Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Transkript

1 Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver Kan faglighed også fortælles? Om fortællinger og den narrative kompetences betydning i elevtekster i danskfaget 21. Anke Piekut ankep@sdu.dk 1

2 Michael om det skriftlige arbejde: Michael, stx, biotek,1. g i oktober: Matematisk interesseret overfor at være litterær. Væsentligt med en emotionel interesse i og nærhed til det skriftlige arbejde 2

3 Plan for workshoppen: 1. Oplæg med udgangspunkt i data fra FoS (30 min) Hvordan narrativer eller fortællinger? Michael, stx én elevs skrivestrategier og udvikling. Kort afstikker til Rasmus, hhx, finans. Didaktiske perspektiver. 2. Respons fra lærer: Hvilken implikation for praksis? (5-10 min) Første runde hf, anden runde stx. Diskussion og kommentarer fra jer.

4 Hvordan narrativer? Man kan analysere narrativer på forskellig vis: Som tekst/del af en tekst. Som genre. Som en begivenhed/socialt fænomen kontekstbaseret. Som metode. Som analysemodel for data. Som mode : En måde at erfare og forstå på. En grundlæggende meningsskaben. 4

5 Narrativer som mode Mode som tænkemåde (Bruner). En forståelses-, kommunikations- og opfattelsesmåde. Verdenen opfattet som mulig sandhed og evnen til meningsstilskrivning. De mange mulige perspektiver. Interaktionistisk social implikation (Hymes) Evnen til emplotment : At transfomere enkeltstående begivenheder til en samlet fortælling. 5

6 Narrativer som data-analysemetode Fokus på skriftlige data fra FoS vil være: På sprog og stil hvordan fortælles der? På indhold/temaer hvad fortælles der om? På interaktionelle processer og social praksis Hvordan engagerer elever sig i narrative praksisser og hvorfor? Rasmus, 1. g, i en skriftlig aflevering med titlen Sommerferie : 6

7 Michael, stx, biotek 19 elevopgaver fordelt over tre år. Heraf 5 essays, 3 kronikker og 3 analyseopgaver. Del af fagets skriftlige diskurs er en del genafleveringer. Michaels anden aflevering er en analyse af Carvers Populær mekanik. I sidste del i opgaven skriver han følgende: 7

8 Michael, stx, biotek Personlig beretning small stories (Bamberg): Der trækkes på flere kontekster. Det private er ikke inviteret i genren, men udvider forståelsen af analyseteksten fungerer kreativt qua det billedlige sprog (Maybin & Swann). Identitetsafsøgning kobling af mulige identiteter, Roz Ivanic: Muligheder for selvheder i akademisk skrivning [ ] the way in which academic assignments causes people to change their speech, to take on particular identities, and how they feel about it. Autobiografisk selv, det diskursive selv og forfatterselvet. 8

9 Michael senere: I oktober i 2. g afleverer Michael et essay om medier og vold: Og lidt senere i besvarelsen: 9

10 Michael endnu senere: I en portfolio i slutningen af 2.g skriver Michael: Når jeg bliver givet valget om, hvilken stilgenre jeg vil skrive indenfor, vælger jeg klart oftest Essaygenren. Jeg har en umådelig lyst til at skrive frit om et emne, der interesserer mig (hvad der egentligt er grunden til mange af de problemer, der går igen i afleveringerne), og jeg har størst mulighed for at gøre det, når jeg skriver et essay. Idéen om de frie rammer og flydende skrivning i et essay tiltaler mig meget, men er ironisk nok ofte en fælde, jeg falder i. Fuldstændigt modsat essaygenren er den stilgenre, jeg er næstbedst til, nok den litterære artikel -ikke pga. jeg på nogen måde stimuleres af den til at udtrykke mig kunstnerisk, men fordi den er ligetil [ ] Faglig skrivning som identitetsprojekt. Dilemmaet mellem mening, egenstemme og genrekrav. 10

11 Michael i 2. g. Michael, 2. g. i et essay om læselyst: Læsningen af hvilken som helst form for litteratur -om det er romaner, digte, sange eller andet- har dog én ting til fælles. Man skal give sig selv tid til at smage på alle sætningerne, læse nogle af dem igen, lægge bogen ned og tænke over dem for bare at samle bogen op igen kort efter, så man kan fortsætte -man skal kunne mærke al den tid, forfatteren har brugt på at konstruere et univers inde i hver sætning og den måde, hvorpå sætninger efter sætninger kan danne et mikrokosmos; et sted udenfor tid og rum, hvor idéer svømmer i æteren sammen med følelser, tanker og erindringer. Det er også her en stor del af læseglæden, Jonas oplever, stammer fra. Han bliver opslugt af den måde, Woolf samkæder sidelange tankestrømme og banale samtaler, hvordan hans egne tanker forgrener sig, og pga. han forstår betydningen af indholdet, forstår han til en vis grad nu Woolf; han føler en forbindelse og finder en ven, der har været død i 70 år. Et avanceret, fagligt udvidende narrativ 11

12 Michael og essayet Raffineret fagligt narrativ om læseglæde. Læseren fordobles læseren i fortællingen og læseren af elevteksten nærvær, fagligt overskud. Kobling af konkret abstrakt faglig kontekst. Udvider genren og temaet levendegør læselyst. Kæder af mentale begivenheder struktureres. Narrativet som fagligt kvalificerende. En generisk genrekompetence men underprioriteret ift fagets genrefokus. 12

13 Michael 3. g: Et essay om computerspil og dannelse: Ligegyldigt om det hedder computerspil, konsolspil, mobilspil eller noget helt tredje, så bliver man nødt til at stille spørgsmålet: Hvad i alverden er det? Computerspil, hvad vi fra nu af vil omtale alle elektroniske spil som, er svær at kategorisere, netop fordi det ikke hører ind under en kendt kategori. Fordi det indeholder så mange elementer fra kategorierne film, musik, litteratur osv., kan man ikke indsætte det under én kategori, ej heller under kategorien underholdning, fordi computerspil indeholder så mange undervisningsmæssige muligheder (ikke at den ene udelukker den anden, men pointen står fast). Det er nok derfor, at så mange blot kategoriserer computerspil som kunst, fordi kunst ifølge mange er et abstrakt og ubeskriveligt koncept -ligesom computerspil. Stærke Interpersonelle ressourcer. Avanceret sproglig variation. Mindre personlig stemme, ingen fortællinger et diskursivt selv. 13

14 Kan faglighed fortælles? Ja! Skriveudvikling og skriverudvikling. Narrativer som vidensgenererende tænkemåde. Fokus på narrativer som mode fra tekst til skribent. Narration som tekstkompetence. Narrativer som kvalificerende, udfordrende eller kompensatorisk ressource. Mulighed for at integrere personlig og faglig erfaring og viden. Aktualisere en indfødt ressource i en faglig sammenhæng. Dannelsesaspektet! 14

15 Didaktiske implikationer for dansk: You do it with a story, because in a story oh, like in the Bible, the word becomes flesh (Coles) Integration af elevers fortællende ressourcer. Kræver et produktivt og kvalificerende arbejde med narration/fortællinger (strukturering) Narrativer som en udfordring af de faglige konventioner? Kreative lingvistiske interaktioner er altid kritiske evaluerende udtrykker en holdning (Maybin & Swann) Meta-funktion fortæl om din aflevering En kompetence der skal kvalificeres, nuanceres og læres. 15

16 Diskussion Sæt jer sammen og diskuter/kommenter på oplæggene. Kan I se narrative mønstre hos jeres elever/kursister kan det genkendes? Hvordan konkretisere et arbejde med narrativer som mode? Hvordan anerkende de narrative kompetencer i et genrerestriktivt fag? 16

17 Litteratur 17 Elevskrivere i gymnasiefag, E. Krogh, TS Christensen & KS Jakobsen (red), Syddansk Universitetsforlag, 2015 Analyzing Narrative, A. De Fina & A. Georgakopoulo, Cambridge University Press, 2012 Sprache im Fach, M. Becker-Mrotzek, K. Schramm, E. Thürmann, H. J. Vollmer (Hrsg.), band 3, Waxman, 2013 Everyday Creativity in Language: Textuality, Contextuality, and Critique, J. Maybin & J. Swann, Applied Linguistics, 28/4, 2007 Actual minds, possible worlds. J. Bruner, Cambridge, Mass.: Harvard University Press, 1986 Making Stories. Law, Literature, Life. J. Bruner, Cambridge, Maas.: Harvard University Press, 2002 Evensen, L.S.: En gyldig vurdering av elevers skrivekompetanse? J. Smidt & A. J. Folkvord I.; Aasen (Eds.), Rammer for skriving. Om skriveutvikling i skole og yrkesliv. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag, 2010