CESA Januar v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at. - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande

Transkript

1 CESA Januar 2018 v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande

2 Omstruktureringer, nedskæringer, regnvejr! Men når jeg ser på dig og dit engagement, indser jeg at livet er et mirakel! Tak skal du have, jeg glæder mig til at tale med dig i dag det giver livet mening! Tag lige fem minutter til at præsentere jer for hinanden. Der bliver dialog ved bordene i dagens løb, så i kan udveksle erfaringer.

3 I får slides fra i dag på mail. Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos børn og unge kan købes i pausen. Plejefamilien gaver og opgaver, Reitzel

4 HVAD SKER DER MED FAMILIEPLEJEOMRÅDET i VERDEN OG HER? FREMTIDENS ANBRAGTE: FORÆLDRESTRESS OG TILKNYTNING 60 ÅRS FORSKNING HVAD ER VIGTIGST FOR PLEJEBØRN? 5 PRAKTISKE VEJE TIL TRYG TILKNYTNING TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE OG TIDLIGT OMSORGSSVIGT HVILKEN GENSIDIG UDVIKLING SKER FOR TF BØRN OG PLEJEFORÆLDRE? JERES TANKER UD FRA EN FAMILIES ERFARING. HVORDAN PÅVIRKES PLEJEFAMILIEN DENS BØRN OG NETVÆRK?

5 HELIKOPTERBLIKKET Hvad sker der internationalt og i Danmark med anbringelsesformer? Hvad betyder det for familieplejen?

6 FN, USAID, IFCO og LUMOS har lukning som fælles mål. Det globale mål har i høj grad været med til at lukke danske døgninstitutioner, opholdssteder og specialskoler til fordel for familiepleje, støtte familier for at forebygge anbringelse, og netværkspleje. Hvad betyder den kursændring for dansk familiepleje?

7 Det er gået hurtigt: fra 40 til 60 % i plejefamilie. Der bliver mangel på plejefamilier Mange plejefamilier med høj alder går af Familiepleje bevæger sig fra kald mod profession Efteruddannelse bliver nødvendig fordi der anbringes mange børn med svære udfordringer Politisk får området større opmærksomhed f.eks. satspuljemidlerne.

8 Jeg tror, vi vil se store katastrofer inden for familieplejen med rigtig mange sammenbrud i anbringelserne der er ikke forskningsmæssigt bevis for at anbringelse i plejefamilie er bedre end andre former Inge Bryderup Professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet I mange af Fairstarts partnerlande har de-institutionaliseringen medført for få plejefamilier og mangel på forvaltningssystemer, der kan levere uddannelse, supervision og støtte: Polen, Bulgarien, Cambodia, Afrika, etc.

9 Inddragelse: fra anbragt barn til medskaber af egen anbringelse. Marianne List fra PLF: projekt om samtalegrupper for anbragte. F.x. Aabenraa Kommune: praktiske aktiviteter hvor forældre og plejeforældre er sammen så de svære støttede samvær kan mindskes. Netværksplejefamilier, og anbragte med anden etnisk baggrund. Anbragte støttes i at blive synlige og medskabende: Børnepanelet Fairstart har på opfordring af PLF inviteret fem danske kommuner og SFI til et uddannelsesprojekt over to år: Familieplejekonsulenter uddannes til instruktører i brugen af Fairstarts udviklingsprogram for plejefamilier. SFI måler effekten. Målet er at kunne tilbyde danske kommuner og plejefamilier et all round uddannelsesprogram.

10 Hvilke tanker sætter det i har hørt i gang? Hvordan mærker i udviklingen? Hvor er i som plejefamilie om 5 år er i stadig plejeforældre?

11 HVEM ANBRINGES I FREMTIDEN? Hvad er den største risiko for børnefamilier især de der har flere belastninger Hvad bliver dermed plejefamiliers opgaver?

12 HVAD HAR ÆNDRET SIG I VORES KULTURS MÅDE AT DANNE RELATIONER PÅ? I DEN SOCIALE RAMME VI SÆTTER FOR FORÆLDRES OG BØRNS LIV? HVAD BETYDER DET FOR MENTAL SUNDHED HOS BØRN OG UNGE?

13

14 Alle flytter til byer. Begge forældre arbejder ude og får børn sent, bliver ofte skilt, er enlige eller i papfamilier. Alle industrialiserede lande har samme udfordring: mange flere ældre og meget færre børn. Den lille andel af børnefamilier får enorme konsekvenser for børnepolitik, der bliver nedprioriteret: anbringelser, jordemødre, børnehaver, skoler, uddannelse, etc.

15 Tidlig adskillelse og mange omsorgsgiverskift : Udepasning af 0-2 årige steget fra % på 20 år dagplejemødre fyret. Antal børn pr. ansat i dagtilbud: fra 6 til xx antal børn de sidste fem år= Langvarig stress hos børn og øget sygefravær i personalegruppen. Varighed af daginstitutionsmedarbejderes ansættelse nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Forældre er i høj stress med Europas længste samlede arbejdstid Skilsmisse: %, i dag 52 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Andel af enlige forældre er steget 25 % for kvinder, 50 % for mænd. 1/3 af alle forældre bor i dag alene. Derfor er børn og unges mentale helbred ofte i risiko DK topper nu verdenslisten over førtidspension på grund af psykiske lidelser. 34 % af unge piger har været i psykologbehandling. 30 % af unge er ensomme. Hjemløse unge: steget 30 % på fem år. I behandling for stofmisbrug : steget fra til Alt for mange skift og korte relationer - Det skaber plejefamiliernes fremtidige målgruppe, som ikke længere kun er socialklasse fem men også middelklasse børn og unge rammes.

16 Alle børn tolker følelsesmæssigt tab og længerevarende adskillelser som en afvisning. For at undgå ny afvisning udvikler børn forskellige strategier: Lavt selvværd Socialangst og tilbagetrækning Falsk kynisme Identitetsproblemer hvem er jeg? Tab af nysgerrighed, livslyst og oplevelse af mening Overtilpasning (flinkeskole) Præstationsangst undgå alle udfordringer Isolerer sig fra andre social angst Optagethed af sygdom, svaghed, psykosomatik, etc. Vrede> skyldfølelse> lavere selvværd> mere vrede Spiseforstyrrelser, depression, selvmordsforsøg (1/4 af de anbragte), hjemløshed etc. 5 minutter med sidemanden: Hvilke strategier bruger jeres plejebarn for at undgå nye tab?

17 Anbringelsesform betyder mindre end kvaliteten af omsorg: De vigtigste faktorer i børns og unges udvikling er En langvarig relation til få voksne - forældre og professionelle - relationsdannelse og tilknytning tager tid. Tilhør over tid til en gruppe jævnaldrende. (andre unge/ opholdssted/ klasse/ fritidsaktivitet/gaden) Efteruddannede omsorgsgivere vidensudvikling for plejefamilierne. Isolation forringer omsorgsevnen. Enighed mellem aktionærer i barnets liv om synet på den anbragte: Forældre, plejeforældre, sagsbehandler, tilsyn, skole, etc.

18 Børn der anbringes før 3 års alderen har høj mulighed for at skifte fra utryg til tryg tilknytning ofte er det en følelsesmæssig adoption. For børn mellem ca. 3 og ca. 11 år er det vigtigste at de fornemmer enighed mellem forældre og plejeforældre. Denne aldersgruppe har ofte problemer med kulturel og personlig identitet, og behov for mange samtaler hvem er jeg så hvor hører jeg til? Anbringelse efter 11 år: det praktiske forældreskab. Hjælp til at komme gennem puberteten. Jo flere gange barnet flytter, jo ringere udvikling.

19 TILKNYTNINGSBASERET OMSORG HVORDAN KAN PLEJEFORÆLDRE FREMME TRYG TILKNYTNING I HVERDAGEN? Den Trygge Base og de fem dimensioner til tryghedsskabende samspil med plejebarnet

20 BØRN SKAL HAVE EN TRYG BASE ELLERS BRUGER DE AL DERES ENERGI PÅ AT UNDGÅ ADSKILLELSE OG SØGE TRYGHED. KUN HVIS DE FÅR DET, BEGYNDER DE AT UDFORSKE, LEGE OG LÆRE.

21

22 BARNET DANNER I DE TIDLIGE SAMSPIL EN INDRE ARBEJDSMODEL: ET UBEVIDST SÆT AF FØLELSER OG FORVENTNINGER, DER BESTEMMER DETS ADFÆRD I SAMSPIL: DETS TILKNYTNINGSADFÆRD I STARTEN AF PLEJEFORHOLDET VIL BARNET FORSTÅ DIG UD FRA SIN INDRE ARBEJDSMODEL BØRN MED NEGATIVE TIDLIGE ERFARINGER OPFATTER JER - IKKE SOM I ER I TOLKES GENNEM BARNETS INDRE ARBEJDSMODEL, DETS RELATIONSERFARINGER.

23

24 Skab gensidighed at der tit er rytmisk og forudsigelig interaktion med barnet. Vær tilgængelig når barnet søger tryghed Vær sensitiv: tun dig ind på barnets tilstand Føl med men aldrig som - barnet, hvis det er ophidset Tal ofte med barnet om dets følelser og tanker

25

26 OMSORGSSVIGTEDE BØRNS UDVIKLING TAGER LANG TID! HVAD ER EN TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE?

27 Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = psykosocial dværgvækst Kryber i fosterstilling, kan ikke rette kroppen ud. Nedsat hjerneaktivitet giver ustabile kropsrytmer: Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) ofte spiseforstyrrelser, appetitproblemer, søvnproblemer. Kan ikke skelne kulde og varme, unormal smertetærskel.

28 Quality care for children without parents

29 Børn fra rumænske børnehjem kom i plejefamilie som 2 årige: ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsat problemet som 4-årige Autismelignende adfærd (institutionsautisme): 91 % Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) 71 % Aggressiv adfærd 69 % Ukritisk kontaktform 67 % Selvskadende adfærd 60 % Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 % Spiseproblemer 38 % Apatisk adfærd 21 % Listen viser hvilke vanskeligheder der er mindst og mest følsomme for jeres arbejde med at give barnet omsorg. Symptomerne er klassiske for tidligt omsorgssvigtede børn.

30 Børn med vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen Grænseoverskridende, voldelig, gentager adfærd uden at oplevelser samles til erfaringer, er ofte socialt destruktiv, impulsdrevet, skader andre børn og kæledyr, mangler skam, forbehold, tvivl, skyldfølelse og andre tegn på voksentilknytning. Problemerne er af og til yderligere kompliceret af hyperaktiv adfærd og mangel på impulskontrol.

31 Børn med ukritisk tilknytningsadfærd Kan ikke skelne kendte fra ukendte, er ofte meget tillidsfulde og klæbende, har megen småbarnlig tilknytningsadfærd, som dog ikke fører til et forpligtende forhold til den voksne. Overfladisk, kortvarig kontaktform.

32 Børn med massive træk af institutionsautisme Barnet tager ikke kontakt, er fysisk passivt, gentager selvstimulerende handlinger hele tiden (f.eks. at se på sine hænder, rokker, banker hovedet i væggen, o.l.). Gentager stereotype handlingsmønstre, søger at afværge normale grader af stimulation eller øjenkontakt. (Denne sidste gruppe er ikke med i den vanlige diagnose, men ses hos en del adoptivbørn.)

33 Fraværende, skiftende eller angstprovokerende omsorgsgiver giver problemer med udvikling af objektkonstans: Koncentration (mor/ far forlænger kontakt) Focusering (mor er emotionelt centrum) Hengivelse (mor er et trygt objekt) Genkendelse (mor opleves stabilt med variationer) Figur/ baggrund (mor er emotionel figur) Motivation (mor er kronisk optimist) Frustration (mor frustrerer gradvist i en tryg ramme) Opleve sammenhæng (mors adfærd er konsistent)

34

35 Faste forudsigelige voksne og en kontaktperson over lang tid, uafhængigt af skift. Små stabile grupper Klare grænser og adfærdsregler Gentagelser, gentagelser og gentagelser Mange ritualer At indlæring sker ved efterligning af hvad den voksne gør Forberedelse af alle skift

36 SAMSPILLET I HVERDAGEN MED TIDLIGT OMSORGSSVIGTEDE PLEJEBØRN HVORDAN MØDER MAN ET BARN, DER IKKE KAN INDGÅ I SOCIALE SAMSPIL, IKKE HAR FORNEMMELSE AF GRÆNSER, IKKE HAR NOGEN RYTME? HVORDAN UDVIKLER EN PLEJEFAMILIE SIG FOR AT KUNNE HÅNDTERE OPGAVEN?

37 De sidste 10 år har jeg og en plejefamilie haft supervision om en svært tilknytningsforstyrret dreng, der blev anbragt 1 ½ år gammel. I dag fungerer han godt, er knyttet til sine adoptivforældre, går i skole. Plejefaren endte i forældrebestyrelsen på skolen efter en svær start. Hvordan har samspillet påvirket barn og plejefamilie? (barnets navn blev ændret i interviewene)

38 Det første års tid efter anbringelsen er børn i høj stress skab ro og rytme. Gå efter stabilisering, ikke udvikling. Del alderen med tre hvad angår social og følelsesmæssig modning. Gang modningstiden med fem. Hvad kan i genkende i denne beskrivelse? Hvordan var starten på jeres plejeforhold?

39 Forvent ikke forståelse hos andre der skal passe barnet, før de selv har kendt det i et godt stykke tid. Bliv ved med at beskrive sagligt. Hvordan har forholdet til andre der skulle passe jeres plejebarn udviklet sig fra starten til dag?

40 Plejefar beskriver hvordan han efterhånden ændrede holdning og fandt en tilgang der skabte samspil: Hvordan har arbejdet påvirket dine holdninger og måder at skabe kontakt med barnet på?

41 Rollefordelingen i familien kom også under udvikling: Hvordan har forholdet mellem jer som plejeforældre udviklet sig? Hvad har været svært, hvor er i blevet stærkere?

42 Når plejebørn er belastede skal egne børn helst være nogle år ældre hvordan bliver deres proces og hvad med egne slægtninge?: Hvad har plejeforholdet betydet for jeres egen families - og jeres børns udvikling og forståelse?

43 v=tqqa3uswezs