Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner"

Transkript

1 Studietur til Lorient, Angers og Nantes - BRT og letbaner juli 2012

2 Indledning Styregruppen for Aalborg Letbaneprojektet gennemført en studietur til det vestlige Frankrig den juli Styregruppen besøgte Lorient, Angers og Nantes. Program og deltagerliste fremgår af bilag. Denne afrapportering er opbygget omkring de centrale temaer for studieturen. Først er der en kort beskrivelse af letbaner og BRT-systemer. Dernæst er de forskellige temaer beskrevet og diskuteret. Grundlaget er den indsamlede viden fra de tre byer, som blev besøgt på studieturen. Indholdsfortegnelse Indledning...1 Oversigt over Lorient, Angers og Nantes...2 Letbane og BRT...3 Strategisk byudvikling...4 Ændring af transportmønstre...5 Design af byrum...6 Information og oplysning til borgere...7 Fra modstand til utålmodighed...8 Depot, værksted og fjernstyringscentral...9 Øvrige centrale erfaringer Bilag Program Deltagerliste

3 Oversigt over Lorient, Angers og Nantes Lorient Ca indbyggere ( i regionen). BRT system kaldet Le Triskell med 15 stationer åbnede i Projektet er et regionalt projekt og ikke kun etableret for bybusdriften i Lorient. Første etape åbnede i 2007 med en længde på ca. 5 km i tre korriodrer. I de tre korridorer kører der 12 linjer med 80 busser og passagerer pr. Dag. Stigning i passagertal på ca. 5 %. Lav tæthed i byen og stigende urban sprawl betød at det ikke var aktuelt at bygge letbane. I alle kryds er der prioriteret for busserne. Ingen fødelinjer til BRT-systemet, idet de regionale buslinier ikke er afkortet men også anvender korridorerne. Letbane blev fravalgt på grund af ønsket om integration af regionale og lokale buslinier og for at undgå omstigninger. Der er igangsat en foranalyse af anden etape. Angers Ca indbyggere ( i regionen). 12 km letbane med 25 stationer åbnet i Planlægningsstart i Anlægssum 287,5 mio.. Det er ca. 180 mio. kr. pr. km. Næste etape under planlægning. 6 minutters frekvens i myldretiden. 19 timers driftstid på hverdage. Rejsehastigheden er 20 km/t. Der er rejsende om dagen på letbanelinien. Vision om en bilfri midtby. Busserne fungerer som fødelinjer til sporvognen. Det er muligt at medtage cyklen i letbanen uden for myldretiden. Samme funktioner langs korridoren som i Aalborg. Byudviklingsstrategier og byvisioner - styrke bylivet i det historiske centrum og skabe levende byrum (reducere parkeringsarealer). 2 ledningsfri strækninger i centrale områder. Der anvendes induktion. Befolkningstætheden i korridoren er steget. Kommunikation har været en vigtig del i processen, i Angers har der således været afsat 1,5 % af det samlede budget til kommunikation. Direkte dialog med interessenter og borgere - samt synlighed i gadebilledet. Letbaneudstilling og informationsventer i anlægsfasen. Nantes indbyggere ( i regionen). 3 letbanelinjer á 17, 12 og 14 km. 1 BRT-linje á 7 km. BRT-linjen opført pga. manglende finansiering af ny letbanelinje. Stort antal buslinjer, herunder 4 ekspresbuslinjer. BRT og letbaner som en del af byfornyelse og sammenbinding af forskellige sociale områder. Reduktion af vejbaner til biltrafikken. Restriktiv parkeringspolitik i midtbyen. Gode park and ride forhold, hvor 80 % af pladserne er belagt på hverdage. Centrale omstigningssteder/hubs. De fleste med tilknytning af både cykel- og bilparkering. 2

4 Letbane og BRT I forbindelse med foranalysen af Aalborg Letbane belyses både letbane og BRT. Derfor besøgte gruppen byen Lorient, som har et BRT-system, Angers, som har et letbanesystem og Nantes, som har begge dele. Letbane En letbane er en moderne sporvogn med, høj komfort, lave rejsetider og stor pålidelighed og er mindre støjende end gamle sporvogne og har kapacitet som et tog. Letbanevognene ligner slanke busser, men kører på skinner. Letbanen kan blandes med anden trafik på en smidig måde, men af hensyn til letbanens fremkommelighed bør dette kun ske i begrænset omfang. Letbanetog er hovedsagligt eldrevne, men kan også køre på diesel, eller gas. I de senere år er der etableret eldrevne letbaner, hvor strømmen tilføres fra batteri eller gennem induktion fra vejbanen på centrale strækninger, hvor man vil undgå køreledninger. Dermed anses letbaner for at være et bæredygtigt transportmiddel. Togene er altid førerbetjent. Figur 1 Letbane i Angers (t.v.) og Nantes (t.h.) BRT Bus Rapid Transit (BRT) ansås tidligere oftest kun som kollektiv trafikløsning i tredje verdens lande. I dag er det implementeret i flere byer, med gode erfaringer i Frankrig. En BRT-løsning er et højklasset busbaseret trafiksystem, hvor busser kører i eget areal i gademidten. Stoppestederne er ligeledes udformet og placeret ligesom for letbaner. Figur 2 BRT-tracé i Nantes (t.v.) og BRT-stoppested i Lorient (t.h.) Letbaner og BRT-systemer har hver deres fordele og ulemper, som bl.a. vil blive belyst i de følgende afsnit. 3

5 Strategisk byudvikling En højklasset kollekt tracé kan i høj grad være med til at påvirke byudviklingen. Især letbaner anvendes til at strategisk byudvikling, da de er meget synlige i bybilledet. I 1996 vedtog man i Angers en ny politik om nedbringelse af luftforureningen. Dette lagde grunden for en ny strategi om mere kollektiv transport. Det primære mål for byens udvikling var at bevare livet i det historiske center, danne nye centre udenfor bymidten og binde dem sammen. Samme tilgang har man anvendt i Nantes, hvor første etape af letbanen (den grønne linje) skulle sikre let adgang til midtbyen fra forstæderne. Figur 3 Oversigtskort over letbaner og busway i Nantes (t.v.) og letbanen i Angers (t.h.) Et højklasset kollektivt tracé kan både bruges som en generator for byvækst og som et led i et kvarterløft. Det er populært at bosætte sig og drive forretning omkring stationerne og dermed opstår helt nye centre i byen. Dette kan aflæses i prisstigningerne på de stationsnære områder. Figur 4 Stoppested og tracé i Angers Langs tracéet i Angers er der sket store opkøb af grunde, hvor der bliver fortættet eller bygget helt nyt tæt byggeri. Bl.a. er den gamle lufthavn blevet flyttet ud af byen og jorden gjort klar til et nyt byområde. 4

6 Ændring af transportmønstre De højklassede kollektive tracéer i byerne har medført en ændring i borgernes transportmønstre. Den forventede stigning i antallet af biler er udeblevet og en del af trafikvæksten er flyttet til den kollektive trafik. Dette skyldes både komforten i de ny letbaner og BRT-systemer og ikke mindst prioriteringen af dem. Både letbaner og BRT-løsninger har fuld prioritet i forhold til den øvrige trafik. I Nantes kører bussen direkte gennem rundkørslerne, mens bilerne må holde tilbage for den. Dette betyder, at bussen kommer hurtigere frem og bilisterne holder i kø. En anden mulighed er helt at udelukke bilerne fra visse områder. I Angers har man omdannet det centrale torv og de tilstødende gader til bilfrie områder, hvor der kun er afgang for letbanen. Det betydet flere passagerer, og har medført et roligt byliv, hvilket opleves positivt fra butikkernes side. Figur 5 Bilerne holder tilbage for bussen i Nantes (t.v.) og bilerne er forment adgang i centrum i Angers (t.h.) Forholdene omkring letbaner og BRT-systemer er ligeledes vigtige. I Nantes er der opført en række skiftestationer (hubs), hvor der er korrespondance mellem busvejen, der kører i øverste niveau, og fødebuslinier i nederste niveau. Det giver gode skiftemuligheder. Der er ligeledes opført en række park and ride pladser udenfor centrum med parkering for både cykler og biler. Ved køb af en billet til den kollektive trafik sikrer man sig samtidig gratis parkering. Erfaringer fra Angers viser, at det er vigtigt at begrænse antallet af parkeringspladser i midtbyen for at holde bilerne ude af centrum. Der er et park and ride anlæg ved letbanen, men det er ikke meget benyttet. Det diskuteres, om parkeringstaksterne skal hæves i centrum. Figur 6 Omstigningsstation og Park and Ride anlæg til både cykler og biler i Nantes I forhold til den samlede kollektive trafik er det vigtigt at definere et samlet net bestående af både hovedfærdselsårer med højklassede tilbud og underliggende net, der fungerer som fødelinjer. I den forbindelse er det vigtigt fortsat at sikre en god betjening og frekvens på de underliggende net. 5

7 Design af byrum Implementeringen af en letbane medfører et stort indgreb i de eksisterende byrum. I den forbindelse er det vigtigt at sikre helhedsorienterede løsninger, der giver de mest optimale forhold for de som færdes i byrummene. Oftest er det muligt at nytænke eksisterende byrum og bringe nye elementer i spil. I Angers har man for eksempel omdannet byens centrale plads fra et trafikområde for både biler og busser til en fredelig plads kun for letbanen. Stationen er udført i et minimalt stilistisk design, og optager dermed ikke unødig plads i det store byrum. Man har tilmed lagt kørestrømmen ned i jorden, så køreledningerne ikke skæmmer den store plads. Efter omdannelsen er det opstået et rigt café- og restaurantmiljø på pladsen. Der er et stort parkeringsanlæg for biler under pladsen, så centrum stadig er tilgængelig også for biltrafik. Letbanen kører ensporet gennem en central indkøbsgade, over en strækning på ca. 300 meter, hvor der kun er 9,6 meter mellem facaderne. Der er signaler i begge ender, der viser om et tog er på vej i modsat retning. Der vil ikke være kapacitet til yderligere etaper gennem denne gade. En anden oplagt mulighed er at indføre grønne elementer i vejarealerne ved at anlægge græs i letbanetracéet. Dette giver et flot og grønt visuelt udtryk. Samtidig kan området anvendes til at aflede regnvand. For at holde græsset er der i Angers etableret vandingssystem langs tracéen. Figur 7 Ensporet gade for letbanen i Angers (t.v.) og græs i tracéet inkl. vandingssystem langs letbanen (t.h.) Det er vigtigt, at byrummene spiller godt sammen med den kollektive trafik. Ved at sikre let indstigning for især ældre og handicappede gøres både byen og den kollektive trafik mere attraktiv. Det er også vigtigt at sikre gode muligheder for billettering på stationer og stoppesteder. Køb af billet inden påstigning medvirker endvidere til en langt højere rejsehastighed. Endelig er det vigtigt for passagererne at kunne oplyse sig om bussernes og letbanens reelle afgangstider, hvilket skaber en større sikkerhed for den enkelte. Figur 8 Let indstigning, mulighed for billettering og realtidsinformation på stationen er med til at sikre en god rejse 6

8 Information og oplysning til borgere Erfaringer fra Angers viser, at kommunikation er særdeles vigtigt for letbanens succes. I Angers afsatte man ca. 1,5 % af det samlede budget til kommunikation. Under hele anlægsfasen har der været ansat tre kommunikationsmedarbejdere. De tre kommunikationsarbejdere indrettede en i centralt beliggende bygning et informationscenter med mødelokaler, udstillinger, informationsskranke og en model af en letbanevogn. Udgangspunktet for al kommunikation var regnbuens farver, som skulle medvirke til en positiv opfatning af projektet. Figur 9 Informationsskranke (t.v.) og model i fuld størrelse af en letbanevogn (t.h.) Under etableringsfasen, som varede knap tre år, øgedes antallet af kommunikationsmedarbejdere til 15. De bevægede sig synligt rundt i gaderummene, hvor anlægsarbejder fandt sted, for at forsøge at afhjælpe problemer for borgere, butiksdrivende. Derudover implementeredes en gratis hotline, en hjemmeside med interaktive kort, SMS-service, ugentlige informationsbreve, aftaler med de lokale medier (radio og tv), skilte på anlægspladserne samt et informationspunkt med personlig betjening. Figur 10 Kommunikationsmedarbejdere bevæger rundt i Angers gader og sikrer oplysning om projektet Erfaringerne fra Angers er, at det store kommunikationsarbejde har betydet accept af både anlægsarbejdet og letbanen. Processen gennemført stort set gnidningsløst, hvilket er med til at bane vejen for næste etape. 7

9 Fra modstand til utålmodighed I Angers var der, ligesom i mange andre letbanebyer, modstand imod planerne om at etablere en letbane i byen. Det var især de ældre borgere, der var mest skeptiske. Folk syntes det var for dyrt og ville ødelægge byen. Men efter indvielsen af første etape af letbanen er der nu generelt stor utålmodighed blandt borgerne efter anden etape, og stemningen i pressen er vendt. Som udgangspunkt var især de erhvervsdrivende i byen bekymrede for at miste omsætning, da veje blev midlertidigt lukket under konstruktionsfasen, og adgangen til butikkerne dermed blev besværliggjort. For at imødekomme tilgængeligheden for varetransporter til butikker oprettede man otte lettilgængelige pakkecentraler i midtbyen, hvor fragtmændene kunne aflevere pakkerne til butikkerne. Fra pakkecentralerne sørgede aktiverede personer ( ung-i-arbejde ) at aflevere pakkerne til de pågældende butikker. Figur 11 Midlertidig lukning af vej under konstruktionsfasen (t.v.) og en pakkecentral (t.h.) Under konstruktionsfasen oplevedes ikke nogen væsentlig påvirkning på salget i butikkerne. Grundet det gode informationsarbejde havde kunderne let ved at finde frem til butikkerne. Samtidig var der afsat penge til at kompensere butikkerne omkring letbanekorridoren for nedgang i omsætningen (i alt ca. 1 mio. Euro). Grundet den store indsats under anlægsfasen og den gennemførte letbaneløsning er der i dag stor enighed om, at letbanen er en succes. Derfor er der fælles tilslutning til at opføre en linje til og arbejdet er påbegyndt. Figur 12 Foranalysen for anden etape af letbanen i Angers er godt i gang I Lorient blev den centrale hovedgade ligeledes omdannet fra en trafikmaskine med mange lyskryds til en langt mere fredelig vej med bustracé i midten og en række rundkørsler, som busserne kører midt igennem og kun en vejbane for biler i hver retning. Også her er der stor utålmodighed efter anden etape. 8

10 Depot, værksted og fjernstyringscentral Ved anlæg af en letbane skal der også anvendes et areal til depot, værksted og fjernstyringscentral. Dette er pladskrævende aktiviteter. I Angers har man anvendt m 2 til et dette. Foruden servicering og depot for de 17 letbanetog er der depot og service for 40 busser. Den samlede pris for det færdige anlæg er ca. 25 mio.. Der er rigeligt areal til udvidelser af antal letbanetog. Ved placering af depot og værksted er der forskellige forhold at tage stilling til. Det er vigtigt, at det placeres relativt tæt på letbanetracéet for at minimere tomkørsel. Omvendt kan det være uforholdsmæssigt at placere depot og værksted på en centralt beliggende grund i midtbyen, da grundprisen her vil være højere end for grunde i periferien af byen. Endvidere bør depot og værksted placeres, så de ikke generer støjfølsomme naboer. Figur 13 Depot og værksted til letbanevognene (t.v.) som bl.a. indeholder en hjulafdrejningsbænk (t.h.) Fjernstyringscentralen, som i Angers er placeret sammen med depot og værksted, er nervesystemet i letbanedriften. Her overvåges letbanevognene, stationerne, krydsningerne og andre steder med en øget sikkerhedsrisiko i hele driftsdøgnet. Figur 14 Vaskeanlæg til letbanevognene (t.v.) og fjernstyringscentral (t.h.) Ved planlægning og opførelse af depot, værksted og fjernstyringscentral til en letbane det vigtigt at have fremtidige etaper af systemet med i planlægningen. Nye etaper vil medføre et behov for flere letbanevogne, som vil kræve værksteds- og depotplads. Er der ikke plads til at udvide det første opførte depot og værksted risikerer man, at må placere bygningerne et andet sted, hvilket bl.a. kan medføre uforholdsmæssige logistiske forhold. 9

11 Øvrige centrale erfaringer Materiel I Angers er der to strækninger, hvor letbanen strømforsynes fra jorden via induktion. Det er p.t. kun Alstom, der kan levere sådanne tog. Det er vurderet af Axel Kühn i forbindelse med Stavanger-projektet, at induktionsløsning ikke vil være egnet under nordiske forhold. I Angers oplystes dog, at der ikke havde været problemer i den forgangne vinter, hvor der havde været sne i gaderne. Figur 15 Ledningsfri station og strækning i Angers Cykler I Frankrigs storbyer er andelen af cyklister generelt mindre end i Danmark større byer. Til trods for det oplever man i Frankrig flere steder udfordringer med at planlægge for cyklister og letbane. Både i Lorient og Angers kører cykler i bus- og letbanetracéerne, de steder hvor gaderne er for smalle til at lave både cykelsti og kollektivt tracé. Dermed har busserne og letbanevognene ikke mulighed for at køre forbi cyklisterne, og bliver dermed fanget bag cyklisten. Økonomi I Frankrig finansieres anlæggene delvist gennem en særlig skat, hvor alle arbejdspladser med over 9 ansatte skal indbetale en vis procentdel af lønsummen til anlæg for kollektiv trafik. Procentsatsen varierer efter størrelsen af byen, men ligger mellem 0,5 og 2 %. Den kan midlertidigt sættes op i forbindelse med store anlæg, men ikke til over 2 %. I forbindelse med opførelsen af de højklassede kollektive tracéer har der været udført væsentlige omlægninger af ledninger i gaderne. Disse omlægninger var af betydelig økonomisk karakter og betaltes af ledningsejerne. Det samme vil gøre sig gældende i Aalborg, hvor Gæsteprincippet, som er vedtaget i Vejloven, vil være gældende. Billettaksterne i Frankrig er lave sammenlignet med Danmark. Brugerne betaler ca % af driftsudgifterne, hvor de danske bruge ca. betaler 50 %. En væsentlig grund er at mange franskmænd rejser næsten gratis, da de kan opnå væsentlige rabatter beregnet bl.a. ud fra alder, husholdningsindkomst bopæl, arbejdsplads osv. 10

12 Bilag Program Søndag den 1. juli Afgang fra Aalborg Lufthavn til Nantes med flyskifte i Amsterdam Ankomst til Nantes og transport til Lorient med bus Ankomst til Lorient med overnatning på Hôtel Cleria Mandag den 2. juli Afgang fra hotellet til byens rådhus Introduktion til BRT-systemet i Lorient (Le Triskell). Herunder baggrund for, og effekter af, BRTsystemet og kommende/planlagte etaper. Samt køretur i BRT-systemet Frokost Besøg hos STX Europe. Introduktion til supercondensators, zero emission færge og rundvisning på fabrikken Afgang fra Lorient til Angers. Undervejs styregruppemøde i bussen Ankomst til Angers og check in på Hôtel Angers Tirsdag den 3. juli Afgang fra hotellet til informationscentret for letbaneprojektet Introduktion til letbanen i Angers Frokost Site visit Afgang fra Angers til Nantes. Overnatning på Hôtel Kyriad Nantes Onsdag den 4. juli Afgang fra hotellet i selskab med Christine Lassalle fra Semitan 09:30 Site visits BRT og letbane Frokost Oplæg om BRT og letbane hos Semitan Afgang til lufthavnen i Nantes Afrejse fra Nantes med ankomst til Aalborg kl

13 Deltagerliste Dorte Stigaard, direktør for Regional Udvikling Bente Graversen, direktør for SBU Christian Bjerg, direktør for Teknik & Miljø Peder Baltzer, stadsarkitekt Jan Øhlenschlæger, afdelingsleder Svend Tøfting, projektleder Jens Otto Størup, direktør Ole Schleemann, underdirektør Christian Trankjær, projektleder Niels Melchior, associeret rådgiver Ole Jensen, projektleder Peter Fenger Sonja Stockmarr Region Nordjylland Aalborg Kommune Aalborg Kommune Aalborg Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland NT NT NT NT Cowi Cowi Henning Larsen Architects Figur 15 Studieturens deltagere 12

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Roskilde Kommune, Teknik- & Miljøudvalget Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Temaer ff Light Rail-systemer/sporvogne (letbaner), BRT-løsninger (højklassede busløs- ninger). Cykel- og fodgængertrafik.

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

BRT i danske storbyer

BRT i danske storbyer BRT i danske storbyer Mathias Sdun, COWI 1 Højklasset kollektiv transport Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11 LETBANESEKRETARIATET OPDATERING AF DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Ændringer

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME

ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam Program for udvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam 23. juni 2014 Kl. 5.00 Kl. 6.00 Kl. 7.25 Kl. 8.50 Kl. 10.00 Kl. 11.00 Afgang med TAXA fra henholdsvis Ribe og Esbjerg til Billund Lufthavn Check-in

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00 Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Bjarne Kogsbøll (C), Ekrem Günbulut (A), Hugo Hammel (A), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Laurids Christensen

Læs mere

EN METROPOL I PROVINSEN

EN METROPOL I PROVINSEN Claus Rehfeld Moshøj, 4. september 2014 EN METROPOL I PROVINSEN LETBANEN I AARHUSOMRÅDET AARHUS LETBANE DANMARKS FØRSTE LETBANE VELKOMMEN PÅ FORSIDEN ØKONOMISK STORMVEJR APRIL 2014 3 MEN DER ER INDGÅET

Læs mere

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren

Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Maj 2012 Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Et samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Frederikssund og Herlev Kommuner Udarbejdet af projektgruppen Baggrund Strategien skal medvirke

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Letbane og bustilpasninger

Letbane og bustilpasninger Letbane og bustilpasninger Ny kollektiv trafikplan for Aarhus 2017 Rigmor Korsgaard, Letbanen kommer! Letbanen består af Odderbanen og Grenåbanen. Der bygges 12 km ny banestrækning mellem Aarhus H og Lystrup.

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere