UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN
|
|
- Karla Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN
2 1. Problemstilling 1.1. IKA har bedt BvHD udarbejde et notat, der belyser, om den umiddelbare vurdering, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (herefter KFST ) har anlagt i sin udtalelse af 12. juli 2012 vedrørende en klage over indkøb af arm- og benproteser uden forudgående udbud (herefter udtalelsen ), nødvendigvis er rigtig I sin udtalelse tager KFST stilling til en klage over Center for Hjælpemidler og Kommunikations manglende udbud af indkøb af arm- og benproteser omfattet af servicelovens 112. Udtalelsen indeholder følgende konklusion: Det er sammenfattende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens umiddelbare vurdering, at de aftaler, som borgerne indgår med leverandører af arm- og proteser i nærværende sag, ikke kan anses for gensidigt bebyrdende i udbudsdirektivets forstand, hvorfor aftalerne ikke skal udbydes i overensstemmelse med procedurereglerne i udbudsdirektivet. 2. Servicelovens Servicelovens 112 har følgende ordlyd: 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, [ ] Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Side 2 af 14
3 Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. [ ] 2.2. Serviceloven suppleres af bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Bekendtgørelsen præciserer i 3, at støtte til anskaffelse af hjælpemidler kan ydes på tre forskellige måder, nemlig som følger: Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturaliehjælp. (min understregning) Bestemmelsens stk. 2 fastslår endvidere, at: Hvis hjælpen er ydet som udlån, skal hjælpemidlet tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for det mere. Denne bestemmelse må læses i sammenhæng med 7, stk. 1, i samme bekendtgørelse, der fastslår følgende: Hjælpemidler, hvortil der er ydet støtte efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for dem mere, jf. dog 3, stk. 2, 2. pkt. Ansøgeren opnår dermed ikke ejendomsret til hjælpemidlet På baggrund af lovforarbejderne og noterne i Karnovs lovsamling til servicelovens 112 samt de detaljerede regler i ovennævnte bekendtgørelse lægger vi i det følgende til grund, at ordningen med frit valg ved indkøb af personlige hjælpemidler forstås og administreres som følger: Kommunerne kan vælge at indgå leverandøraftaler i form af rammeaftaler med bestemte leverandører. Kommunerne er dog ikke forpligtede til at indgå sådanne rammeaftaler. Borgeren er altid overladt et frit valg med hensyn til valg af leverandør. Det gælder uanset, om en kommune har indgået en rammeaftale eller ej. Hvis en kommune ikke har indgået en rammeaftale, eller hvis en borger ønsker en anden leverandør end den, som kommunen har indgået en rammeaftale med, er det borgeren selv, der indkøber hjælpemidlet, hvorefter udgifterne refunderes af kommunalbestyrelsen. Side 3 af 14
4 Hvis der er tale om et hjælpemiddel, der er omfattet af en rammeaftale, kan der højst refunderes udgifter med et beløb svarende til den pris, som kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet for hos sin leverandør. Hvis der er tale om et hjælpemiddel, der ikke er omfattet af en rammeaftale, kan borgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er kommunen, som i hver enkelt sag afgør, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og billigst. Afgørelsen træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsnedsættelse og de deraf affødte behov for kompensation i hvert enkelt tilfælde. Det skal fremgå af bevillingsskrivelsen, hvilket hjælpemiddel kommunalbestyrelsen anser som bedst egnet og billigst, og dermed hvilket hjælpemiddel der ydes støtte til. Herved er borgeren på forhånd bekendt med, hvor meget støtte kommunalbestyrelsen vil yde og til hvilket hjælpemiddel, inden borgeren tager stilling til, om den pågældende ønsker at benytte retten til frit valg. Afregningen mellem borgeren, leverandøren og kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor borgeren har benyttet sig af retten til frit valg, sker på den måde, at fakturaen for indkøbet fra leverandøren sendes til og afregnes direkte med kommunen. Hvis borgeren har valgt et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen har bevilget, hæfter borgeren selv for egenandelen, der afregnes direkte med leverandøren. I Karnovs noter til servicelovens 112 præciseres det, at reglerne om frit valg ikke ændrer på kommunens forsyningsforpligtelse, ligesom det fortsat er kommunen, der ejer hjælpemidlet. Det skal derfor (i princippet) afleveres tilbage til kommunen, når borgeren ikke længere har brug for det. 3. De faktiske omstændigheder i den konkrete klagesag 3.1. Udtalelsen fra KFST tager stilling til en klage over Center for Hjælpemidler og Kommunikation (herefter CHK ), der behandler ansøgninger om støtte til køb af personlige hjælpemidler, herunder arm- og benproteser, på vegne af Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune Udtalelsen er baseret på de følgende faktiske omstændigheder: Side 4 af 14
5 - CHK og de omhandlede kommuner har ikke indgået en leverandøraftale med en leverandør om levering af hjælpemidler men overlader det til borgerne selv at indgå aftaler med leverandører. - Kommunerne yder støtte til indkøbet af et hjælpemiddel svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. - Det bedst egnede og billigste hjælpemiddel i forhold til den enkelte borger findes på følgende måde: o o o CHK har oprettet en ikke-udtømmende liste over lokale leverandører, som kan levere arm- og benproteser til borgerne i de fire kommuner. Leverandører skal opfylde en række krav for at komme på listen, Borgeren udvælger to leverandører, som der indhentes tilbud fra. Tilbuddene kan indhentes fra leverandører på leverandørlisten, men det står borgerne frit at vælge andre leverandører, hvis de ønsker det, Borgerens hjemkommune træffer afgørelse om, hvilke af de to tilbud, der er bedst og billigst, - Borgeren kan frit vælge en anden leverandør end den udvalgte leverandør, men i så fald risikerer han/hun at skulle betale en merpris. 4. Hovedpunkterne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens argumentation 4.1. Hovedpunkterne i KFST s argumentation er følgende: - En aftale er kun omfattet af udbudsdirektivet, hvis den er gensidigt bebyrdende, hvilket betyder, at aftalen skal have direkte økonomisk interesse for den ordregivende myndighed. - En ordregivende myndighed kan også have en økonomisk interesse i en aftale, hvor borgerne og ikke myndigheden er den endelige modtager af ydelsen. Dette er tilfældet, hvis myndigheden i henhold til lov eller administrativ bestemmelse er forpligtet til at sikre borgeren den ydelse, som aftalen vedrører. - Kommunerne har imidlertid ikke en forpligtelse til at stille hjælpemidler til rådighed for borgerne, men alene en økonomisk forpligtelse til at yde støtte til borgerne til køb af hjælpemidlerne. - Når kommunerne indhenter tilbud, som det er tilfældet i den foreliggende sag, har dette karakter af en beregningsmetode til fastlæggelse af støtten til de konkrete borgere. Side 5 af 14
6 - De konkrete aftaler om levering af personlige hjælpemidler, som indgås i denne sag, kan ikke anses for at have direkte økonomisk interesse for kommunerne henset til følgende: o o o o Det er borgerne, som begunstiges af aftalerne, Aftalerne indgås af borgerne, Aftalerne indgås ikke på kommunernes vegne og har ikke til formål at fritage kommunerne for en forpligtelse, som de er pålagt efter lovgivningen, eftersom serviceloven ikke forpligter kommunerne til at stille personlige hjælpemidler til rådighed for borgerne men alene til at yde økonomisk støtte til indkøb heraf, Kommunerne hæfter kun for den del af betalingen, som svarer til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, og som fastlægges ved indhentning af to tilbud, der udvælges af borgerne KFST konkluderer, at de aftaler om levering af personlige hjælpemidler, som borgerne indgår i nærværende sag hvad enten aftalerne indgås med en af de leverandører, som der er indhentet tilbud fra, eller en tredje leverandør ikke kan betragtes som gensidigt bebyrdende, hvorfor de ikke skal udbydes i henhold til udbudsreglerne. 5. Vurdering af KFST s argumentation 5.1. Det er sammenfattende vores vurdering, at KFST muligvis har i ret i, at der ikke er udbudspligt i den konkrete sag, men at den argumentation, som ligger til grund for resultatet, er forfejlet og derfor risikerer at føre til forkerte resultater i andre sager, hvor de faktiske omstændigheder måtte være anderledes I det følgende vil vi redegøre for og underbygge tre påstande, som leder os frem til vore to konklusioner, nemlig at argumentationen er forkert (første konklusion), men at resultatet efter omstændighederne kan være rigtigt (anden konklusion). 6. Vores påstand 1: En rammeaftale om levering af hjælpemidler til borgerne er omfattet af definitionen på en udbudspligtig offentlig kontrakt 6.1. Der synes at være almindelig enighed om, at en kommune, som under henvisning til servicelovens 112, stk. 2, beslutter at indgå en rammeaftale med en leverandør om levering af hjælpemidler til borgerne, er forpligtet til at foretage Side 6 af 14
7 et EU-udbud i det omfang, hvor den anslåede værdi af rammeaftalen overstiger udbudsdirektivets tærskelværdier En sådan rammeaftale anses med andre ord for at udgøre en gensidigt bebyrdende aftale i udbudsdirektivets forstand uanset, - at det er borgerne, som er de endelige modtagere af hjælpemidlerne, - at det er borgerne, som i henhold til reglerne om frit valg træffer den endelige beslutning om at bestille hjælpemidlerne på de priser og vilkår, som er fastsat i rammeaftalen, - at borgerne frit kan vælge at indkøbe hjælpemidlerne hos en anden leverandør, og - at leverandøren derfor ikke er garanteret en bestemt omsætning under rammeaftalen 6.3. Fortolkningen understøttes af den kendsgerning, at det er almindelig praksis at udbyde rammeaftaler om levering af hjælpemidler, som er omfattet af frit valgsordningen. Den finder også støtte i Karnovs noter til servicelovens 112, stk. 2, hvor det uden videre antages, at: I de tilfælde, hvor kommunens indkøb af hjælpemidler overstiger den i EU's direktiv om vareindkøb fastsatte tærskelværdi, er kommunen forpligtet til at foretage EU-udbud Endelig finder fortolkningen støtte i EU-Domstolens dom af 15. juli 2010 i sag C- 271/08, Kommissionen mod Tyskland, præmis 75-80, hvoraf følger, at: - en aftale anses for gensidigt bebyrdende, såfremt den har en direkte økonomisk interesse for den ordregivende myndighed, - en aftale kan have en direkte økonomisk interesse for myndigheden, selv om det er tredjemand (borgeren), som er den endelige modtager af ydelsen, og - en aftale, hvor tredjemand er den endelige modtager af ydelsen, må anses for at have en direkte økonomisk interesse for myndigheden, når den giver denne mulighed for at opfylde sine lovmæssige forpligtelser KFST lægger i sin udtalelse til grund, at kommunerne ikke [har] en forpligtelse til at stille personlige hjælpemidler til rådighed for brugerne, men alene en økonomisk forpligtelse til at yde støtte til brugerne til køb af hjælpemidlerne. Denne forståelse af servicelovens 112 harmonerer imidlertid ikke med 3 i bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2011, der som forklaret ovenfor i punkt 2.2 præciserer, at støtte til anskaffelse af hjælpemidler kan ydes enten som udlån, kontantydelse eller naturaliehjælp. Side 7 af 14
8 6.6. Når en rammeaftale, som stilles til rådighed for borgerne med henblik på deres bestillinger af hjælpemidler, anses for udbudspligtig, er dette således begrundet med, at aftalen har en direkte økonomisk interesse for kommunerne, fordi den sætter dem i stand til at opfylde deres forpligtelse efter serviceloven til at yde støtte (udlån, kontantydelse eller naturaliehjælp) til anskaffelse af hjælpemidler. 7. Vores påstand 2: En aftale om levering af et enkelt hjælpemiddel til en bestemt borger, som indgås på betingelse af borgerens accept af indkøbet, er også omfattet af definitionen på en udbudspligtig offentlig kontrakt 7.1. Der er herefter anledning til at overveje, om der foreligger en offentlig kontrakt i udbudsdirektivets forstand i situationen, hvor kommunen ikke har indgået en rammeaftale men beslutter at indgå en konkret leveringsaftale om levering af et enkelt hjælpemiddel til en bestemt borger Det er en nødvendig følge af servicelovens regel om frit valg, at en leveringsaftale om levering af et bestemt hjælpemiddel kun kan indgås på betingelse af, at borgeren i sidste ende ønsker at indkøbe/bestille det pågældende hjælpemiddel. Efter vores opfattelse er dette element af betinget accept imidlertid ikke tilstrækkeligt til at undtage kontrakten fra udbudspligt. For det første har udbudsreglerne ikke til formål at regulere indholdet af offentlige kontrakter, idet de alene tager sigte på at fastlægge procedurerne for deres indgåelse. For det andet ville et sådant ræsonnement i sin yderste konsekvens indebære, at enhver form for betingelse, som kunne betyde, at en indgået aftale ikke blev ført ud i livet, ville være egnet til at diskvalificere aftalen som gensidigt bebyrdende. For det tredje er en leveringsaftale, der er betinget af borgerens endelige bestilling/accept, ikke ud fra et udbudsretligt perspektiv forskellig fra en rammeaftale, der skal udfyldes af borgerens konkrete bestilling. Når en rammeaftale anses for udbudspligtig, må dette derfor også gælde en betinget leveringsaftale. Dette synspunkt uddybes i det følgende Efter sit indhold og funktion er en betinget leveringsaftale i realiteten en rammeaftale, der alene omhandler levering af ét enkelt hjælpemiddel. Side 8 af 14
9 En leveringsaftale om et enkelt hjælpemiddel, som er betinget af borgerens endelige accept, er således på samme måde som en rammeaftale, der stilles til rådighed for borgerne til brug for deres konkrete bestillinger af hjælpemidler, karakteriseret ved, - at det er borgeren, som er den endelige modtager af hjælpemidlet, - at det er borgeren, som i henhold til reglerne om frit valg træffer den endelige beslutning om at bestille hjælpemidlet på de priser og vilkår, som er fastsat i leveringsaftalen, - at borgeren frit kan vælge at indkøbe hjælpemidlet hos en anden leverandør, og - at leverandøren derfor ikke er garanteret en bestemt omsætning under aftalen Det er på denne baggrund vores vurdering, at der ikke ved en stillingtagen til udbudspligt er noget grundlag for at sondre mellem en rammeaftale og en betinget leveringsaftale om hjælpemidler, idet begge må kvalificeres som gensidigt bebyrdende aftaler på trods af de særlige karakteristika, der er fælles for dem begge. 8. Vores påstand 3: En kommunes indhentning af tilbud og udvælgelse af det bedst egnede og billigste tilbud er i realiteten udtryk for indgåelse af en stiltiende aftale om levering af et enkelt hjælpemiddel til en bestemt borger, som indgås på betingelse af borgerens accept af indkøbet 8.1. KFST konkluderer i sin udtalelse, at CHK s indhentning af tilbud og udvælgelse af det bedst egnede og billigste tilbud har karakter af en beregningsmetode til fastlæggelse af en økonomisk støtte til de konkrete borgere. KFST lægger i denne forbindelse til grund, at selve indkøbsaftalen indgås af borgeren, idet kommunerne alene yder økonomisk støtte hertil Dette synspunkt kan umiddelbart forekomme besnærende. Efter vores opfattelse ignorerer synspunktet imidlertid de økonomiske realiteter bag de handlinger, som CHK og kommunerne foretager. For det første må det erkendes, at den procedure, som fører frem til borgerens indkøb af et hjælpemiddel, har overordentligt meget til fælles med en udbudsprocedure, idet CHK udvælger egnede leverandører, indhenter tilbud fra to leverandører, evaluerer de indkomne tilbud og udvælger det bedst egnede og billigste tilbud, dvs. det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Side 9 af 14
10 For det andet vil borgerens eventuelle indkøb af et hjælpemiddel hos den leverandør, som kommunen har valgt, ske på grundlag af de priser og vilkår, som fremgår af tilbuddet, og som kommunen netop har accepteret i og med, at tilbuddet er kvalificeret som det bedst egnede og billigste tilbud Henset hertil finder vi det misvisende at hævde, at indkøbsaftalen indgås af borgeren. Efter vores opfattelse er det mere korrekt at anskue situationen således, at kommunen ved at udvælge det bedst egnede og billigste tilbud og udfærdige sin bevillingsskrivelse i overensstemmelse hermed reelt har accepteret tilbuddet, men blot på betingelse af, at borgeren i sidste ende godkender dette. En betingelse, der har været kendt for alle de leverandører, som har afgivet tilbud. En sådan stiltiende aftale om levering af et enkelt hjælpemiddel til en bestemt borger, som indgås på betingelse af borgerens accept af indkøbet, må udbudsretligt behandles på samme måde som en udtrykkelig leveringsaftale, der gøres betinget af borgerens accept Vi har ovenfor i afsnit 7 gjort rede for vores grundlæggende synspunkt om, at et element af betinget accept ikke er til hinder for at kvalificere en aftale som en gensidigt bebyrdende aftale i udbudsdirektivets forstand. Hvis betingelsen opfyldes, vil der således ske en økonomisk udveksling af ydelser på de vilkår, som er fastsat i den aftale, som kommunen stiltiende eller udtrykkeligt har indgået ved at acceptere de priser og vilkår, som fremgår af leverandørens tilbud. Hvis betingelsen ikke opfyldes, bortfalder den stiltiende eller udtrykkelige aftale. Men det betyder ikke, at den ikke har eksisteret. Efter vores opfattelse er det derfor først i situationen, hvor borgeren faktisk udøver sin ret til frit valg ved at indkøbe hjælpemidlet hos en anden leverandør end den, som kommunen har udvalgt, at det er rimeligt at hævde, at borgeren selv indgår en indkøbsaftale. En sådan selvstændigt indgået aftale er naturligvis ikke udbudspligtig, selv om borgeren modtager økonomisk støtte til indkøbet. 9. Første konklusion: Kontraktens værdi er afgørende ikke indholdet og formalia omkring dens indgåelse 9.1. Sammenfattende er det vores opfattelse, at kommunerne indgår en gensidigt bebyrdende aftale med en leverandør af hjælpemidler, som er omfattet af udbudsdirektivets definition på en offentlig kontrakt, uanset om aftalen er Side 10 af 14
11 - en rammeaftale, som er betinget af, at borgerne accepterer at bestille hjælpemidler under rammeaftalen, - en leveringsaftale om et bestemt hjælpemiddel, som er betinget af borgerens endelige accept, eller - en stiltiende leveringaftale om et bestemt hjælpemiddel, som er betinget af borgerens endelige accept, og som er tilvejebragt ved, at kommunen har indhentet tilbud og udvalgt det bedste og billigste tilbud samt udfærdiget sin bevillingsskrivelse i henhold hertil Det er i alle tilfælde borgeren, som har det sidste ord, mens det er kommunen, som accepterer de tilbudte priser og vilkår og forpligter sig til at betale, hvis borgeren kan godkende indkøbet. Alle tre aftaler har til formål at opfylde kommunens forpligtelse til at yde støtte (udlån, kontantydelse eller naturaliehjælp) til anskaffelse af hjælpemidler. For alle tre aftaler gælder, at borgerne kan fravælge aftalen med den følge, at der ikke vil ske nogen økonomisk udveksling af ydelser. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at der i første omgang blev indgået en aftale, hvorved leverandøren forpligtede sig til at levere hjælpemidler til en bestemt pris, og kommunen (stiltiende eller udtrykkeligt) forpligtede sig til at betale denne pris, forudsat at borgerne accepterede at indkøbe hos den pågældende leverandør. Det centrale kendetegn ved alle tre typer aftaler er, at de indeholder et element af betinget accept. Henset til det grundlæggende princip om, at udbudspligten ikke afhænger af kontraktens indhold og betingelserne for dens gennemførelse, mener vi imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt til at undtage dem fra udbudspligt Den kontrakt, som en borger efterfølgende måtte vælge at indgå på egen hånd med en anden leverandør under udøvelsen af sin ret til frit valg, er til gengæld ikke en udbudspligtig kontrakt, allerede fordi den ikke indgås af en ordregivende myndighed. Dette gælder, selv om borgeren modtager økonomisk støtte til indkøbet svarende til den pris, som kommunen kunne have indkøbt hjælpemidlet til KFST konkluderer i sin udtalelse, at der ikke indgås en gensidigt bebyrdende aftale i den situation, som vi har kvalificeret som den tredje type aftale i punkt 9.1. På baggrund af det anførte mener vi, at KFST s argumentation er forkert Dermed være imidlertid ikke sagt, at resultatet, nemlig at der ikke er udbudspligt i den konkrete sag, ikke kan være rigtigt. Side 11 af 14
12 Begrundelsen for en manglende udbudspligt skal imidlertid ikke søges i aftalens indhold (herunder betingelsen om borgerens accept) eller formalia omkring dens indgåelse men vil i stedet være at finde i den kendsgerning, at værdien af enkeltstående aftaler om levering af enkelte hjælpemidler til bestemte borgere ikke i sig selv overstiger udbudsdirektivets tærskelværdier. Der vil derfor kun være udbudspligt, såfremt princippet om sammenlægning af værdien af flere kontrakter finder anvendelse. Dette spørgsmål drøftes i det følgende: 10. Anden konklusion: Princippet om sammenlægning af værdien af flere kontrakter finder ikke nødvendigvis anvendelse på enkeltstående leveringskontrakter om individuelt fremstillede hjælpemidler Det må som sagt antages, at en stiltiende eller udtrykkelig leveringsaftale om et enkelt hjælpemiddel til brug for en bestemt borger kun vil være udbudspligtig i det omfang, hvor der er pligt til at sammenlægge værdien af denne kontrakt med værdien af andre enkeltstående leveringsaftaler om hjælpemidler En pligt til sammenlægning kan støttes på følgende bestemmelser i udbudsdirektivet. Udbudsdirektivets artikel 9, stk. 3, fastslår som det grundlæggende princip, at et indkøbsprojekt ikke må opdeles med henblik på at udelukke det fra direktivets anvendelsesområde. Udbudsdirektivets artikel 9, stk. 5, bestemmer i tilknytning hertil, at der skal ske sammenlægning af værdien af delkontrakter i situationen, hvor et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give anledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås samtidigt. Endelig følger det af udbudsdirektivets artikel 9, stk. 7, at der skal ske sammenlægning af lignende successive kontrakter, som den ordregivende myndighed enten har indgået eller påtænker at indgå inden for en periode på tolv måneder Det afhænger således af den tidsmæssige og indholdsmæssige sammenhæng mellem flere kontrakter, om der ved beregningen af en kontrakts værdi skal ske sammenlægning med værdien af andre kontrakter. Samtidig er det efter vores opfattelse væsentligt, at reglerne om sammenlægning af værdien af flere kontrakter tager sigte på at forhindre omgåelse af direktivets regler gennem en kunstig opdeling af kontrakter. Side 12 af 14
13 Ligeledes erindrer vi om, at udbudsreglerne ikke blander sig i indholdet af de kontrakter, som indgås, idet de alene regulerer procedurerne for deres indgåelse. Grundlæggende må det derfor antages, at der ikke er pligt til sammenlægning i situationen, hvor en kommune har en rimelig og økonomisk rationel begrundelse for at indgå forskellige selvstændige kontrakter Udbudsdirektivets artikel 9, stk. 5, kræver både, at der skal være tale om ensartede varer, og at kontrakterne indgås samtidigt som led i ét og samme projekt. Der skal derfor ganske meget til at pålægge en pligt til sammenlægning efter denne bestemmelse. Afgørende er ifølge praksis, om kontrakterne tjener til at opfylde ét og samme behov hos ordregiver. Efter udbudsdirektivets artikel 9, stk. 7, skal kontrakterne alene være lignende, og der skal ske sammenlægning af kontrakter, som indgås inden for en periode på tolv måneder. Vi vurderer derfor, at der skal mindre til for at pålægge sammenlægning af værdien af flere kontrakter efter denne bestemmelse Hvis en kommune beslutter at indgå en række kontrakter (rammeaftaler eller leveringsaftaler), som hver især omfatter mange hjælpemidler, og som indgås samtidigt eller næsten samtidigt, kan det være nærliggende at betragte disse som delkontrakter, der samlet set tjener til at opfylde kommunens behov for hjælpemidler. Dette finder støtte i Klagenævnet for Udbuds praksis. Således fastslog Klagenævnet for Udbud i sin kendelse af 23. juni 1995, Det Danske Handelskammer mod Frederiksberg Kommune, at en række kontrakter om fem forskellige varegruppe (brystproteser, kompressionsstrømper, fodindlæg, korsetter samt arm- og benproteser) udgjorde delkontrakter om ensartede varer, hvis værdi skulle sammenlægges ved vurderingen af tærskelværdier. Klagenævnet henviste til, at kommunens udbudsmateriale er udsendt samlet, at en del leverandører kan levere alle de varer, som materialet angår, og at andre leverandører kan levere de fleste af varerne Hvis kommunen derimod beslutter at tilrettelægge sin indkøbspolitik således, at hjælpemidler, der skal fremstilles individuelt og tilpasses den enkelte borger, indkøbes på enkeltstående leveringskontrakter, som målrettes den pågældende borger og indgås efterhånden, som der opstår et konkret behov, er situationen efter vores vurdering en anden Det forhold, at der er tale om individuelt fremstillede hjælpemidler, kan efter vores opfattelse kvalificeres som en rimelig og rationel grund til at indgå Side 13 af 14
14 selvstændige og målrettede leveringskontrakter, hvilket betyder, at kommunens eventuelle beslutning herom vanskeligt kan kvalificeres som en omgåelse af direktivet I tråd hermed kan det med styrke hævdes, at to kontrakter, som indgås på forskellige tidspunkter, nemlig når der opstår et konkret behov herfor, og som eksempelvis angår henholdsvis en individuelt fremstillet armprotese og en individuelt fremstillet benprotese, ikke skal kvalificeres som kontrakter om ensartede varer, der indgås samtidigt. Vælger en kommune således at tilrettelægge sin indkøbspolitik på denne måde, mener vi ikke, at der er grundlag for at bringe udbudsdirektivets artikel 9, stk. 5, om delkontrakter i anvendelse Derimod er der efter vores opfattelse en lidt større risiko for, at en række successive leveringskontrakter om individuelt fremstillede hjælpemidler må betragtes som lignende successive kontrakter. Ved vurderingen heraf vil det være af væsentlig betydning, om de pågældende hjælpemidler typisk leveres af den samme leverandør. Hvor dette er tilfældet, vil det være nærliggende at tro, at udbudsdirektivets artikel 9, stk. 7, vil kunne bringes i anvendelse med den følge, at der foreligger udbudspligt, såfremt den samlede værdi af de kontrakter, som den pågældende ordregiver har indgået eller påtænker at indgå inden for en periode på tolv måneder, overstiger udbudsdirektivets tærskelværdi På baggrund af ovenstående vil det ses, at det resultat, som KFST når frem til i sin udtalelse, nemlig at der ikke er udbudspligt, muligvis kan begrundes med, at de enkelstående (stiltiende og betingede) aftaler om levering af individuelt fremstillede arm- og benproteser (og eventuelt andre hjælpemidler, der typisk leveres af samme leverandører), som CHK har indgået eller påtænker at indgå på de omhandlede fire kommuners vegne i løbet af en tolv måneders periode, ikke overstiger udbudsdirektivets tærskelværdi. Vi har imidlertid ikke de nødvendige oplysninger for at foretage denne vurdering. København, den 18. september 2012 BvHD Peter Dann Jørgensen Cand.merc.jur. Side 14 af 14
Klagenævnet for Udbud
Klagenævnet for Udbud J.nr.:2012-0033091 (Nikolaj Aarø-Hansen, Kirsten Thøgersen) 21. august 2013 K E N D E L S E Bandagist-Centret A/S, Ortos A/S og Sahva A/S (advokat Svend Bjerregaard, Aarhus) mod Haderslev
Læs mereStatsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.
Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen
Læs mereKvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune
Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden
Læs mereNyt fra udbudsretten H.P. Rosenmeier
Nyt fra udbudsretten 2018 H.P. Rosenmeier Der er nok at tage af 2 Siden forrige generalforsamling har Klagenævnet for Udbud offentliggjort over 90 kendelser, og der er også kommet en del domme fra EU-domstolen
Læs mereNyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner
Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens
Læs mereSociale hensyn ved indkøb
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg, Christina Kønig Mejl) 10. januar 2017
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-10953 (Mette Langborg, Christina Kønig Mejl) 10. januar 2017 K E N D E L S E Kirstine Hardam A/S (selv) mod Køge Kommune (selv) Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 195-336027
Læs merenævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.
Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-
Læs mereVærd at vide om frit valg af hjælpemidler
Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Hvis du er bevilliget et hjælpemiddel, i henhold til Lov om Social Service 112 og 113 stk. 5, har du to muligheder. - Du kan låne dit hjælpemiddel fra Haderslev
Læs mereKommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler
Kommunikationscentret Information om frit valg af hjælpemidler 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: VÆRD AT VIDE OM FRIT VALG AF HJÆLPEMIIDLER..2 NÅR DU VÆLGER KOMMUNENS TILBUD MED LEVERING VIA KOMMUNIKATIONSCENTRET...
Læs mereN O T A T. Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning
N O T A T Til: Fors A/S Fra: Bird & Bird Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning 1. INDLEDNING Fors A/S har anmodet Bird & Bird om en kort udbudsretlig
Læs mereAnsøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning
Charlottes Kommune Suderbovej 22, 1. tv Stednavn 9900 Frederikshavn Dato 04.09.2017 Sagsidentifikation - KLE 27.60.00G01 200465-0010 Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning efter lov om
Læs mereUdbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016
Udbud af diabeteshjælpemidler Vejledning til brugerrepræsentanter 1 Diabetesforeningen, oktober 2016 Indledning Skal du hjælpe kommunen som brugerrepræsentant i forbindelse med kommunale udbud af diabeteshjælpemidler,
Læs mereNOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION
Sagsnr. 25024-1 NOTAT OM NORDDJURS KOMMUNES MULIGHED FOR AT BENYTTE FINANSMINISTERIETS RAMMEKONTRAKT OM DATAKOMMUNIKATION 1. Indledning Norddjurs Kommune (herefter benævnt Kommunen ) har bedt Bender von
Læs mereUdbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014
Økonomi Indkøb Tlf. 46 11 20 38 MAJBA@rudersdal.dk Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. REGLER FOR INDKØB AF MADSERVICE...2 2.1
Læs mereRegelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien
NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier
Læs mereKan man udskyde fristen for indhentelse af dokumentation?
Kan man udskyde fristen for indhentelse af dokumentation? Af Julia Vorgod og Maj-Britt Böwadt, Legal Consulting, Rambøll Management Consulting Før ordregivers tildelingsbeslutning skal ordregiver, jf.
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereBilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund
Læs mereArtikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013
Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs mereUddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012
Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012 Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen
Læs merekropsbårne hjælpemidler servicedeklaration
kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014
Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og
Læs mereU D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING
U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende
Læs mereRammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen
Rammeaftaler v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen Regulering af rammeaftaler Udtrykkeligt reguleret i Udbudsdirektivet: Definition, jf. artikel 1, stk. 5. Beregning af kontraktværdi, jf. art. 9, stk.
Læs mereVURDERING AF OM LOKALT FORANKREDE BESKÆFTIGELSESINDSATSER SKAL BETRAGTES SOM ENKELTSTÅENDE KONTRAKTER ELLER SOM ET SAMLET INDKØB
Advokat Andreas Christensen Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 173008 VURDERING AF OM LOKALT FORANKREDE BESKÆFTIGELSESINDSATSER SKAL BETRAGTES SOM ENKELTSTÅENDE KONTRAKTER ELLER
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr. 98 49.781
Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 49.781 (H.P. Rosenmeier, Tage Iversen, Viggo Olesen) 8. juni 1998 K E N D E L S E L.R. Service ApS (selv) mod Skovbo Kommune (selv) Under denne sag har klager (L.R. Service)
Læs mereom juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund
Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang
Læs mereUdbudspligt i tværkommunalt samarbejde
Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 (H.P. Rosenmeier, Per Holmgård Andersen, Jens Fejø) 22. januar 1998 K E N D E L S E Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab (advokat Jeppe
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte
Læs mereGribskov Kommune Kvalitetsstandard for hjælpemidler. 1. Rammer
Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for hjælpemidler juni 2011 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 29.juni 2011 Som en del af
Læs mereANNONCERING MADSERVICE
ANNONCERING MADSERVICE ODDER KOMMUNE 1. INDLEDNING I medfør af lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud for visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Tilbudsloven)
Læs mereKvalitetsstandard 2017
Kvalitetsstandard 2017 Støtte til køb af bil Serviceloven 114 Målgruppe Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad Vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde
Læs mereAktuel udbudsretlig praksis
Aktuel udbudsretlig praksis 1 Aktuel udbudsretlig praksis Udvalgte emner 1 Opsættende virkning 2 Udbudspligtige (tillægs-)kontrakter Anvendelse af profylakse-bekendtgørelse 3 Forudgående offentliggørelse
Læs mereRetningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation
Læs mereKlageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne
Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om
Læs mereKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk
Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereSKI's ordbog. Forklaring. Ord
SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad
Læs mereAnvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige beskyttelse
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt N O T A T Februar 2017 Anvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 98 158.615 (H.P. Rosenmeier, Tage M. Iversen, Viggo Olesen) 28. maj 1999
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 98 158.615 (H.P. Rosenmeier, Tage M. Iversen, Viggo Olesen) 28. maj 1999 K E N D E L S E L.R. Service ApS (selv) mod Bramsnæs Kommune (selv) Under denne sag har klageren, L.R.
Læs mereNødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard
Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden
Læs mereRETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR
Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 173691 RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR 1. BAGGRUND Socialforvaltningen, Københavns
Læs mereFritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner
Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler Resum é: S tatsf or val tni ngen Hovedstaden udtal er, at en r ække kommuner ikke har tilsidesat reglerne i servicelovens 112 ved ikke på villingen
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388
Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 (H.P. Rosenmeier, Lykstoft Larsen, Viggo Olesen) 18. september 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (selv) mod Frederiksberg Kommune (advokat Charlotte
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022652 (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010 K E N D E L S E Smørum Kraftvarme AmbA (selv) mod Energinet.dk (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)
Læs mereIndledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed
Indledning Energistyrelsen indbyder hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på kommunikationsydelser til Energistyrelsen. Baggrund
Læs mereHjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven
Hjælpemidler Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler frit valg af leverandør Ansøgning om hjælpemidler Du kan søge om hjælpemidler ved at henvende dig til
Læs mereSociale hensyn ved indkøb
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereVedr. Din fornyede henvendelse om aktindsigt
Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Odsherred Kommune ikke med hjemmel i offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 5, med baggrund i de forhold kommunen har anført, kan undtage de pågældende prisoplysninger
Læs mereEtablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune
4000453 ILS/MPJ Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forsvarsministeriet har på et møde den 19. juni 2018 anmodet om
Læs mereRetningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver
Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt
Læs mereSagsnr. 23090 NOTAT OM RANDERS KOMMUNES UDTRÆDEN AF I/S FÆLLES FORBRÆNDINGEN OG UDBUDSRETLIGE KONSEKVENSER HERAF
Sagsnr. 23090 NOTAT OM RANDERS KOMMUNES UDTRÆDEN AF I/S FÆLLES FORBRÆNDINGEN OG UDBUDSRETLIGE KONSEKVENSER HERAF INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Problemstillingen... 3 Ad A Randers Kommune udtræder af I/S Fælles
Læs mereAnsøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)
5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereSUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Hjælpemidler og. forbrugsgoder. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN Hjælpemidler og forbrugsgoder - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune 2018 Kriterier for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder: Du har varig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereDanmark-København: Høreapparater 2016/S Udbudsbekendtgørelse. Varer
1 / 21 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:179795-2016:text:da:html Danmark-København: Høreapparater 2016/S 101-179795 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2014/24/EU
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1)
BEK nr 277 af 03/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0006 Senere ændringer til
Læs mereUdbud af sociale og sundhedsydelser udbud light
Dansk Forening For Udbudsret 27. maj 2015 Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light Sune Troels Poulsen, advokat, partner, Andersen Partners 1 Social- og sundhed forpligtelser i forhold til borgerne
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
2009/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2007-3229 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs
Læs mereSpørgsmål og svar 3 10.02.2015
Spørgsmål og svar 3 10.02.2015 EU-udbud på ortopædisk fodtøj Nedenfor kan læses indkomne spørgsmål og svar: Spørgsmål er besvaret med orange skrift Spørgsmål til udbudsmaterialet: Spørgsmål 1: Kravspecifikation,
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0023805 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kaj Kjærsgaard) 1. februar 2012 K E N D E L S E Tensid Danmark ApS (advokat Nicolai A. Clausen, Aarhus) mod Aarhus Kommune
Læs mereUdbudspolitik for varer og tjenesteydelser
Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 K E N D E L S E Dansk Høreteknik A/S (advokat Roberto Panada, København) mod Københavns Kommune
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 99 68.692 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Lene Dalsgaard) 20. september 1999
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 99 68.692 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Lene Dalsgaard) 20. september 1999 K E N D E L S E Jyllands Posten A/S (advokat Ole Ravnsbo, Århus) mod Århus Kommune (advokat Torben
Læs mereSpørgsmål svar til prækvalifikation 3
Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 1 Vedr.: III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges: Kan det bekræftes at sikkerhedsstillelsen også kan afgives i form af en kontraktgaranti fra et kreditforsikringsselskab,
Læs mereGennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv.
Gennemgang af ny bekendtgørelse vedr. udbudsdirektivet og ændringer til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted København, den 15. juni 2011 www.bvhd.dk
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereEU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene
EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mereKontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling
Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget
Læs mereBilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner
Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige
Læs mereKlagenævnet for Udbud 96-88.443
Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Kaj Kjærsgaard) 23. januar 2012
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025749 (Kirsten Thorup, Kaj Kjærsgaard) 23. januar 2012 K E N D E L S E Proffice A/S (selv) mod Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S (selv) Statens & Kommunernes
Læs mereLightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,
Lightregimet Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område, Program 1. Hvad er udbud? 2. Hvilke regler gælder? 3. Beregningsregler - kontraktberegning 4. Udbud efter light-regimet 5.
Læs mereHåndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg og Udbud NOTAT Håndtering af udbudsreglerne i Sankt Annæ Plads projektet Baggrund Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereNyt fra udbudsretten. H.P. Rosenmeier
Nyt fra udbudsretten H.P. Rosenmeier Indledning 2 I den begrænsede tid, jeg har fået, har jeg tænkt mig at omtale følgende afgørelser i prioriteret rækkefølge: 1. Klagenævnets kendelse af 4. maj 2016,
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald
Læs mereIKA ADVOKAT HOTLINE 2015
IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 Spørgsmål 1 Spørgsmål om aftaler som indeholder både en rammeaftale og kontrakt. Ifølge nugældende regelsæt står der i implementeringsbekendtgørelsens 6 stk. 2, at der er tale
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem
Læs mereEnergi & Miljø A d v o k a t f i r m a
J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING
2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet
Læs mereJ O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E
Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup 24-09- 2009 Vedr. Tårnby Kommunes praksis for bevilling af tilskud til køb af høreapparater, jf. servicelovens 112. Statsforvaltningen Hovedstaden har på
Læs mereBliv klogere på ANNONCERING
Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1
Læs mereBetingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave
Betingelser for prækvalifikation - Udbud af konsulentopgave 1. Indledning... 3 2. Ordregiver... 3 3. Den udbudte opgave... 3 4. Tidsplan... 4 5. Spørgsmål... 4 6. Ansøgningsfrist... 4 7. Supplerende oplysninger...
Læs mereNOTAT VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM EN OFFENTLIG MYNDIGHED KAN OPNÅ ADGANG TIL AT BRUGE ESDH-SYSTEMET SBSYS UDEN AFHOLDELSE AF ET FORUDGÅENDE EU-UDBUD
Sagsnr. 23168-1 NOTAT VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM EN OFFENTLIG MYNDIGHED KAN OPNÅ ADGANG TIL AT BRUGE ESDH-SYSTEMET SBSYS UDEN AFHOLDELSE AF ET FORUDGÅENDE EU-UDBUD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereINDKØBSJURA 2014. Advokat hotline
INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET. Nævnenes Hus * Toldboden 2
ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 www.erhvervsankenaevnetdk,t 8800 Viborg,t Tlf. 72 40 56 00,t ean@naevneneshus.dk Kendelse af den 10. oktober 2017 (j.nr. 17/00232) Betingelserne for fravalg
Læs mereUDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER
Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale
Læs mereUdkast d. 23. december Udkast til
Udkast d. 23. december 2010 Udkast til Bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032823 (Poul Holm, Jan Eske Schmidt) 19. august 2013 K E N D E L S E EF Sikring A/S (Steen Jensen, Fredericia) mod Aalborg Kommune (advokat Andreas Christensen, Hellerup)
Læs mereDefinition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private
Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I
Læs mere