Guide til Madværksteder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til Madværksteder"

Transkript

1 Guide til Madværksteder i Holbæk Kommunes SFO er November 2014

2 Forord Langtidshævet brød, paella over bål og rugbrødssandwiches det er nogle af de nye retter, som er kommet på menuen i Engskovskolens SFO, siden vi begyndte at have Madværksteder. I Madværkstederne er børnene med til at lave et eftermiddagsmåltid til børn og voksne i SFO en. De er med til at planlægge ugens menu, til at snitte, røre, smage og anrette maden, og de lyser af stolthed, når der skal serveres. Min erfaring fra Madværksteder er, at børnene er nysgerrige på at smage noget nyt. De suger til sig af nye smagsoplevelser og viden, når vi er i køkkenet. Samtidig får de sund mad, som giver dem energi til en lang dag med leg og læring. Vi skaber også fællesskab omkring maden. Madværksteder kan især glæde nogle af de børn, som har det svært fagligt eller socialt. Her kan børnene opleve succesen ved at skabe noget, der glæder andre, og både matematik og dansk må i brug, når vi skal beregne mængder og læse opskrifter. Brug denne guide som praktisk værktøj og inspiration til at starte Madværksteder op i din SFO. God fornøjelse. Linda Sølvmose Pædagog, Engskovskolens SFO

3 Indhold 1. Madværksteder Kom godt i gang planlægning og praktik... 6 Tjekliste... 9 Fem gode råd...10 Inventarliste...11 Råvareliste...12 Informationsbreve...14 Ugens menu Inspiration til temaer og menuer Temaforløb...16 Menuplanlægning...17 Om opskrifterne...19 Eksempel: Ugens menu...20 Eksempel: Indkøbsliste Køkkenfakta bag om maden Sanser...22 De fem grundsmage...24 Tilsmagning og konsistens...27 Hygiejnehelten Madoplevelser Den gode stemning...30 Hvordan taler I med børnene om mad?...31 Hvordan opleves måltidet? Leg med maden Vil du vide mere? Internetadresser...38 Kontaktliste...39

4 1 Madværksteder Holbæk Kommune og Madkulturen har i foråret 2014 afprøvet Madværksteder som en aktivitet i tre SFO-afdelinger. I denne mappe præsenteres erfaringer fra forløbene omdannet til gode råd og forslag til aktiviteter med mad og måltider i centrum. Hvad er Madværksteder? Madværksteder er en pædagogisk aktivitet, hvor børn og pædagoger i fællesskab tilbereder et sundt og velsmagende eftermiddagsmåltid til alle SFO ens børn. Målet er, at børnene får et større kendskab til, hvad sund mad er, og har det sjovt undervejs. Madværksteder på Engskovskolen De tre SFO-afdelinger, som i foråret 2014 gennemførte et forløb med Madværksteder, er afdelingerne Jernløse, Undløse og Knabstrup, der hører under Engskovskolen. Forløbene bestod af seks gange, hvor 2-8 børn lavede mad sammen med en eller to pædagoger 1) og en kok. Maden var et eftermiddagsmåltid, som alle børnene i SFO en efterfølgende spiste sammen. Forud for afholdelsen af Madværkstederne, havde pædagogerne gennemført Kulinarisk Kørekort, et kursus i madformidling, madhåndværk, hygiejne m.m., og igennem forløbet blev de vejledt at en kok. Målet var, at pædagogerne skulle klædes på til at videreføre Madværksteder med børnene på egen hånd. 1. Pædagoger bruges her som betegnelse for både pædagogmedhjælpere, pædagoger og personale som er ansat som madansvarlige i SFO en.

5 Guide til Madværksteder 5 Erfaringerne fra Madværkstederne viser blandt andet, at: Det kan lade sig gøre at lave et sundt og velsmagende eftermiddagsmåltid til alle børn selv med et lille budget. Børnene har mere lyst til at spise, når der er fokus på måltidet og stemningen (anretning, pynt og ro) omkring måltidet. Det kan endda give dem lyst til at smage noget nyt. Madværkstederne fortsætter og bliver nu afholdt hver dag. Børnene vil gerne spise mad, de selv eller andre børn har lavet. Det er ikke kun børn fra ressourcestærke familier, der deltager i Madværkstederne, men alle børn som er interesserede i mad. Madværksteder kan bruges til konflikthåndtering og til at få børn, der ellers har det svært socialt, til at indgå i positive relationer. Børn (og voksne) efterspørger opskrifter og laver retter derhjemme, som de kender fra Madværksteder. Selvom tiden er knap, så kan man nå langt, hvis man planlægger og forbereder dagen før, f.eks. koger kartofler og ris til salater og koldhæver dej natten over. Sådan bruges materialet Dette materiale er tænkt som et redskab til pædagoger og andre ansatte på SFO er, der ønsker at inddrage mad og måltider som en pædagogisk aktivitet på linje med sy- eller træværksteder. Mappen rummer råd og vejledning til, hvordan I som personale organiserer og afvikler et forløb med Madværksteder. Forhold og faciliteter på den enkelte SFO kan variere, og Madværksteder kan tilpasses efter de fysiske rammer, som er til rådighed. Materialet giver inspiration til at arbejde med sensorik 2) og tilsmagning samt til at styrke børnenes læring og lyst til at være med. Dele af materialet er direkte brugbare i praksis - tag for eksempel opskrifter og lister med ud i køkkenet til et Madværksted. Opskrifterne, som blev brugt i forløbet, finder I bagerst i mappen. Velbekomme. 2. Sensorik er betegnelsen for måder at bedømme fødevarer ved hjælp af smags-, lugte-, føle-, syns- og høresansen.

6 2 Kom godt i gang planlægning og praktik Når I skal i gang med Madværksteder, er der en række praktiske spørgsmål, der melder sig. I dette afsnit kan I læse, hvad der skal til for at afholde Madværksteder. Med tjeklisten kan I danne jer et overblik over, hvor meget tid I skal sætte af til planlægning. På de næste sider uddybes de enkelte punkter. Nogle af punkterne så som at købe råvarer skal I huske at gøre løbende. Planlægge forløbets omfang Madværksteder kan afholdes som en aktivitet en dag, hvor I har lyst til at gå i køkkenet, som et forløb med værksted én gang om ugen eller som en daglig aktivitet. Hvis I kun skal afholde et enkelt Madværksted, kan I nøjes med at læse de tre sidste punkter: Planlægge menu Tjekke op på basiskøkkengrej Indkøbe råvarer Hvis I ønsker et forløb, anbefaler vi, at det består af minimum seks sammenhængende gange, hvor de samme børn og pædagoger deltager hver gang. I et forløb er der mulighed for at bygge videre på de evner og den viden, børnene tilegner sig. Der opbygges også et fællesskab gennem samarbejdet i køkkenet. Er der stor tilslutning til Madværkstederne, kan I oprette flere grupper, som kører på forskellige ugedage. Madværkstederne kan også afholdes dagligt. Personalet kan enten skiftes til at stå for bestemte ugedage eller en enkelt pædagog kan være ansvarlig for Madværkstedet. Hvis I skiftes, er det en god idé at mødes en gang om måneden, så I kan planlægge Madværkstederne sammen. Samle gruppe af børn Der er flere forskellige måder at samle en gruppe børn til Madværkstederne. I kan for eksempel vælge at annoncere aktiviteten ved opslag og lignende på skole og SFO, eller I kan gøre brug af jeres kendskab til børnene, til at udvælge de børn, som I vurderer, kunne have glæde af at deltage. Børn, som har det svært socialt eller grupper af børn, som har mange konflikter, kan have glæde af at være sammen om maden. Det kan også være en anledning til at skabe sammenhold på tværs af klassetrin.

7 Guide til Madværksteder 7 Alt afhængigt af jeres køkkenfaciliteter i SFO en kan en gruppe bestå af 2-10 børn. Børnene kan enten tilmelde sig fra gang til gang eller for en periode. Hvis I afholder Madværksteder hver dag, kan børnene f.eks. melde sig for en uge af gangen. Under alle omstændigheder vil det være en fordel at lave aftaler med nogle børn på forhånd. På den måde er I sikre på, at børnene kan være med fra start. Samtidig er der plads til, at flere kan melde sig til på dagen. Udsende informationsbreve Inden I går i gang med Madværksteder, kan det være en fordel at uddele noget informationsmateriale. Det kan f.eks. gøres i form af en invitation eller et informationsbrev på jeres intranet både til børn og til forældre. Det er også en mulighed at supplere med information på jeres hjemmeside. I kan se eksempler på informationsbreve på side14. Afholde opstartsmøde med kolleger Det kan være en god idé at præsentere Madværkstederne for jeres leder og kolleger, inden I starter, så alle er orienterede om, hvad et Madværksted er, hvem der deltager, og hvornår det afholdes. Server eventuelt en lille smagsprøve fra en af opskrifterne i mappen. Planlægge menu Når børnene får lov at være med til at bestemme menuen, har de ofte mere mod på at smage og større lyst til at være med i køkkenet. Derfor kan det være en god idé at inddrage nogle børn, når menuen for det næste forløb med Madværksteder skal planlægges. I kapitel 3 kan I læse mere om planlægning af menuen eller temaer, og på side 15 finder I en skabelon til en menuplan for en uge, som I kan printe, udfylde og hænge op. Tjekke op på basiskøkkengrej For at komme godt fra start, er det vigtigt at have godt basiskøkkengrej. De fleste køkkener har allerede de mest basale redskaber. Som udgangspunkt er det en god idé at have ekstra af det mest almindelige køkkengrej. Husk, at de enkelte typer af redskaber så som dåseåbnere og kartoffelskrællere fås til henholdsvis højre- og venstrehåndede. I kan se en liste over det basale køkkeninventar på side 11. Indkøbe råvarer Det er et godt tip at kigge på kiloprisen, når I køber ind. Den står ofte på prisskiltet med lille skrift ved siden af varens pris. På den måde kan I sammenligne priser for forskellige varer.

8 8 Guide til Madværksteder Derudover kan I sørge for at have nogle basisvarer på lager. På side 12 er der en liste med forslag. Vær opmærksom på, om budgettet til eftermiddagsmaden også skal dække morgenmad til de børn, som er i SFO om morgenen. Opskrifterne i denne guide er beregnet efter, at I kan købe ind for 2,25 kr. pr. barn pr. dag.

9 Guide til Madværksteder 9 Tjekliste Planlægge forløbets omfang Samle gruppe af børn Udsende informationsbreve Afholde opstartsmøde med kolleger Planlægge menu Tjekke op på basiskøkkengrej Indkøbe råvarer

10 10 Guide til Madværksteder Fem gode råd før det enkelte Madværksted 1 Tjek om køkkenredskaberne er i orden. Knive skal være skarpe. Man kommer oftere og værre til skade på sløve knive. 2 Tjek op på sæbe, desinfektion, papirhåndklæder og forklæder. 3 Sørg for at have en skraldespand lige i nærheden af vasken. 4 Find køkkenredskaberne frem og sæt arbejdsstationer op ved køkkenbordet, så der er en kniv og et skærebræt pr. barn. Så kan hvert barn holde sin egen arbejdsstation ren, og man kommer ikke til at gå i vejen for hinanden. 5 Sigt efter den mængde, I skal bruge. Når der er mange om at lave mad sammen, bliver der ofte også lavet for meget mad. Eventuelle rester kan gemmes til personalet, eller smagsprøver til forældre.

11 Guide til Madværksteder 11 Inventarliste 4-6 børn i et køkken Det er ikke strengt nødvendigt at have alt, hvad der står på listen, men det er et godt udgangspunkt. Middagstallerkner Frokost- eller kagetallerkner Dybe tallerkener eller skåle Knive, gafler, skeer, teskeer Vandglas 6 kartoffelskrællere 6 urteknive 6 skarpe knive (gerne 3 store og 3 mindre) 1 brødkniv 2 gryder én i en sådan størrelse at der kan laves suppe i den 1 kasserolle 2 pander 2 paletknive 4 grydeskeer 1 piskeris 1 hulske Håndsæbe Håndsprit Opvaskemiddel 2 opvaskebørster Skuresvampe Køkkenrulle eller papirhåndklæder 1 pakke alt-mulig-klude 6 viskestykker Bageplade til ovn Bradepande til ovn 1 mellemstort ildfast fad 6 spækbrætter 1 dørslag 1 sigte Lidt blandede fade og skåle til servering

12 12 Guide til Madværksteder Råvareliste Når I starter Madværksteder op, kan I nøjes med startkassen. Hvis I senere har lyst til at udvide lageret af basisvarer, finder I her nogle forslag til den store kolonialkasse. STARTKASSE Salt Peber Sukker Olie Eddike Mel DEN STORE KOLONIALKASSE Olivenolie Neutral olie, f.eks. solsikke- eller rapsolie Eddike meget gerne æbleeddike Soya Sukker Honning Bagepulver Krydderier Karry, kanel, laurbærblade, spidskommen, chili, stjerneanis, kardemomme, gurkemeje, vanilje, peber og salt Nødder og kerner Hassel, valnød, mandel Solsikke, sesam, græskar Mel og gryn Hvedemel Fuldkornsmel Linser og bønner Kikærter, hvide bønner og røde linser Ris, pasta, kerner helst fuldkorn, f.eks. perlebyg og knækkede hvedekerner Hele, flåede tomater

13

14 14 Guide til Madværksteder Informationsbreve Til børn Vidste du, at man kan lave gulerødder på syv måder? I næste uge starter vi en ny aktivitet i SFO en, som hedder Madværksteder. Til Madværksteder er du med til at lave mad, og du kan også være med til at bestemme, hvad vi skal spise. Resultatet serverer vi for resten af SFO en om eftermiddagen. Skal vi lave gulerødder på syv måder, bagte kartofler eller madder med gammel ost og sennep? Det er op til dig. Der er Madværksted hver dag. Det foregår i køkkenet, og vi begynder kl. XX. Tilmeld dig hos chefkok XXXXX. Til forældre Madværksteder: En ny aktivitet, hvor vi laver sund og lækker mad til alle i SFO en I næste uge starter vi en ny aktivitet i SFO en, som hedder Madværksteder. Til Madværksteder er børnene med til at lave et eftermiddagsmåltid til alle SFO ens børn. De er med til at planlægge ugens menu, til at snitte, røre, smage, anrette og servere maden. Målet er, at børnene får et større kendskab til, hvad sund mad er, at de tør smage noget nyt og får flere evner i køkkenet - og at de har det sjovt undervejs! Der afholdes Madværksted hver dag i køkkenet, og I er velkomne til at komme forbi og kigge eller få en smagsprøve. Vi hænger ugens menu op i SFO en. Hvis I har lyst til at lave nogle af retterne derhjemme, kan I få opskrifter af XXXX, som er ansvarlig for Madværkstederne.

15 Ugens menu Mandag: Dagens kokke: Tirsdag: Dagens kokke: Onsdag: Dagens kokke: Torsdag: Dagens kokke: Fredag: Dagens kokke:

16 3 Inspiration til temaer og menuer Madværkstederne kan planlægges som forløb med forskellige temaer. Vi har samlet nogle forslag til forskellige temaforløb, I kan lade jer inspirere af. Uanset om I arbejder med et tema, så har brug af sanserne stor betydning for den samlede madoplevelse. Derfor får I også nogle tips til, hvordan man kan arbejde med smag, sanser og konsistens. Forslag til opskrifter finder I i materialets opskriftshæfte. Temaforløb Grøn mad I behøver ikke at lave rent vegetarisk mad, men det er nærliggende at arbejde med vegetariske retter. Brug årstidernes grønt som omdrejningspunkt. Tal om det miljømæssige såvel som det økonomiske aspekt i ikke at spise så meget kød, og så selvfølgelig det sunde i at spise mange grøntsager. Hos Økologisk Landsforening kan I finde inspiration til årstidernes råvarer. På side 38 kan I finde internetadressen og andre links med inspiration. Naturen som spisekammer Mange af de planter, vi ser hver dag og måske endda betragter som ukrudt, er faktisk spiselige. Nogle af de mest almindelige er nye bøgeblade, skvalderkål, brændenælder, skovsyre og hyben. Hvis I har lyst til at gå på opdagelse i skov og krat, kan I bruge app en Byhøst, som guider til gode steder at plukke og samle grønt. Men tænk jer godt om, hvis I plukker svampe, og tag eventuelt en ekspert med på tur. Tilberedningsmetoder Forskellige tilberedningsmetoder kan være et tema i sig selv. Hvad er forskellen på at koge, stege, bage og braisere? I kan f.eks. vælge én grøntsag, som tilberedes på fem forskellige måder i løbet af en uge. På den måde kan I tale om, hvordan eksempelvis gulerødder ændrer smag og konsistens alt efter, hvordan de er tilberedt. Det er også et godt udgangspunkt for at tale om madspild. Man kan bedre undgå spild, hvis man kender mange måder at bruge den samme råvare.

17 Guide til Madværksteder 17 Mormormad Det kan være sjovt at genopdage nogle af de gamle, danske retter. Mange af retterne er traditionelt meget fede, men de kan sagtens gøres moderne, f.eks. ved at lave en rå kålsalat i stedet for stuvet grønkål. I kan også sylte frugt og grønt og tale om, hvordan man gemte mad til vinteren i gamle dage, hvor man ikke havde køleskab og adgang til jordbær året rundt. Og hvad med at invitere mormor, farfar og olde på besøg i SFO en, så de kan lære fra sig? Mad fra fjerne egne Hvis I vil prøve noget helt nyt og vil udfordres på råvarer og smage, så kan I lave mad fra andre verdensdele. Hvis der er børn i SFO en, som har rødder i andre kulturer, kan de tage opskrifter med på traditionelle retter. Tal gerne om, hvordan mad tænkes fuldstændig forskelligt rundt omkring i verden, og hvorfor det forholder sig, som det gør, i de forskellige verdensdele. Menuplanlægning Hvem bestemmer menuen? Når I sammensætter menuen til et længere forløb eller bare til et enkelt Madværksted, kan I gøre det på to måder: 1) Menuen formes sammen med en gruppe børn eller 2) Menuen fastlægges på forhånd, men med mulighed for, at børnene kan sætte deres eget præg på maden. Når børnene får lov at være med til at bestemme menuen, har de ofte mere mod på at smage og større lyst til at være med i køkkenet. Derfor kan det være en god idé at samle nogle børn, når menuen for det næste forløb med Madværksteder skal planlægges. Hvis børnene ønsker pizza fem dage på en uge, så kan det være et udgangspunkt for at tale om, hvorfor det er godt at spise varieret. Det kan også være en chance for at eksperimentere med alternativer, f.eks. rugbrødspizza eller blomkålspizzabunde. Selvom menuen er bestemt på forhånd, så kan børnene stadig sætte deres eget præg på maden. De kan være med til at bestemme, hvilke kerner, der skal i brødet, eller hvilke krydderurter madderne skal pyntes med. På side 15 finder I en skabelon til en menuplan for en uge, som I kan printe, udfylde og hænge op. Vi har også lavet et eksempel på en menuplan for en uge med Madværksteder og tilhørende opskrifter (side 20) og indkøbsliste (side 21). Menu, opskrifter og liste er lige til at tage ud og kopiere, og så er I hurtigt i gang.

18 18 Guide til Madværksteder Sæsoner og mængde Når I sammensætter menuen, er det en god idé at holde øje med, hvilke råvarer, der er i sæson. De er nemlig ofte både billigere og smager bedre. Ellers er frosne grøntsager et godt alternativ. Hos Økologisk Landsforening kan I finde inspiration til årstidernes grøntsager. På side 38 kan I finde internetadressen og andre links med inspiration. Husk at fisk og skaldyr også er i sæson på forskellige tidspunkter af året. Se eksempelvis en oversigt på kampagnen 2 gange om ugens hjemmeside. Internetadressen finder du på side 38. Eftermiddagsmåltidet skal give energi til at fortsætte den gode leg, men er heller ikke et hovedmåltid. En tommelfingerregel kan være, at det skal svare til ca. 1-1½ skive rugbrød med pålæg. Mængden afhænger også i høj grad af menuen. Hvis I primært får rå grøntsager, skal der lidt mere til. Gem gerne rester til dagen efter, men vær opmærksom på hygiejnen. Det kan være en god idé at dele maden op i mindre skåle eller fade, som kan fyldes op undervejs, i stedet for at sætte al maden på bordet på én gang. Mad, der ikke har været rørt ved, kan bedre gemmes. Tid og forberedelse I planlægningen af menuen er det også en god idé at tænke over, om I kan forberede dele af måltiderne på forhånd. I kan for eksempel røre en dej til boller sammen dagen før, som kan koldhæve til næste dag. Så kan I nå at bage, selvom der kun er en time eller to til madlavningen. I kan også koge eksempelvis ris til en rissalat dagen før, men husk at brede de varme ris ud på plader, som kommer i køleskabet. Så køles risene hurtigt ned, og der dannes ikke sygdomsfremkaldende bakterier. I kan finde inspiration til opskrifter bagest i mappen. Retterne kan tilpasses de råvarer, I har adgang til. Hvis I eksempelvis har forårsløg i stedet for porre, så kan de ofte byttes ud uden problemer. Groft speltmel kan også byttes ud med grahamsmel, fuldkornshvedemel, havregryn eller lignende.

19 Guide til Madværksteder 19 Om opskrifterne Opskrifterne bagest i mappen er en samling af alle de opskrifter, som er blevet brugt under kurset Kulinarisk Kørekort og til Madværksteder i Engskovskolens SFO-afdelinger i foråret De fleste af opskrifterne har personalet i SFO-afdelingerne selv fundet og delt med hinanden på et fælles drev online. Det er et godt tip at oprette sådan et drev, f.eks. på Dropbox, GoogleDrev eller en Facebookgruppe, hvis I er flere, som er ansvarlige for Madværkstederne. Det er jeres virtuelle kogebog, som hele tiden bliver opdateret. Børnene kan også tage billeder med tablet eller telefon, som I kan uploade. Opskrifterne er samlet ud fra et ønske om at lave sund og velsmagende mad, men det betyder ikke, at sukker eller hvedemel er bandlyst. Til Madværkstederne er der arbejdet meget med variation i kost og alt med måde.

20 Ugens menu Mandag: Kartoffelsalat med blomkål Dagens kokke: Tirsdag: Rugbrødssandwich med varmrøget ørred Dagens kokke: Onsdag: Lindas knækbrød Dagens kokke: Torsdag: Paella på bål Dagens kokke: Fredag: Grove hveder Dagens kokke:

21 Et eksempel på ugens menu lige til at printe Guide til Madværksteder 21 Indkøbsliste Frugt og grønt 1 blomkål 3 kg nye kartofler 2 bdt radiser 2 bdt purløg 2 bakker babysalatblade 8 æbler 12 gulerødder 3 peberfrugter 3 løg 2 poser frosne ærter 2 økologiske eller usprøjtede citroner 3-4 bægre peberrod Hvidløg Mælkeprodukter og æg 50 g smør 8 dl mælk 2 dl ymer el. A38 2 pk gær 2 æg 500 g feta (cremet) 1 stor bøtte skyr Fisk og kød 1-1,5 kg kyllingebryst 300 g rejer 8 pakker varmrøget ørred evt. 2 dåser muslinger Brød, mel m.m. 4 rugbrød (ca. 80 skiver) 1 kg ris 2 kg hvedemel 320 g hvedekerner 1 dl havregryn 4 dl kerner: sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner 1,5 l hønsebouillon (evt. bouillonterninger) Bagepulver Evt. gurkemeje

22 4 Køkkenfakta bag om maden Sanser Når man bruger madlavning som værktøj til at opnå eksempelvis vægttab, en form for hjernegymnastik, sygdomsforebyggelse eller andet, er man nødt til at bryde med opfattelsen af, at måltidet er målet, og tilberedelsen er vejen dertil. Lad os i stedet tænke tilberedning og måltidet som et hele et hele, som skal stimulere vores sanser. Det er vigtigt, at der er tid til at studere råvarerne. Derfor skal der også indregnes tid til sansning til Madværkstederne. Der skal ikke være tale om et hakke-snitte-maraton, men plads til at lege lidt med maden. Målet er ikke nødvendigvis nået, når den enkelte ret smager, som den skal og bør, men når man forstår, hvorfor den smager, som den skal og bør, og ikke mindst hvordan vi kom derhen. Alle sanser er i brug, når man laver mad og spiser. Synssansen Når det kommer til madlavning og retten på tallerkenen, betyder det meget at arbejde med råvarer i flotte, klare farver. En gryderet, der er kogt sammen længe og er blevet en mudret, brun farve, har brug for hjælp til at fremstå appetitlig. Drys med lidt grønt inden servering. Sørg for, at salaterne har klare farver, og at de bliver serveret på en måde, så alle farverne er synlige. Arbejd med at anrette en tallerken, så maden tager sig godt ud. Og sidst men ikke mindst skal spisebordet være ryddeligt og rent, så maden spises i en god atmosfære. Høresansen Måske tænker man ikke umiddelbart, at høresansen har betydning for madlavning, men det har den. Arbejd med lyden som værktøj. For eksempel kan det høres, hvornår en pande er varm nok til stegning ved at komme en lille klat smør ned i den opvarmede olie. Syder den med det samme, så er panden varm nok. Smagssansen Smagsløgene er det vigtigste værktøj, vi har i køkkenet. Smag på maden undervejs, gerne flere gange. Server aldrig noget, der ikke er smagt til. Arbejd med de fem grundsmage, og

23 Guide til Madværksteder 23 hvordan disse bruges i køkkenet. Prøv at tilsætte salt i form af andre ting end lige salt; syre i form af andre ting end eddike osv. Under punktet grundsmage er der eksempler på alternativer. Husk, at vi ikke alle nødvendigvis kan lide maden lige salt, sur osv. Det er den, som laver retten, der i sidste ende bestemmer. Men hvis man selv synes, noget smager godt, er der en god chance for, at andre synes det samme. Vælg eksempelvis en deltager, som beslutter, hvornår maden smager, som den skal. Lugtesansen Lugtesansen er ligesom smagssansen fuldstændig uundværlig i køkkenet og ved bordet. Faktisk kender de færreste forskel på, hvornår de smager og lugter. Prøv at lave en simpel øvelse, som deler de to sanser. Alle holder sig for næsen, mens en råvare, for eksempel æble, kommes i munden og tygges. Nu smages der. Efter et kort stykke tid slippes taget om næsen, mens der stadig tygges. Langt de fleste oplever en eksplosion af smag/duft i munden, for nu er lugtesansen sat ind. Vi lugter både inden, vi får maden i munden, og når vi har maden inde i munden. Husk på, at lugtesansen også er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at bestemme, om en råvare er ved at blive fordærvet. Følesansen En sans, som vi måske ikke er så bevidste om, at vi bruger, men som endelig ikke må glemmes, er følesansen. Det er vigtigt at mærke de råvarer, man arbejder med. Derfor er det også bedst at undgå gummihandsker, men det kan selvfølgelig være nødvendigt. Arbejd med at mærke forskellen på friske, sprøde råvarer og gamle, slatne råvarer. På tallerkenen kommer følesansen i spil i form af forskellige konsistenser. Sørg for at der på den endelige tallerken er noget blødt (f.eks. gryderettens sauce eller kartoffelmos) og noget sprødt (f.eks. salat eller friskt æble). Også temperaturer er med til at stimulere følesansen. Sørg for at det, der skal være varmt, er rigtig varmt, og at det kølige er køligt.

24 24 Guide til Madværksteder De fem grundsmage Sødt, salt, surt, bittert og umami er de smage, man kalder de fem grundsmage. Det er dem, vi kan smage med tungen. Det er vigtigt at tænke disse grundsmage med i madlavningen, da de er med til at give det helt rigtige fundament og den rette balance. Kombinerer man sin ret eller sit smørrebrød ud fra at rumme de fem smagsindtryk, er sandsynligheden for velsmag og tilfredsstillelse størst. Her på smags-tungen kan det ses, hvor på tungen smagsløgene stærkest registrerer de forskellige smage. Forrest på tungen kan vi smage det søde, og dernæst det salte. Midt på tungen er der et lille område, hvor vi intet kan smage, men til gengæld kan vi ude i siderne af tungen smage det sure. Bagerst på tungen kan vi smage bittert. Umami smages lige stærkt på hele tungen.

25 Guide til Madværksteder 25 Sødt Den søde smag er bedst kendt fra sukker udvundet fra roer eller sukkerrør. Egenskaber Sødt er rigtig godt til at afrunde en ret og give den mere fylde. Det søde kan bruges både til at balancere surt og bittert. Anvendelighed Det søde findes eksempelvis i rodfrugter, frugt, honning og juice. Sukker er især også godt til tomater, hvor det fremhæver smagen og den naturlige sødme. Salt Smagen salt kendes bedst fra natriumklorid, der er kendt som almindeligt køkkensalt. Egenskaber Salt er i tusindvis af år blevet brugt til at konservere kød og fisk. Derudover kan man bruge salt til at forstærke smagen i maden. Salt balancerer syre og fremmer også smagen umami. Anvendelighed Salt kan eksempelvis være flagesalt, koge- salt eller fint salt. Ligeledes kan soja og visse havurter tilføre retter en mere salt smag. Surt De fleste vil nok kunne nikke genkendende til den sure smag fra f.eks. citroner eller eddike. Bittert Evnen til at kunne smage bittert har tidligere været med til at sikre menneskets overlevelse, da den advarer os om, at fødevarer enten er farlige eller for gamle. Dødelige gifte, såsom stryknin og kinin, smager nemlig bittert. Ved en stærk sult kan evnen til at smage både sødt og surt falde, mens evnen til at smage bittert ikke ændrer sig. Egenskaber Bittert er god til at balancere det salte, men også det søde og fede i maden. Anvendelighed Smagen bittert findes blandt andet i løg, kål, krydderurter, nødder, frugt, radiser, salat og rugbrød. Umami Ordet umami stammer fra japansk og betyder noget i retning af behagelig eller velsmag. Aberne bruger eksempelvis smagen til at genkende fødevarer med et højt næringsindhold. Egenskaber Det er den mere ukendte og nyere af de fem grundsmage. Ikke desto mindre er umami god til at give smagen af mere. Anvendelighed Smagen umami findes blandt andet i kød, ost, æg, mejeriprodukter og fisk, men derudover også i tang, modne tomater, svampe og kartofler. Egenskaber Smagen surt er god til at give maden mere friskhed. Syren balancerer både det søde og det salte. Anvendelighed Surt kan opnås ved at bruge eddike, citrusfrugter eller syrnede mejeriprodukter som eksempelvis kærnemælk.

26 26 Guide til Madværksteder

27 Guide til Madværksteder 27 Tilsmagning og konsistens Tilsmagning Nogle af de dejligste smagskombinationer giver næsten sig selv: Jordbær med sukker og fløde eller sprødstegt ribbensteg med agurkesalat og skysovs fungerer perfekt og er klassikere i sig selv. Andre er mere tvivlsomme: Kunne du f.eks. tænke dig en frisk basilikumspesto på din mørke chokolade? Eller har du prøvet at spise en grapefrugt, efter du har børstet tænder?! Smage kan komplimentere (jordbær-fløde), skabe kontraster (flæskesvær-syltet agurk), eller ligefrem skabe konflikter (grapefrugt-tandpasta). Overvej hvad de enkelte råvarer bringer sammen i deres aroma, krashed eller syre/friskhed, og overvej om det er kontrast eller afdæmpning, der skal til, når du kombinerer dem. Smagsmæssigt hører tomater, løg, olivenolie, balsamisk vineddike og basilikum bare sammen som salat, fordi smagene på samme tid skaber kontraster og komplimenterer hinanden. Men vil du i stedet forstærke den rene smag af tomat i en suppe eller ved bagning, kan du underbygge de smage, der allerede findes i tomaten med salt, sukker og lidt æbleeddike. Konsistens Forskellige konsistenser og kombinationer af blødt, sprødt, tørt, cremet, tyndt, saftigt, fyldigt, tykt, koldt og varmt har, som de fem grundsmage, stor betydning for en ret eller et stykke smørrebrøds succes. Kombinerer du de forskellige konsistenser i en ret, ved f.eks. at benytte flere forskellige tilberedningsmetoder, gør du retten mere interessant at spise. Tænk bare på en hotdog: brødet er blødt, pølsen har umami og er fyldig, løgene er salte og sprøde, agurkerne er sure og saftige, ketchup er cremet og sød. Til smørrebrød kan du også tænke i forskellige konsistenser: Det bløde kan være en puré, en creme, en kompot eller en blåmusling. Det sprøde kan være fritterede løg, råmarinerede rødbeder i tynde strimler, skiver af radiser eller skindet fra en stegt makrel. Det saftige element kan være selve makrelkødet, der modsat skindets sprødhed rummer saft og en afrundet, næsten fed, konsistens. Et andet bud kunne være en solmoden tomat, der er saftig, men meget mere frugtig og frisk. Et cremet indspark kunne være en flødestuvning, en friskost rørt med urter eller en peberrodscreme. Noget fyldigt kunne komme fra en spegepølse, et æg eller en røget makrel.

28 28 Guide til Madværksteder Hygiejnehelten Det er altid vigtigt med en god hygiejne omkring friske råvarer. Vask dine hænder grundigt og ofte, så du ikke spreder bakterier under madlavning. Både før og mens du laver mad. Efter toiletbesøg, og når du har hostet, nyst eller pillet næse. Når du har rørt ved æg, råt kød, fisk og grøntsager med jord på. Eller skifter arbejde mellem råvarerne. Du skal skylle frugt og grønt grundigt, da der kan være spor af jordbakterier og gødningsrester. Skyl frugt, salat, spirer og krydderurter, inden du spiser det. Kog frosne hindbær et minut, før de bruges i retter, der ikke skal varmebehandles før servering, f.eks. i smoothies. Husk at skifte eller vaske kniv og skærebræt, når du skifter råvare, da en blanding af de forskellige bakterier kan gøre dig syg. Hold råt kød adskilt fra andre madvarer og tilberedt kød. Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, at det har været brugt til råt kød eller fisk. Opbevar altid råt kød nederst i køleskabet på en tallerken eller lignende, så der ikke drypper kødsaft på de øvrige madvarer. Varme retter skal opvarmes til kogepunktet, for at dræbe eventuelle bakterier. Derved nedsættes risikoen for at blive syg. Hakket kød, kød i tern og strimler, fisk, fjerkræ og retter med æg bør gennemvarmes pga. en hyppigere fremkomst af bakterier. Hele kødstykker behøver derimod ikke at blive gennemstegt, da der kun findes bakterier på overfladen. Varm mad skal køles hurtigt ned, så temperaturen falder fra 65 c til 10 c på mindre end tre timer, da der ellers kan forekomme vækst af sygdomsfremkaldende bakterier. Én bakterie kan blive til en million bakterier på seks timer, hvis maden ikke kommer i køleskabet. Maden skal sættes til nedkøling umiddelbart efter, at den er dampet af. Det kan være en god idé at dele maden ud i mindre portioner, så nedkølingen sker hurtigere. Tjek at køleskabstemperaturen højst er 5 c. Rengør redskaber og maskiner mellem de forskellige arbejdsprocesser og skift ofte karklude, viskestykker og forklæder. Skift viskestykke og karklud mindst en gang om dagen, og skift altid efter anvendelse til forskellig brug. Brug køkkenrulle eller servietter, når du tørrer kødsaft eller vand fra grøntsagstilberedning op. Rengør knive, skærebrætter og andre redskaber ofte. Fisk og skaldyr er let fordærvelige. De kan holdes friske to dage på køl ved 2 c grader. Skal opbevares på køl. For at dræbe eventuelle parasitter i fisk og skaldyr bør man enten nedfryse (min. 24 timer) eller varmebehandle fisken (min. 75 c). Fisk er gennemvarmet, når fiskekødet er klart, ikke længere har en gennemsigtig glans, og kødet falder fra hinanden i flager. Brug et separat skærebræt til fisk og skaldyr, og vask det umiddelbart efter brug.

29

30 5 Madoplevelser Mad er ikke kun energi til kroppen. Madlavning og måltider er også en social aktivitet, og rammerne omkring maden har faktisk betydning for, hvordan maden smager. Her kan I læse lidt om, hvordan I kan sørge for, at Madværkstedet forløber godt, og at der er god stemning ved bordet, når maden skal spises. Den gode stemning Tag en snak om forventninger og vaner Når alle har vasket hænder, fået forklæde på og er placeret ved arbejdsstationerne, kan I tage en snak om dagens menu, og evt. også om forløbets tema. Spørg samtidig ind til børnenes forhold til maden. Er det en ret, de spiser hjemme? Er det noget, de aldrig har smagt før? Laver mor og far retten på en anden måde? Afveksling Under tilberedningen kan I af og til samle gruppens opmærksomhed omkring en bestemt del af madlavningen så som at anrette en tallerken eller at smage en ret til med smageskeer ud fra en snak om de fem smage. Når I demonstrerer eller selv tilbereder noget, er det en god idé løbende at fortælle børnene, hvad I gør. Hold pauser Hold små pauser undervejs. Nogle børn har brug for mere afveksling fra arbejdet ved køkkenbordet end andre. Pauserne kan bruges konstruktivt til at tale sammen om ting, som ikke nødvendigvis har direkte sammenhæng med Madværkstedet, men som er med til at skabe en relation børnene imellem eller mellem personale og børn. I kan også synge en sang eller lave små konkurrencer. Måske kan temaet for et Madværksted endda kombineres med en udflugt?

31 Guide til Madværksteder 31 Et smukt bord Børnene lægger mærke til og sætter pris på, at der er gjort noget ud af rammerne omkring måltidet. Vi spiser som bekendt også med øjnene, og selv et lille drys grønt karse på æggemadderne gør en stor forskel. Det ser appetitligt ud, og bidrager til den samlede smagsoplevelse. Hvis I har tid og lyst, kan I også lægge en dug på bordet, folde servietter, tænde lys, og plukke blomster, tørrede blade eller kornaks, der afspejler årstiden. Men en nem løsning med plasticblomster, der kan bruges igen og igen, kan også skabe god stemning. Husk også at sætte vand og glas frem på bordet. Det kan være svært at huske at drikke vand, når man har gang i en god leg. Det er også en god idé at opfordre børnene til at sætte sig ved bordet og spise. Det giver ro omkring måltidet og tid til at smage på maden. Når man spiser sammen med andre, bliver man også mere bevidst om, hvor meget man spiser. Kort evaluering efter hvert Madværksted Sæt lidt tid af til at drøfte dagens Madværksted med de børn, som har været med. Hvordan gik det? Hvad var det sjoveste? Og var der noget, de ikke havde lyst til at smage på eller røre ved? Noter også praktiske overvejelser, som er nødvendige at tage forbehold for fremover. Det er også en god idé at dokumentere Madværkstederne med citater fra børnene og billedcollager. Evalueringer kan desuden give mulighed for at fortælle nogle historier til kolleger, forældre og børn, som beskriver nogle konkrete eksempler på, hvad børnene har fået ud af Madværkstederne. Så er der fest! Som afslutning på et forløb kan I arrangere en fest, hvor forældrene inviteres til en smagsprøve på nogle af de retter, I har lavet. Dæk et fint bord og lav menukort til bordene. Men pas på ikke at gabe over for meget. Lad det være simpelt, nemt og hyggeligt. Hvordan taler I med børnene om mad? Hvis børnene spørger jer, hvad sund mad er, hvad svarer I så? Svaret er vel, at det ikke kan siges så enkelt. Gulerødder er sunde, men spiser man ikke andet, kommer man til at mangle nogle væsentlige næringsstoffer, vitaminer og mineraler i kroppen. Det er selvfølgelig vigtigt, at børnene lærer sunde vaner, men det er nødvendigt at slippe kontrollen en smule, hvis man vil undgå at gøre børnene madforskrækkede. I stedet for konstant at fortælle børnene, hvad sund mad er, eller kontrollere hvor meget eller lidt de

32 32 Guide til Madværksteder spiser, kan det være en god idé at fokusere på at lære børnene at nyde maden. Mange børn er nysgerrige og stiller spørgsmål. Tag udgangspunkt i deres interesse, og tal f.eks. med børnene om smag frem for kalorier. Skulle I møde nogle spørgelystne børn til Madværksteder, så følger herunder nogle typiske spørgsmål og svar. Hvad vil det sige at spise varieret? Hvis man skal spise varieret, skal man spise både kød, fisk, groft brød, ris, kartofler, grøntsager, frugt, æg, fedtstoffer, mælkeprodukter og ost. Det er spændende at spise mad, der er farverig, fordi det giver flere smagsoplevelser, og ser indbydende ud. Naturlige farver er også et godt signal fra naturen om, at maden har et højt indhold af visse vitaminer. Man kan derfor bruge farverne til at skabe en varieret kost og dermed gode madvaner. Det er en fordel, at børn kender de forskellige grupper af fødevarer og ved, at grøntsager er mere end tomater og agurk, men også er grønne blade og knolde, eksempelvis spinat og rødbeder. Hvad vil det sige at være kræsen? Nogle børn er mere vagtsomme i forhold til at smage nyt end andre. Det hænger måske også sammen med deres nysgerrighed over for andre ting eller mangel på samme. Det er ikke ualmindeligt, at man i perioder i livet er mere eller mindre åben over for nye ting. Lad være med at bruge for meget tid og energi på kræsenhed. Accepter, at der er nogle ting, børnene ikke bryder sig om, men det skal heller ikke tage overhånd, så de rynker på næsen af hvad som helst. Det bedste råd er at skabe en god stemning omkring maden, hvor børnene inviteres til at smage uden at blive presset til det. Som pædagoger er I også rollemodeller for børnene, så jeres holdning til maden er vigtig. Kritiserer de voksne maden, vil børnene hurtigt lære at gøre det samme. Spørg Google I kan stille jer selv mange relevante spørgsmål, der kan hjælpe til at få styr på råvarer, tilberedning og meget andet: Hvorfor skifter kødet farve, når det bliver stegt? Hvorfor bliver æbler brune, hvis de ligger for længe? Hvorfor bliver mælken sur og klumpet? Hvorfor får gær brød til at hæve? I behøver ikke vide alt om mad. Der er mange gode svar at finde på internettet, og det kan være sjovt at undersøge sammen.

33

34 34 Guide til Madværksteder Hvordan opleves måltidet? Mange har sikkert prøvet at drikke eller spise noget på en ferie, som smager så fantastisk, at vi tager noget af det med hjem. Hjemme og under helt andre forhold drikker eller spiser vi det samme igen og oplever, at det smager anderledes. Der er nemlig mange forskellige forhold, der har betydning for, hvordan vi oplever maden og måltidet. Det viser modellen på næste side. To måltider kan i princippet være fuldstændig identiske, men det har stor betydning for vores oplevelse og nydelse af måltidet, om vi nyder det på en solskinsdag i skoven sammen med mennesker, vi holder af, eller alene på en grå regnvejrsdag i en institutionskantine. Maden er den samme, men omstændighederne er forskellige. Det er vist nederst i modellen under hvor, hvornår og med hvem vi spiser maden. Det vi nogle gange kalder vores smag kan kun delvist forklares med det, der foregår inde i vores mund, når vi spiser noget. Det er også i høj grad vores kultur, familie og sociale baggrund, der er med til at afgøre, om vi synes, noget er lækkert eller ej. Kender vi maden i forvejen? Hvornår smagte vi den første gang? Det fokuseres der på i cirklen mig og min smag, som er øverst i modellen. Selve maden spiller selvfølgelig også en rolle. Ligner maden noget vi kender er slikket f.eks. formet som flagermus, pastaen som bogstaver eller er croissanten pludselig rund som et rundstykke? Lod vi os lokke af et ø-mærke eller en opskrift på indpakningen? Hvem har lavet maden er det en i familien eller ukendt personale i et institutionskøkken? Er der tænkt over anretningen af maden? Er maden farverig? Spiser vi den af paptallerkner eller kongeligt porcelæn? Det er nogle af de forhold, som firkanten i midten af modellen viser.

35 Guide til Madværksteder 35 Sådan opleves måltidet Hvad siger mit land Hvad siger mine venner Hvad siger min familie Mig og min smag Har jeg smagt det før Hvad ved jeg om maden ØJNE MUND NÆSE ØRER HÆNDER Hvem har lavet maden Er maden som den plejer Ligner maden noget Hvad siger etiketten Maden Er der andet mad Hvordan spiser vi maden Hvordan ser maden ud Hvor spiser jeg Hvem spiser jeg med Hvornår spiser jeg

36 36 Guide til Madværksteder Leg med maden Normalt er det ikke tilladt at lege med maden, men børnene kan faktisk lære meget af at eksperimentere med råvarer. Det kan både styrke deres kreative evner og sunde madkultur. Måske får nogle endda større interesse for at udforske maden og at være med i køkkenet. Har I grøntsager i overskud, som evt. er blevet lidt bløde eller rynkede, kan I bruge dem til et kunstnerisk Madværksted. Det kan også være, at der er ventetid før maden er færdig, som kan udnyttes til at være kreativ. Snup de sidste par grøntsager til at lave kunstværker med grøntsagstryk. I kan f.eks. lave en smuk dug eller løber til bordet. Du skal bruge: Voksdug Grøntsager, f.eks. kartofler, rødbeder, citroner, appelsiner, løg, tomater Urtekniv Køkkenrulle Akryl- eller gouachemaling i grundfarverne Små beholdere til at blande farver i, f.eks. engangskrus Små, flade pensler Papir eller stof til at male på Pap- eller træplader og nåle til at sætte trykkene op på og med. Læg voksdugen på bordet og inddel bordet i tre stationer. 1. Grøntsager, kniv og køkkenrulle. Her skæres grøntsagerne over på langs eller tværs og evt. med mønstre. Grøntsagerne duppes tørre. 2. Maling, beholdere til at blande farver i og pensler. Her pensles farve på grøntsagernes skæreflader. 3. Papir/stof, pap-/træplader og nåle. Her trykkes på papir eller stof med de malede grøntsager. Husk også at have plads til at lægge de færdige tryk til tørre.

37

38 6 Vil du vide mere? Internetadresser 2 gange om ugens oversigt over fisk og skaldyr i sæson Alt om Kosts anbefalinger til kost til børn og unge Fødevarestyrelsens idékatalog Mad og måltider i klubber hvorfor og hvordan mad-og-maaltider-i-klubber-hvorfor-og-hvordan-idekatalog/ Sæson En samling af opskrifter med årstidens frugt og grønt Økologisk Landsforenings oversigt over frugt og grønt i sæson - Holbæk Kommune https://www.holbaek.dk Film om Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune https://www.youtube.com/watch?v=ul_ajrd8t50 Film om Madværksteder i SFO og klub i Roskilde Kommune https://www.youtube.com/watch?v=4wlokspb2nw Manual til Madværksteder i Roskilde Kommune Evaluering af Madværksteder i SFO og klub i Roskilde Kommune

39 Guide til Madværksteder 39 Kontaktliste I er velkomne til at kontakte projektgruppen og pædagogerne, som har deltaget i projektet. Navn Telefon Engskovskolens SFO Thomas Brauner Frank Møller Pia Andersen Linda Sølvmose Anni Alvira Jepsen Ø&KO Jakob Ørstrup Holbæk Kommune, Sundhedsafdelingen Birgitte Schwabe Madkulturen Elin Witschas Emma Ter-Borch Guiden er udarbejdet af Emma Ter-Borch fra Madkulturen i samarbejde med Birgitte Schwabe fra Holbæk Kommune. Opskrifterne er udviklet og samlet af Frank Møller, Pia Andersen, Linda Sølvmose, Anni Alvira Jepsen og Jakob Ørstrup

40

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Madværksteder for ældre

Madværksteder for ældre Madværksteder for ældre Planlægning og praktik Marts 2014 Forord Måltidet har ofte en helt central rolle som samlingspunkt om både det at nyde den gode mad og hinandens selskab. Sådan er det hele livet.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter

Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Mandag; Fuldkorns spaghetti Carbonara og salat med ærter Carbonara - Det skal du bruge: 1 ps fuldkornsspaghetti ca. 500 gram, koges 1 minut mindre end angivet på pakke 5 skiver bacon 2 stk. nye små gulerødder,

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber.

Når torskerognen har stegt ca. 1 minut, smuldres og vendes den med persille, saft af citron og salt og peber. Madplan for uge 8 Mandag: Omelet med persille, torskerogn og kartofler og porrer: Til 4 personer 8 æg 60 g mælk 20 g smør 300 g torskerogn, skåret i skiver og ristet 2 store håndfulde frisk persille, plukket

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta

Læs mere

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer Go mad med Holm: Madplan for uge 18 Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 700 g kartofler, kogte 250 g gulerødder, kogte 100 g smør 900 g hakket oksekød 2 løg, finthakket

Læs mere

Rose. Forside. Lækre opskrifter med danske kyllingelår

Rose. Forside. Lækre opskrifter med danske kyllingelår Rose Forside Lækre opskrifter med danske kyllingelår Kylling med muligheder Rose Poultry er en af Nordeuropas førende leverandører af dansk fjerkræ. En position vi har gjort os fortjent til gennem mange

Læs mere

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Salat og dressing Dressing Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g. Færdigkøbt dressing Fedtfri dressing eller dressing med max. 5 % fedt. Dressingpulvere beregnet til omrøring med olie eller creme

Læs mere

Kostplan - uge 40. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 40. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 40 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød

Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød Madplan for uge 26 Mandag; Omelet med danske ærter, squash og feta ost. Tomatsalat med friske krydderurter og ristet rugbrød 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør ½ kilo dansk ærter 1 stk. frisk Squash Kom

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boller i karry Pastaruller Wok med Stegte med ris og med broccoli oksekødsstrimler

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2 Eriks Mad og Musik Tema:.0. 0 Parmesan snacks 0 g revet parmesan spsk. olivenolie 0g hvedemel æggehvider Blend alle ingredienser. Smør dejen ud på bagepapir og form som kiks. Bag kiksene i ovnen ved 0

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tomat suppe Chili con Rodfrugtratatouille Karbonader Fisk pakket i med Carne med spidskål parmaskinke hvidløgsbrød

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

KOSTPLAN - UGE 20. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

KOSTPLAN - UGE 20. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson KOSTPLAN - UGE 20 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011

LET S MEAT. Grillet svinelårtunge på urtekål SVINEKONGRES 2011 Grillet svinelårtunge på urtekål Grillet svinelårtunge 3 tsk fennikelfrø 3 tsk fint salt 3 tsk fint rørsukker 3 svinelårtunger (1125 g) Urtekål 1200 g spidskål 1 bundt brøndkarse (150 g) eller 2 potter

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester 2. påskedag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Grov pizza med Urtefrikadeller Laksebøffer Porre-løgsuppe Krydder-

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Skinketortilla med sennepscreme

Skinketortilla med sennepscreme Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

MORGENMADSFORSLAG fase 1

MORGENMADSFORSLAG fase 1 MORGENMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du morgenmadsforslag. Hent inspiration og sammensæt selv dine egne måltider. Lige nu handler det om at spise 5-6 måltider dagligt og spise grønsager til

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere