Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger."

Transkript

1 Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet indgik en højklasset trafikløsning på Ring 3 mellem Lyngby og Glostrup, enten som letbane eller som en højklasset bus, i alle alternativerne. HUR, Trafikministeriet og Københavns Amt har derfor efterfølgende iværksat en undersøgelse, der vurderer forskellige systemvalg for en højklasset kollektiv trafik i Ring 3-traceen med hensyn til fysisk indpasning, trafik, miljø og økonomi. Systemvalgene omfatter metro, letbane, sporbus og højklasset bus. Projektet er udarbejdet af COWI i samarbejde med SEMALY, Banestyrelsen Rådgivning og EUROPLAN ARKITEKTER. Projektet ser kun på betjeningen mellem Lyngby og Glostrup, som Basisnetprojektet viste havde de største trafikstrømme i Ring 3-tracéet. Der er således ikke vurderet eventuelle forlængelser af de højklassede trafiksystemer til DTU i nord eller til Køge Bugt-banen i syd i dette projekt. Som følge af den politiske aftale om udvidelse af Motorring 3 er alle vurderinger og beregninger gennemført for år 2010 med 3 spor i hver retning på Motorring 3 mellem Lyngby Omfartsvej og Holbækmotorvejen. Projektet er gennemført i perioden den 15. september marts Projektet er opdelt i tre faser: Fase 1: Screening af alternative transportmidler og løsningsmuligheder på Ring 3. Herefter blev der udvalgt én løsning for hver af transportmidlerne for nærmere analyse. Fase 2: En detaljering af de fire udvalgte løsninger. Fase 3: Vurderinger for hele trafikkorridoren af trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Trafikkorridoren Korridoren, bestående af området der trafikalt betjenes af Ring 3 og Motorring 3, forbinder Lyngby, Gladsaxe, Herlev, Ejby og Glostrup på tværs af radialerne fra København. Inden for en afstand af 1 km til Ring 3 er der mellem Lyngby og Glostrup bosiddende og arbejdspladser. Den kollektive trafik, der betjener, krydser eller støder op til Ring 3, består af 45 buslinier, 4 radiale S-togsstrækninger samt regionaltog i Glostrup.

2 De gennemgående buslinier på Ring 3 er først og fremmest linie 300S: Kokkedal-Lyngby- Glostrup-Hundige, der har 10 minutters drift mellem Lyngby og Glostrup i dagtimerne. Køretiden mellem Lyngby og Glostrup er 36 minutter i myldretiderne, 34 minutter mellem myldretiderne og 28 minutter om aftenen. Linie 300S - der har ca. 6,2 mio. passagerer pr. år på hele dens strækning - har i dag problemer med fremkommeligheden og har ofte forsinkelser i myldretiderne. Ring 3 er etableret med to kørespor i hver retning - undtagen på den nordligste strækning på Buddingevej mellem Lyngby st. og Chr. X's Allé. Biltrafikken er i 1990'erne steget med i gennemsnit 2,3% pr. år og er nu oppe på en døgntrafik på køretøjer - højst ved Amtssygehuset i Herlev, lavest i Lyngby. Screening af løsningsmuligheder Ud fra en analyse af forskellige transportmidler som metro, monorails, letbaner, sporvogne, lette dieseltog, sporbusser og højklassede busser er fire typer udvalgt til nærmere analyse på Ring 3: en metro af den lette type som i København, en letbane som elektrisk sporvogn, en sporbus, der kører styret af en skinne og på el fra køreledninger, samt en højklasset bus. Der er på Ring 3 opstillet fire metroløsninger, seks letbaneløsninger, to sporbusløsninger og to højklassede busløsninger. I løsningerne indgår for metro og letbane kørsel på højbane, i tunnel og i niveau (kun letbane) på forskellige steder af strækningen. De i alt 14 løsninger er overordnet vurderet med hensyn til service over for passagererne, påvirkninger på omgivelserne (støj, luft, trafiksikkerhed, æstetik, øvrig trafik og tiltrækning af bilister) samt skønnede anlægsomkostninger og driftsudgifter. Ud fra de 14 løsninger er herefter udvalgt fire løsninger for at kunne beskrive konkrete konsekvenser mere detaljeret, se Figur 1. Metro i tunnel i Lyngby-Buddinge og i Glostrup, og på højbane mellem Buddinge og Glostrup Nord. Letbane i tunnel i Lyngby-Buddinge, under Herlev Hovedgade og i Glostrup og i niveau på øvrige strækninger. Sporbus i niveau på hele strækningen i midten af vejbanen, hvor der inddrages en vognbane i hver retning til sporbussen. Højklasset bus i niveau på hele strækningen i højre side af vejen som tillæg til de 2x2 kørespor for biltrafikken. Disse løsninger er i den videre bearbejdning opdelt på fem delstrækninger. Herved opnås, at der - ud fra forenklede forudsætninger - kan skønnes anlægsudgifter for andre løsninger end de valgte, f.eks. letbane i niveau på hele strækningen, eller metro på højbane på hele strækningen.

3 Indpasningen af de fire løsninger Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 Metro En metro er her defineret som et kollektivt transportsystem, der kører fuldstændigt separeret fra anden trafik. Derfor kører en metro normalt i tunnel eller på højbane. Figur 1 De udvalgte løsninger, der er konsekvensvurderet.

4 Den analyserede metroløsning med tunnel i Lyngby og Glostrup vil kunne tilsluttes stationerne uden større indgreb i byområderne. Resten af strækningen - bortset fra Herlev by - er ikke så visuelt følsom som Lyngby/Glostrup, hvorfor der her er valgt en højbane, der er betydeligt billigere end tunnel. Højbanen anlægges som et betondække på søjler i midten af Ring 3. På de brede strækninger vil søjlerne og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger omkring dem fylde 6 m. På strækninger, hvor det kniber med pladsen, kan breddekravet reduceres, men løsningen vil være æstetisk mindre tilfredsstillende. Alle stationer anlægges med ø-perroner. Adgang til stationerne på højbanestrækningen sker ad trappe, rulletrappe og elevator fra højbanens areal midt på vejen. På tunnelstrækningerne kommer de rejsende fra terræn til de underjordiske stationer via trappe, rulletrappe og elevator. Metroen udgår i nord fra en underjordisk station under Lyngby st. og ligger i tunnel til lige syd for rundkørslen i Buddinge. Der anlægges bl.a. også en underjordisk station ved Buddinge st. Overgangen fra tunnel til højbane sker på Ring 3 mellem rundkørslen og Gladsaxevej med en station lige under terræn ved den sydlige del af rundkørslen. Fra Gladsaxevej til Fabriksvej i Glostrup kører metroen som højbane. Anlægget af højbanen på de åbne strækninger er uden væsentlige tekniske problemer. Der, hvor højbanen griber mest markant ind i omgivelserne, er i Herlev. Her lægges stationer ved Herlev Bygade og ved krydsningen af S-banen. Fra sidstnævnte station er der adgang til S-banens station ad trapper og vej ligesom i dag. For at afvikle vejtrafikken er det nødvendigt at udvide broen over banen. På højbanens strækning gennem Herlev er det nødvendigt at nedrive et hus på hjørnet til Herlev Bygade. Overgangen fra højbane til tunnel i Glostrup sker på strækningen mellem Fabriksparken og Sofielundsvej, hvorfra der bores. Tunnelen ender i en station under banegårdspladsen ved Glostrup st. Letbane Letbanen svarer til sporvognsløsninger, der er indført i byer i Europa igennem 1990'erne. Vognene er meter lange, og drivkraften kommer fra luftledninger. For at sikre høj fremkommelighed og regularitet for letbanen er den lagt i tunnel igennem Lyngby, Herlev og Glostrup. Derved undgås også, at biltrafikken generes. På de mere åbne strækninger kører letbanen i sin egen tracé i midten af Ring 3. De fire spor for biltrafikken fastholdes, og der skabes plads til letbanens tracé primært ved inddragelse af rabatterne langs Ring 3. Det vil også være nødvendigt med mindre ekspropriationer og nedrivning af enkelte bygninger, især i forbindelse med krydsene. Når letbanen kører i vejniveau, sikres regularitet og hastighed gennem et elektronisk meldesystem, der giver grønt lys for letbanen, når den nærmer sig et kryds. Standsningsstederne placeres generelt ved letbanens tracé, lige efter at krydset er passeret, og er forsynede med læskærme. Valget af tunneldelen i letbaneløsningen skyldes, som valget i metroløsningen, ønsket om at undgå en belastning af byområderne i Glostrup og Lyngby med kørsel i niveau.

5 Letbanen har samme udformning som metroen på strækningen fra Lyngby st. til lige syd for rundkørslen i Buddinge. Den udgår fra en underjordisk station under Lyngby st. og har også underjordisk station ved Buddinge st. Fra rundkørslen kører letbanen i sin egen tracé midt i Ring 3 til det nordlige Herlev, hvorfra den føres i tunnel fra Herlev Bygade og under Herlev Hovedgade. Letbanen er igen i vejniveau, når den passerer S-banen, og der vil fra letbanens stop her være adgang til S-banens station ad trapper og vej ligesom i dag. Letbanen fortsætter i vejniveau til det nordlige Glostrup, hvorfra den som metroen er lagt i tunnel gennem hele Glostrup for at ende under banegårdspladsen ved Glostrup st. Sporbus Sporbussen er en bus, der ved kørslen styres af en skinne. Herved sikres en komfortabel kørsel uden slingren i sideretningen. Den valgte løsning bygger på en ny teknologi, der står for at skulle afprøves i Nancy i Frankrig. Drivkraften kommer fra luftledninger, men bussen kan også køre på diesel uden for tracéen. Sporbussen kører i vejniveau på hele strækningen mellem Lyngby og Glostrup. Der køres i en tracé forbeholdt sporbussen i midten af Ring 3 undtagen på den sidste snævre strækning inden Lyngby, hvor de traditionelle busser af pladshensyn også kører i tracéen. På de lange stræk af Ring 3 skaffes der plads til sporbussens tracé ved at inddrage to af Ring 3's i alt fire kørespor fra biltrafikken. For at sikre biltrafikkens fremkommelighed, fastholdes det eksisterende antal baner for ligeudkørende og svingende trafik i krydsene. Regularitet og hastighed sikres gennem et elektronisk meldesystem, der giver grønt lys for sporbussen, når den nærmer sig et kryds. Stoppestederne placeres ved sporbussens tracé, lige efter at krydset er passeret, og er forsynede med læskærme. Det er valgt at udforme sporbusløsningen, så der inddrages kapacitet fra biltrafikken, for at få konsekvenserne af en sådan løsning belyst. Sporbusløsningen kunne også være udformet med fastholdelse af fire kørespor for biltrafikken. For få plads til både sporbustracé og det eksisterende antal kørebaner for biltrafikken i krydsene er det nødvendigt at udvide vejarealet i de fleste kryds og nedrive et mindre antal bygninger. Den højklassede bus Den højklassede bus kører som sporbussen i vejniveau på hele strækningen fra Lyngby til Glostrup, men i modsætning til sporbussen kører den i højre side af vejen i et busspor, der også anvendes af andre HT-busser. Tracéen tilvejebringes ved, at de eksisterende kørespor for bilerne bevares, mens cykelstier og fortove flyttes for at give plads til bussporet. Den eksisterende kanalisering i krydsene beholdes. Dog trækkes sporet for den højresvingende biltrafik ind på højre side af bussporet, så bilerne ikke blokerer for busserne. Løsningen gør, at det i de fleste kryds ikke er nødvendigt at indlægge specielle faser for den højresvingende biltrafik og dermed totalt tage kapacitet fra biltrafikken. Stoppestederne udformes som sideperroner med læskærme, generelt efter krydsene, og anvendes ligeledes af andre HT-busser. Stoppesteder, der ikke anvendes af den højklassede bus,

6 placeres i lommer, så holdende busser kan passeres. Den højklassede bus forsinkes således ikke af øvrige busser. Regularitet og hastighed sikres som ved sporbussen gennem et elektronisk meldesystem, der giver grønt lys for den højklassede bus, når den nærmer sig et kryds. For at få plads til både busspor og det eksisterende antal kørebaner for biltrafikken i krydsene er det nødvendigt at udvide vejarealet i de fleste kryds og nedrive enkelte bygninger. Sammenligning af løsningerne Tabel 1 viser nogle hovedtal for de fire løsninger sammenlignet med den nuværende linie 300S mellem Lyngby og Glostrup. Trafiktallene fra de fire løsninger er fra trafikmodelkørsler med OTM-trafikmodellen. Metro Metroløsningen halverer næsten rejsetiden mellem Lyngby og Glostrup og vurderes at tiltrække ca passagerer i døgnet i år Den vil ikke genere biltrafikken på Ring 3, og dens effekt på støj og luft vil være ubetydelig. Metroløsningen skønnes at ville medføre et lille fald i antal uheld. Højbanen vil medføre det største visuelle indgreb i Herlev. Her kan den med den rette udformning komme til at virke som et samlende element i det brede gaderum. Metroløsningen er således en trafikløsning af meget høj klasse, men den er med en anlægsomkostning på 6,1 mia. kr. også en dyr løsning. Driftsmæssigt vil metroløsningen give et nettounderskud på 31 mio. kr. årligt inkl. reinvesteringer i materiel. Letbane Letbaneløsningen reducerer rejsetiden mellem Lyngby og Glostrup med en tredjedel og forventes at tiltrække ca passagerer i døgnet. En række kryds på de åbne strækninger passeres af letbanen i niveau, og der tages her lidt kapacitet fra biltrafikken. Det betyder, at ca. 600 biler pr. døgn vil vælge at køre på Motorring 3 i stedet for på Ring 3. Letbaneløsningen skønnes at have en lille positiv indflydelse på trafiksikkerhed og giver ikke hørbare ændringer i støjniveauet og minimale ændringer på luftforureningen. Letbaneløsningen er i den valgte udformning en trafikløsning af høj klasse. Den er med de tre tunnelstrækninger en kapitalkrævende løsning på 5,3 mia. kr., og den vil give et driftsmæssigt nettounderskud på 33 mio. kr. pr. år inkl. reinvesteringer i materiel. Sporbus Sporbusløsningen reducerer rejsetiden mellem Lyngby og Glostrup med 7 minutter. Sporbussen er som metroen og letbanen styret af en skinne og vil derfor give en høj kørselskomfort. Det vurderes, at passagertallet vil komme op imod rejsende i døgnet. I løsningen tages der ét kørespor fra bilerne i hver retning på store dele af Ring 3, og der sker en mindre reduktion af grøntiden i alle signalregulerede kryds af hensyn til sporbussen. En del bilister vil derfor holde op med at køre på Ring 3 og vælger i stedet især Motorring 3 (små biler), men også en række lokale veje. Antallet af trafikuheld vil falde betydeligt på Ring 3 med denne løsning, som følge af den mindre trafik og hastighed. Løsningen giver kun marginale ændringer for luftforureningen.

7 Sporbusløsningen giver et væsentligt løft i kvaliteten af den kollektive trafik på Ring 3, men giver noget dårligere forhold for biltrafikken. Løsningen koster 2,0 mia. kr. og vil kunne drives med et nettounderskud på 23 mio. kr. pr. år inkl. reinvesteringer i materiel. Den højklassede bus Den højklassede bus reducerer rejsetiden mellem Lyngby og Glostrup fra 36 til 30 minutter i myldretiderne og forventes at få passagerer i døgnet. Løsningen vil ikke berøre biltrafikken på Ring 3 og medfører ingen overflytninger til andre veje. Løsningen resulterer i en lille, men ikke hørbar forøgelse i støjbelastningen på Ring 3. Tabel 1 Nøgletal for de fire analyserede løsninger. Metro Letbane Sporbus Højklasset bus Anlægsomkostning - centralt skøn, kr. 6,1 mia. 5,3 mia. 2,0 mia. 1,7 mia. - Påvirkning af biltrafikkens fremkommelighed Ingen ændring Påvirkning i kryds på åbne strækninger Påvirkning. Inddragelse af kørespor fra biltrafikken Påvirkning ved højresving Nuv. 300S Busser og biler i blandet trafik Kollektiv rejsetid, myldretid Lyngby- 19 min. 23 min. 29 min. 30 min. 36 min. Glostrup Antal stationer/stoppesteder Antal afgange/time i dagtimerne Antal pladser pr. time pr. retning (siddepladser totalt) Antal påstigere pr. døgn pr. år 14,0 mio. 13,3 mio. 12,4 mio. 8,4 mio. 5,6 mio. Morgenmyldretime - passagerer i største snit pr. retning Ændring i kollektiv trafik (pass./døgn) i hele regionen Ændring i biltrafik (personture/døgn) i hele regionen Nettodriftsresultat (inkl. reinvesteringer i materiel) kr. pr. år Samfundsøkonomi over 20 år i alt (NNV), 2000-prisniveau kr mio. -33 mio. -23 mio. -12 mio. - -4,5 mia. -4,0 mia. -1,7 mia. -1,1 mia. Den højklassede busløsning giver de rejsende et forbedret kollektivt transporttilbud med øget fremkommelig og regularitet. Løsningen tiltrækker ikke så mange rejsende, herunder bilister, som de sporbundne løsninger, men er også med en anlægsudgift på 1,7 mia. kr. væsentligt billigere. Den højklassede bus vil kunne drives med et nettounderskud på 12 mio. kr. pr. år inkl. reinvesteringer i materiel. Byudvikling En højklasset kollektiv trafikforbindelse kan dels fremme nybyggeri, dels fremme en mere intensiv anvendelse af de eksisterende erhvervs- og boligområder langs Ring 3. I "Regionplan 2001 for Københavns Amt" lægges vægt på, at byudvikling bl.a. sker som intensiveret arealudnyttelse ved stationsnære områder. Med det nye system kan der skabes nye trafikalt attraktive områder. Som eksempel er vurderet muligheder for nybyggeri/ fortætning i de fire større erhvervsområder ved Ring 3. Her er skønnet muligheder for nye arbejdspladser, der vur-

8 deres at kunne tilføre den højklassede kollektive trafik ekstra passagerer pr. dag, svarende til yderligere 10-12% passagerer. Økonomi Anlægsøkonomi Anlægsudgifterne for de fire analyserede højklassede løsninger indeholder samtlige omkostninger i forbindelse med anlæggene - uanset hvem der skal afholde dem. I anlægsudgifterne er også medtaget indkøb af vogne til driften, dog ikke for den højklassede bus. Her indgår udgifter til busser og depot i driftsudgiften, som det er normalt i Danmark. Metroen og letbanen er med det centrale skøn for anlægsudgifterne på henholdsvis 6,1 og 5,3 mia. kr. ekskl. moms de dyreste løsninger. Udgifterne bliver høje, primært som følge af tunnelerne i Lyngby og Glostrup samt i letbaneløsningen også i Herlev. En billigere metroløsning kunne være en løsning, hvor der køres på højbane hele vejen fra Lyngby og Glostrup. Den vil skønsmæssigt koste omkring 4,4 mia. kr. ekskl. moms, men give store æstetiske problemer i Glostrup og især i Lyngby-Buddinge. En billigere letbaneløsning kunne være en løsning, der kører i niveau hele vejen mellem Lyngby og Glostrup (i tunnel under Herlev Hovedgade). Den vil koste ca. 3,1 mia. kr. ekskl. moms. Sporbussen og den højklassede bus er billigere løsninger, henholdsvis 2,0 mia. kr. og 1,7 mia. kr. ekskl. moms. Årsagen til den lille forskel er, at sporbussen bliver relativ billig som følge af, at der inddrages en vognbane i hver retning - dog ikke i krydsene. Den højklassede bus bliver til gengæld dyr, fordi løsningen etableres ved ekstra spor ud over de to kørespor for biltrafikken pr. retning. De ekstra spor betyder samtidig store ledningsomlægninger, som i denne løsning udgør en meget stor post - ca. 40%. Der er stor usikkerhed forbundet med disse omlægninger, og i en konkret skitseprojektering kan omkostninger til ledningsomlægninger søges gjort så små som mulige, f.eks. ved "skæve" placeringer af de kollektive spor i forhold til vejmidten. Drift og vedligehold, samt reinvesteringer I modsætning til anlægsudgifterne viser de årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter inkl. reinvesteringer i materiel kun små forskelle for de fire løsninger. Metro og letbane koster henholdsvis 91 mio. kr. og 85 mio. kr. i årlig drift og vedligeholdelse. I disse udgifter udgør drift og vedligeholdelse af de underjordiske stationer en relativ stor udgift (14-15 mio. kr./år). Sporbus og højklasset bus har årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt reinvesteringer i materiel på henholdsvis 73 mio. kr. og 68 mio. kr. I den højklassede bus er regnet med kørsel på hele strækningen Kokkedal-Lyngby-Glostrup-Hundige med de højklassede busser. Driftsøkonomisk resultat I det samlede driftsøkonomiske resultat tages hensyn til indtægter på det højklassede trafiksystem, ændringer i indtægter i den øvrige kollektive trafik samt besparelser på den øvrige busdrift. Det årlige driftsresultat inkl. reinvesteringer i materiel giver for metroen og letbanen et underskud på henholdsvis 31 og 33 mio. kr. Sporbussen giver 23 mio. kr. og den højklassede bus 12 mio. kr. i underskud.

9 Tabel 2 Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 Ring 3-løsningens årlige resultat (mio. kr.). 1. Drifts- og vedligeholdelse inkl. reinvesteringer i materiel (centralt skøn) Alternativ Metro Letbane Sporbus Højklasset bus Billetindtægter, Ring 3-systemet Mindre indtægter i det øvrige kollektive system Besparelse på øvrig busdrift Driftsresultat inkl. reinvesteringer i materiel Hvis nettodriften inkl. reinvesteringer i kørende materiel skal balancere, skal der tiltrækkes 30-35% flere passagerer end det, undersøgelsen har fundet på metroen og letbanen - dvs. omkring 4,5 mio. flere passagerer pr. år ud over de forventede mio. passagerer. På sporbussen skal der ca. 25% flere passagerer pr. år end de forventede 12 mio. passagerer, for at nettodriften balancerer, mens den højklassede bus skal have ca. 20% flere passagerer end de forventede ca. 8,5 mio. Finansiel analyse De økonomiske analyser for kollektiv trafik gennemføres ofte som driftsanalyser, hvor der ikke tages hensyn til anlæggets udgift og forrentninger af anlægget. Det skyldes sandsynligvis, at det ofte er andre myndigheder, som betaler for anlægsinvesteringen end de lokale myndigheder, der driver anlægget. I dette projekt er der dog også udarbejdet en finansiel analyse, hvor to finansieringsløsninger undersøges, en offentlig finansiering, og en BOT-finansiering (Built-Operate-Transfer), hvor en operatør fra den private sektor står for opførelsen og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af systemet. BOT-finansieringen antages ikke at være relevant for det højklassede bussystem på grund af dets lighed med det eksisterende bussystem. Den højklassede bus er derfor kun analyseret med offentlig finansiering. I begge finansieringsløsninger regnes med, at billetindtægterne tilfalder den offentlige myndighed. Alle fire løsninger er forbundet med negative nutidsværdier. BOT-finansieringen har de største negative nutidsværdier. Løsningen med offentlig finansiering forbedrer resultaterne væsentligt, men stadig med store negative nutidsværdier over en 30 årig periode på 4,7 mia. kr. for metroen, 4,1 mia. kr. for letbanen, 1,7 mia. kr. for sporbussen og 1,2 mia. kr. for den højklassede bus. De øgede billetindtægter samt besparelserne i den øvrige kollektive trafik kan således langt fra betale for anlæggenes forrentning, afskrivning og drift. Ved den offentlige finansiering må påregnes årlige underskud i størrelsesordenen 343 mio. kr. for metroen, 295 mio. kr. for letbanen, 121 mio. kr. for sporbussen og 91 mio. kr. for den højklassede bus, når der også skal betales for forrentning og afskrivning af anlægget. Samfundsøkonomisk analyse Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse af de fire løsninger ud fra Finansministeriets retningslinier.

10 I forhold til finansieringsanalysen, hvor forrentning og reinvesteringer i materiel medtages, inddrages i den samfundsøkonomiske analyse også trafikanternes tids- og komfortgevinster samt eksterne effekter som uheld, støj og luftforurening. Samfundsøkonomisk slår alle løsninger negativt ud, primært på grund af de store anlægs- og driftsudgifter. De er i størrelsesordenen 1,4-5,4 mia. kr., mens værdien af alle andre effekter er under 800 mio. kr. Metroløsningen har de største tids- og komfortgevinster for de kollektive passagerer og bilisterne. Alligevel er der så store anlægs- og driftsudgifter, at de tilsammen giver en negativ nettonutidsværdi på 4,5 mia. kr. Letbaneløsningen har også positive effekter for både bilister og kollektive passagerer, men de store anlægs- og driftsudgifter betyder en samlet negativ samfundsøkonomi i form af nutidsværdi på 4,0 mia. kr. Sporbusløsningen giver med sine restriktioner over for biltrafikken bilisterne et tidstab, mens de kollektive passagerer får en tidsgevinst. Sporbussen har også en positiv effekt på uheld. Alt i alt giver sporbussen en negativ nutidsværdi på 1,7 mia. kr. Den højklassede bus er den bedste løsning samfundsøkonomisk set med den mindste negative nutidsværdi på 1,1 mia. kr. Løsningen giver dog også de mindste positive effekter for både bilister og kollektive trafikanter af de fire løsninger. Den politiske behandling Projektet har været drøftet i HURs og Københavns Amts politiske råd. Projektet er taget til efterretning og vil sandsynligvis medføre et fravalg af løsningerne. Københavns Amt har peget på, at ringforbindelsen børe være et sporbundet system. I amtsrådets beslutning af 15. juni 2001 skrives: "Amtsrådet ønsker, at der etableres skinnebåren løsning Glostrup-Lyngby for at styrke erhvervsudviklingsmulighederne og øge fremkommeligheden, samt at der arbejdes videre mod et egentligt beslutningsgrundlag, herunder bl.a. med en mere præcis teknisk afklaring, endeligt valg af transportform, muligheder for videreførsel mod syd og nord samt vurdering af finansieringsformer" Rapporten Projektet er detaljeret beskrevet i rapporterne: Undersøgelse af den tværgående trafikkorridor i Københavns Amt. Resumérapport, 22. marts COWI i samarbejde med SEMALY, Banestyrelsen rådgivning og EUROPLAN ARKITEKTER. Undersøgelse af den tværgående trafikkorridor i Københavns Amt. Teknisk rapport, 22. marts COWI i samarbejde med SEMALY, Banestyrelsen rådgivning og EUROPLAN ARKITEKTER. Undersøgelse af den tværgående trafikkorridor i Københavns Amt. Illustrationsbind, 22. marts COWI i samarbejde med SEMALY, Banestyrelsen rådgivning og EUROPLAN ARKITEKTER.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Sporvogne i Århus. Indledning. Projektets baggrund og formål. Sporvogne i Århus

Sporvogne i Århus. Indledning. Projektets baggrund og formål. Sporvogne i Århus Sporvogne i Århus af afd.chef Preben Vilhof, COWI og direktør Leif Marcussen, Århus Sporveje Indledning Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 en undersøgelse af etableringen

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Notat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar 2013. Udbud af buslinje 353

Notat. Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kopi til: Januar 2013. Udbud af buslinje 353 Notat Til: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner Kopi til: RNS, RSK, KOP Sagsnummer Sagsbehandler BEN+JHI Direkte 36 13 16 14 Fax - JHI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Letbane på Ring 3. VVM-redegørelse

Letbane på Ring 3. VVM-redegørelse Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Heading 1;H1 på teksten, der skal vises her. 1. Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet

Læs mere

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529

16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1 Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold Østerbro Lokaludvalg Teknik & Miljø Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Att.: Linda Christensen Fredeliggørelse af Østerbrogade 1. Indledning Østerbro Lokaludvalg har på møde den 6.10.2010 anmodet

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Ordet Basisnet dækker over rygradden i den kollektive betjening, nemlig regionaltog, S-tog, Metro og S-bus.

Ordet Basisnet dækker over rygradden i den kollektive betjening, nemlig regionaltog, S-tog, Metro og S-bus. Projekt Basisnet: Metode og resultater Af trafikchef Jes Møller, HT Projektets formål og parter Projekt Basisnet blev sat i gang i 1996 af HT og Trafikministeriet. Formålet var at identificere svage led

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

LOKALPLAN 100. For Jernbanevej i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 100. For Jernbanevej i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 100 For Jernbanevej i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning 5 Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver:

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver: Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 8 Offentligt Kære trafikudvalg Teknologirådets rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport fra 2006 er halve sandheder baseret

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik HT + Trafikministeriet Projekt Basisnet Resumérapport Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik Maj 1999 Indhold Baggrund og sammenfatning Projekt Basisnet - hvorfor... 3 Projekt Basisnet

Læs mere

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005

Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005 Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet Ph.d.-studerende Alex Landex Professor Otto Anker Nielsen Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005 Baggrund udenlandske succeser

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015 Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Letbaneudbygning i Aarhusområdet Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper

Letbaneudbygning i Aarhusområdet Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper Letbaneudbygning i Aarhusområdet Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper I marts 2011 besluttede parterne i Letbanesamarbejdet at igangsætte en fase 1-undersøgelse, som skal udgøre en del af baggrunden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere