Styrk hverdagssamtalen

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som barnet formår at tale og kommunikere på i alle slags samtaler Strategier, der får barnet til at være aktivt med i samtalen, så barnet får så mange lejligheder som muligt til at bruge sit talesprog. Strategier, der hjælper med til at udvide og udvikle børns sprog, så de bruger flere ord, laver længere sætninger og fortæller flere detaljer. Strategier, der støtter børns måder at kommunikere på, og at lave små fortællinger på. 1

2 Hvilken effekt har de understøttende sprogstrategier? De understøttende sprogstrategier har en generel positiv effekt med hensyn til at støtte, at barnet udvikler tidlige talesproglige kompetencer, især tidlig sprogforståelse tidligt ordforråd sproglig kompleksitet situationsuafhængigt sprog fortællekompetence (narrativ kompetence) De 10 understøttende sprogstrategier 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt 2

3 Samtaler i hverdagen Samtaler i hverdagen er alle de samtaler, der finder sted. Både i de spontane situationer og i de aktiviteter og situationer, der er planlagt. Når barnet kommer om morgenen Når barnet siger farvel til forældrene Når barnet skal have (over-) tøj på Når barnet er på toilettet Når barnet får skiftet ble Når I laver noget, du har planlagt Når I spiser osv. Samtaler i hverdagen - rutinesituationer Er der hver dag - et fast øverum Er forudsigelige begivenheder en kendt ramme Er genkendelige både i dagtilbuddet og derhjemme Kan give mulighed for 1-1 kontakt mellem voksen og barn Opmærksomhed på: Mulighed for gentagelser Mulighed for at bruge de samme ord i mange forskellige sammenhænge o Giver også mulighed for at introducere forældrene til de valgte ord Tid til at øve sig på det samme over længere tid og på flere sprog 3

4 Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Den sproglige rollemodel Differentiering Det sociale miljø Realistiske forventninger Alle børn har noget at byde ind med UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Børns kommunikationsstile UNIVERSITY COLLEGE 4

5 Børns kommunikationsstile Børn har forskellig kommunikationsstil Et barns kommunikationsstil har særlig betydning for at det kan indlede et samspil med andre og svare, når andre indleder et samspil med barnet Fire forskellige kommunikationsstile Den sociale Tager ofte initiativ Svarer spontant på udspil fra andre Den afventende Har lettere ved at reagere på andres udspil end ved selv at indlede et samspil Har brug for tid, specielt med mennesker barnet ikke kender særlig godt Den passive Indleder sjældent et samspil og reagerer sjældent på udspil Udviser typisk kun lidt interesse for mennesker og ting Egen dagsorden Indleder sjældent et samspil (medmindre barnet mangler noget) Lever i sin egen verden Hanen: To skal der Til, 2011 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hold gang i samtalen UNIVERSITY COLLEGE 5

6 Dekontekstualiseret Situationsuafhængigt Turtagning Barn og voksen har en samtale med minimum to ture (en tur = taler skifter) Hver tur har klar sammenhæng med den tidligere tur. Indeholder snak om en fælles aktivitet eller et objekt. Pædagogens rolle/opgave Hold samtalerne i gang Laura, Justice, dias, cfb,

7 Fra et monologisk til et (mere) dialogisk rum Monologisk Den voksne har kontrollen over ordet Dialogisk Børnenes stemmer fylder mere end den voksnes Den voksne formidler og tester kundskaber Kundskaberne skabes i dialogen Spørgsmål til børnene for at aktivere dem og kontrollere, at de er med Spørgsmål til børnene for at skabe dialog samtaledeltagerne imellem og for at skabe dialog mellem samtaledeltagerne og samtaleemnet Olga Dysthe, Autentiske spørgsmål Stil autentiske spørgsmål. Kræver, at børnene tænker sig om Svaret findes ikke på forhånd Den voksne ved ikke, hvad barnet faktisk vil svare For eksempel: Synes du, at det er en god ide, at...? Hvorfor tror du, at....? Hvad kan du bedst lide? 7

8 15 Optag Optag børnenes svar Brug børnenes svar i et ny spørgsmål Børnenes selvopfattelse højnes Børnenes opmærksomhed skærpes For eksempel: Barn: Det er godt, at vi ikke må løbe indenfor. Voksen: Hvorfor synes du, at det er godt, at vi ikke må løbe indenfor? Hvorfor synes I, at det er godt, at vi ikke må løbe indenfor? Hvorfor synes du/i ikke, at det er godt at vi ikke må løbe indenfor? 16 Værdisætning Værdsæt børnene Værdsæt barnets svar og meninger ved at bringe dem videre til de andre børn som noget, det er værd at samtale videre om Jeg bliver hørt! Værdsæt barnet ved at rose (obs ros/anerkendelse) Rosen skal være specifik! Flot mange gange - mister betydning Det, du siger der/om, er meget spændende, barnet værdsættes 8

9 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE Forenkle Give eksempel Gøre sammen Give valgmuligheder Udfordre Tydeliggøre Tilføje mere Tænke fremad Det følgende er med udgangspunkt i: Justice, McGinty, 2009 (Read It Again-PreK) 9

10 Udfordre Tydeliggøre Bed barnet om at forklare: Hvorfor noget skete Hvorfor noget vil ske Hvorfor noget er som det er Sssol, sssok, ssske. Kender du et ord, der passer til? Hvorfor valgte du det ord? Hvorfor var Alfons bange for lagnerne, der hang på tørresnoren på altanen? Vi skal ud og gå en tur. Hvad tror du, at vi kommer til at se? Nogle dyr har spidse tænder og nogle dyr har flade tænder. Hvorfor tror du, at det er sådan? Udfordre Tilføje mere Bed barnet om at: Udvide emnet Tidligere eller senere personlige erfaringer Fortæl om engang, hvor du blev meget glad. Hvor var du og hvad skete der? Hvad er der på legepladsen som man kan kravle under? Kravle over? Mmmalthe. Du begynder med mmm. Kan du finde andet her på stuen, der begynder med mmm? 10

11 Udfordre Tænke fremad Bed barnet om at forklare: Hvad der kommer til at ske Gætte på udfaldet af en aktivitet/historie Hvilke ord tror du, der er på næste side? Hvad tror du, der sker, hvis aben falder ned fra træet? Hvad tror du, at der sker bagefter? Hvordan får du det, hvis du er helt alene? Forenkle Give eksempel Giv barnet det rigtige svar ved at tilbyde en modelsætning med den rette respons Hvad rimer på hus? Mus rimer på hus. Mus hus. Hvad rimer på hus? Hvilken farve er bilen? Bilen er blå. Peter, sig Blå ) Kan du pege på løvens hale? Det er halen (peg). Silke, peg på halen. 11

12 Forenkle Gøre sammen Barnet får det rigtige svar ved at svare sammen med en anden Karl. Hus og mus rimer. Lad os sige det sammen: hus - mus Det er hestens manke. Det er et nyt ord, Pernille, hvad er det? Vi kan sige det sammen manke Luna. Hjælp mig med at pege på et ord på denne side. Forenkle Give valgmuligheder Giv Bed barnet barnet det rigtige om at svar forklare: ved at reducere antallet hvad af svarmuligheder der kommer til at ske Hvilken farve er spanden? Er den blå eller rød? Hvad rimer på hus? Hus bil, hus mus. Hvilke to ord rimer? 12

13 Observation - stilladseringsstrategier Observationsøvelse med tre personer: A, B og C. A er pædagog. B er barn i børnehaven, hvor A arbejder. A og B har en samtale i forbindelse med en aktivitet. C er observatør og skal notere, når A bruger stilladseringsstrategierne. Efterfølgende gives feedback fra observatøren, og der sparres om brugen af stilladseringsstrategierne i samtalen. Tak for i dag 13