Lektion 2: EU s udbudsregler Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg (seh@bechbruun.com)

Transkript

1 Lektion 2: EU s udbudsregler Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg (seh@bechbruun.com)

2 EU s udbudsregler Dagens emne: - De forpligtede organer (pligtsubjekter) - Særligt om offentligretlige organer - Udbudspligtige kontrakter - Særligt om tærskelværdier - In-house/ex-house - Hovedprocedurerne Husk altid, at udbudsdirektivet er vedtaget som led i gennemførelsen af det indre marked: - Hovedmål: Fri bevægelighed (for visse offentlige kontrakter) - Middel: Konkurrenceudsættelse og gennemsigtighed - Bivirkning : Mindre nepotisme 2

3 Direktivet - ordregivende myndigheder Afgrænser direktivets pligtsubjekter NB! EF-traktatens forpligtelser gælder altid for medlemsstater Artikel 1, stk. 9: Som "ordregivende myndigheder" betragtes staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer. C-323/96 - Kommissionen vs. Belgien (Vlaamse Raad)? Flandern, Wallonien og Bruxelles = Belgien 3

4 Direktivet - ordregivende myndigheder Myndigheder vs. Offentligretlige organer Myndighedsbegrebet er funktionelt og omfatter således som udgangspunkt alle enheder, der uden nødvendigvis at udgøre en formel del af myndighedens organisation, dog varetager myndighedens opgaver uden at være en selvstændig juridisk person Hvis en enhed imidlertid udgør en selvstændig juridisk person, omfattes enheden kun af direktivet, hvis enheden er omfattet af definitionen af et offentligretligt organ Offentligretlige organer formodes ikke som udgangspunkt at handle ud fra almindelige markedsøkonomiske hensyn og er derfor underlagt udbudsdirektivet 4

5 Direktivet - offentligretligt organ Artikel 1, stk. 9: Ved "offentligretligt organ" forstås ethvert organ: a) der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter, b) som er en juridisk person og c) hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. Er der tale om kumulative betingelser? (Mannesmann, P 21) 5

6 Truley - offentligretligt organ Faktum: Wiens byråd beslutter at adskille Wiener Stadtwerke fra kommunalforvaltningen og stifte et nyt selskab, Wiener Stadtwerke Holding AG, som en selvstændig juridisk person, hvis aktier ejes 100 % af byen Wien Bestattung Wien (Begravelsesforretning Wien) er et datterselskab til Wiener Stadtwerke Holding AG og driver begravelses- og bedemandsvirksomhed i Wien Truley driver bedemandsvirksomhed Bestattung Wien afholder ikke et EU-udbud, men alene et udbud med national annoncering om indkøb af ligkistetilbehør, og Truley afgiver bud, men får afslag, da prisen er for høj Truley klager til det nationale klageorgan herover 6

7 Truley - offentligretligt organ Domstolen skulle herefter tage stilling til følgende tre hovedspørgsmål: 1. Er begrebet almenhedens behov et EU-retligt og dækkende begreb? 2. Betyder tilstedeværelsen/fraværet af udviklet konkurrence på de relevante markeder noget for vurderingen af, om aktiviteterne er af industriel eller kommerciel karakter? 3. Er den tredje betingelse om offentlig kontrol opfyldt i tilfælde, hvor der alene foreligger efterfølgende kontrol? 7

8 Truley - offentligretligt organ Domstolen - ad 1 almenhedens behov : Henset til dette dobbelte formål, der er at åbne for konkurrence og skabe gennemsigtighed, må begrebet offentligretligt organ forstås vidt. (P 43) Domstolen skulle herefter konkret vurdere, om bedemandsvirksomhed imødekommer almenhedens behov Almenhedens behov er i almindelighed behov, der dels opfyldes på en anden måde end ved at udbyde goder eller tjenesteydelser på markedet, dels behov, som staten af hensyn til almenvellet vælger selv at imødekomme, eller med hensyn til hvilke den ønsker at bevare en bestemmende indflydelse. (P 50) 8

9 Truley - offentligretligt organ Domstolen - ad 2 dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter : Indebærer det forhold at markedet er præget af udviklet privat konkurrence i sig selv, at der er tale om industrielle eller forretningsmæssige aktiviteter Domstolen: manglende konkurrence [er] ikke en nødvendig betingelse med henblik på definitionen af et offentligretligt organ. (P 59) Omvendt udelukker eksistensen af udviklet konkurrence ikke, at der er tale om et behov hos almenheden, der falder uden for det industrielle eller forretningsmæssige område (P 61) Den omstændighed, at der består en udviklet konkurrence, og navnlig den omstændighed, at det pågældende organ indgår i et konkurrenceforhold på markedet, kan være et indicium for, at der ikke er tale om et behov hos almenheden, der falder uden for det industrielle eller forretningsmæssige område. (P 60) 9

10 Truley - offentligretligt organ Domstolen - ad 3 - karakteren af offentlig kontrol: Domstolen fastslår at almindelig efterfølgende kontrol (eksempelvis regnskabets godkendelse) ikke omfattes af begrebet kontrol i direktivet, da en sådan kontrol pr. definition ikke gør det muligt for de offentlige myndigheder at påvirke det omhandlede organs afgørelser på området for offentlige kontrakter. (P 70) Konkret forelå der imidlertid kontrol på grund af følgende forhold: 1. Bestattung Wien er et helejet selskab af byen Wien (P 72), og 2. Selskabsdokumenterne giver byen Wien adgang til:»den løbende forretningsførelse med hensyn til talmæssig rigtighed, forskriftsmæssighed, sparsommelighed, rentabilitet og formålstjenlighed«o at aflægge besøg i selskabets driftslokaler og anlæg Hvorfor disse beføjelser giver mulighed for at føre en aktiv kontrol med det nævnte selskabs forretningsførelse (P 73) 10

11 Truley - offentligretligt organ Domstolen - ad 3 - karakteren af offentlig kontrol: Konkret forelå der imidlertid kontrol på grund af følgende forhold: 1. Bestattung Wien ejes af et selskab - WSH - i hvilket byen Wien ejer hele kapitalen (P 72), og 2. Stiftelsesoverenskomsten for Bestattung Wien udtrykkeligt bestemmer, at der foreligger kontrolkompetence i relation til:»den løbende forretningsførelse med hensyn til talmæssig rigtighed, forskriftsmæssighed, sparsommelighed, rentabilitet og formålstjenlighed«og at aflægge besøg i selskabets driftslokaler og anlæg Hvorfor disse beføjelser giver mulighed for at føre en aktiv kontrol med det nævnte selskabs forretningsførelse (P 73) 11

12 Mannesmann - offentligretligt organ Gælder direktivet så for alle indkøb som et offentligretlig organ foretager? ÖS % Strohal GmbH 99,9 % Strohal Rotationsdruck GmbH ÖS udbød et projekt om tekniske installationsarbejder for Strohal Rotationsdruck, men fulgte ikke EUudbudsdirektivet Mannesmann Anlagenbau Austria AG deltog i licitationsprocessen og klagede til Bundesvergabeamt, der bl.a. forelagde spørgsmål for Domstolen om, hvorvidt ÖS var et offentligretligt organ 12

13 Mannesmann - offentligretligt organ Spm. 1 - er ÖS et offentligretligt organ? 1. led - almenhedens behov udenfor det kommercielle område ÖS er etableret som eneansvarlig for statens tryksager, undergivet krav om fortrolighed og sikkerhed (P 22) Prisen for statens tryksager fastsættes af staten (P23) De dokumenter, som ÖS skal forestå fremstillingen af, er snævert forbundet med den offentlige orden og statsinstitutionernes virke, idet det kræves, at forsyningen er sikret, og at produktionen foregår under vilkår, der sikrer, at reglerne om fortrolighed og sikkerhed overholdes. (P 24) Et sådant organ må herefter i medfør af den gældende lovgivning anses for at være oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens behov, der hverken er af industriel eller kommerciel karakter. (P 24) 13

14 Mannesmann - offentligretligt organ Spm. 1 - er ÖS et offentligretligt organ? 1. led - almenhedens behov uden for det kommercielle område ÖS er oprettet specielt til at imødekomme disse behov (P 25) Det er uden betydning: At organet (ÖS) frit kan udøve andre aktiviteter i fuld konkurrence med private og At imødekommelse af almenhedens behov kun udgør en relativt ubetydelig andel af den virksomhed der udøves samlet set, når organet (ÖS) fortsat påtager sig at opfylde de behov, det er specielt forpligtet til at imødekomme 14

15 Mannesmann - offentligretligt organ Spm. 1 - er ÖS et offentligretligt organ? 2. led - juridisk person/offentlig kontrol ÖS er en juridisk person 3. led - juridisk person/offentlig kontrol ÖS er underlagt statens kontrol, da Staten er majoritetsaktionær Generaldirektøren udpeges af et statsligt kontrolleret organ ÖS er underlagt statsligt tilsyn ÖS er et offentligretligt organ! 15

16 Mannesmann - offentligretligt organ Spm. 2 - omfattes indkøb til brug for kommercielle aktiviteter af direktivet? selve ordlyden af [bestemmelsen] er ikke til hinder for, at en ordregivende myndighed ud over at varetage den opgave specielt at imødekomme almenhedens behov, der ikke er af industriel eller kommerciel karakter, også kan udøve anden virksomhed. (P 31) [direktivet] sondrer [ikke] mellem offentlige bygge- og anlægskontrakter, som en ordregivende myndighed indgår for at opfylde den opgave at imødekomme almenhedens behov, og kontrakter, der ikke vedrører denne opgave. (P 32) 16

17 Mannesmann - offentligretligt organ Spm. 2 - omfattes indkøb til brug for kommercielle aktiviteter af direktivet? Endelig ville en fortolkning af [direktivet] der ville føre til, at direktivets anvendelse afhang af, om der blev udøvet en forholdsmæssigt større eller mindre andel af virksomheden for at imødekomme almenhedens behov, der ikke er af industriel eller kommerciel karakter, være i strid med retssikkerhedsprincippet, hvorefter det kræves, at en fællesskabsretlig regel skal være klar og dens anvendelse forudseelig for alle, der berøres deraf. (P 34) Alle kontrakter, som organet indgår, omfattes af udbudspligten 17

18 Direktivet - offentligretligt organ Et offentligretligt organ må ikke som tilbudsgiver forårsage konkurrenceforvridning: Præamblens 4. betragtning: Medlemsstaterne bør sørge for, at det forhold, at et offentligretligt organ afgiver tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure, ikke forårsager konkurrenceforvridning i forhold til private tilbudsgivere. 18

19 University of Cambridge - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol Direktivets ordlyd: hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. Domstolen fortolkede i sagen University of Cambridge begrebet hvis drift... for mere end halvdelens vedkommende finansieres af en eller flere ordregivende myndigheder 19

20 University of Cambridge - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol - finansiering Faktum: Universitetet havde stævnet Finansministeriet ved Queen s Bench Division, idet universitetet ønskede at blive fjernet fra bilaget til direktivet over offentligretlige organer i Storbritannien Queen s Bench Division forelagde spørgsmålet for Domstolen, om universitetet - uafhængigt af om det stod opført i bilaget til direktivet - omfattedes af definitionen på et offentligretligt organ Da det var ubestridt, at de to første betingelser var opfyldt af universitetet, afhang universitetets status af, om den tredje betingelse var opfyldt 20

21 University of Cambridge - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol - finansiering Domstolen: Det er ikke enhver betaling, der foretages af en ordregivende myndighed, som har til formål at skabe eller forstærke et specifikt underordnelses- eller afhængighedsforhold. Kun de ydelser, der finansierer eller støtter den berørte virksomheds aktiviteter ved et økonomisk bidrag uden særlig modydelse, kan kvalificeres som»offentlig finansiering«. (P 21) 21

22 University of Cambridge - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol - finansiering Domstolen: Følgende af universitetets finansieringskilder udgør offentlig finansiering : stipendier eller tilskud, der betales til støtte for forskningsarbejde støtte til studerende, som de lokale uddannelsesmyndigheder betaler til universiteterne, og som svarer til undervisningsgebyr for navngivne studerende kvalificeres som»offentlig finansiering«, da disse betalinger udgør en social foranstaltning, der er indført til fordel for visse studerende, som ikke selv kan bære udgiften til det undervisningsgebyr Der er ikke forbundet nogen kontraktuel modydelse med disse betalinger, hvorfor der er grund til at betragte dem som finansiering af en ordregivende myndighed i forbindelse med dens undervisningsaktiviteter (P 23) 22

23 University of Cambridge - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol - finansiering Domstolen: Følgende af universitetets finansieringskilder udgør ikke offentlig finansiering : vederlag, som betales af en eller flere ordregivende myndigheder for levering af tjenesteydelser, der omfatter forskningsarbejde vederlag, der betales af en eller flere ordregivende myndigheder for levering af andre tjenesteydelser, såsom rådgivning eller tilrettelæggelse af konferencer Da de beløb, der i disse tilfælde betales af en eller flere ordregivende myndigheder, udgør modydelsen for universitetets kontraktbestemte ydelser, som udførelse af bestemte forskningsarbejder eller tilrettelæggelse af seminarer eller konferencer. (P 24) 23

24 Bayerischer Rundfunk (C-337/06) - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol - finansiering Baggrunden Radio- og tv-selskaber er i Tyskland grundlovsikrede mod statens indblanding Radio- og tv-selskabers indkøb af programmateriale... er ikke udbudspligtige Spørgsmålet er, om en kontrakt om fx rengøring er udbudspligtig Et organ er udbudspligtigt, hvis tre betingelser er opfyldte: Oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov mv., Det er en juridisk person, og Driften... for størstedelens vedkommende finansieres af staten... Domstolen Begrebet ordregivende myndighed skal fortolkes formålsbestemt Dette gælder også begrebet finansieres af staten 24

25 Bayerischer Rundfunk (C-337/06) - offentligretligt organ Den tredje betingelse - offentlig kontrol - finansiering Indirekte finansiering gennem licens er tilstrækkeligt til at opfylde kriteriet udspringer af en statslig retsakt garanteres af staten pålægges og opkræves gennem myndighedsudøvelse udbetales uden nogen bestemt modydelse Ingen kontraktuel relation til forbrugerne Det er uden betydning, at staten ikke blander sig i Radio- og tv-selskabernes konkrete kontraktindgåelser - tilknytningskriteriet er desuagtet opfyldt Radio- og tv-selskaberne udgør derfor i disse situationer offentligretlige organer omfattet af udbudsdirektivet Undtagelsen omkring indkøb af programmateriale skal fortolkes indskrænkende og omfatter således ikke fx rengøringskontrakter, der er fuldt udbudspligtige 25

26 Opgave ZOO København er en fond. Bestyrelsen udpeges bl.a. af Frederiksberg kommune (2/5) og i 2012 viser budgettet at 60% af midlerne kommer fra offentlige kilder og 40% fra private kilder; ZOO ejer datterselskabet Animals A/S 80:20 med det privatejede Randers Regnskov; Animals har til formål at købe/sælge dyr og anden relateret rådgivningsvirksomhed og bestyrelsen udpeges af ejerne ift. aktiebesiddelserne; ZOO beder nu Animals om at finde og købe en Afrikansk Hanelefant for at sikre bestanden af elefanter i ZOO imod indavl; Animals indgår købsaftale med en privat Kenyansk farm om køb og levering af en elefant for DKK 3,5 mio. til levering til ZOO; Ved leveringen betaler Animals regningen på DKK 3,5 mio. DKK og sender samtidig en faktura til ZOO på DKK 4,1 mio. Samtidig bestiller ZOO en tømrer til at bygge et adksilt bur til hanelefanten for DKK 1,7 mio. DKK. Giver disse forhold anledning til udbudsretlige overvejelser? 26

27 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde CoNISMa (C-305/08): Faktum: Spørgsmål om forståelse af begrebet økonomisk aktør. Et konsortium bestående af 24 italienske universiteter og 3 ministerier blev udelukket fra et offentligt udbud af en tjenesteydelseskontrakt om en marinoseismisk stratigrafisk undersøgelse af kyststrækningen mellem Pesaro og Civitanova Marche. Dette blev begrundet med, at ordregiveren ikke fandt, at konsortiet var omfattet af begrebet økonomisk aktør, bl.a. under henvisning til det ikke-komercielle formål blandt deltagerne, samt deres overvejende offentlige finansiering. 27

28 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde CoNISMa (C-305/08): Domstolen: [b]estemmelserne i direktiv 2004/18 dels ikke indeholder en definition af begrebet økonomisk aktør, og dels ikke sondrer mellem tilbudsgivere, alt efter om de hovedsageligt forfølger et formål ned gevinst for øje, og heller ikke udtrykkeligt bestemmer, at enheder som de i hovedsagen omhandlede skal udelukkes. (p. 28) Domstolen fortolkede begrebet økonomisk aktør bredt og henviste i den forbindelse også til den oplagte omgåelsesmulighed af udbudsdirektiverne, hvis begrebet skulle tillægges en snæver fortolkning. Domstolen fastslog endvidere: 28

29 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde CoNISMa (C-305/08): Domstolen: [f]ællesskabslovgiver ikke har tilsigtet at begrænse begrebet økonomisk aktør, der udbyder tjenesteydelser på markedet, til udelukkende at omfatte aktører, der er opbygget som en virksomhed, eller at indføre særlige betingelser og således skabe en begrænsning i adgangen til offentlige udbud støttet på den økonomiske aktørs retlige form og interne opbygning. Domstolen gik endda så langt som til at fastslå, at det var i direkte modstrid med direktiverne at have en national ordning, der generelt udelukker bl.a. universiteter fra at byde på offentligt udbudte kontrakter. 29

30 In-house kontrakter Det klare udgangspunkt i udbudsdirektivet er på baggrund af definitionen af offentlige kontrakter, at ordregivende myndigheders aftaleindgåelse med eksterne (juridisk adskilte) økonomiske aktører omfattes af udbudsdirektivet, uanset om disse økonomiske aktører selv udgør ordregivende myndigheder. Ikke udbudspligt når opgaver varetages internt i offentlige myndigheder (in-house) Ingen definition af internt i udbudsdirektivet Inden for samme myndighed/tjenestegren uden brug af ekstern hjælp Hvis ingen gensidigt bebyrdende aftale finder udbudsdirektivet heller ikke anvendelse.

31 In-house kontrakter Retspraksis har i tillæg hertil udviklet en udvidet in-house regel. For denne kan finde anvendelse skal tre kriterier være opfyldt: Kontrolkriteriet - myndigheden skal kontrollere selskabet Opgavekriteriet - selskabet skal udføre hovedparten af sine aktiviteter for myndigheden Intet privat medejerskab af selskabet

32 In-house kontrakter Den udvidede in-house regel er skabt i EU-domstolens efterhånden omfattende praksis C-107/98, Teckal er den første og stadig ledende dom: Forholdet vil alene kunne bedømmes anderledes, såfremt den lokale myndighed både underkaster den pågældende person en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, og den pågældende person udfører hovedparten af sin virksomhed sammen med den eller de lokale myndigheder, den ejes af. C-458/03, Parking Brixen Viser, at der stilles forholdsvis høje krav til udøvelsen af kontrol C-26/03, Stadt Halle; C-410/04, ANAV; C-340/04, Carbotermo Udelukker enhver form for privat ejerskab i det udførende selskab C-295/05, Tragsa Flere myndigheder kan eje det udførende selskab i fællesskab og stadig have tilstrækkelig kontrol 81,5 % af opgaverne for ejerne var acceptabelt (men uklart præcist hvor grænsen går)

33 In-house kontrakter C-480/06 Kommissionen mod Tyskland (Hamborg) Dommen åbner muligvis op for i videre omfang at kunne samarbejde mellem ordregivere uden formelt at opfylde in-house betingelserne Dommen er dog konkret og dens rækkevidde uklar Kommissionens arbejdsdokument om offentligt-offentligt samarbejde af 4/10-11 Muligvis mulighed for (selvom det ikke formelt opfylder betingelserne) tildeling af en bottom-up kontrakt (en kontrolleret enhed, der tildeler moderenheden en kontrakt) kontrakter mellem "in house-søsterenheder" (kontrakter mellem to in houseenheder, der kontrolleres af samme moderenhed) Kommissionens forslag til nyt udbudsdirektiv af 20/12-11 kodificerer reglerne således: Kontrolkriteriet fastholdes som fastlagt i praksis Opgavekriteriet fastsættes (kvantificeres) til 90% Kravet om ingen privat deltagelse fastholdes Der gives fri adgang til omvendt in-house og søster-in-house

34 Er kontrakten omfattet af udbudspligt? Hvilke kontrakter? Kontrakttyper Tærskelværdier Undtagelser 34

35 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Kapitel II afgrænser de offentlige kontrakter der skal udbydes efter direktivets procedurer Afdeling 1: Tærskelværdier - art 7 9 Afdeling 2: Særlige situationer - art Afdeling 3: Kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet - art Afdeling 4: Reserverede kontrakter - art 19 35

36 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Definition af offentlige kontrakter Art. 1, stk. 2, litra a) Ved "offentlige kontrakter" forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv. Begrebet "økonomisk aktør", dækker både en entreprenør, en leverandør og en tjenesteyder. Det anvendes udelukkende for at forenkle teksten. (stk. 8) 36

37 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Definition af offentlige bygge- og anlægskontrakter Art. 1, stk. 2, litra b).. forstås offentlige kontrakter om enten udførelse eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en af de i bilag I omhandlede aktiviteter eller af bygge- og anlægsarbejde eller om udførelsen ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed. Ved "bygge- og anlægsarbejde" forstås resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion. 37

38 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Definition af offentlige vareindkøbskontrakter Art. 1, stk. 2, litra c)...andre offentlige kontrakter end dem, der er omhandlet i litra b) [bygge- og anlægskontrakter], og som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. Definition af offentlige tjenesteydelseskontrakter Art. 1, stk. 2, litra d) offentlige kontrakter, bortset fra offentlige bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, der vedrører tjenesteydelser nævnt i bilag II. 38

39 Direktivets kap. III - Anvendelsesområde Ordninger gældende for offentlige tjenesteydelseskontrakter: Todelt anvendelse af direktivet: Tjenesteydelseskontrakter, der vedrører de i bilag II A opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel [procedurereglerne] (art. 20) Tjenesteydelseskontrakter, der vedrører de i bilag II B anførte tjenesteydelser, er udelukkende underlagt artikel 23 og artikel 35, stk. 4. (art. 21) Tjenesteydelseskontrakter, der samtidig vedrører tjenesteydelser, der er anført i bilag II A, og tjenesteydelser, der er anført i bilag II B, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-55, hvis værdien af de i bilag II A anførte tjenesteydelser er større end værdien af de i bilag II B anførte tjenesteydelser. I andre tilfælde indgås kontrakterne i henhold til artikel 23 og artikel 35, stk. 4. (art. 22) 39

40 Direktivets kap. III - Anvendelsesområde Sondringen mellem bilag A/B-ydelser: Dansk Taxi Forbund mod Vestsjællands Amt (KlfU ) Faktum: Vestsjællands Amt indgik kontrakt med Falck om bl.a. siddende patienttransport i Vestsjællands Amt, uden, at der forinden var gennemført EU-udbud Dansk Taxi Forbund klagede til Klagenævnet for Udbud og hævdede at kontrakten skulle have været udbudt Klagenævnet udvidede sagen til en vurdering af de indgåede kontrakter om: akut ambulancekørsel og liggende patienttransport 40

41 Direktivets kap. III - Anvendelsesområde Sondringen mellem bilag A/B-ydelser: Dansk Taxi Forbund mod Vestsjællands Amt (KlfU ) Klagenævnet: Tjenesteydelserne akut ambulancekørsel og liggende patienttransport består dels af»landtransport«, som henhører under bilag I.A., kategori 2, (»landtransport«), dels af»behandling«, som henhører under bilag I.B., kategori 25 (»social- og sundhedsvæsen«) Dermed aktiveres direktivets bestemmelser om todelt anvendelse, hvorfor det var afgørende hvilken del der havde den største værdi. Tjenesteydelsen siddende patienttransport, som alene omfatter»transport af personer«, jf. bilag I.A., kategori 2»landtransport«. 41

42 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Principper for adskillelse af bygge- og anlægskontrakt (BAK), vareindkøbskontrakt (VIK) og tjenesteydelseskontrakt (TYK) Sondringen mellem VIK og TYK: Værdien er bestemmende (litra d), Dog betragtes en offentlig kontrakt, der både vedrører levering af varer og monterings- og installationsarbejder (accessorisk ydelse), som en "offentlig vareindkøbskontrakt". (litra c) Sondringen mellem TYK/VIK på den ene side og BAK på den anden side: Formålsfortolkning Vurdering af hoved- og accessorisk genstand for kontrakten 42

43 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 7: Dette direktiv gælder for offentlige kontrakter, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 10 og 11 og artikel 12-18, og hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger følgende tærskelværdier : a) Statslige myndigheder: Varer og tjenesteydelser: ( DKK ) b) Andre ordregivende myndigheder : Varer og tjenesteydelser: ( DKK ) c) Alle ordregivende myndigheder: Bygge- og anlægsarbejder: ( DKK ) (NB! Tilbudsloven gælder sideløbende) 43

44 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder: Stk. 1- Hovedregel: Den anslåede værdi af en offentlig kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb eksklusive moms, som den ordregivende myndighed som anslået kan komme til at betale. I denne beregning tages der hensyn til det anslåede samlede beløb, herunder enhver form for optioner og eventuelle forlængelser af kontrakten. Det afgørende tidspunkt for vurderingen er tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen (stk. 2) Tommelfingerregel worst case scenario inkl. evt. afgifter, leveringsomkostninger, transportomkostninger, optioner, mulighed for forlængelse etc. Ordregiver skal se på den samlede anskaffelse, uanset om denne udmønter sig i flere kontrakter. Man må ikke fokusere på den enkelte kontrakt. Ordregivers skøn er ikke frit, men skal baseres på principperne i udbudsdirektivet. 44

45 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder Bygge- og anlæg (arbejder): Stk. 4 Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages hensyn til bygge- og anlægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af de til arbejdets udførelse nødvendige materialer og materiel, som stilles til entreprenørens rådighed af de ordregivende myndigheder. 45

46 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder (stk. 6) Særligt om kontrakter om leasing / leje med eller uden forkøbsret af varer Beregnes på basis af kontraktens anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er tolv måneder eller derunder, eller samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over tolv måneder, inklusive den anslåede overskydende værdi, eller den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kontrakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere. 46

47 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder (stk. 8) Særligt om tjenesteydelseskontrakter: forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner og renter samt andre former for vederlag kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provision samt andre former for vederlag. I forbindelse med tjenesteydelseskontrakter, hvori der ikke er fastsat en samlet pris: for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele løbetiden for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret med

48 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder (stk. 7) Særligt om regelmæssige indkøb af varer og tjenester: Værdien beregnes på grundlag af: enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af kontraktperioden, hvis denne er over tolv måneder. 48

49 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder - Delkontrakter Bygge- og anlæg (arbejder) og Tjenesteydelser stk. 5 a+b: Kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller ensartede varer der opdeles i en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal sammenlægges værdimæssigt i relation til vurdering af om tærskelværdien er overskredet. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelen i artikel 7, finder dette direktiv anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. 49

50 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder undtagne delanskaffelser: Stk. 5 a+b: De ordregivende myndigheder kan dog undlade at anvende direktivet på delkontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms er under for tjenesteydelser og for ensartede varer og 1 mio. for bygge- og anlægsarbejder, forudsat at den samlede værdi af disse delkontrakter ikke overstiger 20% af delkontrakternes samlede værdi. 50

51 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 1: Art. 9 beregningsmetoder - opdeling: Stk. 3 - Hovedforbud: Et bygge- og anlægsprojekt eller et projekt til indkøb af en vis mængde varer og/eller tjenesteydelser må ikke opdeles med henblik på at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde. Forbuddet understreger hovedreglen om, at det afgørende er, om der foreligger ét samlet projekt, og at det er dette projekts samlede værdi, som skal ligge til grund for vurderingen i relation til tærskelværdien. Husk, at en anskaffelse altid skal klassificeres som enten en TYK, VIK eller BAK. 51

52 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Følgende momenter skal indgå i vurderingen af, hvorvidt der foreligger én eller flere anskaffelser: Indholdsmæssig sammenhæng Tidsmæssig sammenhæng Husk, at samtidighedsbetingelsen skal fortolkes i lyset af den indholdsmæssige sammenhæng Praksis: Unicomputer v Greve Kommune Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Gladsaxe Kommune mod Hareskovbo (KlfU af 17. juni 2005) 52

53 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde KLfU UniComputer vs Greve Kommune Faktum: Greve Kommune købte i juni 2000 i alt 283 computere for kr. af JMdata Consult A/S på basis af en SKI rammeaftale (02.02). Ligeledes i juni 2000 købte kommunen 28 printere af WidCad Aps for kr. JUS KLFU: De omhandlede printere blev indkøbt i tidsmæssig nær forbindelse med indkøbet af computere og i hvert fald til dels for midler fra den pulje, som indklagede havde afsat til købet af computere. Desuden lægger Klagenævnet til grund, at printerne skulle anvendes i forbindelse med de indkøbte computere. Værdien af indkøbene af computere og printere skal derfor sammenlægges i medfør af Indkøbsdirektivets artikel 5, stk. 4. Herefter, og da printerne ikke er indkøbt gennem SKI-rammeaftalen, har det været en overtrædelse af Indkøbsdirektivet, at indklagede har indkøbt printerne uden forudgående EU-udbud. Det er uden betydning, at printernes værdi i sig selv ikke nåede op på direktivets tærskelværdi. JUS ØLD af 11. oktober 2007 Ophævelse: Computerne købt for en ekstraordinær bevilling, printerne for en ordinær. Printerne var endvidere ikke nødvendig for computernes funktion. Herefter var der ikke den fornødne sammenhæng til at anse indkøbene som en samlet anskaffelse. 53

54 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Faktum: Sydev er et foretagende, der på departementsniveau består af forskellige fælleskommunale sammenslutninger med ansvar for elforsyning; Sydev sendte 37 udbudsbekendtgørelser om elforsyningsarbejder og vejbelysningsarbejder til offentliggørelse i Bulletin officiel des annonces des marchés publics; men kun 6 af de væsentligste udbudsbekendtgørelser vedrørende elforsyning til offentliggørelse i EU-Tidende. 54

55 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Faktum: Sydev var angivet som ordregiver; Alle arbejder, som skulle udføres på elnettene, var beskrevet ens i bekendtgørelserne:»elforsyningsarbejderne samt de heraf følgende arbejder, f.eks. anlæg af telefonnettet, kabel-tv-nettet og det offentlige højttalernet«. Alle de arbejder, som skulle udføres på vejbelysningen, var ligeledes beskrevet ens i bekendtgørelserne:»arbejde på vejbelysningen og de heraf følgende arbejder, som f.eks. det offentlige højttalernet«. 55

56 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Argumenter - Kommissionen: Kommissionen fandt, at de omtvistede kontrakter var dele af ét enkelt arbejde, som kun én ordregiver, Sydev, havde taget initiativ til, og som i deres helhed burde have været udbudt i henhold til reglerne i direktivet. De omtvistede kontrakter er reelt dele af ét enkelt arbejde, som både teknisk og geografisk er blevet kunstigt opdelt, hvilket er en overtrædelse af direktivet. 56

57 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Domstolen: afgørelsen af, om der er tale om et arbejde, skal ske i forhold til den økonomiske og tekniske funktion, som resultatet af de pågældende arbejder opfylder. Arbejdet kan være kunstigt opdelt på følgende to måder: 1. Indholdsmæssigt (elforsynings-/vejbelysningsarbejder) 2. Geografisk (forskellige dele af nettet / belysningen) 57

58 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Domstolen: Ad den mulige indholdsmæssige opdeling: Et elnet er set ud fra et teknisk synspunkt bestemt til distribution af den af en leverandør producerede elektricitet til den endelige forbruger, som er forpligtet til at betale leverandøren i forhold til sit forbrug. Derimod er et vejbelysningsnet set ud fra et teknisk synspunkt bestemt til at oplyse offentlige steder ved anvendelse af den elektricitet, som tilvejebringes gennem elnettet. Den myndighed, som er ansvarlig for vejbelysningsnettet, dækker selv udgifterne herved, for derefter at opkræve beløbene hos befolkningen, uden at de afpasses efter den nytte, som de pågældende personer har haft heraf. (p 53) Det fremgår heraf, at et elnet og et vejbelysningsnet ikke har samme økonomiske og tekniske funktion. (p 54) 58

59 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Domstolen: Ad den mulige geografiske opdeling af elforsyningsarbejdet: hver kontraktindgåelse skal vurderes i forhold til den kontekst, hvori den indgår, og de særlige forhold, som gør sig gældende. I den foreliggende sag er der væsentlige forhold, der taler for, at kontrakterne skal opfattes under ét 1. det samtidige udbud af de omtvistede kontrakter, 2. lighederne mellem udbudsbekendtgørelserne, 3. den fælles geografiske ramme, inden for hvilken disse kontrakter er udbudt indbyrdes afhængighed, samt 4. at det er Sydev, som har haft det overordnede ansvar for koordinationen. 59

60 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Kommissionen mod Frankrig (C-16/98) Domstolen: Ad den mulige geografiske opdeling af vejbelysningssarbejdet: i modsætning til et elnet er de offentlige vejbelysningsnet ud fra et teknisk synspunkt ikke nødvendigvis indbyrdes afhængige, eftersom de kan være begrænset til bebyggede områder og ikke behøver at være indbyrdes forbundne. På samme måde er det på det økonomiske plan muligt, at de pågældende lokale forvaltningsenheder selv bærer de finansielle omkostninger, som følger af driften af et sådant net. (p 69) Det følger heraf, at selv om hvert offentligt vejbelysningsnets økonomiske og tekniske funktion i departementet Vendée er den samme, kan alle disse net ikke betragtes som en helhed, der har samme økonomiske og tekniske funktion på departementsplan. (p 70) 60

61 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Gladsaxe Kommune mod Hareskovbo (KlfU af 17. juni 2005) Faktum: Som led i en plan for en omfattende etapevis renovering af en plejehjems- og ældreboligbebyggelse blev der indgået en aftale med THORA Arkitekter A/S om teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning ved renoveringen af én af etaperne. Sagen drejer sig om, hvorvidt det består en sådan sammenhæng mellem renoveringens enkelte etaper, at de indklagede efter direktivet har været forpligtet til at gennemføre EU-udbud inden indgåelsen af rådgivningskontrakten. 61

62 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Gladsaxe Kommune mod Hareskovbo (KlfU af 17. juni 2005) Faktum: Institutionerne søgte om kommunens godkendelse af og tilsagn om økonomisk støtte til renovering af fløj A og B (etape 2). Rækkefølgen af etaperne blev i forhold til den for kommunen tidligere fremlagte plan ændret til: 1. Påbygning af én ekstra etage på fløj A og B (etape 1) 2. Renovering af fløj A og B (etape 2, tidligere etape 3) 3. Tilbygning af en ny fløj (etape 3, tidligere etape 2) 4. Renovering af fløj C (etape 4) og 5. Nedrivning af fløj D (etape 5). 62

63 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Gladsaxe Kommune mod Hareskovbo (KlfU af 17. juni 2005) Faktum: Kommunen anlagde sag ved Klagenævnet og hævdede, at rådgivningsydelserne var indbyrdes sammenhængende for etaperne 2-5, hvorfor værdien af rådgivningsydelserne for etape 2 ikke kunne lægges selvstændigt til grund ved beregning af tærskelværdien for anskaffelsen. 63

64 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Opdelingsforbuddet Gladsaxe Kommune mod Hareskovbo (KlfU af 17. juni 2005) Klagenævnet: Klagenævnet fandt at etaperne 2-5 måtte anses som én anskaffelse og lagde vægt på: at tjenesteydelserne vedrørende etaperne 2-5 har ensartet karakter og kan leveres af den samme tjenesteyder. at renoveringen af etaperne 2-5 har det fælles formål at indrette plejehjemmet tidssvarende med henblik på omdannelse til plejeboliger Den omstændighed, at tjenesteydelseskontrakterne ifølge planen skulle indgås tidsmæssigt forskudt, kan ved vurderingen ikke tillægges den betydning, at der skulle være tale om selvstændige anskaffelser i relation til tærskelværdiberegningen da opdeling i etaper alene var begrundet i praktiske hensyn. Sammenfattende er det således Klagenævnets opfattelse, at der består en sådan indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem etaperne 2-5, at de udgør ét projekt og derfor skal anses for én anskaffelse i relation tærskelværdiberegningen. 64

65 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Kontrakters løbetid Tilsynsrådet Statsamtet Storstrøm mod Rønnede Kommune (KlfU af ) Klagenævnet: Der er ikke i Bygge- og anlægsdirektivet eller i øvrigt i EU-udbudsretten fastsat tidsmæssige begrænsninger for, hvor langvarige kontrakter vedrørende ydelser, der er omfattet af Bygge- og anlægsdirektivet, må være, og der kan heller ikke af EU-udsbudsretten udledes ufravigelige tidsmæssige begrænsninger for sådanne kontrakter. Derimod kan det af de hensyn, der ligger bag EU-udbudsretten, udledes, at offentlige ordregivere uden at handle i strid med EU-udbudsretten kun kan indgå kontrakter om bygge- og anlægsarbejder for en længere årrække, når valget af den pågældende kontraktsperiode er begrundet i økonomisk-tekniske forhold vedrørende de pågældende bygge- og anlægsarbejde. 65

66 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Kontrakters løbetid (formentligt) Ingen regler i udbudsdirektivet om kontrakters legale løbetid. Kommissionens opfattelse er, at der af udbudsdirektivet og TEF kan udledes et princip om, at løbende kontraktforhold omfattende tjenesteydelser bør konkurrenceudsættes med jævne mellemrum. Husk, at have Kommissionens målsætning in mente?! KlfU har været lidt svingende i sin fortolkning. Lærebogen antager (med støtte i praksis fra KlfU), at løbetiden af en given kontrakt på baggrund af de bagved direktivet liggende hensyn bør kunne understøttes af økonomiske og/eller tekniske omstændigheder, der ikke er særegne for den konkrete ordregiver, i det omfang der er tale om en løbetid over 3 5 år. 66

67 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Kontrakters løbetid Tilsynsrådet Statsamtet Storstrøm mod Rønnede Kommune (KlfU af ) Klagenævnet: Ved afgørelsen af, om indklagede har handlet i strid med EU-udbudsretten eller EUtraktaten ved at indgå en kontrakt af en varighed på 14 år vedrørende det bygge- og anlægsarbejde, som denne klagesag vedrører, har Klagenævnet således vurderet, om den begrundelse, som indklagede har haft for at fastsætte denne varighed, og som indklagede har redegjort for over for Klagenævnet, har kunnet begrunde fastsættelsen af en kontraktsperiode på 14 år. Det er Klagenævnets konklusion, at indklagedes fastsættelse af kontraktsperioden til 14 år ikke indebærer nogen overtrædelse af EU-udbudsreglerne. Klagenævnet har herved været opmærksom på, at indklagedes begrundelse for afgørelsen ikke vedrører konkrete forhold hos denne offentlige udbyder, men vedrører forhold, som vil kunne gøres gældende af andre offentlige myndigheder, som administrerer offentlige veje. 67

68 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 2 Særlige situationer: Art. 10 Kontrakter inden for forsvarsområdet omfattet, dog ikke indenfor art. 296 TEF Art. 11 Indkøbscentraler En ordregivende myndigheds anskaffelser igennem en indkøbscentral, fritager for udbudspligten, i det omfang indkøbscentralen har gennemført et udbud 68

69 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 3 ikke omfattede kontrakter: Kontrakter på forsyningsområdet (art. 12) Kontrakter på telekommunikationsområdet (art. 13) Hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger (art. 14) Kommissionen mod Belgien (C-252/01) 69

70 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 3 ikke omfattede kontrakter: Kommissionen mod Belgien (C-252/01) Faktum: I 1988 indgik den belgiske myndighed med ansvar for vandvejene en aftale med Eurosense Belfotop NV om overvågning af den belgiske kyst ved hjælp af teledetektion fra luften. Efter et udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse blev der indgået et tillæg til kontrakten med Eurosense Belfotop for en periode på ni år. Kommissionen indbragte Belgien for Domstolen med påstand om, at Belgien havde overtrådt Tjenesteydelsesdirektivet ved ikke at udbyde kontrakten i EU-udbud Belgien hævdede bl.a., at kontrakten var undtaget fra direktivet, i medfør af art. 4, stk. 2 (nu art. 14) og at ydelsen under alle omstændigheder var en Bilag I B-ydelse. 70

71 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 3 ikke omfattede kontrakter: Kommissionen mod Belgien (C-252/01) Domstolen: Henset til alle de belgiske bestemmelser kan det konkluderes, at udførelsen af de tjenesteydelser, der er omfattet af den omhandlede kontrakt, skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 92/50, hvilke er foranstaltninger, der er et led i den tjenesteydende virksomheds erhvervelse af et militært sikkerhedscertificat. Det følger heraf, at direktiv 92/50 i medfør af denne bestemmelse ikke finder anvendelse på de tjenesteydelser, der er genstand for den omhandlede kontrakt. (p 36-37) 71

72 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 3 ikke omfattede kontrakter: Kontrakter indgået i henhold til internationale regler (art. 15) Særlige undtagelser for offentlige tjenesteydelseskontrakter (art. 16) erhvervelse eller leje af jord, bygninger eller fast ejendom om radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, og aftaler om sendetid. om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser om finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer mv. om arbejdsaftaler om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling mv. 72

73 Direktivets kap. II - Anvendelsesområde Afdeling 3 ikke omfattede kontrakter: Koncessionskontrakter om tjenesteydelser (art. 17) Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed (art.18) Direktivet finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter, som en ordregivende myndighed tildeler 1. en anden ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myndigheder, 2. på grundlag af en eksklusiv rettighed, 3. der er tildelt dem i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, 4. der er forenelige med traktaten. 73

74 Opgave Københavns Kommune etablerer et 100 % ejet datterselskab til varetagelse af udvikling af kommunens IT-opgaver - KBHIT; En af kommunens medarbejdere Anders Jensen overflyttes til selskabet og får titel af administrerende direktør; Jensens ansættelseskontrakt indebærer ret til køb af 10 aktier (ud af 1000) til en favorabel kurs, indenfor et år fra stiftelsen; KBHIT skal hvile i sig selv og ikke generere overskud; For at komme i gang, anskaffer KBHIT hardware for 1,2 mio. DKK, standardsoftware for 0,9 mio. DKK, juridiske rådgivning for 2,5 mio. DKK, personalerekrutteringsydelser for 1,5 mio. DKK, samt undervisningsydelser til de nye medarbejdere for 1 mio. DKK; 3 måneder efter opstarten bestiller Københavns Kommune et nyt specialudviklet ITsystem der kan håndtere og optimere kommunens hjemmeplejetjeneste hos KBHIT; Efter at have udviklet et system der kan håndtere de stillede krav, leverer KBHIT servere og PDA er for 5 mio. DKK, standardsoftware for 2 mio. DKK, samt det nye specialudviklede softwareprogram for 8 mio. DKK; Leverancen til Kommunen udgjorde 75 % af KBHIT s omsætning i det første driftår; Giver ovenstående handlingsforløb anledning til udbudsretlige overvejelser? 74

75 Direktivets kap. V - Procedurerne Hovedreglen i artikel 28: Følgende procedurer/kontrakttyper kan altid vælges: Offentligt udbud Begrænset udbud Rammeaftaler/kontrakter Dynamiske systemer og elektroniske auktioner De øvrige procedurer er undtagelsesprocedurer, der forudsætter, at særlige (opregnede) forhold er tilstede: Udbud ved konkurrencepræget dialog Udbud efter forhandling Med offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse Uden offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse

76 Direktivets kap. V - Procedurerne Offentlige udbud + forhandlingsperiode forhandlingsperiode Udbudsbkg. i EU-Tidende, S Tilbudsfrist Tildelingsbeslutning Kontraktindgåelse Rapport til Komm. Art. 38(2) Art. 35(2) Art. 43 Min. 52 dage Art. 39 Afsendelse af materiale inden 6 dage Art. 41 Orientering af ansøgere/tilbudsgivere

77 Direktivets kap. V - Procedurerne Begrænsede udbud + forhandlingsperiode forhandlingsperiode Udbudsbkg. i EU-Tidende, S Tilbudsfrist Ansøgningsfrist Tildelingsbeslutning Kontraktindgåelse Rapport til Komm. Art. 38(3) Art. 38(3) Art. 35(2) Art. 43 Min. 37 dage Min. 40 dage Art. 40 Art. 41 Opfordring til at afgive tilbud - Indholdskrav Orientering af ansøgere/tilbudsgivere

78 Rammekontrakter og -aftaler Definition: Ved "rammeaftale" forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder. Rammekontrakter Omfatter tilfælde, hvor alle vilkår er fastlagt Rammeaftaler Omfatter tilfælde, hvor visse vilkår stadig er åbne Direktivet omfatter begge former

79 Rammeaftaler Generelle forudsætninger - rammeaftaler (med åbne vilkår): Direktivet dikterer ikke, hvilke vilkår der skal være fastlagt på forhånd og dermed ikke, hvilke vilkår der kan være åbne Væsentligt at fastlægge rammerne for de tekniske specifikationer, således at der tages højde for fremtidig udvikling af produkterne Væsentligt at fastlægge produkter og kvantiteter Der kan ikke ændres væsentligt i disse under rammeaftalens løbetid Anbefales positivt at opregne, hvilke specifikationer og vilkår der anses for åbne i et afsnit om udbudsbetingelser

80 Rammekontrakter og -aftaler Fire former: 1. Individuel rammekontrakt med én virksomhed 2. Individuel rammeaftale med én virksomhed 3. Parallelle rammekontrakter med flere virksomheder 4. Parallelle rammeaftaler med flere virksomheder

81 Individuel rammekontrakt med én virksomhed Traditionel udbudsprocedure Komplettering tilbud Indgåelse af rammekontrakt Indgåelse af kontrakt Leverandøren kan ikke konsulteres skriftligt med henblik på komplettering i forbindelse med kontraktindgåelsen Simpel ordreafgivelse i henhold til rammekontrakt Kontraktuel forpligtelse til levering for leverandøren

82 Individuel rammeaftale med én virksomhed Traditionel udbudsprocedure + Komplettering tilbud Indgåelse af rammeaftale Indgåelse af kontrakt Leverandøren kan konsulteres skriftligt med henblik på komplettering i forbindelse med kontraktindgåelsen Kontrakt indgås på basis af rammeaftalevilkårene i kombination med de af leverandøren tilbudte vilkår, der ikke må angå rammeaftalevilkårene Ingen kontraktuel forpligtelse til levering for leverandøren