Overflytninger fra intensiv terapi afsnit til medicinsk sengeafsnit

Transkript

1 Opgaveløsere: Tina Leth Louise Bundgaard Nielsen Christina Toft Pedersen Hold/modul: SIR13/Modul 14 Opgavetype: Bachelor Vejleder: Sisse C. Norre Antal tegn: Afleveringsdato: Overflytninger fra intensiv terapi afsnit til medicinsk sengeafsnit - Med fokus på det sammenhængende patientforløb VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Krags plads 3, 8900 Randers C

2 Resumé Formålet med denne opgave er, at undersøge hvordan sygeplejerskerne kan medvirke til at patienterne kan få et mere sammenhængende patientforløb i en overflytning fra intensiv terapi afsnit til et medicinsk sengeafsnit. Vi har anvendt en kvalitativ hermeneutisk tilgang, hvor vi har udført semistrukturerede interview med fire sygeplejersker. Resultaterne viste at de retningslinjer, der er om en overflytning fokuserer meget på de administrative opgaver og ikke så meget på information til patienten. Derudover er den information patienterne får ikke fyldestgørende og derfor kan mange patienter opleve at blive utrygge i overflytningen. Ydermere har vi fundet ud af at sygeplejerskerne ikke kender til hinandens arbejdsgange. Konklusionen på undersøgelsen er at overflytningsprocessen kan optimeres ved at sygeplejerskerne på afdelingerne arbejder tættere sammen om patienten, udarbejder en retningslinje om informationsgivningen og har mere fokus på patienternes utryghed. Abstract The purpose of this assignment is to examine how nurses can assist to a coherent patient progress in a transition process from an intensive care unit to a medical unit. We have used a qualitative hermeneutic approach. Our study where conducted through four semi structured interviews with nurses. The results showed that the guidelines that deals with transition are focusing on the administrative tasks and not on the information to the patient. In addition, the information is not adequate, and therefor experience many patients insecurity. Furthermore, have we found that the nurses do not know each other s workflow. The outcome of this could be that the patients will not experience a coherent patient progress in their transition. Our conclusion is that the transition process can be improved if the nurses at the different units work closer together around the patient prepare a guideline about information and focus more on the patient s insecurity.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembeskrivelse Samfundets perspektiv Sygeplejerskens perspektiv Dokumentation Kommunikation Patientens perspektiv Sammenhængende patientforløb Relocation stress Pårørendes perspektiv Afgrænsning Problemformulering Afklaring af centrale begreber Sammenhængende patientforløb Overflytningsprocessen Metodologi Litteratursøgning Formålet med litteratursøgningen Fritekstsøgning Inklusions- og eksklusionskriterier Databaser Kædesøgning Etiske overvejelser Videnskabsteoretisk referenceramme Hermeneutik Den hermeneutiske cirkel Forforståelse Situation Horisont og horisontsammensmeltning Undersøgelsens design... 18

4 6.4.1 Fase 1: Tematisering Fase 2: Design Fase 3: Interview Fase 4: Transskription Analysemetode Analyse Forståelsesniveau (1) Spørgeniveau (2) Synteseniveau (3) Valideringsniveau (4) Teoriniveau (5) Usikkerhed om, hvad og hvordan patienten skal informeres Patienterne kan blive utrygge og angste Uvidenhed omkring arbejdsgange og informationsniveau mellem afdelingerne Udvalgt teori Transition Kommunikation Kari Martinsen Diskussion Usikkerhed om, hvad og hvordan patienten skal informeres Patienterne kan blive utrygge og angste Uvidenhed omkring arbejdsgange og informationsniveau mellem afdelingerne Metodediskussion Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilagsfortegnelse... 49

5 1.0 Problembeskrivelse I de følgende afsnit vil vi se på de forskellige udfordringer, der kan være ved en overflytning fra intensiv terapiafsnit (ITA) til et medicinsk sengeafsnit (MSA). Vi vil belyse dette ud fra forskellige perspektiver, så vi får en bredere forståelse af problemet. Sygeplejersken vil igennem opgaven blive omtalt som hun eller hende og patienten vil blive omtalt som han eller ham. 1.1 Samfundets perspektiv I sundhedsvæsnet har man øget specialiseringen af udredelse og behandling, og derfor kan patienter opleve overflytninger mellem to afdelinger eller sygehuse. Når patienterne overflyttes, kan der være nogle udfordringer med bl.a. kommunikation og overførelse af patientoplysninger (LUP, 2016). I Danmark arbejdes der med kvaliteten i sundhedsvæsnet. Der skal være let og lige adgang for alle i et sundhedsvæsen, hvor kvaliteten er i top, og plejen og behandlingen tager udgangspunkt i patientens livssituation og behov (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015). Der er nogle udforinger i sundhedsvæsnet, og derfor er det under udvikling, hvor man fra arbejder ud fra en tredelt målsætning som består af: Forbedret sundhedstilstand i befolkningen Høj patientoplevet og erfaret kvalitet Lave omkostninger per behandlet borger (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015, s. 2) Der bliver lagt vægt på, at patienterne skal opleve sammenhængende behandling med høj kvalitet og patientinddragelse. Der skal også være mere tid til, at sygeplejerskerne kan bruge arbejdstiden på patienterne, og derved skal unødvendig registrering mindskes (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015). 1

6 I en artikel fra sygeplejersken (Kjeldsen, 2014) beskrives der, at der er forskel på, hvad fagpersoner mener, patientinddragelse er. Dette kan give nogle udforinger, da nogle mener, patientinddragelse er pjecer og informeret samtykke, mens andre mener, at det indebærer meget mere, som at lade patienten være med til at tage beslutninger om behandling, ud fra hans ressourcer og viden. Derfor er der brug for en fælles forståelse for, hvad patientinddragelse er (Kjeldsen, 2014). Selv om man har en vision i samfundet om, at gøre sundhedsvæsnet bedre og arbejde mod de samme målsætninger, ser vi, at der kan være en udfordring, i at få det udført. I en artikel i sygeplejersken (Kjeldsen & Dreyer-Kramshøj, 2015) beskriver de, om de besparelser, der bliver lavet på sygehusafdelingerne. Sygeplejerskerne mener generelt, at problemet stammer fra, at der er uoverensstemmelse mellem de opgaver, der skal laves, og de ressourcer de har til rådighed (Kjeldsen & Dreyer- Kramshøj, 2015). Vi kan se, at der kan opstå et dilemma ved, at sygeplejerskerne på den ene side skal leve op til de opsatte målsætninger og på den anden side arbejde i en hverdag, hvor manglende ressourcer og besparelser fylder rigtig meget. Det kan være et problem at få medinddraget patienterne, hvis sygeplejerskerne har travlt, og hvis de ikke ved, hvordan de skal medinddrage patienten, da der kan være uoverensstemmelser om, hvad patientinddragelse indebærer. 1.2 Sygeplejerskens perspektiv Dokumentation I en overflytning er der mange opgaver sygeplejersken skal håndtere, bl.a. dokumentation, planlægning, koordinering, information osv. (Region Midtjylland, 2016). Sygeplejersken har i sit virke pligt til at dokumentere (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2011). Dette er, fordi det er en af de væsentligste måder, hvorpå man kan sikre kontinuitet, kvalitet og sikkerhed i patientforløbet (Dansk 2

7 sygeplejeselvskab & Dansk sygeplejeråd, 2012). Dokumentationen er ligeledes et vigtigt kommunikationsværktøj for sygeplejerskerne imellem og i kommunikationen med andre sundhedsprofessionelle (Dansk sygeplejeselvskab & Dansk sygeplejeråd, 2012). Dokumentationen kan nemt komme til at fylde for meget i hverdagen (Kristensen & Christensen, 2015). Der har været meget fokus i medierne på, at sundhedspersonale bruger alt for meget tid på dokumentation, og denne tid går fra samværet med patienterne (Venge, 2014). En artikel fra denoffentlige.dk (DenOffeltlige.dk, 2014) viser, at der bliver brugt 2400 fuldtidsstillinger indenfor sundhedssektoren per år på dokumentation. Dansk sygeplejeråd belyser ligeledes, at dokumentation fylder meget i hverdagen, og at sygeplejerskerne selv mener, de bruger for meget tid på dokumentation (Kristensen & Christensen, 2015). Det kan resultere i, at dokumentationen ikke bliver udført korrekt, hvilket kan nedsætte patientsikkerheden og udviklingen. Hvis ikke der bliver dokumenteret korrekt, bliver det derfor ikke muligt at vurdere og evaluere den udførte sygepleje, og dette kan resultere i, at patienten ikke får følelsen af et sammenhængende patientforløb (Kristensen & Christensen, 2015). Når sygeplejersken skal overflytte patienter fra en afdeling til en anden, er der nogle retningslinjer hun skal følge (Region Midtjylland, 2016). I denne retningslinje er der lagt mest vægt på den dokumentation og de praktiske opgaver, sygeplejersken har i forbindelse med en overflytning. Der er ikke meget fokus på den information, der skal gives til patienten. I vores modul 13 opgave fandt vi ligeledes ud af, at sygeplejerskernes fokus lå meget på de praktiske gøremål samt dokumentation (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Vi ser, at det er et problem, at dokumentation og praktiske gøremål fylder rigtig meget i sygeplejerskens arbejde. Der er ikke meget fokus på at informere patienten om forholdene på den nye afdeling, og der bliver ikke snakket med patienten om eventuelle bekymringer, han måtte have i forbindelse med overflytningen. Vi ser, at det kan være en udfordring for patienten i 3

8 overflytningsprocessen, at han ikke bliver medinddraget og hørt, da det kan udvikle sig til at patienten bliver utryg og stresset Kommunikation Hvis patienten skal opleve en god kvalitet i hans forløb, har det stor betydning, at hans perspektiv bliver inddraget (Jørgensen K., 2014). Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken snakker med patienten om det, der skal ske (Jørgensen L., 2014). Vi mener, at kommunikationen mellem sygeplejerskerne på afdelingerne er vigtig. Sygeplejerskerne skal samarbejde om at udveksle informationer om patienten, da det er med til, at hans forløb bliver sammenhængende, når han skifter afdeling. Ifølge Leth et. al. ses det, hvordan kommunikationen til patienten om overflytningen, hurtigt blev en envejskommunikation, hvor der bliver snakket til patienten. Der blev informeret om, hvad der skulle ske, og patienten blev ikke medinddraget (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Resultatet viste, at patienterne blev utrygge i overflytningsprocessen. Vi ser derfor, at der kan være udforinger i, at få medinddraget patienten, da sygeplejerskerne ikke altid har fokus nok på dette, i en travl hverdag, hvor meget tid går med dokumentation og praktiske gøremål. Et godt kommunikationsredskab sygeplejerskerne kan bruge når de taler med patienterne og hinanden er aktiv lytning og gensvar (Jørgensen K., 2014). Dette kan være et godt arbejdsredskab til sygeplejerskerne fordi de på den måde kan sikre sig, at den givne information er forstået af modparten (Jørgensen K., 2014). Ifølge Frølund og Beedholm (Frølund & Beedholm, 2013) er, en vigtig del af overflytningen også den kommunikation, der foregår mellem sygeplejerskerne på de forskellige afdelinger. De finder frem til, at der er forskel på, hvilken information sygeplejerskerne på de to afdelinger syntes er vigtig, samt at der er forskel på de nyuddannede og de erfarne sygeplejersker. For eksempel mener sygeplejerskerne på MSA, at der bliver givet unødvendig information og sproget godt kan være i et internt fagsprog fra ITA (Frølund & Beedholm, 2013). 4

9 Sygeplejerskerne på MSA udviser også bekymring for, om patienten og de pårørende er informeret omkring forskellene mellem ITA og MSA (Frølund & Beedholm, 2013). Frølund og Beedholms studie ser overflytningen fra sygeplejerskernes perspektiv. Den ser på informationerne mellem sygeplejerskerne, og at sygeplejerskerne på begge afdelinger ikke er klar over, hvad der er relevant for hinanden at vide i en god overflytning. Artiklen belyser ikke om sygeplejerskerne medinddrager patienten i overflytningen. Den ser ikke på, hvordan sygeplejerskernes kommunikation er med patienten, hvad de selv informerer patienten om, og om overflytningen giver et sammenhængende forløb. Vi ser derfor, at der er mulighed for at undersøge dette nærmere, da vi tror, det har stor betydning for patienten, hvordan sygeplejersken medinddrager ham i overflytningsprocessen. 1.3 Patientens perspektiv Sammenhængende patientforløb En overflytning fra ITA til MSA kan være forbundet med stress, forvirring og give patienten en følelse af ikke at blive set og hørt. For at patienten kan få et sammenhængende patientforløb, er det derfor sygeplejerskens opgave at værne om patienten og dennes individuelle behov i alle henseender (Bjerregaard & Dreyer, 2014). Sundhedsvæsnet tilstræber, at patientens forløb bliver sammenhængende, da det har stor betydning for kvaliteten og effektiviteten i patientens møde med sundhedsvæsnet, at ydelserne leveres som perler på en snor (Midtjylland, 2010, s. 16). Patienterne oplever ikke nødvendigvis sammenhæng i deres forløb, da mange ting foregår på et organisatorisk plan, som de ikke har indsigt i (Midtjylland, 2010). Ifølge Bjerregaard og Dreyer er der i overflytningsprocessen i Danmark ingen tradition for medinddragelse af patienter (Bjerregaard & Dreyer, 2014). Patienterne føler sig set og hørt og oplever sammenhæng i deres forløb, når de møder nærhed, koordinering, ansvar og opfølgning fra sundhedspersonalet (Midtjylland, 2010, Martin, 2010). 5

10 Ifølge Helle Martin har patienterne forskellige meninger om, hvad et sammenhængende forløb er. Det er meget afhængigt af, hvad deres oplevelser har været under en indlæggelse (Martin, 2010). Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken bruger sit faglige skøn til at tilrettelægge en individuel sygepleje (Martinsen, 2006). Ifølge Bjerregaard og Dreyer er en overflytning en ny situation patienterne skal forholde sig til, som kan virke meget utryg, fordi de ikke selv har kontrol over situationen. Det er derfor vigtigt, at patienten bliver medinddraget og informeret (Bjerregaard & Dreyer, 2014). Dette er vigtigt, fordi patienten føler sig mere tryg, og har bedre overblik og kontrol over deres situation, hvis de bliver medinddraget i deres behandlingsforløb (Kjeldsen, 2014). Bjerregaard og Dreyers studie viser, hvor vigtig information og kommunikation er for patienterne i en overflytning. Patienterne syntes, at informationen var utilstrækkelig, og de følte ikke nærhed med personalet: Man får ingen oplysninger eller noget som helst jeg tænkte da, at de måtte da oplyse om et eller andet, men nej og jeg kunne godt have brugt lidt information fra deroppe til hertil bare kort, evt. en pjece. (Bjerregaard & Dreyer, 2014, s. 94). Ifølge Leth et. Al 2016 ses det at patienterne ikke altid oplevede nærheden fra personalet i overflytningen fra ITA til MSA. Det ses at der ikke var meget opmærksomhed på, hvad patienten udtrykte og følte i situationen. I ingen af de skyggeforløb der blev foretaget, blev der spurgt ind til patienten, hvordan han havde det og om han var klar over, hvordan vilkårene var på den nye afdeling. Patienterne blev meget urolige over den forestående forandring i deres situation (Leth, Pedersen & Nielsen, 2016). Vi tolker ud fra ovenstående, at patienterne ikke altid oplever et sammenhængende patientforløb, da de har mange forskellige oplevelser af kvaliteten i en overflytningsproces i den ydede sygepleje. Dette kan efterlade 6

11 patienten med en følelse af forvirring og ikke at være medinddraget i deres eget sygdomsforløb Relocation stress Flere studier viser, at det at blive overflyttet fra ITA til et sengeafsnit kan være stressfyldt for patienten (Bjerregaard & Dreyer, 2014, Frølund, 2010, Laustsen & Findinge, 2016, Cutler & Garner, 1995, Field, Prinjha, & Rowan, 2008). Den stress, som patienterne oplever i forbindelse med en overflytning, kaldes ifølge Carpenito for relocation stress (Carpenito, 2013). Nogle patienter kan opleve at få en form for separationsangst, når de skal forlade ITA, fordi de har fået opbygget en tillid og en relation til sygeplejerskerne (Carpenito, 2013). En af Carpenitos koncepter omkring relocation er: Relocation stress has been compared with separation anxiety as a result of separation from monitors and nurse and physician surveillance, which results in an inability to cope. (Carpenito, 2013, s. 527) Utrygheden starter allerede på ITA, hvor patienterne kan være nervøse og utrygge for den forestående overflytning og uvisheden i denne (Cutler & Garner, 1995, Bjerregaard & Dreyer, 2014). Hvis ikke sygeplejersken varetager denne utryghed, kan det udvikle sig til frygt eller angst. Inger Johanne Holst (Holst, 2009) taler om, at når man udsættes for noget uvist, som man ikke selv har kontrol over, kan man føle sig utryg, og dette kan udvikle sig til frygt eller angst. Hun definerer frygt som et vigtigt signal om fare og som vil forberede mennesket på den forestående udfordring eller trussel (Holst, 2009). Jorunn Mathisen (Mathisen, 2006) definerer angst som: Angst kan forstås som en grundstemning i mennesket, der påvirker oplevelsen af verden, det at være til, ens lod som menneske. (Mathisen, 2006, s. 286). Der er blandt patienterne og de pårørende en generel positiv holdning til at skulle overflyttes fra intensiv, fordi det betyder, at deres tilstand er i bedring 7

12 (Field, Prinjha, & Rowan, 2008, Frølund, 2010). Dette gør dog ikke deres bekymringer for overflytningen mindre, fordi de mister den kontakt, de har til sygeplejerskerne på ITA, som patienter og pårørende oplevede som noget ganske særligt (Frølund, 2010). Ifølge Leth et. al, viste det ligeledes at patienterne begyndte at udvise tegn på relocation stress, da de var meget bekymrede for, hvad der skulle ske, og om de nu kunne få den hjælp, de havde behov for på den nye afdeling (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Vi ser et problem i, at patienterne kan blive utrygge, og i værste tilfælde opleve frygt eller angst, når de skal overflyttes fra det meget overvågede og beskyttede miljø, de er i på ITA. De ovenstående studier har vist, at en overflytning kan være en vanskelig proces for nogle patienter. Derfor vil det være relevant at undersøge nærmere, hvordan sygeplejerskens rolle kan være en medvirkende faktor til at hjælpe patienterne gennem overflytningsprocessen. 1.4 Pårørendes perspektiv Ifølge Lauberg et. al. (Lauberg, et. al., 2014) er de personer, der er tættest på en, benævnes som pårørende, uanset om man er i familie eller ej (Lauberg, et. al., 2014). Sundhedsstyrelsens definition på pårørende er: Nære slægtninge, men det kan også være en god ven. Det afgørende er den faktiske tilknytning (Sundhedsstyrelsen, 2002, s. 3). Når en, man har en meget tæt relation med, indlægges på ITA, kan det være en traumatiserende oplevelse (Lauberg, et. al., 2014). Det er undersøgt, at når pårørende støttes, hjælper det patienten til en bedre og hurtigere rehabilitering. De pårørende er også blevet bedre til selv at søge viden om pleje og behandling af deres nærmeste. Der er en stigende forventning til, at både patient og pårørende bliver mere inddraget i et indlæggelsesforløb (Lauberg, et.al., 2014). Til trods for flere undersøgelser viser, at der er positiv udvikling af at medinddrage og støtte pårørende til kritisk syge, er det overraskende lidt, der er skrevet om det i landsdækkende retningslinjer. Sundhedspersonalet har derfor 8

13 en stor opgave i at skabe relation, forståelse og rum til de pårørendes deltagelse (Lauberg, et. al., 2014). I bogen Omsorgsetik i klinisk sygepleje er der lavet en undersøgelse, der viser at pårørende til patienter, der overflyttes fra ITA ikke bliver medinddraget i patientens forløb, kan de føle sig sat ud på sidelinjen. Dette kan resultere i at de ikke kan være en støtte for patienten (Lauberg, et. al., 2014). Vi ser, det kan være stor udfordring for sygeplejersken at inddrage de pårørende og at sikre at den gode relation bliver oprettet og vedligeholdt, når en patient overflyttes fra ITA til MSA. Der skal lægges stor vægt på, at patienten er i fokus, men samspillet mellem de pårørende og sygeplejersken kan forstærke den gode relation, så både patient og pårørende får en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. 3.0 Afgrænsning Vi vil i dette projekt undersøge en overflytningsproces mellem ITA og MSA. Vi har valgt medicinske patienter, fordi denne patientgruppe ofte har en længere indlæggelse på ITA. De kan derfor have været mere afhængige af den intense pleje fra sygeplejerskerne, og skiftet til MSA kan derfor virke som en stor forandring, og de kan blive utrygge, fordi vilkårene på MSA er anderledes ved bl.a. lavere normering og man skal være mere selvstændig (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Vi har udvalgt et specifikt medicinsk sengeafsnit, og vi er derfor klar over at arbejdsgangene kan være forskellige på de forskellige medicinske sengeafsnit. Det medicinske sengeafsnit er blevet udvalgt i samråd med ITA, idet det er denne afdeling de overflytter flest patienter til (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Vi undrer os over, at flere studier stadig viser at patienterne føler sig utrygge og ikke medinddraget i deres overflytninger, når en af målsætningerne fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse er: Høj patientoplevet og erfaret kvalitet (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015, s. 2), hvor man arbejder ud fra at patienten skal medinddrages og opleve sammenhæng i sit forløb 9

14 (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2011, Bjerregaard & Dreyer, 2014, Field, Prinjha, & Rowan, 2008). Vi finder det derfor interessant at arbejde med medinddragelse af patienten og det sammenhængende patientforløb i en overflytningsproces. Da der er lavet mange kvalitative undersøgelser på patienternes oplevelser af en overflytning. Vi har derfor valgt ikke at lave undersøgelsen fra patienternes vinkel, da vi ikke vil forstyrre praksis ved at interviewe patienterne, da de ofte er meget syge og derfor ikke har ret meget overskud. Vi finder det derfor mere relevant at supplere den eksisterende viden med sygeplejerskernes synsvinkler. Det sammenhængende patientforløb er en væsentlig del af patienter og pårørendes oplevelse i mødet med sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, at sygeplejersken også i en overflytning har fokus på, at patienten skal føle sig medinddraget og dermed opleve en sammenhæng i sit sygdomsforløb. Vi ser ud fra ovenstående, at det stadig er en udfordring at udføre en tilfredsstillende overflytning, hvor patienten får en oplevelse af et sammenhængende forløb. Derfor finder vi det interessant at undersøge det sammenhængende patientforløb i en overflytningsproces. 4.0 Problemformulering Ud fra problembeskrivelsen og afgrænsningen har vi udformet følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejerskerne medvirke til, at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb i overflytningsprocessen fra intensiv terapi afsnit til medicinsk sengeafsnit? 10

15 5.0 Afklaring af centrale begreber 5.1 Sammenhængende patientforløb Det sammenhængende patientforløb indeholder ifølge lægeforeningen 4 K er, Kontinuitet, Kerneydelse, Koordination og Kommunikation (Lægeforeningen, 2006). Ud fra deres beskrivelser ser vi kerneydelsen som et overordnet begreb, hvor kontinuitet, koordination og kommunikation er en del af. Det sammenhængende patientforløb er vigtigt at fokusere på, da det vil give høj faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet i patientens møde med sundhedsvæsnet (Lægeforeningen, 2006). Ligeledes arbejdes der fra med, at der bliver lagt vægt det sammenhængende patientforløb (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015). I vores opgave vil vi fokusere på, hvordan sygeplejersken medvirker til, at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb. Vores forståelse af et sammenhængende patientforløb er, at patienterne skal opleve kontinuitet i deres indlæggelse, de skal have tilstrækkelig information og føle sig medinddraget i forløbet. 5.2 Overflytningsprocessen Overflytningsprocessen forstår vi, som forløbet fra patienten vurderes klar til en overflytning til de er overflyttet og modtaget på den anden afdeling. Det indeholder informationer til patienten, selve den fysiske overflytning og informationer mellem sygeplejerskerne 6.0 Metodologi Vi vil i dette afsnit præsentere vores litteratursøgningsproces og vores etiske overvejelser. Vi vil også argumentere for valg af den teoretiske referenceramme og valg af dataindsamlingsmetode. Derudover vil vi argumentere for vores analysemetode. 11

16 6.1 Litteratursøgning Vi vil i det følgende beskrive vores litteratursøgningsproces ud fra Ester Hørmanns (Hørmann, 2015) beskrivelse af litteratursøgningsprocessen (Hørmann, 2015). Vi vil redegøre for formålet med litteratursøgningen, vores fritekstsøgning, hvilke inklusions- og eksklusionskriterier vi havde, hvilke søgetermer vi brugte i de forskellige databaser, samt vores kædesøgning Formålet med litteratursøgningen Vores formål med litteratursøgningen var at finde frem til eksisterende teori og litteratur, så vi kunne udvide vores forforståelse, men samtidig finde ud af hvad andre har skrevet om emnet Fritekstsøgning Til at starte med lavede vi en fritekstsøgning i Google, Google Scholar og på dsr.dk for at få et overblik over teori og litteratur indenfor vores emne. Vi søgte med forskellige kombinationer af bl.a. følgende søgeord: ICU, medical ward, transitions, overflytninger, intensiv afdeling, stamafdeling, sammenhængende patientforløb sygeplejerske, patient, pårørende, hospital. Ud fra fritekstsøgningen fik vi et overblik over, hvad der var skrevet meget om på emnet. Dette brugte vi til at afgrænse vores søgning til emnet omkring sygeplejerskens medvirken til patienternes oplevelser af et sammenhængende patientforløb, da dette emne ikke er særlig belyst. 12

17 6.1.3 Inklusions- og eksklusionskriterier Ud fra ovenstående fritekstsøgning og den videre litteratursøgning fandt vi frem til følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier - Litteratur der omhandler overflytninger fra intensiv terapiafsnit til stamafsnit - Dansk, norsk, svensk og engelsksproget litteratur - Tilgængeligt abstract Eksklusionskriterier - Patienter under 18 år - Litteratur ældre end Databaser Vi har lavet systematiske søgninger i databaserne: Cinahl, Pubmed, Swemed og dsr.dk. Vi har anvendt disse databaser, da disse indeholder relevante sundhedsvidenskabelige emner indenfor sygeplejen. Cinahl er valgt fra, da denne ikke gav nogle brugbare hits. Vi har bl.a. anvendt følgende søgeord: ICU, medical ward, transitions, intensive, hospital, patient, experience, procedure, communication (Bilag A) Kædesøgning Vi har lavet kædesøgninger i udvalgt litteratur og databaser. Dette har vi gjort for at være sikre på at få så meget litteratur som muligt omkring vores emne. Dette ud fra at Lindahl og Juhl beskriver, at man ikke altid kan være sikker på, at søgningerne har frembragt tilstrækkeligt materiale (Lindahl & Juhl, 2016). 6.2 Etiske overvejelser Vi er som studerende forpligtet til at overholde de etiske og juridiske retningslinjer i forbindelse med dataindsamlingen i denne opgave (Via University College, 2013). I vores opgave er disse retningslinjer rettet mod sundhedspersonalet, da det er sygeplejersker, vi interviewer. Vi har indhentet 13

18 tilladelser til gennemførelsen af interviewene hos afdelingssygeplejerskerne på begge afdelinger. Når man indsamler data, er man altid omfattet af Persondataloven nr. 429 af 31/05/2000. Herunder gælder bl.a. at personoplysninger ikke må kunne identificeres hverken direkte eller indirekte (Justitsministeriet, 2000). Vi arbejder ud fra de etiske retningslinjer for sygeplejersker i norden, og følger de fire etiske principper, som handler om autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og om retfærdighed (Vorde i norden, 2003). Vi har respekteret informanternes autonomi ved, at de deltager frivilligt i vores interview. De er blevet informeret mundtligt og skriftligt om opgavens formål, problemformuleringen, og at de til enhver tid kan annullere deres deltage i projektet. Princippet om at gøre godt indebære at forskningsresultaterne kan gøre nytte (Vorde i norden, 2003). Vi ønsker med dette projekt at belyse en overflytningsproces mellem ITA og MSA. Dette har vi valgt, fordi vi oplevede nogle udfordringer i vores modul 13 opgave. Vi mener derfor, at dette projekt kan gøre nytte, ved således at sygeplejerskerne kan bruge resultaterne, så der bedre kan tages hensyn til den enkelte patient og gøre deres overflytningsproces mere sammenhængende. I vores projekt fokuserer vi på ikke at gøre skade. Informanterne er blevet informeret om, at der ingen risici er ved at deltage i projektet. Vi er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Justitsministeriet, 2014). Vi har ansvar for at håndtere dataindsamlingen samt opbevaringen af data fortroligt. De interviewede sygeplejersker er anonymiseret i skriveprocessen og i den endelige projektrapport. Vi har også pligt til at makulere vores datamateriale senest 3 uger efter afviklet eksamen (Via University College, 2013). Princippet om retfærdighed handler om at beskytte de svage patientgrupper (Vorde i norden, 2003). Da vores informanter er sygeplejersker, går de ikke ind 14

19 under en gruppe af svage patienter, der værnes dog om deres person for ikke at udstille informanterne i projektet. Vi har lavet et pilotinterview, da vi ikke har ret meget erfaring med at interviewe. Derfor havde vi brug for at øve os og samtidig prøve vores interviewspørgsmål af, og efterfølgende lave nogle få rettelser. Pilotinterviewet er udført på en medstuderende, for ikke at forstyrre praksis mere end højest nødvendigt. Det bidrog til, at vi blev bedre til at interviewe, samt mulighed for at tilrette interviewspørgsmålene. Derved optog vi ikke unødigt tid fra sygeplejerskerne på afdelingen. 6.3 Videnskabsteoretisk referenceramme Vores videnskabsteoretiske referenceramme er bestemt ud fra problemformulerings formål. Formålet er at finde frem til sygeplejerskernes medvirken til patienternes oplevelser af det sammenhængende patientforløb i en overflytning. Det er derfor relevant for vores opgave at benytte en humanvidenskabelig tilgang. Ifølge Jacob Birkler (Birkler, 2009) er humanvidenskaben den videnskab, der omhandler forståelse og fortolkning om mennesket og dets livsverden herunder erfaringer, kultur og levevis (Birkler, 2009). En af de mere karakteristiske træk ved humanvidenskaben er, at det er mennesket, der er i fokus, og dette forstås som et bevidst individ, der altid handler ud fra sin bevidsthed, idet der altid er en intention bag handlingerne (Birkler, 2009) Hermeneutik Vi har valgt en kvalitativ hermeneutisk tilgang til projektet, da det kvalitative design er dannet ud fra humanvidenskaben (Henricson & Billhult, 2014). I hermeneutikken er det forståelsen for fænomenet, der skaber viden (Friberg & Öhlén, 2014). Den hermeneutiske tilgang passer godt til vores projekt, da vi har en forforståelse omkring fænomenet. Vi har valgt at anvende Hans-Georg Gadamers filosofi om hermeneutikken (Gadamer, 2007). Den omhandler bl.a. den hermeneutiske cirkel, forforståelse, 15

20 situation, horisont og horisontsammensmeltning. Den er relevant for os at bruge, fordi vi er meget bevidste om vores forforståelse og Gadamer har meget fokus på, hvordan man anvender sin forforståelse for at opnå en ny forståelse gennem den hermeneutiske cirkel. Gadamer mener ikke, at man kan adskille objektet fra subjektet, ligesom man vil gøre indenfor den klassiske hermeneutik, men man skal derimod sætte sin forforståelse i spil (Gadamer, 2007). Med dette menes der at når vi skal konstruere vores empiri kan vi ikke adskille vores tolkninger, fra sygeplejerskernes udtalelser, da vi allerede har en forforståelse for en overflytningsproces. Det er derfor vigtigt at vi er bevidste om vores forforståelse og at vi sætter den i spil, ved at være åbne omkring den nye viden Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er et af Gadamers centrale begreber, når man taler om forståelse. Man kan kun opnå en forståelse på baggrund af det, man allerede forstår, derfra kommer cirkulariteten. Den indebærer at helhedsforståelsen og delforståelsen hænger sammen, forstået på den måde at vores forforståelse hele tiden skal sættes i spil for at opnå en ny forståelse samt udvide vores horisont. Den hermeneutiske cirkel er en kontinuerlig forståelsesproces, der ikke stopper (Gadamer, 2007). Vi sætter vores forforståelse på spil ved at være bevidste omkring den, men samtidig være åbne overfor den nye viden der præsenterer sig i interviewene. Det vil vi gøre for at opnå en ny forståelse, så vi gør vores nuværende helhedsforståelse omkring overflytningsprocessen til en delforståelse, for derefter at opnå en ny helhedsforståelse Forforståelse Ifølge Gadamer er forståelse skabt ud fra forforståelse. Forforståelsen dannes ud fra livserfaringer, tilegnet viden og meninger om et fænomen (Gadamer, 2007). Når vi skal undersøge vores fænomen, er det vigtigt, at vi er vores forforståelse bevidst, og at vi får denne sat i spil. På den måde kan vi stille de rigtige forskningsspørgsmål, så vi tilegner os ny viden og dermed opnår en ny forforståelse. 16

21 Vores forforståelse stammer fra vores kliniske undervisning og vores modul 13 opgave. Vi har alle været med til overflytninger af patienter fra en afdeling til en anden. Her oplevede vi, at der godt kunne være nogle udfordringer for patienterne, når de kom fra ITA til et alment sengeafsnit. Vi mødte bl.a. én mand, som havde haft et forholdsvis langt ophold på ITA, hvor han var meget afhængig af den pleje, han fik fra sygeplejerskerne. Da han var klar til udskrivelse fra ITA, blev han overflyttet til MSA, hvor han blev lagt på en én-mandsstue. Manden følte sig meget isoleret og alene, fordi han ikke følte, at sygeplejerskerne var ret meget omkring ham, eller at der blev holdt øje med hans tilstand. Bl.a. ud fra denne episode har vi valgt, at vores modul 13 opgave skulle omhandle, hvordan patienterne bliver forberedt på overflytningen fra ITA til MSA (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Her fandt vi ud af, at sygeplejerskerne havde meget fokus på de praktiske opgaver i overflytningen. Der blev ikke lagt vægt på informationen omkring de væsentligste forskelle på ITA og MSA. Vi observerede, at patienterne følte sig overset og manglede informationer. De viste tegn på relocation stress og udtrykte bekymring for overflytningen (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Ud fra dette stammer vores forforståelse, og det har gjort os nysgerrige på videre undersøgelse Situation Gadamer mener, at situationen er udgangspunktet for vores forståelse, han beskriver det som det ståsted, hvor vi ser og forstår et andet menneske (Gadamer, 2007). Situationen kan godt begrænse vores udsyn til det andet menneske. Vi er født ind i en allerede eksisterende tradition og kan derfor ikke fralægge os den påvirkning, vi allerede har (Gadamer, 2007). I vores tilfælde kan det gøre sig gældende, når vi skal interviewe sygeplejerskerne, da vi er påvirket af vores egen forståelse af, hvordan en overflytning foregår. Vi kan ikke lægge de erfaringer og oplevelser, vi har fra praksis fra os, og derved skal vi være ekstra opmærksomme på, at være åbne, når vi interviewer, for at kunne opnå en ny forståelse og udvide vores horisont. 17

22 6.3.5 Horisont og horisontsammensmeltning Ifølge Gadamer kan vores forforståelse sammenlignes med en horisont, som afhænger af vores unikke situation (Gadamer, 2007). Gennem en forståelsesproces vil vores horisonter kontinuerligt udvikle og ændre sig, fordi vi sætter vores forforståelse i spil og dermed opnår en ny forforståelse (Gadamer, 2007). Når man er bevidst om sin egen horisont og gerne vil undersøge en tekst, handler det om, at man skal mægle mellem sin egen horisont og tekstens horisont. Dermed kan man ifølge Gadamer opnå en horisontsammensmeltning, og man har tilegnet sig en ny viden (Gadamer, 2007). Igennem vores analysearbejde vil vi være bevidste om vores forforståelse, så vi kan mægle mellem vores forforståelse og sygeplejerskernes udsagn. I diskussionen vil vi opnå en horisontsmeltning, da vi får en ny forståelse for overflytningsprocessen. 6.4 Undersøgelsens design Vores undersøgelses design er en semistruktureret kvalitativ interviewundersøgelse, hvor vi har interviewet fire sygeplejersker, to fra ITA og to fra MSA. Inden vi interviewede sygeplejerskerne lavede vi et pilotinterview på en medstuderende. Vi har brugt både individuelle og dyadiske interviewformer (Bell & Campbell, 2014). Vores interview er opbygget ved hjælp af Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (Kvale & Brinkmann, 2015) syv faser i en interviewundersøgelse, hvor vi har udformet en interviewguide (Bilag B). Vi har valgt at bruge de fire første faser, da disse gav god mening for os, fordi de gav os en struktureret metode til at udforme og udføre vores interview. De sidste tre faser blev for os ikke præcise nok, da Kvale og Brinkmann har en mere fænomenologisk tilgang til interviewanalyse, derfor valgte vi dem fra. Vi har derfor valgt at bruge Merete Bjerrum (Bjerrum, 2005) i vores analyse af interviewene, da hendes metode er meget hermeneutisk og derfor gav os en bedre forståelse for at udføre analysen. Ved at bruge begge metoder har det 18

23 givet os et overblik over en ellers uoverskuelig proces, da vi i forhold til forskning er novicer. Kvale og Brinkmann mener, at jo bedre man har forberedt sit interview, jo bedre bliver kvaliteten af interviewresultaterne (Kvale & Brinkmann, 2015). Vores interviewguide er udformet ud fra Kvale og Brinkmanns metode omkring forsknings- og interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2015) (Bilag B). For at skabe en systematik og overskuelighed i spørgsmålene har vi valgt at sætte en kolonne mere ind i vores interviewguide, hvor vi har fundet nogle temaer i forskningsspørgsmålene. Dette har vi brugt for at interviewspørgsmålene blev mere præcise og systematiske Fase 1: Tematisering Ifølge Kvale og Brinkmann foregår tematisering på baggrund af litteratursøgningen omkring emnet, her spørger man om, hvad og hvorfor dilemmaet skal afklares (Kvale & Brinkmann, 2015). Dette resulterer i problembeskrivelse og dermed formålet med opgaven, som ender ud i problemformulering (Kvale & Brinkmann, 2015). Vi har lavet en litteratursøgning omkring emnet for at afklare, om vores dilemma er relevant at arbejde videre med. Herefter har vi lavet vores problembeskrivelse og afgrænsning, og ud fra dette er vi kommet frem til vores problemformulering Fase 2: Design I denne fase klarlægger man, hvordan man vil undersøge problemformuleringen (Kvale & Brinkmann, 2015). Vi vil undersøge vores problemformulering på baggrund af vores hermeneutiske tilgang, litteratursøgningen, vores forforståelse samt anvendelsen af det semistrukturerede interview. Dette vil vi gøre ved at være eksplorative og deduktive, det eksplorative design er kendetegnet ved at være meget åbent, hvor intervieweren stiller et spørgsmål for derefter at følge op på svarene med nysgerrighed, så man opnår ny information og ser nye vinkler på emnet. 19

24 6.4.3 Fase 3: Interview Ifølge Kvale og Brinkmann er der seks kvalitetskriterier for et semistruktureret interview. Disse omfatter at intervieweren stiller korte præcise spørgsmål, så det giver anledning til at interviewpersonen kan komme med spontane og righoldige svar. Ved at intervieweren følger op på svarene bliver svarene mere specifikke og relevante. Derudover er det vigtigt, at intervieweren har sat sig grundigt ind i sit emne og kan derved under interviewet fortolke svarene og på den måde stille flere uddybende spørgsmål til meningsklaring (Kvale & Brinkmann, 2015). I udførelsen af vores interview vil vi have fokus på Kvale og Brinkmanns kvalitetskriterier. Inden interviewet starter, vil vi orientere sygeplejerskerne om, hvad interviewet omhandler samt at det bliver optaget, og derved sikrer vi os, at sygeplejerskerne ved, hvad der kommer til at ske. Hvis de har nogle spørgsmål, vil vi besvare disse inden interviewet starter. Når vi skal interviewe sygeplejerskerne, vil vi have en åben, afslappet indstilling, vi vil udvise forståelse, respekt og interesse for det, de siger, ved at lytte opmærksomt for at skabe en god relation. Under interviewet vil vi være bevidste om vores forforståelse, men samtidig vil vi være åbne overfor sygeplejerskernes svar, så vores forforståelse bliver sat i spil. Vores udgangspunkt var at lave to dyadiske interviews, da det kan medvirke til at sygeplejerskerne kan supplere hinandens svar samt finde støtte i hinanden (Morgan, et. al., 2013, Sohier, 1995). Dette kunne kun lade sig gøre på den ene afdeling, da der var for travlt på den anden afdeling, derfor lavede vi to individuelle interview der. Fordelen ved de individuelle interview er, at der kan blive skabt en bedre relation, så sygeplejersken kan føle sig mere tryg og forhåbentlig være mere uddybende i sine svar (Morgan, et. al., 2013, Bjerrum, 2005). Vi synes, begge interviewformer bidrager til besvarelsen af vores problemformulering, fordi alle sygeplejerskerne blev hørt og kom med deres oplevelser og erfaringer. 20

25 Valg af informanter Vi har valgt to intensivsygeplejersker og to medicinske sygeplejersker, som har minimum to års erfaring på den enkelte afdeling. Vi har valgt fire informanter, men pga. opgavens omfang er det ikke muligt, at opnå datamætning, da Stinne Glasdam mener, at dette vil kræve flere deltagere (Glasdam, 2015). Vi har valgt at sygeplejerskerne skal have minimum to års erfaring, da vi har fundet en artikel, der har sammenlignet nyuddannet og erfarne sygeplejersker i en overflytningsproces (Frølund & Beedholm, 2013). Denne viste, at der var forskel på, hvad de erfarne og de nyuddannede lagde vægt på og så hos patienterne. Vi har valgt medicinske sygeplejersker, fordi vi har observeret overflytninger af medicinske patienter på modul 13 og vores forforståelse derfor kommer deraf Fase 4: Transskription Ifølge Kvale og Brinkmann er en transskription konstruktioner fra en mundtlig samtale til en skreven tekst (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 243), dermed får man konstrueret en tekst, man kan analysere på (Kvale & Brinkmann, 2015). Inden vi udførte transskriptionerne, havde vi fastlagt nogle regler for, hvordan de skulle udføres. Interviewene skulle transskriberes ordret, så alle i gruppen kunne tolke og analysere alle interviewene. Transskriberingen blev foretaget af intervieweren selv, og efterfølgende læste vi transskriptionerne igennem. 6.5 Analysemetode Vi har valgt at anvende Bjerrums tematisk analyse (Bjerrum, 2005), da det er en kvalitativ metode indenfor den hermeneutiske erkendemåde (Bjerrum, 2005). Vi har anvendt Bjerrums analyseteknik de fem niveauer, fordi vi synes, denne metode er let anvendelig, og den giver os en metode til at bearbejde vores empiri på en struktureret måde, så vi kan få udledt nogle brugbare temaer til senere analyse og diskussion. 7.0 Analyse Vi har brugt Bjerrums fem niveauer til at tolke vores materiale. Ifølge Bjerrums tematiske analyse starter man med en dekontekstualisering, hvor man finder 21

26 tekststykker i materialet, der omhandler begreberne i problemformuleringen (Bjerrum, 2005). Herefter stiller man spørgsmål til teksten og sammenskriver de udvalgte dele. Det sidste led i Bjerrums analyse er rekontekstualiseringen, hvor man validerer den sammenskrevne tekst i forhold til den oprindelige tekst (Bjerrum, 2005). 7.1 Forståelsesniveau (1) På forståelsesniveau skal man danne sig et helhedsindtryk af teksten, som grundlag for analysen (Bjerrum, 2005). Vi har læst vores interview igennem med vores forforståelse og fundet litteratur i tankerne for at danne os en helhedsforståelse og for at finde frem til det, teksten siger om vores problem. 7.2 Spørgeniveau (2) Vi har taget udgangspunkt Bjerrums model af noteark, men har tilpasset det til vores analysemetode. Notearket er vedlagt som bilag med eksempler på, hvordan vi har anvendt det (Bilag C). Dette har vi gjort for at stille spørgsmål til vores begreber, udlede synteser for derefter at finde frem til temaerne. Vi startede med at kode vores begreber i interviewet ved hjælp af vores problemformulering, hvor vi kom frem til følgende fire: Kommunikation med patienterne Koordinering/kontinuitet Samarbejdet mellem sygeplejerskerne Patientens reaktioner (Bilag C) Efterfølgende har vi stillet spørgsmål til teksten ud fra begreberne, hvor vi fandt de meningsgivende citater. Citaterne læste vi grundigt igennem for at sikre os, at de stadig gav mening, og herefter fandt vi budskaberne og konsekvenserne ved citaterne. Når dette niveau afsluttes, står man tilbage med et grovsorteret materiale (Bjerrum, 2005). 22

27 7.3 Synteseniveau (3) I dette niveau systematiserer, analyserer og gennemskriver man materialet til nogle generelle udsagn. Nu har man de enkelte dele til at besvare problemformuleringen, inden analysen og fortolkningen af citaternes indhold, rolle og betydning for problemformuleringen (Bjerrum, 2005). Når vi arbejder med vores interview, er det vigtigt, vi ikke overfortolker det skrevne. Efter vi har analyseret begreberne, har vi fundet frem til, hvordan de hænger sammen med problemformuleringen. Ud fra dette har vi fundet frem til følgende syv synteser: Det er meget forskelligt, hvad patienterne har brug for, og hvad de giver udtryk for at have brug for. Det kan være en udfordring for sygeplejerskerne at se hvilke patienter, der har brug for hvilke informationer. Sygeplejerskerne har nogle faste procedurer, de kan forholde sig til i en overflytningsproces, som sikrer, at alle de praktiske opgaver bliver udført korrekt. Sygeplejerskerne ser ikke medinddragelse ens, så derfor er der meget forskellige holdninger til, hvordan patienten bliver medinddraget. Sygeplejerskerne på ITA og MSA kender ikke til hinandens arbejdsgange. Sygeplejerskerne på afdelingerne er ikke altid enige om hvilken information, der er vigtig at give mundtligt i overleveringen. Nogle patienter bliver utrygge og bekymrede, når de skal overflyttes fra ITA. Sygeplejerskerne får ikke altid spurgt ind til denne bekymring. (Bilag C) 7.4 Valideringsniveau (4) På dette niveau skal man validere det sammenskrevne, så man er sikker på, man ikke har overfortolket betydningen (Bjerrum, 2005). Vores synteser validerede vi med den oprindelig tekst ved at læse vores sammenskrivninger igennem og holde dem op mod den oprindelige tekst. På den 23

28 måde sikrer vi os, at den ikke har mistet sin betydning, og at der er overensstemmelse mellem vores synteser og den oprindelig tekst. 7.5 Teoriniveau (5) Her konstruerer man temaer ved at fortolke materialet, som er det, der karakteriserer en kvalitativ undersøgelse (Bjerrum, 2005). Vi har udledt vores temaer ved at sammenfatte vores synteser og er kommet frem til følgende fire temaer: Usikkerhed om hvad og hvordan patienten skal informeres Patienterne kan blive utrygge og angste Uvidenhed omkring arbejdsgange og informationsniveau mellem afdelingerne De foreliggende retningslinjer er ikke fyldestgørende i forhold til medinddragelse af patienten (Bilag C) Ud af disse fire temaer har vi udvalgt de første tre. Vi mener, at temaet omkring medinddragelse vil blive bearbejdet i analysen og diskussionen af de andre tre temaer, da medinddragelse af patienterne spiller en stor rolle. Ud fra dette har vi udvalgt relevant teori til brug i diskussionen (Bilag C). I det følgende vil vi give en kort redegørelse af temaerne ud fra vores interview. Sygeplejerskerne fra ITA er sygeplejerske A og sygeplejerskerne fra MSA er sygeplejerske B Usikkerhed om, hvad og hvordan patienten skal informeres Der findes ikke nogle klare retningslinjer om, hvad sygeplejerskerne skal informere patienten om i en overflytning. Dette gør, at sygeplejersken selv skal vurdere, hvilke informationer patienten skal have, og derfor bliver informationsniveauet meget forskelligt. Sygeplejerskerne på ITA informerer meget om den fysiske overflytning, nogle sygeplejersker giver en mere kort information og i visse tilfælde kan det have den konsekvens at nogle patienter 24

29 kan blive utrygge. Informationen afhænger også af, om patienten selv har nogle spørgsmål. Sygeplejerskerne på MSA informerer meget individuelt om forholdene på afdelingen, fordi patienternes bevidsthedsniveau er meget forskelligt. ( ) men jeg informere dem (red. patienten) da om at de skal overflyttes. men helt præcis hvordan det kommer til at foregå deeet. Ved jeg ikke om jeg får sagt sådan helt (kort ha). Det kører bare lidt på autopilot (Sygeplejerske A) For at få en god overflytning er det vigtigt, at sygeplejersken kender til patienten og har fået skabt en relation. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken bruger tid på, at informere patienten om de ting, der skal ske, fordi patienterne ikke altid er i stand til at modtage den mundtlige information. Sygeplejerskerne ligger vægt på, at information og kommunikation er vigtig, for at mindske den utryghed, patienten kan opleve i en overflytningsproces. Det kan dog være svært for sygeplejerskerne at afsætte den fornødne tid til dette, da praktiske gøremål og dokumentation fylder meget i hverdagen Patienterne kan blive utrygge og angste Nogle patienter oplever at blive utrygge, bekymrede og ængstelige for overflytningen, mens andre ser det positive i at skal overflyttes: ( ) Så det er den utryghed, øhh, og det høre vi jo tit, du ved, at, at de godt kan give udtryk for, at de er. At deeet de er lidt bange for det, det er venter dem. ( ) (Sygeplejerske A) ( ) Så det plejer at kræve et døgn eller to hos nogle patienter, for sådan lige og blive, ved ikke om man skal kalde det afklimatiseret, men sådan vi plejer egentlig at kalde det afita et ( ) (Sygeplejerske B) 25

30 Det kan være en stor omvæltning for nogle patienter, da de er vant til, at sygeplejersken er lige uden for døren, og på MSA skal de være mere selvstændige, dette kan nogle opleve som angstprovokerende Uvidenhed omkring arbejdsgange og informationsniveau mellem afdelingerne Sygeplejerskerne kender ikke til hinandens arbejdsgange, og hvad den anden afdeling informerer om i forhold til en overflytning og modtagelse, de har heller ikke tænkt på, om det kan have en betydning for patientens forløb. Der er forskel på, hvad sygeplejerskerne mener den mundtlige overlevering skal indeholde: Nej det har vi egentlig aldrig snakket med dem (red. afdelingen) om. Og det er egentlig heller ikke noget jeg sådan har tænkt. (Sygeplejerske B) ( ) Så alt efter hvor meget hun (red. modtagende sygeplejerske) har fået læst når jeg kommer op med patienten, det er meget afgørende for om jeg ligesom giver en rapport eller ej, ( ) (Sygeplejerske A) Det viser sig, at samarbejdet mellem sygeplejerskerne på afdelingerne kan være udfordrende, da de hver især ligger vægt på forskellige ting i, hvad de mener, er det vigtigste i en overflytning. 8.0 Udvalgt teori I det følgende vil vi give en kort redegørelse for nogle af de udvalgte teorier og begreber. Udover de beskrevne teorier og begreber har vi anvendt forskellige artikler og studier til at diskutere vores fund. 8.1 Transition Vi vil i dette afsnit lave en kort redegørelse af Afaf Meleis middle-range sygeplejeteori om transition. Vi finder denne teori anvendelig fordi, det kan være en stor forandring for patienten at blive overflyttet fra ITA til MSA, og denne teori ikke kun omhandler de ydre forandringer, men også omhandler den 26

31 psykologiske proces patienten gennemgår i en transition (Meleis, 2010, Meleis, 2010). Sygeplejersken har en væsentlig rolle i at få patienten til at føle sig tryg i en overflytning fra en afdeling til en anden, da en transition kan have betydning for patientens mestring af det videre forløb (Meleis, 2010). Meleis definerer transition som: a passage from one life phase, condition, or status to another Transition refers to both the process and outcome of complex person-environment interactions. It may involve more than one person and is embedded in the context and the situation (Meleis & et. al., 2010, s. 67) Når patienter overflyttes fra ITA til MSA kan det betyde en stor forskel i den fysiske pleje, men patienten skal også indstille sig mentalt på at gå fra at være syg til at være i bedring. Meleis beskriver denne overgang fra at være syg til at være rask, i den del af teorien hun kalder health-illness transitions, derfor har vi udvalgt denne del af teorien (Meleis & et. al., 2010). Transition indebærer også patienternes sårbarhed og deres reorientering i forhold til at skal begå sig i en uvant situation. Dette kan medføre at de oplever relocation stress, som kan vise sig ved at patienterne bl.a. kan blive utrygge og konfuse (Meleis & et. al., 2010, Ombudsman, 2011). 8.2 Kommunikation Vi finder forskellige former for kommunikationsteori anvendelig, fordi kommunikation mellem de involverede parter i en overflytning er væsentlig, for at patienten kan opleve tryghed og sammenhæng i sit forløb. Vi har bl.a. udvalgt en af Zoffmann og Kirkevolds (Hansson, 2014) tre typer af kommunikationsformer omkring relationen mellem sundhedsprofessionel og patient, vi har taget udgangspunkt i den mest udbredte type, som hedder: Jeg- Du-Distanceret Professionel Dominans. Denne type går ud på, at den sundhedsprofessionelle vurderer, hvad der er relevant og væsentligt i patientens problem. Det er den sundhedsprofessionelle, der er den styrende, og patienten 27

32 er passiv (Hansson, 2014). Vi har udvalgt denne teori, fordi den beskriver konsekvenser ved, at patienten ikke bliver medinddraget, og derved risikerer ikke at opleve en sammenhæng i sit forløb. Derudover har vi valgt at inddrage den del af Hilde Eide og Tom Eides (Eide & Eide, 2007) kommunikationsteori, der omhandler informationssamtalen, når man som sundhedsprofessionel informerer patienten (Eide & Eide, 2007). Denne finder vi relevant, fordi information giver tryghed for patienten, og derved kan de opleve sammenhæng. 8.3 Kari Martinsen Vi har valgt at inddrage Kari Martinsen og hendes syn på at se det hele menneske. Kari Martinsen mener, at man skal passe på, at procedurerne ikke kommer til at fylde for meget, men at man skal bruge sit faglige skøn i relationen med patienten (Martinsen, 2005). Dette finder vi relevant i vores opgave, da vi har observeret på modul 13, at procedurerne fylder meget, og patienten godt kan blive overset (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). 9.0 Diskussion I det følgende afsnit vil vi diskutere vores fund ud fra Bjerrums metode til diskussion og Toulmin s argumentationsmodel (Bjerrum, 2005). Herefter vil vi diskutere dele af vores valg af metode. 9.1 Usikkerhed om, hvad og hvordan patienten skal informeres I en overflytningsproces er det vigtigt at informere patienten om, hvad der skal ske, så patienten kan føle sig tryg og medinddraget. Når patienterne ikke bliver medinddraget, kan det betyde, at de ikke oplever sammenhæng i deres forløb, og det kan gøre dem utrygge. Sygeplejersken fra MSA fortæller, at det giver tryghed for patienten at få information om, hvad der skal ske på afdelingen (Sygeplejerske B). I Danmark har man stor fokus på det sammenhængende patientforløb. Fra skal der bl.a. arbejdes mod mål, der handler om mere patient 28

33 medindragelse og bedre sammenhængende forløb (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2015). Ifølge Martin oplever patienten at utrygheden mindskes, når han bliver medinddraget, og der er sammenhæng i hans forløb. Det sammenhængende forløb kan forståes forskelligt (Martin, 2010). Ser man det fra sundhedspersonalets side, foregår det ofte på et mere organisatoriske plan, som patienterne ikke ser. For patienterne handler det sammenhængende patientforløb bl.a. om nærhed, koordinering, at få et overblik og kunne orientere sig om, hvad der skal ske (Martin, 2010). Vi mener, at når sygeplejersken informerer en patient, skal det ikke være en envejskommunikation, men være en samtale, hvor han får mulighed for at stille spørgsmål, og fortælle om sine evt. bekymringer. Dette fordi, det er vigtigt for patienten, at føle sig hørt og set, så han føler han har mere kontrol over situationen og ved hvad der skal foregå. Sygeplejersken på ITA mener, at det vigtigste for at patienten kan føle sig medinddraget i en overflytningsproces er fyldestgørende information og kommunikation med sygeplejersken om, hvad der skal ske (Sygeplejerske A). Birgitte Hansson skriver om, at når kommunikationsformen, mellem sundhedsprofessionelle og patienter, er Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans, kan patienten komme til at føle, at han ikke bliver set og hørt, og ikke bliver medinddraget i, hvad der skal ske (Hansson, 2014). Denne form for kommunikation så vi, da vi lavede vores modul 13 opgave. Vi så, at sygeplejerskerne havde mange praktiske gøremål, og blot informerede patienten kort om overflytningen hvilket resulterede i, at patienterne ikke blev hørt og set (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Lone Jørgensen mener, det er meget vigtigt, at informationen ikke bliver en envejskommunikation, hvor man taler til patienten, i stedet for at tale med patienten (Jørgensen L., 2014). Lone Jørgensen siger at, hvis sygeplejersken ikke taler med patienten, men kun taler til patienten, forsøger hun ikke at forstå den situation patienten er i (Jørgensen L., 2014). 29

34 Vi mener, at patienterne skal informeres både mundtligt og skriftligt, da patienterne ikke altid kan forstå eller rumme den mundtlige information. Den skriftlige information kan være med til, at patienten bedre husker informationerne da han har mulighed for, at få dem gentaget så mange gange som han har brug for. Sygeplejersken på ITA fortæller, at når patienterne skal overflyttes er den information de modtager kun mundtlig (Sygeplejerske A). Sygeplejersken på MSA fortæller at patienterne får en mundtlig information om afdelingen, men der også ligger en pjece i natbordene (Sygeplejerske B). Ifølge Eide og Eide er det at informere og vejlede patienter en af sygeplejerskens vigtigste opgaver. Når man informerer om praktiske ting, er det vigtigt at huske at informationen skal være så fyldestgørende som muligt, og at patienten skal kunne rumme og huske informationerne. Derfor kan det være en fordel at give en del af informationerne på skrift (Eide & Eide, 2007). I Bjerregaard og Dreyers studie fortæller patienterne også, at de mangler information om overflytningen, og at de godt kunne have brugt en pjece (Bjerregaard & Dreyer, 2014). Der findes på ITA en pjece om overflytning til en sengeafdeling (Anæstesiafdelingen, 2014). Den indeholder kort og præcis, hvad det vil sige at komme på en sengeafdeling. Vi observerede i vores modul 13 opgave, at pjecen ikke blev anvendt, men der blev heller ikke udleveret andet skriftligt materiale (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Det tyder på, at det ikke er alle sygeplejersker på ITA, der i en travl hverdag, tænker over, hvad de skal informere patienterne om. En af grundene til dette kan være, at der ikke er en retningslinje, der siger noget om informationen til patienten. Der kan være flere gode ting ved at have procedurer og retningslinjer. Det gør bl.a. at patienterne får ensartet pleje lige meget hvilken sygeplejerke, der er på arbejde. Sygeplejersken fra ITA siger, at det hun skal informere patienten om, ikke fylder så meget for hende og det kommer også an på, hvor meget patienten spørger 30

35 ind til det (Sygeplejerske A). Sygeplejerskerne fra begge afdelinger er enige om, at retningslinjer og procedurer er en god ting (Sygeplejerske A, B). Retningslinjerne fra ITA handler primært om de administrative opgaver der er i forbindelse med en overflytning (Region Midtjylland, 2016, Anæstesiafdelingen R. R., 2015). I retningslinjerne på MSA fylder de praktiske gøremål dog også mest, men der står, at patienten skal bydes velkommen og vises rundt, der hvor det er relevant for patienten (Medicinsk afdeling, 2014). De praktiske gøremål fyldte også meget, i de overflytninger, vi observerede i vores modul 13 opgave. Vi så, at patienterne kun fik kort information om overflytningen, og at sygeplejersken ikke spurgte ind til, hvordan patienten havde det med at skulle overflyttes, og om de have nogle spørgsmål (Leth, Pedersen, & Nielsen, 2016). Kari Martinsen beskriver i sin artikel sykeværelset sett fra sengen, hvordan de praktiske gøremål fylder mere pga. tidsfristelser, og derfor er der risiko for, at patienten bliver overset. Hun beskriver, hvordan det sammenhængende patientforløb er blevet til et acceleret patientforløb, hvor alt ting går hurtigere, og patienterne kan syntes, det er kaotisk og har svært ved at følge med (Martinsen, 2015). I undersøgelsen fra LUP beskriver patienterne også, at det er vigtigt for dem at vide, hvad der skal ske og være medinddraget ved f.eks. at være en del af at planlægge overflytningen (LUP, 2016). Vi mener, at retningslinjer og procedurer er et godt arbejdsredskab, så man er sikker på at komme omkring alle de væsentlige ting i en overflytning, og patienterne får en ensartet pleje. Det er dog vigtigt, at sygeplejersken kan se udover retningslinjer og procedurer og ser på hver enkelt patient og vurderer, hvad hans behov er. Det er ikke alle patienter, der udtrykker deres bekymringer, så derfor er det vigtigt, at sygeplejersken læser patientens kropssprog og bruger tid på at snakke med ham. Sygeplejersken på ITA fortæller, at når hun informerer patienten om en overflytning, fornemmer hun, om patienten har forstået, det hun har sagt. Hvis 31

36 ikke dette er tilfældet, vil hun gå ind til patienten flere gange for at være sikker på, at han har forstået så meget som muligt (Sygeplejerske A). Sygeplejerskerne på MSA fortæller, at der kan være forskel på funktions- og bevidsthedsniveauet hos de patienter de modtager fra ITA, derfor er det vigtigt at de tilpasser informationen til den enkelte patient (Sygeplejerske B). Kari Martinsen siger at det er vigtigt, at man bruger sine sanser til at se det andet menneske, dette kalder hun at se med hjertets øje (Martinsen, 2006). Hun siger også, at man skal bruge sit faglige skøn for at se, hvad der er bedst for hver enkelt patient (Martinsen, 2005). Hun mener ydermere, at en dygtig faglig sygeplejerske er en, der har viden, men også en der har lært igennem erfaring fra praksis og fra mesterlæren. Det er vigtigt, at alle måder at lære på er til stede, og hun siger, vi skal passe på at den egenskab at lære gennem praksis og mesterlære, ikke forsvinder (Martinsen, 2005). Det er vigtigt, at sygeplejerskerne kan se ud over procedurerne og huske at se den enkelte patient. I en overflytningsproces skal sygeplejersken bruge sit faglige skøn til at vurdere, hvad patienten kan rumme af informationer. Hun skal huske at bruge sine sanser til at se, hvordan patienten reagerer på den information hun giver. Hvis patienten bliver utryg, men ikke siger noget, er det vigtigt, hun ser dette og får snakket med patienten. Det er vigtigt, hun giver sig god tid til at informere patienten, da det kan have betydning for, hvilken oplevelse patienterne får i overflytningsprocessen. 9.2 Patienterne kan blive utrygge og angste Når patienterne bliver overflyttet fra ITA til MSA, kan dette være en utryg situation, fordi de ikke længere bliver overvåget døgnet rundt. Utrygheden kan også stamme fra frygten for selve overgangen i deres sygdomsforløb. Sygeplejersken på ITA beskriver, at patienterne godt kan være utrygge når de skal forlade de trygge omgivelser og det kendte personale (Sygeplejerske A) Sygeplejersken på MSA fortæller at det godt kan være angstprovokerende for nogle patienter, når de ikke længere er overvåget døgnet rundt (Sygeplejerske B) 32

37 McKinney og Melby (McKinney & Melby, 2001) har fundet ud af, at patienternes utryghed stiger, når de skal overflyttes fra ITA, fordi de skal væk fra de trygge rammer og det kendte personale. Når patienterne skal overflyttes, skal der ikke kun tages hensyn til deres fysiske tilstand, men det er også vigtigt, at man tager højde for, om patienten er mentalt klar til denne overflytning (McKinney & Melby, 2001). Ifølge Meleis kan overgangen fra en afdeling til en anden kan også være en utryg situation, fordi patienterne oplever en ændring i deres rolle en gang til (Meleis & et. al., 2010). De har først oplevet en rolleændring i at gå fra at være raske til at være syge og har skullet vænne sig til det. Nu går de fra at være syge til at være i bedring, dette kan være et stort skift i deres forløb (Meleis & et. al., 2010). Vi har oplevet, at patienternes reaktioner på en overflytning er forskellige, nogle kan opleve overflytningen som stressende, fordi de skal forholde sig til en ny afdeling og nyt personale. Mens andre kan se de er i bedring, og glæder sig til at slippe af med alt overvågningen og få noget samvær med andre patienter. Sygeplejerskerne har alle bekræftet, at patienternes reaktioner er forskellige (Sygeplejerske A, B). De siger, at nogle kan godt se det positive i og skal overflyttes, mens andre hellere ville være blevet på ITA. Sygeplejersken fra MSA fortalte, at det altid er en proces for patienten, når de overflyttes fra ITA, fordi de skal vænne sig til den nye afdeling og til at være mere selvstændige, hun kaldte det for af ITA s (Sygeplejerske B). Field, Prinjha og Rowan har fokus på patienternes oplevelser i en overflytning, og de har fundet, at størstedelen af patienterne ikke havde oplevet overflytningen som en positiv oplevelse (Field, Prinjha, & Rowan, 2008). Nogle af patienterne gav udtryk for at være bange for ikke at kunne få den fornødne hjælp på stamafdelingen. Patienterne var ligeledes nervøse for, hvordan miljøet ville være på den nye afdeling. Disse bekymringer var nogle af grundene til at patienterne i Field, Prinjha og Rowans studie oplevede relocation stress (Field, Prinjha, & Rowan, 2008). 33

38 Odell (Odell, 1999) og Leith (Leith, 1999) har begge undersøgt patienters reaktioner på at blive overflyttet fra ITA til et sengeafsnit. Nogle af patienterne er meget ambivalente omkring deres overflytning, de kan godt se det positive i, at de er i bedring, men alligevel synes de, at deres overflytning har været en negativ oplevelse (Odell, 1999). Patienterne fortæller, at de har været nervøse og utrygge for, hvad de skal op til på den nye afdeling, at de skal til at forholde sig til nyt personale og samtidig forholde sig til andre patienter. Der er også nogle patienter, som glæder sig til at komme af med alt overvågningen og få lidt mere frihed (Leith, 1999, Odell, 1999). Vi mener, det er vigtigt, at sygeplejerskerne på ITA gør sig nogle overvejelser om, hvordan man kan være med til at reducere patienternes relocation stress. Dette for, at patienterne får en bedre oplevelse af overflytningsprocessen. Sygeplejerskerne fra både ITA og MSA lagde vægt på, at patienten skulle være i fokus, og informationen var en vigtig faktor, så man fik klargjort patienten til den nye afdeling og de omgivelser, som de kom op til (Sygeplejerske A, B). Cutler og Garner mener, at for at kunne reducere relocation stress, er man nødt til at identificere de faktorer, som gør sig gældende ved den enkelte patient (Cutler & Garner, 1995). De mener, der er nogle risikofaktorer, som gør sig gældende generelt, og dem vil det være muligt at reducere eller helt eliminere. Nogle af disse faktorer er at forberede patienten på overflytningen, tage sig tid til at informere om den nye afdeling og reducere løbende i overvågningsudstyr (Cutler & Garner, 1995). 9.3 Uvidenhed omkring arbejdsgange og informationsniveau mellem afdelingerne I en overflytningsproces, fra ITA til MSA, ligger der et stort ansvar på sygeplejerskerne i forhold til at informere patient, pårørende og modtagende afdeling. Der er forskel i informationsniveauet fra den erfarne sygeplejerske kontra den mindre erfarne. 34

39 Den erfarne sygeplejerske fra ITA gav mere fyldestgørende svar og var mere opmærksom på hvad den modtagne afdeling skulle have af information. Hun forklarede også, at hun gav en kort mundtlig overlevering af patienten til modtager sygeplejersken og hvis der var yderligere informationer kunne de læses i journalen (Sygeplejerske A). Den mindre erfarne sygeplejerske fra ITA var ikke helt sikker på hvad hun skulle gav besked om til modtager sygeplejersken. Hun fokuserede mere på de opgaver der skulle løses inden patienten, blev overflyttet, end at der skulle gives fyldestgørende information til den modtagne afdeling (Sygeplejerske A). I Frølunds studie beskrives der, at der er forskel på, om det er en erfaren sygeplejerske eller en uerfaren sygeplejerske der tager sig af overflytningen. Den erfarne lægger vægt på den korte mundtlige overlevering. Frølund mener, at dette viser, at hun stoler på sine kompetencer og kan læse de grundlæggende oplysninger om patienten efter overleveringen. Der fokuseres derfor på det der er vigtigt lige nu og skal tages hånd om først (Frølund, 2010). Laustsen og Findinge mener at det er vigtigt, at begge sygeplejersker samarbejder for at få den mest optimale overflytning, men det er forskelligt hvilke informationer der er vigtige i en overflytning (Laustsen & Findinge, 2016). Vi mener det er væsentligt at sygeplejersken viser intersesse for patienten og danner en relation med ham. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at sygeplejerkserne informerer, medinddrager og lytter til patienten. Den gode relation og et godt kendskab til patienten er vigtig for, at sygeplejersken kan lave en god overflytning. Sygeplejersken fra ITA siger at man får den bedste overflytning hvis man har kendskab til patienten og dannet en relation til ham (Sygeplejeske A). I rapporten Er der styr på mig? fortæller patienterne, at det er vigtigt for dem, at der i en overflytning er en god koordinering mellem afdelingerne, at de samarbejder godt, og udveksler information. Hvis patienterne skal fortælle deres historie igen og igen, føler de ikke personalet har interesse for dem, fordi 35

40 patienterne bliver i tvivl om sygeplejerskerne har læst journalen. De føler derfor, at der ikke er styr på tingene, og dermed ikke styr på dem (Martin, 2010). Når sygeplejerskerne ikke ved hvad den anden afdeling informerer om, kan patienten få for mange informationer, så han ikke kan rumme det, eller der er mulighed for, at sygeplejerskerne undlader at informere. Patienten kan derved føle sig overset og ikke medinddraget. Sygeplejerskerne på ITA og MSA ved ikke hvad der bliver informeret om, før og efter en overflytning på den modsatte afdeling. De har heller ikke tænkt over om dette kunne gavne samarbejdet i en overflytning (Sygeplejerske A, B). Frølund og Beedholms studie viser at når sygeplejerskerne kommer fra to forskellige organisatoriske afdelinger kan det have flere konsekvenser for patienten hvis ikke sygeplejersken sørger for at få informeret alle parter med den rette og fyldestgørende information (Frølund & Beedholm, 2013). Andy Højholdt (Højholdt, 2013) mener ligeledes, at samarbejdet mellem sygeplejerskerne på de forskellige afdelinger, handler om grundighed og overblik. På denne måde bliver samarbejdet af en karakter hvor begge afdelinger føler, de har givet de informationer, der er brug for og kan se, hvad den anden afdeling har brug for at vide. De er derfor afhængige af kvaliteten af den viden som overleveres (Højholdt, 2013). Vi mener at det er vigtigt at sygeplejerskerne kender til hinandens arbejdsgange og de arbejder ud fra fælles principper for at patienten oplever et sammenhængende forløb i en overflytning. Det giver patienten mere tryghed og sammenhæng i overflytningen, hvis det er én sygeplejerske, fra hver afdeling der har ansvaret for hver afdeling. Sygeplejersken fra ITA mener det kunne være en god ide, at der var en procedure omkring informationen til patienten (Sygeplejerske A). På MSA er der oprettet en modtager sygeplejerske funktion (Sygeplejerske B). 36

41 I Anne-Lise Marcussens (Marcussen, 2008) artikel har man fundet ud af at det gavner samarbejdet mellem to afdelinger at udarbejde en retningslinje om en overflytning, hvor der er mere fokus på informationen til patienten og de pårørende. I den kliniske retningslinje er der skrevet at der skal være en kontaktsygeplejerske ordning, hvilket medførte at informationsniveauet til både afdelingerne og patienterne omhandler det samme uanset hvilken sygeplejerske, der havde ansvaret for overflytningen (Marcussen, 2008). Vi har ikke haft fokus på de pårørende i vores opgave, men vi har fundet ud af, at de er en vigtig ressource for, at patienterne kan opleve et sammenhængende patientforløb (Marcussen, 2008). De pårørende er en stor støtte for patienten, hvis de ved, hvad der skal foregå og er trygge ved situationen. Sygeplejersken på MSA lagde meget vægt på, at de pårørende også skulle modtages og informeres grundigt, da de er en ressource for patienten (Sygeplejerske B). I Marcussens artikel lægger de meget vægt på, at de pårørende er en meget vigtig støtte for patienten, og derfor er sygeplejen til dem meget vigtig. De har oplevet, at hvis de pårørende er utrygge og negative overfor situationen, så er de ikke i stand til at yde den fornødne støtte til patienten (Marcussen, 2008). Vi mener det er yderst vigtigt at sygeplejerskerne på begge afdelinger kan samarbejde. Det er vigtigt, at de er klar over, hvilke informationer der bliver givet før, under og efter overflytningen, at de har indsigt i de forskellige arbejdsgange så der bliver taget bedst hånd om patienten og de pårørende så de oplever et sammenhængende patient forløb. 9.4 Metodediskussion Til besvarelse af problemformuleringen har vi valgt en kvalitativ hermeneutisk tilgang. Dette har været et godt valg for os, da vi har en forforståelse om, hvordan en overflytning foregår, denne kan eller vil vi ikke sætte til side, da vi ønsker at arbejde med den og få den sat i spil for til sidst at opnå en ny viden. Det har været en udfordring at udforme interviewguiden, uden at spørgsmålene 37

42 ledte op til de svar, vi forventede at få. Vi har igennem opgaven fundet ud af at forforståelsen spillede en større rolle end vi først havde antaget fordi, vi har en større kendskab til ITA end til MSA. Dette har gjort, at vi ubevidst har været mere åbne overfor de svar, vi fik fra MSA. Det var svært for os ikke at overfortolke svarene fra ITA, da vi i interviewene fra ITA ledte ubevidst efter resultaterne, vi fandt i vores modul 13 opgave. Havde vi valgt en overflytning mellem to afdelinger, hvor vores kendskab havde været den samme, kunne det have været nemmere for os, at tolke resultaterne ens. I det eksplorative design er det mest hensigtsmæssigt at fortsætte undersøgelsen, indtil man opnår datamætning (Kvale & Brinkmann, 2015). I forhold til opgavens omfang og tidsramme har det ikke været muligt at interviewe flere sygeplejersker og derved opnå datamætning, men derfor har vi stadig fået nogle brugbare resultater. Derudover ville det forstyrre praksis unødvendigt, hvis flere sygeplejersker skulle deltage. En af de deltagende sygeplejersker har også medvirket i vores modul 13 opgave, hvor vi har set, at der er uoverensstemmelser mellem praksis og det sagte i interviewet. Dette har været en svaghed i analysen, fordi det har været svært for os at være åbne overfor hendes svar. I interviewene har vi udført både individuelle og dyadiske interviews, da det var dette, der var muligt i praksis. Det havde været mere hensigtsmæssigt, at vælge én interviewform, da svarene havde været lettere at sammenligne. Vi havde foretrukket to dyadiske interview med to sygeplejersker fra samme afdeling, da vi kunne se fordelene ved at sygeplejerskerne kunne supplere hinanden i det dyadiske interview. Det kunne også have været interessant at lave to dyadiske interview med en sygeplejerske fra hver afdeling, da resultaterne kunne have givet os noget andet. 38

43 10.0 Konklusion Formålet med vores bachelorprojekt var at undersøge, hvordan sygeplejerskerne kan medvirke til at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb i en overflytningsproces. Dette for at patienternes forløb blev mere kontinuerligt, når de overflyttes fra en afdeling til en anden. For at undersøge dette, udførte vi semistrukturerede interview med fire sygeplejersker. Interviewene gav os en bredere forståelse for, hvordan sygeplejerskerne medvirker til en overflytning, og hvad de fandt relevant i forhold til samarbejdet med den anden afdeling og patienten. Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, teori og tidligere studier, har vi gennem vores diskussion fundet frem til, at der er plads til forbedringer i overflytningsprocessen når man ser på at patienten skal opleve et sammenhængende forløb. Vi har fundet ud af, at en af måderne hvor sygeplejerskerne kan medvirke til, at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb er, at de informerer patienten om, hvad der skal ske. Denne information har vist sig ikke altid at være lige fyldestgørende i en travl hverdag med mange administrative opgaver. De retningslinjer, der foreligger, har ikke meget fokus på informationen til patienten, men omhandler alle de praktiske gøremål der er i forbindelse med en overflytning. Vi kan konkludere, at hvis retningslinjerne også omhandlede informationen til patienterne, kunne det være med til at gavne patienternes oplevelser af et sammenhængende patientforløb og sygeplejerskernes arbejdsgange. På MSA har de oprettet en modtagerfunktion, som sygeplejerskerne har oplevet som meget positiv, da de oplever, at patienterne er mere trygge og føler sig bedre taget imod. Vi mener, at denne funktion er med til, at sygeplejerskerne medvirker til patienternes oplevelse af sammenhæng, da de oplever, at der er én, der har styr på dem og deres situation. På ITA informerer de udelukkende mundtligt om en overflytning. Vi har fundet ud af, at patienterne efterlyser noget skriftligt materiale sammen med en 39

44 fyldestgørende mundtlig information. Vi mener, at patienterne bedre kan overskue overflytningsprocessen, hvis de ved, hvad der skal ske, og hvordan tingene foregår på den nye afdeling. Hvis ikke den mundtlige information er fyldestgørende for patienterne, kan de blive utrygge over den uvante situation. Vi har fundet frem til, at sygeplejerskerne har oplevet, at patienterne ofte er utrygge i overflytningsprocessen. Hvis ikke sygeplejerskerne tager hånd om patienternes utryghed, kan patienterne opleve relocation stress, som kan have konsekvenser for deres videre forløb og rehabilitering. Vi har oplevet, at der ikke altid bliver taget hånd om denne utryghed, dette kan skyldes, at sygeplejerskerne har mange administrative opgaver i forbindelse med en overflytning. Hvis retningslinjerne havde mere fokus på informationen til patienten, ville dette kunne gøre sygeplejerskerne mere opmærksomme på at informere fyldestgørende. På den måde kan patienternes utryghed mindskes og relocation stress kan forhindres. Vi har fundet ud af, at de pårørende har en meget vigtig funktion i overflytningsprocessen. Hvis de pårørende bliver inddraget, vil de være en stor støtte for patienten i at forstå, hvad der skal ske og være tryg ved den uvante situation. Derudover har studier vist, at inddragelse af de pårørende har en positiv effekt i forhold til patienternes rehabilitering. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken også yder sygepleje til de pårørende. Vi har fundet ud af, at for at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb er det vigtigt at sygeplejerskerne på de forskellige afdelinger arbejder sammen. I overflytningsprocessen er det især vigtigt med samarbejdet, så patienterne ikke føler, de skal fortælle deres historie flere gange. Vi har fundet ud af, at det er i overflytningsprocessen, at informationerne mellem afdelingerne, ikke altid bliver fyldestgørende for patienten. For at patienterne oplever en sammenhæng i deres forløb, sætter de pris på, at alle informationer bl.a. omkring deres pårørende, deres funktionsniveau og deres sygdomsforløb bliver videregivet til den modtagende afdeling, så de ikke skal fortælle om hele deres forløb flere gange. 40

45 Vi konkluderer, at sygeplejerskerne gør en indsats for at medvirke til, at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb i overflytningsprocessen. Vi har dog fundet ud af, at dette kan optimeres ved, at sygeplejerskerne på afdelingerne arbejder tættere sammen om patienten, udarbejder en retningslinje om informationen og har mere fokus på patienternes utryghed Perspektivering Udarbejdelsen af denne opgave har givet os anledning til yderligere refleksion. Ud fra vores fund har vi fundet ud af, at der er dilemmaer, der kunne være relevante at arbejde videre med. I artiklen af Marcussen har de implementeret en klinisk retningslinje, der omhandler et optimeret samarbejdet mellem sygeplejerskerne på to forskellige afdelinger. Baggrunden for denne retningslinje var, at patienterne og deres pårørende skulle opleve tryghed i en overflytning. Sygeplejerskerne kunne arbejde ud fra evidensbaseret praksis og ikke ud fra den enkelte sygeplejerskes erfaring. Sygeplejerskerne blev bedre rustet til at varetage den fremtidige pleje af patienten, og patienterne og de pårørende oplevede at være mere trygge i overflytningen. Derudover lagde de meget vægt på, at patienterne blev informeret både mundtligt og skriftligt (Marcussen, 2008). Med denne viden ser vi, at det kunne være gavnligt for sygeplejersker og patienter, at der blev implementeret kliniske retningslinjer når patienter overflyttes fra ITA. Det kunne være interessant at undersøge dette emne yderligere ved at se nærmere på, hvordan sygeplejerskerne arbejder sammen på tværs af afdelingerne. Man kunne undersøge hvilken betydning det ville have for sygeplejerskernes samarbejde, hvis de havde et større kendskab til hinandens arbejdsgange. Derudover ville det være relevant at undersøge patientens perspektiv på, hvordan sygeplejerskerne på tværs af afdelingerne arbejder sammen, og hvad det har af betydning for deres oplevelse af et sammenhængende patientforløb. 41

46 For at få belyst emnet fra alle vinkler, ville det være relevant at undersøge, hvordan de pårørende kan medvirke til patienternes oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Sygeplejerskerne kan bruge de pårørende som en ressource i patientens indlæggelsesforløb, da de pårørende er en stor støtte og hjælp for patienten. For at optimere overflytningsprocessen for patienten er det vigtigt at afdelingerne i fællesskab bliver enige om, hvad der er vigtigt at få implementeret. På den måde kan samarbejdet mellem sygeplejerskerne blive forbedret, og dermed kan overflytningerne blive mere sammenhængende for patienten. 42

47 12.0 Bibliografi Anæstesiafdelingen. ( ). e-dok.dk. Hentet fra e-dok: 1F46BADC1257D B9&level=700501&dbpath=/edok/editor/ nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S% [Sidst besøgt ] Anæstesiafdelingen, R. R. ( ). E-dok. Hentet fra E-dok: 5BC26AFC12578A2004B4CA8&level=700501&dbpath=/edok/editor/ nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S% [Sidst besøgt ] Bell, B., & Campbell, V. ( ). Dyadic interviews in qualitative research. Charlottetown: University of Prince Edward island. Hentet fra [Sidst besøgt ] Birkler, J. (2009). Forståelse. I J. Birkler, Videnskabsteori - en grundbog (1. udgave, 5. oplag udg., s ). København: Munksgaard Danmark. Birkler, J. (2009). Viden. I J. Birkler, Videnskabsteori - en grundbog (1. udgave, 5. oplag udg., s ). København: Munksgaard Danmark. Bjerregaard, A., & Dreyer, P. (2014). Overflytning fra intensiv til sengeafsnit - et kvalitativt studie med voksne patienters oplevelser. Nordisk Sygeplejeforskning. Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. København: Akademisk Forlag. Carpenito, L. J. (2013). Nursing diagnosis - application to clinical practice. Lippincott Williams & Wilkins. Philadelphia: Wolters Kluwer. Hentet fra nosis%20application%20to%20clinical%20practice-2013-cd.pdf [Sidst besøgt ] Cutler, L., & Garner, M. ( ). Reducing relocation stress after discharge from the intensive therapy unit. Intensive and critical care nursing, s Dansk sygeplejeselvskab, & Dansk sygeplejeråd. (2012). Dokumentation af sygeplejen. En statusrapport. Dansk sygeplejeråd. 43

48 DenOffeltlige.dk. (4 2014). Sygeplejersker: vi spilder tiden på dokumentation, 1. Hentet fra [Sidst besøgt ] Eide, H., & Eide, T. (2007). Informerende ferigheter. I H. Eide, & T. Eide, Kommunikasjon i relasjoner (2 udg., s ). Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Field, K., Prinjha, S., & Rowan, K. ( ). One patient amongst many: a qualitative analysis of intensive care unit patients' experiences of transferring to the general ward. Critical care, s. R21. Friberg, F., & Öhlén, J. (2014). Fænomenologi og hermeneutik. I M. Henricson (Red.), Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination (1. udgave, 1. oplag udg., s ). København: Munksgaard. Frølund, C. (2010). Overflytning fra intensiv til sengeafdelingen - en kvalitativ undersøgelse afbetydningsfulde forhold hos sygeplejerskerne. Aahus C: Aarhus Universitet. Frølund, C., & Beedholm, K. ( ). Erfaring og kompleksitet - en kvalitativ undersøgelse af betydningsfulde forhold hos sygeplejerskerne ved en overflytning af patienter fra intensiv til sengeafdeling. Vård i Norden, s Gadamer, H.-G. (2007). Forståelsens historicitet som det hermeneutiske princip. I H.-G. Gadamer, Sandhed og metode (A. Jørgensen, Ovs., 2 udg., s ). Århus: Academica. Glasdam, S. (2015). Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I S. Glasdam (Red.), Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (2 udg., s ). København: Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Hansson, B. (2014). Den professionelle relation. I K. Jørgensen, Kommunikation for sundhedsprofessionelle (3 udg., s ). København: Gads forlag. Henricson, M., & Billhult, A. (2014). Kvalitativt design. I M. Henricson (Red.), Videnskabelig teori og metode - fra ide til eksamination (s ). København: Munksgaard. Holst, I. J. (2009). Respiration. I H. M. Arnebjerg, et. al., & S. Pedersen (Red.), Sygeplejebogen 1 - Grundlæggende behov 2. del (3. udgave, 3. oplag udg., s ). København: Gads Forlag. Højholdt, A. (2013). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Latvia: Hans Reitzels Forlag. 44

49 Hørmann, E. (2015). Litteratursøgning. I K. Beedholm, et. al., & S. Glasdam (Red.), Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (2. udgave udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Justitsministeriet. ( ). Retsinformation.dk. Hentet fra Retsinformation.dk: [Sidst besøgt ] Justitsministeriet. ( ). Retsiformation.dk. Hentet fra Retsinformation.dk: [Sidst besøgt ] Jørgensen, K. (2014). Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. I V. H. Baker, et. al., & K. Jørgensen (Red.), Kommunikation - for sunhedsprofessionelle (3 udg., s ). København: Gads Forlag. Jørgensen, K. (2014). Kommunikation i sundhedsvæsnet. I V. H. Baker, & et. al., Kommunikation - for sundhedsprofessionelle (3. udgave, 1. oplag udg., s ). København: Gads Forlag. Jørgensen, L. (2014). Kommunikation i sundhedssektoren - en udfordring i korte kontakter. I V. H. Baker, & et. al., Kommunikation - For sundhedsprofessionelle (3 udg., s ). København: Gads forlag. Kjeldsen, S. B. ( ). Patientinddragelse er afhæning af den person, patienten mødes. Sygeplejersken, s. 12. Kjeldsen, S. B., & Dreyer-Kramshøj, M. ( ). Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt. Sygeplejersken(10), s Kristensen, P. K., & Christensen, I. P. ( ). Dokumentationstræthed truer patientsikkerheden og hindrer udvikling. Sygeplejersken, s Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview - det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave, 1. oplag udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2: Karakteristik af kvalitative forskningsinterview Kapitel 6: Tematisering og design af en interviewundersøgelse Kapitel 7: Udførelse af et interview Kapitel 9: Interviewkvalitet Kapitel 10: Transskription af interview Lauberg, A., Jakobsen, C. S., Rahmberg, R. J., Wøidemann, M. S., & Søttrup, M. B. (2014). Et indblik fra sidelinjen - pårørendes oplevelser ved overflytning. I 45

50 C. Delmar, A. Lauberg, & B. Pedersen (Red.), Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje (s ). Aarhus: Forlaget Klim. Laustsen, M. B., & Findinge, T. (2016). Overflytning fra intensiv afdeling til stamafdeling - Et kvalitativt litteraturstudie. Aalborg: VIA University College Nordjylland. Leith, B. A. (6 1999). Patients' and family members' perceptions of transfer from intesive care. Heart and lung, s Leth, T., Pedersen, C. T., & Nielsen, L. B. ( ). Overflytninger - Fra intensiv terapi afsnit til medicinsk sengeafsnit. Randers, Danmark. Lindahl, M., & Juhl, C. (2016). Opgavens indhold. I M. Lindahl, & C. Juhl, Den sundhedsvidenskabelige opgave (3 udg., s ). København: Munksgaard Danmark. LUP, D. (2016). Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser København: Enhed for Evaluering og Brugerinddragels. Lægeforeningen. (2006). Sammenhængende patientforløb. København: Lægeforeningen. Hentet fra ocname= pdf [Sidst besøgt ] Marcussen, A.-L. (2008). Sygeplejen ved overflytning fra intensiv til stamafsnit. Sygeplejersken, s Martin, H. M. (2010). Er der styr på mig? - Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. Dansk Sundhedsinstitut. Odense: Odense Universitets Hospital. Martinsen, K. (2006). At se med hjertets øje. I K. Martinsen, Øjet og kaldet (H. Fink, Ovs., 1 udgave 3 oplag udg., s ). København: Munksgaard. Martinsen, K. (2005). Omsorg i sygeplejen - en moralsk udfordring. I K. Martinsen, Samtalen, skønnet og evidensen (A. Schou, Ovs., s ). Gads forlag. Martinsen, K. ( ). Sykeværelset - sett fra sengen. Klinisk sygepleje(4), s Mathisen, J. (2006). Livets afslutning. I R. Thorsen, N. J. Kristoffersen, F. Nortvedt, & E.-A. Skaug (Red.), Grundlæggende sygepleje 3 (K. D. Jensen, Ovs., 1. udgave, 1. oplag udg., s ). København: Munksgaard Danmark. 46

51 McKinney, A. A., & Melby, V. ( ). Relocation stress in critical care: a review of the literature. Journal of cinical nursing, s Medicinsk afdeling. ( ). E-dok. Hentet fra E-dok: 5B03D94C &level=ALL&dbpath=/edok/editor/ n sf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=s%f8g [Sidst besøgt ] Meleis, A. I. (2010). Transitions as a nursing theory. I A. I. Meleis, Transitions theory (s ). New York: Springer publishing company LLC. Meleis, A. I. (2010). Transitions from practice to evidence-based models of care. I A. I. Meleis, Transitions theory (s. 1-10). New York: Springer publishing company LLC. Meleis, A. I., & et. al. (2010). Theoretical development of transitions. I A. I. Meleis, Transitions theory (s ). New York: Springer publishing company LLC. Meleis, A. I., & et. al. (2010). Transition theory. I A. I. Meleis, transtions theory (s ). New York: Springer publishing company LLC. Midtjylland, R. (2010). Sammenhængende patientforløb - rapport fra det midlertidige udvalg vedrørende sammenhængende patientforløb. Region Midtjylland. Hentet fra %5CRMAPPS0221.onerm.dk%5Ccms01- ext%5cesdh%20data%5crm_internet%5cdagsordener%5cregionsraade t%202013%5c %5caaben_dagsorden&appendixid=18563 [Sidst besøgt ] Ministeriet for sundhed og forebyggelse. ( ). Retsinformation.dk. Hentet fra Retsinformation.dk: [Sidst besøgt ] Ministeriet for sundhed og forebyggelse. (2015). Nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet København: Misisteriet for sundhed og forebyggelse. Hentet fra %20Publikationer_i_pdf/2015/Nationalt-kvalitetsprogram-forsundhedsomraadet/Nationalt%20kvalitetsprogram%20for%20sundhedso mr%c3%a5det%20-%20april% ashx [Sidst besøgt ] 47

52 Morgan, D. L., Ataie, J., Carder, P., & Hoffman, K. (2013). Introducing dyadic interviews as a method for collecting qualitative data. Qulitative health research. Portland, USA. Odell, M. ( ). The patient's thoughts and feelings about their transfer from intensive care to the general ward. Journal og advanced nursing, s Ombudsman. (4 2011). Awareness: Relocation stress syndrome. Ombudsman. State of Wisconsin. Region Midtjylland. ( ). e-dok. Hentet fra e-dok: 387E15CC125772F0029CD4B&level=700501&dbpath=/edok/editor/RM.n sf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=s%f8g [Sidst besøgt ] Sohier, R. (5 1995). The dyadic interview as a tool for nursing research. Clinical method(8, 2), s Sundhedsstyrelsen. (4.. Juli 2002). Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende. Hentet fra Sundhedsstyrelsen: [Sidst besøgt ] Venge, N. ( ). Chokeret? Så lang tid bruger sygeplejerske IKKE på patienterne. TV2 nyheder, 1. Hentet fra [Sidst besøgt ] Via University College. ( ). Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Via University College. Vorde i norden. (2003). Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Vorde i norden, s

53 13.0 Bilagsfortegnelse Bilag A: Litteratursøgning Bilag B: Interviewguide Bilag C: Notesark 49

54 Bilag A: Litteratursøgning Dette er et eksempel på de fuldtekstdatabaser vi har søgt i, samt de søgeord vi har anvendt: Dokumentation af søgeprocessen i fuldtekstdatabaser Hvor? PubMed Hvordan? Advanced search Transition AND ICU AND medical care unit Afgrænsninger Hits udvalgt PubMed PubMed Advanced search Transition AND ICU AND medical care unit Advanced search ICU AND transition AND readmission Full text Publication date: 10 years Species: Human Language: Danish, English, Norwegian, Swedish Ages: Adult: 19+ years, Young Adult: years, Adult: years, Middle Aged + Aged: 45+ years, Middle Aged: years, Aged: 65+ years, 80 and over: 80+ years Full text Publication date: 10 years Species: Human Language: Danish, English, Norwegian, Swedish Ages: Adult: 19+ years, Young Adult: years, Adult: years, Middle Aged + Aged: 45+ years, Middle Aged: years, Aged: 65+ years, 80 and over: 80+ years 33 1 udvalgt artikel 20 0 udvalgt SveMed+ Kombinera sökningar Hospital AND Transfer = 99 hits Tilføgede et søgeord mere: Intensive (blev kombineret med AND) 10 2 udvalgte

55 Søgningen: Hospital AND Transfer AND Intensive Google Scholar Enkelt søgning: Tilpasset interval - siden 2012 Inkluderer patienter Inkluderer - citater Søgeord: Sygeplejerskers samarbejde på tværs af afdelinger, tværsektorielt samarbejde, sygeplejerskers samarbejde på tværs af afdelinger udvalgte

56 Bilag B: Interviewguide Interviewguide udarbejdet til ITA Indledende spørgsmål: Hvornår blev du uddannet? Hvor længe har du været på denne afdeling? Har du overflyttet mange patienter til MSA? Forskningsspørgsmål Tematisering Interviewspørgsmål Hvad gør sygeplejerskerne for at patienterne oplever et sammenhængende Kommunikation Ved patienterne hvad der skal ske når du overflytter? patientforløb? Hvad orienterer du om? Hvordan orienterer du patienten om en overflytning (skriftligt eller mundtligt)? Forstår patienterne altid det du orienterer om? Kan patienten rumme alle de nye informationer? Koordination Har I nogle faste procedurer når I skal overflytte patienter? Hvad tænker du om dette? Hvor meget tid bruger du på procedurerne? Hvad synes du om det? Kontinuitet Er der en der har ansvaret for patienten i overflytningen? Hvis ja, hvad synes du det gør ved overflytningen? Hvis nej, hvad synes du det gør ved overflytningen? Tænker du over og medinddrage patienten i overflytningen?

57 Hvordan foregår overflytningsprocessen? Samarbejdet mellem ITA og MSA Hvad informerer du den modtagende sygeplejerske om? Hvordan videregiver du vigtige oplysninger om patienten til den modtagende afdeling? Ved du hvordan de modtager en patient på den modtagende afdeling? Ved du hvad de informerer patienten om? Patienternes reaktioner Hvordan reagerer patienten på at få af vide at han eller hun skal overflyttes? Har du oplevet patienterne være stresset i overflytningen? Oplever du patienterne som bekymret for overflytningen? Hvad sætter patienterne pris på i en overflytning ud fra dine erfaringer? Har du hørt fra patienter efterfølgende omkring deres oplevelser af overflytningen? Hvad gør du for at overflytningen bliver en positiv oplevelse for patienten?

58 Interviewguide udarbejdet til MSA Indledende spørgsmål: Hvornår blev du uddannet? Hvor længe har du været på denne afdeling? Har du modtaget mange patienter fra ITA? Forskningsspørgsmål Tematisering Interviewspørgsmål Hvad gør sygeplejerskerne for at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb? Kommunikation Ved patienterne hvad der skal ske når de kommer op på afdelingen? Hvad orienterer du om? Hvordan orienterer du patienten om afdelingen (skriftligt eller mundtligt)? Forstår patienterne altid det du orienterer Hvordan foregår overflytningsprocessen? om? Kan patienten rumme alle de nye informationer? Koordination Har I nogle faste procedurer når I skal modtage patienter? Hvad tænker du om dette? Hvor meget tid bruger du på procedurerne? Hvad synes du om det? Kontinuitet Er der en der har ansvaret for patienten i modtagelsen? Samarbejdet mellem ITA og MSA Hvis ja, hvad synes du det gør ved modtagelsen? Hvis nej, hvad synes du det gør ved modtagelsen? Tænker du over og medinddrage patienten i modtagelsen? Hvad vil du gerne informeres om af

59 sygeplejersken fra ITA? Hvordan vil du helst modtage vigtige oplysninger om patienten fra ITA? Ved du hvordan en overflytning fra ITA foregår? Ved du hvad de informerer patienten om? Patienternes reaktioner Hvordan reagerer patienten på at komme her på afdelingen? Har du oplevet patienterne være stresset i overflytningen? Oplever du patienterne som bekymret for overflytningen? Hvad sætter patienterne pris på i en overflytning ud fra dine erfaringer? Har du hørt fra patienter efterfølgende omkring deres oplevelser af overflytningen? Hvad gør du for at overflytningen bliver en positiv oplevelse for patienten?

60 Bilag C: Notesark Dette er et eksempel på det notesark vi har brugt i opgaven Begreb Spørgsmål Citater Syntese Tema Teori Kommunikation med patienten Hvad informerer spl. pt. om? Forstår pt. altid informationen? Hvordan informerer spl. pt.? Spl. A: ( )men jeg informere dem da om at de skal overflyttes. ( ) Det kører bare lidt på auto pilot Spl. B: Nej. Men igen deres bevidsthedsmæssige niveau, hvor er de henne og hvor dårlige er de øhm ( ) Spl. A: Jeg orienterer dem mundtligt Der er ingen klare retningslinjer for hvordan man informerer en patient om en forestående overflytning, derfor bliver informationen meget forskellig og kan være mangelfuld. Det er meget forskelligt hvad patienterne har brug for og hvad de giver udtryk for at have brug for. Det kan derfor være en udfordring for sygeplejerskerne at se hvilke patienter der har brug for hvilke informationer. Usikkerhed om, hvad og hvordan patienten skal informeres Kommunikation Kari Martinsen Retningslinjer

61 Koordination / kontinuitet Samarbejde mellem sygeplejerskerne Er der faste procedurer for en overflytning? Er der en spl. der har ansvaret for overflytningen? Tænker spl. over medinddragelse af pt.? Hvilken information er der mellem spl. på afdelingerne? Spl. A: Ja men det er nok mere administrativt jeg ved ikke om vi har sådan en øhh protokol for hvad vi skal informere patienterne om ( ) Spl. B: Ja, det har vi. Nu er det sådan at vi har en modtagersygeplejerske funktion heroppe, som så tager, står for at modtage alt når de kommer op til os i afdelingen Spl. A: Altså jeg ved ikke hvor meget medinddragelse der kan komme.. altså vi kan jo sagtens snakke om hvad tidspunkt der passer og sådan nogle ting ( ) Spl. A: ( ) Så alt efter hvor meget hun har fået læst når jeg kommer op med patienten, det er meget afgørende for om jeg ligesom giver en rapport eller ej, eller om de kender patienten, og Sygeplejerskerne har nogle faste procedurer de kan forholde sig til i en overflytningsproce s, som sikrer at alle de praktiske opgaver bliver udført korrekt. Sygeplejerskerne ser ikke medinddragelse ens, så derfor er der meget forskellige holdninger til hvordan patienten bliver medinddraget. Sygeplejerskerne på ITA og MSA kender ikke til hinandens arbejdsgange. Sygeplejerskerne på afdelingerne er ikke altid enige De foreliggende retningslinjer er ikke fyldestgørende i forhold til medinddragelse af patienten Uvidenhed omkring arbejdsgange og informationsniveau mellem afdelingerne Retningslinjer Sammenhængende patientforløb

62 Patientens reaktioner Kender spl. til arbejdsgangen på den anden afdeling? Hvordan reagerer pt. på at skulle overflyttes? Viser pt. tegn på bekymring for overflytningen? hvor lang tid patienten har ligget her nede hos os, det er meget afgørende. ( ) Spl. B: Nej det har vi egentlig aldrig snakket med dem om. Og det er egentlig heller ikke noget jeg sådan har tænkt. Spl. B: De er, det er altid en overgang for dem og vænne sig til at der ikke er en ved siden af dem 24/7 og at de skal ringe efter nogle. Det kan godt være overvældende for mange. Spl. B: Utrygge vil jeg sådan mere. Især dem der har, ( ) hvor de har haft en tryghed i at der sidder nogle og de bare lige kan give et pip også står der en og kigger på dem. Og det gør der altså ikke her, ( ) om hvilken information der er vigtig at give mundtligt i overleveringen. Nogle patienter bliver utrygge og bekymrede når de skal overflyttes fra ITA. Sygeplejerskerne får ikke altid spurgt ind til denne bekymring Patienterne kan blive utrygge og angste Relocation stress Transition Angst og utryghed