Beskæftigelsesplan. Vedtaget i Byrådet 29. oktober 2014
|
|
- Arthur Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 215 Beskæftigelsesplan Vedtaget i Byrådet 29. oktober 214
2 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelsesministerens mål i 215 og Assens kommunes resultatmål... 3 Mål og strategioversigt De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens kommune i Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Assens kommune... 6 Udfordringer ift. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse... 8 Udfordringer ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse... 1 Udfordringer ift. at bekæmpe langtidsledigheden Udfordringer ift. at styrke samarbejdet med virksomhederne Mål og strategi for den borgerrettede indsats Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse Indsatsen for at sikre længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse en tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats... 2 Indsatsen for at sikre en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne... 2 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesindsatsen Tillæg: Fælles Fynsk samarbejde om beskæftigelsesindsatsen Baggrund Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i Ad 1) Bygge- og anlægsbranchen Ad 2) Virksomhedskontakten Ad 3) Ungeindsatserne Tillæg: LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer i
3 Indledning Beskæftigelsesplan 215 afspejler de udfordringer og muligheder, der er i Assens kommune på beskæftigelsesområdet. Planen beskriver Assens kommunes målsætninger, strategier og indsatser indenfor beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af Masterplan for Beskæftigelsesområdet samt Vision 218. Sammen skal disse medvirke til, at sikre sammenhængen mellem udfordringer på beskæftigelsesområdet, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering i kommunen. Det overordnede fokus i beskæftigelsesindsatsen er, at så mange borgere som muligt er selvforsørgende. Borgere der af forskellige grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal have den bedst mulige hjælp, således at de på sigt kan bringes tættere på at deltage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal yde service til virksomhederne og medvirke til at arbejdsudbuddet og kompetencerne matcher efterspørgslen på arbejdskraft, således at en fremtidig vækst understøttes. Assens kommune har en 3-ledet vision for beskæftigelsesindsatsen: Få ledige hurtigst muligt i job eller tættere på job Yde støtte til borgere der har begrænsninger i arbejdsevnen og derfor særlige behov for hjælp til at komme i job Yde hurtig og effektiv service til alle virksomheder, der søger arbejdskraft eller ønsker at fastholde ansatte Beskæftigelsesplanen bygger på de 4 indsatsområder beskæftigelsesministeren har meldt ud skal være omdrejningspunkterne for beskæftigelsesindsatsen i 215. Målene er en i vid udstrækning en videreførelse af målene for 214: Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Planen vil følge den skabelon, som styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet. Minimumskravene til indholdet er, ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kap. 3 (bek. nr af 16/12/213): Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen For bedst muligt at kunne imødekomme de lediges og virksomhedernes behov vil Jobcentret løbende vurdere og tilrette de ydede indsatser og services. Der tages i beskæftigelsesplanen forbehold for, at nye reformer på området kan influere på de beskrevne indsatser og nødvendiggøre andre tiltag. Ligeledes tages der forbehold for, hvis konjunkturerne udvikler sig anderledes end forventet og medfører andre behov. 2
4 Beskæftigelsesministerens mål i 215 og Assens kommunes resultatmål I april 214 udmeldte beskæftigelsesministeren 4 indsatsområder, som skal danne rammen for beskæftigelsesindsatsen i 215. Jobcentrene kan opstille lokale niveaumål for de 4 indsatsområder. Beskæftigelsesministerens indsatsområder for indsatsen i Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats, overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 3
5 Assens kommunes resultatmål for indsatsområderne 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne *Tal udtrækkes i Jobcentrets egne fagsystemer **Tal udtrækkes i Jobindsats.dk Ingen uddannelseshjælpsmodtagere der er vurderet uddannelsesparate må modtage uddannelseshjælp i over 1 år.* Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Andelen af unge der genfindes på uddannelseshjælp indenfor 1 år efter frafald fra uddannelse skal udgøre mindre end 15% af de unge der afgår til uddannelse* Med udgangen af 215 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året.* Med udgangen af 214 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt i rehabiliteringsteamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 2%* Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 215 være begrænset til 29 svarende til et fald på 2% siden udgangen af 213.** Med udgangen af 215 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 214 estimeret være etableret 1987 jobordre, hvilket er et fald på 26% ift Ved udgangen af 215 skal der således være etableret min jobordre. * Endvidere skal min. 5 borgere ved udgangen af 215 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året.* 4
6 Virksomheder Beskæftigelsesministerens ministermål for 215 Borgere Borgere Borgere Mål og strategioversigt 215 Målgruppe Ministermål Resultatmål Strategi Flere unge skal have en uddannelse Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Ingen uddannelseshjælpsmodtagere der er vurderet uddannelsesparate må modtage uddannelseshjælp i over 1 år. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Andelen af unge der genfindes på uddannelseshjælp indenfor 1 år efter frafald fra uddannelse skal udgøre mindre end 15% af de unge der afgår til uddannelse Med udgangen af 215 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året. Med udgangen af 214 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt teamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 2% Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 215 være begrænset til 29 svarende til et fald på 2% siden udgangen af 213. Med udgangen af 215 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 214 estimeret være etableret 1987 jobordre, hvilket er et fald på 26% ift Ved udgangen af 215 skal der således være etableret min jobordre. Tværgående og samlet helhedsorienteret ungeindsats med fokus på: Aktive uddannelsesvalg Uddannelsesafklarende aktiviteter og uddannelsesvejledning Støtte i overgange og tidlig indsats særligt for de helt unge Intensiveret brug af rehabiliteringsteamet: Flere borgere skal i ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Flere borgere skal visiteres til fleksjob og ansættes i fleksjob. Udarbejdelse af screeningsværktøj Intensiv jobrettet indsats Virksomhedsrettede tilbud Opkvalificering og efteruddannelse Implementering af virksomhedsstrategien Endvidere skal min. 5 borgere ved udgangen af 215 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året. 5
7 Ultimo 29 Ultimo 21 Ultimo 211 Ultimo 212 Ultimo 213 Ultimo 214 Ultimo 215 De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens kommune i 215 I det følgende beskrives den generelle situation på arbejdsmarkedet i Assens kommune samt de væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer i 215 i relation til de 4 indsatsområder. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Assens kommune Situationen på arbejdsmarkedet i Assens er stadig i høj grad præget af den økonomiske krise med et fortsat fald i beskæftigelsen. Der er dog tegn der peger på, at udviklingen så småt er ved at vende bl.a. er ledigheden faldende og beskæftigelsesudviklingen forventes at vende i løbet af 214. Tabellen nedenfor viser udviklingen indenfor nogle nøgleområder på arbejdsmarkedet i Assens ift. hele landet. Eksempelvis er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder faldende i Assens, hvilket er modsat den nationale tendens. Derudover er også både erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen faldende i Assens, hvilket er på linie med den nationale udvikling 1. Figuren viser desuden udviklingen i antallet af arbejdspladser i Assens samt nettoindpendlingen. Tabel 1: Nøgletal for Assens kommune Udv Assens Udv Hele landet Befolkning år ,2 %,3 % Erhvervsfrekvens 77,5 % 75,6 % 74,7 % -2,8 %point -2,8 %point Beskæftigelsesfrekvens 75,6 % 71,1 % 7,3 % -5,3 %point -4,7 %point Arbejdspladser ,2%* - Nettoindpendling % - Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesregion Syddanmarks debatoplæg for Assens *Udvikling fra Beskæftigelsen i Assens er fortsat faldende. Siden 28, hvor beskæftigelsen var på sit højeste er antallet af beskæftigede faldet med ca. 25 personer. Alene i 213 er antallet faldet med ca. 38 personer. Denne udvikling ventes dog at vende i løbet af Fig. 1: Udviklingen i beskæftigelsen i Assens 214 og 215. I region Syddanmark forventes Personer Personer beskæftigelsen af stige med 1% og i Assens vil der forventeligt komme ca. 16 flere beskæftigede, hvilket illustrereres i figur 1. På regionsplan forventes væksten især at komme indenfor brancherne privat service, byggeri og til dels i den offentlige sektor. I Assens er antallet af arbejdspladser indenfor landbrug og offentlig service steget det seneste år. Ligesom beskæftigelsen er også arbejdsstyrken faldende -og har været det i flere år. Dette forventes at fortsætte de næste par år, jf. de store årgange, der går på pension i nærmeste fremtid. Arbejdsstyrken er dog en meget fleksibel størrelse og kan påvirkes via politiske tiltag. Ledigheden er faldet fra 7,2 til 5,9% det seneste år. Dette skyldes at en del ledige har genfundet Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Bopælsbeskæftigelse. I perioden fra ultimo 212 til ultimo 213 er udviklingen i den samlede beskæftigelse antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 3. kvt. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i jobsektorer i Syddanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). 1 Erhvervsfrekvens: Angiver hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år), der står til rådighed for arbejdsmarkedet (beskæftigede + ledige). Beskæftigelsesfrekvens: Angiver hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år), der er i beskæftigelse. 6
8 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 beskæftigelse enten i et ordinært job eller seniorjob eller er gået i uddannelse. En del borgere er desuden på anden vis blevet selvforsørgende. Faldet i ledighed gør sig især gældende indenfor dagpengeområdet - med udgangen af 213 var der 4% færre dagpengemodtagere end året før, hvorimod der har været en mindre stigning i antallet af kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Denne forskydning skyldes til dels, at en del borgere er faldet for dagpengeretten og i stedet er overgået til kontanthjælp eller sygedagpenge. På trods af at ledighedsudviklingen er vendt er der stadig flere ledige i Assens sammenlignet med regionen, hvor ledigheden er på 5,5% Antallet af offentligt forsørgede i Assens er således faldet. Det seneste 1½ år er Jobcentrets målgruppe (ikke medregnet førtidspensionister) faldet med 13%. Dette skyldes hovedsageligt det ovenfornævnte fald i antallet af dagpengemodtagere. På trods af denne positive udvikling er der et stigende antal borgere på langvarig offentlig forsørgelse, hvilket skyldes den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, en lavere afgang fra midlertidige ydelser til førtidspension samt indførelsen af den nye midlertidige ydelse ressoucerforløbsydelse. I Assens er 1,8% af arbejdsstyrken langtidsledighed i regionen er dette tal 1,7% Fig. 2:Udviklingen i JC Assens målgrupper Personer 3.5 Uafhængigt af konjunkturer er der generelt mange jobåbninger i Danmark og høj mobilitet i arbejdsstyrken. I Syddanmark er der årligt mellem jobåbninger. Figurerne 3 og 4 illustrerer, at der i Assens arbejdskraftopland i 212 var ca. 53. jobåbninger og lokalt i Assens kommune 3.7 jobåbninger Personer 3.5 RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Sæsonkorrigeret. 5 Fig. 3: Antal jobåbninger i Syddanmark i 212 Fig. 4: Antal jobåbninger i 212 i Assens arbejdskraftopland Antal Antal Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Assens Resten af Fyn Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Middelfart er ikke en del af arbejdskraftoplandet Fyn (tilhører trekantsområdet). 7
9 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Udfordringer ift. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse Det er en politisk målsætning at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen har været positiv de seneste år, både på landsplan og i Assens. Aktuelt er det ca. 9% af en ungdomsårgang der gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå de sidste 5%point er det afgørende, at flytte unge fra offentlig forsørgelse til uddannelse. Der er 4 overordnede udfordringer for ungeindsatsen i Assens kommune: For få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse For mange af de unge, der påbegynder en uddannelse falder fra igen Der mangler praktikpladser til de unge der vælger uddannelsesvejen De unge debuterer tidligt på offentlig forsørgelse Unge defineres, som unge i alderen 18-3 år. Figur 5 viser udviklingen i antallet af unge ledige i perioden dec-12 til dec-13 på hhv. dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp. I løbet af det seneste år er der sket et fald i antallet af unge ledige på ca. 15%. I april 212 gennemførte Beskæftigelsesregion Syddanmark en analyse af de offentligt forsørgede unge i Assens 2. Denne viste, at gruppen af unge ledige er en meget sammensat gruppe. De unge har vidt forskellige ressourcer og barrierer ift. at starte i uddannelse og job, hvilket er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Fig. 5: Ungeledighed i Assens Kontanthjælp Kilde:Jobindsats.dk Dagpenge Som udgangspunkt er de forsikrede unge jobparate. Ikke-forsikrede unge der har en uddannelse er enten jobparate eller aktivitetsparate og modtager kontanthjælp, mens ikke-forsikrede unge uden uddannelse modtager uddannelseshjælp og enten er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Fig. 6: Ungefordelingen Figur 6 viser fordelingen pr. 2. maj 214 for hele ungegruppen. Samlet var der 527 unge ledige på dette tidspunkt. 3% modtog dagpenge, 6% kontanthjælp og 64% uddannelseshjælp. Det vil med andre ord sige, at 64% af ungegruppen eller 337 unge ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ud af disse 337 unge er lige knap 2 uddannelsesparat eller åbenlys uddannelsesparat og vurderes dermed at kunne gå i uddannelse indenfor et år. En stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen ift. de unge er, at få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse. I perioden juli 211- juli 212 var det kun hver 7. (14%) ufaglært ung på offentlig forsørgelse i Assens der startede i uddannelse inden for et år. I Syddanmark var det hver 6. Figur 7 viser, at der inden for alle målgrupper er potentiale for at øge afgangen til uddannelse blandt unge ledige i Assens. 28% 32% Kilde: Egne fagsystemer 3% 4% 3% 3% A-dagpenge KTH aktivitetsparat KTH jobparat UDD åbenlys uddannelsesparat UDD uddannelsesparat UDD aktivitetsparat 2 Ungeindsatsen i Assens Analyse af indsatsen for offentlig forsørgede unge i Syddanmark, Beskæftigelsesregion syddanmark, april 212 8
10 Assens Syddanmark Assens Syddanmark KTH m1 KTH m2,m3 Udd.-egnede DGP DGP fritaget udd.-krav Gns. Tilgang til uddannelse juli 211-juli 212 (pct.) Fig. 7: Andel af unge, der påbegyndte uddannelse inden for et år i jul-11 til jul Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Fig. 8: Tilgang til og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte off. forsørgede unge i Middelfart Kerteminde 19 Billund Kolding Fredericia 18 Odense 17 Hele landet Nyborg Tønder Vejen 16 Syddanmark Esbjerg Nordfyns 15 Sønderborg Varde Svendborg 14 Haderslev Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Assens 13 Vejle Frafald fra uddannelse i 212 (pct.) Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Tilgangen er målt som andel af off. forsørgede unge berørt af dp/kth i jul-11, som det efterfølgende år er startet uddannelse. Frafaldet er målt som andel af off. forsørgede unge i 212, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Mange af de unge der stopper i offentlig forsørgelse for at påbegynde uddannelse frafalder uddannelsen igen. Figur 8 viser, at frafaldet fra uddannelse i 212 var relativt højt i Assens mens tilgangen var forholdsvis lav. Ca. 2 ud af 3 unge i Assens har et til flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Det er derfor vigtigt at ungeindsatsen ikke kun har fokus på at få de unge til at starte i uddannelse, men også har fokus på at fastholde dem i uddannelse. En af årsagerne til at de unge frafalder deres uddannelse er mangel på praktikpladser. Både på landsplan og i Assens har antallet af praktiksøgende været markant stigende siden 28, mens antallet af praktikpladser kun er steget en smule. I Assens oprettes der i gennemsnit 3 praktikpladser om måneden, men der er i gennemsnit 85 unge der søger en praktikplads. Andelen af unge der debuterer tidligt på kontanthjælp steg i regionen og i Assens under krisen, men er begyndt at falde igen. De tidlige debuter er en udfordring i ungeindsatsen, idet en tidlig debut på offentlig forsørgelse markant mindsker sandsynligheden for at vedkommende er i stabilt forløb med job og uddannelse senere i livet. Fig. 9: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp Assens Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 214 Anm.: Unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i årsperioden i pct. af 18-årige primo årsperioden. 213 er årsperioden fra 4. kvartal 212 til 3. kvartal Syddanmark Fig. 1: Andel af de 23-årige fordelt efter om de debuterede på KTH før de fyldte 19 år, okt. 213 Unge på kontanthjælp som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 214 Anm.: 23-årige i okt-13 fordelt efter forsørgelsessituation og evt. tidlig debut i KTH-systemet. Bopæl er opgjort ultimo 28, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. 9
11 Langvarigt passive nov. 213 (pct.) Udfordringer ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse I Assens er tilkendelser af varig offentlig forsørgelse faldet markant siden reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Det er dog stadig en stor udfordring at begrænse og nedbringe antallet af borgere der modtager langvarig offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge - fødekilderne til førtidspension. Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge har alle fokus på, at nedbringe antallet af borgere på længerevarende offentlig forsørgelse via en tidlig indsats, som er tværfaglig og sammenhængende. Udfordringerne ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal således ikke alene løses indenfor beskæftigelsesområdet, men i et samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger og forvaltninger. De overordnede udfordringer ift. denne gruppe borgere er: Alle borgere skal have en aktiv indsats At styrke den tværfaglige og sammenhængende indsats implementering af reformer Etablering af flere fleksjob Styrke tværfagligheden i rehabiliteringsteamet Fig. 11: Udviklingen i ledighed over 26 uger Kilde: Jobindsats Ledighedsydelse Sygedagpenge KTH - aktivitetsparat I alt Fig. 12: Andel af KTH-modtagere match 2-3, som er langvarigt passive i nov Ærø Odense Esbjerg Fredericia Kolding Sønderborg Syddanmark Svendborg 3 Aabenraa Haderslev Fanø Middelfart Tønder Fborg-Mfyn 25 Langeland Nordfyn Nyborg Varde Assens Vejle 2 Billund Vejen Kerteminde Udvikling fra ultimo 21 til nov. 213 (pct.point) Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Omfatter personer med over 1 års forsørgelses-anciennitet. Langvarigt passive er personer, som ikke har været aktiveret det seneste år. Figur 11 viser udviklingen i antallet af borgere på længerevarende offentlige forsørgelsesydelser. Sammenlagt har der været en stigning siden primo 211, hvilket fortrinsvist skyldes en stigning i kontanthjælpssager typisk kontanthjælpsmodtagere, der tidligere ville have fået tilkendt førtidspension, men nu forbliver på kontanthjælp. Det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen, at sikre at kontanthjælpsmodtagere ikke forbliver på kontanthjælp i lang tid og bliver passive ydelsesmodtagere. I så fald vil kontanthjælp blot erstatte førtidspension. Figur 12 viser, at knap hver fjerde af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere i Assens ikke har modtaget en indsats efter LAB det seneste år. Et væsentligt element i kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft , er netop at alle borgere skal have en aktiv indsats med samtaler og aktive tilbud. Herudover er det afgørende ift. de svage grupper på langvarig forsørgelse, at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats på tværs af kommunen, hvilket alle de ovenstående reformer ligger op til. Dette er en betydelig udfordring og stiller høje styrings-, organisations- og samarbejdsmæssige krav til den enkelte kommune. I forlængelse heraf er det vigtigt at have fortsat fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatserne i ressourceforløbene på tværs af kommunen, så borgerne får en tværfaglig og 1
12 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 213 helhedsorienteret indsats med fokus på progression og mestringsevne. Pr. 2. maj 214 var der påbegyndt 71 ressourceforløb siden indsatsen blev indført Siden reformen af fleksjobområdet er tilgangen til fleksjob steget i Assens. Flere borgere visiteres til fleksjob, men også flere bliver ansat i et fleksjob. Gennemsnitligt bliver der etableret 5 nye fleksjob pr. kvartal, hvilket er på niveau med regionen. Figur 13 viser, at en stor del af de borgere der kommer i fleksjob i Assens har en lang periode på ledighedsydelse bag sig, hvilket betyder, at ledigheden blandt fleksjobbere er bragt betydeligt ned. Fig. 13: Andel af nye fleksjobbere med min. 4 års uafbrudt forsørgelse før fleksjob Assens Syddanmark kvt kvt. 213 Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens214 Fig. 14: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Syddanmark og Assens Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Det er dog stadigvæk en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Assens at etablere flere fleksjob. Ca. ¼ af alle fleksjobvisiterede borgere er ledige og med det lavere niveau for tilkendelser af førtidspension samt målretningen af fleksjobordningen må det forventes, at der også fremover vil blive visiteret flere borgere til fleksjob. Sygedagpengereformen som trådte i kraft 1. juli 214 har medført at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge er blevet afskaffet. I stedet skal sygedagpengemodtagere, som ikke kan forlænges, efter en fremrykket revurdering efter 5 måneder, overgå til et jobafklaringsforløb, som indholdsmæssigt kan sidestilles med ressourceforløb og som også går via rehabiliteringsteamet. Dette medfører et større pres på rehabiliteringsteamet, da det vil medføre, at flere borgere skal have forelagt deres sag for teamet. 11
13 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Udfordringer ift. at bekæmpe langtidsledigheden Langtidsledigheden er faldende igen i Assens ovenpå krisen, som nedenstående figur illustrerer. I løbet af 213 faldt antallet af langtidsledige borgere fra ca. 42 til 38. Langtidsledigheden er dog højere i Assens end gennemsnittet i regionen (1,8% af arbejdsstyrken er langtidsledig i Assens og 1,7% i regionen pr. nov. 213), hvorfor det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Assens, at understøtte et fortsat fald i langtidsledigheden. Udfordringerne ift. at bekæmpe langtidsledighed er 2-sidet: Forebyggelse af langtidsledighed, og Afhjælpe langtidsledighed Fig. 15: Udvikling i langtidsledige i Assens 7-13 Personer Personer 6 6 Fig. 16: Langtidsledighed i Assens og Syddanmark, okt Kontanthjælp Dagpenge Særlig uddannelsesydelse Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 Anm.: Sæsonkorrigeret. Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 For at forebygge, at ledige bliver langtidsledige er det afgørende at identificere de ledige der er i risiko herfor så tidligt i deres ledighedsforløb som muligt, og dernæst sætte ind med de rette indsatser. En sådan tidlig identificering er en udfordring, idet det forudsætter, at man har en række objektive og subjektive indikatorer til rådighed, som sammen med sagsbehandlers faglige vurdering kan give et kvalificeret billede af, om den enkelte borger er i risiko og hvorfor vedkommende er det, så man også opnår viden om hvilke indsatser der skal sættes ind med. Årsagerne til, at ledige bliver langtidsledige er individuelle og kan bunde i fx manglende faglige kompetencer, at vedkommende har arbejdet indenfor en konjunkturramt branche, manglende mobilitet i jobsøgning, personlige eller sociale karakteristika, der gør det svært at komme i job. Det er derfor afgørende, at langtidsledige får en individuel indsats, målrettet mod den enkelte lediges behov, udfordringer og muligheder. I Assens er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne, som figur 16 viser, mens den er forholdsvis lav blandt unge og faglærte voksne med en videregående uddannelse. Det er en udfordring, at afhjælpe langtidsledighed blandt de ufaglærte voksne, idet den arbejdskraft der efterspørges fortrinsvist er faglært. Det er derfor væsentligt, at langtidsledige ufaglærte modtager en indsats, der gør dem relevante ift. de jobåbninger der opstår. For at bekæmpe langtidsledighed er det væsentlig at indsatsen i Jobcentret understøtter at både ledige i risiko for langtidsledighed og langtidsledige er fagligt og geografisk mobile i deres jobsøgning. Dette skyldes, at en stor del af de ledige der kommer i job enten har skiftet branche/jobfunktion eller pendler efter jobbet, som nedenstående viser. 12
14 Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Fig. 17: Andel af kort-/langtidsledige som skifter arbejdsplads, branche eller jobfunktion Assens Genbeskæftigede kortledige Genbeskæftigede langtidsledige Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Syddanmark Fig. 18: Genbeskæftigede lediges geografiske og faglige mobilitet, Pendler mere end 2 km Assens 5 Pendler mindst 5 km længere Kortvarigt ledige Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Syddanmark 31 Pendler mere end 2 km Langtidsledige Pendler mindst 5 km længere
15 Fanø Ærø Vejle Varde Tønder Kolding Billund Langeland Vejen Middelfart Svendborg Esbjerg Odense Assens Aabenraa Haderslev Fborg-Mfyn Fredericia Nyborg Nordfyns Sønderborg Kerteminde Syddanmark Udfordringer ift. at styrke samarbejdet med virksomhederne Virksomhederne er blandt Jobcentrets vigtigste samarbejdspartnere og der er derfor fortsat stor fokus på at styrke dialogen og samarbejdet med virksomhederne om den virksomhedsrettede indsats. Samarbejdet omfatter virksomhedsrettet aktivering (løntilskud og virksomhedspraktikker), ansættelse på særlige vilkår (fleksjob og skånejob), fastholdelse af sygemeldte, jobrotation, opkvalificeringsjob og voksenlærlingeordningen samt servicering af virksomhederne i form af bl.a. rekrutteringshjælp. Der er 4 kerneopgaver i virksomhedsindsatsen: Skaffe plads til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Synliggøre jobåbninger og understøtte, at ledige og virksomheder mødes Understøtte virksomhedernes rekruttering Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet Virksomhedsindsatsen skal således gå på 2 ben det ene ben handler om at servicere virksomhederne, mens det andet handler om at hjælpe svage borgere ind på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i arbejde ved sygdom. Et velfungerende samarbejde om virksomhedsindsatsen indebærer en god balance mellem de 4 kerneopgaver. 41% af virksomhederne i Assens samarbejder med Jobcentret om beskæftigelsesindsatsen. Dette er et lille fald ift. de seneste par år, jf. figur 19. Samarbejdsgraden i Assens er dog lidt højere end i Syddanmark generelt, hvilket figur 2 viser. Det er en fortsat udfordring, at sikre en høj samarbejdsgrad med virksomhederne og herunder sikre, at virksomhederne oplever, at Jobcentret er tilgængeligt og en god samarbejdspartner. Fig. 19: Udvikling i samarbejdsgraden Assens Samarbejder kun eksternt Samarbejder kun lokalt Syddanmark 5 Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Samarbejder lokalt og eksternt Fig. 2: Virksomhedernes samarbejdsgrad i Syddanmark, Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Jobcenter Assens har fået udarbejdet en undersøgelse af virksomhedernes kendskab til Jobcentret 3. Denne viste bl.a. at de virksomheder der samarbejder med Jobcentret gør det indenfor et relativt snævert område det drejer sig oftest om udplacering af ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud. Herudover viste undersøgelsen, at 6-7% af virksomhederne i kommunen har et begrænset kendskab til Jobcentrets services. Der er således potentiale for et styrket samarbejde, hvis virksomhederne opnår et større kendskab til Jobcentret og hvad Jobcentret kan levere. Heri ligger der en markedsføringsmæssig udfordring for Jobcentret. Erhvervsdemografien i Assens er kendetegnet ved, at der er mange små virksomheder med få ansatte og få store virksomheder. I 212 var 45,6% af arbejdsstederne i Assens således 3 Virksomhedernes kendskab og forventninger til Jobcenter Assens, 213, gennemført af MPloy 14
16 enmandsvirksomheder (tal fra Danmarks Statistik). Dette er en udfordring for et tæt virksomhedssamarbejde, da det betyder at Jobcentret skal oparbejde mange kontakter på mange forskellige virksomheder. For bedst, at kunne yde virksomhederne en god service og understøtte deres rekruttering er det afgørende, at Jobcentret har et godt og solidt kendskab til virksomhederne og deres behov herunder deres nuværende og fremtidige rekrutteringsbehov. Dette kræver en tæt og kontinuerlig kontakt til virksomhederne. Jobcentret skal ikke bare have et solidt kendskab til de enkelte virksomheder, men også overordnet set til det lokale arbejdsmarked, således at Jobcentret ved hvor og hvornår der vil opstå jobåbninger, som de ledige kan ledes over i. Det er en udfordring, at relativt få ledige jobs synliggøres, som figur 21 viser, da det betyder, at de ledige reelt ikke har adgang til disse jobs, da virksomhederne ansætter af andre kanaler enten genansætter de tidligere medarbejdere, søger via eget netværk eller kigger på uopfordrede ansøgninger. Det er vigtigt, at Jobcentret understøtter at flere ledige jobs bliver synliggjorte, således at adgangen til jobsene bredes ud. Herved sikres også det bedste rekrutteringsgrundlag for virksomhederne og antallet af forgæves rekrutteringer kan bringes ned. Ifølge Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens var der i 2. halvår af forgæves rekrutteringer i Syddanmark (ledige stillinger der ikke kunne besættes), hvilket er højere end tidligere år. Sygedagpengereformen indeholder en styrket virksomhedsrettet indsats ift. sygemeldte borgere. Ift. sygemeldte i job er det en udfordring, at virk- Fig. 21: Udviklingen i jobsynligheden i Assens og Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 214 somhederne, som ovenfor beskrevet, ofte ikke kender til Jobcentrets services ifm. fastholdelse og handicapkompenserende ydelser. Netop på dette område er det afgørende med en tidlig indsats for at forebygge et længerevarende sygdomsforløb eller en forværret tilstand. Ift. sygemeldte ledige har reformen medført at den primære indsats skal være arbejdspladsrelateret i form af virksomhedspraktikker o.l., hvilket afstedkommer et større behov for virksomhedssamarbejde omkring praktikpladser Syddanmark Assens
17 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Målet med den borgerrettede indsats er at bringe ledige borgere i selvforsørgelse. Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i en individuel, aktiv tilgang til den enkelte borger med målrettet fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder for at komme i job eller uddannelse. Målet ift. unge på uddannelseshjælp er specifikt, at de skal starte på, og gennemføre en uddannelse. Assens Kommune har som målsætning at være placeret i den bedste fjerdedel blandt landets kommuner ift. at imødegå frafald fra uddannelse blandt unge målt ved andelen af unge der fuldfører uddannelse. For at leve op til den målsætning vil der i særlig grad være fokus på samspil med uddannelsesinstitutionerne om frafaldstruende og en fremskudt uddannelsesvejledning i visitationen. De forskellige målgrupper på Jobcentret kan henvises til tilbud på Jobcentrets aktiveringstilbud Job- og Kompetencecentret, hvor der er en bred vifte af forskellige tilbud, der matcher de forskellige målgruppers behov. Tilbudskataloget på Job- og Kompetencecentret er fleksibelt og kan løbende ændres efter borgernes behov. Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse I Assens har der i en række år været stor fokus på ungeindsatsen på at flest mulig unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og dermed står bedst mulig rustet til deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette fokus kan også aflæses i udviklingen i ungeledigheden, som har været faldende de sidste par år. Det er vigtigt, at denne positive udvikling understøttes og styrkes. Målrettet uddannelsesrettet indsats Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 214, har netop fokus på, at få flere ledige unge i gang med en uddannelse. Det betyder, at indsatsen for alle unge som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse skal være målrettet uddannelse og alle unge skal have et uddannelsespålæg. Indtil de unge påbegynder uddannelse modtager de uddannelseshjælp på SUniveau. Reformen har også betydet en ændret visitationspraksis, hvor unge der vurderes at være i stand til at gå i gang med en uddannelse med det samme visiteres som åbenlyst uddannelsesparat og vejledes til at forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt modtager de et aktivt tilbud eksempelvis nytteindsats - indtil de skal starte i uddannelse. Unge der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år med den rette hjælp og indsats visiteres som uddannelsesparate. De modtager herefter en indsats der ruster dem til uddannelse eksempelvis et uddannelsesafklarende tilbud eller et praktikforløb. Unge der har problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter, som gør at de ikke er i stand til at påbegynde en uddannelse indenfor et år er aktivitetsparate. Målet er stadigvæk uddannelse, men denne gruppe unge har behov for en større indsats for at blive klar til uddannelse. Oftest er denne indsats tværfaglig, derfor får de unge en koordinerende sagsbehandler, når de visiteres som aktivitetsparat. Tværgående indsats i ungeenheden Pr. 1. juni 214 samles indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere i en tværfaglig Ungeenhed. Det betyder konkret at den uddannelsesrettede indsats, den sociale indsats og uddannelsesvejledningen samles under et tagunder vicedirektørområdet Familie, Unge og Uddannelse. Desuden skal Ungeenheden varetage den uddannelsesrettede og sociale indsats for de årige. Målet med Ungeenheden er, at sikre at alle indsatser ift. den enkelte unge trækker i samme retning uddannelse. Især for aktivitetsparate unge, som typisk modtager flere indsatser er dette afgørende, da det sikrer koordination og samtænkning af alle indsatserne, hvad enten det er under serviceloven eller beskæftigelseslovgivningen. Den tværfaglige organisering medvirker således til at begrænse snitfladeproblematikker og overgangsproblematikker og de unge sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med fokus på, at vælge den rigtige uddannelse, 16
18 komme godt i gang med uddannelsen og gennemføre den. Ungeenheden skal desuden bidrage til, at nedbringe antallet af tidligere debuter på offentlig forsørgelse, idet der er en sammenhængende indsats fra de unge er 15 år. Også unge langvarigt lediges veje til uddannelse vil drage fordel af et overordnet fokus på den tværgående og samlede helhedsorienterede ungeindsats; tværgående samarbejde og partnerskaber om unge, uddannelse og fastholdelse herunder praktikpladser. Ungeenheden vil have fokus på, at uddannelsesmotivation skabes i et samspil med private virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Uddannelse til alle De unge skal ikke bare starte på en uddannelse. De skal også gennemføre den. Derfor er det vigtigt, at det er den rette uddannelse de går i gang med. De unge skal støttes i deres uddannelsesvalg gennem grundig uddannelsesvejledning i Ungeenheden og ved at deltage i uddannelsesafklarende aktiviteter som for eksempel brobygningsforløb, snusepraktikker eller virksomhedspraktikker. Unge der er fagligt udfordret skal klædes på inden uddannelsesstart for eksempel ved at deltage i studieforberedende undervisning på VUC, modtage læse-skrive-regne-undervisning eller starte op på EGU. Unge som er uddannelsesparate For de åbenlyst uddannelsesparate er målsætningen i Ungeenheden, at forløbene på uddannelseshjælp bliver af så kort varighed som muligt, fordi de unge går i uddannelse eller vælger selvforsørgelse i perioden frem til uddannelsesstart. Den unge mødes med et skærpet fokus på uddannelsesvejledning og tilbud om nytteindsats ved indgangen til uddannelseshjælp. De unge kan tilbydes støtte til aktivt jobsøgning. Også uddannelse til unge med behov for særlig støtte Unge der er fagligt udfordret skal klædes på inden uddannelsesstart for eksempel ved at deltage i studieforberedende undervisning på VUC, modtage læse-skrive-regne-undervisning eller starte op på EGU. Unge der har behov for en ekstra indsats henvises til uddannelsesafklarende tilbud og brobygningsforløb, som klæder de unge på til at vælge den rigtige uddannelse og kunne gennemføre den samt kompetencer indenfor mestring af ungelivet. De uddannelsesmotiverende aktiviteter kan også være virksomhedsrettet som for eksempel snusepraktikker eller virksomhedspraktikker. Aktivitetsparate unge kan endvidere henvises til tilbud, som giver redskaber til, at mestre de udfordringer de har, så de kan føre et aktivt ungeliv med uddannelse og fritidsaktiviteter. Det kan for eksempel være på forløb som behandler emner som stress, depression eller angst. Unge der har behov for støtte i overgangen til uddannelse kan få tilbud om mentor. Dette gælder både for unge selvforsørgende og unge på offentlig forsørgelse. Mentoren skal hjælpe og støtte den unge, så denne opnår en livssituation, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen. Herudover kan der ydes mentorstøtte til at en ung kan få en mentor på uddannelsesinstitutionen, dog skal indsatsen i denne støtte ligge udover hvad uddannelsesinstitutionen forventes at varetage. Indsatsen for at sikre længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse en tilknytning til arbejdsmarkedet Tilgangen til førtidspension er faldet markant i Assens, men dette bliver til dels modregnet ved en stigning i antallet af borgere, der modtager midlertidig forsørgelse i en længere periode særligt længevarende kontanthjælpssager for borgere der er aktivitetsparate. For at modvirke denne stigning i tid på de midlertidige forsørgelsestyper, som kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse er det afgørende med en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats for at bringe borgerne tættere på deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette er indeholdt i både 17
19 førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Derfor er disse reformer og deres udmøntning i praksis også afgørende for, at sikre dette mål. Den tværfaglige indsats understøttes af kommunens organisering Prof på tværs. Denne administrative struktur trådte i kraft 1. april 214 og gør det nemmere, at arbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger i kommunen. Rehabiliteringsteamet Borgere som er i målgruppen for ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension og som har behov for en tværfaglig helhedsorienteret indsats skal have deres sag behandlet i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Her skal der bl.a. sidde beskæftigelsesfagligt, socialfagligt og sundhedsfagligt personale og klinisk funktion samt andre alt afhængig af sagens karakter. Den tværfaglige sammensætning af teamet sikrer, at der bliver kigget på det hele menneske og ikke blot på borgerens beskæftigelsessag eller sociale sag og at teamets indstilling er helhedsorienteret. Teamet har ikke myndighedsbeføjelser, men kan indstille en borger til ressourceforløb (eller jobafklaringsforløb for sygemeldte borgere med 22 ugers varighed på sygedagpenge) og sammensætte et tværfagligt indhold med fokus på progression og udvikling, således borgeren på sigt kan genindtræde på arbejdsmarkedet. Reformen af sygedagpenge har medført, at flere sager skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvorfor der er planer om at udvide mødekadencen alt efter hvor stort behovet bliver. Ressourceforløbene (og jobafklaringsforløbene) kan sammensættes på tværs af hele kommunens tilbudskatalog og kan f.eks. bestå af tilbud fra beskæftigelsesområdet, træningsområdet, socialområdet og misbrugsområdet alt efter hvilke behov borgeren har. I særlige tilfælde kan rehabiliteringsteamet indstille en borger direkte til førtidspension uden et forudgående ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eksempelvis hvis borgeren har en terminal sygdom. Rehabiliteringsteamet kan desuden indstille til, at en borger bliver visiteret til fleksjob. Fleksjob med udviklingsmuligheder Med reformen af førtidspension og fleksjob blev målgruppen for fleksjob ændret, således at borgere med betydeligt nedsat arbejdsevne kan tilkendes fleksjob blot de kan arbejde 2 timer/ugentligt og det vurderes, at der er udviklingspotentiale i deres arbejdsevne. I praksis betyder det, at langt flere borgere i dag er i målgruppen for fleksjob. Det betyder også, at der er et større behov for fleksjob. Fleksjobvisiterede borgere skal i dag selv være aktivt jobsøgende, men derudover skal Jobcentrets virksomhedskonsulenter også fortsat bistå borgerne i at etablere fleksjob. Virksomhedskonsulenterne skal opdyrke nye jobmarkeder for fleksjobs og informere virksomhederne om ordningen, samt skabe match mellem virksomhed og ledig fleksjobber. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere der har været på langvarig offentlig forsørgelse kan henvises til tilbud på Job- og Kompetencecentret eksempelvis som en del af et ressourceforløb, hvor fokus er på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilbuddet Arbejdsmarkedsrettet Rehabilitering er møntet på kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemstillinger og som ofte har været på kontanthjælp i en årrække. Indsatsen har fokus på optræning af sociale kompetencer, træne mødestabilitet, skabe struktur i hverdagen, kompetenceafklaring, udarbejdelse af et opdateret cv og opbygning af netværk. Formålet er, at afklare og udvikle den enkeltes ressourcer mhp. job, uddannelse eller praktik. Borgere med fysiske eller psykiske problemstillinger kan derudover deltage i tilbud, der giver dem redskaber til at mestre og balancere deres sygdom, så de have en velfungerende hverdag på trods af denne og ledige borgere visiteret til fleksjob kan deltage i tilbud, der er specifikt målrettet dem. Desuden kan borgere også få tilkendt en social mentor, som skal hjælpe dem til at blive klar til at modtage andre tilbud eller starte i praktik. 18
20 Virksomhedscentre generation 2 Projekt Virksomhedscentre generation 2 er målrettet de svageste borgere langvarige kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsydelsesmodtagere. Formålet med projektet er, at tilbyde en beskæftigelsesrettet indsats i form af virksomhedspraktik, til borgere samtidig med, at de modtager en socialfaglig og/eller sundhedsfaglig indsats for at mindske risikoen for, at borgerne bliver marginalisereret fra arbejdsmarkedet. Projektet startede op i januar 214 og varer i 2 år. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Langtidsledigheden har været faldende de seneste par år, efter at have ligget på et markant højere niveau i den økonomiske krises første og anden fase end før krisen. Niveauet er dog stadig lidt højere sammenlignet med Syddanmark og sammenlignet med før krisen, hvorfor det er nødvendigt, at understøtte den positive udvikling yderligere. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed skal gå på 2 ben en indsats for at forebygge, at ledige bliver langtidsledige og en indsats for at afhjælpe langtidsledighed. Forebyggelse af langtidsledighed Screeningsværktøj For at forebygge langtidsledighed blandt nyledige er det afgørende, at identificere de nyledige, der er i risiko for at blive langtidsledige så tidligt i deres ledighedsperiode som muligt. Dette gøres ved at udarbejde et screeningsværktøj med en række objektive og subjektive kriterier, som sagsbehandlerne kan bruge i deres første samtaler med borgere. Sammen med sagsbehandlerens faglige vurdering kan borgernes score ud fra disse kriterier bruges som indikator på om de er i risikogruppen. Jobcenter Assens har pba. midler bevilget til Det Lokale Beskæftigelsesråd af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget iværksat et projekt til forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige 3F ere. Projektet varer fra 1. september 214 til 1. marts 215 og tager forskud på nogle af de elementer der bliver en del af beskæftigelsesreformen bl.a. et intensiveret samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. I samarbejde med 3F udarbejder Jobcentret et screeningsværktøj og afholder tidlige 1. samtaler med de ledige. De ledige der er i risikogruppen modtager herefter en mere intensiv indsats med hyppigere samtaler og en motiverende og jobrettet tilgang. Intensiv jobrettet indsats Ledige i risiko for langtidsledighed modtager en intensiv indsats fra Jobcentret. Dette indebærer hyppigere samtaler med et klart jobrettet fokus, coaching og motivationsarbejde samt en tidlig afklaring af om der er behov for andre beskæftigelsesrettede indsatser, i så fald iværksættes disse. Desuden er der fokus på at udfordre borgerens faglige og geografiske mobilitet samt andre barrierer de måtte have ift. job. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere i risiko for langtidsledighed kan parallelt med den intensive indsats i Jobcentret deltage i tilbud på Job- og Kompetencecentret. Det kan eksempelvis være tilbuddet Kompetenceafklaring, hvor den enkeltes kompetencer ift. arbejdsmarkedet afdækkes og hvor der er fokus på ressourcer og parathed ift. job. Afhjælpning af langtidsledighed Intensiv jobrettet indsats Borgere der allerede er langtidsledige har ligeledes behov for en skærpet indsats for at komme i job med hyppige coachende og motiverende samtaler, hvor deres faglige og geografiske mobilitet ift. job udfordres. 19
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereBeskæftigelsesplan. 1. udkast - juni 2014
215 Beskæftigelsesplan 1. udkast - juni 214 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelsesministerens mål i 215 og Assens kommunes resultatmål... 3 Mål og strategioversigt 215... 5 De beskæftigelsespolitiske udfordringer
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 23-11-2015 Status på reformer og indsats RAR Fyn November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 22-09-2015 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet
Læs mereUnge på uddannelseshjælp
Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 17-11-2015 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune
Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes
Læs mereRAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn
RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereLokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges
Notat om målfastsættelse i BP2015 Dette notat beskriver hvordan administrationen beregner og giver forslag til konkrete måltal for de politiske mål i beskæftigelsesplanen. Der tages udgangspunkt i tal
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland
AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015
Indledning Gladsaxe Kommune vil medvirke til, at borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. For at bidrage
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereStatus på indsats RAR Sjælland
Status på indsats RAR Sjælland Marts 2018 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet kan med
Læs mereAMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereMARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM
MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM INDHOLD Andel på offentlig forsørgelse...3 Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob.4-5 Nøgletal for kontanthjælpsreformen...6-7 Nøgletal
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereFrom:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013
From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mere#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:
#split# Notat Jobcentret Dato: 23-08-2014 Sags. nr.: 15.20.00-P22-3822-13 Sagsbeh.: Thomas Holland Krogh Lokaltlf.: +4599455821 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereBorgere på offentlig forsørgelse
Borgere på offentlig forsørgelse Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), juni Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs andel
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereDECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET
DECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET INDHOLD Andel på offentlig forsørgelse...3 Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob.4-5 Nøgletal for kontanthjælpsreformen...6-7
Læs mereAMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på resultater og indsats RAR Fyn September 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mere