1. INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING PROBLEMFELT...

Transkript

1 1. INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING PROBLEMFELT BIBLIOTEKETS ROLLE BIBLIOTEK OG INTEGRATION Sprogporten Medborgercenter Fra bibliotek til lokalsamfundscenter evaluering af Community City Gellerup OPSAMLING AF PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL PROJEKTETS OPBYGNING METODE METODISKE OVERVEJELSER VALG AF INFORMANTER Informantens Jakob Lærkes ansvarsområder Informant Signe Jarvads ansvarsområder REFLEKSIONER OVER INTERVIEWMETODE VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT DET KVALITATIVE INTERVIEW VALG AF SEKUNDÆR EMPIRI VALG AF TEORI Bourdieus begreber Robert Putnam Social Kapital Empowerment TEORI BOURDIEU PÅ BIBLIOTEKET Kapital, Habitus og det sociale rum Sociale felter ROBERT PUTNAM OG SOCIAL KAPITAL Social kapital Chicago undersøgelsen EMPOWERMENT PERSPEKTIVET INDBLIK I DE TO BIBLIOTEKER BLÅGÅRDENS BIBLIOTEK Institutionen Blågårdens bibliotek Området omkring Blågårdens bibliotek SOLVANG BIBLIOTEK Institutionen Solvang bibliotek Området omkring Solvang bibliotek ANALYSE BIBLIOTEKERNES FUNKTION I LOKALOMRÅDET De to bibliotekers fokusområder Kontakten til borgerne Samarbejde på tværs og udnyttelse af lokale ressourcer Opsummering af hovedtemaerne BIBLIOTEKETS ROLLE SOM KULTUREL FORMIDLER Kulturel læring og socialt ansvar Opsummering af hovedtemaerne

2 7. DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE LITTERATURHENVISNINGER INTERNETHENVISNINGER

3 1. Indledning og læsevejledning Bibliotekerne i København står i dag overfor en større forandring. De skal kunne følge med tidens tendenser og stadig kunne udfylde den rolle, som de hidtil har haft. Samtidig skal bibliotekerne kunne samarbejde med andre kulturinstitutioner og specialisere sig ud fra det nærområde, som biblioteket ligger i. Mantraet om, at biblioteket er mere end bare bøger, passer perfekt til de nye udviklingstendenser. Bibliotekets unikke rolle i lokalsamfundet bliver mere og mere tydelig, og der findes endda eksempler på, hvordan biblioteker har løftet hele lokalområder til det bedre. Dette projekt ønsker at belyse bibliotekernes rolle, hvilke udfordringer disse står overfor, og hvordan de løfter opgaven - med særligt henblik på biblioteker i socialt udsatte områder. Endvidere belyses bibliotekernes engagement i lokalområdet, hvordan bibliotekerne formår at påtage sig rollen som formidler af kultur, samt hvilken betydning de har i opbygningen af sociale netværk i deres respektive lokalområder. Det er herigennem interessant at se, hvordan biblioteket kan blive brugt som en aktiv ressource, der kan forbedre lokalbefolkningens og de etniske minoritetsgruppers muligheder og livssituationer. Projektets omdrejningspunkt omhandler to forskellige folkebiblioteker i København med hver deres respektive lokalområder. Der redegøres for de to bibliotekers rolle som formidler med primært fokus på, hvordan bibliotekerne kan være med til at understøtte borgere med begrænsede ressourcer. De to biblioteker, som vi har valgt at fokusere på, er folkebiblioteker, men beskrives i projektet blot som biblioteker. Dertil skal det siges, at der ikke menes centralbiblioteker, statsbiblioteker eller f.eks. specialbiblioteker. 3

4 2. Problemfelt For at forstå bibliotekets udgangspunkt, de opgaver de påtager sig og hvilke udfordringer de møder i deres forsøg på at være et aktivt og engageret bibliotek i deres lokalområder, vil der i følgende afsnit blive givet et overblik over bibliotekets rolle/roller. Dette er udtryk for vores hensigt med dette projekt og vil munde ud i en problemformulering og efterfølgende arbejdsspørgsmål. 2.1 Kultur for alle Kultur skal i denne rapport forstås som en vigtig faktor i at skabe en større sammenhængskraft i samfundet. De mange kulturtilbud i Danmark, der rummer lige adgang til kulturel viden og forståelse, kan i sidste ende hjælpe til at skabe et fælles ejerskab til Danmarks kultur. Det er dette Kulturministeriets strategi Kultur for alle ønsker at sætte særlig fokus på. Ministeriet skriver blandt andet: Kulturen skal være for alle. Alle i Danmark skal have mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur og kulturarv. Alle i Danmark skal have mulighed for at få adgang til relevante og vedkommende kulturtilbud (Internethenvisning 1). Kultur for alle er dog ikke en ny tankegang. Landets første kulturminister og ophavsmanden til oprettelsen af kulturministeriet, Julius Bomholt, havde målet, at kunsten, museerne og bibliotekerne skulle være tillokkende og tilgængelige for enhver, hvor end i landet man boede (Hyltoft 2000, 26). Socialdemokraten Julius Bomholt havde mange år i forvejen, og især op til åbningen af kulturministeriet i 1961, set til mens bl.a. bibliotekerne var hårdt ramt af lave besøgstal, museerne var støvede og kulturinstitutionerne holdt på værdigheden fra forrige århundrede (Hyltoft 2000, 9). Dette skal ses i lyset af, at accepteret kultur typisk var finkultur og forbeholdt de højere klasser i samfundet. Nu skulle kulturbegrebet nytænkes, arbejderklassen skulle tænkes ind i statens nye program, hvor det bland andet hed: Gør museerne publikumsvenlige, bøgerne billige, bibliotekerne tiltrækkende, filmene dristige, teatret elektrisk, fjernsynet eksperimenterende og radioen farlig (Hyltoft 2000, 10). 4

5 Det er nogle af de samme værdier, der bruges i dag i den danske kulturpolitik. Kultur skal være for alle grupper i samfundet, og der må gerne tages nye midler i brug, for at gøre kultur interessant og tiltrækkende. Ligesom de danske kulturinstitutioner dengang måtte tilpasse sig tidens vilkår, så har bibliotekerne gennem især den sidste del af 1990'erne ligeledes måtte tilpasse sig tidens tern, særligt efter internettet og de digitale mediers fremtræden. 2.2 Bibliotekets rolle I et demokratisk samfund, hvor globaliseringen og viden sættes i højsæde, og hvor der er særlig fokus på uddannelse, beskæftigelse og livslang læring, er det helt centralt, at alle borgere har lige adgang til bl.a. viden og oplysning. I denne forbindelse spiller biblioteket som kulturformidler en særlig vigtig rolle, og Kulturministeriet har netop udråbt biblioteket til at være den måske vigtigste offentlige institution, når det gælder formidling af kultur, viden og oplysning: Bibliotekerne drives ud fra den idé, at borgerne skal tilbydes fri adgang til viden og information for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Bibliotekerne er en kilde til inspiration og glæde, som giver både indsigt og udsyn. (Internethenvisning 2) Bibliotekerne er også et godt redskab, hvilket man ser af den store tilslutning bibliotekerne i dag møder i befolkningen, hvor to ud af tre danskere generelt benytter folkebiblioteket, og hvor 29 % af befolkningen benytter biblioteket mindst én gang om måneden. Mere end 34 mio. besøgte folkebibliotekerne i 2008, dermed må det konstateres, at biblioteket er et af de mest populære offentlige kulturtilbud (Internethenvisning 3). Bibliotekerne har ellers i de sidste mange år måtte revurdere deres egen rolle, særligt efter internettet og de digitale mediers fremkomst i midt 90'erne. Dette skabte til at begynde med dårlige besøgs- og udlånstal, og dette ses stadig i udlånstallene af bl.a. bøger. 5

6 Biblioteket har dog forstået at følge med tiden, de har både forstået at modernisere sig, men også at sætte fokus på bibliotekernes nye muligheder og tilbud. Dette ses også i biblioteksloven fra 2000, hvor man udvidede biblioteksbegrebet til også at give adgang til bl.a. musik, internet og multimedier (Internethenvisning 4). Bibliotekernes høje besøgstal viser ligeledes, at det er lykkedes bibliotekerne at omstille og tilpasse sig de nye tider. Hvor bibliotekets image før hovedsageligt var viden, støvede bøger og stilhed, er rammerne for bibliotekets arbejdsopgaver i dag blevet udvidet alt afhængig af bibliotekets beliggenhed. Herfra kommer mantraet om at: biblioteket er mere end bare bøger. Der forventes nemlig i dag, at biblioteket spiller en større rolle i lokalområdets kulturliv, der tæller alt fra teater, musik, lokale udstillinger, arrangementer osv. Borgerservice på biblioteket er en anden nyligt opstartet samarbejdsfunktion, som er påbegyndt på udvalgte biblioteker landet over. Mantraet bag denne ide er borgeren i centrum, hvor kommunerne tænker i nye baner for at opretholde kontakten til borgeren i lokalsamfundet. Det oplagte samarbejde i denne henseende er biblioteket, loven forpligter nemlig biblioteket til at formidle kommunale statslig information, og øvrige samfundsforhold. Bibliotekerne har det faglige kendskab og ekspertise netop på formidling af information, og kan i denne forbindelse ses som værende en eminent samarbejdspartner (Internethenvisning 5). Overordnet set kan samarbejdet mellem borgerservice og biblioteket medvirke til en række forhold. For det første, at kommunen sparer ressourcer i og med at borgeren kan gå på biblioteket for låne en bog, få information, og forny sit pas på et og samme sted. For det andet kan samarbejdet medvirke til nye udfordringer for biblioteket ikke kun fagligt, men også for bibliotekets overordnede funktion. I andre henseender, igen afhængig af beliggenhed, kan samfundsmæssige problematikker som integration og beskæftigelse ligeledes være en del af bibliotekets arbejdsopgaver. På denne måde kan biblioteket i dag blive et slags center for det lokale kulturliv. Det stigende fokus på bibliotekets ikke-brugere, altså mulige brugere i lokalområdet, kan ses i de mange nye initiativer, hvor biblioteket går ind i et tættere samarbejde med kommunen. Mange af disse nye initiativer har et socialt aspekt, som ofte målrettes efter lokalområdets mindre ressourcestærke borgere. Den ekstra indsats over for bestemte målgrupper er særlig relevant efter de udfordringer globaliseringen, som tidligere nævnt, medfører. 6

7 2.3 Bibliotek og integration Integrationsarbejdet på bibliotekerne er blevet en vigtig del af biblioteksarbejdet, alt afhængig af bibliotekets beliggenhed. Herværende projekt fokuserer ikke udelukkende på integrationsarbejdet, men også på andre mindre ressourcestærke grupper, dog er det ofte her der er brug for en ekstra indsats, og det vil derfor have et særligt fokus i projektet Samarbejdsaftalen mellem integrationsministeriet og kulturministeriet I 2010 udbyggede kulturministeriet og integrationsministeriet den allerede eksisterende samarbejdsaftale fra Aftalen omhandlede styrkelse af bibliotekernes integrationsindsats, med særlig fokus på kulturformidling mellem grupper med forskellig social, økonomisk og kulturel baggrund. I aftalen beskrives blandt andet, at nydanskerne benytter bibliotekerne oftere end resten af befolkningen. Mere end halvdelen af indbyggerne med anden etnisk baggrund bruger biblioteket mindst en gang om måneden. Desuden nyder biblioteket stor troværdighed blandt de etniske minoriteter, og kan på den måde skabe tillid (Internethenvisning 6). Det er derfor en god idé at gøre en ekstra indsats netop her, hvor der er gode rammer for integration i og med at de etniske minoriteter benytter biblioteket i så stor grad. Yderligere beskrives biblioteket som et offentligt gratis frirum, som ikke-myndighedsudøvende institution, hvor alle har mulighed for at benytte bibliotekets tilbud, uden at der stilles krav til brugerne og hvor der kan bevares anonymitet. På den måde understøtter biblioteket, ved hjælp af formidling i forskellige former, etniske borgeres viden om de muligheder, som det danske samfund stiller til rådighed. En anden vigtig motivationsfaktor i samarbejdsaftalen, er bibliotekernes dobbelthed. De har både en lokal forankring og en landsdækkende struktur, som sikrer koordinering af vidensdeling og erfaring (Internethenvisning 6). Status for det hidtidige samarbejde mellem kulturministeriet og integrationsministeriet beskrives i samarbejdsaftalen. I samarbejdsaftalen er der udviklet modeller, hvori biblioteket kan indgå i et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, hvilket også tæller samarbejde med frivillige humanitære organisationer. Nogle af disse indsatser er oprettet i 7

8 samarbejde med bibliotekscenter for integration, bl.a. 121 lektie cafeer, hvori der indgår 35 aktiviteter i forbindelse med integration. For det andet er der sket en forbedret koordinering og flere tværsektorielle samarbejdsaftaler med bl.a. Rådet for Etniske minoriteter, Kvinfo og Brug for alle unges rolle modeller. For det tredje er der etableret et 2årigt pilotprojekt: Lige muligheder for alle, omhandlende online lektiehjælp for større børn i socialt udsatte boligområder, finansieret af sats - puljemidler til bibliotek og medier. For det fjerde er der givet mulighed for, at bibliotekerne kan søge om finansiering ved støtte fra sats- og puljemidler, til oprettelse af medborgercenter. Der er i dag oprettet syv medborgercentre, og målet er, at der frem til 2012 etableres yderligere 20 medborgercentre i Danmark (Internethenvisning 6). Der er i denne forbindelse stor fokus på indsatser på biblioteker og medborgercentre, der har beliggenhed i eller omkring socialt udsatte boligområder. Nedenstående afsnit vil vise nogle eksempler på stærke samarbejdspartnere, der yder et bidrag til bibliotekerne i forhold til formidling til borgere med anden etnisk baggrund Sprogporten Projektet Sprogporten blev startet på Nørrebro bibliotek i Projektet er søsat i overensstemmelse med bibliotekernes overordnede formål, nemlig at fremme viden, oplysning, kulturelle aktiviteter og samfundsmæssig indsigt for alle borgere. Aktivt medborgerskab sættes i fokus, og der stiller krav til bibliotekerne om at formidle viden om samfundsmæssige forhold med mere. Dette for at alle borgere får den samme adgang til viden og netop aktivt medborgerskab. Projektet samarbejder med de lokale skoler i lokal området til biblioteket, for at støtte op om børnenes sproglige udvikling, og derigennem inkorporere bibliotekerne som en naturlig del af børnenes og forældrenes hverdag. Målgruppen i projektet er børn mellem nul og fire år, samt børn i børnehaveklasse, tredje klasse, og deres familier. Der er ansat fem projektmedarbejdere, der sammen med bibliotekarer fra det pågældende bibliotek laver opsøgende biblioteksarbejde hos familier og skoler i bibliotekets lokalområde. Der er igennem projektperioden blevet erfaret, at det opsøgende arbejde og den personlige kontakt til borgerne, er altafgørende, når det handler om brugere, der ellers ikke benytter eller kender til de tilbud, der er på bibliotekerne (Internethenvisning 7). (Projektet ledes af Signe Jarvad, samt integration og fritid, 8

9 Københavns Kommune) Medborgercenter Styrelsen Bibliotek og Medier har gennem satspuljemidler fået mulighed for, at yde tilskud til etablering og udvikling af medborgercentre for borgere i socialt udsatte boligområder. Medborgercentrene skal gennem vejledning og formidling understøtte integrationen og hjælpe børn og forældre til at forstå og benytte de muligheder, der er i det danske samfund. Intentionen for medborgercentrene er et tværsektorielt samarbejde, der består af rådgivning, læring, samt kulturelle aktiviteter. Hvad, der indgår i disse tilbud, vil være afhængigt af nærområdets behov i forhold til biblioteket/medborgercentret. Dog er de typiske tilbud, læringscenter, hvori der bl.a. indgår lektiecafeer, sprogkurser, medborgerundervisning og demokratiudvikling, samt sommercamps for børn og unge. Endvidere er der formel vejledning i medborgerforhold, mentorordninger, uformel uddannelse og erhvervsvejledning, samt rådgivning til job ansøgning, og klubber for bestemte målgrupper (Internethenvisning 8). Organisationsformen bygger dels på samarbejde, partnerskaber, og netværk på tværs af forskellige faglige instanser, og dels på foreninger, frivillige osv. Dette skal medvirke til at skabe løsninger, som borgerne i nærområde kan benytte sig af. Yderligere er medborgercentrets virke, som en uformel instans, vigtig i forhold til, at ydelserne for borgerne ikke er myndighedsudøvende, men derimod er mere uformelt Fra bibliotek til lokalsamfundscenter evaluering af Community City Gellerup Rapporten Fra bibliotek til lokalsamfundscenter evaluering af CCG er en undersøgende evaluering, udarbejdet af John Andersen og Martin Frandsen (red) på instituttet Miljø, Samfund og Rummelig forandring på Roskilde Universitet. De centrale temaer, der tages op i denne rapport, bygger på udviklingen fra bibliotek til medborgercenter, og bibliotekets nye rolle som det engagerede bibliotek. Det engagerede bibliotek kan i denne kontekst være med til at understøtte en forbedring for lokalbefolkningen, samt etniske minoriteter, og dermed spille en overordnet central rolle i den lokale samfundsudvikling. De danske folkebiblioteker har, som nævnt, gennem årene haft en uvurderlig betydning i forhold til folkeoplysning. Gellerup bibliotek til 9

10 medborgercenter, er et godt eksempel på et bibliotek, der har forstået at udvikle sig med en række tiltag, bl.a. med hjælp til jobsøgning, lektiehjælp, sprogundervisning og sundhedsvejledning. Dette kan alt sammen medvirke til, at hjælpe borgeren gennem samfundets, nogen gange, indviklede systemer. Udover de folkeoplysende initiativer, fungerer biblioteket også som et kulturelt samlingspunkt og mødested, men samtidig også som et mødested og introduktion til den danske kultur. 2.4 Opsamling af problemfelt Med ovenstående in mente, vil der her blive opsummeret over problemfeltets overordnede temaer, som til slutteligt vil lede til en problemformulering. Biblioteket i videnssamfundet skal konstant være omstillingsparat og følge med tiden og brugernes behov. Derudover skal folkebiblioteker, med beliggenhed i områder med høj koncentration af mindre ressource stærke borgere, både formå at tage et samfundsmæssigt ansvar og tage de udfordringer til sig, som dette medføre. Der forventes her, at bibliotekerne må have ekstra fokus, og måske yde en ekstra arbejdsindsats. Derfor er bibliotekerne også afhængige af forskellige frivillige organisationer og mennesker, især med henblik på udfordringerne i hensyn til integration. Udfordringen for bibliotekerne er for det første, hvorledes bibliotekerne når ud til denne bestemte målgruppe af borgere, og for det andet hvordan biblioteket, med sin uformelle rolle, kan opbygge tillid til borgere, der evt. har et mere eller mindre anstrengt forhold til offentlige myndigheder. Dette rejser spørgsmålet, hvordan formår biblioteket at fastholde den almene biblioteksrolle, samt at favne alle disse nye opgaver? Kan biblioteket gøre en forskel, og løfte denne opgave? 2.5 Problemformulering Hvilke nye opgaver og muligheder står biblioteket overfor med henblik på at være en central folkeoplyser i et socialt belastet område, og kan de håndtere disse opgaver? Til besvarelse og uddybning af problemformuleringen, er der udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, der udover at give en detaljeret oversigt over projektets overordnede teser, også rummer et overblik over, hvorledes analysen og diskussionen er udformet. 10

11 2.6 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan fungere biblioteket overordnet i praksis? - Vi finder det vigtigt at undersøge bibliotekets funktion, hvordan de formidler kultur ud til borgerne og hvorfor de to biblioteker gør som de gør, og hvordan gør de? Hvilke virkemidler tages i anvendelse for at nå ud til brugerne og hvorfor? 2. Hvilken forståelse har bibliotekerne af den kulturelle og sociale opgaver, som de skal løfte over for deres respektive lokalområder, og kan den løftes? - Kan biblioteket, i forhold til teorierne, være med til at understøtte grupper/ individer med anden etnisk baggrund til bedre at forstå samfundets komplekse kulturelle koder, og er det en opgave biblioteket kan/skal løfte? 2.7 Projektets opbygning Beskrivelsen af projektets opbygning skal hjælpe til at give et overblik over projektets opbygning og indhold. Kapitel 1: Præsentere projektets problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål. Kapitel 2: Indeholder metode afsnit. Kapitel 3: Præsentere teorien Robert Putnam, Empowerment, Bourdieu. Kapitel 4: Præsentere Blågårdens og Solvang bibliotek. Kapital 5: Omhandler arbejdsspørgsmål 1. Hvordan fungere biblioteket overordnet i 11

12 praksis? hvordan formidles til brugerne, og hvilke virkemidler tages i anvendelse. Kapitel 4: Omhandler arbejdsspørgsmål 2. Hvilken forståelse har bibliotekerne af den kulturelle og sociale opgaver, som de skal løfte over for deres respektive lokalområder, og kan den løftes? Kapitel 5: Diskussionsafsnit, diskussion af analysens pointer Kapitel 6: Konklusion, opsamling og besvarelse af problemformuleringen. 3. Metode 12

13 Formålet med følgende metode afsnit er, at belyse vores metodiske udgangspunkt, det videnskabsteoretiske grundlag, valget af teorier og projektets case, Blågården - og Solvang bibliotek, som vigtige formidlende aktører i lokalsamfundet. I afsnittet belyses de betingelser, som projektets problemstilling er behandlet ud fra. 3.2 Metodiske overvejelser Fra projektets begyndelse har fokusset ændret sig fra at omhandle kulturministeriets kulturpolitik i Danmark særligt omkring Københavns musikmiljø. Dette emne var svært at få til at hænge sammen med det samfundsvidenskabelige studium. Efter at have læst kulturministeriets strategi kultur for alle, hvor der lægges stor fokus på bibliotekers rolle i videnssamfundet, var det centralt at lægge fokus på biblioteker. Med den ændrede fokus var formålet indledningsvist, at undersøge samarbejdet mellem Kommunen og biblioteket, hvilket under projektarbejdet er ændret til udelukkende at fokusere på, hvad biblioteket kan gøre for brugere med mindre stærke ressourcer, og bibliotekets rolle overfor denne målgruppe. Interviewene med de to ledere af bibliotekerne har været givende, men i forhold til det nye fokus i opgaven ville interview/fokusgruppeinterview også med bibliotekarer eller brugere have været yderst relevant. Da empowerment og Putnams begrebsforståelse må siges at befinde sig på mikroniveau, kunne disse interview yderligere være yderst relevant i forhold til opgavens helhed og endelig resultat. 3.3 Valg af informanter Kontakten til lederne af Blågården - og Solvang bibliotek Jakob Lærkes og Signe Jarvad er etableret via mail korrespondance, og de vil i projektet optræde ved navn. Den første informant Jakob Lærkes er valgt ud fra det kriterium, at han er ansvarlig leder af Blågården bibliotek og besidder et grundigt indblik og kendskab til de arbejdsopgaver, som biblioteket varetager. Han har derudover været medvirkende i processen omkring en 13

14 omfattende sammenlægning af Blågårdens bibliotek, Kulturhuset Støberiet og Korsgade sportshal. Signe Jarvad er uddannet sociolog, og derudover leder af Solvang bibliotek og Tingbjerg bibliotek. Hun er ansat på baggrund af de faglige kompetencer, som hun har fra sit tidligere arbejde med integration. Ligeledes har hun været med til processen omkring udvikling af medborgercentret på Solvang bibliotek. Solvang bibliotek er valgt ud fra det kriterium, at der varetages mange forskellige opgaver i forhold til det lokale område. Solvang ligger midt i det tæt bebyggede beboelseskvarter Urbanplanen på Amager, hvor der er en høj koncentration af borgere med mindre stærke ressourcer Informantens Jakob Lærkes ansvarsområder Blågårdens bibliotek har, som allerede nævnt, igennem de sidste par år været en del af en stor sammenlægningsproces mellem Kulturhuset Støberiet og Korsgade Sportshal. I denne forbindelse er Jakob Lærkes ansvarsområder i dag blevet ændret fra tidligere at have været underlagt flere kontorer og afdelingschefer, til i dag kun at have en leder af selve biblioteket. Jakob Lærkes er i dag en del af et ledelsesteam, der samarbejder på tværs af de tre institutioner. Ledelsesteamet består af en overordnet leder, som er leder af hele kulturafdelingen på indre Nørrebro, samt leder af Korsgade Sportshal. Det er et ganske nyt ledelsesteam, som er i gang med den opbyggende proces omkring de tværgående strukturelle opgaver i forhold til planlægning af ansvarsområder, økonomi og kommunikation m.m. I forbindelse med Kulturhuset Støberiet varetager Jakob Lærkes ligeledes kommunikationen indad og udadtil, både i forhold til personaleplanlægning, samt kommunikationen ud til lokalområdet Informant Signe Jarvads ansvarsområder Signe Jarvad er, som nævnt i ovenstående, ansvarlig leder af både Tingbjerg og Solbjerg bibliotek. De to biblioteker er blevet sammenlagt til en enhed, da de begge har integration som fælles fagligt indhold, og derfor minder meget om hinanden. Hendes ansvarsområder er for det første, udvikling af Medborgercenter på Solvang bibliotek, der rækker over et vidtgående tværsektorielt samarbejde med mange forskellige foreninger, organisationer, og frivillige. For det andet varetager Signe Jarvad personaleledelse, og udvikling af de to biblioteker. 14

15 3.4 Refleksioner over interviewmetode Interviewguiden er udarbejdet ud fra en række centrale temaer, som vurderes som relevante for projektets overordnede undren. Temaerne er her: hvordan bliver biblioteket mere end bare bøger ; Hvilken funktion de har i lokalområdet, hvilken forståelse har biblioteket af den kulturelle opgave de skal løfte; hvilke virkemidler tages i anvendelse; tillidsaspektet; hvordan udnytter biblioteket den tillid brugerne har til biblioteket, som nødvendigvis ikke er den samme overfor andre offentlige administrationer. Desuden er interviewguiden formuleret efter Steiner Kvales metode (Kvale 1997). Kvale skelner mellem en tematisk og en dynamisk dimension af interviewspørgsmål. Den tematiske dimension dækker over det forhold, at spørgsmål bør forholde sig til projektets emne. Den dynamiske dimension omhandler vigtigheden i, at spørgsmålene fremmer en positiv interaktion, holder samtalen i gang og motivere informanten til at tale frit (Kvale 1997, 134). For at spørgsmålene skal virke dynamisk, skal de være lette at forstå, korte og fri for akademisk sprog. Dette kom til udtryk i det første interview med Jakob Lærkes der rummer de tematiske aspekter, der blev brugt i forhold til den overordnede problemstilling. 3.5 Videnskabsteoretisk udgangspunkt I projektets analytiske fase har vi en hermeneutisk tilgang. Denne skal hjælpe os til at gøre op med egen forforståelse, og derigennem opnå en indsigt i vores egen tilgang til det udforskede område. Hermeneutik betyder kort sagt fortolkning, og ønsket om at forstå hvordan mennesket forstår noget om noget (Fuglsang & Olsen 2009, 311). Forskeren er begrænset af sin historiske kontekst og sin kulturelle baggrund, og er derigennem en del af den verden, der ønskes fortolket. Derfor skal forskeren søge at udfordre egne fordomme ved at skabe erkendelse i en interaktion mellem forsker og materialet. Man kan altså ikke forstå 15

16 materialet, før man har relateret sig til sin egen forforståelse, dvs. ifølge den hermeneutiske cirkel, skal meningen forstås ud fra den sammenhæng, som den er en del af. Med andre ord, så forstår vi først delen i lyset af helheden. Analytisk giver hermeneutikken et væsentligt refleksionsgrundlag, da det ikke kun er forskerens egen rolle, der undersøges, men ligeledes datamaterialet, som forskeren benytter. Blandt andet fordi datamaterialet består af sociale aktører, der hver har deres menings og betydningsgrundlag, der udtrykkes gennem, f.eks. handlinger og samtaler og gennem deres normer og værdier (Fuglsang & Olsen 2009, 338). Ligesom forskeren, er aktørerne historisk betingede og kun i stand til kommunikerer ud fra den situation eller kontekst, som aktørerne befinder sig i. Det er gennem denne forståelseshorisont, der dannes grundlag for fortolkningen af aktørernes praksis. Ud fra det forskede genstandsfelt må forskeren forholde sig til, at feltet allerede har fået tillagt en betydning af de sociale aktører, - i dette projekts tilfælde - bibliotekslederne. Disse har egne fortolkninger og betydninger af feltet. Derfor skal de sociale aktørers handlen eller tale, også ses som meningsudtryk, der er mulige at fortolke (ibid.). Der er altså tale om en dobbelt hermeneutik, da aktørernes fortolkning og forståelse af et givent område, spiller ind i forskerens forståelse af området. Denne dobbelte hermeneutik er i en konstant bevægelse, fordi forskeren bringer sin egen forståelseshorisont i spil i analysen af feltet, ved hjælp af bl.a. forskellige teorier, som igen påvirker de sociale aktører osv. Det er altså vigtigt at bygge sin forskning på de sociale aktørers forståelse af de sociale fænomener, og samtidig sætte fokus på deres handlinger og praksis, der i sidste ende skal give et indblik i deres sociale virkelighed (Fuglsang & Olsen 2009, 339). Det er denne indsigt i den sociale virkelighed, der er kendetegnet ved den hermeneutiske analyse. 3.6 Det kvalitative interview Den filosofiske hermeneutik indeholder en række forskellige principper, der kan bruges i den kvalitative analyse. I det kvalitative interview, kan vi ud fra en hermeneutisk synsvinkel, prøve at forstå de sociale fænomener ud fra aktørens eget perspektiv, og derigennem forsøge at beskrive verden som den opleves af interviewpersonerne (Fuglsang, 16

17 Hagedorn-Rasmussen og Olsen (red.) 2007, 280). I dette projekt søger vi også efter et indblik i biblioteksledernes egne forståelser af bibliotekets rolle, bl.a. om de forstår den kulturelle opgave, som de skal løfte, og dermed også det ekstra ansvar, som de har som bibliotek i et område med mange mindre ressourcestærke borgere. Generelt er det dialogen, der danner vejen til viden, og et godt interview har som formål at indhente viden hos de interviewede, for derefter at gøre den til genstand for analysen. Der findes to forskellige typer forskningsinterviews med enkeltpersoner. Hvor det første interview med Jakob Lærkes fra Blågårdens bibliotek primært var et sonderet interview, hvor vi søgte relevant viden, som vi ikke havde, så var interview nummer to mere dybdegående. I det andet interview med Signe Jarvad fra Solvang bibliotek, kunne der blive søgt efter mere detaljeret viden, da vi på det tidspunkt allerede havde opbygget mere viden end ved foregående interview. Begge interviews var semistrukturerede, de var altså bygget på forudbestemte, dog fleksible temaer (Fuglsang, Hagedorn-Rasmussen og Olsen (red.) 2007, 282). Det semistrukturerede interview giver med sin knap så faste form mulighed for, at der undervejs kan åbnes op for nye inddragelser af relevante emner. De to interviews kan på dette grundlag heller ikke sammenlignes, men der er dog kommet nok viden ud af begge til, at de kan bruges analytisk. 3.7 Valg af sekundær empiri Rapporten Fra biblioteks til lokalsamfundscenter evaluering af CCG, vil i den herværende rapport indgå som anden sekundær empiri. Rapporten CCG er skrevet af forskerne John Andersen, og Martin Frandsen (Andersen & Frandsen (red.) 2005). Den giver et lærerigt og godt udgangspunkt i forhold til dette projekts overordnede problemstilling. Derfor må det også siges, at dette projekt har hentet megen inspiration fra denne rapport. Blandt andet indeholder rapporten, konkrete forslag til, hvordan biblioteker kan arbejde med at skabe kontakt til borgerne, og hvordan de kan være med til opbygge tillid, og endda styrke mindre ressourcestærke borgeres livssituation. Rapporten bruger endvidere empowerment og social kapital ved Robert Putnam, som dette projekt også benytter. 17

18 Partnerskabet er navnet på den helhedsorienterede boligsociale indsats i Urbanplanen på Amager. Partnerskabet har i 2005 udformet en rapport, lavet ud fra det formål, at skabe partnerskaber mellem områdets boligforeninger, beboernetværk, institutioner og det lokale erhvervsliv. Målet er, at styrke integrationen af beboere med anden etnisk baggrund og løfte bydelens image. Denne rapport er især nyttig i forhold til Solvang biblioteks lokalområde, samt til at belyse forståelsen omkring brugerne og deres behov i lokalområdet. Desuden er der skrevet diverse artikler om bibliotekets rolle i områder med mange mindre ressourcestærke borgere, samt bl.a. artikler vedrørende bibliotekers fusion med borgerservice og den effekt det har. Dette giver nogle nye aspekter og ny viden, der ikke blev belyst under interviewene, men fungerer godt i sammenspil med dem. 3.8 Valg af teori I følgende afsnit begrundes valget af teori, og desuden belyses, hvordan teorierne vil blive brugt i analyse sammenhæng Bourdieus begreber Det overordnede teoretiske perspektiv bygger på Bourdieus begrebsapparat med særlig fokus på Bourdieus begreber, kulturel kapital og det sociale felt. Hans kapitalbegreber forklarer menneskers forskellige forudsætninger for at forstå et givent felt. Denne italesættelse af virkeligheden kan medvirke til at belyse bibliotekets udfordringer, i forhold til at nå ud til alle brugerne, og samtidig være en katalysator for et bedre lokalmiljø. Derudover er Bourdieu grundstenen for både Putnam s social kapital, samt empowerments optik og forståelse af, at der i samfundet forekommer nogle reproducerende strukturer, som kan fastholde grupper og individer i deres respektive sociale og kulturelle lag Robert Putnam Social Kapital Sociologen Robert D. Putnam s begreb vedrørende social kapital, viser hvorledes, biblioteker kan spille en vigtig rolle for lokalområdet ved at skabe et netværk af 18

19 samarbejde på tværs af institutioner, samt udnytte de allerede eksisterende ressourcer til gavn for alle i nærområdet. Ifølge Putnam kan biblioteket fungerer som katalysator for opbygning af brobyggende social kapital, og derved skabe netværk og tillidsrelationer mellem mennesker, der ellers ikke ville have haft grund til at mødes. Desuden vil vi med teorien forsøge at vise, hvorledes begrebet social kapital, kan overføres til de danske biblioteker Empowerment Empowerment perspektivet vil blive brugt i forhold til bibliotekets rolle overfor de socialbelastede grupper i lokalområdet. Empowerment skal ses ud fra John Andersens definition af begrebet, hvilket i forhold til biblioteket vil omhandle bibliotekets rolle og mulighed for at gøre en forskel overfor de underprivilegeret grupper i lokalsamfundet. Empowerment vil i denne rapport gå mere i dybden omkring, hvordan biblioteket helt konkret kan være med til at give en del af brugerne, f.eks. med anden etnisk baggrund, en forståelse af eventuelle andre konstellationer af offentlige institutioner. I og med biblioteket kan skabe tillidsrelationer grupper imellem, som ellers ikke ville have mødtes. Derudover kan biblioteket, som det ses i rapporten omhandlende Gellerup fra bibliotek til lokalsamfundscenter opfylde rollen som den anonyme rådgiver, og derigennem hjælpe til integration i lokalområdet (Andersen & Fransen (red) 2007). Der er ikke tale om en direkte teori, men nærmere et metodisk redskab og tilgang til en konfliktløsning, som biblioteket og andre institutioner kan tage i brug. 4. Teori I følgende afsnit vil der blive uddybet de teorier, der blev præsenteret i metodeafsnittet. Teorierne er sammen med empirien grundlaget for analysen og senere diskussion. 4.1 Bourdieu på biblioteket Bourdieus begrebsverden vil bidrage med en teoretisk ramme for analysen af en række forskellige forhold i relation til dette projekt. Både habitus, kulturel kapital, det sociale rum 19

20 og det sociale felt vil som Bourdiues væsentligste begreber introduceres, og vil løbende blive relateret til en bibliotekssammenhæng Kapital, Habitus og det sociale rum Det at nogle forstår strukturen i systemet bedre end andre, forklarer Bourdieu vha. begrebet kulturel kapital. Dette er et begreb blandt flere, som indgår i Bourdieus felt-teori, hvor forskellige former for kapitaler forklarer en aktørs status og plads i samfundet. Bourdieu taler om klasser, hvormed han må mene, at der foreligger visse statistiske sammenhænge mellem en aktørs forældres kapital-niveau, og det niveau aktøren selv har, eller i det mindste starter ud med at have. Desuden må det forudsættes, at der er statistiske lovmæssigheder mellem forskellige grupper i samfundet (Andersen og Kaspersen (red.) 2007, 352). Begrebet habitus spiller her en rolle. Begrebet beskriver en vis cirkelbevægelse mellem en aktørs kapital-niveau, og dermed de forventninger en aktør har til et givent felt, men samtidig også aktørens personlige erfaringer og disses indvirkning på dennes oplevelse af verden. Altså et besynderligt udefinerbart begreb, der samtidig er stationært og dynamisk. F.eks. bygger uddannelsessystemets normer, iflg. Bourdieu, på de herskende klassers grad af kulturel kapital, og dermed også disse klassers referencer og vedtagne sandheder. Aktører der starter i systemet med et lavere niveau af kulturel kapital, skal dermed kæmpe mere for at lære at forstå de rette koder, for dermed at kunne spille med på feltet. Det er typisk disse aktører, der er i målgruppen, når bibliotekerne f.eks. indgår i et integrations og skolesamarbejde. Besiddelsen af de forskellige former for kapital kommer til udtryk i det sociale rum, hvor de enkelte aktører og klasser i samfundet, ses som positioner, der står i relation til hinanden. Det sociale rum får kun mening, hvis den forholder sig til og adskiller sig fra de andre positioner, i form af relationer og afstande aktører eller klasser imellem (Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen 2008, 124). Positionerne i det sociale rum afgøres ud fra den relative fordeling aktøren eller gruppen har i form af både kulturel og økonomisk kapital. Jo mere økonomisk og kulturel kapital de har til fælles, jo mindre afstand er der mellem positionerne, og desto mindre aktøren eller gruppen har til fælles, jo 20

21 større er afstanden mellem positionerne. Dette viser Bourdieu også i sin model fra bogen Distinktionen En sociologisk kritik af dømmekraften, hvori det sociale rum ses som et todimensionalt rum. Det skal dog siges, at dette er den noget forenklede model Samlet kapital + Kulturel kapital - Økonomisk kapital + Kulturel kapital + Økonomisk kapital - Samlet kapital - Model 1. (Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen 2008, 125) De, der har begrænset økonomisk og kulturel kapital, er dem der rangere nederst på samfundsstigen, hvor dem på toppen, har meget af begge dele. Det er dog typisk graden af enten kulturel eller økonomisk kapital, der dominerer den eksakte position i det sociale rum Sociale felter Bourdieus begreber kan ikke bruges analytisk uafhængigt af de felter, der danne ramme om det moderne samfund. De skal derimod ses som et sammenhængende hele, og da vi som individer handler inden for disse rammer af felterne, er det samtidigt her, at de primære fokusområder i forskningen skal ligge. Det er svært at se, hvor grænsen af de enkelte felter går, idet felterne er dynamiske og ændres af de kampe, der forgår inden i dem, derfor kan grænserne rykke sig konstant. Det er kun muligt gennem konkrete empiriske undersøgelse, at bestemme de enkelte felters 21

22 placering (Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen 2008, 126). For at bestemme et felts placering, må man først se på feltet i forhold til det overordnede magtfelt og derefter kigge på de objektive relationer mellem de forskellige positioner i feltet. Dette er for at synliggøre feltets symbolske magtkampe. Til sidst skal man finde ud af hvilke normer og holdninger, der dominerer feltet, dette er ved at undersøge aktørernes habitus, så deres kapitalformer i feltet kan klarlægges (ibid.). Et felt har sit eget sæt normer, regler og værdier for at adskille sig fra andre felter. Derfor kan et felt nærmest ses som et mikrokosmos, hvori mennesker handler ud fra en bestemt logik. Biblioteket kan også ses som et felt, der er blevet til som en del af et større kulturelt felt. F.eks. kan biblioteker, der fungere som medborgercentre, igen afgrænses fra andre biblioteker, der ikke har denne funktion. Ligesom almindelige folkebiblioteker kan afgrænse sig fra f.eks. statsbiblioteker, da folkebibliotekets grundlæggende fundament, bl.a. bygger på idéen om oplysning, demokrati og kulturel velfærdsudvikling (Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen 2008, 127). Der også andre dele af det kulturelle felt, der bygger på disse værdier, men det er dog især folkebiblioteket, der er repræsentant for netop disse værdier. 4.2 Robert Putnam og social kapital Med udgangspunkt i bibliotekets rolle og dettes engagement i lokalområdet, er det interessant at se på, hvilke egenskaber biblioteket faktisk kan have i et lokalområde. Sociologen Robert Putnam forklare hvor vigtigt sociale netværk på tværs af kulturelle og sociale barriere er, i skabelsen af et dynamisk lokalområde, dette kalder han for social kapital Social kapital Robert Putnam viser, i Better Together: restoring the american community, de positive effekter af social kapital, og hvordan individer på tværs af interesser og baggrund kan nyde godt af at være en del af det samme lokalsamfund (Putnam 2004, 2). Social kapital refererer til sociale netværk, norm og tillidsrelationer, der muliggør 22

23 koordinering og samarbejde, der gensidigt gavner individer og grupper i lokalsamfund. Meningen med social kapital er, at den kan styrke de underprivilegeredes position, og derved hjælpe dem ind i grupper eller ind i lokalsamfundet (Jensen & Andersen et. al. 2009, 52). Putnams tilgang til social kapital er, at sociale netværk har stor betydning både for individerne i netværket, men også for netværkets tilskuere, f.eks. folk der bor i samme område, hvor netværket har tilholdssted, men som ikke deltager i netværket. Et eksempel er, at undersøgelser har vist, at kriminaliteten i et område er lavere, når naboerne kender hinanden og deltager i fælles begivenheder eller aktiviteter. Den lave kriminalitet, kommer derfor også naboerne i området til gode, der ikke kender de andre eller deltager kvarterets begivenheder eller aktiviteter (Putnam 2004, 2). Ifølge Putnam er social kapital et magtfuldt værktøj, og findes i mange forskellige former, og kan altså også bruges på mange forskellige måder. Det er specielt én form for social kapital, som Putnam finder interessant, det han kalder for tilknyttende social kapital, idet nogle netværk sammensætter mennesker, der er ens i afgørende aspekter, og tenderer til at være indadvendte. Andre omfatter forskellige typer mennesker og tenderer til at være mere udadvendte, det han kalder for brobyggende social kapital (ibid.). Den tilknyttende kapital skaber, som ordet også referere til, et bånd individerne eller grupperne imellem, da disse har samme kulturelle eller sociale baggrund, og derfor har meget tilfælles. Det er dog ifølge Putnam ikke nok. Hvis et samfund kun eksisterede i form af tilknyttende kapital, ville der sandsynligvis blive skabt lukkede indadvendte grupperinger, som ifølge Putnam kan ende ud i et segregeret og fremmedfjendsk samfund (Putnam 2004, 3). Derfor er den brobyggende kapital, der forbinder individer eller grupper på tværs af forskellige socialt/kulturelt sammensatte baggrunde, især vigtig i målet efter at skabe et pluralistisk og velfungerende demokrati. Med andre ord kan brobyggende social kapital skabe relationer og tillid mellem individer eller grupper, der ellers ikke ville have haft anledning til at mødes, og det på tværs af f.eks. social baggrund og etnicitet. Det er derfor også den brobyggende social kapital, der er interessant, når vi ser på et bibliotek, der ligger i et område med meget forskellig social og etnisk baggrund. Problemet med brobyggende social kapital er, at det er langt vanskeligere at danne, end den tilknyttende sociale kapital (ibid.). Det er mere normalt, at individer samles på baggrund af samme kulturelle interesser end på baggrund af forskellige. Det er derfor også langt mere normalt, at individer bevæger 23

24 sig inden for samme sociale eller etniske baggrund end forskellige. Så den social kapital, der betyder mest for et sundt socialt demokrati med stadig større diversitet, er samtidig også den, der er sværest at opbygge (ibid.) Chicago undersøgelsen Over det sidste årti har folkebibliotekerne i Chicago vendt, hvad der lignede en luknings truende udvikling til en succeshistorie. I midt halvfemserne spåede mange, at bibliotekerne ville blive overflødige og miste sin betydning i samfundet, især pga. internettets opblomstring, og måske i sidste ende helt forsvinde, idet man med internettet kan skaffe sig uendelig information og endda finde online bøger. Samtidig valgte byens folkevalgte politikere at skære ned i bevillingerne til bibliotekerne, og det var tydeligt, de kun ville overleve med kunstigt åndedræt. Mens bibliotekerne stod i krise, så man til, mens lokalsamfund og deres sociale netværk var i forfald. Her kunne bibliotekerne have fået dødsstødet, men det er præcist det modsatte, der skete, i hvert i fald i Chicago. 32 nye biblioteker blev bygget, og mange af de nye biblioteker blev opført i områder, som tidligere blev anset for at være farlige og steder folk prøvede at undgå (Putnam 2004, 34-35). Robert Putnam dokumenterede denne forundrende udvikling, og et af kapitlerne i Better together: Restoring the American Community er netop dedikeret til disse nye folkebiblioteker. Ved hjælp af aktiv mobilisering og synliggørelse af allerede eksisterende lokale ressourcer, lykkedes det at skabe en positiv udviklingsproces, hvori bibliotekerne spillede en vigtig aktiv rolle. Robert Putnam kunne ud fra sin undersøgelse konkludere, at bibliotekerne spillede en unik rolle i opbygningen af lokale netværksressourcer og samtidig skabe tillidsrelationer mellem mennesker, der ellers ikke ville have mødtes, f.eks. mellem rige og fattige, og mellem folk med forskellig etnisk oprindelse. Med andre ord kan bibliotekerne være katalysator for brobyggende social kapital. Bibliotekerne i Chicago har været en forløber i forhold til, hvad biblioteket er i stand til. Det ligger dog ikke langt fra den virkelig, som mange danske biblioteker oplever i dag. Dette ser vi blandt andet også med Integrationsministeriets førnævnte samarbejde med Kulturministeriet, der viser, at man er blevet klar over, hvad biblioteket er i stand til at løfte. 24

25 4.3 Empowerment perspektivet Empowerment perspektivet vil blive brugt i forhold til bibliotekets rolle overfor de mindre ressourcestærke grupper i lokalområdet. Empowerment perspektivet skal ses ud fra John Andersens definition af begrebet, hvilket i forhold til biblioteket vil omhandle bibliotekets rolle og mulighed for at gøre en forskel overfor de underprivilegeret grupper i lokalsamfundet. Empowerment bliver ikke kun brugt til at betegne en konstituering af sociale grupper, men også hvor der altid er en samfundsmæssig dimension til problemerne, til hvilke vi som gruppe må og skal forholde os og påvirke. En anden retning der bruger begrebet empowerment, anvender en neoliberal retorik, der er rettet mod individers evne til f.eks. at mestre en opgave. Desuden fremstilles empowerment her som en politisk styringsrationalitet, hvilket bl.a. indblander privatisering af den offentlige service (Andersen, Beck, Kristensen og Larsen 2003, 17). Det er dog udelukkende den første retning, der bliver beskrevet i følgende afsnit, og som vil blive brugt i videre analyse. Begrebet empowerment kom frem med Freires bog De undertryktes pædagogik (Freire1974). Freire definerede begrebet som, at lære at forstå sociale politiske og økonomiske modsætninger og handle imod disse elementer i virkeligheden (Freire 1974, 19). John Andersen har under inspiration fra Freire udviklet sin egen begrebsafklaring. Empowerment består af processor, der skal være med til at forbedre underprivilegeret gruppers evne til at skabe, håndtere mentale, materielle, kulturelle, og symbolske relevante ressourcer (Andersen, Beck, Kristensen og Larsen 2003, 7) Empowerment skal ud fra citatet ses som et redskab, der kan medvirke til at transformere en ulige fordeling i forhold til økonomiske, sociale og kulturelle strukturer og derigennem skabe et mere inkluderende demokratisk samfund. Empowermentprocessens udformning i praksis giver derved mest mening i forhold til underprivilegeret grupper, der befinder sig enten i en økonomisk, statusmæssig eller politisk ulighed. Begrebet Empowerment opfordrer også til at gøre op med det at gøre borgeren til klient i det sociale system (klientisering). Hermed menes, at perspektivet skal vendes fra at 25

26 fokusere på borgerens problemer, til at se på borgerens styrker, bl.a. ved det at borgeren kan tage ansvar for eget liv. Det overordnede mål med empowermentprocessen er at give individet en indsigt i at forstå sammenhængen mellem egen livssituation og samfundets strukturer, samt de muligheder, der ligger heri. Dog skal det ikke kun ses som en individuel hjælp til selvhjælp, men mere som en kollektiv bevidsthedsforståelse, der herigennem giver magt til fælles at løfte opgaven mod de uligheder, som forekommer i den givne situation. Magten er i denne optik ikke en magt, som gruppen/individet tillægger sig på bekostning af andre, men er omvendt - med til at bidrage og påvirke positivt til det miljø eller lokalsamfund, som den er en del af over tid. (Andersen, Beck, Kristensen og Larsen 2003, 15). Derfor skal dette ikke ses som, - hvis ét menneskes magt over sit eget liv øges, at et andet menneske derved får mindre magt. For at opnå en succesfuld empowermentproces kræver det en tillid mellem individer og grupper, samt en tolerance og fælles normdannelse i handlingsfællesskaber. Dog for at empowermentprocessen på længere sigt er holdbar, skal der ligeledes opbygges eksterne alliancer, anerkendelse for derigennem at blive legitimeret i forhold til beslutningstagere på flere niveauer. Ud fra ovenstående er der to dimensioner empowerment af individet/gruppen, men også de objektive samfundsskabte rammebetingelser. Dette definerer John Andersen som en analytisk opdeling af empowerment i den horisontale og vertikale empowerment. Det horisontale empowerment: Handler om at styrke handlekraftige netværk indadtil og nedadtil mellem aktører på samme niveau (Andersen, Beck, Kristensen og Larsen 2003, 16) Den Horisontale empowerment handler om indadtil, at nedbryde med interne fordomme grupper imellem, samt skabe tillid og troen på at arbejde for en fælles positiv forandring mod de egentlige ulighedsfremmende strukturer. Nedadtil skal forstås i forhold til mindre aktive grupper i lokalsamfundet, hvor det handler om at opnå en synlighed, samt påvirke til gradvis mere aktivt medborgerskab. Hvorimod den vertikale empowerment skal søge, Styrkelse af gruppers magtpositioner udadtil og opadtil (Ibid.) 26