Styring og ledelse af undervisning i det digitale mediemiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring og ledelse af undervisning i det digitale mediemiljø"

Transkript

1 Styring og ledelse af undervisning i det digitale mediemiljø Ved Jesper Tække, Lektor, phd. Aarhus Universitet, Center For Internetstudier. Abstract Dette paper reflekterer over hvordan læreren skal lede og styre undervisningen i det nye digitale kommunikationsmiljø. Vi lever i en tid der er præget af en altgennemtrængende medierevolution der vender op og ned på snart sagt alt. Dette gælder ikke kun indenfor privatliv, økonomi, politik og massemedier, men også indenfor uddannelsesområdet. De nye medier skaber grobund for omvæltninger, som vi også har set det ved tidligere medierevolutioner, som da vi fik trykketeknologien og elektroniske medier som fjernsynet. Til at begynde med skaber de nye medier mest ravage og nye situationer, som lærere og elever har svært ved at forholde sig til og reagere fornuftigt på. Eleverne bliver distraherede af deres egen og andres mediebrug i timerne og lærerne ved endnu ikke helt, hvordan de kan inddrage de nye medier hensigtsmæssigt i undervisningen. Dette paper søger ved at sammenligene den gamle skolestue, beskyttet af fire vægge, med den nye, der er helt åben for omverdenen. Spørgsmålet er hvordan læreren skal genvinde styringen og ledelsen af kommunikationen, inddrage de nye muligheder for undervisning og også inddrage ressourcer fra omverdenen? Paperet trækker på systemteoretisk teori samt de nyeste teorier om kommunikation, tekstproduktion og netværkssamarbejde i det digitale mediemiljø. Hertil bygger det også på litteraturen om Socio Media Education eksperimentet og dermed på observationer i den danske gymnasieskole. Indledning Ud fra Luhmann (2006) virker skolen som organisationssystem med ledelse og beslutninger, mens selve undervisningen i klasserne er så kompleks at den bedst organiseres som interaktionssystem. Læreren leder undervisningen, skriver op, 1

2 spørger rundt, modtager svar og styrer gennem forskellige metodikker, som om eleverne var trivialmaskiner. Men Luhmann (2006, 144) fremhæver, at undervisning der gennemføres interaktionsformet, hverken kan forstås som anvendelse af regler, eller som kausalt formet forløb af mål og midler og heller ikke som forudberegnet. Derimod mener Luhmann at interaktionssystemet snarere tjener til indbygning af strukturel ubestemthed i uddannelsessystemet, hvor den pædagogiske hensigt kontinuerligt må respecificeres. Hvad der imidlertid er observeret og dokumenteret i Socio Media Education eksperimentet er at denne undervisningsform, der i århundrede har udfoldet sig, med større hhv. mindre held under forskellige pædagogikker og disciplineringsdiskurser har hvilet på en række forudsætninger implementeret i den fysiske arkitektur og medieteknologi (Tække og Paulsen 2013, 2014, 2015). Med de digitale mediers indtog har præmisserne ændret sig hvorfor undervisningsinteraktionens strukturelle ubestemthed er under pres. Dette ikke således at ubestemtheden er forsvundet, det skulle da lige være fra det emne og det rum hvor læreren befinder sig med sin opmærksomhed. Mao. interageres der voldsomt i den danske skole, men fokus er ikke så meget på undervisningsinteraktionen, som på alt muligt andet. Imidlertid har mediemiljøet virkelig ændret sig og det virker inadækvat at forbyde de nye medier, som eleverne netop skal lære at bruge til at søge information med, interagere igennem, organisere sig igennem, aflevere slutprodukter i, gøre sig synlige via og altså operere igennem på alle mulige måder. Som følge af denne udviklingens gang må lærerne søge at styre og lede på nye måder, der er adækvate med den nye informations- og interaktionssituation. Den gamle lukkede skolestue Skolen har i århundrede været bygge op som et socialt system der processerer i et lukket rum: Interaktionen finder sted i lukkede rum, som ikke er offentligt tilgængelige, således at adspredelse fra omverdenen kan minimeres (Luhmann 2006, 131). 1 Det er altså om ikke en forudsætning som udgangsbetingelse, så dog et 1 Luhmann bemærker her i en note at Deraf opstår det yderligere spørgsmål, hvor meget læreren duer til som formidler af omverdenen, når hans opvæksts verden er helt anderledes end elevernes 2

3 forhold der i århundrede har gjort sig gældende, at de fire vægge har beskyttet hvad der foregik i klassen: Især sikrer den rummelige afsondring af undervisningen, at undervisningssystemet kan kontrollere sin egen tematik og selv bestemme begyndelse på, vekslen mellem eller opgivelse af temaer (Luhmann 2006, 132). Skolestuen har således haft en tætsluttende og isolerende membran omkring sig og udvekslingsforholdet mellem skolestuens interaktionssystem og omverdenen har været konditioneret i tid og rum ved lovgivning, skolens organisering og styret af læreren som gatekeeper. Læreren har været autoriteten, der har kunnet være sidstedommer over hvad, der har været rigtigt og forkert, samt over hvad der har været godt og ondt. Denne form for undervisning opstår i kølvandet på trykketeknologien i Danmark med skoleloven af 1814, hvor statsmagten via trykte lærerbøger fra centralt sted mere eller mindre nationalistisk begynder at præge eleverne dog ud fra den konkrete lærers udlægning. Med de analoge elektroniske medier sker der det, at læreren fx kunne tage en båndoptager med, så eleverne kunne høre en rigtig englænder tale engelsk. Senere kunne der vises frem på overheadprojektor og deles kopier ud, hvorved læreren fik større indflydelse på pensum (Tække og Paulsen 2015a). Fælles for de to medieperioder var dog at undervisningen foregik som ekkorums- undervisning således at læreren skrev op på tavlen fra tekstbogen og eleverne skrev ned i deres notehæfter hvad læreren skrev op, hvilket de så følgende kunne høres i. Der var en meget stærk demarkationslinje i form af den ikke gennemtrængelige membran, de fire vægge mellem skolestuens interaktionssystem og omverdenen. På omverdenssiden af (Luhmann 2006, 131). Dette aspekt må vurderes som værende mere aktuelt end nogensinde før i det nye mediemiljø. 2 Her følger jeg tankegangen i Joshua Meyrowitz skelsættende bog No Sense og Place. 3

4 demarkationslinjen, derhjemme, var eleverne overladt til deres nære relationer, til de stærke bånd bestående af familie og omgangskreds hvoraf begrebet om chanceulighed hhv. socialarv har sin oprindelse. Undervisningsfællesskabet kunne ikke række hjem og hjælpe eleverne derhjemme og mange oplevede en doxa uoverensstemmelse mellem hjem og skole (ibid). Selvfølgelig har de elektroniske massemedierne løst op for dette forhold gennem at være alment dannende når vi kigger på de små hjem. Større har deres indflydelse dog nok været på normerne i skolestuen ved at informationssituationen var ændret således, at eleverne nu fra medierne vidste at læreren ikke vidste alt og kunne tage fejl, hvorfor læreren nu måtte optræde ud fra den vide at eleverne nu vidste dette, hvortil kommer, at man med den transparens især tv gav, efter et par årtier forbød legemlig afstraffelse. 2 Hertil er det stadig sådan, at læreren sammen med en gruppe af elever fra hjem med bogligdannelse dominerer undervisningsfællesskabet og betinger det. Lærerne accepterer helt naturligt elever fra en dominerende social herkomst, der via deres opfattelser, attituder, sprogkoder, naturlighed, elegance og personlighed får større vægt end elever, der kommunikerer i andre koder (Bourdieu 2000). Videre er det sådan, at den viden man kan få gennem de analoge elektroniske medier ikke er tilstrækkelig når det kommer til egentlig uddannelse, hvor man ikke slipper udenom læsning og skrivning: The logical linking of pieces of information into large, complex, and connected treatises and theories is a feature of writing and print (Meyrowitz 1985: 79). Her kan man så tilføje, at dette er tilfældet hvad enten det foregår på papir eller på cyber (virtuelt papir). Overordnet set, når vi stiller skarpt på ledelse og styring af undervisning, så mister læreren en del autoritet med de analoge elektroniske medier, men er stadig beskyttet af den tætte membran om undervisningssystemet. Han må ikke slå mere, men kan stadig puste sig op og skælde ud og styre udvekslingerne mellem skolestuen og omverdenen. 2 Her følger jeg tankegangen i Joshua Meyrowitz skelsættende bog No Sense og Place. 4

5 Den nye åbne skolestue Med introduktionen af de digitale medier, installeringen af trådløse netværk og at eleverne har fået hver deres bærbare computer eller tablet, står vi i en ny situation. Membranen mellem skolestuen og omverdenen er nu porøs og gennemtrængelig for enhver form for digitalt medieret information og interaktion. Nu står eleverne i kontakt med hinanden så snart de vil, fx kan kæresterier, intriger, en snak om fodbold fortsætte ind i undervisningens rum og tid. Der kan også skrives om læreren og undervisningen. Hertil er kontrollen med demarkationslinjen helt nedbrudt; venner fra andre klasser, forældre og alle andre kan kontaktes og selv blande sig. Man kan se hinandens og andre billeder på Facebook, købe tøj, se film, læse nyheder, spille computerspil sammen eller med andre i hele verden, eller bare med sig selv osv. osv. Opmærksomheden trækkes ud af undervisningen og elever og lærere er parate til at diagnosticere eleverne som afhængige misbrugere (Paulsen og Tække 2009). Det synes dog mere sandsynligt, at de nye informations og interaktionssituationer virker ambivalente, da vi endnu ikke kulturelt og socialt har udviklet (kommunikativt selekteret) normer for dem (Tække og Paulsen 2010). Ifølge international forskning ser det dog ud til at lærerne, hvis de inddrager de nye medier i undervisningen, kan genvinde elevernes opmærksomhed og engagement og endda formidle bedre undervisning end før (se forskningsgennemgang i Tække og Paulsen 2013). Imidlertid er den almindelige reaktion i de danske uddannelsesinstitutioner enten forbud eller ligegyldighed overfor den nye mediesituation. Dette er en ret uhensigtsmæssig reaktion hvis problemet består i manglende sociale strukturer og normer. De nye digitale medier spænder en ny 5

6 æter ud, et nyt potentielt kommunikativt rum der følgende koloniseres af sociale systemer, der producerer og reproducerer nye strukturer. Hvis ikke disse påvirkes og dannes under deltagelse og ledelse af lærerne, er det svært at forestille sig, at de vil kunne spille hensigtsmæssigt sammen med undervisningen. Omvendt sagt, så vil undervisningen forløbe på en måde, der er formet til en tidligere mediesituation og dermed være inadækvat med den nuværende mediesituation og dermed heller ikke initiere eleverne den fornødne refleksivitet og dannelse ift. til en social omverden, der for en stor del allerede er digitalt medieret. Socio Media Education Forskningsprojektet Socio Media Education (SME) har arbejdet med en model, der indebærer at forbud mod generelle forbud mod nogen form for mediebrug, samt et forbud mod ligegyldighed overfor nogen form for mediebrug. Hertil indebar eksperimentet, der forløb over en gymnasieklasses tre år på gymnasiet, et påbud om at initiere refleksivitet i omgangen med eleverne ift. deres mediebrug, samt et påbud om at undervisningsfællesskabet ikke kun skulle basere sig på synkron samtale og asynkrone skriftlige meddelelser, men også på nærsynkron skriftlig interaktion i mediet Twitter. Klassen skulle også inddrage wiki- mediet til at opsamle og systematisere viden. I projektets andet år blev der bygget et krav ind, om at skabe kontakt til omverdenen og inddrage eksterne ressourcer og ressourcepersoner i klassearbejdet, samt om at inddrage flere medier i undervisningen herunder deledokumenter og spil. Sidst skulle lærerne tredje år med hjælp fra forskerne, der fra dette års begyndelse havde direkte kontakt til eleverne, arbejde på initiere digital dannelse på individplan, gennem af eleverne selvvalgte arbejdspunkter. Ud fra dette design var det hypotesen, at klassen og dens lærere skulle opbygge normer for omgangen med de nye medier og udvikle et stærkt interaktionsfællesskab, der også fungerede i digitale skriftmedier og lærer sig at håndtere dem og finde hensigtsmæssige måder at anvende dem på i undervisningen, udvikle en god it- kultur med adækvate normer og undervisningsstrukturer, opmærksomhed på egen og andres opmærksomhed, medierefleksivitet og digital dannelse og få en kultiveret kontakt ud og ind af klassen (Tække og Paulsen 2015a). Uden her at give en komplet 6

7 opsamling skal det bemærkes, at projektet langt hen ad vejen havde succes, med at opnå disse resultater - om ikke andet så eksemplarisk - og flere af lærerne udtalte i interview, at de havde opnået et virkelig godt og tillidsfuldt forhold til eleverne og at de aldrig, ville vende tilbage til en forbuds, eller ligegyldigheds position (Tække og Paulsen 2013). Ikke alle lærere var dog lige begejstrede og alle havde det dårligt med en følelse af kontroltab bestående dels i at teknologien ofte drillede, eller ændrede sig, eller var svær at forstå og håndtere og dels i, at eleverne nu vandt en større autonomi. Desværre viste det sig også, at der var et forbud som ingen uden eleverne (og efterhånden også forskerne) havde været opmærksomme på, nemlig et forbud mod at dele opgaver og afleveringer og skrive disse om til plagierede og for lærerne uigenkendelige opgaver og afleveringer (Tække og Paulsen 2015a, b). Lærerne havde altså ikke elevernes tillid i dette forhold. På grund af kriminaliseringen holdt eleverne delingen hemmelig og organiserede sig i en række hemmelige netværk, hvor de samarbejdede i en form for arbejdsdeling, således at de skiftedes til at følge med, skrive noter og opgaver mens andre kunne spille computerspil, eller være på Facebook (ibid). Læreren som underviser kunne altså ikke aktivt deltage i arbejdsprocessen og undervise i søgning efter velegnede tekster på nettet, kildekritik, eller selve approprieringsprocessen. Situationen udenfor skolen I samfundet udenfor skolen er det blevet reglen, at man søger information og fx arbejder videre på og kombinere hvad andre har produceret. Ifølge Axel Bruns stammer vores begreb om produktion fra industrialiseringen hvorfra vi har en skarp skelnen mellem producent, distributør og konsument. Denne skelnen er dog ikke mere adækvat da 1. vores adgang til information ikke længere foregår ud fra en information- push model, men nærmere ud fra en information- pull model, da vi ikke længere kun er overladt til massemediernes kortslutning af feedback. 2. vi har nu selv adgang til midlerne til at producere og distribuere information. 3. den samme teknologi der muliggør mange- til- mange kommunikation kan anvendes af os selv til peer- to- peer kommunikation, hvilket åbner for at vi kan organisere os i netværk om forskellige projekter. 4. da indhold i digital form er nemt og hurtigt at dele, 7

8 modificere, udvide og rekombinere (Bruns 2008, 14). I et sådant mediemiljø skal eleven ikke bare uddannes til at blive konsument, men til at blive producent- bruger, en der dyrker produsage som Bruns definere det. I dette samfund bliver netværket eller det skabende fællesskab det vigtige omdrejningspunkt: what the network model makes possible is the existence of a distributed but coordinated community, organized not according to the directions of a central authority to which all other nodes in the network are subordinate, but by the community s own protocols of interaction (Bruns 2008, 15). I tråd hermed taler Tim Berners- Lee om intercreativity, der gøres mulig gennem non- hierarkiske mange- til- mange medier hvorigennem man samarbejder om udviklingen og udvidelsen af delte informationsressourcer af fælles interesse (Bruns 2008, 16). Skolen skal gerne opnå en produktionsform der matcher den, der finder sted i det nuværende samfund og ikke reproducere gårsdagens nu forældede ekkorums- reproduktion af magtens doxa (Tække og Paulsen 2015a). Jenkins (2013, 2) taler fx om participatory culture i hvilken vi skaber, deler, reperspektivere og remixer medieindhold. Hvortil han fremhæver Appropriation som: The ability to meaningfully sample and remix media content (Jenkins 2006, xiv). Dette ligesom det ikke var nok at lære at læse i trykketeknologiens samfund, for at blive set som et bogligt dannet (literate) menneske, man matte også kunne skrive (Jenkins 2008). Den myndige lærer I bogen Den myndige lærer giver Lars Qvortrup nogle svar, som kan hjælpe med at forstå, hvad læreren kan gøre, for at genvinde rollen som klasserumsleder. Først og fremmest må lærerne være ekspert i det denne underviser i, hvilket giver faglig autoritet. Dette må helt sikkert også gælde for mediebrug 2.0. Lærerne må kunne gå foran og med kendskab til sociale medier, digital søgning og kildekritik osv., for at kunne være med til, at kvalificere og stillasere kommunikationen i skolestuen og ind og ud af denne. Hertil kan begrebet om ledelse af selvledelse være til nytte. Ideen er at man som leder, er leder af andres ledelse af sig selv, eller af andres ledelse af 8

9 andre. Den, der er objekt for ledelsesbeslutninger gøres hermed også til subjekt for ledelsesbeslutninger. Systemteoretisk kan man formulere en skelnen mellem første ordens ledelsesbeslutninger og anden ordens ledelsesbeslutninger (Qvortrup 2013). Læreren kan for eksempel stille opgaver der indeholder prioriteringer for kontakten og som stiller netværksåbninger til rådighed. Læreren kontakter eksempelvis politikere, organisationsrepræsentanter, kunstnere, udlændinge, kontanthjælpsmodtagere, eller netværk bestående af litteraturfolk, sportsfolk, eller hvad der kan være relevant for klassens aktuelle arbejde. Der er stadig brug for et beslutningshierarki, hvor læreren beslutter beslutningspræmisser for elevernes beslutninger for omgangen med switchet ind og ud af klassen. Læreren kan facilitere forandringer, ved at lægge person til ledelsesbeslutninger, men kun liden ledelse kan være direktiv; ledelse af selvledelse giver en langt større kompleksitetsreduktion end første ordens ledelse (se angående Luhmanns magtbegreb Tække 2010). Læreren kan således konstruktivt præge Switchet ud af klassen og ind i klassen, hvilke medier og netværk der anvendes, med hvilken opgave, eller med hvilke resultater læreren ønsker. Læreren affinder sig så at sige med kontroltabet, men genvinder med anden ordens beslutninger en vis styring på et højere organiseringsplan meget ligesom med det allerede kendte gruppearbejde, hvor der også uddelegeres magt i tillid, med et tilsvarende tab af direkte kontrol som følge (ibid). Men hvordan kan man mere konkret genvinde styringen og der med den for undervisning definerende asymmetri mellem lærer og elev (Tække og Paulsen 2013)? Styring af undervisning i det digitale mediemiljø Problemet lærerne står i, er at de digitale medier, har en langt mindre invarians end tidligere medier så som overheadprojektoren, kopimaskinen, tavlen og bogen. De er det hele på en gang og meget mere: de er lagrings, søgnings, kopierings, interaktions- osv.- medie da de indgår i en samlet mediematrice, der via den fælles grundlæggende digital teknologi, giver ubegrænset translation, inkorporation og integration mellem alle kendte mediegenre og - registre (se Finnemann 2005). 9

10 Denne ubegrænsethed gør det umuligt for læreren i situationen, at lukke undervisningen opperationelt ved en teknisk kausal lukning. 3 Forstået på den måde, at når en elev skriver noget på cyber, så kan (alle) andre se med, blande sig, finde det via søgning, sende det til tredjemand, sætte musik til osv., ligeså vel som eleverne kan kopiere alt ind på deres cyber, produceret af (alle) andre. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke også en skolemæssig bremse på denne ubegrænsethed ville være absurd i et samfund, der nu i sin vidensproduktion karakteriseres ved produsage, remix, intercrativity, appropriation og participatory culture og altså netop ikke lader sig begrænse? Med hjælp fra Luhmann kan man se teknikken (fx sociale medier) som strukturelle koblinger mellem den lærerstyrede undervisningsinteraktion og elevernes bevidstheder (Tække 2014). Lærerne må lægge sig op af de nye (re)produktionsformer (fx remix), som litteraturen beskriver foregår i det nye mediemiljø og udvikle metoder til at organisere, orkestrere og stilasere produsage, remix og appropriering. En andenordens styring vil kunne bestå i at programmere medierne, fx at skrive opgaver ind i deledokumenter med rubrikker til elevernes svar (Tække og Paulsen 2015a, c). Dette åbner op for, at eleverne kan arbejde simultant i samme dokument og læreren fra centralt hold kan følge med i arbejdet og støtte op i processen med feedback mens eleverne arbejder. Et andet eksempel er at anvende bestemte hashtags til organisering af gruppearbejde, hvilket samtidig muliggør, at læreren kan koble sig til arbejdet. Eleverne søger information på nettet, kontakter netværk mv. mens de hhv. anvender og rapporterer på det aftalte hashtag. 3 Se Luhmann (2007) og Tække (2013) angående teknisk kausal lukning og Luhmann (2005, 88 og 1999, 525) om teknik i øvrigt, samt Andersen & Thygesen (2004) om styring, som forsøg på at minimere forskellen mellem kalkule og afvigelse, eller mellem forventning og skuffelse. På linje med sidstnævnte er Luhmann (2006, 176) inde på undervisningsmetoder som teknik, hvilket dog ikke giver teknisk kausal lukning, men derimod opperationel lukning. Samme skelnen kan ifølge Luhmann (2007: 92) foretages ud fra Heinz von Foersters distinktion mellem trivielle og ikke- trivielle maskiner. Luhmann beskriver såvel psykiske som sociale systemer som ikke- trivielle maskiner, men gør opmærksom på, at vi hyppigt ønsker, at sociale og psykiske maskiner opfører sig som trivialmaskiner. Vi vil for eksempel gerne have, at eleverne i skolen på samme måde som dem sidste år forstår og lærer det, de skal på samme måde og med samme eksempler. Vi behersker altså ikke socialteknik på samme måde som tilfældet er med den kausalt lukkede (trivialmaskinen). 10

11 Læreren kan også tilrettelægge switchet ind og ud af klassen som rammestyring via krav til kildekritik og til hvilke netværk der skal kontaktes. Hertil kan læreren indbygge beslutningspræmisser med krav til produsage og remix, fx fremlæggelse af de kilder der remixes ud fra (fx andre elevers opgaver, eller tekster fundet på nettet). Dette vil give læreren mulighed for at støtte alle led i læringsarbejdet: søgning, kildekritik, brug af allerede eksisterende tekster herunder citering, brug af referencer, udformning af sammenskrivninger og produktion af referater, summeringer mv. og altså det man forstår ved appropriation til forskel fra plagiat. Fælles for disse tiltag og arbejdsmetoder er, at de alle foregår i netværk, der er åbne udad til, men som stadig organiseres og quasistyres indefra af læreren via beslutningspræmisser og muligheden for at følge med og koble sig til processen. Det lærerstyrede undervisningsfællesskab vil med læreren som facilisator og rammesætter igen virke i overensstemmelse med informations- og interaktionssituationen. Netværkene, der nu pga. kriminaliseringen er gået under jorden, vil ved legalisering sandsynligvis for en stor del komme frem og lade sig interpellere i akkordering med undervisningsfællesskabet. Læreren kan blande sig og give sparring, feedback og hjælp mens eleverne er derhjemme uden for skoletiden, hvilket eksemplarisk og periodisk var tilfældet i SME- klassen via Twitter (Tække og Paulsen 2015a). Afslutning Selve produktionsformen, der nu benævnes som produsage, remix og appropriation, lyder hverken ny eller skræmmende for en systemteoretiker, da vi systemteorietisk set, altid skriver om og godt ved vi ikke i egentlig forstand begynder forfra. Det sociale består mere i reproduktion end i produktion, forstået sådan at strukturbegrebet i Luhmanns systemteori egentligt er oversætteligt med det der er 11

12 forventeligt. Ingen ting ville være muligt, om alt skulle være nyt altid, faktisk er det kun en forsvindende lille del, der er egentligt nyt om noget overhovedet. Dette gælder altid i autopoietiske systemer og ikke kun indenfor indholdsproduktion i videnskabelige, uddannelsesmæssige, kunstneriske, massemediale etc. systemer, men også når vi kigger på skolen og undervisningsfællesskabet i de enkelte klasser. Strukturer består ved de processer der reproducerer dem, men processer behøver strukturer for at kunne forløbe (Luhmann 2000). Som man siger: systemer må ændres indefra. Processerne må anvende de allerede værende strukturer, for langsomt over tid at kunne ændre strukturen del for del. Hvis man ser en skoleklasse som et autopoietisk selvorganiserende interaktionssystem, må læreren søge at installere beslutningspræmisser, der stimulerer dannelsen af en meningsgrænse for undervisningsfællesskabets medlemmers interaktion med hinanden og med eksterne partenere i en kvalificering og kultivering af kontakten internt i klassen og mellem klassens elever og omverdenen. 4 Dette svarer til en konditionering af relationerne, hvor elevernes relationer til hinanden og ud af klassen relationsrelationeres af læreren (se Qvortrup 1998, 108 om relations relationering). Lærerens og elevens relation er relationeret af skolen og af deres fælles relation til klassens interaktionshistorie bestående af accepterede og forkastede meningsforslag, der over tid har dannet systemets meningsgrænse (se Luhmann 2000 om begrebet meningsgrænse, eller alternativt Tække 2006). Ligeså vil elevens og lærerens relation ud af klassen til websteder, netværk og ressourcepersoner være relationeret af skolen og klassens meningsgrænse. Hvis skolen og dermed lærerne begynder at acceptere den nye mediesituation og begynder at forholde sig anderledes til tid og rum ift. 4 Se Tække (2006) om selvorganiserende interaktionssystemer. 12

13 undervisning, vil klassen som selvorganiserende interaktionssystem efterhånden via sin kommunikation, konstruere socialstrukturer og normer, der er adækvate med den. Med sådanne tiltag hvor man opgiver forbud og ligegyldighed og tager udgangspunkt i den nye mediesituation vil mediesocioevolutionen kunne tage afsæt ud fra en adækvat situationsdefinition. Vi må så over tid iagttage om skoleklassen set som socialt system ligesom familien og arbejdspladsen med en porøs membran, igen vil kunne opretholde sig selv med en genvunden alliance eller ligevægt ift. omverdenstrykket. Hvis det lykkes vil skoleklasser kunne trække på alverdens ressourcer i undervisningen og få indbygget en strukturel ubestemthed i uddannelsessystemet, der konditioneret af læreren vil kunne matche kompleksistetstrykket i omverdenen. Litteratur Andersen, N.Å. og N.T. Thygesen (2004): Styringsteknologier i den selvudsatte organization, i Grus (25) 73 pp Bourdieu, Pierre Cultural Reproduction and Social Reproduction Pp in R. Arum and I. Beattie (Eds.) The Structure of Schooling: Readings in the Sociology of Education. McGraw-Hill Higher Education. Bruns, A. (2008). Blogs, Wikipedia, Second Life and Beyond: From Production to Produsage. New York: Peter Lang. Finnemann, N. O. (2005). Internettet i Mediehistorisk Perspektiv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Jenkins, H., Ford, S. and Green, J. (2013). Spreadable media Creating value and meaning in a networked culture. New York: New York Uni. Press. Jenkins, H. (2008). Convergence culture: Where old and new media collide. New York: New York University Press. Jenkins, H. et. al (2006) Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century. London: The MIT Press Luhmann, N. (2007, [2002]): Indføring i systemteorien. København: Unge Pædagoger. Luhmann, Niklas (2006 [2002]). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzels Forlag. Luhmann, N. (2005, [1993]): Risk A Sociological Theory. New Jersey: Aldine Transaction, Transaction Pub., New Brunswick,. Luhmann, N. (2000, [1984]): Sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag. Luhmann, N. (1999, [1997]): Die Gesellschaft der Gesellschaft, Frankfurt am Main: Suhrkamp taschenbuch wissenschaft. Meyrowitz, J. (1985). No Sense of Place: The Impact of Electronic Media on Social Behavior. New York: Oxford Uni. Press. 13

14 Paulsen, Michael & Tække, Jesper 2009: Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem. i Mediekultur vol 46, Journal of media and communication research: Paulsen M. & Qvortrup L. (2007). Luhmann og Dannelse. København: Unge Pædagoger. Qvortrup, L. (2013). Den myndige lærer Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. København: Forlaget Dafolo. Qvortrup, Lars 1998: Den lærende organisation. I Billesø & Baltzer, Pædagogiske teorier, Værløse, pp Tække, J. og Paulsen, M. (2015a). Fællesskab og Netværk om sociale medier i gymnasiet. Udkommer: København: Forlaget Unge Pædagoger. Tække J. og Paulsen, M (2015b). Sociale medier og netværk I gymnasieskolen. Udkommer på et nordisk medietidsskrift. Tække J. og Paulsen, M (2015c). Digitale medier i undervisningen på HF Rapportering fra BIT- projektet. Udkommer på: København: Forlaget Unge pædagoger. Tække, J & Paulsen, M. (2014). Hybridisation of Education : leaving the Echo room.. Paper presented at Hybrids - Observed with Social Systems Theory, Dubrovnik, Kroatien.: Tække, J. (2014). Mediet sprog som strukturel kobling : forudsætningen for Homo Cogitus Socius. i Systemteoretiske analyser: At anvende Luhmann. red. / Gorm Harste; Morten Knudsen. Frederiksberg : Nyt fra Samfundsvidenskaberne, s Tække, J & Paulsen, M. (2013). Sociale medier i gymnasiet - mellem forbud og ligegyldighed. København: Forlaget Unge Pædagoger. Tække J. (2013). Er talesprog en medieteknik?. Nye spørgsmål om teknikken. Schiølin, K. og Riis, S. (red) Aarhus: Aarhus Universitetsforlag: Tække, Jesper & Paulsen, Michael 2010: Trådløse netværk og sociale normer. i Norsk Medietidsskrift 17, nr. 1, pp : Tække, J. 2010, Overvågning og magt i organisationer, i Hilt, L., Venneslan, K., Mortensen Vik, B. (red.) Luhmann og magt, 1 udg., vol. 1, Unge Pædagoger, København, s Tække, J. 2006: Mediesociografi. Ph.d.- afhandling. IT- Universitetet i København. København: Innovative Communication (InC). også Tilgængelig på:http://pure.au.dk/portal/files/ /mediesociografi 14

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Aarhus University Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed

Læs mere

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse Afslutningskonference på BIT-projektet. Randers HF & VUC Onsdag den 26. august 2015 kl. 12:00-16:00 VedLektor, PhD. Michael Paulsen og Lektor,

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Social konstruktion af personlig identitet på Facebook

Social konstruktion af personlig identitet på Facebook WorkinprogresPapertilSMIDskonference2 3.december2010 AfJesperTække Socialkonstruktionafpersonligidentitetpå Facebook DertagesipapiretudgangspunktiLuhmannsteoriomdetresystemdannelsesplaner (det biologiske,

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem

Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem Michael Paulsen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Jesper Tække, Institut for Informations-

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Gymnasial undervisning i en digital verden

Gymnasial undervisning i en digital verden Gymnasial undervisning i en digital verden April 2015 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Formålet har været at benytte gratis programmer, og valget er faldet på kombinationen af Google Sites og Google Docs.

Formålet har været at benytte gratis programmer, og valget er faldet på kombinationen af Google Sites og Google Docs. De praktiske erfaringer med et forløb med Google sites. Nedenfor er beskrevet arbejdet med at lave et forløb i samfundsfag på G niveau på AVU på Randers HF & VUC. Målet har været at gøre kursisterne til

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Jesper Tække og Michael Paulsen

Jesper Tække og Michael Paulsen MedieKultur Journal of media and communication research ISSN 1901-9726 Article Open section Sociale medier og ulovlige netværk i gymnasieskolen Jesper Tække og Michael Paulsen MedieKultur 2016, 59, 115-132

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 3. forelæsning: a. Operative lukninger og strukturelle

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere