Bibliotekerne og almendannelse i det digitale mediemiljø

Transkript

1 Aarhus University Oplæg ved Centralbibliotekernes Digital Landsmøde d. 10. oktober 2019, Vejle Bibliotek, kl Eksemplariske digitale undervisningsforløb Bibliotekerne og almendannelse i det digitale mediemiljø Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark imvjet@cc.au.dk

2 Aktionsforskningsprojekter: Digitalt understøttet faglighed og almendannelse (DUFA) Brede IT (BIT) Socio Media Education (SME)

3 Program Medierne og det sociale Teorien om de tre bølger Faglighed og almendannelse Mediepraksisser (instrumentelle kundskaber) Opsamling: den samlede model

4 Medier og det sociale Nye medier giver nye muligheder, men betyder også vanskeligheder

5 Selve mediemiljøet ændrer sig. Det sociale får en ny æter at konstruerer strukturer i og vi ser nye sociale situationer.

6 Sumeriske skoledage 2000 f.v.t. Jeg gik ind og satte mig ned og min lærer læste min tablet. Han sagde: der er noget der mangler og han pryglede mig. Læreren i sumerisk sagde: Hvorfor taler du akkadisk? og han pryglede mig. Min lærer sagde: din håndskrift er ikke god og han pryglede mig.

7 Nye medier, samfund og formidling Anknytningsmuligheder og problemer

8 De gamle normer kan ikke længere hjælpe os i de nye situationer

9 Teorien om de tre bølger Det lukkede formidlingsrum Det intensiverede formidlingsrum Det kontaktsøgende formidlingsrum Det gennemhullede formidlingsrum

10 Den nye rolle Fra bibliotekar til biblioteksformidler: at hjælpe borgeren til at blive en der kan håndtere mediepraksisser på en dannet måde En institution der der almendanner borgeren sammen med uddannelsessystemet, museer og DR, så ikke ansvaret for at klare sig fuldstændigt individualiseres!

11 Oplysning: muligheder og risici Fx kan vi finde alverdens viden, hvis vi kan søge, men kan vi validere den? Fra papir til cyber à funktionel arkitektur Fx Big Data Den kinesiske model (diktatur) Den anglo-amerikanske model (nudgekrati) Den kontinentaleuropæiske dannelsestradition (selvregulerende borgere)

12 Faglighed og almendannelse Faglighed kan forstås i forlængelse af bibliotekernes almendannende formål, som en betegnelse for, hvilket bidrag til almendannelsen hvert enkelt fagområde kan og bør levere.

13 Almendannelse (DUFA 1) 1. er et demokratisk begreb 2. der vedrører hele dannelsen af mennesket, både den som foregår i og uden for skolen, ikke mindst på biblioteket, og som 3. involverer en spændingsfyldt relation mellem enkeltmennesket og den fælles verden, resulterende i 4. en pædagogisk opgave, der går ud på at hjælpe det enkelte menneske med at blive til i en fælles verden.

14 Klafki og almendannelse 1. At forbedre verden 2. Selvrefleksion, medbestemmelsesevne og solidaritet (selvregulerende) 3. At give alle lige chancer for almendannelse 4. Epokale nøgleproblemer 5. Almene interesser 6. Instrumentelle kundskaber

15 Almendannelse kvalifikation, socialisation og subjektifikation (Biesta) Kundskaber, indstilling og eksistens (Tække og Paulsen i DUFA bog 1): Dannelsens hvad-, hvordan- og hvemdimension.

16 hvad-, hvordan- og hvem-dimension. hvad bør det enkelte menneske vide, kunne og respektere, for at blive egnet til at medbestemme og styre samfundet? hvordan skal man som menneske relatere sig til sig selv og verden i en konkret sag? hvem kan og bør hin enkelte blive (fra egeninteresse til almeninteresse)?

17 NB Wolfgang Klafki Klafki understrejer at de instrumentelle kundskaber kun er sekundære og kun må indgå i sammenhænge med demokratiske, emancipatoriske og humanistiske målsætninger.

18 Didaktiske mediepraksisser

19 Digitale Mediepraksisser anno 2018

20 Indtrykspraksis Angår tilegnelse og vurdering af information og viden. At kunne finde gennem søgemaskinernes algoritmiske opbygning og virkemåde, samt anvendelsen af de boolske operatorer, hvordan URLer er bygget op Hertil kommer hele området indenfor kildekritik: Fx at orientere sig efter websites kildehenvisninger og/eller kommentarsporet på Wikipedia. Spørgsmålet er hvordan biblioteksformidleren kan støtte borgeren med informationssøgning og kildekritik, samt hertil at kunne gennemskue hvordan borgeren selv samtidig er varen!

21 Udtrykspraksis At kunne artikulere sig i det digitaliserede samfund. Fx ift. microblogging, og blogging, samt grafisk at opsætte en blog, redigere en videofilm, indtale en podcast... Hashtag og filtre. Genre, æstetikker og kodning Spørgsmålet er hvordan biblioteksformidleren kan støtte borgeren i at udtrykke sig dannet i digitale medier (NB også attitude og eksistens).

22 Deltagelsespraksis omhandler hvordan vi kan knytte an til det sociale via digitale medier. Mødet med den anden. Skriftlig interaktion (fx under film og oplæg). Opmærksomhed, fx overfor andres nærvær kontra tiltidevær. Borgeren må finde sin egen stemme, der er ægte og inderlig, i mødet med det fremmede selv (andethed), som borgeren må være åben overfor. Privatindstillinger og notifikationer

23 Fællesskabspraksis Angår også deltagelse, men på det organisatoriske plan. Mediekæder, backchannel, Produsage, remix, netværk, appropriation og fællesskab. Tidsligt kan mange være aktivt deltagende i interaktionen samtidigt (vs mundtlig interaktion) og rumligt kan borgeren fx være med hjemmefra. De nye former for deltagelse kræver udvikling og tilegnelse af normer og etik.

24 Deltagelse/fællesskabspraksis Spørgsmålet er hvordan biblioteksformidleren kan støtte borgerne i at organisere og deltage i fællesskaber og netværk.

25 Refleksivitet Begreb for at anvende processer på sig selv. Multitasking: At initiere refleksivitet ved at anskueliggøre problemet (NB alt fra spildtid til trafikulykker). Hvilke medier er mest hensigtsmæssige til hvilke opgaver Refleksivitet vedrørende fællesskab, deltagelse, indtryk og udtryk.

26 Refleksivitet Indtryk; i en søgeproces må der reflekteres over troværdighed, hvordan en søgning kan gøres smallere, mere præcis, samt over algoritmens bias Udtryk; er det teknisk/æstetisk godt, hvem kan og vil kigge med og bliver nogen mon krænkede? + er budskabet validt og hvad gør det borgeren til? Deltagelse/fællesskab handler om at reflektere over hvordan man kan deltage på gode og fagligt bidragende måder og selv organisere faglige og sociale sammenhænge.

27 Refleksivitet Spørgsmålet er hvordan biblioteksformidleren kan støtte borgeren i at reflektere over sin mediebrug, sin opmærksomhed, sin deltagelse og informationssøgning i det digitaliserede samfund på en dannet måde.

28

29 SLUT