DISPOSITIONSFORSLAG UNGDOMSBOLIGER I DET TIDLIGERE GRENAA DAMPVÆVERI September Fornæsvej 9 DK-8500 Grenaa

Transkript

1 DISPOSITIONSFORSLAG UNGDOMSBOLIGER I DET TIDLIGERE GRENAA DAMPVÆVERI September 2012 Fornæsvej 9 DK-8500 Grenaa

2 1 INDHOLD REDEGØRELSE 1. Introduktion: 1.1. Historie og idégrundlag.....s Den arkitektoniske idé.....s Materialer.....s Funktion......s Komplettering.....s Fundering......s Konstruktion......s Teknik s Bæredygtighed......s Bybilledet......s Placering......s. 17

3 HISTORIE OG IDÉGRUNDLAG GRENAA DAMPVÆVERI - FRA INDUSTRI TIL UNGDOMSBOLIG Grenaa var en fuldt udbygget industriby, indtil globaliseringen indhentede mange af byens fabrikker omkring årtusindeskiftet - herunder Grenaa Dampvæveri. Byen er ved at finde ny identitet og i den anledning er Grenaa Dampvæveri kommet i spil. Dampvæveriets kedelhus, Turbinehus og bygning til vandrensning skifter funktion og skal nu facilitere boliger til Grenaas ungdom. Rammerne for konvertering af disse bygninger er bl.a.: _Vedvarende formidling af historien. _Forhold til den eksisterende skala. _Hensyn til de eksisterende og omkringliggende bygninger. _Formidling af ny brug med respekt for historien. _Formidling af nutidig byggeteknik og derved samtid. _Historisk genkendelsesværdi i bybilledet _En markant bygning i Grenaa. _Prisbevidste løsninger med æstetik værdi. FRA FORTID TIL NUTID - FUNKTIONSSKIFTE Som et led i funktionsskiftet, spiller formidlingen af både fortiden og nutiden ind. Det er hensigten, at man umiddelbart forstår, at det er en industribygning genopført med en ny funktion. Det statiske udtryk som Grenaa Dampvæveri udtrykker opløses blødt med mere dynamiske elementer og nutidige byggeteknikker. Der stiles mod to systemer, hvor det forskellige understøtter og derved fremhæver hinandens udtryk. Det er vigtigt, at den forhenværende industribygning indskriver sig i bybilledet som historisk element og at man stadig får fornemmelsen af skala og statik set ude fra. KONTINUERLIG TRANSFORMATION Pga. bygningens tilstand er man nødsaget til at genopbygge. Her kan den nye funktion og genopbygningen betragtes som et led i den gamle bygnings lange historie, hvor bygningen flere gange er blevet transformeret - bla. udskiftede man det meste af facaden, da kedlerne skulle tages ud i juni 1977 i forbindelse med opførsel af en ny vævesal og i samme periode begyndte skorstenen at smuldre i toppen, hvorfor den fik tilført en ny top i rustfrit stål i maj I 2012 får både skorstenen og bygningen nye funktioner, som giver historien om Grenaa Dampvæveri endnu et narrativt lag.

4 DEN ARKITEKTONISKE IDÉ 1/3 EKSISTERENDE KONSTRUKTION SOM RAMME - FAGOPDELING ANVENDES SOM HISTORISK UDGANGSPUNKT Som overordnet ramme tages der udgangspunkt i den eksisterende bygnings fag i rød tegl indrammet med hvid beton. Således sikres det, at den nyopførte bygning har den overordnede form og skala som historisk reference. Endvidere vil fagopdelingen forholde sig til de eksisterende omkringliggende bygninger. VEST NORD ØST SYD mod Østerbrogade OVERORDNET PRINCIP - FORTID MØDER NUTID Den nye funktion som ungdomsboliger medfører et større behov for dagslys. Dette behov anvendes til at tilføre dynamik til den fagopdelte bygning, som i sig selv tegner et vertikalt og statisk billede. Den fagopdelte facade folder sig om bygningens nye funktioner, som er med til at bryde den statiske opbygning. Herved mødes fortid og nutid og er med til at fremhæve de to historier. Den fagopdelte facade folder sig om bygningens nye funktioner, hvorved det statiske udtryk brydes.

5 DEN ARKITEKTONISKE IDÉ 2/3 NY FUNKTION TIL SKORSTENEN - FORTID MØDER NUTID Ved at gentænke skorstenen som et funktionelt element, skaber man ligeledes reference til historien samtidig med at den nye funktion fremhæves. Skorstenen bygges op som elevatortårn - skorstenen afkortes og elevatoren forsættes i sin tekniske natur op til en tagterrasse - Fortid og nutid mødes. Strukturen føres videre op, svarende til den eksisterende skorstenshøjde. Skorstenen kobles til bygningen i form af gangbroer som en reference til det industrielle. Den øvre del, der fremstår som skelettet af den tidligere skorsten, kan bla. anvendes til antenner, som indbygges i strukturen. På den eksisterende skorsten er der idag monteret antenner i toppen. Nutid Fortid

6 DEN ARKITEKTONISKE IDÉ 3/3 DETALJEN SMÅ REFERENCER FRA DEN INDUSTRIELLE PERIODE Der er flere små elementer, som kan trækkes ind i det nye byggeri som referencer til stedets historie. F. eks. kan man anvende GD logoet fra skorstenen i en fremtidig udendørs belægning og de fine røde og gule klinker fra kedelhuset genanvendes i indgangen ved skorstenen. Endvidere gengives kedelbygningens store tragte i en version, hvor de danner overdækning for cykelparkeringen.

7 MATERIALER Bygningens sydfacade Facade Vest 1:200 FORMIDLER AF NUTIDEN VINDUESKONSTRUKTION SOM FUNKTIONENS REFERENCE Vinduet har en dynamisk funktion, både i form af de aktiviteter, som foregår bagved og endvidere på den måde, det bringer nyt liv til facaden. Vinduets udformning er særlig vigtig pga. bygningens dybde samtidig med, at man i en boligfunktion stiler efter at få mest muligt dagslys ind i bygningen. Som et overordnet princip kommer inspirationen fra den nuværende bygnings sydfacade. Løsningen søger at give plads til dynamikken, som foregår bagved. MATERIALETS BETYDNING Bygningen er opbygget med fag, hvor der hhv. er fokus på vinduer og fokus på tegl. Dette er forholdt til den eksisterende opdeling. De fag hvor teglen er i fokus, er vinduet sænket ind i facaden. De fag hvor vinduet er i fokus, arbejdes der med direkte reference til sydfacaden og dens historik. Vinduerne er bygget op som forskudte moduler, som formidler en dynamik og funktionen som levested. DYNAMIKKEN Forskydningen som tegnes af de store vinduespartier er ikke kun med til at skabe en dynamisk facade, men er også medvirkende til at mange af værelserne fremstår som unikke med et variabelt lysindtag, selvom de er forholdsvis ens i form og størrelse. KONTRASTEN OG REFERENCEN Som refererance til den eksisterende bygning opbygges de store markante vinduespartier med en kraftig grov ramme, der indgår og fremstår som en del af facadens opbygning. Denne ramme kontrasteres med vinduer opbygget af smalle profiler, hvorved rammerne og profilerne fremhæver hinandens udtryk. Eksisterende vinduesprofil Ny vinduesprofil DET NEUTRALE I de fag af facaden, hvor teglen fremhæves, forsænkes vinduerne, således at de fremstår som huller i facaden. De fremstår uden profiler og ramme, som skjules udefra. Herved trækkes fokus mod de store vinduespartier og den rene teglfacade. TEGL - MATERIALETS GENGIVELSE For at opnå en stoflighed, der repræsenterer det historiske, vælges der blødstrøjne sten med så identisk et udtryk som muligt i forhold til det eksisterende. Indsænkede vinduer

8 7 N 1.4. FUNKTION 1/2 FUNK TI O NSPR I NC I P FR A STR I N G E NT I ND U STR I TI L I NTI M BO L I G Den industrielle rute gentages fra skorstenen (nu elevator) ind i bygningen. Denne rute opløses vha. teknikskaktene, som således former passagearealet. Herved dannes der lommer i forbindelse med lejlighedernes indgang og man opnår et mere intimt miljø. Dette er også et redskab til at opretholde en vis dynamik, samtidig med at gangarealerne er minimeret mest muligt. Værelserne placeres langs facaderne for at give ophold i dagslys og gøre bygningen levende. Funktionsrummene er indadvendte pga. bygningens dybde. Disse oplyses via vinduer som placeres over døre og langs tilstødende værelsesvæg. Stueplan 1:200 Via en lysskakt integreres der dagslys centralt i bygningen, her fra kan man fra de øvre étager, gennem et glasloft, følge med i hvad der foregår i vaskeriet i stueetagen. Endvidere tillader placeringen af gangarealer, at der hentes dagslys ind i bygningens gavle og ved trappeopgange. Der bygges 53 ungdomsboliger til 103 beboere, heraf 3 handicapboliger med reference til DS3028. Der er krav om maksimum 50 m2 inkl. fællesareal pr. bolig. Der arbejdes med et teknisk logisk byggesystem, repetitiv installation og modulopbygning sal 1:200

9

10 FUNKTION 2/2 BOLIGTYPER Der findes 2 typer lejligheder. Den ene type er indrettet til 2 beboere og udgør hovedparten af lejlighederne (50 stk.). Den anden er indrettet til kørestolsbrugere og er indrettet til en beboer. Boligtype 1 består af 2 værelser, hvor hvert værelse som et møbleringsforslag er indrettet med en seng og opbevaringsskabe ved siden af sengen og over sengen. Til boligen hører et mindre køkken med skabsplads foroven og forneden. Toilet og bad er indrettet med en bruseniche på 900x900 mm. Boligtype 2 består af 1 soveværelse og en stue/arbejdsværelse. Her foreslås opbevaringsskabe i soveværelset. Til boligen hører et mindre køkken med skabsplads. Boligen er indrettet i henhold til DS3028. Boligtype 1 For at trække mest muligt lys ind i de inderste rum af lejligheden, er boligtype 1 forsynet med vinduer i 2100mms højde over døre og væg mellem lejlighed og køkken. Boligtype er forsynet med vindue over badeværelsesdøren. Boligtype 2 handicapvenlige

11 KOMPLETTERING MATERIALER Materialer inde i bygningen vælges ud fra den tanke, at bygningen stadig skal fremstå med en industriel reference samtidig med at den nu indeholder boliger. Materialerne er således primært i gang og fællesarealer rå og metalliske, men opblødes af enkelte pangfarver og fokus på stofligheden og kvaliteten i selve materialet. Et eksempel er trapperne, som udføres i beton med klar Epoxylak, med metalskinner og orange højglans gelænder Gangarealer hvor beton og zink mikses med pangfarver og blødt lys ved indgangene

12 FUNDERING BYGNINGSBASIS GEOTEKNISKE FORHOLD Der er udført undersøgelser af jordbundsforholdene på grunden i form af en orienterende geoteknisk prøveboring. Boringen er ført knap 10 m under. I forbindelse med boringen er der som forventet truffet lettere komplicerede bundforhold. Øverst i boringen træffes fyld i en mægtighed på 1,60 m. Der er udelukkende tale om sandet og gruset muld, stedvist med indhold af teglrester o.l.. Mægtigheden kan variere væsentligt på området, specielt hvis eksisterende forsyningsledninger, tidligere kælderudgravninger o.l. krydser de planlagte byggefelter. Fyldlagene underlejres af postglaciale marine aflejringer, øverst i form af sand efterfulgt af gytje (blødbund). De postglaciale lag er truffet til 5,0 m under terræn. Lagene kan ikke regnes for bærende. Herunder og til boringens bund 9,5m under terræn træffes intakte istidsaflejringer. Der træffes udelukkende moræneler (gletscheraflejringer), der er stærkt præget af kalkundergrunden. Ved borearbejdets afslutning er der truffet frit vandspejl i boringen ca. 3 m under terræn. Der er tale om det primære grundvandsspejl. Niveauet vil kun variere svagt afhængigt af årstid og nedbør. FUNDERINGSMETODE På grund af de ovennævnte jordbundsforhold kan bygningen ikke funderes på traditionel vis, med stribe og punktfundamenter ført til frostfri dybde. De miljømæssige forhold på grunden gør desuden, at så lidt jordhåndtering som muligt vil være at foretrække. I forhold til ovennævnte udføres fundamenterne derfor, som et system af borede betonpæle og fundamentsbjælker under de bærende og stabiliserende facader og skillevægge. Terrændækket i stueetagen udføres som et selvbærende dæk, der spænder mellem fundamentsbjælkerne.

13 KONSTRUKTION KONSTRUKTIONSPRINCIP Generelt opføres bygningen efter kendte og gennemprøvede byggeprincipper. Der anvendes robuste og så vidt muligt miljøvenlige løsninger. Bygningen opbygges som en skivebygning med bærende facader i højisolerede betonelementer, samt bærende og stabiliserende skillevægge i betonelementer. Skillevæggene (blå) fungerer som lejlighedsskel mod tilstødende lejligheder og mod gangarealer og er gennemgående i hele bygningens højde. Etagedækkene udføres i beton-dækelementer. Etagedækkene sikrer fordelingen af de vandrette kræfter i bygningen til de stabiliserende vægge. Skillevægge og etagedæk udføres, så der sikres tilfredsstillende lydforhold mellem de enkelte lejligheder og mod gangarealer. I de enkelte lejligheder udføres skillevæggene mellem værelserne og mod køkken som lette skillevægge med stålskelet beklædt med gips eller letbeton. Vægge omkring toiletkernerne udføres i betonelementer. Eventuelt kan toilet og baderum udføres som præfabrikerede moduler.

14 TEKNIK INSTALLATIONSPRINCIP 1500 mm Bygningens tekniske installationer skjules eller indarbejdes som en del af bygningens udformning. Der placeres en række lodrette installationsskakte centralt i bygningen i forbindelse med gangarealerne. Skaktene fungerer som hovedføringsveje for de tekniske installationer til de enkelte etager og indgår som en afgrænsning af gangarealerne og er her med til at skabe variation i gangforløbet. Ventilationsanlæggene placeres på taget, hvor de inddækkes og indgår som en del af tagterrassens møblering. Stor tagterrasse - skitse Ventilationsskakte som møbleringselement tidligt principsnit

15 13 N 1.9. BÆREDYGTIGHED TOPPEN AF BYGNINGEN FRA TAG TIL ENERGI - FRA LOFT TIL TAGTERRASSE Tagterrasse tidlig principplan 1:200 Stor tagterrasse - skitse BÆREDYGTIGE FÆLLESAREALER I den øverste del af bygningen bygges en tagterrasse. Taget brydes og tillader dermed både panoramaudsigt og tagterrasse effekt. Det brudte tag opbygges med integrerede solceller, som lader lyset komme igennem. På den måde sikrer man områder med og uden skygge i det fri. Det eksisterende hvide hus på toppen genopbygges i en glas og stålkonstruktion, som harmonerer med elevatorens udtryk på samme etage. Huset er uopvarmet og har flere anvendelsesmuligheder. Som udgangspunkt er det fælles udearealer, hvor man kan have forskellige aktiviteter. Det er her, man kan introducere Urban Farming, hvor man dyrker CO2-optagende planter. Ligesom det er her, at man opsamler regnvandet og genanvender det i bygningens processer så som toiletskyl. BÆREDYGTIGE TRANSPORT Ved bygningen anlægges cykelparking til alle lejligheder og det er brugerens tanke, at der i forbindelse hermed kan opstilles ladestationer til el-scootere. Stor tagterrasse - skitse Tagterrasse tidlig principsnit 1:100 eks. på solceller, hvor lyset trænger igennem

16 BYBILLEDET 1/4 HELHEDEN INDSKRIVNING I BYBILLEDET SOM HISTORISK ELEMENT Som overordnet ramme er der taget udgangspunkt i den eksisterende bygnings fag i rød tegl og hvid beton. Således sikres det at den nyopførte bygning har den overordnede form og skala som historisk reference. Endvidere vil fagopdelingen forholde sig til de omkringliggende bygninger. Bygningens nye funktion formidles i form af vinduernes opbygning. Bygning set fra sydøst (Østerbrogade)

17 BYBILLEDET 2/4 Bygningen set fra nordøst (parkeringspladsen ved Kvickly)

18 BYBILLEDET 3/4 Bygning set om aftenen - set fra sydøst (Østerbrogade)

19 Bygning set om aftenen - set fra nordvest (v. Kvickley) 2.0. BYBILLEDET 4/4

20 PLACERING H OV E D D I SPO SI TI O N Bygningen er en genopførsel af Kedelhus, Turbinehus og bygningen til vandrensning i det tidligere Grenaa Dampvæveri. Den følger den oprindelige form, men er dog en lille smule smallere. Den bygges i 5 etagers højde og sluttes af med en tagterrasse. Bygningen peger ud mod bygaden Østerbrogade og er placeret i nærhed af indkøbsfaciliteter og skoler. AD G ANG SFO R H O LD Man ankommer til hovedindgangen fra Østerbrogade som ligger syd for bygningen. Via hovedingangen er der niveaufri adgang til 9 lejligheder, heraf 3 lejligheder til kørestolsbrugere. Der er adgang til de øvrige etager via 2 trappesektioner samt en elevator. Den sekundære indgang ligger mod nord og i forbindelse med elevatoren. Der er nødudgang i forbindelse med en trappeopgang i bygningens sydfacade. Beliggenhedsplan