88 Nummer 14 september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "88 Nummer 14 september 2013"

Transkript

1 Dialogen og nysgerrigheden om det lille barns udvikling til læser Caroline ehested, cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur, master i børnelitteratur og lektor i dansk, UCC. Børn kommunikerer aktivt med omverdenen allerede fra fødslen. Nordisk og amerikansk forskning viser, at denne begyndende dialog med de nære relationspartnere har stor betydning for barnets udvikling som læser. Artiklen præsenterer nogle af disse forskningsresultater, som viser, at det lille barn er i stand til at indgå i samtaler omkring bøger, inden det er i stand til at læse, og at de voksne omkring barnet spiller en meget stor rolle i forhold til at føre barnet ind i en læsekultur. Lytning og dialog danner grundstenen for barnets tidlige læsning. At skulle anskue et barn i alderen 0 4 år som nogen egentlig læser falder måske mange svært. Især hvis det, man forbinder med læsning, er afkodning af ord og bogstaver til en sammenhæng altså det, vi omtaler, som at barnet har knækket læsekoden. Det lille barn i dagtilbuddet er ikke i stand til at afkode bogstaverne og læse tekster endnu, men faktisk er det i fuld gang med at udvikle sig som læser, allerede fra det bliver født det øver sig nemlig i at afkode både tekst og fortælling, og det er i stand til at indgå i dialog om de læste tekster. Ikke læst af barnet selv, men formidlet til barnet af en voksen. Lytning og dialog er således barnets vej til læsning. Dialogen er, som det senere vil blive beskrevet, yderst vigtig i forhold til det at lære sig at forholde sig til og lære at læse tekster derfor bliver det vigtigt at acceptere, at det lille barns læseudvikling både er noget, der sker gennem øjne og ører gennem dialogen om teksten, gennem den voksnes oplæsning af tekst og gennem barnets egen afkodning af billederne i teksten. Det lille barn i dagtilbuddet er ikke i stand til at afkode bogstaverne og læse tekster endnu, men faktisk er det i fuld gang med at udvikle sig som læser, allerede fra det bliver født Den voksne, barnet og billedbogen Det særlige ved børnelitteratur er, at det er litteratur, der har barnet som sin modtager og er formidlet af voksne. Det er ofte voksne, der vil barnet noget med litteraturen eksempelvis opdrage barnet, lære barnet noget om verden eller give barnet et møde med kunsten og et særligt æstetisk udtryk. I den kategori af børnelitteratur, hvor barnet har knækket læsekoden og selv er i stand til at læse teksterne, er det voksne formidlere: forfatteren, redaktøren og evt. boghandler, bibliotekar eller forældre, der låner, udlåner og sælger bogen. Når man taler om litteratur til det lille barn, er der et formidlingsled mere som er af rigtig stor betydning for det lille barns udvikling af kendskab til bøger og læsning og det er den voksne, der formidler verbalteksten for barnet. Derudover udgør billeder et meget vigtigt element i formidlingen af litteratur til små børn. Nina Christensen fra Center for Børnelitteratur AAU arbejder i sin afhandling Den danske billedbog med følgende definition på billedbogen, som også er udgangspunktet for denne artikel: 88 Nummer 14 september 2013

2 Billedbogen er en bog, der enten i samspil mellem tekst og billeder eller gennem billeder alene formidler et fiktivt narrativt forløb, fortalt (også) med barnet som implicit læser, og i udgangspunktet ofte produceret til en fortællesituation, hvor teksten læses højt for barnet. Inden for denne definition på billedbogen vil barnet møde flere forskellige genrer af billedbøger. En genreinddeling, der ofte også er fulgt af en form for progressiv tænkning, således at barnets udvikling følges af ændringer i genren ofte således at barnets kognitive udvikling følges af færre billeder og mere tekst for til sidst at nå dertil, hvor barnet ikke har brug for billedstøtte. 1 I artiklen Fiktion for begyndere drøfter Nina Christensen billedbogens genre som begreb og diskuterer, hvorvidt den tænkning, som hidtil har været gældende, og som har dannet præcedens for, hvorledes vi taler om billedbøger for små børn, stadig bør være gældende. Den omtalte præcedens beskrives af Torben Gregersen i artiklen måbørnsbogen, hvor han taler ud fra følgende kategorisering: Pegebog Billedhistorie Billedbog Illustreret småbørnsbog En kategorisering, der skal tænkes progressivt fra massiv billedstøtte og næsten ingen tekst, til meget lidt billedstøtte og megen tekst. Nina Christensen argumenterer i sin artikel for, hvorledes denne præcedens kan udfordres med et historisk blik. Nina Christensen viser, hvorledes billedbøger for mindre børn har udviklet sig fra at være billeder, der anviser ord til at være små narrative fortællinger, hvor børn og voksnes personligheder og psykologi anvises og udfordres. Nina Christensens nye bud på en ny genreinddeling af bøger til mindre børn er følgende: Pegebøger: bøger med billeder af objekter uden narrativt forløb, der primært har en sprogindlærende funktion. Bøger for små børn med repetitive narrative forløb, der introducerer barnet til de mest simple narrative strukturer og en handlingsorienteret persontegning. Konflikt- og personorienterede narrativer, der med tematik, persontegning og beskrivelse af en forandring, erkendelse eller konflikt omkring hovedpersonen, gør det nærliggende at læse værkerne i lyset af forestillinger om litteratur i et dannelsesperspektiv. Forskellen mellem disse to måder at anskue billedbogsgenren på handler også om, hvordan man har anskuet det lille barn som læser. Den første måde handler om, at læsekoden er knækket, når billedstøtten kan fjernes, og at læsning af bøger handler om at skulle tilegne sig først verbalsproget og senere skriftsproget. Med Nina Christensens læsning af genren kommer der er andet syn ind på det lille barn som læser. Barnet skal kunne finde umiddelbar genkendelse fra sit eget liv i fortællingerne. Bogens illustrationer bliver et lige så vigtigt element i læseprocessen som teksten, og dialogen om fortællingen og personerne i den kommer i centrum for læseprocessen ikke nødvendigvis udvidelsen af ordforrådet og det at få en erfaring med det skrevne sprog. amtidig viser Nina Christensens genreinddeling også en progressionstænkning over barnets narrative udvikling. Øret og øjnene At gå ind på billedbogens præmisser som litteratur for det lille barn betyder også, at man er nødt til at forholde sig både til verbalteksten og illustrationen som et samlet udtryk. Den svenske forsker Kristin Hallberg kalder dette for ikonoteksten og ser hele teksten som en interaktion mellem visuelle og verbale tegn 2. Billedbogens fortælling kommer først til udtryk, når man samler både illustrationerne og verbalteksten. Illustrationerne er nemlig ikke altid blot støtte til verbalteksten, men kan også udvide tekstens udsagn eller endog stå i modsætning til det, teksten udtrykker. Der har været en forestilling om, at børn havde en intuitiv tilgang til billeder og ikke skulle have støtte til at læse dem. Det er dog ikke altid tilfældet. Det er ikke kun i forhold til at lære sig at læse og forstå narrative figurer, at formidlerne/oplæseren spiller en rolle, også i forhold til læsning af illustrationerne viser den voksne vejen for det lille barn med støtte gennem dialogen. Det er således vigtigt at se det lille barns læsning som noget, der foregår gennem både øret og øjet Nummer 14 september Nummer

3 Ifølge den tyske forsker Jens Thiele 3 har små børn svært ved at afkode realistiske billeder de er meget konkret læsende. Hvis et barn f.eks. ser et foto af en ko, hvor kameravinklen gør, at man ikke kan se det ene ben, vil det opfatte, at koen kun har tre ben. Derimod har børn meget lettere ved at læse abstrakte illustrationer. ammenfattende kan konstateres, at børn læser billeder bogstaveligt og ekspressivt og relaterer alt til deres egen person. Derudover vil børns interesse ofte samle sig om detaljer og enkelte billedscener og mindre om helheden (Thiele 2003). At barnet relaterer alt til egen person, er en vigtig præmis i læsning med det lille barn, som den voksne bør tænke på i dialogen om teksten. Dette vil jeg komme ind på i et senere afsnit. I forhold til læsning af illustration og tekst er der en stor forskel på, hvorledes den voksne og barnet læser tekster. Den voksne vil ofte være optaget af helheden og mere orienteret mod først at læse verbalteksten og dernæst koble illustrationen til den information, der er givet i verbalteksten. Derudover er den voksne ofte optaget af at få sammenkædet hele den narrative struktur og forsøge at gennemskue plottet. Barnet derimod er, som nævnt i citatet, optaget af at se detaljer og i første omgang afkode billedet i sig selv. Dette gør noget ved formidlingssituationen og ved det tempo, der læses op i der skal gives ro til, at barnet kan afkode og aflæse billederne på sine egne præmisser. Det er ikke kun i forhold til at lære sig at læse og forstå narrative figurer, at formidlerne/oplæseren spiller en rolle, også i forhold til læsning af illustrationerne viser den voksne vejen for det lille barn med støtte gennem dialogen. Det er således vigtigt at se det lille barns læsning som noget, der foregår gennem både øret og øjet. Dialog Birgit Kirkebæk omtaler i sin artikel Det nye spædbarnsparadigme og dets betydning for specialpædagogisk praksis et paradigmeskift inden for kommunikation med spædbørn. Et skift der går fra at anse barnet som et individ, der ikke forholder sig til omverdenen, men langsomt socialiseres ind i kulturen til at anse det lille barn for at være kompetent til allerede fra fødslen at indgå i en form for dialog med forældrene. Barnet udbygger fra begyndelsen sin evne til at kommunikere med omverdenen, og for at barnet kan bygge videre på sin spæde erfaringer med dialog, er det vigtigt, at der er respons fra forældrene. Dette gælder også i forhold til en samlet forståelse af ikonoteksten, hvor det kan være nødvendigt, at den voksne støtter barnet i forståelse af billedet og dernæst kobler det til den læste tekst. Kommunikation som turtagning At læse op for et lille barn handler om at indgå i en dialog med barnet om det, der sker i bogen om handlingsforløbet, som det udspiller sig i både billeder og tekst og der skal være tid til, at barnet selv kan komme med fortællinger om egne erfaringer. Med billedbøger, der har et repetitivt narrativt forløb, eller hvor konflikter er bærende for forløbet, kræver samtalen af barnet, at det er i stand til at indgå i der-og dasamtaler altså samtaler om ting og personer, der ikke er konkret tilstede, men som er uden for tid og rum Gennem det tidlige samvær og den tidlige dialog med moderen eller faderen udvikler barnet sin evne til turtagning, hvor barnet og den voksne skiftes til at tale og lytte. Opmærksomheden er i begyndelsen rettet mod ansigter og den nære kontakt, men langsomt rettes opmærksomheden mod noget uden for det tætte samvær. Moderen retter eksempelvis sin opmærksomhed mod en mobile over puslebordet og får den til at bevæge sig ved at puste til den. Moderens øjne går fra barnets til en genstand uden for de to, og barnets øjne vil følge hen, hvor moderens opmærksomhed er mod mobilen over puslebordet. Denne evne til at indgå i samtaler og til at rette en fælles opmærksomhed mod noget uden for symbiosen mellem moderen og barnet er også det, barnet langsomt lærer at mestre i en oplæsningssituation. Dialogen i højtlæsningen Dialogen om pegebøger fordrer af barnet, at det er i stand til at have en her-og-nu-samtale altså en samtale om konkrete ting og personer, der er afbildet på billederne. Med billedbøger, der har et repetitivt narrativt forløb, eller hvor konflikter er bærende for forløbet, kræver samtalen af barnet, at det er i stand til at indgå i der-og da-samtaler altså samtaler om ting og personer, der ikke er konkret tilstede, men som er uden for tid og rum. Derved trænes barnet til 90 Nummer 14 september 2013

4 Nummer 14 september Nummer

5 at gå ind på fiktionens præmis at samtalen handler om noget, der ikke er til stede i konkret form. Og dog for det er en stor motivation (også) for børn, at det, der læses om, er genkendeligt og kan relateres til barnets selv. Yngre børn forholder sig, som også tidligere nævnt, til et indhold, der er tæt på egen erfaringsverden. Det er det, der motiverer dem for at læse/lytte til teksten og indgå i en dialog om den. Mere erfarne læsere har ikke på samme måde et behov for at kunne koble så direkte til egen erfaringsverden for at kunne samtale om og sætte sig ind i teksten. Igen hænger dette sammen med ovenstående om barnets sprogbrug er kontekstafhængigt (her-og-nu-samtaler), eller om de er i stand til at mestre dekontekstualisering (der-og-da-samtaler). Ingeborg Mjørs (ph.d. fra Universitetet i Bergen og første amanuensis ved højskolen i Bergen) forskning har vist, at oplæsningssituationen med forældre og små børn hviler på forældrenes kendskab til barnet, og at forældrene netop er i stand til at gøre teksten meget erfaringsnær for barnet. Forældrene er så at sige bindeleddet mellem teksten/billedet og barnets erfaringsverden. Forældre som formidlere Ingeborg Mjør 4 lader sine forsøgspersoner læse op af Jeppes ut af Barbro Lindgren, og disse oplæsningssituationer af forældre og 1½-2 årige børn viser, hvor meget forældrene støtter barnet i en forståelse af indholdet i tekst med mimik, udpegning og øjenkontakt. Hvis der eksempelvis er et billede af en sut i bogen, kan dette ske ved at moderen i oplæsningssituationen kigger på sit barn, der måske også har en sut i munden, og peger på sutten i barnets mund og siger ligesom din sut. Eller, hvis protagonisten i fortællingen hopper i sengen, ved at forælderen laver hoppebevægelser. Eller ved at forælderen vinker og siger farvel, når personer i fortællingen siger farvel. Ingeborg Mjørs undersøgelse viser også, at højtlæseren til tider adapterer omformer både indhold og plot for at gøre det mere vedkommende eller forståeligt for barnet. Eksempelvis ændrer nogle af højtlæserne tekstens udtryk DUM HUND 5 til en hund eller en stor hund. Efterfølgende interview viste, at forældrene bl.a. ikke ønskede at gøre deres børn bange for hunde. Højtlæserne tog altså udgangspunkt i barnets følelser og erfaringsverden. Jo mere kendskab oplæsningspersonen har til barnet, der lytter, desto mere sensitiv vil oplæseren være og kunne respondere mere på barnets verbale ytringer, når barnet peger, ler eller ændrer ansigtsudtryk i forhold til bogens billeder og oplæste tekst. Responsen i denne kommunikationssituation, som oplæsningen er, er vigtig for, at det lille barn føler motivation og nysgerrighed for at gå i dialog om de læste tekster. Narrativ kompetence og fiktionskompetence Det er ikke kun i forhold til erfaringsverden og motivation, forældrene spiller en stor rolle i dannelsen af en læser. Forældrene støtter også barnets fornemmelse for strukturerer i bogen og for handlingsforløbet. om nævnt udvikler barnet løbende en forståelse af, at fortællingen kan ske uden for en konkret tid dette sker ved, at barnet udvikler en forståelse for tid for en fortid, en nutid og en fremtid, en simpel narrativ struktur. Det, der driver handlingsforløbet frem, sker som et samspil mellem tekst og billeder og ofte lægges der op til spænding i fortællingen ved at lade noget interessant foregå på næste side, således at barnet skal bladre for at finde frem til det spændende. Denne opbygning af spænding er oplæseren også med til at støtte op om ved at spørge hvad tror du så, der sker således at barnet bliver aktiveret til at tænke ind i en narrativ struktur, tænke ud af her-ognu-samtalen og ind i der-og-da-samtalen. Dialogen understøtter således barnets opbygning af sin narrative kompetence altså forståelse af sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Cathrine now (Professor of Education, Harvard Graduate chool of Education) og Anat Ninio (Professor Emeritus The Hebrew University of Jerusalem) har opstillet syv regler, som udgør en kontrakt mellem tekst og læser/lytter, men som også udgør en opdragelsesproces i forhold til konventioner omkring bøger og oplæsning. Barnet opdrages gennem oplæsningssituationen til at underlægge sig disse regler for at kunne indgå i en læsepraksis: 1. Bøger er til at læse i ikke til at lege med eller bide i. 2. Bogen sætter dagsordenen samtalen handler om, hvad der sker i bogen. 3. Objekter på bogens billeder er ikke ting i sig selv, men repræsenterer tingene. 4. Den voksne navngiver tingene, mens barnet kigger 92 Nummer 14 september 2013

6 på billedet. 5. tatiske billeder indebærer en proces eller handling. 6. Begivenheden i teksten optræder uafhængigt af den virkelige tid. 7. Bøger skaber deres eget univers de er en fiktion. Det, barnet lærer ved at underlægge sig disse regler, er, at fiktion ikke er virkelighed fiktion består af tegn, der kan være mangetydige. At kunne mestre der-og-da samtaler og at kunne underlægge sig ovenstående regelsæt er at forstå, at det, der foregår i fiktionen, ikke er virkelighed, men gengiver en virkelighed. Barnets fiktionskompetence udvikles således også gennem dialogen om bøgerne. Læseleg læsepraksis Barnet inddrager historierne i sine lege, hvilket bl.a. Eva Gulløv (ph.d. i antropologi. Lektor DPU) har vist med sine observationer fra danske daginstitutioner. Historierne og fortællingerne fra bøgerne bliver til et referencefællesskab for dem, der har hørt de samme fortællinger, og de kan fungere som en form for lager, børnene kan vælge ud fra og lege videre på. Det, der også sker, når barnet er trygt ved oplæsningssituationen er, at barnet bliver i stand til at modellere den voksne oplæser. Barnet vil kopiere og efterligne den voksnes adfærd i oplæsningssituationen og overføre dette til legeuniverset, hvor børn konstruerer læselege 6. De vil tage en bog, som de er trygge ved, både i forhold til handlingsforløb, verbaltekst og billeder, og så vil de vælge en (ofte yngre) medleger, der kan agere barnet i oplæsningssituationen. Det ældste barn vil læse op og føre en dialog om billederne med det barn, der lytter til fortællingen. Det oplæsende barn har endnu ikke knækket læsekoden, men har til gengæld knækket koden for læsepraksis. om enhver anden form for kultur er denne praksis til forhandling, og børnene vil indgå i forskellige forhandlinger om, hvordan der skal læses op, hvordan der skal tales om bøger, og hvad der skal tales om i den givne bog børn er med andre ord i stand til at have en litteratursamtale, før de er i stand til at læse teksten. Det er relationen mellem den voksne oplæser, det lyttende barn og billedbogen med både tekst og billeder, der udgør det lille barns læsning. Øjet og ørerne dialogen og nysgerrigheden Dialog er den tidlige læsning Det, der kendetegner det tidlige barn som læser, er især dialogen og nysgerrigheden i forhold til teksten. Det er også udvikling af viden om konventioner omkring læsning og tekst samt en forståelse og bearbejdelse af det læste via leg. Artiklen her har kastet en masse forskellige optikker på læsning med det lille barn. På billedbogen som genre, på relationen og dialogen mellem barn og oplæser og på de kompetencer, der udvikles gennem dialogen om litteraturen. For at kunne udvikle sig som læser er det ikke nok at kunne skelne bogstaver fra hinanden, man må også have en forståelse for, hvad det er, der udgør fiktioner, og man må have et sprog at tale om fiktioner på. Alt dette styrkes i de tidlige dialoger om litteratur. Derudover viser artiklen, hvorledes barnet socialiseres ind i konventioner omkring læsning. om det er nævnt i min artikel Familyliteracy læsepraksis i familien kan man dog ikke forvente, at alle børn bliver støttet i denne udvikling af forældre. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner er opmærksomme på at gå i dialog med det lille barn om tekster og at styrke barnets narrative kompetencer og fiktionskompetencer. Det er vigtigt for lysten til at læse, at barnets nysgerrighed over for bøgerne bliver mødt med en dialog af den voksne. Der er meget udover kendskabet til selve bogstav, ord og tekst, der skaber en lille læser. Det er relationen mellem den voksne oplæser, det lyttende barn og billedbogen med både tekst og billeder, der udgør det lille barns læsning. Øjet og ørerne dialogen og nysgerrigheden. Referencer Bundgaard, Helle & Eva Gulløv (2008): Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag. Christensen, Nina (2003): Den danske billedbog Teori, analyse, historie. Roskilde Universitetsforlag. Christensen, Nina (2010): Fiktion for begyndere: Narrativ forløb og karakterer i nordisk billedbøger for små børn. I Nordic Journal of ChildLit Aesthetics, vol. 1. Christensen, Peter Hallgård (red.) (1997): Det narrative. Fra metapsykologi til puslebord. I krifter fra Center for måbørnsforskning, nr. 9. Kroghs Forlag A/. Gregersen, Torben (1969): måbørnsbogen. I vend Nummer 14 september Nummer

7 Møller Christensen (red.): Børne- og ungdomsbøger. Problemer og analyser. Gyldendal. Hoel, Trude (2008): Barns tidlige lese- og skriveutvikling. I Les for meg Pliis! om barn, litteratur og språk. ABM-skrift nr. 47. Hoel, Trude m.fl. (2011): Læsefrø. progstimulering gennem læseaktiviteter i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag. Kirkebæk, Birgit (1998): Det nye spædbarnsparadigme og dets betydning for specialpædagogisk praksis. Vikom. Larsen, Marianne Eskebæk (2006): Børnelitteratur og læreplaner. I Nedslag i børnelitteraturforskningen, nr. 7. Roskilde Universitetsforlag. Mjør, Ingeborg (2008): Kvalitetar i den tidlege høgtlesinga. I Les for meg Pliis! og barn, litteratur og språk. ABM-skrift nr. 47. Mjør, Ingeborg (2013): Frå Apan fin (1999) til Hej då, lilla apa! (2008). I Nordic Journal of ChildLit Aesthetics, vol. 4. ehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst & øn. ehested, Caroline (2012) Familyliteracy læsepraksis i familien. I Viden om læsning nr. 12. Nationalt 94 Nummer 14 september 2013

8 Videncenter for Læsning. now, Catherine og Anat Ninio (1986): The Contracts of Literacy: What Children Learn from Learning to Read Books. I William H. Teale and Elizabeth ulzby (red.): Emergent Literacy. Writing and Reading. Ablex Publishing Corporation. olstad, Trine (2008): Læs mere. Udvikling af læsekompetence i børnehaven. Klim. 1 Dette syn på billedbogen er dog blevet udfordret i de sidste år, hvor billedbogens læser ikke mere nødvendigvis anses som værende det lille barn, der endnu ikke har knækket læsekoden, men at billedbogen eksempelvis også kan bruges til overbygningens litteraturundervisning. 2 Christensen (2003) 3 Larsen (2006) 4 Mjør (2008) 5 Mjør (2013) 6 olstad (2008) Nummer 14 september Nummer

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Børnelitteratur der udvikler 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur

Læs mere

Samtaler om bøger i børnehøjde. Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015

Samtaler om bøger i børnehøjde. Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015 Samtaler om bøger i børnehøjde Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013 Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013 1 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Anbefalinger 4 Indledning 5 Analyser og anbefalinger 5 Pædagogernes kompetenceudvikling 5 Ledelse 6 Børnenes sproglige

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn. Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010

Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn. Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010 Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010 Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur Tekstlæser, kendskab

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogisk vejledning

Pædagogisk vejledning Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Styrk hverdagssamtalen

Styrk hverdagssamtalen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Målet med kampagnen er:

Målet med kampagnen er: SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Hvorfor overhovedet læse højt?

Hvorfor overhovedet læse højt? Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Gentofte 25. oktober 2012 1 Præsentation Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur Master i børnelitteratur Seminarielærer siden 1999 Læseprojekterne:

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Hvad litteraturen stadig kan?

Hvad litteraturen stadig kan? Hvad litteraturen stadig kan? Oplæg på Konferencen Dansk Løfter DPU marts 2010 DPU. AU. DanmarK 1 Litteraturlæsningens styrker? Hvad bidrager litteraturlæsningen til i jeres praksis? 7 minutter DPU. AU.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Lærer Minna M. Aarup Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere