NOTAT. Redegørelse i forhold til

Transkript

1 NOTAT Udsat sag løft af udsatte børns skolegang og fritidsliv 20. august 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/ Redegørelse i forhold til Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe og kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg om løft af udsatte børns skolegang og fritidsliv Magistraten besluttede i sit møde den 16. juni 2014 (sag 237) at der til budgetforhandlingerne udarbejdes en udvidet redegørelse med konkrete handleforslag vedr. indsatser for udsatte børn, suppleret med en konkret omkostningsberegning. Redegørelse for handletiltag med omkostningsberegning er vedlagt i skemaform sidst i denne redegørelse. Det bemærkes, at der er tale om overslag, idet en konkret beregning vil afhænge af, nøjagtig hvordan de forskellige tiltag udformes. Magistraten besluttede endvidere, at der skulle redegøres særskilt for mulighederne for at følge og følge op på udsatte børns faglige resultater i skolen, hvilket gøres herunder. Børns faglige resultater i skolen Børns faglige resultater i folkeskolen samt udviklingen heri opgøres pt. på følgende måder: Karaktergivning (fra 8. klasse) Nationale og kommunale test (forskellige fag på forskellige klassetrin) Elevplan (bh.klasse-7. klasse, plan med mål og resultater af evalueringer og løbende opfølgninger herpå) Elev- og uddannelsesplan (8.-9. klasse, plan med mål og resultater og løbende opfølgning herpå samt mål og planer for uddannelse efter grundskolen)

2 I løbet af indfører Frederiksberg Kommune et nyt digitalt elevplans- og evalueringssystem ( MinUddannelse ), hvor elev, forældre, lærere, pædagoger og ledelse kan opsætte mål og følge målopfyldningen. Dvs. kan vurdere elevens progression indenfor en række faglige og sociale kompetencer. Metodisk udfordring i fht. afgrænsning af gruppen af børn Der findes ikke en entydig definition af, hvad der konstituerer, at et barn er særligt udsat. En evt. opfølgning vil derfor kræve, at der laves en klar og operationel definition, hvilket er særdeles vanskeligt: En stor del af de børn der fx er anbragte udenfor hjemmet og modtager specialundervisning, ville også have et specialundervisningsbehov, selvom de ikke var anbragt udenfor hjemmet. Nogle børn i familier med lavt indkomst- og uddannelsesniveau vil kunne karakteriseres som udsatte, mens andre ikke vil være det. En række af de børn der vokser op under dårlige sociale forhold og klarer sig dårligt i skolen, ville også klare sig dårligt i skolen selvom de sociale forhold var anderledes. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der ikke kan laves en operation definition af, hvem der indgår i gruppen udsatte børn, idet der altid vil være tale om et skøn. Juridisk udfordring i forhold til opfølgning Indenfor gældende lovgivning er der ikke mulighed for at lave særskilte oversigter (statistikker) der viser, hvordan bestemte elevgrupper udvikler sig (registrering efter fx økonomisk baggrund, etnicitet, om der er sociale sager om eleven m.v.). Det betyder, at forvaltningen ikke kan udarbejde oversigter der kombinerer konkrete elevers faglige resultater med fx deres socialgruppe-tilhør, om de indgår i sager under den sociale lovgivning eller lignende. Den praktiske opfølgning På klasse- og skoleniveau (men ikke til offentliggørelse eller i form af oversigter over elevgrupper) vil klassens lærere og skolens ledelse kunne følge klassers og individers udvikling i oversigterne over karakterer og testresultater, men disse oplysninger kan ikke sorteres efter fx socialgruppe eller lignende. Personkendskabet betyder dog, at lærere og ledelse typisk vil have et godt billede af, om en elev er særligt udsat eller ej. Resultatet af disse vurderinger vil skulle indgå i de elevplaner, der laves for de enkelte elever. På kommunalt niveau vil det fortsat alene være muligt at se oversigter over det gennemsnitlige karakterniveau og det gennemsnitlige niveau i testresultater på skoleniveau. Dvs. de data som offentliggøres i kvalitetsrapporterne om skolerne. Det vil også fortsat være muligt at se, hvor mange elever der placerer sig med hhv. lav, mellem eller gode faglige resultater, men altså ikke opdelt efter fx socialgruppe eller lignende. På enkeltsagsniveau bliver der i sagsbehandlingen taget hensyn til det enkelte barns situation, og dette afspejler sig i de handleplaner der laves og de processer der iværksættes. Hos lærerne, hos skoleledelserne og i Familieafdelingen.

3 Indsatsområder for udsatte børn, skema med omkostninger Eksisterende tiltag i Frederiksberg Kommune samt udvidelsesmuligheder Til budgetovervejelse Tiltag Status Frederiksberg Mulige nye tiltag Handleforslag og omkostning (anslået) Beløb årligt 1) Specialundervisning og ressourcecenter pr. skole Ressourcecenter af vejledere og specialister pr. skole koordinerer indsats for børn med særlige behov. a) Efteruddannelse af vejledere og specialister. 1a) Efteruddannelse 5 personer x 10 skoler x 12 timer = kr. i medgået tid. Efteruddannelses- kursusundervisere = kr. b) Systematisk supervision af vejledere og eksperter ved PPR og eksterne specialister. c) Efteruddannelse af skoleledere indenfor inklusion og specialpædagogik. 1b) 3 timers supervision af 5 personer x 10 skoler = kr. i medgået tid. Løn supervisorere = kr. 1c) 3 dages efteruddannelse af skoleledere = kr. Total lederuddannelse = kr. 1a) kr kr. = kr. 1b) kr kr. = kr. 1c) kr. Total = kr. 2) Skolemad Lokale bestyrelse har mulighed for at iværksætte samarbejde med lokale leverandører udfra centralt gennemført screening. 3) Mentorordninger Lektiestøtte i form af lektiecafé og lektieronline. Indgår i skolereform. Erhvervsguide hvor frivillige erhvervsfolk støtter unge. Egentlig skolemadsordning, herunder investering i produktionskøkkenfaciliteter pr. skole. a) Yderligere mentorordninger af systematisk karakter. b) Systematisk inddragelse af frivillige i mentorordninger. Skolemadsordning (se særskilt sag herom) 3a) 2 socialrådgiver-stillinger dedikeret til mentor-opgaver for særligt udsatte børn samt særlig opfølgning i øvrigt. Skal ses som en udvidelse af den nuværende skole-socialrådgiver-ordning der blev etableret i 2013 med placering af socialrådgivere fra Familieafdelingen nogle timer ugentligt på skolerne. Se særskilt sag herom 3a) se 7) 3b) kr. Total = kr.

4 Uddannelsesvejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 3b) Deltids frivillig-koordinator 5 timer pr. uge på 10 skoler = kr. 4) Ekstra undervisning SSP-indsats ved gadepilot i fht. særligt udsatte unge. Fag i ungdomsskolen. Sommerundervisning i dansk, matematik, engelsk. a) Højere undervisningstimetal i skolen (=mindre understøttende undervisning). b) Mere specialundervisning til særligt udsatte elever. c) Ekstra-undervisning i SFO- /klub-tid. 4a) Meromkostning afhænger helt af antallet af timer og antallet af klasser der er omfattet heraf. Vil også have beskæftigelsesmæssige konsekvenser, da pædagogtimer omdannes til lærertimer. 4b) 2 timers ugentlig intensiv særundervisning (kursus) i indskoling, mellemtrin og udskoling på hver skole = 2x3 timer x 40 uger x 10 skoler = kr. 4a) ikke værdisat. 4b) kr. 4c) kr. Total = kr. 5) Fritidspas Fritidspas udbydes til børn med behov herfor. Administreres fritidsklubberne. 6) Plads på idrætshold Socialpædagogisk friplads i dagtilbud og sfo hvis der er behov herfor. Ingen særlige ordninger. Foreningslivet er generelt opmærksomme på, at børn med særlige behov skal være med. a) Flere midler til fritidspas og informationsindsats herom. b) Fritidspas-børn får fortrinsret til foreningslivet (=>evt. ventelister sprænges). Stille særlige krav til foreningslivet om medlemssammensætning som forudsætning for kommunalt tilskud. 4c) 6 lærertimer pr. uge pr. sfo og 6 lærertimer pr. uge pr. klubtilbud = kr. Sag oversendt til kultur- og fritidsudvalget - Sag oversendt til kultur- og fritidsudvalget -

5 7) Socialrådgiver på skolerne 8) Indsatser for anbragte børn og unge Siden 2013 socialrådgiver på hver skole mhp. tidlig opsporing af vanskeligheder samt støtte til familier, børn og personale på skolen. Foranstaltninger efter serviceloven, fordi der er en børnesag i forvaltningen. Herunder mulighed for fx betaling af foreningskontingent, idrætsudstyr, efterskole, kontaktpersoner m.v. Yderligere ressourcer til socialrådgivning på skolerne. Området er tæt reguleret i serviceloven. Mulighed for yderligere ressourcer. Se forslag 3a. Der foreslås tilført yderligere to stillinger til skole-socialrådgiver-ordningen, der blev etableret i ) Budgettilførsel på kr. til yderligere muligheder for betaling af udstyr, kontingenter m.v. 7) kr. 8) kr. Aftale med Egmont Fonden om Lær for livet -projekt med særlige learning camps og mentor. Tiltag og muligheder organiseret efter Socialstyrelsens Vidensportal Vidensportal-emne og beskrivelse Tiltag i Frederiksberg Kommune Mulige nye tiltag 9) Efterværn: er Pr. 1. april 2014 har 9a) Udvidet mulighed for ydelser til unge, der Frederiksberg Kommune 26 efterværn i form af fastkontakt-personer. indtil det 18. år har unge anbragt i efterværn over haft en fast det fyldte 18. år ud af det kontaktperson samt samlede anbringelsestal på 9b) Systematisk unge, der har været 144. samarbejde med frivillige anbragt uden for Herudover er 26 unge over 18 organisationer om Handleforslag og omkostning (anslået) 9a) Afdeling Smallegade under Ungdomscentret Allégården har 26 fast-kontaktperson-pladser i dag. Ordningen vil kunne udvides med fokus på de unges uddannelsessituation ved tilførsel af yderligere 1 medarbejder. 9a) kr. 9b) kr. Total = kr.

6 hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år. år indskrevet i Afdeling Smallegade under Ungdomscentret Allégården med fast kontaktperson. Hertil kommer yderligere en antal faste kontaktpersoner til unge, hvor den faste kontaktperson er valgt på baggrund af dennes individuelle kendskab til den unge. støttetilbud (netværk). 9b) Opgaven omkring frivillighedsarbejdet og midlerne hertil ligger i SSA 10) Kriminalitet: kan defineres som "handling, der er strafbar". Vidensportalens tema om kriminalitet sætter fokus på en bred gruppe af børn og unge: fra børn og unge, der er bærere af væsentlige risikofaktorer for udvikling af kriminel adfærd, til unge, der gentagne gange har begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, og evt. har flere domme for deres strafbare handlinger. KRIM-plan Systematisk opfølgning på målgrupper og sager. Rundering i lokalområdet (gadepiloter) Samarbejde mellem SSP og skoler om forebyggende indsatser Særlige indsatser i udvalgte områder og overfor udvalgte unge. SSP-oplæg for forældre og børn/unge. Løbende efteruddannelse af SSP-personale og pædagogisk personale (sidste skud er konfliktmægler-uddannelse). 10a) Konfliktmægling individuelt og i grupper (forebygge tilbagefald). 10b) Øget indsats for forældrebesøg i sager om unge kriminelle. 10c)Intensiv familierådgivnings- og kontaktpersonindsats. 10d) Egentlig mentorindsats for unge kriminelle. 10e)Omlægge SSP-indsats så større del er præventiv og indgår i skolen. 10f) Indsats for at skabe fritidsjob til kriminalitetstruede unge. 10a) Prioriteres indenfor SSPmidlerne, konfliktmæglere ér uddannet eller er undervejs. 10b) 10c) og 10d) Opgaven løses i dag gennem SSPindsatsen, Gadepiloterne og Politiets kriminalpræventive afdeling. 10e) Omprioritere SSP-midler så kr. flyttes fra gadeplansmedarbejdere til SSPpædagog-timer på skoler/klubber. 10f) Opgaven er placeret i Jobcentret, Ungeenheden. 10a) økonomineutral 10b) økonomineutral 10c) økonomineutral 10d) økonomineutral 10e) økonomineutral 10f) økonomineutral Total = Økonomineutral.

7 11) Misbrug: kan bredt defineres som adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade. 12) Omsorgssvigt: kan defineres som en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC) tilbyder åben anonym rådgivning for unge og forældre om misbrug. FKRC tilbyder ambulantbehandling Der tilbydes tillige døgnbehandling Der er udarbejdet systematiske samarbejdsaftaler mellem Familieafdelingen og FKRC vedrørende unge i misbrug. Frederiksberg Kommune har allerede i dag en lang række tilbud i sager, hvor der er tale om omsorgssvigtede børn/unge. Servicelovens kap. 11 Anbringelse uden for hjemmet Anonym rådgivning til familier og unge i Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning og i Familieafdelingen. Det ambulante familiebehandlingstilbud på Bülowsvej Familievejledning i hjemmet ved Familieafdelingens 11a) Øget informationsindsats i skoler og klubber (SSPindsatsen). 11b)Familiebesøg i sager om misbrug/bekymring for misbrug 12a) Forældrekurser om omsorg og opdragelse. 12b) Ressourcer til at lærere og pædagoger hvert år gennemgår (screener) samtlige elever i klassen vedr. omsorg/udvikling sammen med skolens socialpædagog. 11a) Prioritering af SSP-indsats og puljemidler. 11b) I sager om misbrug for unge under 18 år er der samarbejdsaftaler mellem Familieafdelingen og FKRC om indsatsen, herunder netværksmøder, inddragelse af forældre mv. 12a) Støtten til forældre ydes på baggrund af en individuel vurdering af forældrenes vanskeligheder. Forældrene henvises herefter til den foranstaltning der bedst kan imødegå problemstillingerne eksempelvis Familieværkstedet på Bülowsvej, Familierådgivning mv. 12b) 3-timers møde for 5 personer pr. årgang pr. skole = kr. 11a) økonomineutral 11b) økonomineutral i SSA 12a) økonomineutral 12b) kr. Total = kr.

8 familievejledere. Døgnplacering for forældre med børn på Bülowsvej. Familiebehandling i Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning. Ekstra besøg i hjemmene ved sundhedsplejerske/ hjemmebesøg af socialrådgivere. 13) Overgreb: Ved et seksuelt overgreb udsættes en person for en seksuel krænkelse. Det er et seksuelt overgreb, når et barn eller ung inddrages i en seksuel aktivitet, som personen ikke kan forstå rækkevidden af og ikke udviklingsmæssigt er parat til og derfor heller ikke kan give tilladelse til. Voldeligt overgreb kan defineres på forskellige måder og blandt forskere og andre fagfolk er der Vejledninger til alt pædagogisk personale om faresignaler og om procedurer ved mistanke om overgreb. Fast kommunal procedure i overgrebssager. PPR-støtte og socialrådgiverstøtte fra Familieafdelingen til institutionspersonale ved mistanker om overgreb. Kontakt-pædagoger og klasselærere tæt på alle børn, så der altid er en voksen at tale med. Mulighed for SSP-oplæg om vold, overgreb m.v. 13a) Møde mellem offer og sexuel krænker med støtte fra psykolog. 13b) Øget SSP-indsats om cyber-sikkerhed for at hæve børnenes og forældrenes bevidsthed om sikker adfærd på nettet. 13c) Efteruddannelse af personale vedr. faresignaler og handlemuligheder i fht. overgreb. 13d) Efteruddannelse af personale i den svære samtale med hhv. barn og voksne i situationer med mistanke om overgreb. 13e) Familieterapeutisk indsats i forhold til familier hvor der er eller har været overgreb. Med Beskyttelsespakken er det blevet et lovkrav, at kommunerne skal lave en beredskabsplan for forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. En sådan beredskabsplan skal udformes i hver enkelt institution, skole mv. Når der er tale om seksuelle overgreb eller vold skal en del af sagsbehandlingen koordineres i Børnehuset, der dækker hele Hovedstadsregionen og er bemandet med social- og sundhedsfagligt personale samt særlige rammer til politimæssige afhøringer. Der kunne med fordel ansættes to nøglemedarbejdere, der sikrede den kommunale indsats på dette område på tværs af de enkelte afdelinger. 13a-13f) kr. Total = kr.

9 diskussioner og forskellige opfattelser af, hvordan vold defineres og registreres. Socialstyrelsen arbejder med en forståelse af vold, der ligger i forlængelse af børnekonventionen, hvor barnets integritet og ret til sund udvikling er central 14) Plejefamilier: er i udgangspunktet en ganske almindelig familie, der giver plads til et barn, 15) Styring og sagsbehandling: er sammenhængen Frederiksberg Kommune har aktuelt 55 børn/unge placeret i familiepleje. Plejefamilierne får årligt et fast efteruddannelsestilbud. 4 familieplejekonsulenter i Familieafdelingen superviserer og yder støtte til plejefamilierne gennem tilsynsbesøg. Der føres herudover tilsyn fra Socialtilsynet Der ydes i visse tilfælde herudover psykologisk supervision. Frederiksberg Kommune anvender sagsbehandlingssystemet 13f) Krise- og traumeindsats overfor børn der har oplevet overgreb (supplement til læge m.v.). Via rådgivningsenhed. 14a) Øget og mere systematisk uddannelse af plejefamilier. 14b) Øget tilsyn med plejefamilier. 14c) Flere ressourcer til kontaktpersoner/mentorer for barnet/den unge udenfor plejefamilien. 15a) Øget kompetenceudvikling af sagsbehandlere for at give 14a) Efteruddannelse er nu lovpligtigt. 14b)Der føres allerede i dag tilsyn med plejefamilier af Socialtilsynet samt supervision til plejefamilien fra Familieafdelingens familieplejekonsulenter. Herudover føres det personrettede tilsyn af Familieafdelingens sagsbehandlere med det anbragte barn. 15a) Forvaltningen råder over egne kursusmidler, der anvendes til løbende kompetenceudvikling, bl.a. i 14a) økonomineutral 14b) økonomineutral 14c) økonomineutral Total = økonomineutral 15a) økonomineutral 15b) økonomineutral

10 mellem kommunens overordnede politik på børne- og ungeområdet, prioriteringen og styringen af ressourcerne, sikring af kvaliteten i tilbuddene til børnene og de unge (det driftsorienterede tilsyn) og over til den konkrete sagsbehandling på området herunder den børnefaglige undersøgelse, handleplanen og tilsynet med barnet (det personrettede tilsyn). 16) Udafreagerende adfærd: kan defineres som adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne, og som bryder med gældende regler, normer og forventninger, der hersker i barnets opvækstmiljø og DUBU og har været med i udviklingen af sagsbehandlingssystemet siden I sammenhæng hermed anvendes ICS (Integrated Childrens System) som undersøgelsesmodel. Efteruddannelse for sagsbehandlerne i børnesamtalen og den løsningsfokuserede samtale. Der gennemføres ledelsestilsyn på enkeltsagsniveau. Alle afgørelser på et vist niveau afgøres i et centralt visitationsudvalg. AKT-pædagoger og lærere på alle skoler. Specialundervisningslærere på alle skoler. PPR-supervision af personale i specialtilbud. Løbende efteruddannelse af det pædagogiske personale. Inklusionsstrategi og endnu større ensartethed i sagsgange og beslutninger. 16a) Øget efteruddannelses-indsats for pædagoger, lærere og ledere. 16b) Ekstern supervision af lærere og pædagoger med udafreagerende børn/unge. 16c) Midler til fysisk indretning af lokaler, der giver bedre forhold for såvel almindelige som udafreagerende den svære samtale. Total = økonomineutral 16a) 4 timers kursus for alle lærere og pædagoger = kr. i medgået tid. 16b) 40 supervisionstimer pr. skole ved ekstern konsulent = kr. 16c) Pulje på 1 mio. kr. årligt til fordeling på konkrete projekter i takt med etablering af inkluderende undervisningstilbud. 16d) ½ pædagog-stilling pr. skole pr. år = ca kr. pr. år. 16f) 500 arbejdstimer pr. år til Skolen ved Nordens Plads til videncenter- 16a) 1 mio. kr. 16b) kr. 16c) 1 mio. kr. 16d) 2 mio. kr. 16e) vil afhænge helt af type og omfang. 16f) kr. Total = kr.

11 samfundet. 17) Forebyggelse og tidlig indsats: kan defineres som en social indsats, hvor det primære formål er forebyggende. Ved forebyggelse og tidlig indsats handles der så tidligt som muligt over for børn og unge, som mistrives. kompetenceudviklingsstrategi. Konfliktmæglere uddannet i alle klubber. Med henblik på at kvalificere og supplere forældrekompetencen har Familieafdelingen en række tilbud: Psykologisk familiebehandling Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning. Ambulant familiebehandling Bülowsvej for børn og familier. Familievejledning i hjemmet Familieafdelingens familievejledere. Fast kontaktperson for børn/unge. 16d) Midler til flere bemandede aflastningsrum (flere grupperum m.v.) på skolerne, så udafreagerende børn/unge kan gå et sted hen og køle af. 16e) Terapeutiske forløb for meget udafreagerende børn/unge. 16f) Ressourcer til at lokale ressourcepersoner fra fx specialskoler kan rådgive personale i almenområdet. Generelt handler mange af de ovennævnte tiltag om forebyggelse og tidlig indsats. 17a) Gruppeforløb for nye forældre. 17b) Gruppeforløb for forældre til børn med særlige behov. 17c) Ressourcer til at lærere og pædagoger hvert år gennemgår (screener) samtlige elever i klassen vedr. omsorg/udvikling sammen med skolens socialpædagog. 17d) Tilbud til skilsmisseforældre med opgaver om inklusion = kr. 17a og 17b) Som det fremgår råder Frederiksberg Kommune allerede i dag over en lang række tilbud til såvel nye forældre som ressourcesvage forældre såvel i Sundhedplejens regi og som et led i Familieafdelingens foranstaltningsrække. 17c) se 12b) 17d) Der etableres en fuldtids psykolog-stilling i Familierådgivningen med henblik på genoptagelse af det tidligere succesfulde tilbud om rådgivning til forældre med henblik på at børn ikke kommer i klemme i forbindelse med forældrenes skilsmisse. 17a) økonomineutral 17b) økonomineutral 17c) kr. 17d) kr. Total = kr.

12 unge og deres familier Allégårdens Ungdomscenter Afdeling Bøgen. Familiedøgnanbringelse Bülowsvej for børn og familier. 54 støttepersoner Team tilknyttet Familieafdelingen Sundhedsplejens særlige tilbud Legecafé. Aflastningsplejefamilier - Familieafdelingens familieplejekuratorer. Fast kontaktperson - Familieafdelingens faste korps. Økonomisk tilskud til fritidstilbud mv. Gruppeforløb for børn med psykisk syge forældre. Sorggrupper. fokus på børnene.