på at udrydde fattigdom. Da han stadig var studerende rejste han USD og dannede SKS. Dengang var SKS en non-profit NGO (www.sksindia.com 36 ). I 2005 transformerede SKS sig fra en non-profit NGO til et 36

53 profit Non-Banking Financial Company (NBFC), altså en for-profit MFI. Det har de gjort på det grundlag, at hvis MFI er skal kunne tilbyde de estimerede 45 milliarder USD som de fattige har brug for på verdensplan, mener SKS at et indtog i det kommercielle marked er nødvendigt (www.sksindia.com 37 ). De skriver på deres hjemmeside, at de mener, at de ved at tilbyde profit til investorer kan tiltrække flere af disse og derfor kan skabe større kapital og dermed udvide og nå flere fattige mennesker, i modsætning til de sociale virksomheder hvor investorer får deres investering tilbage uden profit (www.sksindia.com 38 ). Samtidig har SKS en tilbagebetalingsrate på 99 % (www.sksindia.com 39 ). Desuden har SKS en rente på 12,5 % -15 % p.a. og en effektiv rente på 26,7 % - 31,4 % p.a. (www.sks-india.com 40 ). Grunden til den forskellige rente er at man i visse områder har større transaktionsomkostninger fordi beboelsen ikke er så tæt (www.sksindia.com 41 ). Grunden til at SKS har fanget vores interesse, er at de for nylig ansøgte om at blive børsnoterede. De foretog en Initial Public Offering, der betyder at SKS sætter deres virksomhed på aktiemarkedet og sætter deres aktier offentligt til salg. Dette skriver Michael Schlein og Michael Chu, som begge har arbejdet inden for mikrokredit i MFI en

54 ACCION i USA, i deres artikel på forbes.com (www.forbes.com 42 ). Ydermere skriver de at det er en milepæl inden for mikrofinans i hele verden. De mener at det er meget større end kun SKS, da flere højst sandsynlig vil følge trop og mikrofinans markedet vil udbrede sig. Samtidig fastslår de, at man ikke skal glemme kerneværdierne i, at det handler om at udrydde fattigdom, men at en kommercialisering af mikrokredit markedet vil øge udbredelsen af mikrokredit, da det kan give en økonomisk saltvandsindsprøjtning til MFI er der har brug for det (Schlein og Chu, 2010) Analyse af SKS og ASA regnskaber 42

55 I dette afsnit vil vi prøve at skabe et billede af hvorvidt disse to MFI er er i vækst, ved at analysere de regnskaber som de har offentliggjort på deres hjemmesider. Dette er gjort på det grundlag at vi vil forsøge at se en forskel imellem de to virksomheder i form af vækst, antal lånere og låne portefølje. Figur. Det vi ser på figur 1 er ASAs simplificerede version af deres regnskab. Vi bruger dette da en dybdegående analyse af regnskaberne ikke er relevant, men mere en generel forståelse af virksomhedernes drift. Øverst ser vi antallet af filialer, kunder, gennemsnitlig låne størrelse, altså fakta om MFI en generelt. I midten er der en boks der hedder Area of operations. Denne er interessant fordi vi her ser at 85 % af operationerne i ASA foregår i

56 rural områder, altså landområder der ligger langt væk. Dette betyder højere transaktionsomkostninger, hvilket kan give en højere rente. Når man ser på den nederste boks - Financial Profile - kan vi se hvordan ASA har udviklet sig finansielt fra 1992 til Øverst ser vi Portfolio size, dette er ASAs portefølje; deres kombinerede værdi i aktiver. Denne indeholder også de lån ASA nuværende har udestående da det egentligt er værdi som ASA har, men blot i hænderne på lånerne. Det er et interessant tal, da det er relativt højt og steget med næsten 200 millioner USD siden 2005, altså en stigning på omkring 90 %. Da ASA i Bangladesh er not-for-profit, vil vi her kigge nærmere på deres self-sufficiency, som i 1992 var på 47,03 %. Dette betyder at de kunne betale 47,03 % selv, men havde behov for enten støtte eller at låne de sidste 52,07 % for at blive finansielt self-sufficient. De efterfølgende år ser vi hvordan virksomheden er over 100 % finansielt selvforsynende og endda skaber overskud, som de kan reinvestere i virksomheden. Figur 2

57 Nedenfor ser vi regnskaber fra SKS Microfinance. Vi kigger også her på deres simplificerede version af regnskaberne. Igen kan vi starte med at se på de generelle fakta omkring virksomhedens omfang. De har omkring halvt så mange filialer som ASA men kun ca. 1/3 mindre ansatte. Selvom de har færre ansatte og færre filialer ser det ud til de har relativt samme antal medlemmer, her 5,3 millioner lånere, som ASA der har 5,5 millioner lånere. SKS antal medlemmer er endvidere steget fra i marts 2007 til 5,3 millioner i september Det der er interessant er deres udestående portefølje, som i ASAs tilfælde er omkring 400 millioner USD, og i SKS er over 700 millioner USD (skemaet vises i Indiske rupees, dette er omregnet med den nuværende valuta på 1 Indisk rupee = USD ( , altså er deres lånebeløb en del højere end ASAs på trods af relativt samme antal lånere. Ser man på henholdsvis SKS og ASAs levetid, kan man konkludere at SKS har oplevet en hurtigere vækst. De er fra marts 2007 til marts 2009 steget fra 10 millioner USD i indtægter til 121 millioner USD, set som Total Revenue. På 2 år er SKS gået fra en for-profit MFI med en profit efter skat på USD til en sum på 17 millioner USD. En stigning på over 2100 % Regnskabskonklusion Essensen af ovenstående regnskabsanalyse er at se forskellen på de to virksomheder og bruge disse til en forståelse og argumentation for eventuelle fordele og ulemper ved forprofit mikrofinans. Som nævnt tidligere er SKS steget enormt i forhold til ASA, på få år. Dette kan skyldes tre ting: For det første de generelle omkostninger der kan gøre en stor forskel. SKS har færre filialer og har ca. 300 lånere pr. ansat i forhold til ASAs 230 (dette er udregnet ud fra låner/ansat). Samtidig har SKS færre filialer og må derfor tænkes at have en mere koncentreret lånerbase. Flere mennesker i samme område kan give færre

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere