Teoretisk modul: Involvering af interessenter. Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Elsa Faria

Transkript

1 Teoretisk modul: Involvering af interessenter Forfattere: Kirsten Schmidt Cristina Rocha Med bidrag fra Elsa Faria

2 Introduktion til modulet Formål: At forklare hvad og hvem interessenter er; At forklare hvorfor og hvordan interessenterne bør involveres I designprocessen; At præsentere en metode til at involovere interessenterne; At give eksempler på involverimg af interessenterne. Introduktion til involvering af interessenter Derfor bør interessentinvolvering forholde sig til begge niveauer.. Som designer er det nødvendigt at samarbejde med kolleger fra andre vidensområder og at sikre, at involveringen af interessenterne og deres ønsker til bæredygtighed, er I overensstemmelse med ledelsens overordnede forretningssgtrategier. Baggrundsmateriale Mere omfattende viden om involvering af interessenter findes i baggrundsmaterialet på Involvering af interessenter er en løbende og kompleks proces, def involverer mange forskellige personer og organisationer. Desuden varierer det hen over faserne med at definere, designe og lancere nye produkter og løsninmger. Enhver organisation har interessenter, og at kortlægge og forstå blandt andet kundernes behov er en almindelig opgave. Fokus på bæredygtighed tilføjer imidlertid nye interessenter og nye typer af interesser til det eksisterende billede. For at forstå interessenternes perspektiver, kan det være nødvendigt at se på både virksomheds- og produktniveauet, for kunder køber et produkt, men handler med en virksomhed, og forventninger til bæredygtighedshensyn findes på begge niveauer.

3 Involvering af interessenter Præsentation

4 Involvering af interessenter En interessent er en person eller organisation, som har en interesse. Derfor er man nødt til at kortlægge både interessenterne og deres interesser. I relation til DfB, kan interesserne for eksempel være relateret til ressourceforbrug og produktets levetid, til sundhedsaspekter i forbindelse med produktion og anvendelse af produktet, eller til håndtering af affald. Involvering af interessenter i DfB kan: Give ideer til bæredygtige løsninger Hjælpe virksomheden med at implementere forbedringerne Afklare prioriteringer relateret til bæredygtighed Bidrage med ressourcer Forbedre goodwill og branding En interessent er et individ eller en gruppe som har en enhver type interesse i en organisations beslutninger eller aktiviteter ISO guidance standard on Social Responsibility, definition (egen oversættelse)

5 Interessent kategorier En organisation kan have mange interessenter. Nogle er direkte relateret til DfB projektet, mens andre påvirker den kontekst, som DfB løsningen skal integreres i. Designeren skal lokalisere de relevante interessenter både internt i organisationen og eksternt. Det anbefales at samarbejde med kolleger, som har adgang til viden om interessenternes interesser. Et DfB projekt indgår i en større sammenhæng

6 Involvering af interessenter Involvering af interessenter en løbende proces

7 Trin i involvering af interessenter i DfB Forberedelse: Definer formål og omfang af involveringen. Herefter: Trin 1: Identificer relevante interessenter og deres interesser Trin 2: Prioriter interesserne i relation til forretningsstrategien Trin 3: Prioriter hvilke interessenter, der skal involveres i design projektet Trin 4: Relater de prioriterede interessenter til faserne i DfB processen og udarbejd en handlingsplan for involvering af interessenterne

8 Værktøj til interessentanalyse

9 Involvering af interessenter Forberedelse: Definer formål og omfang

10 Involvering af interessenter definition af formål En omfattende interessentanalyse kan være kompleks og ressourcekrævende. Start derfor med at definere: - Det specifikke formål med analysen - Omfanget af den forventede involvering af interessenterne Eksempler: 1. Brugerinvolvering for at vurdere specifikke bæredygtighedsforbedringer 2. Opbygning af en bredere forståelse for, hvad der anses som bæredygtig kvalitet blandt trendsettere, NGO er eller på markedet

11 Involvering af interessenter Trin 1: Identificer interessenter og deres interesser

12 Involvering af interessenter trin 1, identifikation Interessenter repræsenterer forskellige former for værdier, illustreret af de fire netværk: 1. Forretningsnetværk: Økonomiske resultater 2. Reguleringsnetværk: Lovkrav 3. Vidensnetværk: Risici og potentialer relateret til bæredygtighed - inkluderer interne interessenter 4. Individuelle netværk: Etiske normer for social ansvarlighed Inspireret af Søndergard et al, 1997

13 Involvering af interessenter trin 1, identifikation Interne interessenter som er en del af vidennetværket bør involveres da de vil blive direkte engageret i at udvikle, producere og markedsføre den nye, bæredygtige løsning. Desuden kan de interne interessenter have værdifuld information om og kontakt til (nogle af) de eksterne potentielle interessenter Og kan derfor også være med til at prioritere de eksterne interessenter og deres interesser.

14 Involvering af interessenter trin 1, interesser At forstå de (eksterne) interessenters interesser er vigtigt, men kan være svært. Især når det drejer sig om interessenter, som organisationen ikke i forvejen har kontakt med. For at afdække potentielt relevante, men for organisation ukendte bæredygtighedsinteresser, kan ISO Guidance standard on Social Responsibility* tjene til inspiration. Standarden omfatter 7 kerneområder med 37 relaterede emner. Af disse er 22 relevante for DfB. * Er ikke oversat til dansk

15 Involvering af interessenter trin 1, interesser ISO Eksempler på DfB relevante emner

16 Involvering af interessenter Trin 2: Prioritering af interesser i relation til forretningsstrategien

17 Involvering af interessenter trin 2, forretningsstrategi Strategisk prioritering af identificerede interesser på tre niveauer Top niveau Mellem niveau Basis niveau

18 Involvering af interessenter Trin 3: Prioritering af hvilke interessenter, der skal involveres i DfB projektet

19 Involvering af interessenter trin 3, prioritering af interessenter for DfB projektet Prioriter de identificerede interessenter ud fra deres magt og interesse i DfB projektet. Interessenter med høj magt og interesse bør involveresaktivt i DfB projektet. Overvej om andre interessenter bør informeres eller kan levere relevante input. Inspireret af MindTools

20 Involvering af interessenter trin 3, relatere til DfB projektet Vurdering af interessenternes magt og interesse: Høj magt kan for eksempel relatere til: - Adgang til strategiske ressourcer (materialer, finansielle, teknologier, viden, ) - Markedsadgang (eksisterende eller nye markeder) - Produktions- og andre tilladelser Høj interesse kan for eksempel relatere til: - Social ansvarlighed, fx lighed eller adgang til information - Beskyttelse af miljø, kulturarv, lokale traditioner og know-how, osv. - Afhængighed af virksomhedens prioriteringer - Trendsettere på markeds- eller samfundsniveau - Ideer til nye, bæredygtige løsninger

21 Involvering af interessenter Trin 4: Relatere prioriterede interessenter til faserne i DfB processen

22 Involvering af interessenter trin 4, link til DfB processen Overvej hvilke interessenter og interesser, der er relevante i de forskellige DfB faser: 1. I de indledende faser inkluderes emner relateret til den overordnede politik og strategi. 2. Her inkluderes interesser relateret til DfB ideer og principper. 3. Inkluder konkrete krav og forventninger til produktet. 4. Interessenter med betydning for realisering af løsningen.

23 Involvering af interessenter Trin 4: Handlingsplan for involvering af de prioriterede interesenter

24 Involvering af interessenter trin 4, handlingsplan Handlingsplanen udarbejdes til støtte for ledelsens diskussioner og stillingtagen til hvilke af de prioriterede interessenter, der skal involveres aktivt I DfB projektet, og hvordan det skal foregå Ledelsens beslutning overføres til Design Resuméet.

25 Involvering af interessenter Referencer og supplerende litteratur

26 Referencer og supplerende litteratur AccountAbility (2015): AA1000 Stakeholder Engagement Standard. London: AccountAbility. Crane, A. & Ruebottom, T. (2011). Stakeholder Theory and Social Identity: Rethinking Stakeholder Identification. Journal of Business Ethics, 102, Driessen, P.H. & Hillebrandt, B. (2013). Integrating Multiple Stakeholder Issues in New Product Development: An Exploration. Journal of Product Innovation Management 30(2), Hohnen P. & Potts J. (Eds.) (2007). Corporate Social Responsibility. An Implementation Guide for Business. Part 3: The importance of stakeholder engagement, p [online]. Winnipeg, Canada: International Institute of Sustainable Development. [Accessed ]. approach to develop sustainable product service systems: examples taken from the environmentally friendly innovation Italian prize. Journal of Cleaner Production 11, pp Moratis L. & Cochius T. (2011). ISO 26000: The Business Guide to the New Standard on Social Responsibility. Sheffield, UK: Greenleaf Publishing Limited. Munksgaard, K., Clarke, A.H., Storvang, P. & Erichsen, P. (2012). Product development with multiple partners: Strategies and conflicts in networks. Journal of Industrial Marketing Management 41, pp Rasmussen, J. (2009). CUUSOO en demokratisk designproces eller en trussel for design? [online]. [Accessed ].

27 Referencer og supplerende litteratur (fortsat) Rocha, C., Camocho, D., Bajouco, S., Gonçalves, A., Arroz, M.H., Baroso, M., Brarens, I., Grais, P.G., Almeida, M., Carradas, F., Frade, J., Fernandes, F., Zugasti, I., Errazkin, O., Eguskizaga, X., Celades, I., Dosdá, T.R., Badí, N.C., Aravossis, K., & Somakos, L. (2011). InEDIC Ecodesign Manual. Developed within EU project InEDIC Innovation and Ecodesign in the Ceramic Industry, 2009/2011. Thompson, R.. Stakeholder Analysis. Three steps to perform Stakeholder Analysis. [online]. Wiltshire, UK: MindTools. [Accessed ]. Vezzoli, C. & Manzini, E. (2008). Design for Environmental Sustainability. London: Springer. Rocha, C. & Schmidt, K. (2014). The ISO standard as a driver for systemic Design for Sustainability. Conference paper, European Roundtable for Sustainable Consumption and Production, Portoroz, Slovenia. Søndergaard et al. (1997): Renere produktion I et innovationsperspektiv. In: Holm J. et al (ed.): Miljøregulering tværfaglige studier. Roskilde, Denmark: Roskilde Universitetsforlag.

28