Transkript

1 Den professionelles forforståelse og forudsætninger for arbejdet. De nye vilkår for voksenrelationer: skift, skift og skift. Udvikling af relationen mellem behandler og bruger de 3 faser. Hjernens udvikling, tidligt omsorgssvigt og misbrugsrisiko. Tilknytningsteori: tryghed, udvikling og indlæring. De 4 strategier og behandlerens adfærd. Hvad er god omsorgspraksis? Niels Peter Rygaard, Clinical Psych. auth. by DP, Denmark

2 Dine forældres situation ved din grundlæggelse? Din graviditet, fødselsvægt, komplikationer? Hvem passede dig fra du var 0-3 år? Fik du brystmælk eller pulvermælk? Din første erindring om tryghed med en voksen? Din første erindring om svær adskillelse? Din reaktion påtabet? Hvordan kom du over det hvad gjorde/ tænkte du?

3 Svære tabsoplevelser i opvæksten: Børn tolker følelsesmæssigt voksnes uopmærksomhed/ lang adskillelse/ tab som afvisninger. Derfor er lavt selvværd og skyld altid en følgesvend til tab. Oplevelsen af lavt selvværd er uudholdelig og skal kompenseres Og man skal undgånye tab med forsvar: præstationsangst, social kynisme, eneboer, perfektionisme, flinkeskole, sygdomsfiksering, afmagt/ vold/ endnu lavere selvværd. Mangel på kontakt (og brystmælk) skaber lavt dopamin: Tendens til depression, rastløshed, følelse af uopfyldt behov: basis for at blive afhængig.

4 5 % udearbejdende mødre, 5 % skilsmisser Første udepasning: 7 år Opdragelse gennem deltagelse i arbejde Mange søskende/ børnegrupper (alle aldre) Ingen voksenkontrol af børnegrupper Autoritet: tilpasning til fælles adfærdsnormer

5 Fortielse, selvundertrykkelse, skyld, vold Mange neurotiske børn = indre konflikter, skyld,skam Klart gruppetilhørsforhold Langvarige stabil voksenkontakt Begrænset ansvar og ambition Kun krav til adfærd, fåvalg Alle kender regler og roller

6 80 % udearbejdende mødre, 40 % skilsmisser 1. udepasning: 1 års alderen, mange adskillelser Opdragelse gennem aldersbestemte aktiviteter I gruppe kun med jævnaldrende Mange voksen/ gruppeskift Autoritet: barnets indre selvregulering/ motivation, evne til at vælge, evne til at skifte relationer ofte

7 Respekt, selvudfoldelse, valgmuligheder Mange voksenskift i dagens/ ugens løb Gruppeskift efter alder (ikke efter udviklingsalder) Stramme aldersbestemte krav = afvigerproduktion, angst for forkerthed Konstant voksen overvågning Hovedproblemer: stress, utryghed, forvirring, uklare grænser, evigt bekymrede forældre med grænsesætningsproblemer

8 Børn skal lære at mestre adskillelse fra omsorgsgivere og hyppige gruppeskift. Forældre bliver netværksadministratorer: De sammensætter de grupper, barnet skal færdes i (og ikke færdes i) og forsøger at fådem til at hænge sammen før lukketid. Tilknytning til professionelle og jævnaldrende får langt større betydning i førskolealderen.

9 Hvad virker for utrygge/ omsorgssvigtede? Megen forskning peger på, at det der bedst stabiliserer klienter med svære problemer er en langvarig relation til få voksne i en forældrelignende funktion med praktisk og emotionel støtte. Hvad er såden sociale dimension og ledelsesopgaven i at skabe relationen?

10 Børn og unge med umodenhed/ speciel adfærd/behov flytter professionelles fokus fra gruppeperspektiv til individperspektiv det giver ballade i de normale systemer! Man bliver ikke behandlet fordi man har problemer, men fordi man forstyrrer sociale systemer. Behandler-relationen er udgangspunktet i specialpædagogik. I specialpædagogik skal relationsarbejde vægtes frem for opgaveorienteret arbejde Specialpædagogik handler om at tilvejebringe forudsætningerne for, at indlæring/ inklusion/ socialt liv kan foregå

11 3 KOMPETENCER FOR PROFESSIONELLE: FÆLLESSKABs og TRYG BASE fasen STYRING, ROLLEFORDELING, GRÆNSER fasen FORTROLIGHEDs, UDVEKSLINGS OG NÆRHEDs fasen Når det er gennemarbejdet har du skabt platformen for: AKTIVITETER, UDVIKLING OG INDLÆRING, ETABLERE SOCIAL KONTAKT MED ANDRE.

12 DEN UNGE ER MEDLEM AF BÅDE FAMILIE OG BEHANDLINGSGRUPPE OG ANDRE GRUPPER. AT ANERKENDE HINANDENS FÆLLESSKAB ER VIGTIGT BAGLANDSPROBLEMET ANDRE GRUPPER TRÆKKER. GENSIDIG IDENTIFIKATION OG SPEJLING LÆRE HINANDEN AT KENDE, ANSLÅ VI -TEMAER FØLE SIG INDE I VARMEN LÆRE DE NYE VANER OG SAMVÆRSFORMER Ledelse: At være den gode vært(inde).

13 FORSKELLE TRÆDER FREM GRÆNSER SKAL AFPRØVES ROLLERNE BEHANDLER OG KLIENT SKAL FORDELES VI FØLER IKKE DET SAMME ALTID VI BLIVER OGSÅTIL DU OG JEG ADSKILLELSESANGST OG NEGATIVE AUTORITETSOPLEVELSER TIDLIGERE KAN BREMSE AFKLARINGEN OM STYRINGSSYSTEMET Ledelse: container og rodeocowboy

14 UD AF SKABET: VI TALER OM DET VÆSENTLIGE. VI HAR FORSKELLIGE BEHOV FOR NÆRHED AFSTAND, OG FORSKELLIGE KRITERIER FOR HVORNÅR OG MED HVEM VIL VI HAVE DET. KAN VI LEVE MED FORSKELLENE? FORTROLIGHED OPSTÅR SPONTANT: BASIS FOR SPARRING, FORARBEJDNING AF TRAUMER OG UDVIKLINGSDIALOGER. ANGST FOR NYE TAB SOM FØLGE AF UDVIKLING. Ledelse: finde et passende niveau for nærhed og intimitet i den professionelle relation.

15 FÆLLESSKAB: AT VÆRE DEN GODE VÆRT OG VÆRTINDE (BRUGEREN FØLER SIG RESPEKTERET, FORSTÅET OG INKLUDERET) STYRING: AT VÆRE DEN GODE LEDER OG ROLLEFORDELER (BRUGERN FINDER SIN ROLLE, BEHANDLEREN ER SENSITIV UDEN AT LADE SIG RIVE MED, KONFLIKTER UNDGÅS OG BLIVER KONFRONTATIONER) FØLELSESUDVEKSLING(SKABE RUM FOR FORTROLIGHED OG NÆRHED, UDREDNING AF FØLELSESMÆSSIGE KONFLIKTER, REORGANISERING AF SELVOPFATTELSE OG SELVVÆRD) OPGAVEORIENTERING (nu da relationen er på plads)

16 Det var den sociale vinkel påtryghed Hvad bliver problemerne, hvis den unge ogsåer tidligt omsorgssvigtet/ understimuleret? I første omgang: hvilke problemer kan opståi hjernens udvikling? Hvordan hænger det sammen med misbrugstendens, spiseforstyrrelser, hyperaktivitet, etc.?

17 OP TIL 9-12 MDR. ALDER ER HJERNENS AKTIVITET LAV OG USTABIL HOS ALLE BØRN DET RETIKULÆRE AKTIVERINGSSYSTEM BESTEMMER GRADEN AF AKTIVITET (FRA DYB SØVN TIL AKTIV OG OPMÆRKSOM TIL HYPERAKTIV) KUN TO FORMER FOR REGELMÆSSIG STIMULATION TÆNDER HJERNEN: BERØRING (HUD, MUND, TUNGE) BALANCEINDTRYK (VUGGE, DREJE, HOPPE,STARTE,STOPPE, ETC.) OMSORGSGIVERS KONTAKT OG ADFÆRD STØTTER AKTIVERING OG STABILISERING AF HJERNENS AKTIVITETGRAD, INDTIL DEN KAN SELV

18 LAV MUSKELSPÆNDING: KAN IKKE SIDDE TIL TIDEN, KAN IKKE LØFTE HOVEDET, VIRKER KLUDEDUKKEAGTIG OG SLAP, SØGER TILBAGE TIL FOSTERSTILLING, KROPPEN RETTES IKKE UD, KAN IKKE FÅ ØJENKONTAKT FÅR IKKE STABILT HØJ HJERNEAKTIVITET TIL TIDEN LILLE HOVEDOMFANG, LIGGER I BUNDEN AF HØJDE/ VÆGT KURVEN (PSYKOSOCIAL DVÆRGVÆKST) MEGET MODTAGELIG FOR INFEKTIONER, SVÆKKET IMMUNFORSVAR SPISEFORSTYRRELSER (HJERNESTAMMEN STYRER FORDØJELSESSYSTEMET), SPÆDBARNSDEPRESSION. BARNET UDFØRER SELVSTIMULATION FOR AT ØGE HJERNEAKTIVITETEN: ROKKER, SLÅR HOVEDET I VÆGGEN, KRADSER SIG, TRÆKKER HÅR UD, MASTURBERER, SKRIGER MONOTONT, SUTTER HELE TIDEN, BIDER SIG SELV

19 Når kuvøsebørn (i samme situation som depriverede spædbørn) ligger på lammeskind, tager de 15 gram mere på om dagen (hjernen aktiveres, og fordøjelsen går i gang) på grund af den øgede hudstimulation. Når kolikbørn svøbes i et flonelstæppe, forkortes kolikperioden med 35 %. Understimulerede overvældes let: stimuler i korte perioder, og øg gradvist tid til 2 x 15 minutter dagligt over 3-5 mdr. Find gode ritualer for hyppig og acceptabel fysisk kontakt med klienten i hverdagen.

20 Der er 2 ting, der øger Dopaminproduktionen og nedsætter afhængighed: hyppig fysisk kontakt og god mad! VIGTIGSTE MEDARBEJDER: Stor, rund køkkendame, der synger hele dagen og laver mad som er fed og sød. Brug hængekøjer Brug frotté lagner Knusere, berøringsritualer, massage morgen og aften Trampolin, gynger, karruseller, trapez, samt alle aktiviteter som indebærer berøring og balance. Dagsprogram med høj aktivitet. Brug berøring før og under forsøg på øjenkontakt. Lav et højkvalitets spisekøkken.

21 Mennesker har to basale behov i opvæksten: En stabil langvarig voksenrelation, og et tilhørsforhold til een eller flere sociale grupper. Udvikling forudsætter disse to. Der er forskel påadskillelse og tab det kommer an på hvilken håndteringsstrategi man har lært gennem opvæksten. Det er strategien overfor tab, der bestemmer dit liv ikke tabet i sig selv.

22 TILKNYTNINGSSYSTEMET FINDES HOS PATTEDYRENE SOM FØDER UNGER MED ET UFÆRDIGT, SENT UDVIKLET NERVESYSTEM. FORDEL: VI KAN LÆRE NYT, TILPASSE OS. ULEMPE: VI ER SÅRBARE SOM SMÅ. TILKNYTNINGSSYSTEMET STARTES AF BERØRING, OG AKTIVERES VED ADSKILLELSE: GRÅD, KLAMREN, SØGEN, SORG. SYSTEMET VEDLIGEHOLDES AF BERØRING (!).

23 Hvis barnet har en tryg base bruger det ikke energi påat dæmpe sin angst for adskillelse. KUN med en tryg base overtages adfærden af udforskningssystemet: Barnet bevæger sig væk fra omsorgsgiveren, er veltilpas, nysgerrigt, undersøgende, leger, lærer, og tager kontakt til omgivelserne. AL INDLÆRING OG SOCIAL KONTAKT MED ANDRE FORUDSÆTTER TRYGHED!

24 TRYG/ AUTONOM ca. 60 % i befolkningen USIKKERT UNDGÅENDE ca. 20 % USIKKERT AMBIVALENT ca. 15 % DISORGANISERET/ DESORIENTERET ca. 12 % Disse strategier er såstabile i 1 års alderen, at 70 % stadig har sit mønster som voksen. Det indlæres mest fra den voksne man har kontakt med det første leveår.

25 Mor går ud: barnet græder lidt, leger. Mor tilbage: hænger lidt, leger igen. Unge: positiv opfattelse af jeg og af andre. Tør skifte base. Er selektiv. Søger hurtigt hjælp ved behov. Tør være kritisk og påtværs.

26 FORÆLDREN (= BEHANDLEREN) VISER: Gensidighed(tager ofte kontakt, responderer på kontaktsignaler) Agerer sammenhængende(forudsigeligt, rytmisk) Er let tilgængelig(når tilkn. systemet aktiveres) er sensitiv(tager udgangspunkt i den unges følelse for at løse opgaven) Føler kun med-aldrig som den unge Reflekterer over den unges følelser og motiver

27 DER ER ALTID TO OPGAVER I PÆDAGOGISK ARBEJDE: DEN PRAKTISKE OPGAVE OG AT FÅRELATIONEN TIL AT FUNGERE TRYGHED FØR OPGAVE

28 Den praktiskeopgave er vigtig for at alt fungerer og for at opfylde behov, f.eks.: undervise, spise, gå tur, skifte ble. Relationener vigtig for at skabe tryghed, udvikling og motivation. De foregår samtidigt

29 OMSORGSGIVERE TRÆNER: Koncentration(mor svarer hele tiden) Fokusering(barn fokuserer på mor og vice versa) Fordybelse(mor er ufarlig og opmærksom) Genkendelse(hun opleves mange gange, i forskellige situationer, hun kommer igen, vækker de samme følelser) Figur/ baggrund(mor er tydelig figur, alt andet bliver baggrund) Motivation(mor er begejstret, baby er begejstret) Udholde frustration(mor trøster, udfordrer kun til grænsen)

30 Mor går ud: barnet leger bare videre Mor tilbage: barnet leger videre Barnet bliver meget stresset når mor går UNGE: Søger ikke hjælp ved behov, undertrykker ydre reaktioner påtab, knytter sig til genstande/ aktiviteter, virker ofte tilbagetrukne, har høj stress. Har brug for høj tilgængelighed, at lære at bruge andre, at turde vise hvad de føler. Forældres stil: Har svært ved stærke følelsesudtryk viser afstand når barnet udtrykker dem -Sætter selvstændighed højt opmærksom på ting, forhold, kan virke kølige.

31 Mor ud: barn vil ikke slippe, klynger sig, græder, svær at trøste, viser vrede, vil kontrollere mor. Udforsker ikke rummet, leger ikke. Unge: grænsesøgende provokeres af autoritet, tenderer mod forsøg pårolleombytning. Monopoliserer venskab, jalousi, svært ved alle skift. Er meget optaget af negative relationer, ikke af opgaver. Ballon-ego, urealistisk og svingende selvvurdering. Splitting. Forældres stil: Usikker påandre og overoptaget af dem. Svingende og ubeslutsom. Udtrykker sig vagt og generaliserende. Har oplevet svære adskillelser i egen barndom og har fortsat vrede over svigt.

32 Udviser ét af de to foregående mønstre, men mister en sammenhængende tilknytningsstrategi i kortere eller længere perioder, den bryder sammen. Stereotype handlinger, bizar adfærd, højt angstniveau ved kontakt, afbryder midt i en tryghedssøgende adfærd (kaster sig ned, skriger, går væk, etc.) Unge: ukritisk voksenkontakt, mangler grænser, kan ikke involvere sig i forpligtende relationer over tid, har brug for her-og-nu styring. Forældres stil: Mor har oplevet massivt omsorgssvigt i egen barndom. Er grænseoverskridende, ikke sensitiv, optaget af egne behov, handler og tænker ustruktureret, afbryder tilknytningsadfærd midt i et naturligt forløb. Dette mønster øger risikoen for senere personlighedsforstyrrelser (det gør de øvrige ikke)

33 Næsten alle unge vil udvise træk fra ét af de 3 sidste mønstre i en periode efter inst. start pågrund af stress. Tilknytningsmønsteret indlæres af 1. års omsorgsgiver. Det kan være svært at forståbarnets reaktion, hvis det har et andet tilknytningsmønster end man selv har. I plejeforhold vil barnet oftest skifte mønster til plejemors, hvis det anbringes yngre end 20 mdr. Sjældent hvis det er ældre. Hvis plejemor har en tryg/ autonom omsorgsstil, får barnet det også. Hvis plm. viser et af de 3 øvrige, får mange børn et desorganiseret mønster.

34 Det handler om at fågjort den unge såtryg, at tilknytningssystemet kun aktiveres når det er relevant! Det kan tage år. Tryg/autonom forældreadfærd (tilgængelighed, overbærenhed, etc.) er relevant for alle mønstre. Hvis forældre får regelmæssig rådgivning/ sparring om barnets tilknytning i det første år efter adoption, er der relativt flere børn som efter 1 år udviser tryg/ autonom tilknytning (Juffer, Holland): Som konsulent er dit arbejde lige såmeget at stabilisere andre som har kontakt med den unge. De bliver mere rummelige med konsulenten som fast sparringspartner.

35 Del i starten alderen med 3 eller 4 i din væremåde, sprog, forventningssæt. Arbejd i korte perioder til faste tider. Stil ikke krav til om lidt. Vis den unge hvad han/ hun skal gøre. Demonstrer handlinger, drop moral, forklaring, diskussion indtil senere i udviklingen. Du kan kun påvirke den unge når i er sammen. Alt ansvar er dit: Det var vel dumtaf mig at gåud i køkkenet og lade tændstikkerne blive påbordet! Jøsses, jeg er ikke for klog! Såer i enige. Hold baggrunden stabil: Farv ikke håret! Lav aldrig surprise party! Sig det samme mindst 500 gange!

36 KOM GODT HJEM.