Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder"

Transkript

1 Det Konservative Folkeparti vil sætte ind over for den voksende tendens til ghettoisering i en række udsatte boligområder og bremse udviklingen af parallelsamfund. De almene boliger udgør en væsentlig del af det danske velfærdssamfund ved at tilbyde økonomisk overkommelige boliger til alle også de, der ikke kan finde en bolig på anden vis. Godt 1 mio. danskere bor i de almene boligområder 1, hvoraf langt de fleste er velfungerende med en fornuftig og blandet beboersammensætning. Dog er der en mindre del af de almene boligområder, som er karakteriseret ved en koncentration af økonomisk og socialt dårligt stillede beboere. Her står en stor andel uden for arbejdsmarkedet, og en stor andel er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Disse områder, de såkaldte ghettoområder 2, er i høj grad adskilt fra den øvrige del af samfundet, idet mange beboere, i kombination med at stå uden for arbejdsmarkedet, ikke deltager i det sociale og kulturelle liv i øvrigt og måske endda ikke behersker det danske sprog, hvilket vanskeliggør kommunikationen med myndigheder og medborgere. Samtidig sker der en koncentration af sociale problemer i de omkringliggende skoler, daginstitutioner, fritidsklubber mv. Vi vil sætte ind i de udsatte boligområder Det Konservative Folkeparti ønsker at modvirke og bremse koncentrationen af sociale problemer i de belastede boligområder og at skabe bedre rammer for de boligområder, der er i risiko for at udvikle sig hertil. Således er der de senere år sket en betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i den almene boligsektor. 3 Den brede beboersammensætning, som karakteriserede sektoren for omkring 30 år siden, og som er nødvendig for samfundsmæssig integration, er flere steder blevet langt mere skæv, hvilket medfører en række problemer. Regeringen har i forvejen iværksat en lang række tiltag over for almene boligområder med en uhensigtsmæssig beboersammensætning. Bl.a. som følge af regeringens strategi mod ghettoisering (maj 2004) og som følge af de mange tiltag, der er sat i værk på fx social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet tiltag, som også kommer beboere i udsatte boligområder til gavn, herunder beboere med anden etnisk baggrund. Det ændrer dog ikke ved, at der løbende er brug for at styrke indsatsen over for de udsatte boligområder. Det Konservative Folkeparti ønsker med dette idéoplæg at bidrage til debatten som optakt til, at Regeringen kommer med et samlet ghettopolitisk udspil til efteråret. Som led i indsatsen lægger vi vægt på at betragte alle mennesker som en potentiel ressource og tage udgangspunkt i, at langt de fleste ønsker og kan bidrage til fællesskabet. 1 Socialministeriet (2006): Den almene boligsektors fremtid. 2 Ibid. Socialministeriet har opgjort antallet af ghettoområder til 26. Områderne omfatter 100 almene boligafdelinger med i alt godt boliger. Til sammenligning udgør hele den almene boligsektor godt afdelinger med godt boliger. Ghettoområderne udgør således ca. 6 pct. af de samlede almene boliger. 3 Socialministeriet (2006): Den almene boligsektors fremtid. 1

2 Et opgør med parallelsamfund En væsentlig udfordring i de udsatte boligområder er beboersammensætningen. Den onde cirkel skabes ved, at folk der har økonomisk og socialt overskud vælger at bosætte sig andre steder, mens dem der bliver i områderne eller flytter ind er folk, som i mange tilfælde ikke har andre muligheder. Dette skaber en koncentration af sociale problemer. Vollsmose og Mjølnerparken er eksempler på belastede boligområder, hvor en overvægt af folk med sociale problemer som fx mangel på beskæftigelse, svage sprogkundskaber og manglende kendskab til og integration i det danske samfund bor tæt sammen. Det Konservative Folkeparti ønsker at modvirke, at sociale problemer ophober sig i særlige områder, der derved fjerner sig fra det omgivende samfund og udvikler sig til egentlige parallelsamfund. Derfor skal vi som samfund bl.a. belønne de kommuner, almene boligorganisationer og beboere, som tager stort ansvar og gør en god indsats. Omvendt skal vi skride hurtigt til handling over for dem, der ødelægger det for andre og ligger samfundet til last, og vi skal turde stille krav. Forebyggelse er bedre end helbredelse Det Konservative Folkeparti ønsker at sætte tidligere ind over for ophobningen af sociale problemer. Derfor vil vi ud over en indsats i de stærkt belastede boligområder sikre en styrket indsats i de boligområder, som potentielt kan udvikle sig til ghettoområder. Med andre ord en styrket indsats i de såkaldte ghettolignende områder eller områder i risikozonen hvor der både er en stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet og samtidig en stor andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 4 Præcis som med sygdomsbekæmpelse, skal vi satse mere på forebyggelse end på helbredelse da effektiv forebyggelse i det lange løb giver større effekt for færre penge. Vi skal derfor sætte tidligt ind og sikre stærke fællesskaber gennem en styrket boligpolitisk indsats kombineret med yderligere beskæftigelses-, erhvervs- og retspolitiske tiltag, sociale tiltag mv. Med andre ord en helhedsorienteret indsats. Fra statslig side skal vi understøtte og styrke den store indsats, som der allerede sker i mange kommuner i dag, ligesom kommunerne i fremtiden skal arbejde endnu tættere sammen med de almene boligorganisationer om at løse udfordringerne i de udsatte boligområder. Målet er stærke fællesskaber og en større sammenhængskraft. Ikke kun internt i de almene boligområder, men også i forhold til resten af samfundet. Derfor skal vi arbejde for et stærkt forenings- og byliv. Og vi skal bruge de redskaber, der har virket i bydele og kvarterer, som har bevæget sig væk fra problemerne og udviklet sig i en sund retning. 4 Socialministeriet (2006) opgør antallet af ghettolignende afdelinger til 61, svarende til i alt boliger. Dette er afdelinger, hvor der både er mindst 40 pct. beboere uden for arbejdsmarkedet og mindst 40 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Tallene svarer til ca. 3 pct. af det samlede antal almene boliger. Samtidig viste en statistisk særkørsel foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) for Ugebrevet A4 i 2005, at 36 pct. af de almene boligområder har en så skæv beboersammensætning, at de truer med at udvikle sig til regulære ghettoområder. De ligger med andre ord i risikozonen. Risikogruppen er her defineret som boligområder, der lever op til mindst ét af to kriterier: 1) Mere end 40 pct. af beboerne i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst og 2) mere end 30 pct. af beboerne er indvandrere fra såkaldt mindre udviklede lande. 2

3 Forslag: 1. Tiltrække ressourcestærke beboere Det Konservative Folkeparti ønsker i højere grad at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere til de almene boligområder for at modvirke og dæmme op for en uhensigtsmæssig beboersammensætning. Samtidig skal flere ressourcestærke beboere bidrage til, at der i boligområderne skabes fornyet sammenhængskraft og integration med det omgivende samfund. Boligernes form kan sammen med nye typer af udlejnings- og anvisningsaftaler bruges strategisk til at påvirke beboer-sammensætningen og dermed modvirke - eller bløde op for - ghettodannelse. Erfaringerne fra bl.a. Rødovre, Ballerup, Aalborg og København viser, at en aktiv boligpolitik gør en forskel. Vi ønsker: Blandede boligformer. Der bør ses på, hvordan man kan give kommunerne bedre mulighed for at sikre blandede boligområder, når nye boliger opføres, eller ældre rives ned, med henblik på at der kan opføres fx andelsboliger, private lejerboliger og ejerboliger side om side med almene boliger. Flere magnetboliger. Ved opførelse af nye almene boliger eller ved renovering bør kommuner og de almene boligorganisationer lade sig inspirere af det såkaldte magnetbolig -koncept, hvor der gennem kvalitet og kreativitet i byggeriet arbejdes for at tiltrække bestemte grupper af ressourcestærke beboere, som man fx gør det ved opførelsen af nye magnetboliger i Frederiksberg Kommune. Målet er at tiltrække engagerede og kreative beboere, som kan skabe en positiv udvikling i området. Flere AlmenBolig+-boliger 5. Såfremt forsøgene med den ny type af almene boliger, AlmenBolig+, bliver en succes, bør denne type boliger udbredes til den øvrige almen boligsektor. Koncepterne dækker over boliger med en lav anskaffelsessum, hvor beboerne samtidig er forpligtet til i et vist omfang at tage et ansvar for udvikling og vedligeholdelse. Dette kan være med til at tiltrække nye typer af ressourcestærke beboere. Styrket brug af fleksibel udlejning. Fleksibel udlejning giver på baggrund af en række objektive kriterier fortrinsret til ressourcestærke beboere, idet boligerne udlejes til beboere, som typisk er enten i beskæftigelse eller under uddannelse. Kommunalbestyrelser og de almene boligorganisationer har med boligaftalen 2009 fået mulighed for at anvende fleksibel udlejning i op til 100 pct. af de ledige almene boliger. Det Konservative Folkeparti ønsker en undersøgelse af, i hvor høj grad disse regler anvendes og af deres effekt samt opfordrer til, at reglerne udnyttes i så høj grad som muligt, idet der samtidig på anden vis tages hensyn til ressourcesvage ansøgere. Større brug af kombineret udlejning. For at modvirke yderligere ghettoisering giver kombineret udlejning mulighed for at afvise boligsøgende, der længerevarende modtager 5 Almen Bolig Plus-boliger er rummelige og arkitektonisk gennemtænkte boliger i god kvalitet med en lavere anskaffelsessum end klassiske almene boliger. Beboerne har ret til at lave individuelle forbedringer og få godtgørelse på op til kr. ved fraflytning. En række kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at få opført AlmenBolig+ - boliger: Hvidovre, Hillerød, Herlev, Køge, Århus og København. KAB har fået forsøgsgodkendelse fra Velfærdsministeriet til at bygge op mod boliger på disse særlige vilkår. 3

4 kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Den boligsøgende henvises således til en anden boligafdeling med en mindre skæv beboersammensætning. Kriterierne for hvilke boligområder, der kan anvende kombineret udlejning, er lempet som led i boligaftalen 2009 (med virkning fra 1. januar 2010). Områder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, har mulighed for at lade boliger stå tomme i op til 6 måneder med henblik på at tiltrække mere ressourcestærke beboere. Vi opfordrer til, at disse muligheder udnyttes fuldt ud og eventuelt udvides (i det omfang det er økonomisk og socialt ansvarligt). 2. Opprioritering af de fysiske rammer En stor del af de almene boliger fremtræder i dag ikke som et attraktivt tilbud til de, som har ressourcer og valgmuligheder. Det skyldes bl.a., at en del boliger generelt er af ældre dato og derfor nedslidte, øgede krav til boligens kvalitet samt en koncentration af sociale problemer. Derfor skal der over en længere årrække ske en styrket renovering af de almene boliger, og der skal gives mulighed for et midlertidigt byggestop for opførelsen af almene familieboliger i områder, hvor der i forvejen bor mange socialt udsatte. Vi ønsker: Styrket renovering. Mange almene boliger har behov for et betydeligt løft for at leve op til nutidens standard. Det Konservative Folkeparti vil derfor på mellemlang og lang sigt arbejde for en styrket renovering af den eksisterende almen boligmasse for at øge områdernes tiltrækningskraft og værdi. Pt. er der begrænsede økonomiske rammer herfor, men i takt med at fx det økonomiske råderum i Landsbyggefonden kan forventes at vokse, er en opprioritering af renoveringsindsatsen nødvendig. Mulighederne for styrket renovering bør ligeledes indgå i efterårets politiske forhandlinger om Landsbyggefondens økonomi. Som led heri kunne man overveje mulighederne for at fremrykke investeringer til 2010 og 2011, såfremt det vurderes at have samlede positive effekter på den offentlige økonomi. Byggestop. I de allermest udsatte kommuner og områder med meget stor almen boligmasse samt store sociale problemer kan et midlertidigt byggestop for flere almene familieboliger være nødvendigt 6. Redskabet skal bruges for at undgå yderligere ghettoisering og koncentration af sociale problemer. Det Konservative Folkeparti ønsker ikke egentlige kvoter for alment byggeri. Til gengæld bør der ses på, hvordan man kan give kommunerne styrkede muligheder for at sikre blandede boligformer, sådan at der ikke i større omfang bygges almene familieboliger i tilknytning til udsatte boligområder. Målet er større spredning og mangfoldighed. Nedrivning. Nedrivning er i reglen et meget dyrt redskab til at skabe bedre fysiske forhold i de udsatte boligområder, fordi der typisk har været gennemført større investeringer i de sidste år og derfor er en del gæld i boligerne, som skal indfries. Derfor er nedrivning et redskab, som kun kan anvendes i begrænset omfang, og hvor det er allermest nødvendigt. Det ændrer ikke ved, at det kan være et meget effektivt redskab til at skabe plads for nybyggeri og nye typer af boliger, som kan tiltrække mere ressourcestærke beboere. Derfor bør der på mellemlang og lang sigt gives bedre økonomiske rammer for nedrivning, sammen med en styrket renoveringsindsats og brug af fortætning. Sammenlægning af lejligheder. For at fremme en varieret beboersammensætning bør der i højere grad arbejdes for et varieret boligudbud. Derfor bør de almene boligorganisationer 6 Almene ældre- og ungdomsboliger skal således være undtaget fra et eventuelt byggestop. 4

5 over en årrække have større incitament til og mulighed for at sammenlægge mindre, utidssvarende lejligheder, hvilket kan medvirke til at tiltrække fx ressourcestærke familier. 7 Grønne områder. For at skabe gode rammer for livskvalitet og et aktivt udendørsliv samt socialt samvær blandt beboerne i de almene boligområder bør der arbejdes for i højere grad at etablere skabe større, grønne områder i tilknytning til det almene byggeri. God adgang til grønne områder står højt på listen over efterspurgte kvaliteter, der har betydning for boligvalg og boligtilfredshed, og grønne områder vil derfor også bidrage til, at flere ressourcestærke personer bliver tiltrukket af en almen bolig. Kommuner og de almene boligorganisationer bør derfor ved nedrivning og renovering have pligt til at vurdere muligheden for etablering eller udvidelse af grønne områder, herunder stisystemer mv. Endvidere skal det så vidt muligt være et beboeransvar at stå for beplantning og vedligeholdelse af de grønne områder for på den måde at styrke fællesskabet og tilhørsforholdet til området. 3. Styrket samarbejde mellem kommunerne og de almene boligorganisationer Såvel kommuner som almene boligorganisationer gør en stor indsats for at fremme en positiv udvikling i de udsatte boligområder. Samtidig er der hele tiden nye udfordringer, som kun kan løftes i fællesskab, og ved at kommuner og de almene boligorganisationer arbejder endnu tættere sammen. Derfor foreslår vi: Koordinering af boliganvisning. Vi opfordrer til, at der fremadrettet i de enkelte kommuner sker en større koordinering i boliganvisningen mellem kommunen og de almene boligorganisationer. Fx ved at man i den kommende styringsdialog aftaler, hvordan anvisningen kan fungere på tværs af boligorganisationer. Dette skal ske med henblik på at sikre overblik over, hvilke boligansøgere, der bliver placeret hvor, og dermed sikre den bedst mulige spredning af ressourcesvage ansøgere inden for kommunen. Der kan evt. udvikles nye, digitale løsninger hertil. Regionalisering af boliganvisningen. For at skabe større mulighed for spredning af socialt svage ansøgere til de almene boliger og mobilitet for den enkelte beboer opfordrer vi til, at det undersøges, hvorvidt en større regionalisering af boliganvisningen til de eksisterende almene boliger kan medvirke til en mindre skæv beboersammensætning i boligområderne, uden at man dermed svækker den enkelte kommunes mulighed for selv at disponere. Der kan evt. iværksættes forsøgsprojekter med udvalgte kommuner, som kan bidrage til at belyse mulighederne. Større samarbejde mellem forvaltninger/mere helhedstænkning. Vi opfordrer til, at der skabes større samarbejde på tværs i forhold til at bekæmpe ghettoiseringstendenser og en skæv beboersammensætning i de udsatte boligområder. Det gælder dels mellem centraladministrationen og kommunerne og mellem forvaltningerne indbyrdes. Udfordringerne kan kun løses gennem en koordineret indsats, hvor såvel bolig-, socialbeskæftigelses- og uddannelsesforvaltninger m.fl. arbejder sammen om at løse udfordringerne. Derfor opfordrer vi til et mere formaliseret samarbejde mellem forvaltningerne og til, at der gennemføres flere projekter på tværs af forvaltninger, ikke mindst lokalt, hvor man er tættest på borgerne. Samarbejdet skal således bidrage til, at man 7 2/3 af de almene boliger er mellem m 2, jf. Socialministeriet (2006): Den almene boligsektors fremtid. 5

6 undgår silotænkning og dermed sikre en større grad af helhedstænkning og en styrket helhedsindsats i de udsatte boligområder. Kommuner, der er gode til at arbejde på tværs og fremme helhedsindsatser, bør belønnes, fx gennem en større andel af projektmidler. Nye samarbejdsformer. Samspillet mellem kommune og den almene boligorganisation spiller en vigtig rolle som ramme for indsatsen i de problemramte boligområder og den generelle styring af de almene boligområder. Endvidere er den enkelte boligorganisation typisk afhængig af finansiering fra Landsbyggefonden og kommunen. Derfor er det oplagt at se på, hvordan samarbejdet mellem de tre parter kan styrkes gennem nye samarbejdsformer. Det kunne være i form af et områdesekretariat, som man fx har etableret i Hjørring (men også andre kommuner), hvor der er et tæt samarbejde mellem kommunen, boligorganisationer og Landsbyggefonden. Samarbejdet kan fx fokusere på udlejning, fysisk planlægning, etablering af kommunale institutioner, boligsociale initiativer, beskæftigelsesinitiativer mv. Etablering af erhvervsvirksomhed. Regeringen har åbnet op for, at de almene boligorganisationer kan udleje dele af de almene bebyggelser til erhvervsmæssige formål, fx i stueplan. Udlejningen kan foregå gennem et aktie- eller et anpartsselskab. Vi opfordrer til, at kommuner og de almene boligorganisationer styrker dialogen omkring etablering af erhvervslejemål i de udsatte boligområder, der kan fremme byliv og erhvervsaktivitet i boligområderne. Dette bør kobles med en opsøgende indsats hos såvel danske som etniske iværksættere samt en styrket rådgivningsindsats (jf. afsnit 5). 4. Mere tryghed og mindre hærværk En mindre del af de almene boligområder er hårdt ramt af vold, hærværk, overfald og lign., hvilket skaber angst og uro hos øvrige beboere samt en lav grad af sammenhængskraft og sociale aktiviteter i de pågældende boligområder. Derfor er det vigtigt med en hurtig indsats over for voldelige og aggressive beboere, og folk der begår hærværk i området. Samtidig er der behov for en større frivillig indsats i de udsatte boligområder. Vi foreslår: Hurtig indsats mod hærværk. De almene boligorganisationer bør have incitament til at sikre en hurtig reparation i tilfælde af hærværk med henblik på at undgå en ond cirkel, hvor ødelæggelse og hærværk avler yderligere hærværk. De almene boligorganisationer, der gør det godt, bør belønnes. Øget sikkerhed. For at øge sikkerheden og folks følelse af tryghed i de udsatte boligområder opfordrer vi de almene boligorganisationer til at sikre en god og dækkende belysning samt større brug af videoovervågning i områderne. Det lovgivningsmæssige grundlag herfor er netop tilvejebragt. Ved nybyggeri bør der endvidere tænkes i åben og overskuelig arkitektur fx lave huse, indbydende materialer, ingen mørke gange og tunneller mv. Flere frivillige. Stærke fællesskaber kræver engagerede frivillige. Magnetboliger er én måde at tiltrække engagerede og kreative beboere til de udsatte boligområder. Samtidig kan AlmenBolig+ -konceptet være med til at tiltrække familier, hvor en eller begge parter fx er studerende, der tiltrækkes af en lavere anskaffelsessum mod selv at gøre en indsats. Dette er typisk også mennesker, som har overskud til at lægge et ekstra engagement i fællesskabet. For også at engagere unge uden for de almene boligområder i den frivillige indsats foreslår vi, at man fx lader det frivillige arbejde vægte højere ved optagelse på de videregående 6

7 uddannelser gennem kvote 2. Indsatsen kan spænde fra mindre renoverings- og reparationstiltag over lektiehjælp til organisering af fodboldkampe med områdets unge mv. Endelig kan man forestille sig kampagner rettet mod at tiltrække aktive ældre (fx efterlønsmodtagere) til at engagere sig som frivillige i de udsatte boligområder. Bedre forebyggelse af ungdomskriminalitet. En bred vifte af initiativer fra regeringens udspil om indsatsen mod ungdomskriminalitet (2009) vil øge trygheden i udsatte boligområder. Bl.a. vil der nu i højere grad være mulighed for at skride aktivt ind, når unge under 15 år begår kriminalitet. Styrket indsats på gadeplan. Som led i regeringens indsats mod ungdomskriminalitet vil der ligeledes blive indført forsøg med helhedsorienterede gadeplansindsatser i belastede boligområder med megen kriminalitet (såkaldte hotspotindsatser). I tilknytning hertil etableres et særligt uddannelsesforløb for gademedarbejdere, fx i forhold til konfliktløsning. Der er i 2009 endvidere bevilliget 140 mio. kr. via SATS-puljen til en styrket gadeplansindsats, som er kommet de kommuner og boligområder til gavn, hvor problemerne med uro og kriminalitet er mest påtrængende. Respekt for politi og brandvæsen. I 2009 blev strafferammen for hindringer for politiets og brandvæsnets arbejde, såsom barrikader, stenkastning eller lign., hævet fra 6 måneder til 1½ år. Formålet var bl.a. at få bremset de tilfælde af vold og chikane mod politi og brandvæsen, som har fundet sted i visse udsatte boligområder. I Greve Kommune har man haft succes med projektet Brandkadet, som er et samarbejde mellem kommunens gadeteams og brandvæsnet, og som skal forebygge unges overfald på brandmændene og brandkriminalitet i bebyggelserne. I projektet oplæres de unge fra udsatte boligområder i grundlæggende brandmandsfærdigheder og får dermed indblik i og respekt for brandvæsnets arbejde. Vi opfordrer til, at der igangsættes lignende projekter i andre boligområder, hvor der er problemer med chikanerier mod politi og brandvæsen. 5. Rådgivning tæt på beboerne Mange beboere i de udsatte boligområder mangler kendskab til, hvordan samfundet er indrettet, og hvilke muligheder, der er for fx uddannelse, beskæftigelse, etablering af egen virksomhed mv. Samtidig er der en række særlige udfordringer i forhold til de mange beboere, der lider af helbredsproblemer som følge af usund levevis, i visse tilfælde relateret til etnicitet. Derfor foreslår vi, at en række offentlige rådgivnings- og vejledningsfunktioner placeres i de udsatte boligområder. Etablering af jobcentre i de udsatte boligområder. Erfaringerne fra bl.a. Høje Taastrup har vist 8, at etablering af lokale jobcentre i de udsatte boligområder styrker dialogen mellem den ledige, beskæftigelseskonsulenten og lokale virksomheder og dermed samarbejdet omkring jobanvisning, samt styrker muligheden for en opsøgende indsats i forhold til den ledige. Den lokale forankring bidrager dermed til en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Derfor foreslår vi, at jobcentre i højere grad placeres i de udsatte boligområder. Sundhedsvejledning i Medborgercentre. I forbindelse med regeringens plan om etablering af nye medborgercentre i de udsatte boligområder 9, foreslår vi, at man i centrene også 8 Jf. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Juli 2007). Byer for alle. Evalueringsrapport. 9 Jf. Regeringen (Juli 2010): Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte. 7

8 skal kunne finde rådgivning om sundhed og sygdom på forskellige sprog. Der skal således være adgang til let tilgængelig information og vejledning om kost og motion, samt oplysninger om fx livsstilssygdomme. Således er visse sygdomme overrepræsenteret blandt borgere med anden etnisk baggrund, bl.a. type 2 diabetes, og der er derfor brug for målrettet informationsmateriale. En løsning kunne være en form for mobil sundhedsordning, hvor sundhedsuddannet personale turnerer mellem de forskellige sundhedscentre, fx en gang hver eller hver anden måned (sundhedscentrene kan derudover være ubemandede). Mini-iværksætterservice. Folk uden beskæftigelse er overrepræsenteret i de udsatte boligområder. Derfor er det vigtigt, at der igangsættes så mange tiltag som muligt for at få flere i beskæftigelse. En undersøgelse fra Erhvervs- Byggestyrelsen viser 10, at folk med anden etnisk baggrund har en særlig interesse for iværksætteri, hvilket kunne tyde på, at der eksisterer et uudnyttet potentiale blandt folk med anden etnisk baggrund i de udsatte boligområder. Desværre ser vi også, at syv ud af ti virksomheder drejer nøglen om inden for firmaets fem første år, hvilket er en højere frekvens end hos etniske danskere. Derfor foreslår vi, at der oprettes en slags mini-iværksætterservice, som kan fungere som en rullende konsulenttjeneste. Tjenesten kan fx bestå af succesfulde erhvervsdrivende med indvandrerbaggrund, der regelmæssigt besøger de almene boligområder. Dette skal være med til at styrke interessen for og kendskabet til - at etablere egen virksomhed blandt især folk med anden etnisk baggrund, men tiltaget kan lige så vel henvende sig til folk af dansk oprindelse. 6. Styrket aktiverings- og beskæftigelsesindsats Grundet den store overrepræsentation af ledige i visse udsatte boligområder er det væsentligt fortsat at styrke beskæftigelsesindsatsen i områderne. Derfor er der brug for særlige tiltag, som kan komme især unge ledige til gavn, der ellers bruger tiden på at lave ballade og hærværk. I flere kommuner og almene boligorganisationer har man haft god succes med at inddrage unge fra de udsatte boligområder ved fx renovering og vedligeholdelse af boligområderne for på den måde at få de ledige aktiveret og i beskæftigelse. Vi foreslår derfor: Større brug af beskæftigelsesklausuler. For at fremme integration og beskæftigelse i de udsatte boligområder bør integrations- og beskæftigelsesfremmende hensyn i højere grad skrives ind i udbudsmaterialet, når de almene boligorganisationer sender opgaver i licitation, fx ved renoveringsopgaver. Det kan være i form af sociale klausuler eller beskæftigelsesklausuler som indebærer et krav til virksomhederne om at tage et socialt ansvar. Således vil en del unge kunne bidrage som fx arbejdsdrenge eller (u)faglærte i et renoveringsprojekt. De almene boligorganisationer kan ofte være behjælpelige med at finde frem til de unge, der egner sig til at deltage, i dialog med virksomhederne. Udbudsmaterialet skal naturligvis være i overensstemmelse med gældende regler på området, fx EU s udbudsregler, konkurrencelovgivningen mv. Herudover er det væsentligt, at kriterierne ikke er konkurrenceforvridende mellem forskellige typer af virksomheder, men samtidig bør kravene formuleres så åbent og fleksibelt som muligt af hensyn til de virksomheder, der skal byde ind og udføre opgaven. 10 Erhvervs- og Byggestyrelsen (Juni 2009): Iværksættere med udenlandsk baggrund. 8

9 Bl.a. hos Bolig Hjørring har man gode erfaringer med anvendelsen af sociale klausuler, der har bidraget til at få ledige i ordinær beskæftigelse. Samtidig viser andre erfaringer fra fx Lejerbo i Køge, at involveringen af de unge i renoveringsprojekter kan give dem smag for håndværksfaget og dermed motivere dem til en uddannelse inden for faget. Lommepengeprojekter. Flere boligorganisationer har gode erfaringer med de såkaldte lommepengeprojekter, hvor unge under 18 år ansattes i mindre projekter i boligområdet til overenskomstmæssig løn for på den måde at få de unge beskæftiget. Det kan fx være renoveringsopgaver eller forefaldende opgaver for områdets vicevært i form af oprydningsopgaver, indsamling af skrald mv. Målet er typisk flersidet, fx at give de unge større ansvar for boligområdet og modvirke kriminalitet, men også at kvalificere dem til mere ordinære fritidsjob. Vi opfordrer til, at denne type ordninger anvendes i så stor udstrækning som muligt. 7. Styrket energispareindsats Mange beboere i de udsatte boligområder har få økonomiske ressourcer. Så meget desto vigtigere er det, at huslejen holdes på et rimeligt niveau. Ved at renovere boligerne og implementere energibesparende foranstaltninger, kan udgifterne til el og varme holdes nede, samtidig med, at der tages hensyn til miljøet og indeklimaet. Allerede i dag gennemføres der energirelaterede renoveringer i den almene lejeboligsektor i betydeligt omfang, bl.a. gennem Landsbyggefondens årlige ramme til renovering, men potentialet for energibesparelser er fortsat enormt 11. Derfor foreslår vi: Flere ESCO-projekter 12. ESCO-projekter er projekter, hvor en konsulentvirksomhed eller forsyningsvirksomhed står for gennemførelsen af en energirenovering i en ejendom eller virksomhed. Kunden betaler for renoveringen gennem de opnåede energibesparelser, og samtidig garanterer virksomheden for energiudgifterne i den efterfølgende driftsperiode. Da den almene boligsektor har et stort potentiale for energibesparelser skal der skabes bedre rammer for brug af ESCO-projekter, hvor det er totaløkonomisk rentabelt. Udfordringerne er imidlertid at sikre beboernes opbakning, eftersom de ofte vil frygte huslejestigninger som følge af renoveringsprojekter, ligesom der kan være en række tekniske og økonomiske begrænsninger i forhold til de mindre enheder, som lejlighederne udgør. Derfor bør der i samarbejde med de almene boligorganisationer laves beregninger for totaløkonomien ved energiinvesteringer i den almene boligsektor, og der bør igangsættes en række forsøgsprojekter. Det er naturligvis vigtigt at inddrage beboerne tidligt i beslutningerne med henblik på at informere om gevinsterne og hele set-up et med, at det er ESCO-virksomheden, som garanterer for de lovede energibesparelser. De almene boligorganisationer skal i samarbejde med kommunerne være forpligtet til at genhuse beboerne i forbindelse med større energirenoveringsprojekter. Energibesparelserne skal naturligvis komme lejerne til gode gennem større økonomisk råderum til fx forbedringer af boligområdet, eller blot bidrage til at holde udgiftsniveauet nede. 11 Opgørelser af energiforbruget i boligmassen viser, at byggeri fra 1960 erne bruger op til tre gange så meget energi til opvarmning som byggeri fra 90 erne, jf. Boligselskabernes Landsforening: En balanceret boligpolitik. 12 ESCO er forkortelse for Energy Service Company, dvs. energitjenesteselskab. 9

10 Garantiordning eller lign. For at sikre en yderligere styrkelse af energiindsatsen i den almene boligsektor, kan man endvidere overveje muligheden for indførelse af en form for garantiordning i forbindelse med energirenoveringsprojekter. En sådan garantiordning kunne fjerne boligafdelingernes usikkerhed over for investeringer i energibesparelser ved at garantere for, at de lovede energibesparelser ved renovering realiseres. Det skal dog ved udformning af en konkret ordning sikres, at der ikke sker en konkurrenceforvridning i forhold til de private udbydere af energirenoveringer, herunder ESCOs. 8. Forbedret ansøgnings- og støttestruktur Landsbyggefonden råder over en stor del af de midler, som er til rådighed for de udsatte boligområder. Derfor er det vigtigt, at fondens midler bliver anvendt så effektivt som muligt, samt at de understøtter og fremmer en helhedsorienteret indsats. Derfor foreslår vi: Løbende ansøgningsfrister til Landsbyggefonden. I dag er det sådan, at der kun er ansøgningsfrist én gang årligt til Landsbyggefonden i forbindelse med ansøgninger til de boligsociale helhedsplaner. Dette skaber i ansøgningsperioden et enormt pres på systemet og begrænser fleksibiliteten i støtteordningen. Derfor bør der i stedet indføres løbende ansøgningsfrister med henblik på at styrke kvaliteten i såvel udarbejdelsen som behandlingen af ansøgningerne. Klare målsætninger. Der bør endvidere stilles krav om, at helhedsplanerne for de udsatte boligområder indeholder årlige, målbare målsætninger med henblik på at styrke kvaliteten og opfølgningen i den boligsociale indsats. Økonomi I forhold finansieringen af ovennævnte forslag kan der arbejdes med forskellige modeller, herunder i regi af Landsbyggefonden. Det kan både være i forhold til renovering og i forhold til at styrke den sociale og forebyggende indsats. Boligaftalen 2006, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, fastlægger rammen for investeringer i regi af Landsbyggefonden til og med Forliget indebærer, at der pt. er afsat en investeringsramme på 2,4 mia. kr. årligt til brug for renoveringer. Heraf bidrager Landsbyggefonden via ydelsesstøtte med ca. 1/3, dvs. ca. 800 mio. kr. resten betales via beboernes husleje eller i visse tilfælde gennem støtte fra de lokale dispositionsfonde. Landsbyggefonden har for perioden godkendt og ydet støttede lån til renoveringer i den almene sektor for 21 mia. kr. Endvidere er der i forlængelse af Boligaftalen 2006 afsat en pulje til den sociale og forebyggende indsats på 400 mio. kr. årligt (i perioden ), hvoraf op til halvdelen dvs. 200 mio. kr. kan anvendes på huslejenedsættelser. Der skal være forhandlinger om Landsbyggefondens økonomi fremover i efteråret Ved de politiske forhandlinger opfordrer vi til at se på muligheden for at styrke den forebyggende indsats i de udsatte boligområder, herunder i boligområder, der ligger i risikozonen. 10

11 Pooling af indsatsen Endvidere bør der ses på, hvordan der kan skabes større slagkraft i anvendelsen af eksisterende midler. Som det tit er, er der også i forhold til de udsatte boligområder mange forskellige finansieringskilder og puljer, som bliver anvendt. Det bør derfor undersøges, hvordan de eksisterende midler udnyttes bedre, så der sikres en mere slagkraftig og helhedsorienteret indsats. Konservative forslag til indsats i belastede boligområder Flere blandede boligformer større mulighed for at kombinere ejer-, lejer- og andelsboliger Tiltrække ressourcestærke beboere gennem fleksible anvisningsregler Styrket renovering Nye samarbejdsformer mellem kommuner og de almene boligorganisationer Øget samarbejde om boliganvisning Styrket aktiverings- og beskæftigelsesindsats fx brug af sociale klausuler Rådgivning tæt på beboerne fx lokale jobcentre, sundhedsvejledning og miniiværksætterservice Øget indsats mod hærværk Styrket frivillighedsindsats Styrket energispareindsats 11

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 1 Udkast til politisk udspil: En ny dansk ghettostrategi VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 Skitse til en national ghetto-strategi, der skal afvikle de danske ghettoer i 2025 Efter 20 års arbejde med at afvikle

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Side 1 Indhold Baggrund... 3 1. Formål:... 3 1.2 Grundlag for aftalen... 4 2. Aftalens

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. til

Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. til Lovforslag nr. L 61 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

Læs mere

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. 1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive

Læs mere

Dato: 28. november 2014

Dato: 28. november 2014 Dato: 28. november 2014 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune.

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven for 2014 Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. november 2013

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Kapitel 1 Beskrivelse af området Udvalget beskæftiger sig med en række overordnede politiske og strategiske opgaver i relation til integration og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Aftalen I foråret 2011 startede det tidligere Socialministerium et strategisk

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere