BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 . 429?? Marts 2004 Blad 429 Arbejdsgruppen om kommunal struktur Som det er medlemmerne bekendt har foreningen nedsat en arbejdsgruppe med Carsten Anderskov som formand. Læs herom på blad 432 og send ideer og bemærkninger til bestyrelsens høringssvar vedr. strukturkommissionen inden d. 18. marts. Fra specialundervisning til normalundervisning Møde om pædagoguddannelsen Børnetopmøde og børnepolitik Handlingsplan børnekultur Udspil om læreruddannelsen fra Socialdemokraterne og det Radikale Venstre Anmeldelse af publikationen fremtidens uddannelse KL har udarbejdet en ny håndbog for familieplejeområdet Læs om BKF-bestyrelsens debatoplæg på blad 433. Se oplægget i sin helhed på BKF er inviteret til at holde oplæg for Folketingets Socialudvalg og Uddannelsesudvalg på en minihøring om pædagoguddannelsen og pædagogkompetencer. Læs mere på blad 435. Læs bestyrelsens anmeldelse af KL s børnepolitik på blad 435. Det er bestyrelsens opfattelse, at KL fortjener ros for afviklingen af og indholdet i børnetopmødet. Lanceringen af barnets bog i forbindelse med topmødet må klart revurderes, f.eks. i form af en eksempelsamling til kommunerne, der kan tage luften ud af den stærke kritik, som bogen har medført. Læs også BKF s indspil om emnet opdragelse på Læs om Det børnekulturelle netværks handlingsplan på blad 434. Se også Såvel Socialdemokraterne som Det radikale Venstre har udarbejdet nogle mindre notater om forventningerne til en kommende reform af lærer- og pædagoguddannelserne. Begge partier er af den opfattelse, at læreruddannelsen ikke trænger til en grundlæggende reform og at enhedslæreruddannelsen skal bevares. Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget om lærer- og pædagoguddannelserne forventes at foreligge med udgangen af marts. Læs mere på blad 438. Undervisningsministeriet har udarbejdet en meget læsværdig publikation om fremtidens uddannelse. Læs foreningens anmeldelse heraf på blad 437. Formålet med Familieplejehåndbogen er at vejlede de kommunale sags-behandlere og familieplejekonsulenter i alle de relevante aspekter af familieplejesager. Håndbogen kan benyttes som et arbejdsredskab for den enkelte medarbejder og som inspiration for den faglige ledelse i forhold til at lægge retningslinjer for kommunens indsats på familieplejeområdet. Håndbogen kan ligeledes bruges som introduktion og vejledning til plejefamilierne. Håndbogen beskriver således en række af de forhold og betingelser, der er forbundet med at være plejefamilie. Den

2 . 430?? Digitalisering af god sagsbehandling på børne- og ungeområdet Marts 2004 Blad 430 nye Familieplejehåndbog kan rekvireres ved henvendelse til Kommune-information. Det Kommunale Digitaliserings Råd (DKD) har i 2003 gennemført et projekt om sårbare børn og unge. Projektets formål har været at fremme en god administrativ praksis på området understøttet af IT. DKD-projektet indgår som et delprojekt under Den Digitale Taksforce, der i 2003 har etableret et særligt indsatsområde omkring sårbare børn og unge. Formålet med indsatsområdet er at sikre en bedre styring og sagsbehandling på området gennem: mere systematik i sagsbehandlingen bedre matchning af behov og tilbud integration af økonomiske og socialfaglige overvejelser bedre ledelsesinformation til planlægning og styring af indsatsen mindre administrativ byrde for sagsbehandlerne. Projektet har haft sit primære fokus på, hvordan den enkelte medarbejder både sagsbehandlere, ledere og administrativt personale bedst muligt kan understøttes digitalt. Blandt de konkrete resultater af projektet er en drejebog - God sagsbehandling på børne- og ungeområdet (publiceret på KLs hjemmeside Beskrivelserne og anbefalingerne i drejebogen baserer sig på en system-atiseret tilgang til sagsbehandlingen, samt en systematiseret opsamling af data, både til brug for den enkelte sagsbehandler men også til brug for ledelsen i vurderingen af ressourcer og prioriteringer af indsatsen. Drejebogen kan benyttes som grundlag for en videreudvikling af ind-satsen i den enkelte kommune samt som grundlag for IT- leverandører, der ønsker at udvikle værktøjer, der understøtter anbefalingerne og dermed sagsbehandlernes arbejde. KABU projektets status KABU projektet kvalitetsudvikling af anbringelser af børn uden for hjemmet er på vej ind i en ny fase. I efteråret 2003 blev 56 projekter bevilget støtte fra KABU puljen. Projekterne fordeler sig mellem metodeudvikling, dokumentation og formidling. Delprojekterne er fordelt, så de omfatter projekter på såvel institutioner, opholdssteder, famileplejeregi, i kommuner, i amter, i uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og på forskningsinstitutioner. KABU sekretariatet er aktuelt i gang med at planlægge netværksgrupper af projektledere fra de 56 projekter, baseret på disses geografiske forankring. I maj måned afholdes to formidlingsdage for delprojekterne ét øst for og ét vest for Storebælt. KABU projektets journalist vil her introducere og søge at opkvalificere den faglige formidling af projekterne. BKF er repræsenteret i KABU Netværket. Projektet kan i øvrigt følges på på

3 . 431?? Ny betalingsaftale med COPY DAN Marts 2004 Blad 431 KL har i samarbejde med COPY-DAN lavet udkast til en revideret ram-meaftale for betaling af kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale til brug i undervisningen på grundskolerne. En indledende undersøgelse af kopimønstret påviste en markant stigning i skolernes kopiering af op-havsretligt beskyttet materiale, hvilket medfører en stigning i skolernes udgifter til kopiering. Stigningen vil på små skoler med op til 7. klasse-trin udgøre ca. 53 kroner. For større skoler med elever over 7. klassetrin vil udgiften pr. elev udgøre ca. 106 kroner pr. elev. Det skriver KL i denne Administrative information til borgmestre, børne- og kulturdirek-tører, skolechefer og økonomichefer. Læs mere: På blad 439 kan du læse om den konkrete forlængelse af KVIS-projektet og udmøntningen af de såkaldte satspuljemidler. KVIS og satspuljemidler Meritlæreruddannelsen begrænses Chefens ledelsesudfordring Medlem af gymnasieudvalg Arbejdsgruppen om ny kommunal struktur Undervisningsminister Ulla Tørnæs imødekommer nu ønsket om at begrænse tilgangen til uddannelsen som meritlærer. Det skal ske gradvist over en treårig periode og målet er 900 meritstuderende om året fra Baggrunden er, at der uddannes for mange på meritlæreruddannelsen. Undervisningsministeren foreslår en gradvis begrænsning af tilgangen til uddannelsen, så der i år optages 1800 meritstuderende faldende til 900 i COK tilbyder kurset: Chefens ledelsesudfordring - børne- og kulturområdet i kommunalreformen ( ) for chefer på børne- og kulturområdet. Kurset er udviklet i samarbejde med BKF og KL. Se også BKF s formand er af Undervisningsministeriet blevet personligt udpeget til et udvalg, der skal følge implementeringen af den nye gymnasiereform. Blandt de øvrige medlemmer er Rektor Marianne Zibrandtsen, Professor Ditlev Tamm, Chefredaktør Tøger Seidenfaden, Hanne Schou, DI og Biskop Jan Lindhardt. I gang Gruppen har holdt sit første møde og det kunne, ikke overraskende, konstateres at der virkelig er sat en udvikling i gang, som det forekommer svært at sætte i stå, uanset at nogle politiske kræfter er begyndt at citere fra den gamle musical, Stop verden, jeg vil af! Der arbejdes uden tvivl på fuld kraft rundt omkring med at indsamle nøgletal fra de omkring liggende kommuner, der kunne indgås ægteskab med; der fremkommer politiske udmeldinger, nogle med skæbnesvangre følger for den pågældende politikers fremtidige karriere; der sendes prøveballoner op, og der lanceres nogle steder i landet nye kommunesammenlægninger, der kommer langt over såvel de indbyggere som de , ja, i nogle tilfælde over de indbyggere.

4 . 432?? Fokus på opgaver Marts 2004 Blad 432 Der synes, som forventeligt, at være større fokus på at få tegnet det nye kommunale landkort end på hvilke opgaver de forskellige niveauer bør varetage. Arbejdsgruppen ser det som sin opgave at fastholde fokus på opgaver, på mulighederne vore forvaltninger med en større volumen og deraf følgende forbedret faglig bæredygtighed har for at løfte opgaver, som hidtil har ligget i amtsligt regi. Det må ligeledes være en del af det høringssvar, foreningen til sin tid skal have afleveret, at begrunde, hvis opgaver efter vor opfattelse bedre bliver varetaget på det regionale niveau. Som eksempel kunne nævnes ansvaret for det almene gymnasium: Her taler en række forhold nok snarere for, at også større kommuner takker nej end at man blot siger, at det klarer vi også. Til gengæld mener arbejdsgruppen, at der godt kan ofres mere opmærksomhed på kulturområdet, end Strukturkommissionens betænkning har gjort. Endvidere ser arbejdsgruppen også mulighederne for nye forvaltningsstrukturer og politiske strukturer som et problemfelt, hvor vi kan ytre os. Selv om det ikke skal indgå i et høringssvar finder vi det oplagt at få kigget nærmere på erfaringerne fra kommunesammenlægningen på Bornholm. Hvad vi ikke tager os af Lad os høre fra jer Der kan være mere specifikke indgående faglige analyser, som vi vil overlade til KL s forskellige kontorer at tage sig af. Der er også enighed om, at arbejdsgruppen ikke skal gå KC, DJØF m.fl. i bedene. Det vil sige de ansættelsesmæssige konsekvenser, mange af os vil blive stillet over for, overlader vi til dem, der har forstand på de dele. Derimod mener arbejdsgruppen, at vi godt kan ytre os om måder, hvorpå man ved en kommunesammenlægning får de forskellige chefposter posterne besat. Og i tiden til Store skiftedag Det er, som det ofte er sagt, en spændende tid vi står over for. I modsætning til hvad mange af os har oplevet ved andre strukturomlægninger, vi har stået for og det er for de flestes vedkommende blevet til nogle gange det er prøvet så er vi, eller vore stillinger, denne gang selv i spil; og det giver nogle nye vilkår, som vi må forholde os til. For eksempel er der stadig et personale, som har krav på tydelig ledelse i den kommende tid. Vi modtager gerne input fra jer, enten til ca@sundsore.dk eller perb@naeskom.dk Bestyrelsens høringssvar vedr. Strukturkommissionens betænkning bliver ét af de vigtigste, vi kommer til at afgive i lang tid, så kom frem med refleksioner og synspunkter. Deadline d. 18. marts 2004.

5 . 433?? Fra specialundervisning til normalundervisning - debatoplæg Marts 2004 Blad 433 Sluttelig gøres opmærksom på et notat, Procesguide for kommunesammenlægning, som KL har lagt ud på sin hjemmeside her er en del inspiration at hente. Udgangspunkt Med udgangspunkt i EVA s rapport fra 2004 om den vidtgående specialundervisning har BKF lavet et debatoplæg Fra specialundervisning til normalundervisning. Debatoplægget sætter fokus på, at det på trods af forhøjelse af takstbidraget til den vidtgående specialundervisning ses en fortsat stigning i antallet af henviste børn. BKF stiller spørgsmålet om det alene er økonomiske incitamenter, der styrer udviklingen. Hvad er det for grundlæggende forhold, der skal tages hånd om, hvis udviklingen skal vendes. Specialundervisningen blokerer Al undervisning skal være speciel Seks vigtige forudsætninger Specialundervisning erstattes af ægte undervisningsdifferentiering Anbefaling BKF har som påstand, at adskillelsen mellem special- og normalundervisning er med til at blokere for en udvikling af en ægte undervisningsdifferentiering i folkeskolen. Der er ressourcer i at henvise et barn. Der sættes på denne måde ikke fokus på faglig og metodisk udvikling i skolens opgaveløsning men på fejl ved barnet. BKF s budskab og oplæg til debat er, at specialundervisningen skal afskaffes og erstattes af ægte, vidtgående undervisningsdifferentiering tilrettelagt i den enkelte skole. Den specialpædagogiske faglighed skal samtidig styrkes, så det er muligt at se al undervisning under en og sam-me ramme. Al undervisning skal være speciel og rettes mod den enkelte elev inden for det fællesskab, som skolen udgør. - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skal omlægges, så den konsultative metode erstatter den undersøgende. - Oprettelse af forskningsbaseret videnscenter til at opkvalificere den daglige undervisningspraksis. - Hele undervisningsopgaven bliver et kommunalt ansvar. - Tværfagligheden skal sikres i den nødvendige opgaveløsning. - Styrkelse af lærernes uddannelse i specialpædagogik. - Målrettede videre uddannelsesprogrammer, som giver lærere og pæda-goger relle muligheder for at være rummelige. Det stigende antal børn og unge, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at indgå i skolens fællesskab er en stor pædagogisk opgave, der udfordrer skolens rummelighed. Det er BKF s grundlæggende synspunkt, at denne gruppe i videst mulig omfang skal indgå i skolens normale rum, fordi det er meget afgørende, at disse børn og unge lære at begå sig i dette rum. Dette uanset om årsagen til problemerne er organisk eller psykosocialt betinget. BKF har gennem flere år sat fokus på rummelighed. Forslaget om at nedbryde skellet mellem special- og normalundervisningen er en yder-

6 . 434?? Marts 2004 Blad 434 ligere dimension i debatten, om, hvordan flere elever får mere ud af undervisningen i nærmiljøet. Det anbefales, at folketinget i forbindelse med flytning af opgaver mellem amter og kommuner, drøfter om den nuværende specialundervisningsbestemmelse i folkeskoleloven skal ændres eller helt udgå med det formå at styrke undervisningsdifferentieringen, så alle børn får lært mere. Det anbefales i den forbindelse endvidere en analyse af, hvordan der i tilstrækkeligt omfang og med uændret kvalitet etableres og drives undervisnings og behandlingstilbud til børn og unge med svære handicap. Debatoplægget kan læses på Handlingsplan om børnekultur Netværkets handlingsplan indeholder disse tre elementer Børnekulturens Netværks indsatsområder Netværkets sammensætning BKF-kommentar Kulturministeren og Børnekulturens netværk lancerede d. 24. februar en plan, der skal styrke kulturens rolle i børns liv og hverdag. Handlingsplanen er formuleret af Børnekulturens Netværk, der blev nedsat af ministeren for sikre sammenhængen i den børnekulturelle indsats og foreslå initiativer og forbedringer. Fra 2003 til 2005 har Netværket et budget på 13,7 mio. kr. I alt bruger staten ca. 300 mio. kr. årligt på børnekultur. - alle børn skal møde kunsten og kulturen - alle kulturinstitutioner skal bidrage, og - alle kunstarter skal inddrages - Mødet med den professionelle kunstner - Kunstformidling til små børn - Kvalificering af kunstformidlere - Styrkelse af børnekulturen på nettet - International børnekulturudveksling Bibliotekskonsulent Bente Buchhave, Biblioteksstyrelsen, centerleder Charlotte Giese, Det Danske Filminstitut, museumskonsulent Hanne Larsen, Kulturarvsstyrelsen, vicedirektør Vang Jelsøe, Kunststyrelsen Der er tilknyttet et sekretariat til Netværket, som er placeret i Biblioteksstyrelsen. Det er BKF s generelle opfattelse, at netværket med sin handlingsplan har formået at følge op på de tidligere initiativer fra Kulturrådet for Børn. Vi er enig med Kulturministeren i, at det er vigtigt at skabe de bedste muligheder for, at børn kan stifte bekendtskab med kulturens verden i en tidlig alder. Hvis man allerede som barn knytter kærlighed til kunsten og kulturen, er man sikret rige oplevelser gennem hele livet. Samtidig vil initiativerne i handlingsplanen være med til at sikre, at kunstnernes og kulturinstitutionernes placerings styrkes i både børns og

7 . 435?? Læs mere Marts 2004 Blad 435 forældres bevidsthed. Du kan downloade handlingsplanen på BKF s medlemmer modtager også handlingsplanen i et meget smukt layout en af de kommende dage. Fra redaktionen af BKF-nyt skal der lyde en opfordring til, at man lokalt benytter sig af de nye muligheder, som handlingsplanen giver. BKF til Folketingets Uddannelsesudvalg og Socialudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg og Socialudvalg har besluttet at holde et lukket ekspertmøde den 17. marts 2004, der sætter fokus på pædagoguddannelsen. Udgangspunktet er den fornyelse, der diskuteres med udgangspunkt i Evalueringsinstituttets evaluering af uddannelsen i Det må ligeledes antages, at den pædagog-kompetenceprofil som en arbejdsgruppe med repræsentanter for Undervisningsministeriet, SL, KL, BUPL, seminarier og BKF mf. har udarbejdet og afleveret til Folketinget lige inden jul, vil indgå i drøftelsen. I den anledning har udvalgene inviteret Klaus Nørskov, som medlem af BKFs bestyrelse, til at holde et oplæg om BKFs holdning til udformnin-gen af den kommende pædagoguddannelse. Tre andre oplægsholdere er ligeledes inviteret og på baggrund af oplæggene vil der være en times drøftelse mellem de to udvalg og oplægsholderne. KL s børnepolitik I forbindelse med Børnetopmødet i Vejle i sidste uge blev KL s nyvedtagne børnepolitik offentliggjort. KL s børnepolitik er et bidrag til den politiske debat om fremtidens velfærdsopgaver på børneområdet. KL s børnepolitik anslår på udmærket vis en række centrale temaer som oplæg til lokal drøftelse og udmøntning. Temaerne er: Sammenhæng, overgang og tværfaglighed Her drøftes overgange mellem forskellige institutionstyper, plæderes for et opgør med sektoropdelingen mellem skole og det sociale område, udnyttelse af de professionelles forskellige faglighed og Barnets bog! Læreplaner i dagtilbud Her drøftes det afgørende i lokalt at sikre et politisk aftryk/udmøntning af de overordnede mål i læreplanerne, om ledere og medarbejderes arbejde med læreplaner samt om tosprogede børn og større institutionsenheder. Folkeskolen Her drøftes Den fleksible skole, systematisk resultatvurdering, læringsgaranti og sammenhæng mellem undervisning og SFO.

8 . 436?? Marts 2004 Blad 436 Ungdom Her drøftes overgangen fra barn til ung, de tosprogede unge, 10. klasse og overgang til ungdomsuddannelserne, vejledning, ungdomsskolens rolle og foreningslivet. Børnekultur Her drøftes udvikling af børns kulturelle kompetencer, og om at bygge bro mellem de professionelle, frivillige og forældre. Den sociale arv Her drøftes, at det kræver respekt for børn og unges sociale ståsted at bryde den sociale arv samt kravet om engagerede voksne og behovet for en tværgående, koordineret og enkel indsats. Rummelighed Her drøftes større rummelighed i almentilbuddene, økonomisk incitamenter til at fremme dette, opkvalificering af de professionelle til at tackle opgaven samt ikke mindst at påvirke forældreholdningen til rummelighed. Sundhed og trivsel Her drøftes, at ansvaret for børns sundhed er forældrenes, sundhedsplejens centrale rolle i den tidlige sundhedsmæssige indsats, vores euro-parekord i børns druk, og at sundhedssynet må integreres i børnepoli-tikken. Brugerindflydelse og lokalpolitisk lederskab Her drøftes, at nye løsninger i kommunerne kræver dialog mellem politikere og interessenter. Endvidere drøftes ændret brugerdemokrati: fra institutionsbestyrelse til områdebestyrelse. Forældre, institutioner og det øvrige samfund har ansvar for børn og unge Her drøftes forældrenes ansvar og medansvar for deres børn i skole og dagtilbud samt kravet om fleksible og differentierede institutionstilbud. Ledelse Her drøftes områdeledelse og fællesledelse på tværs af institutionstyper, fra faglig ledelse til ledelse som fag, rekruttering af ledere, uddannelse, seniorpolitik samt samtænkning af lærer- og pædagoguddannelserne. Økonomi Her drøftes pengene følger barnet, ud med kassetænkningen og faldende enhedsudgifter.

9 . 437?? Anmeldelse af publikationen fremtidens uddannelse Marts 2004 Blad 437 KL s børnepolitik kan hentes på Publikationen Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger er udarbejdet med henblik på at præsentere en kortfattet analyse og konkrete anbefalinger til uddannelsespolitiske tiltag der kan sikre fagligheden og dens forudsætninger i hele det danske uddannelsessystem. Fire arbejdsgrupper Publikationen er skrevet på baggrund af det arbejde som fire arbejdsgrupper inden for undervisningsfagene matematik, dansk, fremmedsprog og naturfag gennemførte i perioden med støtte fra Uddannelsesstyrelsen. Arbejdsgruppernes formænd, hhv. Mogens Niss, Frans Gregersen, Peter Harder, Per Øhrgaard og Nils O. Andersen, har undervejs i denne periode i fællesskab formuleret analyser og anbefalinger som går på tværs af de fire fagområder. Arbejdsgrupperne havde fokus på fagligheden, på dens vilkår og forudsætninger på alle uddannelsesniveauer fra grundskoleniveau til de videregående uddannelser. Den nye faglighed og dens forudsætninger Faglighed og forudsætninger 3 områder i fokus Opgaven med at skrive Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger er af Uddannelsesstyrelsen blevet stillet til en forfattergruppe bestående af Henrik Busch, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sebastian Horst, som har været medforfattere til henholdsvis naturfagsog danskgruppens rapporter. Kilderne er primært rapporterne som de fire arbejdsgrupper har udsendt, men de oplæg til dialog med Undervisningsministeriet som arbejdsgruppernes formænd har udarbejdet og fremlagt i det forløbne år, er også inddraget. Publikationen fokuserer primært på fagligheden og dens forudsætninger. Dermed signaleres ikke at eksempelvis sociale kompetencer og forandringskompetencer skal negligeres. Det er slet og ret et spørgsmål om at afgrænse analysen. Der ligger i fokuseringen også en erkendelse af begrænsningerne i forfatternes og formandsgruppens baggrund. Vi er fagfolk i begge ordets betydninger og har derfor vægtet faglige og fagdidaktiske problemstillinger frem for almenpædagogiske. Det er publikationens konklusion at fremtidens danske uddannelsessystem må have tydelige, fælles og ambitiøse mål på mindst tre områder. Uddannelsessystemet skal således: sikre alle lige og tilstrækkelige muligheder for faglig udvikling uanset social, etnisk, økonomisk eller kulturel baggrund, være kendetegnet ved en tydelig faglig progression set såvel fra lærendes som fra læreres perspektiv, fungere i sammenhæng, så de enkelte delsystemer ikke modarbejder hinanden, men tværtimod arbejder i gensidig respekt for hinandens mål og midler.

10 . 438?? Læsværdig publikation Marts 2004 Blad 438 En forudsætning for at denne vision kan blive til virkelighed, er efter forfatternes opfattelse at fagligheden grundlæggende nytænkes i ord og handling. Et centralt formål med denne publikation er netop at fremlægge grundtrækkene af en sådan ny faglighedsforståelse. Publikationen giver efter bkf-nyt-redaktionens opfattelse en kortfattet og god introduktion til de faglige udfordringer i det danske uddannelsessystem. Hent publikationen i sin helhed på under online-publikationer. Principnotater fra de radikale og fra social-demokraterne om læreruddannelsen Bevar enhedslæreruddannelsen Fortsat kompetenceudvikling 6 principper Praktikken og CVU erne Socialdemokraterne og Det radikale Venstre har på det seneste udarbejdet såkaldte principnotater om læreruddannelsen. Begge partier lægger vægt på, at der ikke er behov for en gennemgribende reform af læreruddannelsen. Det fremgår således af de radikales udspil, at læreruddannelsen skal fortsat være en enhedsuddannelse. Læreruddannelsen skal fortsat være en 4-årig enhedsuddannelse rettet mod det at være lærer i folkeskolen (en såkaldt professionsuddannelse). Uddannelsen skal give kompetence til at undervise i op til fire fag på niveauerne fra 1. til 10. klasse. Uddannelsen skal give læreren en helhed af faglig, didaktisk og praktisk-pædagogisk kompetence sammen med udvikling af en personlig og værdimæssig afklaring i forhold til lærerhvervet. Grunduddannelsen skal give grundlag for fortsat læring i arbejdet og i det videregående uddannelsesmiljø. Som nyuddannet skal man således indgå i et to-årigt forløb parallelt med den første ansættelse. Der skal sikres efter- og videreuddannelse, der med afsæt i grunduddannelsen og folkeskolens behov sikrer en livslang, bred kompetenceudvikling. Det fremgår af socialdemokraternes oplæg, at man går til forhandlinger-ne af lærer- og pædagogudddannelserne ud fra følgende 6 principper: 1. Pædagog- og læreruddannelserne skal udruste de studerende til at identificere og håndtere problemer med negativ social arv og styrke deres kompetencer i forhold til svært tilpassede børn og unge 2. Fagligheden på pædagog- og læreruddannelserne skal styrkes så uddannelserne lever op til behovene på arbejdspladserne og målene i professionsbachelor bekendtgørelsen 3. Praktikken på pædagog- og læreruddannelserne skal styrke de studerendes professionelle kompetencer. Der skal være tættere sammenhæng mellem undervisning og praktik, og studerende skal sikres praktikvejledning og have klare mål for praktikken 4. Center for Videreuddannelse (CVU) skal styrkes, så de økonomiske

11 . 439?? Samspil og ungdomspædagoguddannelsen Marts 2004 Blad 439 ressourcer til efter- og videreuddannelse i højere grad målrettes CVU, og pædagoger og lærere sikres et stærkt og udviklingsorienteret tværfagligt uddannelsesmiljø 5. Samarbejdet mellem pædagog- og lærerseminariet skal udbygges så de studerendes kan supplere hinanden i udviklingen af bestemte pædagogiske og faglige kompetencer 6. Ungdomspædagoguddannelsen skal forbedres, som et særligt uddannelsestilbud til voksne, der ønsker at arbejde med børn og unge i landets klubber og skole- fritidsordninger KVIS-forlængelsen og satspuljeprojekterne I brev af 10. oktober 2003 blev Undervisningsministerens beslutning om at forlænge KVIS-programmet meddelt med et år frem til udgangen af 2004 samt i tilknytning hertil Undervisningsministeriets bevilling på 5 mio. kr., således at den samlede centrale sum til KVIS-programmets gennemførelse bliver på 35 mio. kr. KVIS-programmets forlængelse og fortsættelsen af udvalgenes arbejde blev i den forbindelse set som nyttig med henblik på at sikre kvaliteten i den fælles folkeskole gennem udviklingsprogrammer, øget fokus på specialundervisning og rummelighed og den deraf følgende omstilling for skoler og PPR. Desuden blev mange regionale netværk, som er opbygget gennem KVIS programmet, set som nyttige modeller i relation til indsatsen over for udsatte børn og unge. KVIS-organisationens regionale udvalg og netværk fik mulighed for at deltage i udmøntning af de satspuljemidler, der fra er afsat til udsatte børns skolegang og som Undervisningsministeriet forvalter. Se afsnit herom. Konsekvenser I det omfang, de regionale udvalg vil påtage sig den ovenfor beskrevne opgave, vil det økonomiske tilskud og funktionsperioden blive forlænget til udgangen af juni 2005 og opgaveporteføljen udvidet til også at omfatte en indsats vedrørende udsatte og sårbare børn og unge. De regionale udvalg får en central placering i etablering af udviklende lokale, regionale og tværregionale netværk og i forbindelse med projektmodning og -konsolidering. KVIS-programmets organisation Generelt betyder dette for KVIS-programmets organisation: - De regionale udvalg fortsætter til udgangen af juni 2005 og medvirker fortsat ved implementering af folkeskolelovens intentioner om øget rummelighed i de almene undervisningsmiljøer, herunder en målrettet og koordineret regional indsats med det formål at bryde en negativ social arv.

12 . 440?? Marts 2004 Blad Løntilskud til de regionale konsulenter fortsætter i 2004 efter samme aftale som i foregående periode med 0.5 årsværk af den til opgaven ansatte regionale konsulent baseret på en gennemsnitsløn for en pædagogiske konsulent på kr. For Frederiksberg kommune udgør tilskuddet 0,25 årsværk. Derudover ydes et årligt tilskud til konsulentens drift på for København og Frederiksberg og for de øvrige regioner. - I perioden 1. januar 30. juni 2005 nedtrappes tilskud til 0.25 årsværk - KVIS-portalen fortsætter og udvides med aktive links til satspuljeprojektets hjemmeside. - E-Learning fortsættes og udvikles. Samarbejde med regionale CVU er intensiveres. KVIS-programmet vil i 2004 intensivere og udbrede kendskabet til programmet til skoler og institutioner. Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde intensiveres, så løsningen af lokale og regionale opgaver kan ske i lyset af sektorernes samarbejde. BKF er repræsenteret i Det Central Udvalg (DCU), hvor arbejdet med KVIS følges. Ovenstående oplysninger er en del af informationsskrivelse fra Undervisningsministeriet til De regionale udvalg. Bevilling til undervisning af udsatte børn I forbindelse med satspuljeforliget for 2003 er der afsat 5,5 mio. kr. i 2003 og 6,1 mio. kr. årligt i perioden i alt 23,8 mio. kr. til styrkelse af indsatsen i forhold til udsatte børn. Beløbet er afsat i en bevilling til Undervisningsministeriet og er givet i tilknytning til Undervisningsministeriets deltagelse i Socialministeriets udformning af en handlingsplan til bekæmpelse af negativ social arv. Bevillingen skal anvendes til at understøtte og udvikle kommuners og amters undervisning af udsatte børn, bl.a. gennem tværsektorielle stimuleringsprojekter og formidlingsinitiativer. Udmøntning af bevillingen 3 delprojekter Undervisningsministeriets indsats består af delprojekter, som skal foregå i amter og kommuner, og som kan understøttes og koordineres gennem de regionale udvalg. - Delprojekt 1 om tværsektorielt samarbejde om småbørn med vanskeligheder

13 . 441?? Marts 2004 Blad 441 Projekter, som kan opnå økonomisk tilskud, skal omhandle: A: Modeller for tidlig indsats over for småbørn med sproglige og begrebsmæssige vanskeligheder (denne kan der ikke søges på). B: Udvikling af metoder og materialer med henblik på tidlig indsats over for udsatte småbørn. - Delprojekt 2 om undervisning af udsatte børn, bl.a. på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud Projekter, som kan opnå økonomisk tilskud, skal omhandle: A: Forældreinddragelse rådgivning, bedre skole-/hjemsamarbejde i en rummelig folkeskole udvikles i samarbejde med DSI og Skole og Samfund. B: Undervisning og udvikling af kompetencer hos ressourcepersoner i en rummelig folkeskole. - Delprojekt 3 om lektiehjælp Alle delprojekterne udmeldes via: n Delprojekt 1B udmeldes i uge Delprojekt 2A og B udmeldes i uge Der kan søges fra uge Delprojekt 3 er udmeldt 16. januar Ansøgningsfrist var den Derudover støtter Undervisningsministeriet et forskningsprojekt om skoler som gode eksempler. Dette gennemføres af AKF, SFI og DPU i samarbejde og offentliggøres i efteråret 2004 som en del af Forskningsprogrammet Social arv. Det Centrale Udvalg (DCU) Grundskolerådet BKF-NYT i elektronisk form Da der er tale om forskellige former for målrettet indsats over for børn, nemlig folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand samt handlingsplan til bekæmpelse af negativ social arv, har undervisningsministeren besluttet, at KVIS- forlængelsen gennem 2004 følges som hidtil af DCU, mens Grundskolerådet er følgegruppe for satspuljeprojekterne. Fra maj måned distribueres BKF-NYT til medlemmerne via amtsformændene i elektronisk form.